27.09.2013 Views

Læs talen - 8. Marts initiativet

Læs talen - 8. Marts initiativet

Læs talen - 8. Marts initiativet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Tale på Rådhuspladsen 8.marts 2010

Af Hanne Helth (8.marts-initiativet)

(Det talte ord gælder)

Jeg ville ønske, at verden så anderledes ud. Jeg ville ønske, at alle mennesker nød

samme respekt, havde samme rettigheder og kunne leve et liv i tryghed. Men sådan er

virkeligheden desværre ikke.

8. marts er global kvindekampdag – i år fejrer vi endda 100-året for 8. martstraditionen.

Og der er desværre stadig væk alt for hårdt brug den.

Kvinder hæver 10 pct. af verdens løn, gør 60 pct. af verdens arbejde og ejer kun 1

pct. af verdens ejendom. Hver tredje kvinde verden over udsættes for voldtægt.

Kvindelige sexslaver er verdens bedste handelsvare. Vold mod kvinder er kvinders

alvorligste sundhedsproblem. Og det farligste sted for kvinder at opholde sig er i

deres eget hjem. Det private er politisk, sagde rødstrømperne i halvfjerdserne, og de

havde ret.

Undertrykkelsen af kvinder er også en realitet i Danmark, selv om danske

højreekstremister i øjeblikket er ved at stjæle den feministiske dagsorden ved at påstå,

at det kun er muslimske indvandrerkvinder, der er undertrykte – en retorik, der ikke

alene er helt og aldeles fejlagtig, men også meget, meget farlig.

1 1915 fik danske kvinder stemmeret. Op gennem tresserne og halvfjerdserne fik vi

takket være tapre kvinder bidt os fast på arbejdsmarkedet og fik

ligestillingsinstitutioner, bedre arbejdstagerrettigheder, prævention og fri abort.

Disse rettigheder har givet kvinder frirum til at uddanne sig og blive selvforsørgende,

selv om vi ikke – selv 100 år efter Clara Zetkins forslag om en årlig kvindekampdag

for bl.a. at kræve ligeløn – har fået den, ligelønnen. Kvinder venter stadig på, at

fagbevægelsen får det spørgsmål bragt på plads.

Retten til at bestemme over vores egen krop, har vi ikke vundet endnu. Mænds ret til

at skulle have konstant adgang til kvinders kroppe er et historisk privilegium, der

næsten lever stærkere end nogensinde i et ekstremt markedsorienteret og subtilt

globalt system styret af reklame-, medie- og sexindustrien.

Erobringen af kvindekroppen får sit stærkeste udtryk i prostitution. Her er

kvindekroppen helt konkret sat til salg, og kvindens seksualitet eksisterer kun på

sexkøberens præmisser – han har den seksuelle definitionsret, og hun skal bare gøre,

hvad hun bliver betalt for.

I dag skulle være en festdag, for 8. marts er blevet en gammel dame på 100 år. Men

for mennesker, der udnyttes i prostitution er der ikke meget at feste for.

Mens vi står her og hygger os, knokler sexslaverne rundt om på de danske bordeller.

Selv om det er ulovligt at handle med mennesker, kan man finde slaverne i

avisannoncer, bestille tid og gå hen og voldtage dem mod betaling. Selv om det anses

for voldtægt, er der ingen, der bliver dømt for det.

Prostitution har mange ofre. Man må bare ikke sige det højt, for offerbegrebet er

blevet et fyord. Men hvis man udsættes for vold, ydmygelser og gentagne seksuelle,

grænseoverskridende handlinger, bliver man offer for ødelæggende mekanismer, man

ikke selv har kontrol over, selv om man begynder i prostitution som stærk og

selvstændig. Sådan går det for mange. Selv om samfundet ikke vil høre det. For folk

kan ikke lide at være ofre eller se andre være det. Nej, det er netop pointen.

Derfor skal vi turde forbyde sexkøberne at købe sex for at udtørre kilden til

prostitution. For det er sexkøberne, der udøver langt størstedelen af volden og de

mange overgreb på prostituerede.

Kvindebevægelsen er ikke alene om prostitutionskampen. 8. marts-initiativet er en

bred bevægelse, der rummer unge og gamle, højre- og venstreorienterede, partier,

kvindeorganisationer og sociale institutioner – og vigtigst af alt – kvinder OG mænd.

For vi kan kun begrænse sexindustrien, hvis mænd siger nej til sexkøb. En gruppe

mænd står her sammen med os i dag for at bakke kampen mod prostitution og

kvindehandel op. Det er meget, meget opmuntrende og modigt. For når mænd træder

ind på den kønspolitiske bane, rammes de ofte af den samme latterliggørelse og

tavshed som kvinder, der gør oprør. Derfor skal der et særligt mod til for som mand

at stille sig op på Rådhuspladsen på kvindernes internationale kampdag og vise sin

opbakning.

Når meningsdannerne siger, at en sexkøbslov ikke virker, skal I ikke tro på det. I

Sverige virker sexkøbsloven rigtig godt. De har nu en af Europas mindste

sexindustrier. Selv om den nuværende borgerlige svenske regering stemte nej til

sexkøbsloven i sin tid, beholdt den loven, da den kom til magten, selv om den kunne

have fjernet den med et enkelt tryk på stemmeknapperne. De vil ikke af med den,

fordi den er så effektiv.

Svenskerne har fået uventet støtte fra sexkøberne selv. I en dugfrisk engelsk

undersøgelse fra december 2009 siger knap 70 pct. af 103 sexkøbere, at en lov, der

forbyder dem at købe sex, vil stoppe dem. Til politikerne er der ikke andet end at

sige: Kom i gang.

En mand sagde her til morgen til mig: Hanne, en sexkøbslov vil være epokegørende.

Den vil forandre hele den måde, vi er sammen som mennesker på. Ja!

Så lad os håbe, at retten til at bestemme over egen krop ikke lander i syltekrukken

sammen med kravet om ligeløn.

Med de ord vil jeg sige tak til de mange aktivister i 8. marts-initiativet, der har

knoklet for at få denne demonstration op at stå: Og en stor tak til Vesterbro

Lokaludvalg for at give os økonomisk støtte.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!