Læs talen - 8. Marts initiativet

Tale på Rådhuspladsen 8.marts 2010
Af Hanne Helth (8.marts-initiativet)
(Det talte ord gælder)
Jeg ville ønske, at verden så anderledes ud. Jeg ville ønske, at alle mennesker nød
samme respekt, havde samme rettigheder og kunne leve et liv i tryghed. Men sådan er
virkeligheden desværre ikke.
8. marts er global kvindekampdag – i år fejrer vi endda 100-året for 8. martstraditionen.
Og der er desværre stadig væk alt for hårdt brug den.
Kvinder hæver 10 pct. af verdens løn, gør 60 pct. af verdens arbejde og ejer kun 1
pct. af verdens ejendom. Hver tredje kvinde verden over udsættes for voldtægt.
Kvindelige sexslaver er verdens bedste handelsvare. Vold mod kvinder er kvinders
alvorligste sundhedsproblem. Og det farligste sted for kvinder at opholde sig er i
deres eget hjem. Det private er politisk, sagde rødstrømperne i halvfjerdserne, og de
havde ret.
Undertrykkelsen af kvinder er også en realitet i Danmark, selv om danske
højreekstremister i øjeblikket er ved at stjæle den feministiske dagsorden ved at påstå,
at det kun er muslimske indvandrerkvinder, der er undertrykte – en retorik, der ikke
alene er helt og aldeles fejlagtig, men også meget, meget farlig.
1 1915 fik danske kvinder stemmeret. Op gennem tresserne og halvfjerdserne fik vi
takket være tapre kvinder bidt os fast på arbejdsmarkedet og fik
ligestillingsinstitutioner, bedre arbejdstagerrettigheder, prævention og fri abort.
Disse rettigheder har givet kvinder frirum til at uddanne sig og blive selvforsørgende,
selv om vi ikke – selv 100 år efter Clara Zetkins forslag om en årlig kvindekampdag
for bl.a. at kræve ligeløn – har fået den, ligelønnen. Kvinder venter stadig på, at
fagbevægelsen får det spørgsmål bragt på plads.
Retten til at bestemme over vores egen krop, har vi ikke vundet endnu. Mænds ret til
at skulle have konstant adgang til kvinders kroppe er et historisk privilegium, der
næsten lever stærkere end nogensinde i et ekstremt markedsorienteret og subtilt
globalt system styret af reklame-, medie- og sexindustrien.
Erobringen af kvindekroppen får sit stærkeste udtryk i prostitution. Her er
kvindekroppen helt konkret sat til salg, og kvindens seksualitet eksisterer kun på
sexkøberens præmisser – han har den seksuelle definitionsret, og hun skal bare gøre,
hvad hun bliver betalt for.

I dag skulle være en festdag, for 8. marts er blevet en gammel dame på 100 år. Men
for mennesker, der udnyttes i prostitution er der ikke meget at feste for.
Mens vi står her og hygger os, knokler sexslaverne rundt om på de danske bordeller.
Selv om det er ulovligt at handle med mennesker, kan man finde slaverne i
avisannoncer, bestille tid og gå hen og voldtage dem mod betaling. Selv om det anses
for voldtægt, er der ingen, der bliver dømt for det.
Prostitution har mange ofre. Man må bare ikke sige det højt, for offerbegrebet er
blevet et fyord. Men hvis man udsættes for vold, ydmygelser og gentagne seksuelle,
grænseoverskridende handlinger, bliver man offer for ødelæggende mekanismer, man
ikke selv har kontrol over, selv om man begynder i prostitution som stærk og
selvstændig. Sådan går det for mange. Selv om samfundet ikke vil høre det. For folk
kan ikke lide at være ofre eller se andre være det. Nej, det er netop pointen.
Derfor skal vi turde forbyde sexkøberne at købe sex for at udtørre kilden til
prostitution. For det er sexkøberne, der udøver langt størstedelen af volden og de
mange overgreb på prostituerede.
Kvindebevægelsen er ikke alene om prostitutionskampen. 8. marts-initiativet er en
bred bevægelse, der rummer unge og gamle, højre- og venstreorienterede, partier,
kvindeorganisationer og sociale institutioner – og vigtigst af alt – kvinder OG mænd.
For vi kan kun begrænse sexindustrien, hvis mænd siger nej til sexkøb. En gruppe
mænd står her sammen med os i dag for at bakke kampen mod prostitution og
kvindehandel op. Det er meget, meget opmuntrende og modigt. For når mænd træder
ind på den kønspolitiske bane, rammes de ofte af den samme latterliggørelse og
tavshed som kvinder, der gør oprør. Derfor skal der et særligt mod til for som mand
at stille sig op på Rådhuspladsen på kvindernes internationale kampdag og vise sin
opbakning.
Når meningsdannerne siger, at en sexkøbslov ikke virker, skal I ikke tro på det. I
Sverige virker sexkøbsloven rigtig godt. De har nu en af Europas mindste
sexindustrier. Selv om den nuværende borgerlige svenske regering stemte nej til
sexkøbsloven i sin tid, beholdt den loven, da den kom til magten, selv om den kunne
have fjernet den med et enkelt tryk på stemmeknapperne. De vil ikke af med den,
fordi den er så effektiv.
Svenskerne har fået uventet støtte fra sexkøberne selv. I en dugfrisk engelsk
undersøgelse fra december 2009 siger knap 70 pct. af 103 sexkøbere, at en lov, der

forbyder dem at købe sex, vil stoppe dem. Til politikerne er der ikke andet end at
sige: Kom i gang.
En mand sagde her til morgen til mig: Hanne, en sexkøbslov vil være epokegørende.
Den vil forandre hele den måde, vi er sammen som mennesker på. Ja!
Så lad os håbe, at retten til at bestemme over egen krop ikke lander i syltekrukken
sammen med kravet om ligeløn.
Med de ord vil jeg sige tak til de mange aktivister i 8. marts-initiativet, der har
knoklet for at få denne demonstration op at stå: Og en stor tak til Vesterbro
Lokaludvalg for at give os økonomisk støtte.