Sikker kørsel på mc - sehinanden.dk

Vild i 2. gear Tekst: Ida Tin
Fuld koncentration med blikket rettet mod næste skæringspunkt og ikke lige ned foran forhjulet.
Hvor vild kan man ikke blive i 2. gear!
Hvad jeg lavede derude i rabatten? Du
skulle jo bare have lagt motorcyklen
mere ned, griner Tommy. Og hvor var
mine øjne? Var blikket fæstnet langt
fremme på banen, som det skulle
være? Ida Tin har været på et FDM-
MCTC kørekursus på Jyllandsringen,
og her er hendes beretning om to
dages sjov og anstrengelser.
De lange uldne underbukser er for
længst kommet af, for solen skinner på
Jyllandsringen og de ca. tres forventningsfulde
motorcyklister, der er troppet op på
et af FDM-MCTC’s kørekurser. Her håber vi
at lære at blive bedre og mere sikre på en
motorcykel.
Da jeg er ude at køre på rillerne på
kanten af banen, og Tommy, der er min
teorilærer, bagefter driller mig, er der allerede
gået en og en halv dag af kurset.
Nedlægningsvinklen på min motorcykel er
blevet større og smilet bredere, efterhånden
som teoritimer, øvelser på manøvrebanen og
omgange på banen er gledet forbi i lige høj
hastighed.
Sammen med de 20 andre på mit hold roterer
jeg mellem teori og praksis og tiltrængte
pauser. Jeg har fået en blå mærkat bag på
motorcyklen, og efter hver banekørsel stopper
jeg ved den blå kegle i pitten sammen
med de andre blå cykler og får feedback af
Lars i den blå Touring Nyt læderdragt. Han
tager runder med os på banen og kører også
bag os, hvor han ser på os i vores ihærdige
MCTC’s Lars
Rulffs er en af
instruktørerne på
Jyllandsringen.
Her giver han
gode råd til en
gruppe kvindelige
kursister.
forsøg på at finde ideallinjer og undgå græsset
uden for banen. En gang imellem lægger
han sig også foran en af os og viser, hvordan
det skal gøres. Det ser så let ud!
Som erfaren motorcyklist på landevej
havde jeg længe gået med en lille racerbanelængsel
i højre hånd. Jeg havde kørt præcist
1, omgang på en bane, da jeg sætter tænderne
i rundstykket og drikker morgenkaffen
på kursets første dag. Jeg havde altså ingen
som helst idé om, hvordan man kommer
rundt på en bane. Alligevel er jeg nok ikke
ene om at sidde med overbevisningen om, at
jeg er ret god til det med at svinge og spørger
mig selv, om jeg mon vil lære så meget,
som de påstår. Men uanset hvad, tænker jeg,
så kan jeg have det sjovt på banen!
Susanne, der sidder over for mig, har
netop fået både kørekort og motorcykel. Det
er bare med at komme godt fra start, siger
hun og fortæller, at hun som sygeplejerske
har set nok motorcykeluheld til at vide, at
hobbyen hurtigt kan blive alt andet end fornøjelig.
En anden kvinde ved siden af mig
nikker. Hun har allerede taget kurset for et
par år siden og har lyst til at øve sig mere i at
48 49
håndtere sin motorcykel ved lav fart, bremse
effektivt og få kontrastyringen helt på plads.
Da vi har fået tygget af munden og fået
gang i motorcyklerne, begynder vi i manøvregården.
Vi står op på fodhvilerne, kører
med én hånd, og nogle gør instruktørens
akrobatnumre med at sidde på tanken efter.
Alle kører med den erfaring og sikkerhed,
der føles naturlig for hver enkelt. Der er ikke
noget med at kunne følge med eller komme
først. Vi er her for at lære, og sikkerhed kommer
i første række. Især er der nok betalt de
2. 00- .000 kr for at komme hjem med større
selvtillid og for at kunne køre med det overskud
på vejene, der gør os og vores medtrafikanter
sikrere.
Ligesom forudsætningerne blandt deltagerne
er forskellige, er motorcyklerne det også.
Som alle maskinerne står linet op, kan man
se et bredt udsnit af årgange og typer. Her
er en BMW med kåbe, boks og sidetasker,
som ejermanden klogt nok tager af. Man kan
jo lige så godt minimere skaderne, hvis man
skulle lægge den ned, smiler han. Der er nye
og ældre modeller af hurtige Kawasaki’er, en
enkelt Harley med krom, som stråler i solen,