Indeklimasager – strategier og gode råd til undersøgelserne

Konstruktionsforhold
Utætheder i bygningskonstruktioner
Øvrige undersøgelsestiltag
Før planlægning og udførelse af indeklimamålinger bør der derfor udføres en
byggeteknisk gennemgang og besigtigelse. Ved de indledende undersøgelser
vil dette typisk være på et overordnet niveau, men både gennemgang og besigtigelse
bør ved de afgrænsende undersøgelser udføres på et mere detaljeret niveau.
Ved den byggetekniske gennemgang bør der indsamles oplysninger om konstruktionsforhold
vedrørende kælder, krybekælder, gulve, lofter, etageadskillelser,
rørgennemføringer, hulrum og afløbsforhold, nuværende ventilationsforhold,
f.eks. utætte vinduer, samt om boligens indretning og anvendelse, jf.
figur 3.3. Der bør endvidere foretages et interview med grundejer om anvendelse
og udluftning af de enkelte rum, samt andre aspekter såsom rygning, nyt
inventar, renset tøj, nyudført malearbejde m.v. jf. bilag 1. Ligeledes skal der efterlyse
oplysninger om byggetekniske ændringer gennem tiden.
Indeklimamålinger bør foretages i de rum, som forventes påvirket, f.eks. kælderrum
eller rum lige over forureningen, men også i rum, som kan være påvirket
af interne transportveje som f.eks. trappegange, rørgennemføringer (VVS)
samt i etageadskillelser og skunke m.v., jf. figur 3.3 /16, 22, 30, 34/. Ved flere
undersøgelser er der påvist overskridelser af Miljøstyrelsens afdampningskriterier
i rum på overliggende etager, hvor forureningen er spredt langs hulrum
og/eller ved rørgennemføringer og ved direkte spredning fra poreluft i
hulmur til overetager.
3.4.3 Identifikation af indtrængningsveje til bolig
Før udførelse af indeklimamålinger foretages en byggeteknisk gennemgang
med henblik på optimering af indeklimaundersøgelsen, jf. 3.4.2, men såfremt
der konstateres en uacceptabel indeklimapåvirkning, bør der foretages en mere
grundig og tilbundsgående identifikation af aktive spredningsveje internt i bygningen,
/15, 16, 17, 30, 34/. Dette er især vigtigt ved vurdering af behov for afværgetiltag.
Til denne identifikation er der flere undersøgelsestiltag, som kan
komme på tale, bl.a.:
Grundig og tilbundsgående byggeteknisk gennemgang /15, 16, 17/.
“Sniffermetode” til at identificere indtrængningsveje /35/.
“Foliemetode” til at vurdere forureningsbidraget til indeluften fra en underliggende
forurening – især interessant i forbindelse med kortlægning af afdampning
af oliekulbrinter fra undergrunden /28, 29/.
Sporgasmålinger (passiv eller aktiv) til at identificere dæmpningsfaktorer
ved indtrængning af gasarter fra undergrunden samt til at identificere aktive
transportveje (primære indtrængningspunkter) i bygninger /17, 30, 34/.
Sporing af indtrængningsveje med anvendelse af følsomme PID-målinger
på ppb-niveau (ppb-Rae) /33/
Luftskiftemålinger til vurdering af dæmpningsfaktorer /9, 17/.
30