Lederen - Margrethe Hjemmet

Margrethe Hjemmet
Tlf. 46 310 310 Fax. 46 330 235
Hjemmeside www.margrethehjemmet.dk
E-mail post@margrethehjemmet.dk
Redaktionen består af:
Bethina Kristensen (Administration)
Carina Meyer (Leder)
Nyttige kontaktnavne:
Helle Dall
Ina Andersen
Sognepræst
Ulla Thorbjørn Hansen
Roskilde Domsogn
Kontor: Domkirkestræde 8
Tlf.: 24238012
Mail:uth@km.dk
Hjemme: Thusevænget 5, Kraghave,
4800 Nykøbing F
Tlf.: 54858786
Træffes efter aftale, fredag fridag.
Gudstjeneste på Margrethe Hjemmet én gang om måneden
2

Indholdsfortegnelse:
Lederen
Margrethe Hjemmet Anno 2012
Fødselsdage og andre mærkedage
Månedens planlagte aktiviteter
Månedens Menu
Boganmeldelse
Livets træ
Nyt fra personalet
Nyt fra beboer
Kendte skuespillere
Frisør
Månedens konkurrence
”Paradis Tidende” udkommer i den 1. uge af hver måned.
Sidste frist for indlevering af artikler, indlæg, billeder, annoncer m.m. er
den 15. i hver måned, og indleveres på kontoret. Ekstra eksemplar kan
købes for 15,00 kr. på kontoret. Skal Paradis Tidende fremsendes bliver
portoen lagt oveni prisen.
3

Lederen
Året startede med de traditionelle nytårstaler fra
Dronningen samt vores nye statsminister.
Dronningen opfordrede os til, at komme gennem
krisen, ved at stå sammen, være
omstillingsparate, tage et medansvar og hjælpe
hinanden.
Her fra Margrethe Hjemmets side kan jeg kun
sige, at vi står sammen, vi er omstillingsparate,
alle tager et medansvar. Sidst i december var
nogen fra mandegruppen på ro´ torv på PUB.
En ny spændende ide, og beboerne fik
opdateret bar priserne. Alle tog medansvar for jul og nytår, her har
været pyntet smukt op, personale, beboer og pårørende har hygget sig.
(Se den dejlige bog som Anes svigersøn har lagt i gangen).
Et nyt år er startet og året vil være præget af byggeriet. Jeg vil gøre
opmærksom på vores hjemmeside
(www.margrethehjemmet.dk), hvor der er billeder fra
byggepladsen, samt en oversigt over hvordan bygge
etaperne vil være. Men ellers vil jeg løbende holde jer
informeret her i bladet.
Her i januar starter vi stille op, glæde os over, at vi nu går
mod lysere tider, og at vi har kunnet holde frost sne og kulde
for døren. Vi fortsætter med vores fredags hygge, bankospil
og mad gruppe.
Som alle ved har vores frisør Randi været fraværende en længere
periode. Vi har i denne periode fået hjælp af Margit, som er selvstændig
frisør. Randi vender ikke tilbage. I perioden indtil vi får ansat en ny
frisør, vil vi fortsat benytte Margit.
Jeg vil godt sige Astrid og hendes pårørende tak for det flotte værktøj
som vi har modtaget til vores reminiscensstue.
2012 hilsen
Carina
4

Byggeriet forløber næsten planmæssigt. Prøveboligen på 1. sal er
blevet lidt forsinket.
I Turistbureauet er man i gang med de elektriske installationer. Alle
vinduerne er blevet renoveret og sat på plads.
Loftpladerne i mellemgangen er ved at blive sat op. Gulvplankerne til 1.
salen ankommer i uge 2.
5

Vi siger tillykke til
Inga Olsen
Bolig 28
3. januar
MÅNEDES FØDSELAR
Doris Gravesen
Bolig 6
18. januar
Agi Zachariasen 17. jan.
T. Søs Perschke 25. jan.
6
Sonja Clausen
Bolig 1
13. januar

Tirsdag den 3. Bankospil i Kulturhuset, kl. 11 – 12
Torsdag den 5. Mad gruppe kl. 11 -13
Fredag den 6. Fredagskaffe kl. 13.30 - 15
Mandag den 9. Gudstjeneste i Kulturhuset kl. 14
Tirsdag den 10. Bankospil i Kulturhuset, kl. 11 – 12
Torsdag den 12. Mad gruppe kl. 11 - 13
Fredag den 13. Fredags tur kl. 13.30 - 15
Tirsdag den 17. Bankospil i Kulturhuset, kl. 11 – 12
Torsdag den 19. Mad gruppe kl. 11 – 13
Fredag den 20. Fredagsspil kl. 13.30 – 15
Tirsdag den 24. Bankospil i Kulturhuset, kl. 11 – 12
Torsdag den 26. Mad gruppe kl. 11 – 13
Fredag den 27. Fredagskaffe kl. 13.30 – 15
Tirsdag den 31. Bankospil i Kulturhuset, kl. 11 – 12
FORBEHOLD FOR ÆNDRINGER
7

Søndag 1/1 Kalvesteg/blomkål - Tærter
Mandag 2/1 Forloren hare/gelé – Bygvandgrød/æblemos
Tirsdag 3/1 Flæskesteg/brune kartofler - Chokoladefromage
Onsdag 4/1 Kogt torsk/sennepsovs/æg - Hindbærgrød
Torsdag 5/1 Stegt kalvelever/bløde løg/surt – Budding/sovs
Fredag 6/1 Grønkålssuppe/flæsk/pølse – Frisk frugt
Lørdag 7/1 Rullesteg/grøntsager - Citronfromage
Søndag 8/1 Bøfstroganoff/mos/tyttebær – Kræmmerhuse m.
flødeskum
Mandag 9/1 Frikadeller/surt - Risengrød/kanel
Tirsdag 10/1 Skipperlabcoves/rødbeder – Gr. ærtesuppe/brød
Onsdag 11/1 Røde pølser/varmt kartoffelsalat – Pære m. flødeskum
Torsdag 12/1 Røget forrel/stuvet spinat/gulerod - Stikkelsbærgrød
Fredag 13/1 Stegt kylling m. agurksalat/kart./brun sovs – Is m. vafler
Lørdag 14/1 Skinkeschnitzel/ærter - Ananasfromage
Søndag 15/1 Provence skinke/blomkål – Hønsesalat/flutes
Mandag 16/1 Kødboller/ris/carry/mango - Jordbærkoldskål
Tirsdag 17/1 Stegt rødspættefile/remoulade - Blommegrød
Onsdag 18/1 Brunkål/flæsk/sennep - Citronfromage
Torsdag 19/1 Paneret flæsk/løgsovs/gulerødder – Hybensuppe m.
flødeskum
Fredag 20/1 Guleærter/sp. nakke/pølse – Æbleskiver m. syltetøj
Lørdag 21/1 Kylling/agurksalat – Romfromage/sovs
8

Søndag 22/1 Flæskesteg/rådkål – Is m. vafler
Mandag 23/1 Dampede fiskeruller/grønt - Æblegrød
Tirsdag 24/1 Hofgryde – Champignonsuppe m. brød
Onsdag 25/1 Tarteletter/høns i asparges – Hyldebærsuppe/æbler
Torsdag 26/1 Græsk farsbrød/tomatsalat – Ferskner m. flødeskum
Fredag 27/1 Spr. oksekød/peberrodssovs – Suppe/urter/boller
Lørdag 28/1 Hakkebøf/blødeløg/surt - Abricostrifli
Søndag 29/1 Farseret kalkun/waldorfsalat – Chokolade mousse
Mandag 30/1 Æbleflæsk/rugbrød – Mannagrød/kanel
Tirsdag 31/1 Stegt skippertorsk/grønt - Jordbærgrød
9

10
Action-fyldt spændingsroman
om den unge, italienske
undersøgelsesdommer
Sabrina D'Avalos, der bliver
mafiaens fjende nummer 1.
2010. Havnen i Napoli i det
sydlige Italien. En sen aften
skal den sidste container
lastes på et fragtskib - den
tilhører Camorraen, byens
berygtede mafiaorganisation.
Containeren bliver tabt fra
lastekranen og smadrer mod
kajen. Ud vælter 50 lig,
heriblandt en lang række
asiater fra Camorraens
illegale modekopivare-fabrikker i Syditalien. Men også liget
af en yngre kvinde, Lucia Forlani, og hendes 12-årige søn.
Den unge, ambitiøse undersøgelsesdommer Sabrina
D'Avalos bliver sat på sagen. Men hun bærer også på sine
egne traumer, eftersom hendes far blev dræbt i et
Camorra-attentat.
Da det viser sig, at der er en forbindelse mellem mordet på
Lucia Forlani og attentatet på Sabrinas far, begynder
Sabrina at nære en usund interesse for sagen. Hun
bevæger sig længere og længere ind i fjendeland og
påkalder sig Camorraens uønskede interesse. Samtidig er
hun måske blot er en brik i myndighedernes kyniske
magtspil for at lokke Camorraens myteomspundne
lejemorder Urs Savelli, Albaneren, ud af hans hule?

Klara er født den 23. december 1933 i
Holstebro omkring middagstid. Klaras far var
arbejdsmand på eksportmarkedet, han
arbejdede fodring, malkning og vanding af
kvæg. Hendes mor var hjemmegående. Klara
voksede op i en søskendeflok på 6, 1 dreng
og 5 piger, hun var den anden sidste og blev
derfor kaldt for "KLAT"
Klara boede hele sin barndom i Holstebro. I
1944 blev huset beslaglagt af tyskerne og
familien blev nød til at flytte til den anden
ende af byen, til en 2-værelses lejlighed. Klaras skole var også
beslaglagt af tyskerne, så hun gik i skole om formiddagen den ene uge
og om eftermiddagen den anden uge.
Efter skolen fik Klara plads ved statsbanerne. Hun havde noget
kontorarbejde ved Holstebro Godsterminal. Ved en sparerunde blev
hun overflyttet til Ringe på Fyn. Da var hun kun 15 år. Hun boede på et
loftværelse og spiste på et pensionat i nærheden. På Ringe station var
Klara en slags blæksprutte, hun solgte billetter, modtog pakker og
havde lidt rejsegods.
I Ringe fandt Klara sin mand, som også var ansat indenfor
statsbanerne, han var portøraspirant.
11

I 1952 blev Gunnar og Klara gift i Holstebro
Kirke.
Nogle år senere flyttede de til Roskilde og
Gunnar startede i 1962 et vognmandfirma
op sammen med sin bror Robert.
Gunnar og Klara boede dengang i en
lejlighed på Gl. Landevej. Senere udvidede
de firmaet til en vognmandsforretning med
12 lastbiler. De flytter til en lejlighed i
Vognmandsmarken.
Robert og Gunnar deler nu firmaet og
Gunnar kører videre som "Gunnar Hansen".
De køber hus i Himmelev og flytter til
Strandgårdsvej. Sønnen John går senere ind i farens firma og det bliver
nu til "Gunnar Hansen & Søn". Klara er i denne tid rengøringsassistent
på "Frøbel Seminaret" i Ibsgården.
Efter Gunnars død, kører John firmaet videre i en meget kort periode,
men i foråret 1992 bliver det solgt. Klara sælger også huset i Himmelev
og flytter først til Ternehaven og senere til Solvænget. Her bor hun de
næste 15 år.
I marts 2010 bliver Klara syg med kold lunge betændelse og senere i
april en blodprop. Hun får genoptrænet sig op igen, samtidig får hun
konstateret lunge fibrose. Hun får en plejehjemsplads i Sankt Peders
Stræde og den 2. december 2011 flytter Klara ind på Margrethe
Hjemmet.
Klara har et dejligt barnebarn Mathias på 10 år.
12

Nyt fra personalet
Vi siger velkommen til:
Mia Andersen, SSA
Imane Dahech, SSH
Randi Petersen, SSH
Vi må desværre tage afsked med:
Jette Persson, SSH
FODTERAPEUT
Marlene kan træffes på Margrethe
Hjemmet
Tirsdag i lige uger
Godt og ondt er et spørgsmål om, hvor en grænse
Skal gå.
Har du brug for et tillykke kort eller takkekort
til en særlig anledning, er der mulighed for,
at købe et sådan.
Kortene står hos frisøren og koster kr.
15.00 pr. stk.
13

Nyt fra beboerne
Vi siger velkommen til:
Sonja Clausen, bolig 1. Sonja kommer fra Vor Frue
genoptræningscenter. Hun flyttede ind den 22. december 2011. Erna
Petersen, bolig 20. Hun flytter ind den 5. januar 2012.
Den 9. dec. sov Annelise Birk, bolig 1 stille ind og den
20. dec. sov Flemming Hamstrup, bolig 20 stille ind.
Den 2. januar 2012 sov Guna Nielsen, bolig 31 stille ind.
14
Æret være deres minde

Kendte skuespillere
Kjeld Petersen var søn af
direktionssekretær John B. Petersen. Han
læste hos skuespillerne Hans Egede Budtz
og Albert Luther og forsøgte forgæves at
blive optaget på Det kongelige Teaters
elevskole. Han gik et års tid på Niels Brocks
Handelsskole og medvirkede i Niels Brock
Revyen 1939. Han debuterede som
skuespiller i det seriøse rollefag i efteråret
1939 som Tom i "Johnson over Jordan" på Betty Nansen Teatret. I en
periode var han repræsentant i modebranchen. Efter i 1942 at have
spillet roller på Vennelyst Teater i Aarhus og i to roller på Harald
Stabehls turné - "Min kone fra Paris" og "Den nøgne sandhed" kom han
til Frederiksberg Teater, hvor han bl.a. spillede den unge løjtnant Axel i
"Jul på Ravnsholt" og sønnen Simon Bliss i "Høfeber". Kjeld Petersen
fik sit gennembrud i sommeren 1943 i rollen som Joe i "Livet er jo
dejligt" på Riddersalen og tog derefter til Aarhus Teater, hvor han fik en
god sæson 1943-44. I årene op til 1950 fortsatte Kjeld Petersen med at
spille karakterroller på Erik Winthers turné, Nygade Teatret og på
Riddersalen, fx. spillede han Fred i "I anstændighedens navn", Jim D
O'Connor i "Glasmenageriet" og Andrej Prosorof i "Tre søstre". Han fik i
1948 en stor personlig sejr med viserne "Svigermor" og "En mand på
48" i Manja og Paul Mouriers kabaret-revy i Hornbæk. I 1952 fik han sit
farcegennembrud i "Solstik" på Apollo Teatret i Axelborg og havde året
efter et utroligt samspil med Birgitte Reimer i "Legetøjskarusellen".
Repertoiret nu var blandet, men overvejende lystspil, revy og
revyfarcer. I Fiffer-revyen på ABC-teatret i 1949 spillede han for første
gang sammen med Dirch Passer -et makkerskab, der senere kom til at
udfolde sig i Stig Lommers revyer på ABC Teatret 1955-58 og
resulterede i det crazykomiske projekt Kellerdirk Bros., der anses som
et af de absolutte højdepunkter i dansk revyhistorie. Stig Lommer
lancerede dem i revyen "Det lille ABC-Hus" i 1955 og de udfoldede sig
siden i forestillinger som "Knaldperler", "ABC for viderekomne", "På slap
line", "Skal vi sofa eller hva", "Carmen Jensen" og "Spræl,
sprællemand, spræl". De supplerede hinansen i klassiske sketches som
"Brdr. Tapetersen", "Tømmerflåden" (fra revyen "På slap line" 1957) og
"Skolekammerater". Meget ofte fortsatte de morskaben efter teatertid
på natlige soldeture rundt om på værtshuse i det indre København.
Kjeld Petersens stigende alkoholforbrug udviklede sig til et problem, når
15

han enten udeblev eller mødte stærkt beruset op til prøver og
teaterforestillinger. I slutningen af 1958 ophørte samarbejdet med Dirch
Passer. Kjeld Petersen ønskede selv at prøve kræfter med den
egentlige komedie og havde i slutningen af 50'erne og begyndelsen af
60'erne succes i flere forestillinger, bl.a. på Det Ny Scala som Napoleon
i "Madama Sans Géne", på Allé-Scenen i "Harvey" og på Riddersalen,
hvor han i 1961 spillede Mr. Grimaldi i "Tchin Tchin". Samme år fik han
vel nok sit livs rolle som Bertrand Barnier i "Oscar" på Folketeatret.
Hovedrollen som den mere og mere berusede magister Billy Bartlett i
"Den grønne elevator" på Aveny Teatret i 1959 blev en af hans største
teatersucceser, som han året efter også spillede på Herman Gellins
turné. Kjeld Petersen sås ofte i roller som den rolige joviale dansker,
der under overfladen rummede et rablende temperament. I oktober
1960 kom det til et brud mellem Kjeld Petersen og Stig Lommer og
Kjeld Petersen blev løst fra sin kontrakt mod at lægge 50.000 kr. på
bordet, hvorefter han "flygtede" til Mallorca. I maj 1962 fik Kjeld
Petersen og Dirch Passer et come-back i forestillingen "Holder De af
Brams, Passer og Petersen" som genoplivede Kellerdirk-duoen med
Ingeborg Brams som tredie hjul. Men natten efter premieren døde Kjeld
Petersen af et hjerteslag. Han blev fundet død i sin lejlighed i
Smallegade på Frederiksberg få timer efter at han havde haft en
overvældende succes på Stig Lommers ABC-Teater. Kjeld Petersen
medvirkede i mange film, bl.a. "Den usynlige hær" fra 1945, der var
hans første, "Sønnen fra Amerika" fra 1957 - "Færgekroen", "Lykkens
musikanter", "Det tossede paradis", "Sømænd og svigermødre" og "Det
var på Rundetårn", hvor han i filmen sang "Vognen og mig". Størst ros
høstede Kjeld Petersen for udfoldelsen af hele sit komiske register I "Vi
er alle sammen tossede" fra 1959 som den skatteplagede dansker, der
indlægges som bindegal. En rolle som han iøvrigt modtog en Bodil for.
Sammen med Dirch Passer medvirkede han også i reklamefilm, bl.a. for
tøjfirmaet Crome & Goldschmidt, der var så populære, at folk nærmest
gik i biografen for at se dem. Kjeld Petersen indspillede flere
grammofonplader bl.a. "Bare Græd" fra 1953. Han var bror til filmkritiker
og manuskriptforfatter Bent Grasten . Kjeld Petersen blev den 2. maj
1953 gift i Birkerød Kirke med Ulla Krohn, men ægteskabet varede kun
nogle få år.
16

Husets vin er en Shiraz Merlot Carina Hill, Australien eller Santa Mille
Sauvignon Blanc, Chile.
Er der en festlig anledning eller bare en hyggestund kan man købe
vinen ved henvendelse til kontoret i kontortiden eller til vagtstuen i stueetagen.
Vinen koster kr. 50,00 pr. flaske.
17

Tlf. 4633 0236
Prisliste
Vask – Vandondulation Kr. 215,00
Vask – Klip – Føn Kr. 255,00
Vask – Klip – Vandondulation Kr. 255,00
Vask – Klip – Permanent Kr. 555,00
Herreklip Kr. 125,00
Manicure Kr. 75,00
Farvning af bryn/vipper Kr. 95,00
Farvning Kr. 300,00
Striber Kr. 255,00
Striber m/farve Kr. 375,00
18

Åbningstider
Mandag 8.30 – 14.00
Tirsdag 8.30 – 14.00
Onsdag Lukket
Torsdag 8.30 – 14.00
Fredag 8.30 – 14.00
19

2012
GÆT EN ATTRAKTION /
SERVÆRDIGHED
KONKURRENCE
I 2012 vil vi på Margrethe Hjemmet tage rundt og
besøge landets attraktioner og seværdigheder.
Alle er velkomne til at gætte, hvilken attraktion
eller seværdighed vi har besøgt.
Når du har gættet, så læg en seddel i den lille boks,
som står på kontoret.
Vi vil sidst på måneden udtrække en vinder blandt
de rigtige besvarelser.
Præmien er en flaske af husets rød- eller hvidvin.
20

Månedens attraktion
Attraktionen er inspireret af italiensk, tysk eller fransk arkitektur og
opført som en 41,8 meter høj, lisenprydet cylinder i rødt og gult
murværk, det ligger i Købmagergade i
Indre By, København. Højden på 41,8
meter refererer kun til udsigts-
platformens højde over gadeniveau.
Opgangen sker ad en ca. 210 m lang,
trinløs sneglegang med otte (7 1 /2 fulde)
vindinger. Fra sneglegangen er der indgang til Bibliotekssalen over
Trinitatis Kirke.
Under et ophold i København i 1716 red den russiske zar Peter 1. den
Store til hest op ad sneglegangen, mens hans hustru, Katarina 1., kørte
i karet. Platformens gelænder er signeret af kunstsmeden Caspar
Fincke. Rebusindskriften, dateret 1642, er forfattet af Christian 4.
Som attraktionens første officielle navn, Regium Stellæburgum
Hafniense ('Københavns Kongelige Stjerneborg'), viser, var
observatoriet tænkt som en efterfølger til Stjerneborg på Ven. Christian
4. tilgav aldrig Tycho Brahe, at han i 1597 forlod Danmark, og
attraktionen blev virkelig en slags kongelig Stjerneborg med krypter
med oplukkelige låg ned i platformen. Instrumenterne befandt sig øverst
i attraktionen, hvor inspektørboligen nu er.
21

Den heldige vinder af ”Gæt et slot/herregård” konkurrence i december
blev:
Elise Clausen, bolig 26
Den rigtige løsning var:
Ulriksholm slot
22

HERRETUR TIL ROS TORV
23

JULEAFTEN
24

Hendes Majestæt Dronningens nytårstale 2011.
Året har 365 dage; det er ens for os alle, men hvor virker det forskelligt, når man er barn eller
ung, og når man er blevet voksen og efterhånden ældre.
Der er så langt til juleaften, der er et helt år til en fødselsdag, der er evigt langt til sommerferien.
Siden flyver tiden hurtigere og hurtigere af sted; det har næsten lige været sommer, så bliver
det nytår igen og igen og igen.
Dog, uanset hvilken alder man har, vil et nyt år altid være mulighedernes år, og er man nået op i
den ældre alder, kan livserfaringen være en ballast i mødet med et nyt år og en ny tid, uanset
om det er præget af alvor eller optimisme.
Det er alvorlige tider i disse år. Den globale økonomiske krise er tydelig for alle, ikke mindst her
i Europa, hvor man står over for meget alvorlige problemer, som påvirker alle dele af samfundet.
I vores tid er det blevet stadig klarere, at alle dele af verden er afhængige af hinanden, og at
det, der sker ét sted, kan være skæbnesvangert også for andre.
Inden for Europa er det blevet særligt tydeligt i de seneste år. Over store dele af verden er
væksten gået i stå eller sat på vågeblus, og det er bekymrende, også for Danmark, skønt vi ikke
er blandt de hårdest ramte. Vi ser jo, at arbejdspladser må lukke ned, og at det kan være svært
at finde arbejde. Mange er bekymrede for, hvordan det skal gå dem og deres familie.
Også for mange af de unge er situationen bekymrende. De kan ikke få rigtigt fat, fordi de ikke
kan komme i arbejde, eller fordi de ikke får den uddannelse, som kan forbedre deres chancer
for at finde beskæftigelse. Det kan give selvtilliden et knæk, som gør det yderligere vanskeligt at
komme i gang, finde fodfæste og komme videre. Det er alvorligt; ikke bare for det enkelte unge
menneske, men for hele samfundet. For det er jo de unge, der skal føre vort samfund videre,
det er dem, som vores fremtid skal bygge på. Når tiderne er usikre, bliver vi også mindre sikre
på os selv, og på, om vore evner slår til. Vi bliver tøvende over for udfordringerne, det er
forståeligt nok; men det må ikke føre til handlingslammelse. Som samfund må vi ikke grave os
ned i bekymringerne, men derimod se problemerne i øjnene og gøre noget ved dem.
Vi har før mødt modgang, og vi har før set, hvordan vi kunne stå en krise igennem ved at bide
tænderne sammen, støtte hinanden og ikke give op. Fællesskabet er et bærende element i vort
samfund, men fællesskabet eksisterer bedst der, hvor hver enkelt føler det naturligt at yde sit. Vi
kan ikke overlade til andre eller til tilfældighederne, hvordan vi skal komme videre. Vi må selv
sørge for at komme derhen, hvor vi kan finde et udgangspunkt. Det gælder såvel mentalt som
helt konkret.
Gør tidernes ugunst, at man ikke kan finde arbejde inden for sit felt, skal man måske finde nye
veje, det har mange prøvet i tidens løb. For de unge kan det gælde om at finde et andet spor,
hvis man ikke kommer ind på sin ønskeuddannelse. Måske skulle man flytte til en anden by
eller en anden landsdel, hvis mulighederne for arbejde eller uddannelse er bedre der. Vi har
store fordele og mange muligheder i Danmark, måske netop fordi landet ikke er så stort, og vi
ikke er så mange. Men det kræver en indsats at se de muligheder og udnytte dem.
Fra i morgen har Danmark formandskabet i EU. Det sker netop som den økonomiske situation
er i en kritisk fase både på verdensplan og i Europa. Det stiller store krav til vor formåen, såvel
organisatorisk som praktisk. Vi skal vise hvad vi duer til; men jeg er ikke i tvivl om, at vi formår
at løfte den opgave. Til alle, der har et ansvar og en opgave i forbindelse med formandskabet,
det være sig i stort som i småt, vil jeg ønske frisk mod og lykke til.
25

Vi husker vel alle, at vi som børn så på fremtiden og på verden som mulighedernes tid og sted.
Vi ønsker at udvikle os som mennesker, at kunne blomstre og være til glæde og gavn for vore
nærmeste og for vort samfund. Alligevel kan det gå skævt for nogle; de møder måske modgang,
som overstiger deres kræfter, eller de kommer i uføre, som de ikke selv kan finde vej ud af. De
mister så at sige grebet om livet.
På trods af alle de tiltag, som vort samfund stiller op for at hjælpe og støtte, kan det blive så
svært at finde rede i det hele, at nogle giver op. De lukker sig inde i sig selv. Ikke mindst ved
højtiderne, i julen og ved nytårstid, kan det være hårdt at føle sig uden for fællesskabet. Alle
disse mennesker er i mine tanker på denne aften.
Danmark er et godt og trygt samfund. Overalt har vi engagerede mennesker, som yder et stort
og professionelt arbejde på sygehuse, på plejeinstitutioner, i skoler og i børnehaver. De påtager
sig et stort ansvar og forvalter det dygtigt og medmenneskeligt. Men vi kan ikke parkere hele
ansvaret på rådhuset eller forvente, at alle problemer kan løses gennem lovgivningen. Vi har
alle et medansvar. Mange har taget et sådant medansvar på sig og yder en stor frivillig indsats.
Det sker såvel gennem landsdækkende organisationer, som ved små lokale initiativer eller blot
ved en opmærksom, hjælpende hånd i det helt nære og konkrete. Det er en hjælp, som betyder
mere end vi ofte forstår. Dem vil jeg gerne sende min tak og min nytårshilsen.
Året rundt er der nogle, som må være vågne og parate til at træde til, hvis det kræves. Jeg
sender min nytårshilsen til Beredskabet og Politiet, som er med til, at dagligdagen for os alle i
Danmark kan forløbe trygt og roligt.
En af dette års helt store oplevelser for mig var at besøge vore soldater i Helmandprovinsen i
Afghanistan. Vi ved alle, at de gør en stor og dygtig indsats; men med egne øjne at se, hvordan
de lever, at tale med dem og få et indblik i deres hverdag, er noget jeg aldrig vil glemme. I aften
sender jeg dem alle mine varmeste nytårshilsener og gode ønsker. Også i år har danske
udsendte været indsat i mange af verdens brændpunkter. Overalt aftvinger de stor respekt og
anerkendelse blandt vore samarbejdspartnere og allierede. Her vil jeg gerne fremhæve de
danske flyvere og takke dem for deres fremragende indsats i Libyen.
Den 5. september i år indviedes i Kastellet "Monumentet for Danmarks Internationale Indsats".
Det står der, for at vi kan have et sted at mindes vore faldne og ære dem og vore veteraner, og
for at huske på deres pårørende, som må bære deres del af omkostningerne for Danmarks
engagement. Sammen med hele min familie ønsker jeg et godt nytår for alle vore udsendte,
hvor de end er, og for deres pårørende; de skal vide, at vi tænker på dem.
I sommer gjorde Prinsgemalen og jeg igen en længere rejse i Grønland. Fra nord til syd blev vi
mødt med en enestående varme og gæstfrihed, som gik os til hjertet, og som føjede yderligere
oplevelser til de mange gode minder, vi har fra vore besøg gennem mange år. Man glæder sig
over at se, med hvilket gå-på-mod det grønlandske samfund udvikler sig, trods det, at tiderne
ikke er de nemmeste. Prinsgemalen og jeg og hele vores familie ønsker alle i Grønland et godt
nyt år med tak for året der gik.
Også til Færøerne går min nytårshilsen og mine gode ønsker. Prinsgemalen og jeg har endnu
vort besøg sidste år i glad og frisk erindring. I aften skal der også gå en varm hilsen til alle
danske, der er bosat uden for landets grænser, og til de mange, som har bevaret båndene til
deres danske hjemstavn - sommetider igennem generationer. Det gælder også for
sydslesvigerne, hvis danske sindelag knytter dem så stærkt til Danmark.
Jeg ønsker alle et godt nytår.
26

Året 2011 indledtes med en glædelig begivenhed, da Kronprinsparrets familie blev forøget ved
tvillingerne Prins Vincents og Prinsesse Josephines fødsel. Nu ser vi frem til, at Prinsesse Marie
snart igen skal nedkomme, og at hun og Prins Joachim kan se frem til endnu et barn. Det
glæder os og rører os alle, at man rundt omkring deltager så varmt i alt, hvad der sker i vores
familie. Jeg kunne ønske for alle familier, at de kunne opleve ligeså mange glæder som vi: at se
deres børn vokse op og udvikle sig, og deres børnebørn trives og sprede glæde.
Dog ved vi jo, at tilværelsen kan forme sig meget forskelligt, og at vilkårene kan byde på knaster
og forhindringer, som nok kan tage modet fra én. Netop i vanskelige tider er det vigtigt, at vi har
blik for hinanden og er parate til at opmuntre og støtte, der hvor vi kan. Lad os gå ind i det nye
år med bevidstheden om, at vi alle kan være hinandens nærmeste. Gud bevare jer alle;
GUD BEVARE DANMARK
27