Indeklimasager – strategier og gode råd til undersøgelserne

Zoneringsprincip
2.4 Usikkerhed vedrørende den “sande” værdi
Ved vurdering af et måleresultat antages det, at det vil være repræsentativt for
et større område (den rumlige variation er lille) også frem i tiden (den tidslige
variation er lille). Det vil sige, at vi antager, at det er en sand “repræsentativ”
middelværdi, og at den målte værdi ligger tæt på denne.
Hvis enten de rumlige eller tidslige variationer er store, vil variationsspændet
omkring den sande middelværdi også være stort, og den målte værdi kan således
ligge langt fra den sande middelværdi. Målingerne er sandsynligvis lognormal-fordelte,
hvilket betyder, at der er større sandsynlighed for, at den enkelte
måling ligger under middelværdien end over, hvorfor de sande middelværdier
A, B, C og D i figur 2.7 er vist i den lavere ende af variationsspændene.
A
B
X Y
C
0 200
Kritisk poreluftkoncentration
Figur 2.7 Illustration af variationsspændene (tidslige og rumlige) omkring fire
sande middelværdier, A, B, C og D (modificeret fra /13/).
Som det ses af figur 2.7, kan en målt værdi, svarende til X, repræsentere en
sand middelværdi A, som er væsentlig mindre end den kritiske poreluftkoncentration,
eller henholdsvis B, som ligger lige under den kritiske værdi, eller C,
som er lige over den kritiske værdi.
Ligeledes kan en målt værdi, svarende til Y, repræsentere en sand middelværdi
B, som ligger lige under den kritiske værdi, eller henholdsvis C, som ligger lige
over den kritiske værdi, eller D, som ligger væsentligt over den kritiske
værdi.
Zoneringsprincippet er en metode, som er foreslået anvendt til at definere størrelsen
af variationer i forskellige forureningsscenarier under forskellige geologiske
forhold. Princippet anvendt i forhold til poreluftundersøgelser er beskrevet
i /13/, hvorfra figur 2.7 stammer.
D
Variationsspænd
Sand middelværdi
17