Miljøvurdering af ny strukturplan for spildevand - EnviWeb

Assens Forsyning 

Miljøvurdering af ny strukturplan for spilde- 

vand 

Rekvirent 


Miljøvurdering af ny strukturplan for spildevand 

Oktober 2009 – Marts 2010 

Assens Forsyning as 

Skovvej 2B 

5610 Assens 

Michael D. Nielsen 

Telefon 64 74 72 87 

E-mail mdn@assensforsyning.dk 

Rådgiver 

Orbicon A/S 

Rolundsvej 23 

5260 Odense S 

Telefon 66 15 46 40 

E-mail lrb@orbicon.dk 

Sag 139.0900458 

Projektleder Lars Bendixen 

Kvalitetssikring Bjarne Moeslund 

Godkendt af Henrik Vest Sørensen 

Udgivet Oktober 2009 – Marts 

2010 

1/120

Indholdsfortegnelse 

1 Miljøvurdering af Ørsted Renseanlæg ................................................ 4 

1.1 Indledning ........................................................................................... 4 

1.2 Baggrundsdata ..................................................................................... 5 

1.3 Vurdering af vandløbskvalitet ................................................................. 6 

1.4 Hydrometriske data ............................................................................ 13 

1.5 Udledte vand- og stofmængder fra Ørsted Renseanlæg 2008 .................... 15 

1.6 Påvirkning fra vandvinding ................................................................... 19 

1.7 Naturbeskyttelsesloven, Miljøbeskyttelsesloven og EU’s 

Habitatdirektiv ................................................................................... 21 

1.8 Økonomisk konsekvensvurdering af pumpe- og renseanlægs 

løsning .............................................................................................. 22 

1.9 Vurdering af øget spildevandsudledning til Brende Å ................................ 23 

1.10 Samlet miljøvurdering af konsekvenserne for Puge Mølle Å ....................... 24 

1.11 Konklusion ........................................................................................ 26 

2 Miljøvurdering af Renseanlæggene Holmehave og 

Tommerup St. By ............................................................................. 27 

2.1 Indledning ......................................................................................... 27 

2.2 Baggrundsdata ................................................................................... 29 

2.3 Vurdering af vandløbskvalitet ............................................................... 30 


2.5 Udledte vand- og stofkoncentrationer fra de to renseanlæg 2008 .............. 42 

2.6 Påvirkning af vandføringen i fra vandvinding .......................................... 47 

2.7 Naturbeskyttelsesloven, Miljøbeskyttelsesloven og EF’s 

Habitatdirektiv ................................................................................... 51 

2.8 Økonomisk konsekvensvurdering pumpe- og renseanlægsløsning .............. 53 

2.9 Samlet miljøvurdering af konsekvenserne for Holmehave Bæk og 

den øvre del af Brende Å ..................................................................... 55 

2.10 Konklusion ........................................................................................ 59 

3 Vurdering af risiko for udtørring ved nedlæggelse af Hårby 

Renseanlæg og Gummerup Renseanlæg .......................................... 61 

3.1 Indledning ......................................................................................... 61 

3.2 Baggrundsdata ................................................................................... 62 



3.5 Udledte vand- og stofmænger fra Gummerup Renseanlæg og 

Hårby Renseanlæg .............................................................................. 73 

3.6 Påvirkning af vandvinding .................................................................... 77 

3.7 Samlet miljøvurdering af konsekvenserne for Haarby Å ............................ 81 

3.8 Konklusion ........................................................................................ 83 

4 Miljøvurdering af Vissenbjerg Renseanlæg ...................................... 84 

4.1 Indledning ......................................................................................... 84 

4.2 Baggrundsdata og beregninger ............................................................. 86 


4.4 Nuværende spildevandsbelastning fra Vissenbjerg Renseanlæg og 

udledte vand- og stofmængder for Aarup Renseanlæg ............................. 93 

4.5 Beregning af øget spildevandsudledning fra Vissenbjerg 

Renseanlæg ....................................................................................... 97 

4.6 Karakteristiske afstrømninger og oplande for Assenbølleafløbet og 

Brende Å ......................................................................................... 100 




2/120

4.7 Konsekvensvurdering ........................................................................ 102 

4.8 Naturbeskyttelsesloven, Miljøbeskyttelsesloven og EF’s 

Habitatdirektiv ................................................................................. 104 

4.9 Samlet miljøvurdering af konsekvenserne for Brende Å ved 

udbyggelse af Vissenbjerg Renseanlæg ................................................ 106 

4.10 Konklusion ...................................................................................... 109 

5 Reguleringsprojekt i Puge Mølleå ved Ørsted Renseanlæg ............. 110 

5.1 Indledning ....................................................................................... 110 

5.2 Nuværende forhold ........................................................................... 111 

5.3 Regulativ ......................................................................................... 112 

5.4 Datagrundlag ................................................................................... 112 

5.5 Lodsejerfortegnelse .......................................................................... 114 

5.6 Projektforslag .................................................................................. 115 

5.7 Konsekvensvurdering ........................................................................ 118 

5.8 Tidsplan og økonomisk overslag ......................................................... 119 

6 Referencer ..................................................................................... 120 




3/120

1 Miljøvurdering af Ørsted Renseanlæg 

1.1 Indledning 

Assens Kommune skal vedtage en ny spildevandsplan i løbet af efteråret 2009. 

I planen er det blandt andet foreslået, at en række mindre renseanlæg ned- 

lægges og spildevandet pumpes til henholdsvis Vissenbjerg Renseanlæg og 

Assens Renseanlæg. 

Det drejer sig om følgende anlæg: 

Renseanlæg 

Nuværende 

vandløbssystem 

Ørsted Puge Mølle Å 

Tommerup st. Brende Å 

Holmehave Holmehave Bæk 

Haarby Hårby Å 

Gummerup Hårby Å 




Afskæres til 

Fremtidig 

Vandløbssystem/ 

recipient 

Vissenbjerg Brende Å 

Assens Lillebælt 

Oplandene til renseanlæggene separatkloakeres, så det kun er spildevand, der 

afskæres til et større renseanlæg. 

Assens Forsyning har bedt Orbicon foretage en vurdering af konsekvenserne 

for vand og natur i Puge Mølle Å, da renseanlægget ved Ørsted er det første, 

der skal nedlægges. Vurderingen af de øvrige renseanlæg afventer til et sene- 

re tidspunkt. 

Ørsted Renseanlæg ved Puge Mølle Å 

Puge Mølle Å har udløb i Lillebælt. Vandløbet har en lille vandføring, og vand- 

løbsmyndigheden i Assens Kommune er derfor bekymret for, at en nedlæggel- 

se af renseanlægget ved Ørsted kan bevirke, at vandføringen falder yderligere 

med risiko for lejlighedsvis udtørring af vandløbet med deraf følgende konse- 

kvenser for fisk og smådyr i Puge Mølle Å. 

Ved nedlæggelse af renseanlægget vil spildevandet blive afskåret til rensean- 

lægget i Vissenbjerg, som har udløb til Brende Å. Vandløbsmyndigheden er li- 

geledes bekymret for, om dette vil medføre en risiko for forhøjede vandstande 

i Brende Å med oversvømmelser til følge. 

4/120

1.2 Baggrundsdata 

Orbicon har foretaget en vurdering af konsekvenserne ved at nedlægge Ørsted 

Renseanlæg på baggrund af oplysninger og data fra forskellige kilder. 

Ørsted Renseanlæg har leveret en månedsrapport for udledning af vand for 

perioden 1/1 2008 til 31/12 2008 samt målte stofudledninger fra renseanlæg- 

get i 2008. 

Orbicon har foretaget en vurdering af medianminimumvandføring den 21. sep- 

tember 2009 med henblik på en vurdering af størrelsesordenen af vandførin- 

gen om sommeren i Puge Mølle Å. Til beregning af medianminimumsvandfø- 

ringen er anvendt eksisterende vandføringsdata fra Orbicons hydrometriske 

database Hymer 

Der er foretaget en vurdering af, om vandindvinding i oplandet har indflydelse 

på vandføringen i Puge Mølle Å. Denne vurdering er foretaget på baggrund af 

data fra GEUS’s Jupiter database. 

Orbicon har foretaget en biologisk bedømmelse af vandløbskvaliteten ved at 

udtage faunaprøver til vurdering af DVFI-værdierne op- og nedstrøms for Ør- 

sted Renseanlæg. Ved samme lejlighed er der foretaget en vurdering af de fy- 

siske forhold i vandløbet. 

Der er foretaget en overordnet vurdering af eventuelle påvirkninger af natur- 

områder omfattet af naturbeskyttelsesloven og EU’s habitatdirektiv. Vurderin- 

gen er foretaget på baggrund af tilgængelige data på Grundkort Fyn og Miljø- 

ministeriets hjemmeside. 

Orbicon har derudover fået følgende materiale stillet til rådighed: 

• Fremtidig spildevandsstruktur – Planlægning, Assens Kommune. 

• Notat af 1. oktober 2008 fra Michael Dissing Nielsen, Assens Forsyning; 

Fremtidig spildevandsstruktur – Centralisering af spildevandsrensning. 

• Notat af 10. juli 2009 fra Claus Matzen, Assens Kommune; Notat til 

nedlæggelse af Ørsted Renseanlæg med hensyn til de miljømæssige 

konsekvenser i Puge Mølle Å og Brende Å. 




5/120

1.3 Vurdering af vandløbskvalitet 

Puge Mølle Å har udspring i skovområderne nord for Glamsbjerg og løber for- 

trinsvis gennem landbrugsområder i vestlig retning til udløbet i Aborg Minde 

ved Lillebælt. 

Puge Mølle Å er kommunevandløb i Assens Kommune. I regulativet for stræk- 

ningen opstrøms renseanlægget er det angivet, at vandløbet vedligeholdes 

som naturvandløb med en strømrendebredde på 0,6-0,8 m. Ifølge regulativet 

for den del af Puge Mølle Å, som ligger nedstrøms renseanlægget, vedligehol- 

des vandløbet efter Q/H-kurver. Strømrendebredden er 0,7-1,3 m. 

Vandløbet har en målsætning som gyde- og eller opvækst vand for laksefisk 

(B 1). Målsætningen indebærer, at DVFI-værdien skal være 5 eller bedre. 

Prøverne til måling af DVFI er indsamlet den 24. september på eksisterende 

stationer i Fyns Amts stationsnet. Den ene prøve er udtaget opstrøms rense- 

anlægget på målestation 1701610, Puge Mølle Å, Vej Ørsted Turup, mens den 

anden prøve er udtaget nedstrøms på målestation 1701570, Puge Mølleå, 

Nedstrøms Ørsted Renseanlæg. 

DVFI bedømmelsen er indtastet på Miljøportalen. 

Placeringen af de to stationer ses på figur 1.3.1. 




6/120

Figur 1.3.1. Beliggenhed af DVFI- målestationer. 

Opstrøms Ørsted Renseanlæg: Station 1701610, Puge Mølle Å, Vej Ørsted- 

Turup 

1701570 

Renseanlæg 

1701610 

Stationen ligger opstrøms vejen Ørsted-Turup og løber gennem haven til en 

beboelsesejendom. De fysiske forhold er gode med en fast stenbund, mæand- 

rerende forløb samt høller og stryg. Vandløbet har en bundbredde på ca. 1,0 

m og en vanddybde på ca. 10 cm. Vandløbet er næsten helt skygget af træer 

og buske, og derfor stort set uden grøde. Der er observeret et udløb i vandlø- 

bet ca. 100 meter opstrøms broen, hvor vandløbet slår et 90 graders sving. 

Umiddelbart opstrøms stationen løber vandløbet gennem landbrugsarealer, og 

vandløbet er her bredere, dybere og mere ensartet uden mæandrering. De fy- 

siske forhold på denne strækning er ikke så gode som længere nedstrøms. 

DVFI-værdien er på denne station bedømt til 4. Det er vurderingen, at de fysi- 

ske forhold på strækningen giver grundlag for højere værdier. Flere af de 

fundne arter kræver permanent vandføring, og der er således ikke tegn på, at 

vandløbet har været udtørret inden for de senere år. 




7/120

Nedenfor ses billeder fra denne station. 

Foto 1.3.1: Vandløbet umiddelbart opstrøms vejen. 

Foto 1.3.2: Opstrøms privat bro. Der er en del affald og byggematerialer, sandsynligvis 

stammende fra privat have. 




8/120

Foto 1.3.3: Strækningen umiddelbart opstrøms stationen, hvor vandløbet bliver bredere, me- 

re ensartet, dybere og har dårligere fysiske forhold. 

Nedstrøms Ørsted Renseanlæg: Station 1701570, Puge Mølle Å 

Stationen ligger i et område med landbrugsarealer. De fysiske forhold er gode 

med en fast stenbund, mæandrerende løb samt høller og stryg. Vandløbet er 

næsten helt skygget af bredvegetation, og derfor stort set uden grøde. Bund- 

bredden er ca. 1,0 m bred. Der var på prøvetagningstidspunktet belægninger 

af brune kiselalger på bunden, og der var på bedømmelsestidspunktet en lav 

vanddybde på ca. 10 cm. 

DVFI-værdien er også på denne station bedømt til 4. 





9/120

Foto 1.3.4: Fast stenbund med kiselalger 

Foto 1.3.5: Områder med store sten 




10/120

Foto 1.3.6: Skyggende bredvegetation 

Sammenligning af de to stationer i 2009 

Undersøgelsen af de to stationer viser således, at der ikke var nogen målbar 

forskel på DVFI-værdien. Eftersom de fysiske forhold er temmelig ens på de to 

stationer og samtidig så gode, at der er fysisk grundlag for højere DVFI- 

værdier, er det vurderingen, at strækningen opstrøms renseanlægget er på- 

virket af miljøforringende udledninger. Eneste synlige effekt af spildevandsud- 

ledningen var ved denne undersøgelse en mere udtalt forekomst af kiselalger 

på vandløbsbunden. 




11/120

Sammenligning med tidligere undersøgelser 

De undersøgte stationer har tidligere indgået i Fyns Amts stationsnet. Som det 

ses af tabel 1.3.1., var DVFI-værdien højere end i dag på begge stationer 

År 

St. 1701610 

Opstrøms 

St. 1701570 

Nedstrøms 




Metode 

2009 4 4 DVFI 

2007 6 6 DVFI 

2006 7 5 felt 

2005 6 6 felt 

2004 6 4 felt 

2003 5 5 felt 

2002 5 5 felt 

2001 5 5 felt 

2000 6 5 felt 

Tabel 1.3.1. Bedømmelser i perioden 2000-2007 af DVFI på de to stationer i Puge Mølleå. Da- 

ta udtaget fra Winbio. 

12/120

1.4 Hydrometriske data 

Det eksisterende grundlag for vurdering af vandføringens medianminimum i 

Puge Mølleå var synkrone vandføringsmålinger udført i perioden 1976 til 1991 

baseret på referenceperioden 1971-1990. Efter aftale mellem Assens Forsy- 

ning og Orbicon blev det besluttet, at opdatere data til den nyeste reference- 

periode 1976-2005, om muligt via gennemførelse af nye synkrone vandfø- 

ringsmålinger. 

Da september 2009 var en usædvanlig tør måned, og da også den forudgåen- 

de periode var meget tør, opstod muligheden for at gennemføre fornyede må- 

linger den 21. september. Denne dag blev der målt opstrøms udvalgte rens- 

ningsanlæg og ved en række faste hydrometriske målestationer, i alt på 13 

målelokaliteter. Placeringen fremgår af oversigtskortet figur 1.4.1. 

Figur 1.4.1. Oversigtskort over placering af målelokaliteter: stationer for vandføringsmålinger 

(rød prik), placering af renseanlæg (grøn stjerne) og faste hydrometriske målestationer (ly- 

seblå prik). 




13/120

Puge Mølle Å 

I Puge Mølle Å blev der målt opstrøms Ørsted renseanlæg. Vandføringen blev 

målt til 2 l/s, svarende til en medianminimumsvandføring på 1 l/s. 

Det betyder med andre ord, at minimumsvandføringen, set over en længere 

periode, forventes at være mindre end 1 l/s i halvdelen af årene og større end 

1 l/s i den anden halvdel af årene. 

Medianminimumvandføringen på 1 l/s ikke i sig selv et udtryk for, hvorvidt 

vandløbet kan løbe tørt, og hvor længe udtørringen i så fald vil vare. En så lav 

medianminimumsvandføring som 1 l/s indebærer imidlertid en vis sandsynlig- 

hed for, at vandløbet vil kunne tørre ud i tørre år. 

En nærmere beskrivelse af Orbicons vandføringsmålinger og beregninger af 

medianminimum ses i rapporten ”Assens Forsyning, Bestemmelse af vandfø- 

rings medianminimum” udarbejdet af Orbicon oktober 2009 /1/. 




14/120

1.5 Udledte vand- og stofmængder fra Ørsted Renseanlæg 2008 

Assens Forsyning har leveret en Månedsrapport for Ørsted Renseanlæg for pe- 

rioden 1/1 2008 til 31/12 2008. Af rapporten fremgår udledningen af vand pr. 

døgn samt nedbøren målt i mm pr. dag (se figur 1.5.1.). 

Figur 1.5.1. Oversigt over udledningen af renset spildevand fra Ørsted Renseanlæg i 2008. Til 

sammenligning er vist nedbøren i 2008. 

Disse tal er blevet bearbejdet statistisk og tabel 1.5.1. viser middel-, mini- 

mums- og maksimumsværdierne for udledninger af vand fra Ørsted Rensean- 

læg for alle dage, for dage med nedbør lig nul, og for den tørre periode af 

året, dvs. juni, juli og august. 




15/120

Periode 




[l/s] 

Alle dage Gns 3,72 

Alle dage Min 0,39 

Alle dage Max 16,32 

Tørvejr (nedbør=0) Gns 2,77 

Tørvejr Min 0,39 

Tørvejr Maks 9,90 

Tørvejr (jun,jul,aug) Gns 0,84 

Tabel 1.5.1: Oversigt over karakteristiske udledninger af vand fra Ørsted Rensean- 

læg i 2008 

Orbicon har set nærmere på en længere tør periode fra d. 15/5-1/7 2009 (se 

figur 1.5.1.). Her var den gennemsnitlige udledning af renset spildevand på 

0,9 l/s, når der ses bort fra de seks dage, hvor der kom en smule regn. Denne 

værdi stemmer ganske fint overens med tørvejrsafstrømningen på 0,84 l/s i 

tabel 1.5.1. 

Tørvejrsafstrømningen er den vandmængde der overpumpes/afskæres til Vis- 

senbjerg Renseanlæg og dermed ikke længere udledes til Puge Mølle Å ved 

nedlæggelse af Ørsted Renseanlæg. Det forudsættes at oplandet til Ørsted 

Renseanlæg separatkloakeres, og der ikke sker indtrængning af drænvand i 

rørsystemet. 

16/120

Figur 1.5.2.: Oversigt over nedbørens størrelse og mængden af udledt spildevand fra Ørsted 

Renseanlæg i perioden 15/5-1/7 2008. 

I 2008 blev der på i alt 14 enkeltdage foretaget målinger af koncentrationerne 

af forskellige kemiske stoffer i udledningen fra Ørsted Renseanlæg De kemiske 

data er derfor sparsomme. En oversigt over den beregnede koncentration af 

BI 5, Total-N og Total-P ses i tabel 1.5.2.. 




17/120

Dato BI5 [mg/l] Total-N [mg/l] Total-P [mg/l] 

14-01 2,1 6,6 0,28 

25-02 2,5 4,2 0,25 

25-03 2,4 6 0,27 

28-04 4,4 4,2 0,74 

28-04 2,5 4 0,53 

21-05 5,8 5,3 0,73 

23-06 6,7 7,3 1,6 

24-07 1,1 2,8 0,33 

1-09 1,6 9,3 0,47 

23-09 2,3 8,2 0,53 

27-10 1,9 5,6 0,3 

27-10 1,9 6 0,28 

12-11 2,2 4,8 0,23 

8-12 1,7 5 0,27 

Tabel 1.5.2: Målte døgnmiddelværdier af BI5, Total-N og Total-P i udløbet fra Ørsted 

Renseanlæg i 2008 

Som det fremgår af tabellen, varierer koncentrationen af BI 5 gennem året, 

men ligger i gennemsnit på ca. 2,8. Der er dog målt højere værdier på mellem 

4,4 og 6,7 på 3 datoer i april, maj og juni. 

Undersøgelsen af udledningen af vand og stof under tørvejr indgår i konse- 

kvensvurderingen af nedlæggelsen af Ørsted Renseanlæg. 




18/120

1.6 Påvirkning fra vandvinding 

Der er foretaget en vurdering af, om vandføringen i Puge Mølle Å i sommerpe- 

rioden kan være påvirket af vandindvinding i nærheden vandløbet. 

Såfremt der findes vandforsyningsboringer, der kan påvirke vandføringen, bør 

det overvejes, om vandforsyningsforholdene kan omstruktureres, og risikoen 

for at vandløbet påvirkes, dermed mindskes. 

Af figur 1.6.1. ses det, at der kun findes enkelte vandforsyningsboringer i om- 

rådet nær Ørsted og Puge Mølle Å. Oplysningerne om boringerne stammer fra 

den nationale boringsdatabase Jupiter. På figuren er vandforsyningsboringer 

markeret med blå prik. Der synes at være tre boringer, som det umiddelbart 

kan være af interesse at vurdere nærmere. Det er boring med DGU nr. 

144.588, boring DGU. nr. 144.603 og boring 145.157, som alle er vandforsy- 

ningsboringer. Disse boringer er fremhævet med en rød cirkel på figuren. 

Ørsted 

Figur 1.6.1.. Kort over beliggenheden af boringer omkring Puge Mølle Å syd for Ørsted. Vand- 

forsyningsboringer er vist med blå cirkel. Kilde: GEUS, Jupiter databasen 




19/120

Boring DGU nr. 144.588 længst mod vest er en brønd til forsyning af privat 

husholdning. Brønden er beliggende omtrent 400 m fra Puge Mølle Å og vil ik- 

ke målbart kunne påvirke vandføringen i åen, da indvindingen forventes at 

være forholdsvis begrænset. 

Boring med DGU nr. 144.603 er beliggende nær boring 144.57 sydøst for Ør- 

sted By, og er ikke angivet med boringsnummer på figur 1.6.1. Boringen er 

angivet som brønd i Jupiter databasen og forsyner privat husholdning. Den 

vurderes derfor ikke at kunne påvirke åens vandføring målbart. 

Endelig findes der en vandforsyningsboring DGU nr. 145.157 beliggende tæt 

på Puge Mølle Å lige sydvest for Højbjerg. I Jupiter er boringen angivet som 

inaktiv tilbage i 1975, grundvandsspejlet i boringen er målt til 31,5 meter un- 

der terræn, og jordlagene i boringen består af ler i de øverste 50 m. Uanset 

om boringen i dag er inaktiv, forventes den ikke at kunne påvirke vandførin- 

gen i åen. Dette skyldes, at vandstanden i boringen er målt til 31,5 meter un- 

der terræn, og derfor højst sandsynligt ikke er hydraulisk kontakt med vandlø- 

bet. Boringen er etableret med henblik på at forsyne privat husholdning, hvor- 

for det vil være begrænsede mængder, der eventuelt indvindes fra boringen. 

På baggrund af data og informationer i den nationale database Jupiter vurde- 

res det, at der ikke findes vandforsyningsboringer i nærheden af Ørsted og 

Puge Mølle Å, som vil kunne påvirke vandføringen i åen i målbart omfang. Det 

bør dog undersøges, om Assens Kommune er i besiddelse af supplerende op- 

lysninger om vandindvindingsboringer i området, som ikke er indberettet til 

Jupiter. 




20/120

1.7 Naturbeskyttelsesloven, Miljøbeskyttelsesloven og EU’s 

Habitatdirektiv 

Puge Mølle Å er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven § 3. Der findes 

ligeledes enkelte områder med fredet ferske eng og mose sydøst for 

Sabrovad. 

Puge Mølle Å har udløb i Aborg Minde ved Lillebælt, og dette område er en del 

af EU Habitatområde nr. 96, Lillebælt. Området er ligeledes udpeget som 

Ramsarområde 15, Lillebælt og Fuglebeskyttelsesområde 47, Lillebælt. 

Naturbeskyttelseslovens § 3 

Det er Orbicons erfaring, at ophør af spildevandsudledningen som regel ikke 

kræver dispensation i forhold til Naturbeskyttelseslovens § 3 og behandles 

derfor i medfør at Miljøbeskyttelsesloven. 

Miljøbeskyttelsesloven 

Miljøbeskyttelseslovens generelle bestemmelser er udmøntet i Regionplanen 

og i dennes specifikke målsætning for vandløbet, hvorfor såvel den nuværende 

uedlning af renset spildevand som et eventuelt ophør heraf, skal ses i forhold 

til målsætningen og de deri indeholdte krav til vandløbskvaliteten. For så vidt 

angår kravet om DVFI > 5 vil en afskæring af spildevandet virke i positiv 

retning, selvom der i 2009 ikke kunne konstateres nogen forskel mellem op- 

og nedstrøms stationer. 

Habitatdirektivet 

I henhold til Habitatdirektivet, er det Orbicons vurdering, at en fjernelse af 

spildevand fra Puge Mølle Å kun vil være til gavn for strandengen og det 

marine område ved udløbet af Puge Mølle Å. Disse områder vil heller ikke 

være påvirket af den forholdvise lille mængde vand der, fjernes fra vandløbet, 

sammenlignet med vandtilførslen for hele oplandet til Puge Mølle Å. 

Det har ikke været muligt at finde oplysninger om forekomst af Bilag-IV-arter 

(Habitatdirektivets strengt beskyttede arter) i og omkring vandløbet. Det er 

ikke destomindre vurderingen, at selvom der skulle forekomme Bilag-IV-arter, 

så vil afskæringen af spildevandet fra Ørsted Renseanlæg næppe have nogen 

negative effekter, snarere tværtimod. 




21/120

1.8 Økonomisk konsekvensvurdering af pumpe- og renseanlægs 

løsning 

Oplandet til Ørsted Renseanlæg er i dag fælleskloakeret, og uanset hvilken 

løsning der vælges, forudsættes det at oplandet til renseanlægget separeres, 

således at påvirkning af regn- og dræn-vand på spildevandsystemet undgås. 

Renseanlægget i Ørsted er et traditionelt A-kanalsanlæg, hvor der siden opfø- 

relsen ikke er sket forbedringer. I rapporten Assens Kommune – Fremtidig 

spildevandsstruktur – Planlægning er anlægget beskrevet som med store sæt- 

ningsrevner og omfattende nedbrydning af betonen. Rest levetiden af anlæg- 

get er vurderet til 0 år. 

Anlægsomkostningerne til et nyt renseanlæg (1.000 PE), som kan opfylde så- 

vel udlederkrav, som de arbejdsmiljømæssige krav, vurderes at være ca. kr. 

7,5 mio. excl. moms. 

Anlægsomkostningerne til en pumpeløsning, hvor spildevandet ledes til Vis- 

senbjerg over Aarup, er ifølge ovenstående rapport ca. kr. 6,4 mio. 

Hertil kommer, at de årlige driftsomkostninger er større ved en renseanlægs- 

løsning end ved en pumpeløsning. 

Udover de økonomiske forhold så er en pumpeløsning en mere robust løsning 

overfor evt. forureninger, udsving i belastning etc. 




22/120

1.9 Vurdering af øget spildevandsudledning til Brende Å 

Når Assens Forsynings plan for ny spildvandsstruktur bliver gennemført, vil 

også spildevand fra Holmehave Renseanlæg og Aarup Renseanlæg blive afskå- 

ret til Vissenbjerg Renseanlæg, som har udløb til Brende Å. 

Det vurderes, at det vil være mere formålstjenligt at foretage vurderingen af 

afskæringen af spildevandet fra Ørsted Renseanlæg samtidig med vurderingen 

af påvirkningen fra de to ovennævnte renseanlæg. 

Der er derfor ikke på nuværende tidspunkt lavet en egentlig miljøvurdering af 

konsekvenserne for Brende Å ved tilførsel af ekstra spildevand fra Ørsted Ren- 

seanlæg. 

Orbicon har dog foretaget beregning af, hvor stor en mængde vand, der vil 

komme til Vissenbjerg Renseanlæg fra Ørsted Renseanlæg, på baggrund af 

data fra månedsrapporten fra 2008 for Ørsted Renseanlæg og de vandmæng- 

der, der er nævnt i rapporten ”Fremtidig spildevandstruktur - Planlægning” 

/3/. 

Den hydrauliske belastning for Vissenbjerg Renseanlæg er opgivet til at være 

891.400 m 3 /år. Hvis man antager, at de førnævnte 0,84 l/s svarer til den rene 

spildevandsbelastning ved separatkloakering fra Ørsted Renseanlæg, kan den 

fremtidige hydrauliske belastning omregnes til 26.490 m 3 /år. Dette vil svare til 

en forøgelse af udledningen af spildevand fra Vissenbjerg Renseanlæg på ca. 3 

%. 




23/120

1.10 Samlet miljøvurdering af konsekvenserne for Puge Mølle Å 

Puge Mølle Å har en målsætning som gyde- og eller opvækstområde for lakse- 

fisk (B 1), hvilket indebærer, at DVFI værdien skal være minimum 5 for at mål- 

sætningen kan betragtes som opfyldt. Målopfyldelse kan afhænge af flere for- 

hold, hvor især udledning af organisk stof (BI 5) og de fysiske forhold har be- 

tydning. Men også mængden af vand og især risikoen for periodisk udtørring 

har stor betydning. 

På baggrund af oplysninger i Faglig rapport fra DMU nr. 499 er der gjort den 

antagelse, at koncentrationen af BI 5 i vandløbet ikke bør overstige 2 mg/l, 

dersom målsætningen som B 1 skal kunne opfyldes. Det vurderes, at denne 

koncentration af BI 5 i vandløbsvandet kan anvendes som reference til at udfø- 

re en vurdering af spildevandets betydning for vandløbskvaliteten 

Vandføringen i Puge Mølle Å i sommerperioden er vurderet til ca. 1,0 l/s og der 

sker muligvis periodisk sommerudtørring. Vandløbet har sandsynligvis fra na- 

turens hånd en lav vandføring, idet den ikke er påvirket nævneværdigt af 

vandindvinding i nærheden af vandløbet. Der er ikke foretaget en vurdering af 

vandføringen i vinterperioden, men vandføringen er sandsynligvis noget højere 

end om sommeren. 

En lav vandføring i sommerperioden kan have stor betydning for BI 5- 

værdierne i vandløbet og dermed for DVFI-værdierne. Medianminimumvandfø- 

ringen i Puge Mølle Å er vurderet til ca. 1,0 l/s. Der foreligger ikke målinger af 

BI 5 værdier i vandløbet, men det er groft vurderet at der i gennemsnit over 

året udledes ca. 2,8 mg BI 5 fra Ørsted Renseanlæg og at enkelte værdier lig- 

ger mellem 4,4 – 6,7 forår og sommerperioden. Den meget lille minimums- 

vandføring og risikoen for periodisk udtørring betyder, at fortyndingen af det 

udledte spildevand i perioder kan være meget ringe. 

I tilfældet med Ørsted Renseanlæg sløres effekten af udledningen af renset 

spildevand noget af, at vand(løbs)kvaliteten også er forringet opstrøms udled- 

ningen, det vil sige af, at BI 5-koncentrationen også er forhøjet opstrøms ud- 

ledningen. 

Orbicon vurderer, at spildevandsudledningen fra Ørsted Renseanlæg kan have 

en negativ indflydelse på BI 5 -værdien og dermed DVFI-værdien i Puge Mølle 




24/120

Å. Faunaen er sandsynligvis både påvirket af de tidvise høje BI 5 værdier samt 

den lave vandføring i sommerperioden. 

Selvom perioderne med ringe vandføring formodentlig er af begrænset læng- 

de, så vil det med stor sandsynlighed være de kritiske perioder, der er be- 

stemmende for miljøtilstanden, selvom vandføringen og dermed også fortyn- 

dingen er langt større det meste af tiden. DVFI-værdien fremkommer nemlig 

på grundlag af vandløbenes smådyrsfauna, og når det gælder smådyrsfauna- 

en, så er det ikke de gennemsnitlige forhold, der er bestemmende for arts- 

sammensætningen og de enkelte arters individantal, men derimod de kritiske 

ekstremer. 

Ørsted Renseanlæg udleder ca. 1 l/s vand i tørvejrssituationen, hvilket i perio- 

der med lav vandføring kan udgøre halvdelen af den samlede vandføring i 

vandløbet. Udledningen fra renseanlægget bidrager dog sandsynligvis i perio- 

der med BI 5-koncentrationer større end 2 mg/l, hvilket kan medvirke til at 

målsætningen i Puge Mølle Å vanskeligt kan opfyldes. 

En besigtigelse af de fysiske forhold under prøvetagningen viste, at de fysiske 

forhold var relativt gode, men at vanddybden i vandløbet var kun ca. 10 cm 

både op og nedstrøms renseanlægget. Vanddybden vil sandsynligvis være 

endnu lavere ved en medianminimumsvandføring på ca. 1 l/s. 

Hvis Ørsted Renseanlæg nedlægges, bør vandløbet restaureres for at skabe 

grundlag for målopfyldelse ved den reducerede minimumsvandføring. Det kan 

ske ved at indsnævre bundbredden i bunden af profilet og ved at etablere et 

stryg, så der opnås en større vanddybde ved lave vandføringer. Dette vil bety- 

de, at der til trods for lav vandføring i sommerperioden vil blive en større 

vanddybde, gode levesteder i form af grus og sten samt stedvis (strygene) 

større vandhastighed. Samlet set vil dette medvirke til forbedrede forhold for 

smådyrsfaunaen med større mulighed for målopfyldelse i Puge Mølle Å. 

Selvom afskæring af spildevandet fra Ørsted Renseanlæg således bevirker en 

relativt stor reduktion af minimumsvandføringen i vandløbet, er det vurderin- 

gen, at reduktionen ikke umuliggør målopfyldelse for så vidt angår de fysiske 

forhold. Dertil kommer, at mindskelsen af BI 5-belastningen vil forbedre grund- 

laget for målopfyldelse. Det skal dog nævnes, at den forringede DVFI-værdi 

opstrøms renseanlægget giver anledning til at pointere, at målopfyldelse kan 




25/120

forudsætte en reduktion af belastningen eller en forbedring af den fysiske 

vandløbskvalitet opstrøms udledningen. 

1.11 Konklusion 

En bedømmelse af DVFI værdien op og nedstrøms Ørsted Renseanlæg giver et 

resultat på 4 ved begge stationer, hvilket ikke opfylder Puge Mølle Å målsæt- 

ning som gyde- og eller opvækstområde for laksefisk (B 1), hvor DVFI værdien 

som minimum skal være 5. 

Orbicon vurderer, at spildevandsudledningen fra Ørsted Renseanlæg har en 

negativ indflydelse på BI 5–værdien og dermed på DVFI-værdien. Samtidig 

med dette er faunaen sandsynligvis påvirket af en lav vandføring i sommer- 

månederne da medianminimumvandføringen blev målt til 1 l/s. En besigtigelse 

af vandløbets fysiske forhold under prøvetagning viste, at de fysiske forhold 

var relativt gode, men at vanddybden i vandløbet var kun ca. 10 cm både op 

og nedstrøms renseanlægget. 

Hvis Ørsted Renseanlæg skal nedlægges, bør vandløbet restaureres for at ska- 

be grundlag for målopfyldelse ved den reducerede minimumsvandføring, såle- 

des at der skabes en større vanddybde, gode levesteder i form af grus og sten 

samt stedvis (strygene) større vandhastighed. 

Overordnet set vil en afskæring af spildevandet fra Ørsted Renseanlæg således 

ikke umuliggøre en målopfyldelse, for så vidt angår de fysiske forhold. Dertil 

kommer, at reduktionen af BI 5-belastningen vil forbedre grundlaget for målop- 

fyldelse. 

Økonomisk set vil anlægsomkostningerne for et nyt renseanlæg overstige an- 

lægsomkostningerne til en pumpeløsning, samtidig med at driftsomkostnin- 

gerne ved et renseanlæg er større end ved en pumpeløsning. 




26/120

2 Miljøvurdering af Renseanlæggene Holmehave og Tommerup 

St. By 


Assens Kommune skal vedtage en ny spildevandsplan i løbet af efteråret 2009. 

I planen er det blandt andet foreslået, at en række mindre renseanlæg ned- 

lægges og at spildevandet i første omgang pumpes til Aarup og Vissenbjerg 

Renseanlæg samt til Assens Renseanlæg. På længere sigt skal Aarup Rensean- 

læg også nedlægges, hvorefter alt spildevand afskæres til Vissenbjerg Rense- 

anlæg. 

Det drejer sig om følgende anlæg 

Renseanlæg 

Nuværende 



Tommerup st. 

Aarup 

Brende Å 



Gummerup 

Afskæres til 




Fremtidig 


recipient 





Assens Forsyning har anmodet Orbicon om at foretage en vurdering af konse- 

kvenserne for miljøtilstanden i Holmehave Bæk og den øvre del af Brende Å 

ved nedlæggelse af Tommerup St. By Renseanlæg og Holmehave Renseanlæg. 

Tommerup St. By Renseanlæg og den øvre del af Brende Å 

Renseanlægget ved Tommerup St. By udleder til den øvre del af Brende Å. 

Brende Å er hovedløb i et efter fynske forhold større vandløbssystem der har 

udløb i Lillebælt. Hovedløbets længde er godt 27,5 km. Eftersom spildevandet 

fra Tommerup St. By udledes i den øvre del af Brende Å, kan afskæringen af 

spildevandet være forbundet med risiko for hel eller delvis udtørring af vand- 

løbet i sommermånederne. Udtørring vil have konsekvenser for vandløbets fisk 

og smådyr og kan forhindre eller vanskeliggøre opfyldelse af målsætningen for 

vandløbet. 

27/120

Ved nedlæggelse af renseanlægget ved Tommerup St. By vil spildevandet bli- 

ve afskåret til Vissenbjerg Renseanlæg, som udleder til Assenbølleafløbet. As- 

senbølleafløbet løber sammen med Brende Å ca. 9,5 km nedstrøms dem nu- 

værende udledning fra Tommerup St. By Renseanlæg. For Brende Å’s ved- 

kommende betyder afskæringen derfor en flytning af en del af vandføringen 

ca. 9,5 km i nedstrøms retning. 

Holmehave Renseanlæg og Holmehave Bæk 

Holmehave Renseanlæg udleder til den øvre del af Holmehave Bæk, der er en 

del af Odense Å, som til Odense Fjord. Holmehave Bæk har to mindre tilløb 

(Maebækken og Afløb fra Verninge Mose) opstrøms udledningen fra Holmeha- 

ve Renseanlæg, samt et enkelt tilløb (Lille Holmehave Bæk) nedstrøms rense- 

anlægget. Da Holmehave Bæk er et mindre vandløb, kan afskæringen af spil- 

devandet være forbundet med risiko for hel eller delvis udtørring i sommer- 

månederne. 

Ved nedlæggelse af Holmehave Renseanlæg afskæres spildevandet til Vissen- 

bjerg Renseanlæg. 




28/120


Orbicon har foretaget en vurdering af konsekvenserne ved at nedlægge rense- 

anlæggene i Holmehave og Tommerup St. By på baggrund af oplysninger og 

data fra forskellige kilder. 

De to renseanlæg har leveret rapporter om udledte mængder vand i perioden 

1/8 2008 til 22/11 2009 samt data vedr. nedbør og målte stofkoncentrationer i 

afløbene fra renseanlæggene i 2008. 

Orbicon har d.21. september foretaget en vurdering af medianminimumvand- 

føringen ved de to renseanlæg med henblik på at få kendskab til størrelses- 

ordnen af vandføringen om sommeren i Brende Å og Holmehave Bæk. Til be- 

regning af medianminimumsvandføringen er anvendt eksisterende vandfø- 

ringsdata i Orbicons database Hymer. 

Der er desuden foretaget en vurdering af, om vandindvinding i oplandet har 

indflydelse på vandføringen i Brende Å og Holmehave Bæk. Denne vurdering 

er foretaget på baggrund af data fra GEUS’s database Jupiter. 

Vandløbskvaliteten er bedømt på grundlag af faunaprøver til vurdering af 

DVFI-værdierne op- og nedstrøms de to renseanlæg samt på grundlag af en 

vurdering af de fysiske forhold i vandløbet. 

De mulige påvirkninger af naturområder og arter omfattet af Naturbeskyttel- 

sesloven og EF’s habitatdirektiv er vurderet af data på Grundkort Fyn og Mil- 

jøministeriets hjemmeside. 



• Notat af 1. oktober 2008 fra Michael Dissing Nielsen, Assens Forsyning; 


• Notat af 10. juli 2009 af Claus Matzen, Assens Kommune; Notat til 






29/120


Tommerup Renseanlæg 

Brende Å udspringer ved et rørudløb for en ca. 2,5 km lang rørlægning umid- 

delbart vest for Tommerup Stationsby og forløber derfra mod vest til udløbet i 

Bredningen sydøst for Sdr. Åby. Tommerup Renseanlæg ligger i vandløbets 

øvre ende. Vandløbet løber her gennem områder med § 3-moser og § 3-enge 

samt bymæssig bebyggelse. 

Brende Å er kommunevandløb i Assens Kommune. I regulativet er det angivet, 

at vandløbet vedligeholdes efter Q/H-kurver. 

Vandløbet har en målsætning som fiskevand til lyst-/erhvervsfiskeri (B 3). Mål- 

sætningen indebærer, at DVFI-værdien skal være 5 eller bedre. 

Prøverne til måling af DVFI er indsamlet den 11. januar 2010 på eksisterende 


anlægget på målestation 1802730r, Brende Å, Opstrøms Tommerup Rensean- 

læg, mens den anden prøve er udtaget nedstrøms på målestation 1802700r, 

Brende Å, Nedstrøms Tommerup Renseanlæg. Placeringen af de to stationer 

ses på figur 2.3.1. 

Figur 2.3.1. Beliggenhed af DVFI- målestationer (rød ring) ved Tommerup St. By Rensean- 

læg. 




30/120

Opstrøms Tommerup Renseanlæg: Station 1802730r, Brende Å, Opstrøms 


Vandløbet løber ved stationen langs ellekrat (på sydsiden) og gamle haver (på 

nordsiden). Bunden er fast med sten på den øverste strækning, hvor vandlø- 

bet strømmer ud af rørlægning under byen. Som det ses af nedenstående bil- 

leder, var der på prøvetagningstidspunktet en brun film på vandoverfladen. 

Vandløbet har en bundbredde på ca. 1,6 m og vanddybde var 70 cm på prøve- 

tagningstidspunktet. 

DVFI-værdien er på denne station bedømt til 3. 


Foto 2.3.1: Stationen opstrøms renseanlægget. 




31/120


Foto 2.3.3: Brun film på vandoverfladen. 

Foto 2.3.4: Brun film på vandoverfladen 




32/120

Nedstrøms Tommerup Renseanlæg: Station 1802700r, Brende Å, Nedstrøms 


Vandløbet ser på denne station markant anderledes ud end opstrøms rensean- 

lægget. Der er meget blød bund med siltet sand og mudder i omkring 50 cm’s 

tykkelse, og vandløbets bund er næsten dækket af vandstjerne, undtaget i en 

smal strømrende. Vandløbet har en bundbredde på ca. 2,5 m, og vanddybden 

var ca. 50 cm på prøvetagningstidspunktet. 


Foto 2.3.5: Nedstrøms renseanlægget. 

Foto 2.3.6: Nedstrøms renseanlægget. 




33/120


Det er umiddelbart overraskende, at DVFI-værdien i 2010 var lavere på stati- 

onen opstrøms renseanlægget end nedstrøms, ikke mindst set i lyset af, at de 

fysiske forhold er bedre opstrøms end nedstrøms renseanlægget. 

Det er vurderingen, at de fysiske forhold opstrøms renseanlægget giver grund- 

lag for en højere DVFI værdi. Sammensætningen af smådyr er næsten ens på 

de to stationer, men der er fundet et noget større antal børsteorme og vand- 

bænkebidere på stationen nedstrøms renseanlægget. Dette antyder, at vand- 

løbet er påvirket af spildevandsudledningen. 

Denne forskel i artssammensætningen slår dog ikke igennem ved beregningen 

af DVFI værdien, hvilket skyldes, at beregningen er følsom over for forekom- 

sten af visse dyregrupper / arter i et bestemt antal. I dette tilfælde er antallet 

af vårfluelarver (Limnephilidae) afgørende for om DVFI værdien ender på 3 el- 

ler 4. Der skal i dette tilfælde findes ≥ 5 vårfluelarver for, at DVFI værdien be- 

regnes til 4. Der blev kun fundet 3 vårfluelarver på stationen opstrøms rense- 

anlægget i forhold til 5 individer på stationen nedstrøms renseanlægget. 

Det vurderes derfor på baggrund af de fysiske forhold og sammensætningen af 

smådyr, at tilstanden på den øvre station er bedre end tilstanden på den nedre 

station. Som ovenfor beskrevet giver det dog ikke udslag i en bedre DVFI, 

men de fysiske forhold og artssammensætningen af smådyr er bedst på stati- 

onen opstrøms renseanlægget. 

De nye DVFI resultater er indtastet i Winbio på Miljøportalen. 




34/120


De undersøgte stationer har tidligere indgået i Fyns Amts stationsnet (tabel 

2.3.1). 

År 

St. 1802730r 

Opstrøms 

St. 1802700r 

Nedstrøms 




Metode 

2010 3 4 DVFI 

2007 4 3 DVFI 

2006 4 4 felt 

2005 4 3 felt 

2004 4 2 felt 

2003 4 2 felt 

2002 4 4 felt 

2001 4 2 felt 

2000 3 2 felt 

Tabel 2.3.1. Feltbedømmelser i perioden 2000-2007 af de to stationer sammenholdt med 

DVFI-værdierne fra 2010. Ældre data udtaget fra Winbio. 

Holmehave Renseanlæg 

Holmehave Bæk udspringer godt 1 kilometer vest for Holmehave og forløber 

mod øst og nordøst til sit udløb i Odense Å. Vandløbet løber mest gennem 

landbrugsområder, men også gennem områder med § 3-moser og § 3-enge. 

Holmehave Bæk er kommunevandløb i Assens Kommune. For de øverste 2257 

meter er det i regulativet angivet, at vandløbet vedligeholdes ud fra krav til 

vandløbets skikkelse. På de nederste 6114 meter skal vandløbet vedligeholdes 

efter Q/H-kurver. 

Vandløbet har en målsætning som gyde- og/eller opvækst vand for laksefisk 

(B 1/B 2). Målsætningen indebærer, at DVFI-værdien skal være 5 eller bedre. 

Prøverne til måling af DVFI er indsamlet den 11. januar 2010 på eksisterende 


anlægget på målestation 0127420r, Holmehave Bæk, Vej Tommerup- 

Verninge, mens den anden prøve er udtaget nedstrøms på målestation 

35/120

0127410r, Holmehave Bæk, Nedstrøms Holmehave Renseanlæg. Placeringen 

af de to stationer ses på figur 2. 

Figur 2.3.2. Beliggenhed af DVFI- målestationer (rød ring) ved Holmehave Renseanlæg. 

Opstrøms Holmehave Renseanlæg: Station 0127420r, Holmehave Bæk , Vej 

Tommerup-Verninge 

Stationen ligger nedstrøms Knarreborgvej (I Winbio noteret som vej Tomme- 

rup-Verninge). Fra Knarreborgvej til udløbet fra renseanlægget er vandløbet 

en lige kanal med en del blød bund. Vandløbet er stærkt reguleret og har en 

bundbredde på ca. 1,7 m. Vanddybde var på prøvetagningstidspunktet 50-60 

cm. 





36/120




Nedstrøms Holmehave Renseanlæg: Station 0127410r, Holmehave Bæk, Nedstrøms 


Fra broen ved Holmehavegyden har vandløbet et bugtet forløb med gode fysi- 

ske forhold og med en ret fast bund med sten og grus. Vandløbet har en 

bundbredde på ca. 2,5 m, og vanddybden var på prøvetagningstidspunktet ca. 

40 cm. 





37/120


Foto 2.3.9: Vandstandspæl på stationen nedstrøms renseanlægget. 

Foto 2.3.10: Prøver er taget herfra og op mod broen. 

Foto 2.3.11: Set fra broen mod renseanlægget. 




38/120

Foto 2.3.12: Set fra broen i retning væk fra renseanlægget. 


Undersøgelsen af de to stationer viser, at der ikke var nogen målbar forskel på 

DVFI-værdien. Vandløbet er præget af at være reguleret og specielt på statio- 

nen opstrøms renseanlægget er der blød bund. Der er ingen synlig effekt af 

spildevandsudledningen. De nye DVFI resultaterne er indtastet i Winbio på Mil- 

jøportalen. 


De undersøgte stationer har tidligere indgået i Fyns Amts stationsnet (tabel 2- 

3.2). 

År 

St. 0127420r 

Opstrøms 

St. 1807161r 

Nedstrøms 




Metode 

2010 4 4 DVFI 

2006 4 - felt 

2005 4 - felt 

2004 4 4 felt 

2003 4 4 felt 

2002 4 5 felt 

2001 4 4 felt 

2000 4 5 felt 

Tabel 2.3.2. Feltbedømmelser i perioden 2000-2006 af de to stationer sammenholdt med 

DVFI-værdierne fra 2010. Ældre data udtaget fra Winbio. 

39/120


Assens Forsyning anmodede i august 2009 Orbicon om at fastlægge vandfø- 

ringens medianminimum opstrøms en række af kommunens rensningsanlæg, 

idet eksisterende data var fra perioden 1976 til 1991 /1/. Efter drøftelse mel- 

lem Forsyningen og Orbicon blev det besluttet at opdatere data til den nyeste 

referenceperiode 1976-2005, om muligt ved gennemførelse af nye synkrone 

vandføringsmålinger. Da september 2009 var en usædvanligt tør måned, op- 

stod muligheden for at gennemføre målingerne den 21. september, hvor der 

blev målt opstrøms udvalgte rensningsanlæg og ved en række faste hydrome- 

triske målestationer - i alt på 13 målelokaliteter. Placeringen fremgår af over- 

sigtskortet figur 2.4.1. 

Figur 2.4.1. Oversigt over beliggenheden af stationerne for vandføringsmålinger den 21. sep- 

tember 2009. 

Data fra målingerne den 21. september 2010 er omsat til medianminimums- 

vandføringer efter metoden for gennemførelse af synkronmålinger og be- 

stemmelse af medianminimum /2/. 




40/120

Brende Å 

Opstrøms Tommerup St. By Renseanlæg er medianminimumsvandføringen i 

2009 fastsat til 1 l/s mod tidligere7 l/s. En gennemgang af de ældre data vi- 

ser, at vandløbet ved tidligere lejligheder er løbet tørt dvs. at der er målt 0 l/s. 

I 2009 blev der også målt nedstrøms renseanlægget for at fastsætte spilde- 

vandsbidraget. 

Dernæst blev der målt ved den faste målestation 46.01, som er påvirket af 

udledningen fra Vissenbjerg Renseanlæg. Det samme gælder næste måle- 

punkt, som er beliggende umiddelbart opstrøms Aarup Renseanlæg. Data fra 

Vissenbjerg Renseanlæg viser en relativt konstant udledning på måledagen, og 

derfor er alle data korrigeret med døgnmiddeludledningen, som er fastsat til 

15 l/s. Det betyder, at fastsættelsen af medianminimum opstrøms Aarup Ren- 

seanlæg er 31 l/s, som er lavere end de tidligere angivelser på 50 l/s. 

Holmehave Bæk 

I Holmehave Bæk er der blevet målt opstrøms Holmehave Renseanlæg. Medi- 

anminimums vandføringen er bestemt til 15 l/s. Dette er en forholdsvis høj 

vandføring sammenlignet med tidligere målinger på 3 l/s. Hvorvidt der er sket 

ændringer i oplandet bør undersøges nærmere. Ændringer kunne være i form 

af indvindinger eller tidligere markvandinger som ikke pågår mere. 

En nærmere beskrivelse af Orbicons vandføringsmålinger og beregninger af 

medianminimum ses i rapporten ”Assens Forsyning, Bestemmelser af vandfø- 

rings medianminimum” udarbejdet af Orbicon oktober 2010 /1/. 




41/120

2.5 Udledte vand- og stofkoncentrationer fra de to renseanlæg 2008 

Tommerup St. By Renseanlæg 

Data fra Tommerup St. By Renseanlæg er mangelfulde i 2008 som følge af, at 

renseanlæggets flowmåler i perioder var ude af drift. I stedet er anvendt data 

for 2009. Her manglede dog data fra perioden d 23/11 2009 til d. 31/12 2009. 

I stedet er anvendt data fra 2008 for denne periode. En oversigt over udled- 

ning af spildevand fra Tommerup St. By Renseanlæg ses på figur 2.5.1. 

Figur 2.5.1: Oversigt over udledningen af renset spildevand fra Tommerup St. By Rensean- 

læg. Til sammenligning er vist nedbøren. Data er fra 2008/2009. 

Data fra Tommerup St. By Renseanlæg er ligeledes bearbejdet statistisk og 

resultatet ses i tabel 2.5.1. Tabellen viser middel-, minimums- og maksi- 

mumsværdierne for spildevandsudledningen i 2008 (2009) ved tørvejr, dvs. 

når nedbøren er lig 0. Derudover er beregnet en tørvejrsafstrømning (ned- 

bør=0) for sommermånederne juni, juli og august. 




42/120

Periode [l/s] 

Tørvejr (nedbør=0) Gns. 6,9 

Tørvejr Min. 3,3 

Tørvejr Max. 23,4 

Tørvejr (nedbør = 0; juni, juli, aug.) 

(69 målinger) 




Gns. 4,8 

Tabel 2.5.1. Statistiske værdier for spildevandsudledningen fra Tommerup St. By Renseanlæg 

i 2008/2009. 

Tørvejrsafstrømningen fra Holmehave Renseanlæg er således ca. 5 l/s pr. dag 

i sommerperioden. Denne afstrømningsmængde er et bud på den vandmæng- 

de der skal afskæres til Vissenbjerg Renseanlæg og dermed ikke længere ud- 

ledes til den øvre del af Brende Å i sommerperioden. Tørvejrsafstrømningen i 

sommermånederne anvendes fordi, det kun er spildevand, der afskæres til 

Vissenbjerg Renseanlæg, da området skal separatkloakeres. Det forudsættes 

ligeledes, at der ikke er indtrængning af drænvand i rørsystemet, da det vil 

være et nyt rørsystem, der skal føre spildevandet til Vissenbjerg, og det er om 

sommeren i tørvejrssituation, der vil være mindst indtrængning af drænvand 

til systemet. 

Assens Forsyning har løbende ført tilsyn med udledte stofkoncentrationer fra 

Tommerup St. By Renseanlæg. Udledning af BI 5 fra renseanlægget er i gen- 

nemsnit 1,77 mg/l og den største og mindste værdi var henholdsvis 1,2 og 2,1 

mg/l. De udledte koncentrationer ses i tabel 2.5.2. 

43/120

Parameter Kravværdi Prøveantal 




Middelværdi 

[mg/l] 

Krav op- 

BI5 8 12 1,77 JA 

COD 75 12 17,7 JA 

NHx-N 3 12 0,22 JA 

NHx-N (sommer) (2) 5 0,26 JA 

Total-N 8 12 2,80 JA 

Total-P 1 12 0,17 JA 

Suspenderet stof 15 11 4,41 JA 

fyldt? 

Tabel 2.5.2. Kravoverholdelse for spildevand i udløbet fra Tommerup St. By Renseanlæg (tal 

er fra 2008) 

Kravene til spildevandsrensning var overholdt i 2008. 

Data for udledning af vand og stof indgår i konsekvensvurderingen for ned- 

læggelsen af Tommerup St. By Renseanlæg. 

44/120


Assens Forsyning har leveret data for daglige udledninger af spildevand fra 

Holmehave Renseanlæg for perioden 1/1 2008 til 31/12 2008. Af rapporten 

fremgår ligeledes nedbøren i mm pr. dag (se figur 2.5.2). 

Figur 2.5.2: Oversigt over udledningen af renset spildevand fra Holmehave Renseanlæg. Til 

sammenligning er vist nedbøren. Data er fra 2008. 

Data er blevet bearbejdet statistisk og resultatet ses i tabel 2.5.3. Tabellen vi- 

ser middel-, minimums- og maksimumsværdierne for udledningen af spilde- 

vand fra Holmehave Renseanlæg gældende for dage med nedbør lig nul i 

2008. Middelværdien tillige udregnet for sommermånederne juni, juli og au- 

gust. 




Periode [l/s] 




Tørvejr (nedbør=0; juni, juli, aug.) 

(60 målinger) 

Gns. 11,4 

Tabel 2.5.3. Statistiske værdier for spildevandsudledningen fra Holmehave Bæk (2008). 

Tørvejrsafstrømningen fra Holmehave Renseanlæg er således ca. 11 l/s pr. 

dag i sommerperioden. Denne afstrømningsmængde er et bud på den vand- 

mængde, der skal afskæres til Vissenbjerg Renseanlæg, og som dermed ikke 

45/120

længere udledes til Holmehave Bæk. Tørvejrsafstrømningen i sommermåne- 

derne anvendes fordi, det kun er spildevand, der afskæres til Vissenbjerg Ren- 

seanlæg, da området skal separatkloakeres. Det forudsættes ligeledes, at der 

ikke er indtrængning af drænvand i rørsystemet, da det vil være et nyt rørsy- 

stem, der skal føre spildevandet til Vissenbjerg, og det er om sommeren i tør- 

vejrssituation, der vil være mindst indtrængning af drænvand til systemet. 

Assens Forsyning har løbende ført tilsyn med stofkoncentrationerne i afløbs- 

vandet fra Holmehave Renseanlæg, se tabel 2.5.4. 





Middelværdi 

[mg/l] 

Krav op- 

BI5 8 12 1,99 JA 

COD 75 12 18,4 JA 

NHx-N 3 12 0,19 JA 


Total-N 8 12 2,77 JA 

Total-P 1 12 0,30 JA 


Tabel 2.5.4. Kravoverholdelse for renset spildevand fra Holmehave Renseanlæg (2008). 

Kravene til spildevandsrensningen var således overholdt i 2008. 

fyldt? 

Data for udledning af vand og stof indgår i konsekvensvurderingen af nedlæg- 

gelsen af Holmehave Renseanlæg. 

46/120

2.6 Påvirkning af vandføringen i fra vandvinding 

I forbindelse med nedlæggelse af renseanlæg i Assens Kommune har Orbicon 

undersøgt, om der findes vandindvindingsboringer i nærheden af Brende Å og 

Holmehave Bæk. Formålet med undersøgelsen er at belyse, om en eventuel ri- 

siko for udtørring af vandløbene om sommeren kan skyldes oppumpning af 

grundvand nær vandløbene, som påvirker vandløbenes vandføring negativt. 

Brende Å, Tommerup St. By Renseanlæg 

Af figur 2.6.1 ses, at der kun findes enkelte vandforsyningsboringer i området 

nær Tommerup St. By Renseanlæg og den øvre del af Brende Å. Oplysninger- 

ne om boringerne stammer fra den nationale boringsdatabase Jupiter. På figu- 

ren er vandforsyningsboringer markeret med en udfyldt blå cirkel og fremhæ- 

vet med rød ring. 

De tre boringer med DGU nr. 145.731, boring DGU. nr. 145.727 og boring 

145.726 er markeret og er alle indvindingsboringer tilhørende Tommerup St. 

Vandværk. 

Boring DGU nr. 144.731 længst mod vest er beliggende omtrent 400 m syd for 

Brende Å. Tommerup St. Vandværk har i 2008 oppumpet godt 120.000 m 3 . 

Det er uklart, hvor stor en del af den oppumpede mængde, der stammer fra 

boring DGU nr. 144.731, men det kan ikke udelukkes, at indvindingen påvirker 

vandføringen i vandløbet. Boring med DGU nr. 144.727 er beliggende knapt 

100 m syd for Brende Å, og er ligeledes en af Tommerup St. Vandværks ind- 

vindingsboringer. Det kan heller ikke udelukkes, at indvindingen ved denne 

boring påvirker vandføringen i Brende Å. 

Endelig findes der længst mod øst og nær Tommerup St. By renseanlæg den 

tredje vandforsyningsboring DGU nr. 145.726. Også denne boring er beliggen- 

de omtrent 100 m syd for Brende Å, og konklusionen er også her, at indvin- 

dingen fra denne boring kan påvirke vandføringen. 




47/120

Indvindingen fra boringerne sker mellem 35 og 45 meter under terræn mens 

grundvandsspejlet står 5- 7 meter under terræn. På baggrund af data og in- 

formationer i den nationale database Jupiter vurderes det på den baggrund, at 

de i alt 3 vandforsyningsboringer tilhørende Tommerup St. Vandværk, som al- 

le er beliggende syd for Brende Å, kan påvirke vandføringen i åen. 

Figur 2.6.1. Kort over beliggenheden af boringer omkring øvre ende af Brende Å ved Tomme- 

rup Stationsby. Vandforsyningsboringer er markeret med blå prik og fremhævet med rød cir- 

kel. Kilde: GEUS, Jupiter databasen 




48/120

Holmehave Bæk, Holmehave Renseanlæg 

På kortet i figur 2.6.2 ses, at der findes en række vandforsyningsboringer i 

området nær Holmehave Renseanlæg og langs Holmehave Bæk mod vest, 

hvor bækken udspringer. Derudover findes flere vandforsyningsboringer øst 

for Renseanlægget og langs Holmehave Bæk, dog i en afstand på mere end 1 

km fra anlægget. Disse boringer er ikke vurderet. Der er vurderet i alt 9 bo- 

ringer i området omkring Holmehave Renseanlæg. Oplysningerne om borin- 

gerne stammer fra den nationale boringsdatabase Jupiter. På figuren er vand- 

forsyningsboringer markeret med en udfyldt blå cirkel og fremhævet med rød 

ring. 

Figur 2.6.2. Kort over beliggenheden af boringer omkring Holmehave Bæk ved Verninge og 

Holmehave Renseanlæg. Vandforsyningsboringer er markeret med en blå prik og fremhævet 

med en rød cirkel. Boring 145.1516 er beliggende nær boring 145.450 og boring 145. 1515 

er beliggende nær boring 545.473. Kilde: GEUS, Jupiter databasen 

Oplysninger om de i alt 9 boringer, som vurderes at være relevante, er for 

oversigtlighedens skyld vist i tabel 2.6.1. Oplysningerne som er fremhævet i 

tabellen er størrelsen på den oppumpede vandmængde ved det vandværk, 

som boringerne tilhører. I tabellen er desuden angivet, om indvindingerne fra 

boringerne vurderes at kunne påvirke vandføringen i Holmehave Bæk. 




49/120

Boring DGU nr. og 

vandværk 

Indvindingsstørrelse 

(som boringen bi- 

drager til) 




Omtrentlig af- 

stand til vand- 

løb 

Vurderet påvirk- 

ning af vandløb 

145.170 Ikke aktiv 50 m Ingen 

145.437 Holmehave- 

værket 

145.1516 Holmeha- 

veværket 

145.1515 Holmeha- 

veværket 


værket 


værket 

145.2551 Verninge 

Vv. 


Vv. 


Vv. 

Omtrent 2,5 mio. m 3 i 

2008 

10 m Kan ikke udelukkes 

do 400 m Kan ikke udelukkes 

do 500 m Mindre sandsynligt 


do 10 m Kan ikke udelukkes 

Omtrent 68.000 m 3 i 

2008 

250 m Kan ikke udelukkes 



Tabel 2.6.1. Oversigt over vandindvindingsboringer ved Holmehave Bæk nær Holmehave 

Renseanlæg. 

Af tabellen fremgår det, at 5 boringer tilhører Odense Vandselskabs anlæg 

Holmehaveværket og 3 boringer tilhører Verninge vandværk. På baggrund af 

oplysninger i Jupiterdatabasen er det vurderet, at flere af boringerne kan på- 

virke Holmehave Bæk idet indvindingen foregår relativt tæt på vandløbet og 

fra en dybde omkring de 40-50 m. De boringer, hvor det er vurderet, at ind- 

vindingen med mindre sandsynlighed påvirker vandløbet, er enten beliggende i 

relativ stor afstand fra Holmehave Bæk eller indvinder fra dybder større end 

70-80 m. 

Det anbefales dog, at foretage en nærmere hydrogeologisk vurdering af, om 

indvindingen til især Holmehaveværket påvirker vandløbet, da der indvindes 

betydelige vandmængder til værket og fra andre kildepladser. Der er eksem- 

pler på, ved blandt andet Ristrup Kildeplads, der hører til Århus Vand og Spil- 

devand, at indvinding fra større dybder kan påvirke vandføringen i vandløbet. 

50/120

2.7 Naturbeskyttelsesloven, Miljøbeskyttelsesloven og EF’s Habitatdirektiv 

Brende Å 

Brende Å er udpeget og dermed beskyttet i medfør af naturbeskyttelseslovens 

§ 3. Åen har udløb i Lillebælt, som er EF habitatområde (nr. 112). Lillebælt er 

EF-fuglebeskyttelsesområde, EF-habitatområde og Ramsar område 

(www.arealinfo.dk). 


Holmehave Bæk er udpeget og dermed beskyttet efter naturbeskyttelseslo- 

vens § 3. Der findes ligeledes enkelte områder med beskyttet fersk eng og 

mose opstrøms tilløbet fra Maebækken, ved Fruerløkke syd for Holmehave 

samt omkring Solevad (www.arealinfo.dk). 

Holmehave Bæk har udløb i Odense Å, som løber videre til Odense Fjord. 

Odense Å er ligeledes beskyttet i medfør af naturbeskyttelseslovens § 3, og 

åen er EF Habitatområde (nr. 114). Det samme gør sig gældende for Odense 

Fjord (habitatområde nr. 110), der ligeledes er EF fuglebeskyttelsesområde. I 

Odense Å findes tykskallet malermusling, der er yderst sjælden, og omfattet af 

Habitatdirektivets bilag IV (strengt beskyttede arter). 

Naturbeskyttelseslovens § 3 





Miljøbeskyttelseslovens generelle bestemmelser er udmøntet i Regionplanen 

(nu Landsplandirektivet) og i dennes specifikke målsætning for vandløbet, 

hvorfor såvel den nuværende udledning af renset spildevand samt et eventuelt 

ophør heraf, skal ses i forhold til målsætningen, og de deri indeholdte krav til 

vandløbskvaliteten. For så vidt angår kravet om DVFI ≥5 vil en afskæring af 

spildevandet virke i positiv retning i både Brende Å og Holmehave Bæk. 




51/120

Habitatdirektivet 

I forhold til Habitatdirektivet, er det Orbicons vurdering, at en fjernelse af spil- 

devandet fra Holmehave Renseanlæg vil være til gavn for Odense Fjord og 

Odense Å. Disse områder vil heller ikke være påvirket af den forholdsvis lille 

mængde vand der fjernes fra vandløbssystemet. 

Tykskallet Malermusling er især følsom overfor udledning af organisk materiale 

og næringsstoffer, og næringsstofbelastning er den største trussel mod denne 

jf. Fyns Amts basisanalyse. Det er således Orbicons vurdering, at en fjernelse 

af spildevand fra Holmehave Bæk og dermed fra Odense Å vil virke til gavn for 

tykskallet malermusling, uagtet at ændringen er ganske ringe. 




52/120

2.8 Økonomisk konsekvensvurdering pumpe- og renseanlægsløsning 

Tommerup St. By Renseanlæg 

Belastningen på Tommerup St. Renseanlæg er opgjort til 3520 PE i 2007. Visi- 

onerne for oplandet, er at der vil være en mindre vækst i området, hvorfor at 

den fremtidige belastning er beregnet til 4500 PE. 

Tommerup St. Renseanlæg er løbende vedligeholdt, men trænger til en opgra- 

dering. Restlevetiden er i rapporten Assens Kommune – Fremtidig spilde- 

vandsstruktur – Planlægning, 2008 vurderet til ”op til 10 år”. 

I henhold til ovenstående rapport er oplandet til Tommerup St. Renseanlæg 

planlagt overpumpet til Vissenbjerg renseanlæg i perioden 2012 til 2016. 

Det forudsættes for denne løsning, at oplandet er separeret, og at det kun er 

spildevand der overpumpes. Regn- og drænvand udledes fortsat til Brende Å. 

Det er vanskeligt ud fra de foreliggende data i ovenstående rapport præcist at 

vurdere, i hvilket omfang det anlæg kan ombygges/opgraderes og udvides for 

at kunne opfylde kravene om kapacitetsforøgelse, samt opfylde kommende 

miljø og arbejdsmiljømæssige krav. 

Anlægsomkostningerne til et helt nyt renseanlæg på 4.500 PE vurderes til ca. 

kr. 14,4 mio. 

Anlægsomkostningen til pumpeløsning, hvor spildevandet over Tommerup St. 

by ledes til Vissenbjerg, er ifølge ovenstående rapport ca. kr. 12,2 mio. 

De årlige drifts- og vedligeholdelse omkostninger er størst ved en rensean- 

lægsløsning. 

Desuden er en pumpeløsning mere robust overfor forureninger, udsving i be- 

lastning etc. 


Holmehave Renseanlæg er beliggende mellem Tommerup og Verninge. Belast- 

ningen på renseanlægget er opgjort til 6710 PE i 2007. Visionerne for oplan- 

det, er at der vil være en vækst i området, hvorfor at den fremtidige belast- 

ning er beregnet til 8600 PE. 




53/120

Holmehave Renseanlæg er et ringkanalanlæg, som er udbygget med steprist, 

procestank, efterklaringstank og slammineraliseringsanlæg. Anlægget er lø- 

bende renoveret. Restlevetiden er i rapporten Assens Kommune – Fremtidig 

spildevandsstruktur – Planlægning, 2008 vurderet til ”op til 15 år”. 

I henhold til ovenstående rapport er oplandet til Holmehave Renseanlæg først 

planlagt overpumpet til Vissenbjerg renseanlæg efter 2016. 

Det forudsættes for denne løsning, at oplandet er separeret, og at det kun er 

spildevand der overpumpes. Regn- og drænvand udledes fortsat til Holmehave 

bæk. Det er ud fra de foreliggende data vanskeligt præcist at vurdere, i hvilket 

omfang det anlæg kan ombygges til at kunne opfylde kravene om kapacitets- 

forøgelse, samt opfylde kommende miljø og arbejdsmiljømæssige krav. 

Anlægsomkostningerne til et helt nyt renseanlæg på 8.600 PE vurderes til ca. 

kr. 25,8 mio. Såfremt det kun er en udvidelse med en ny procestank, til er- 

statning for den nuværende ringkanal, samt forøget efterklaringskapacitet 

m.m. skønnes anlægsomkostningerne til ca. kr. 13,8 mio. 

Anlægsomkostningen til pumpeløsning, hvor spildevandet over Tommerup St. 

by ledes til Vissenbjerg, er ifølge ovenstående rapport ca. kr. 9,5 mio. 

De årlige drifts- og vedligeholdelse omkostninger er størst ved en rensean- 

lægsløsning. 

Desuden er en pumpeløsning mere robust overfor forureninger, udsving i be- 

lastning etc. 




54/120

2.9 Samlet miljøvurdering af konsekvenserne for Holmehave Bæk og 

den øvre del af Brende Å 

Brende Å, Tommerup St. By 

Miljøtilstanden i Brende Å ved Tommerup St. By er svagt påvirket af spilde- 

vandsudledningen fra renseanlægget i Tommerup St. By. Brende Å er et regu- 

leret vandløb, hvor de fysiske forhold er gode på strækningen opstrøms rense- 

anlægget, mens der er mere ensartede forhold med blød bund nedstrøms ren- 

seanlægget. 

Brende Å har en målsætning som fiskevand til lyst-/erhvervsfiskeri (B 3) og 

DVFI værdien skal være minimum 5 for, at målsætningen kan betragtes som 

opfyldt. Målopfyldelse kan afhænge af flere forhold, hvor især udledning af or- 

ganisk stof (BI 5) og de fysiske forhold har betydning. Men også mængden af 

vand og især risikoen for periodisk udtørring har stor betydning. 

Målsætningen i Brende Å er ikke opfyldt, idet DVFI værdien er under 5. En be- 

sigtigelse af de fysiske forhold under prøvetagningen viste, at de fysiske for- 

hold var relativt gode opstrøms renseanlægget, mens de fysiske forhold var 

ensartede med ringe bundforhold nedstrøms renseanlægget. 

Undersøgelsen har vist, at Brende Å er svagt påvirket af spildevandsudlednin- 

gen, men da vandkvaliteten ikke er nævneværdig bedre opstrøms for rensean- 

lægget, må der være andre faktorer i vandløbet som gør, at målsætningen ik- 

ke kan opfyldes. Vandløbet er rørlagt på en ca. 2,5 km lang strækning op- 

strøms renseanlægget. Der kan være forhold på denne strækning, som har 

indvirkning på miljøtilstanden i vandløbet, eksempelvis spildevandsudledninger 

fra spredt bebyggelse og/eller forringede iltforhold. 

I sommerperioden er den naturlige vandføring i Brende Å forholdsvis lav, og 

ældre data viser, at vandløbet ved tidligere lejligheder er løbet tør. Vandløbet 

har sandsynligvis fra naturens hånd en lav vandføring, men der er registreret 

3 vandforsyningsboringer i nærheden af vandløbet, som vurderes kan påvirke 

vandføringen i vandløbet. Det bør undersøges nærmere om disse boringer re- 

elt har indvirkning på vandføringen, dette ligger udenfor rammerne af denne 

opgave. 

En lille vandføring i sommerperioden kan have stor betydning for koncentrati- 

onen af BI 5 i vandløbet og dermed for DVFI-værdierne. Medianminimumvand- 




55/120

føringen i Brende Å er vurderet til ca. 1,0 l/s. Der foreligger ikke målinger af 

BI 5 værdier i vandløbet, men det er groft vurderet at der i gennemsnit over 

året udledes ca. 1,77 mg/l BI 5 fra Tommerup St. By Renseanlæg og at der i 

2008 maksimalt er udledt 2,1 mg/l BI 5. Den meget lille minimumsvandføring 

og risikoen for periodisk udtørring betyder, at fortyndingen af det udledte spil- 

devand i perioder kan være meget ringe. 

Orbicon vurderer, at spildevandsudledningen fra Tommerup St. By Rensean- 

læg kan have en negativ indflydelse på koncentrationen af BI 5 og dermed 

DVFI-værdien i Brende Å. Faunaen er sandsynligvis både påvirket af de tidvise 

høje BI 5 værdier samt den lave vandføring i sommerperioden. 

Selvom perioderne med ringe vandføring formodentlig er af begrænset læng- 

de, så vil det med stor sandsynlighed være de kritiske perioder, der er be- 

stemmende for miljøtilstanden, selvom vandføringen og dermed også fortyn- 

dingen er langt større det meste af tiden. DVFI-værdien fremkommer nemlig 

på grundlag af vandløbenes smådyrsfauna, og når det gælder smådyrsfauna- 

en, så er det ikke de gennemsnitlige forhold, der er bestemmende for arts- 

sammensætningen og de enkelte arters individantal, men derimod de kritiske 

ekstremer. 

På baggrund af oplysninger i Faglig rapport fra DMU nr. 499 er der gjort den 

antagelse, at koncentrationen af BI 5 i vandløbet ikke bør overstige 2 mg/l, 

dersom målsætningen skal kunne opfyldes. Det vurderes, at denne koncentra- 

tion af BI 5 i vandløbsvandet kan anvendes som reference til at udføre en vur- 

dering af spildevandets betydning for vandløbskvaliteten. 

Tommerup St. By Renseanlæg udleder ca. 5 l/s vand i tørvejrssituationen, 

hvilket i perioder med lav vandføring i vandløbet kan udgøre en stor del af den 

samlede vandføring i vandløbet. Udledningen fra renseanlægget bidrager dog 

sandsynligvis i perioder med BI 5-koncentrationer større end 2 mg/l, hvilket 

kan medvirke til at målsætningen i Brende Å vanskeligt kan opfyldes. 

Hvis Tommerup St. By Renseanlæg nedlægges, bør vandløbet restaureres for 

at skabe grundlag for målopfyldelse ved den reducerede minimumsvandføring. 

Det kan ske ved at indsnævre bundbredden i bunden af profilet og ved at 

etablere et stryg, så der opnås en større vanddybde ved lave vandføringer. 

Dette vil betyde, at der til trods for lav vandføring i sommerperioden vil blive 




56/120

en større vanddybde, gode levesteder i form af grus og sten samt stedvis 

(strygene) større vandhastighed. Samlet set vil dette skabe gode levesteder 

for smådyrsfaunaen og medvirke til målopfyldelse i Brende Å. 

Selvom afskæring af spildevandet fra Tommerup St. By Renseanlæg således 

bevirker en relativt stor reduktion af minimumsvandføringen i vandløbet, er 

det vurderingen, at reduktionen ikke umuliggør målopfyldelse for så vidt angår 

de fysiske forhold. Dertil kommer, at nedbringelse af BI 5-belastningen vil for- 

bedre grundlaget for målopfyldelse. Undersøgelsen tyder på at der er andre 

faktorer, som er skyld i den forringede miljøtilstand i Brende Å. Målopfyldelse 

kan derfor forudsætte reduktion af en eventuel spildevandsbelastning mv. op- 

strøms udledningen kombineret med åbning af den rørlagte strækning. Sidst- 

nævnte tiltag vil genskabe levesteder for dyr og planter, skabe fiskepassage 

samt forbedre vandløbets selvrensende evne. 


Holmehave Bæk har en målsætning som gyde- og/eller yngelopvækst vand for 

laksefisk (B 1) og DVFI værdien skal være minimum 5 for, at målsætningen kan 

betragtes som opfyldt. Målsætningen i Holmehave Bæk er således ikke opfyldt, 

idet DVFI-værdien blev beregnet til 4 både op- og nedstrøms renseanlægget. 

Vandløbet har et reguleret forløb og de fysiske forhold varierede meget på de 

to stationer. På stationen opstrøms renseanlægget var der blød bund, mens 

der var gode bundforhold med sten og grus på stationen nedstrøms rensean- 

lægget. 

Ved Holmehave Renseanlæg findes der en række vandforsyningsboringer, som 

kan påvirke vandføringen i vandløbet. En nøjere vurdering af den faktiske på- 

virkning kræver en analyse, der ligger udenfor rammerne af denne opgave. 

En medianminimumsvandføring på 15 l/s betyder, at der kan være risiko for 

delvis udtørring opstrøms Holmehave Renseanlæg, idet lavere vandføringer 

end 15 l/s kan forekomme. Fjernelsen af en spildevandsudledning på ca. 11 l/s 

har ikke nogle konsekvenser opstrøms Holmehave Renseanlæg, men kan have 

det nedstrøms renseanlægget, idet der med afskæringen af spildevandet sker 

en halvering eller mere af vandføringen i medianminimumssituationer. 




57/120

Med en bundbredde på ca. 1,7 meter opstrøms Holmehave Renseanlæg og ca. 

2,5 meter ved renseanlægget vil en halvering af vandføringen i medianmini- 

mumssituationer betyde, at forholdene nedstrøms renseanlægget kommer til 

at ligne forholdene opstrøms renseanlægget hvad angår vandføring og vand- 

dybde mv. Det er ikke muligt at bedømme, hvor lang en strækninger ned- 

strøms Holmehave Renseanlæg, der vil få markant ændrede afstrømningsfor- 

hold ved afskæring af spildevandet. 

I henseende til DVFI-værdien vil reduktionen af vandføringen ved Holmehave 

Renseanlæg næppe i sig selv have nogen synlig negativ effekt, idet reduktio- 

nen af vandføringen ledsages af en reduceret belastning med organisk stof. 

Afskæring af spildevandet vil derfor næppe forringe grundlaget for opfyldelse 

af DVFI-kravet. 

Til gengæld vil den reducerede vandføring have negativ indflydelse på fiske- 

faunaen og opfyldelsen af fiskevandsmålsætningerne, idet den reducerede 

vanddybde, der følger af reduceret vandføring, vil forringe vandløbets egnet- 

hed som opvækstvand. Også funktionen som gyde- og yngelopvækstvand kan 

blive forringet af de habitatmæssige forandringer, der følger af en reduceret 

vandføring. Disse mulige negative forandringer skal dog ses i sammenhæng 

med, at sådanne forhold allerede eksisterer opstrøms renseanlægget og nu 

blot vil blive udstrakt til en strækning nedstrøms renseanlægget. 

Det bør overvejes at undersøge mulighederne for at modvirke de negative ef- 

fekter gennem vandløbsrestaurering, hvor der skabes de dybe partier, der er 

nødvendige for de større fisk, og hvor vandløbsbredden tilpasses den reduce- 

rede vandføring. I det omfang vandløbets vegetation ikke selv gør det gennem 

indsnævring af profilet. 




58/120


Brende Å 

Miljøtilstanden i Brende Å ved Tommerup St. By Renseanlæg er svagt påvirket 

af spildevandsudledning. Målsætningen er da heller ikke opfyldt idet DVFI 

værdien er under 5. En besigtigelse i vandløbet viste, at de fysiske forhold var 

relative gode opstrøms renseanlægget, imens de nedstrøms renseanlægget 

var ensartede med ringe bundforhold. 

Medianminimums vandføring i Brende Å er vurderet til ca. 1 l/s. I sommerperi- 

oden er den naturlige vandføring lav på denne strækning af Brende Å, men det 

kan ikke udelukkes at 3 vandføringsboringer nær vandløbet påvirker vandfø- 

ringen. 

Den lave vandføring i sommerperioden har stor indflydelse på koncentrationen 

af BI 5, idet fortyndingen af det udledte spildevand i perioder kan være meget 

ringe. Spildevandsudledningen fra renseanlægget har således en negativ ind- 

flydelse på DVFI- værdien i Brende Å. Selvom perioderne med lav vandføring 

er kortvarig, vil det med stor sandsynlighed være disse kritiske perioder, der 

er bestemmende for miljøtilstanden. En nedlæggelse af Tommerup St. By Ren- 

seanlæg vil fjerne denne belastning fra Brende Å. 

Tommerup St. By Renseanlæg udleder ca. 5 l/s i tørvejrssituationer, hvilket i 

perioder med lav vandføring udgør en stor del af den samlede vandføring i 

vandløbet. Selv om vandløbet er svagt påvirket af spildevand nedstrøms ren- 

seanlægget viser besigtigelsen af de fysiske forhold at de fortrinsvis er gode. 

Da vandkvaliteten opstrøms renseanlægget ikke er bedre end nedstrøms er 

der andre faktorer der gør at målsætningen ikke er opfyldt. Vandløbet er rør- 

lagt på en ca. 2,5 km lang strækning opstrøms renseanlægget og der kan væ- 

re forhold på denne strækning som har indvirkning på miljøtilstanden. 

Selv om afskæring af spildevandet fra renseanlægget bevirker en relativ stor 

reduktion i minimumsvandføringen i vandløbet, er det vurderingen, at redukti- 

onen ikke umuliggør målopfyldelse så vidt angår de fysiske forhold. Der til 

kommer, at nedbringelsen af BI 5-belastningen vil forbedre grundlaget for må- 

lopfyldelse. 




59/120

En restaurering af vandløbet vil kunne forbedre de fysiske forhold endnu mere 

og tage hensyn til perioder med lav vandføring. Et restaureringsprojekt bør 

dog medtage den øverste rørlagte strækning, da det ikke kan afvises, at den 

negative påvirkning af vandløbet herfra fortsætter helt ned til efter rensean- 

lægget. Udarbejdelsen af et reguleringsprojekt vil kræve en nærmere under- 

søgelse af dette. 


Holmehave Bæk har et reguleret forløb og de fysiske forhold varierer meget 

før og efter Holmehave Renseanlæg. Opstrøms renseanlægget er der blød 

bund, men der er gode forhold med sten og grus nedstrøms renseanlægget. 

Målsætningen for Holmehave Bæk er ikke opfyldt, idet DVFI- værdien både 

opstrøms og nedstrøms renseanlægget blev vurderet til 4. Den skal være 5 før 

målsætningen er opfyldt. 

Medianminimums vandføring blev målt til 15 l/s opstrøms renseanlægget, 

hvilket betyder, at der er risiko for delvis udtørring opstrøms Holmehave Ren- 

seanlæg. Fjernelsen af spildevandsudledningen på 11 l/s har ikke indflydelse 

på vandføringen opstrøms renseanlægget, men har indflydelse nedstrøms ren- 

seanlægget, da der ved en afskæring af spildevandet sker en halvering eller 

mere af vandføringen i tørre perioder. Vandløbets fysiske forhold betyder, at 

ved en halvering af vandføringen, vil forholdene nedstrøms renseanlægget 

komme til at ligne forholdene opstrøms renseanlægget. 

En reduktion af vandføringen i Holmehave Bæk ved nedlæggelse af rensean- 

lægget vil næppe i sig selv have negativ effekt på DVFI værdien, idet redukti- 

onen i vandføringen ledsages af en reduceret belastning af organisk stof. 

Til gengæld vil den reducerede vandføring have negativ indflydelse på fiske- 

faunaen og opfyldelsen af fiskevandsmålsætningen. Disse negative forandrin- 

ger skal dog ses i sammenhæng med, at sådanne forhold allerede eksisterer 

opstrøms renseanlægget, og nu blot vil blive udstrakt til en strækning ned- 

strøms renseanlægget. 




60/120

3 Vurdering af risiko for udtørring ved nedlæggelse af Hårby 

Renseanlæg og Gummerup Renseanlæg 


Assens Kommune skal vedtage en ny spildevandsplan i løbet af medio 2010. I 

planen er det blandt andet foreslået, at en række mindre renseanlæg nedlæg- 

ges og spildevandet i første omgang til Aarup og Vissenbjerg Renseanlæg 

samt til Assens Renseanlæg. På længere sigt skal Aarup Renseanlæg også 

nedlægges, hvorefter alt spildevandet afskæres til Vissenbjerg Renseanlæg. 


Renseanlæg 

Nuværende 




Aarup Brende Å 




Afskæres til 




Fremtidig 

recipient 





Assens Forsyning har på den baggrund anmodet Orbicon om at foretage en 

vurdering af risikoen for udtørring af Haarby Å, hvis spildevandet fjernes. 

Gummerup Renseanlæg og Haarby Renseanlæg ved Haarby Å 

Haarby Å er ca. 12,5 km lang. Vandløbet begynder ved Søholm Sø og løber i 

Helnæs Bugt. Langs Haarby Å findes der to Renseanlæg. Gummerup Rensean- 

læg ligger ca. 9,3 km opstrøms udløbet i Helnæs Bugt, mens Haarby Rensean- 

læg ligger ca. 3,9 km opstrøms udløbet. 

Haarby Å er et lille vandløbssystem, og Assens Kommune er derfor bekymret 

for, at en nedlæggelse af de to renseanlæg vil få en negativ indflydelse på 

vandføringen i Haarby Å om sommeren med risiko for hel eller delvis udtør- 

ring. 

61/120


Orbicon har foretaget en vurdering af konsekvenserne ved nedlæggelse af 

renseanlæggene i Gummerup og Haarby på baggrund af oplysninger og data 

fra forskellige kilder. 

De to renseanlæg har leveret en rapport for udledning af vand for perioden 

1/8 2008 til 22/11 2009 samt oplysninger om nedbør og målte stofudledninger 

fra renseanlæggene i 2008. 

Orbicon har d.21. september foretaget en vurdering af medianminimumsvand- 

føringen ved de to renseanlæg med henblik på en vurdering af størrelsesord- 

nen af vandføringen om sommeren i Haarby Å. Til beregning af medianmini- 

mumsvandføringen er anvendt eksisterende vandføringsdata i Orbicons data- 

base Hymer. 

Der er foretaget en vurdering af, om vandindvinding i oplandet har indflydelse 

på vandføringen i Haarby Å. Denne vurdering er foretaget på baggrund af data 

fra GEUS’s database Jupiter. 



• Notat af 1. oktober 2008 fra Michael Dissing Nielsen, Assens Forsyning: 


• Notat af 10. juli 2009 af Claus Matzen, Assens Kommune: Notat til 






62/120


Haarby Å begynder ved Søholm Sø øst for Glamsbjerg og forløber i sydlig og 

vestlig retning til udløbet i Lillebælt ved Helnæs Bugt. Vandløbet løber dels 

gennem landbrugsområder dels gennem områder med skov, bymæssig be- 

byggelse, § 3-moser, § 3- enge, § 3-overdrev, § 3-strandeng og § 3-søer. 

Haarby Å er kommunevandløb i Assens Kommune. I regulativet er det angivet, 

at vandløbet vedligeholdes efter Q/H-kurver undtagen st. 0-2016 m, hvor 

vandløbet skal vedligeholdes ud fra krav til vandløbets skikkelse. På st. 

11.600-12.600 m vurderes der, at der ikke er behov for oprensning. 

Vandløbet er målsat som gyde- og/eller opvækstvand for laksefisk (B 1/B 2). 

Målsætningen indebærer, at DVFI-værdien skal være 5 eller bedre. 

Gummerup Renseanlæg 

Prøverne til måling af DVFI er indsamlet den 14. december på eksisterende 


anlægget på målestation 1500950r, Hårby Å, Ågård, mens den anden prøve er 

udtaget nedstrøms på målestation 1500890r, Hårby Å, Nedstrøms Gummerup 

Renseanlæg. Placeringen af de to stationer ses på figur 3.3.1. 

Figur 3.3.1. Beliggenhed af DVFI- målestationer (rød ring) ved Gummerup Renseanlæg. 




63/120

Opstrøms Gummerup Renseanlæg: Station 1500950r, Hårby Å, Ågård 

Stationen ligger nedstrøms Hillerupvej, hvor vandløbet løber ved haverne til 

beboelsesejendommene omkring vandløbet. De fysiske forhold er gode med en 

fast stenbund og frisk strøm. Vandløbet er dog noget reguleret. Vandløbet har 

en bundbredde på ca. 3,5 m. På prøvetagningstidspunktet var vanddybden ca. 

40 cm. 



Foto 3.3.1: Vandløbet set opstrøms for stationen ved Hillerupvej. 

Foto 3.3.2: Vandløbet set nedstrøms fra stationen. 




64/120

Nedstrøms Gummerup Renseanlæg: Station 1500890r, Hårby Å, Nedstrøms 


Stationen ligger i et område med skov og eng, hvoraf en del græsses af krea- 

turer. Vandløbet ligger naturligt dybt i terrænet og de fysiske forhold er rime- 

ligt gode med en fast bund. Der var på prøvetagningstidspunktet stor vandfø- 

ring og kraftig strøm. Vandløbet har en bundbredde på ca. 3,5 m. Vanddybden 

var på prøvetagningstidspunktet ca. 35 cm. 



Foto 3.3.3:Vandløbet set i opstrøms retning fra stationen. 

Foto 3.3.4: Vandløbet set i nedstrøms retning fra stationen 




65/120


Undersøgelsen af de to stationer viser ikke nogen målbar forskel på DVFI- 

værdierne. Målsætningen for vandløbet er opfyldt m.h.t. DVFI, og der er ingen 

synlig effekt af spildevandsudledningen. 



3.3.1). 

År 

St. 1500950r 

Opstrøms 

St. 1500890r 

Nedstrøms 




Metode 

2009 5 5 DVFI 

2007 5 5 DVFI 

2006 7 6 felt 

2005 6 6 felt 

2004 5 5 felt 

2003 6 5 felt 

2002 6 5 felt 

2001 6 5 felt 

2000 4 4 felt 

Tabel 3.3.1. Feltbedømmelser af DVFI i perioden 2000-2007 på de to stationer sammenholdt 

med DVFI-værdienpå de to stationer i 2009. Data udtaget fra Winbio. 

De nye DVFI-resultater er indtastet i Winbio på Miljøportalen. 

66/120

Haarby Renseanlæg 



anlægget på målestation 1500450r, Hårby Å, Opstrøms Hårby Renseanlæg, 

mens den anden prøve er udtaget nedstrøms på målestation 1500400r, Hårby 

Å, Nedstrøms Hårby Renseanlæg. Placeringen af de to stationer ses på figur 

3.3.2. 

Figur 3.3.2. Beliggenhed af DVFI- målestationer (rød ring) ved Hårby Renseanlæg. 

Opstrøms Hårby Renseanlæg: Station 1500450r, Hårby Å, Opstrøms Hårby 

Renseanlæg 

Stationen ligger umiddelbart udløbet fra Afløb fra Hegnslyst med landbrugs- 

arealer mod vest og renseanlægget mod øst. Hele strækningen ser ud til at 

være anlagt som et stryg med meget store sten på hele bunden, hvilket gør 

det svært at udtage en sparkeprøve til bedømmelse af DVFI. Samtidig var der 

meget kraftig strøm. Vandløbet har på stationen en bundbredde på ca. 4 m på 

prøvetagningstidspunktet. 






67/120

Foto 3.3.5: Vandløbet set opstrøms for stationen med stemmeværket. 

Foto 3.3.6: Stationen set opstrøms fra stationen. 

Foto 3.3.7: Stationen set nedstrøms fra stationen. 




68/120

Nedstrøms Hårby Renseanlæg: Station 1500400r, Hårby Å, Nedstrøms Hårby 

Renseanlæg 

Stationen ligger umiddelbart opstrøms udløbet fra Langdilløbet med land- 

brugsarealer mod vest og skov mod øst. De fysiske forhold er forholdsvis gode 

med en fast bund og nogle sten. Forløbet er noget reguleret. Der var på prø- 

vetagningstidspunktet meget kraftig strøm. Det var ikke muligt at få sten op 

fra vandløbsbunden til udtagelse af pilleprøve. Vandløbet har en bundbredde 

på ca. 5,5 m og en vanddybde på ca. 75 cm på prøvetagningstidspunktet. 


Nedenfor ses billeder fra denne station 

Foto 3.3.8: Den nedre del af stationen set opstrøms. 

Foto 3.3.9. Den øvre del af stationen set nedstrøms. 




69/120


Undersøgelsen af de to stationer viser således, at der ikke var nogen målbar 

forskel på DVFI-værdierne op- og nedstrøms udledningen. Målsætningen for 

vandløbet er opfyldt m.h.t. DVFI. Der er ingen synlig effekt af spildevandsud- 

ledningen. 



3.3.2). Der er ikke foretaget nogen undersøgelser på stationen siden 1999. 

År 

St. 1500450r 

Opstrøms 

St. 11500400r 

Nedstrøms 




Metode 

2009 5 5 DVFI 

2006 6 felt 

2005 6 felt 

2004 5 felt 

2003 6 felt 

2002 6 felt 

2001 6 felt 

2000 6 felt 

Tabel 3.3.2 Feltbedømmelser af DVFI i perioden 2000-2006 sammenholdt med DVFI- 

værdierne i for 2009. Data udtaget fra Winbio. 

De nye DVFI-resultater er indtastet i Winbio på Miljøportalen. 

70/120


Assens Forsyning bad i august 2009 Orbicon om, at fastlægge vandføringens 

medianminimum opstrøms en række af kommunens rensningsanlæg. Det ek- 

sisterende grundlag var synkrone vandføringsmålinger udført i perioden 1976 

til 1991 baseret på referenceperioden 1971-1990 /1/. Efter aftale mellem For- 

syningen og Orbicon blev det besluttet at opdatere data til den nyeste referen- 

ceperiode 1976-2005, om muligt via gennemførelse af nye synkrone vandfø- 

ringsmålinger. Da september 2009 blev en usædvanligt tør måned, opstod 

muligheden for at gennemføre målingerne den 21. september, hvor der blev 

målt opstrøms udvalgte rensningsanlæg og ved en række faste hydrometriske 

målestationer – svarende til i alt på 13 målelokaliteter. Placeringen fremgår af 

oversigtskortet figur 3.4.1. 

Figur 3.4.1. Oversigtskort 

Data fra målingerne er i denne rapport omsat til medianminimum ud fra meto- 

den for gennemførelse af synkronmålinger og bestemmelse af medianmini- 

mum /2/. 




71/120

Haarby Å 

I Haarby Å er der målt vandføring opstrøms Gummerup Renseanlæg. Her er 

medianminimumsvandføringen bestemt til 12 l/s. Det er en markant højere 

værdi end den gamle værdi på 6 l/s. 

Gummerup Renseanlæg udviser dog nogle døgnsvingninger, som givet vil på- 

virkes nedstrøms punkt 460080, som ligger 5 km nedstrøms og umiddelbart 

opstrøms Haarby Renseanlæg. Der er korrigeret for denne døgnsvingning ved 

hjælp af oplysninger om udledninger og informationer fra den faste målestati- 

on 200 m nedstrøms Haarby Renseanlæg. 

Efter korrektion kan medianminimumsvandføringen opstrøms Haarby Ren- 

seanlægbestemmes til 129 l/s, en værdi er noget højere end den gamle værdi 

på 100 l/s. 

Den store forskel på medianminimum vandføringen opstrøms de to rensean- 

læg skyldes blandt andet, at oplandet til vandløbet ved de to renseanlæg er 

henholdsvis 37 km 2 og 75 km 2 , men derudover kan forskellen også skyldes 

ukendte faktorer som stor grundvandsindvinding opstrøms Gummerup station. 

Det er dog ikke unormalt at have store forskelle på medianminimum vandfø- 

ringen i det samme vandløb, idet ikke alle dele af oplandet har samme areal- 

specifikke afstrømning. 




72/120

3.5 Udledte vand- og stofmænger fra Gummerup Renseanlæg og Hårby 

Renseanlæg 


Assens Forsyning har leveret data for nedbør og udledte vandmængde pr. dag 

for perioden 1/1 2008 til 31/12 2008. En oversigt over den daglige vandudled- 

ning og nedbør ses på figur 3.5.1. 

Figur 3.5.1. Oversigt over udledningen af renset spildevand fra Gummerup Renseanlæg i 

2008 sammenholdt med nedbøren i 2008 

Tallene er blevet bearbejdet statistisk og i tabel 3.5.1. ses middel-, mini- 

mums- og maksimumsværdierne for udledte mængder spildevand fra Gumme- 

rup Renseanlæg, set over hele året i tørvejr. Af tabellen fremgår ligeledes 

middelværdien for mængden af udledt spildevand for sommermånederne juni, 

juli og august ved tørvejr, dvs. hvor nedbørsmængden er lig nul. 

Periode [l/s] 




Tørvejr (nedbør=0; juni, juli og august) Gns. 12,8 

Tabel 3.5.1. Statistiske beregninger for spildevandsudledningen fra Gummerup Renseanlæg 

(2008) 




73/120

Den gennemsnitlige udledning af spildevand i sommer månederne, når nedbø- 

ren er lig nul, er ca. 13 l/s. Dette svarer til tørvejrsafstrømningen. Det er den- 

ne mængde vand, der skal afskæres til Assens Renseanlæg og dermed fjernes 

fra Haarby Å. Det forudsættes, at oplandet er separat kloakeret, og der ikke 

sker indtrængning af drænvand i rørsystemet. 

Assens Forsyning har løbende ført tilsyn med Gummerup Renseanlæg for at 

kontrollere, at kravene til udledningskoncentrationerne. De udledte koncentra- 

tioner i tabel 3.5.2. 





Middelværdi 

[mg/l] 

Krav op- 

BI5 8 12 1,86 JA 

COD 75 12 16,6 JA 

NHx-N 3 12 0,67 JA 


Total-N 8 12 2,82 JA 

Total-P 1 12 0,19 JA 


Tabel 3.5.2. Kravoverholdelse for spildevand, udløb fra Gummerup Renseanlæg (2008). 

Kravene til spildevandsrensninger er således overholdt. 

fyldt? 

Data for udledning af vand og stof indgår i vurderingen af risiko for udtørring 

af Haarby Å ved nedlæggelse af Gummerup Renseanlæg. 

74/120

Hårby Renseanlæg 

Assens Forsyning har leveret data for nedbørsmængder og udledte vand- 

mængder pr. dag for perioden 1/1 2008 til 31/12 2008. En oversigt over den 

daglige udledning af vand fra renseanlægget samt nedbør ses på figur 3.5.2. 

Figur 3.5.2. Oversigt over udledningen af renset spildevand fra Hårby Renseanlæg i 2008 

sammenholdt med nedbøren i 2008. 

Data er brugt til at beregne middel-, minimums- og maksimumsværdier for 

mængden af udledt spildevand fra Hårby Renseanlæg i tørvejrsperioden, dvs. 

når nedbøren er lig nul, set over hele året. Den samme værdi er beregnet for 

sommermånederne juni, juli og august (se tabel 3.5.3). 

Periode [l/s] 




Tørvejr (nedbør=0; juni, juli og august) Gns. 9,9 

Tabel 3.5.3. Statistiske værdier for spildevandsudledningen fra Hårby Renseanlæg i 2008. 




75/120

Tørvejrsafstrømningen fra Haarby Renseanlæg er således ca. 10 l/s. Denne af- 

strømningsmængde er et udtryk for den vandmængde, der skal afskæres til 

Assens Renseanlæg, og som dermed ikke længere skal udledes til Haarby Å. 

Det forudsættes, at oplandet til Hårby Renseanlæg er separatkloakeret, og at 

der ikke sker indtrængning af drænvand i rørsystemet. 

Assens Forsyning har løbende ført tilsyn med udledte koncentrationer fra Hår- 

by Renseanlæg. De udledte koncentrationer ses i tabel 3.5.4. 





Middelværdi 

[mg/l] 

Krav op- 

BI5 8 12 1,64 JA 

COD 75 12 16,8 JA 

NHx-N 3 12 0,15 JA 


Total-N 8 12 2,15 JA 

Total-P 1 12 0,34 JA 


Tabel 3.5.4. Kravoverholdelse for spildevand fra Haarby Renseanlæg (2008) 

Kravene til spildevandsrensningen er således overholdt i 2008. 

fyldt? 

Data for udledning af vand og stof indgår i vurderingen af risikoen for udtør- 

ring af Haarby Å ved nedlæggelse af Hårby Renseanlæg. 

76/120

3.6 Påvirkning af vandvinding 

I forbindelse med nedlæggelse af Renseanlæg i Assens Kommune har Orbicon 

undersøgt, om der i nærheden af Brende Å, Holmehave Bæk, Haarby Å ved 

Gummerup og Haarby Å ved Hårby findes vandindvindingsboringer, som på- 

virker vandføringen i vandløbene. 

Haarby Å, Gummerup Renseanlæg 

Af figur 3.6.1 ses, at der kun findes enkelte vandindvindingsboringer i området 

nær Gummerup Renseanlæg og Haarby Å ved Gummerup. Oplysningerne om 

boringerne stammer fra den nationale boringsdatabase Jupiter. På figuren er 

vandindvindingsboringer markeret med en udfyldt blå cirkel og fremhævet 

med en rød ring. 

De tre boringer, der er vurderet, er boring med DGU nr. 154.20, boring med 

DGU. nr. 154.144 og boring med DGU nr. 154.826, som alle er vandforsy- 

ningsboringer. Boring 154.20 og 154.144 ligger meget nær hinanden, og nav- 

net på boring 145.144 er ikke vist på figur 3.6.1, blot boringens beliggenhed. 

Figur 3.6.1. Kort overbeliggenheden af boringer omkring Haarby Å ved Gummerup og Gum- 

merup Renseanlæg. Vandindvindingsboringer er markeret med rød cirkel. Kilde: GEUS, Jupi- 

terdatabasen. 




77/120

Boringerne DGU nr. 154.20 og 154.144 tilhører begge Køng-Gummerup Vand- 

værk, der i 2008 indvandt 45.000 m 3 . I følge oplysningerne i Jupiterdatabasen 

er det kun boring nr. 154.20, som er aktiv. Boringerne er beliggende omtrent 

175 m fra Haarby Å, og indvindingerne sker fra en dybde på omtrent 30 m. 

Der er ingen oplysninger om grundvandsspejlets beliggenhed. Det kan dermed 

ikke udelukkes, at indvindingerne påvirker vandføringen i Haarby Å. 

Boring DGU nr. 154.826 er beliggende omtrent 500 m vest for Haarby Å, og 

indvindingsboringen tilhører et gartneri. Der blev indvundet omtrent 8.000 m 3 

i 2005, men gartneriet har tilladelse til at indvinde 21.000 m 3 . Vandspejlet i 

boringen står blot 5 m under terræn, hvorfor boringen kan være i hydraulisk 

kontakt med vandløbet. Indvindingen foregår fra en dybde af omkring 60 m, 

og med den forholdsvis beskedne aktuelle indvinding vurderes det mindre 

sandsynligt, at der aktuelt sker væsentlig påvirkning af vandføringen i vandlø- 

bet 

Haarby Å, Hårby Renseanlæg 

På kortet i figur 3.6.2 ses, at der findes en række vandforsyningsboringer i 

området nær Hårby Renseanlæg og langs Haarby Å mod syd. Derudover findes 

flere vandforsyningsboringer øst for Renseanlægget og langs Haarby Å, dog i 

en afstand på mere end 1 km fra anlægget. Disse boringer er ikke vurderet. 

Der er dermed i alt vurderet 7 boringer i området omkring Hårby Renseanlæg. 

Oplysningerne om boringerne stammer fra den nationale boringsdatabase Ju- 

piter. På figuren er vandforsyningsboringer markeret med en udfyldt blå cirkel 

og fremhævet med rød ring. 




78/120

Figur 3.6.2. Kort der viser beliggenheden af boringer omkring Haarby Å ved Hårby og Hårby 

Renseanlæg. Vandforsyningsboringer er markeret med rød cirkel. Kilde: GEUS, Jupiterdata- 

basen. 

I tabel 3.6.2 er oplysninger vedrørende indvindingens størrelse ved de 7 bo- 

ringer samlet for oversigtlighedens skyld. I tabellen er desuden angivet, om 

indvindingerne fra boringerne vurderes at kunne påvirke vandføringen i Haar- 

by Å ved Hårby. 




79/120

Boring DGU nr. Indvindingsstørrelse Omtrentlig 

154.167 – Enkeltindvin- 

der 

154.271 – Markvan- 

ding/gartneri 




afstand til 

vandløb 

Vurderet på- 

virkning af 

vandløb 

Ukendt 600 m Mindre sandsyn- 

ligt 

24.000 m 3 i 2005 100 m Kan ikke udeluk- 

154.149 – Fjerkræslagteri Ukendt 350 m Kan ikke afgøres 

154.817 - Markvan- 

ding/gartneri 

154.299 - Markvan- 

ding/gartneri 

154.327 - Markvan- 

ding/gartneri 

154.805 - Markvan- 

ding/gartneri 

kes 


kes 


kes 

5.500 m 3 i 2004 600 m Mindre sandsyn- 

ligt 

30.000 m 3 i 2005 800 m Mindre sandsyn- 

Tabel 3.6.2. Oversigt over vandindvindingsboringer omkring Haarby Å nær Haarby Rensean- 

læg. 

5 af de i alt 7 vandindvindingsboringer, der er vurderet omkring Hårby Å og 

Hårby Renseanlæg, er i Jupiter klassificeret som markvan- 

dings/gartneriboringer. For samtlige af disse boringer gælder, at den seneste 

indberettede oppumpede vandmængde er fra 2004-05. Derudover skal det 

nævnes, at der til hvert af disse anlæg er tilknyttet en tilladt årlig indvin- 

dingsmængde, som er mindst det dobbelte af den oppumpede mængde. Der 

findes ikke oplysninger om oppumpede vandmængder for de øvrige to borin- 

ger, som er vurderet (se tabel 3.6.2). 

Af tabel 3.6.2 fremgår det, at indvindingen fra 3 af boringerne vurderes til at 

kunne påvirke vandføringen i vandløbet. Disse boringer indvinder fra dybder 

på mellem 50 og 60 meter under terræn, samtidig med at vandspejlet i borin- 

gerne står forholdsvist tæt under terræn. Afstanden fra disse boringer og til 

vandløbet er også relativt ringe. De boringer, som ligger i større afstand fra 

vandløbet, vurderes med mindre sandsynlighed at kunne påvirke vandføringen 

i vandløbet. 

I området omkring Haarby Å og Hårby Renseanlæg findes der dermed en ræk- 

ke vandforsyningsboringer, som kan påvirke vandføringen i vandløbet. Det an- 

befales, at der foretages en nærmere hydrogeologisk vurdering af forholdene i 

området med udgangspunkt i et opdateret datagrundlag for de indvundne 

vandmængder. 

ligt 

80/120

3.7 Samlet miljøvurdering af konsekvenserne for Haarby Å 

Risiko for udtørring i Haarby Å 

Haarby Å udløber begynder ved Søholm sø og udløber i Helnæs Bugt. Vandlø- 

bet er 12,4 km langt og modstrøms stationeret dvs. at station 0 er ved udløbet 

i Helnæs Bugt. 

Orbicon har beregnet medianminimumsvandføringen i Haarby Å opstrøms 

Gummerup Renseanlæg og Haarby Renseanlæg til 12 l/s henholdsvis 129 l/s. 

Beregningerne har vist, at Gummerup Renseanlæg i tørvejrssituationer udle- 

der ca. 12 l/s spildevand, mens Hårby Renseanlæg udleder ca. 10 l/s. 

Ved Gummerup Renseanlæg vurderes grundvandsindvindingen at være beske- 

den, og det er derfor mindre sandsynligt, at vandføringen i vandløbet er næv- 

neværdigt påvirket af vandindvinding. Omkring Hårby Renseanlæg findes der 

derimod en række vandforsyningsboringer, som kan påvirke vandføringen i 

vandløbet. En nøjere vurdering af den faktiske påvirkning kræver en analyse, 

der ligger udenfor rammerne af denne opgave. 

En medianminimumsvandføring på 12 l/s betyder, at der kan være risiko for 

delvis udtørring opstrøms Gummerup Renseanlæg, idet lavere vandføringer 

end 12 l/s kan forekomme. Fjernelsen af en spildevandsudledning på ca. 12 l/s 

har ikke nogle konsekvenser opstrøms Gummerup Renseanlæg, men kan have 

det nedstrøms renseanlægget, idet der med afskæringen af spildevandet sker 

en halvering eller mere af vandføringen i medianminimumssituationer. 

Den langt højere medianminimumsvandføring (129 l/s) opstrøms Hårby Ren- 

seanlæg, dvs. ca. 5 km nedstrøms Gummerup Renseanlæg, betyder, at der ik- 

ke kan forventes samme effekt af afskæringen af spildevandet fra Hårby Ren- 

seanlæg (10 l/s) på vandføringen i vandløbet, selv ikke i medianminimumssi- 

tuationer Det skal nævnes, at Assens Kommune arbejder med et projekt med 

genslyngning af Haarby Å og etablering af et vådområde på strækningen st. 

7.980-6.160 m vha. afskæring af dræn. Dette vil også modvirke udtørring af 

Haarby Å. 




81/120

Grundvandsindvindingen omkring Hårby Renseanlæg vurderes ikke at øge risi- 

koen for udtørring af vandløbet, når den aktuelle medianminimumsvandføring 

er så høj som beregnet på grundlag af de aktuelle målinger.. 

Biologisk vurdering af Haarby Å 

Haarby Å er på hele strækningen udpeget som gyde- og/eller opvækstområde 

for laksefisk (B 1/B 2). 

Med en bundbredde på ca. 3,5 meter ved Gummerup Renseanlæg vil en halve- 

ring af vandføringen i medianminimumssituationer betyde, at forholdene ned- 

strøms renseanlægget kommer til at ligne forholdene opstrøms renseanlægget 

hvad angår vandføring og vanddybde mv. 

Beregningerne viser, at medianminimumsvandføringen øges fra ca. 12 l/s til 

ca. 129 l/s hen over den ca. 5 km lange strækning ned mod Hårby Rensean- 

læg, men man kender ikke detaljerne i denne markante ændring. Det er derfor 

ikke muligt at bedømme, hvor lang en strækning nedstrøms Gummerup Ren- 

seanlæg, der vil få markant ændrede afstrømningsforhold ved afskæring af 

spildevandet. 

I henseende til DVFI-værdien vil reduktionen af vandføringen ved Gummerup 

næppe i sig selv have nogen synlig negativ effekt, idet reduktionen af vandfø- 

ringen ledsages af en reduceret belastning med organisk stof. Afskæring af 

spildevandet vil derfor næppe forringe grundlaget for opfyldelse af DVFI- 

kravet. Til gengæld vil den reducerede vandføring have negativ indflydelse på 

fiskefaunaen og opfyldelsen af fiskevandsmålsætningerne, idet den reducerede 

vanddybde, der følger af reduceret vandføring, vil forringe vandløbets egnet- 

hed som opvækstvand. Også funktionen som gyde- og yngelopvækstvand kan 

blive forringet af de habitatmæssige forandringer, der følger af en reduceret 

vandføring. Disse mulige negative forandringer skal dog ses i sammenhæng 

med, at sådanne forhold allerede eksisterer opstrøms renseanlægget og nu 

blot vil blive udstrakt til en strækning nedstrøms renseanlægget. 

Det bør overvejes at undersøge mulighederne for at modvirke de negative ef- 

fekter gennem vandløbsrestaurering, hvor der skabes de dybe partier, der er 

nødvendige for de større fisk, og hvor vandløbsbredden tilpasses den reduce- 

rede vandføring. I det omfang vandløbets vegetation ikke selv gør det gennem 

indsnævring af profilet. 




82/120


En medianminimums vandføring på 12 l/s opstrøms Gummerup Renseanlæg 

betyder, at der er risiko for delvis udtørring af Haarby Å opstrøms Gummerup 

Renseanlæg. En fjernelse af spildevandsudledningen på 12 l/s har dog ikke 

nogen konsekvenser opstrøms renseanlægget, men har nedstrøms rensean- 

lægget, da en afskæring af spildevandet betyder en halvering af vandføringen i 

vandløbet i medianminimumssituationer. 

Medianminimums vandføring er 129 l/s opstrøms Hårby Renseanlæg. Spilde- 

vandsudledningen for Hårby Renseanlæg er 10 l/s. En afskæring af spildevan- 

det er derfor uden betydning for Haarby Å. 

Med en bundbredde på 3,5 m ved Gummerup Renseanlæg vil en halvering af 

vandføringen i medianminimumssituationer betyde, at forholdene nedstrøms 

renseanlægget vil komme til at ligne forholdene opstrøms renseanlægget. 

Hvor langt nedstrøms Gummerup Renseanlæg vandløbet vil blive påvirket af 

spildevandsafskæringen er svær at bedømme. 

En reduktion af vandføringen efter Gummerup Renseanlæg vil ikke i sig selv 

have en negativ indflydelse på vandløbets DVFI. Til gengæld vil den reducere- 

de vandføring have negativ indflydelse på fiskefaunaen, og dermed have ind- 

flydelse på målsætningen som gyde- og opvækstvand for fiskeyngel. Disse ne- 

gative forandringer skal dog ses i sammenhæng med, at sådanne forhold alle- 

rede eksisterer opstrøms Gummerup Renseanlæg, og nu blot blive udstrakt til 

en strækning nedstrøms renseanlægget. 

Orbicon anbefaler, at der udføres en restaurering af Haarby Å nedstrøms 

Gummerup Renseanlæg, for at sikre gode levevilkår for fiskefaunaen. Inden et 

reguleringsprojekt kan igangsættes, skal projektets nærmere omfang klarlæg- 

ges. 




83/120

4 Miljøvurdering af Vissenbjerg Renseanlæg 


Assens Kommune skal vedtage en ny spildevandsplan i løbet af medio 2010. I 

planen er det blandt andet foreslået, at en række mindre renseanlæg nedlæg- 

ges og at spildevandet derfra i første omgang pumpes til Aarup og Vissenbjerg 

Renseanlæg samt Assens Renseanlæg. På længere sigt skal Aarup Renseanlæg 

også nedlægges, hvorefter alt spildevand afskæres til Vissenbjerg Rensean- 

læg. 


Renseanlæg 

Nuværende 




Aarup Brende Å 




Afskæres til 




Fremtidig 


recipient 





Vissenbjerg Renseanlæg ved Assenbølleafløbet og Brende Å 

Vissenbjerg Renseanlæg udleder til det mindre vandløb Assenbølleafløbet. As- 

senbølleafløbet er 1,7 km langt og løber ud i Herredsgrøften, der 20 m længe- 

re nedstrøms løber ud i Brende Å. Brende Å er hovedløbet i et større vandløbs- 

system. Vandløbet er ca. 27,5 km langt og løber ud i Bredningen SØ for Sdr. 

Åby. 

Assens Kommune giver i notat fra 10. juli 2009 udtryk for bekymring for, 

hvorvidt Brende Å kan modtage den større mængde af vand, der vil komme, 

når spildevandet fra Ørsted Renseanlæg, Tommerup St. Renseanlæg, Holme- 

have Renseanlæg og Aarup Renseanlæg føres til Vissenbjerg Renseanlæg. 

Kommunen er især bekymret for en øget risiko for oversvømmelse af huse, 

haver og marker nedstrøms og muligvis også opstrøms udledningspunktet. 

84/120

Denne risiko kan blive forøget med de forventede større nedbørsmængder i 

fremtiden. 

En anden problematik er den øgede tilførsel af næringsstoffer til Bredningen, 

hvori Brende Å løber ud. Bredningen ligger i risikogruppe IIb i risikoanalysen 

fra Odense Miljøcenter, hvilket betyder at ”gældende regionplanmål nås sand- 

synligvis, men kvaliteten af data kan forbedres”. 

Assens Forsyning har på den baggrund anmodet Orbicon om at foretage en 

vurdering af konsekvenserne for vand og natur i Brende Å-systemet og Bred- 

ningen af den øgede tilførsel af spildevand fra Vissenbjerg Renseanlæg. 




85/120

4.2 Baggrundsdata og beregninger 

Orbicon har foretaget en vurdering af konsekvenserne ved udbyggelsen af Vis- 

senbjerg Renseanlæg på baggrund af oplysninger og data fra forskellige kilder. 

Assens Forsyning har leveret data om de udledte spildevandsmængder samt 

kemiske analyser af spildevandet i 2008 for alle de renseanlæg, hvis spilde- 

vand skal afskæres til Vissenbjerg Renseanlæg. De har også leveret data for 

den nuværende tilførsel af spildevand fra Vissenbjerg Renseanlæg. 

Orbicon har foretaget en biologisk bedømmelse af vandkvaliteten ved at udta- 

ge faunaprøver til vurdering af DVFI-værdierne op- og nedstrøms udledningen 

fra Vissenbjerg Renseanlæg i Assenbølleafløbet. Ved samme lejlighed er der 

foretaget en vurdering af de fysiske forhold i vandløbet. 

Der er foretaget en overordnet vurdering af de mulige påvirkninger af natur- 

områder, der er omfattet af Naturbeskyttelsesloven og EF’s Habitatdirektiv. 

Vurderingen er foretaget på baggrund af tilgængelige data på Grundkort Fyn 

og Miljøministeriets hjemmeside. 

Der er udført vandspejlsberegninger i Assenbølleafløbet og Brende Å til vurde- 

ring af konsekvenserne af en øget udledning af spildevand fra Vissenbjerg 

Renseanlæg. I regulativet for Brende Å er st. 0 placeret i udløbet til Brednin- 

gen, hvorfor vandløbet er stationeret i opstrøms retning (modstrøms statione- 

ring), mens st. 0 for Assenbølleafløbet i følge regulativet ligger ved vandløbets 

udspring (medstrøms stationering). Ved udførelsen af vandspejlsberegninger- 

ne er opmålingen for Assenbølleafløbet og de nederste ca. 20 m i Herredsgrøf- 

ten koblet sammen med Brende Å, således at stationeringen i Brende Å fort- 

sætter opstrøms i de to tilløb (figur 4.2.1). 

Til vandspejlsberegningerne er anvendt karakteristiske afstrømninger beregnet 

vha. data i Orbicons database Hymer. Oplandene er hentet i Orbicons op- 

landsdatabase. Vandspejlsberegningerne er udført på grundlag af følgende 

vandløbsopmålinger: 

• Opmåling af Brende Å udført af Hedeselskabet jan/marts 1986. 

• Opmåling af Herredsgrøften udført af Hedeselskabet august 1994. 

• Opmåling af Assenbølleafløbet udført af Hedeselskabet sept. 1993. 




86/120

Figur 4.2.1. Oversigtskort over den regulativmæssige stationering i Brende Å og Assenbøl- 

leafløbet samt beliggenhed af Aarup renseanlæg og Vissenbjerg Renseanlæg. 



• Notat af 1. oktober 2008 fra Michael Dissing Nielsen, Assens Forsyning: 


• Notat af 10. juli 2009 af Claus Matzen, Assens Kommune: Notat til 






87/120


Assenbølleafløbet har udspring vest for Vissenbjerg og bugter sig mod vest til 

udløbet i Brende Å. Vandløbet løber dels gennem landbrugsområder, og dels 

gennem områder med § 3-moser, - ferske enge, -overdrev og -søer. 

Assenbølleafløbet er kommunevandløb i Assens Kommune. I regulativet er det 

angivet, at vandløbet vedligeholdes som naturvandløb med en strømren- 

debredde varierende fra 0,2-0,5 m. Fra st. 379 til st. 1718 m skal vandløbet 

dog vedligeholdes med fastsat geometrisk skikkelse. 

Assenbølleafløbet har en målsætning som fiskevand til lyst-/erhvervsfiskeri 

(B 3) på strækningen st. 3.364-5.144 m (Vissenbjerg Renseanlæg har udløb 

omkring st. 3.630 m). Hvor der er udtaget prøve til DVFI-bedømmelse op- 

strøms renseanlægget, er vandløbet målsat som gyde- og/eller opvækstvand 

for laksefisk (B 1/B 2). Begge målsætninger indebærer, at DVFI-værdien skal 

være 5 eller bedre. 

I Forslag til vand- og naturplaner 2010 (2010) er der stillet krav om at der fo- 

retages en restaurering af en strækning af Assenbølleafløbet fra Vissenbjerg 

Renseanlæg til vandløbets udløb i Brende Å. 



anlægget på målestation 1807170r, Assenbølleafløbet, Vej Assenbølle-Bred, 

mens den anden prøve er udtaget nedstrøms på målestation 1807160r, As- 

senbølleafløbet, Nedstrøms Vissenbjerg Renseanlæg. Placeringen af de to sta- 

tioner ses på figur 4.3.2. 




88/120

Figur 4.3.2: Beliggenhed af DVFI- målestationer (rød ring) ved Vissenbjerg Renseanlæg. 

Opstrøms Vissenbjerg Renseanlæg: Station 1807170r, Assenbølleafløbet, Vej 

Assenbølle-Bred 

Stationen ligger opstrøms vejen Assenbølle-Bred og løber langs haven til en 

beboelsesejendom på nordsiden og langs blandet skov på sydsiden. De fysiske 

forhold er gode med fast stenbund, mæandrerende forløb samt høller og stryg. 

Vandløbet har en bundbredde på ca. 1,0 m og en vanddybde på ca. 10 cm. 

Vandløbet er næsten helt skygget af træer og buske, og derfor stort set uden 

grøde. 






89/120

Foto 4.3.1: Vandløbet set opstrøms for stationen med bygværk. 

Foto 4.3.2: Stationen set medstrøms mod vest. 

Nedstrøms Vissenbjerg Renseanlæg: Station 1807160r, Assenbølleafløbet 

Stationen ligger i et område med skov, §3-moser, -ferske enge og -søer. 

Vandløbet ligger naturligt dybt i terrænet og de fysiske forhold er rimeligt gode 

med en fast bund på dele af strækningen. Visse steder er bunden dog meget 

blød og tilslammet. Vandløbet er næsten helt skygget af bredvegetation og 

derfor stort set uden grøde. Bundbredden er ca. 2 m. Der var på prøvetag- 

ningstidspunktet belægninger af brune kiselalger på bunden og en vanddybde 

på ca. 20 cm. Der var en tydelig lugt af spildevand på stationen, og på vand- 

overfladen lå der flere steder skum. 





90/120


Foto 4.3.3: Skum på vandoverfladen 

Foto 4.3.4: Stationen set opstrøms 

Foto 4.3.5: Stationen set nedstrøms, skum på vandoverfladen 




91/120


Undersøgelsen af de to stationer viser således, at DVFI er dårligere nedstrøms 

renseanlægget end opstrøms. Det vurderes på den baggrund, at vandløbet 

nedstrøms renseanlægget er målbart påvirket af spildevand. Der lugter af spil- 

devand, der er skum på vandoverfladen og bunden er blød pga. slamaflejrin- 

ger. 



4.3.1). 

År 

St. 1807170r 

Opstrøms 

St. 1807160r 

Nedstrøms 




Metode 

2009 5 4 DVFI 

2006 5 5 felt 

2005 7 5 felt 

2004 5 4 felt 

2003 5 4 felt 

2002 6 4 felt 

2001 5 5 felt 

2000 5 5 felt 

Tabel 4.3.1. Feltbedømmelser i perioden 2000-2006 af de to stationer i Assenbølleafløbet 

sammenholdt med DVFI for 2009. Data udtaget fra Winbio. 

De nye DVFI resultater er indtastet i Winbio på Miljøportalen. 

92/120

4.4 Nuværende spildevandsbelastning fra Vissenbjerg Renseanlæg og 

udledte vand- og stofmængder for Aarup Renseanlæg 

Aarup Renseanlæg 

Assens Forsyning har leveret data om daglig udledning af spildevand fra Aarup 

Renseanlæg samt nedbørsmængder. Der ses på en periode fra 1/1-2008 til 

31/12 2008. En oversigt over spildevandsudledningen fra Aarup Renseanlæg 

samt nedbør ses på figur 4.4.1. 

Figur 4.4.1. Oversigt over udledning af renset spildevand fra Aarup Renseanlæg 2008. Til 

sammenligning er vist nedbøren i 2008. 

Data er blevet bearbejdet og middel-, minimums- og maksimumsværdierne for 

udledning af spildevand i tørvejrsperioder er beregnet for hele året. Middel- 

værdien for spildevandsudledning i tørvejr i juni, juli og august er ligeledes be- 

regnet. Resultatet ses i tabel 4.4.1. 




93/120

Periode [l/s] 




Tørvejr (nedbør=0, juni, juli og august) (52 

målinger) 




Gns. 9,5 

Tabel 4.4.1. Oversigt over karakteristiske udledninger af vand fra Aarup Renseanlæg 2008. 

Tørvejrsafstrømningen i sommermånederne svarer til den vandmængde, der 

planlægges afskåret til Vissenbjerg Renseanlæg, og dermed planlægges udledt 

længere opstrøms i Brende Å. Det forudsættes, at oplandet til Aarup Rensean- 

læg separatkloakeres, og der ikke sker indtrængning af drænvand i rørsyste- 

met. 

Assens Forsyning har ligeledes leveret kontrolmålinger af stofudledninger fra 

Aarup Renseanlæg. Stofudledningerne ses i tabel 4.4.2. 


Middelværdi 

[mg/l] 

Krav op- 

BI5 8 12 1,52 JA 

COD 75 12 14,3 JA 

NHx-N 3 12 0,25 JA 


Total-N 8 12 1,79 JA 

Total-P 1 12 0,23 JA 


Tabel 4.4.2. Kravoverholdelse for spildevand, udløb fra Aarup Renseanlæg, 2008. 

fyldt? 

Kontrolmålingerne viser, at kravene til spildevandsrensningen er overholdt i 

2008. 

Data vil blive brugt til vurdering af den fremtidige belastning af Assenbøl- 

leafløbet, Brende Å og Bredningen, når alt spildevandet afskæres til Vissen- 

bjerg Renseanlæg. 

94/120

Vissenbjerg Renseanlæg 

Vissenbjerg Renseanlæg har særlig interesse, da alt spildevandet fra de fem 

andre renseanlæg i fremtiden skal ledes hertil. Vissenbjerg Renseanlæg skal 

derfor udbygges til håndtere den øgede mængde spildevand. For at danne et 

billede af, hvad den fremtidige spildevandsbelastning vil være, analyseres den 

nuværende spildevandsbelastning. 

Til denne analyse har Assens Forsyning leveret data om daglig spildevandsud- 

ledning samt nedbør. Desværre er data mangelfulde. For de første 4 måneder 

af 2008 foreligger der ikke data for spildevandsudledning pga. problemer med 

at udtage data fra måleapparaterne. Der er derfor anvendt data fra 2009 fra 

d. 1/1 2009 til d. 22/11 2009. For de resterende dage foreligger der endnu ik- 

ke målinger; i stedet er anvendt data fra 2008. Desuden er der flere huller i 

data i 2009. Spildevandsudledning og nedbør ses på figur 4.4.2. 

Figur 4.4.2. Oversigt over udledningen af renset spildevand for Vissenbjerg Renseanlæg. Til 

sammenligning er vist nedbøren. Data fra 2008/2009. 




95/120

Assens Forsyning har ligeledes leveret kontrolmålinger af stofudledninger fra 

Vissenbjerg Renseanlæg. Udledning af BI 5 fra renseanlægget er i gennemsnit 

1,95 mg/l og den største og mindste værdi var 1,2 og 3,4 mg/l. Stofudlednin- 

gerne ses på tabel 4.4.3. 





Middelværdi 

[mg/l] 

Krav op- 

BI5 8 12 1,95 JA 

COD 75 12 16,4 JA 

NHx-N 3 12 0,43 JA 


Total-N 8 12 4,77 JA 

Total-P 1 12 0,31 JA 


Tabel 4.4.3. Kravoverholdelse for spildevand, udløb fra Vissenbjerg Renseanlæg, 2008. 

fyldt? 

Kontrolmålingerne viser, at kravene til spildevandsrensningen er overholdt i 

2008. 

96/120

4.5 Beregning af øget spildevandsudledning fra Vissenbjerg 

Renseanlæg 

Vandmængde 

Assens Forsyning har leveret data for de daglige udledninger fra Tommerup 

St. By Renseanlæg, Holmehave Renseanlæg og Ørsted Renseanlæg i perioden 

2008/2009. Der er ligeledes leveret data for daglig nedbør (i mm). 

Data er blevet bearbejdet for at beregne middelværdien for daglig udledning af 

spildevand i l/s for sommermånederne, hvor nedbøren er lig nul. Resultatet 

ses i tabel 4.5.1. 

Renseanlæg 




Middelværdi for daglig udledning af spildevand 

om sommeren (nedbør=0) [l/s] 

Ørsted 0,9 

Holmehave 11,4 

Aarup 9,5 

I alt 21,8 

Tabel 4.5.1: Middelværdi for daglige udledninger af spildevand i sommermånederne (juni, 

juli, aug.) ved nedbør lig nul. 

Den gennemsnitlige daglige udledning af spildevand fra Vissenbjerg Rensean- 

læg vil således øges med 22 l/s, når de i tabel 5 nævnte renseanlæg i fremti- 

den nedlægges og afskæres til Vissenbjerg Renseanlæg. Udledning af spilde- 

vand fra Tommerup St. By bliver allerede i dag ledt til Brende Å, og er derfor 

ikke medtaget i beregningen. 

Der anvendes middelværdier fra sommermånederne, når nedbøren er lig nul, 

fordi det forudsættes at oplandende til de renseanlæg, der skal nedlægges se- 

paratkloakeret, således at det kun er spildevand, der afskæres til Vissenbjerg 

Renseanlæg. 

Det vurderes, at indsivning af vand i kloaksystemerne er mindst om somme- 

ren i tørvejrsperioder, da grundvandsstanden er her lavest og indsivning af 

drænvand er minimal. Der vil dog altid være en smule indsivning, men det har 

ikke været muligt at lave en mere nøjagtig vurdering af størrelsesordnen, da 

tilstanden af kloaksystemet ikke kendes. 

Når spildevandet afskæres til Vissenbjerg Renseanlæg, nedlægges der nye rør, 

som forudsættes ikke at have problemer med indsivning. 

97/120

Stofmængde 

Ændringer i spildevandsstrukturen vil også ændre, hvor i vandløbssystemerne 

stofmængderne i spildevandet udledes. Da Lillebælt er udpeget som Natura- 

2000 område er det specielt interessant, hvor meget kvælstof (Total-N) og 

fosfor (Total-P) kystområdet belastes med. Mængden af organisk stof er også 

interessant, men her benytter men koncentrationen af B I5 i miljøvurderingen 

og ikke en mængde af organisk stof. 

I dag udledes stofmængderne til Bredningen fra Aarup Renseanlæg og Tom- 

merup St. By Renseanlæg via Brende Å og fra Ørsted Renseanlæg via Puge 

Mølle Å til Aborg Minde. Holmehave Renseanlæg udleder i dag til Odense Å og 

dermed til Odense Fjord. I fremtiden vil Spildevandet fra Holmehave Rensean- 

læg og fra Ørsted Renseanlæg også udledes til Bredningen fra Vissenbjerg 

Renseanlæg. 

Foruden ændring i spildevandsstrukturen i Assens Kommune har Assens For- 

syningen og fremskrevet mængden af PE til 2016 da den forventes at stige (se 

tabel 4.5.2). 

Renseanlæg Spildevandsbelastning i 2007 Spildevandsbelastning i 

[PE] 

2016 [PE] 

Aarup 3.780 12.300 

Holmehave 6.710 8.600 

Tommerup 3.350 4.500 

Ørsted 760 1.000 

Vissenbjerg 6.860 15.600 

I alt 21.460 42.000 

Tabel 4.5.2: Spildevandsbelastning i dag og i 2016 

I 2016 vil spildevandsbelastningen til Bredningen fra Aarup, Tommerup og Vis- 

senbjerg være 32.400 PE. Spildevandsbelastningen fra Holmehave og Ørsted 

Renseanlæg vil i 2016 være 9.600 PE, og det er denne belastning som vil tilfø- 

res som en ekstra belastning til Bredningen, når spildevandet afskæres til Vis- 

senbjerg Renseanlæg. 

Den nye spildevandsstruktur medfører at Vissenbjerg Renseanlæg skal væ- 

sentligt ombygges og udbygges. Ændringen vil ifølge Assens Forsyning medfø- 

re, at anlægget vil rense bedre end det gør i dag. 




98/120

I 2016 scenariet for Vissenbjerg Renseanlæg anvendes derfor de stofkoncen- 

trationer som er opgivet af Assens Forsyning(se tabel 4.5.3). 

Parameter Middelværdi 

[mg/l] 

BI5 

1,8 

Total-N 2,5 

Total-P 0,20 

Tabel 4.5.3: Assens Forsynings vurdering af udledte stofmængder fra Vissenbjerg renseanlæg 

i 2016 

Assens Forsyning har på baggrund af disse data beregnet de fremtidige udled- 

ninger af Total-N, Total-P og BI 5 fra Vissenbjerg Renseanlæg. Til sammenlig- 

ning er beregnet de fremtidige udledninger (2016), hvis strukturplanen ikke 

blev gennemført. Resultatet fremgår af tabel 4.5.4. 

Parameter Udledning i 2016 

Uden Strukturplan 

[kg/år] 

Udledning i 2016 

Med Strukturplan 

[kg/år] 




Ændring af udledning 

fra Vissenbjerg 

Renseanlæg 

[kg/år] 

Total -N 5517 4791 -726 

Total-P 364 383 19 

BI5 2801 3449 648 

Tabel 4.5.4: Udledte mængder af Total-N og Total-P og BI5 i 2016 fra Vissenbjerg Renseanlæg 

før og efter strukturplanen. 

Mængden af Total-N der udledes til Bredningen mindskes således med ca. 0,7 

tons efter strukturplanen og udbygningen af Vissenbjerg Renseanlæg, imens 

der sker en lille forøgelse af Total-P på 19 kg pr. år og en lille forøgelse af BI 5 

på 648 kg pr. år. 

Tal fra Miljøcenter Fyn viser, at den diffuse afstrømning af Total-N til Brednin- 

gen, ved udløbet af Brende Å, er 141,6 tons pr. år ud af en samlet tilførsel på 

151,6 tons pr. år. For Total-P er den diffuse afstrømning 3,4 tons pr. år ud af i 

alt 4,4 tons pr. år (tallene er beregnet som gennemsnit for perioden 2001- 

2005). 

En mindsket tilførsel af 726 kg Total-N pr. år, efter udbyggelsen af Vissenbjerg 

Renseanlæg, medfører således en forbedring af vandmiljøet i Bredningen, 

imens en forøgelse på 19 kg Total-P. pr. år er en meget lille andel sammenlig- 

net med, hvad der ellers tilføres at Total-P til Bredningen via den diffuse af- 

strømning. 

99/120

4.6 Karakteristiske afstrømninger og oplande for Assenbølleafløbet og 

Brende Å 

Til vurdering af konsekvenserne for Brende Å ved en øget udledning af renset 

spildevand fra Vissenbjerg Renseanlæg foretages vandspejlsberegninger i Or- 

bicons program VASP. Beregningerne udføres for Assenbølleafløbet og for 

Brende å fra tilløb af Assenbølleafløbet til udløb i Bredningen. Vandløbenes be- 

liggenhed og regulativmæssige stationering fremgår af figur 4.2.1. 

Der er udført vandspejlsberegninger for de nuværende forhold og for de plan- 

lagte forhold. Som beskrevet i afsnittet om baggrundsdata er vandspejlsbe- 

regningen gennemført ved at koble Assenbølleafløbet og den nedre del af Her- 

redsgrøften sammen med Brende Å. Derfor stemmer stationeringen for de to 

førstnævnte vandløb ikke overens med stationeringen i regulativerne. 

Ved beregninger i VASP anvendes oplandsarealerne for Assenbølleafløbet, Her- 

redsgrøften og Brende Å. Oplandsarealerne er vist i tabel 4.6.1. 

Regulativ 

station (m) 

Assenbølleafløbet 

Tabel 4.6.1: Oplandsarealer for Brende Å, Herredsgrøften og Assenbølleafløbet samt regulati- 

vernes stationering, samt stationering i bilag 1 (konsekvensvurdering vha. vandspejlsbereg- 

ning). 

Stationer ved 

vandspejlsbereg- 

ning 

Til beregningerne anvendes de karakteristisk afstrømninger i Brende Å. De ka- 

rakteristiske afstrømninger beregnes på baggrund af målinger i Orbicons data- 

base Hymer. Der anvendes data fra målestation nr. 46.01, Brende Å, Aarup. 




Oplandsareal 

[km 2 ] 

0 23.289 0,5 Udspring 

Bemærkning 

400 22.889 1,0 Bro Middelfartvej 

3.630 19.656 3,3 Vissenbjerg Renseanlæg 

5.144 18.145 3,8 Udløb i Herredsgrøften 

Herredsgrøften 

20 18.145 3,8 Tilløb af Assenbølleafløbet 

0 18.125 9,4 Udløb i Brende Å 

Brende Å 

18.125 18.126 66,2 Nedstrøms udløb af Her- 

redsgrøften 

16.610 16.610 70,7 Gl. Aarup 

15.386 15.386 71,8 

15.300 15.300 - Aarup Renseanlæg 

15.200 15.200 71,9 

12.200 12.200 84,4 Åbro, opstrøms tilløb 

100/120

Målestationen ligger nord for Aarup, opstrøms jernbanen og ca. 1 km op- 

strøms Aarup Renseanlæg (se figur 5). Data er beregnet ud fra en måleperio- 

de på 30 år. 

Figur 4.6.1: Placering af målestation nr. 46.01 (vist med blå cirkel) 

De beregnede karakteristiske afstrømninger fremgår af tabel 4.6.2 nedenfor. 

Karakteristisk afstrømning [l/s/km 2 ] 

Medianminimum 0,49 

Sommermiddel 2,9 

Vintermiddel 3,0 

Medianmaksimum 41 

10 års -maksimum 51 

Tabel 4.6.2: Karakteristiske afstrømninger Brende Å. 

Resultatet af vandspejlsberegningerne i Assenbølleafløbet og Brende Å ved 

status og ved planforhold med hensyn til udbygningen af Vissenbjerg Rense- 

anlæg gennemgås i afsnit 4.7. 




101/120

4.7 Konsekvensvurdering 

For at kunne vurdere om en øget udledning af spildevand fra Vissenbjerg Ren- 

seanlæg kan få konsekvenser for en forhøjede vandstande med risiko for over- 

svømmelse af ånære arealer i Assenbølleafløbet og Brende Å, er der udført 

vandspejlsberegninger for status og for plansituationerne, dels ved en lav 

(medianminimum), dels ved middel (vintermiddel) og dels ved en stor (10 års 

- maksimum) afstrømning. 

Den nuværende udledning af spildevand fra Vissenbjerg renseanlæg er inde- 

holdt i de beregnede karakteristiske afstrømninger for Brende Å, Aarup, ved 

målestation 46.01. Derfor sættes den nuværende udledning fra Vissenbjerg 

renseanlæg til værdien nul, og beregningerne viser derfor ændringen i vandfø- 

ringer og vandstande ved den planlagte afskæring af spildevandet til Vissen- 

bjerg. De anvendte udledninger af spildevand fra renseanlæg i henholdsvis 

status og plan fremgår af tabel 4.7.1. 

Renseanlæg 

Vissenbjerg RA 

Aarup RA 

Regulativ 

station 

ca. st. 

3.630 

ca. st. 

15.300 

Station i 

bilag 1 

ca. st. 

19.656 

ca. st. 

15.300 




Udledning 

Status 

Udledning 

Plan 

0 21,8 l/s 

9,5 l/s 0 

Tabel 4.7.1. Anvendte udledninger af spildevand ved de nuværende henholdsvis ved de frem- 

tidige forhold. 

Der anvendt et Manningtal på 20 på hele strækningen ved den lave vandfø- 

ring, mens der ved de øvrige afstrømninger er anvendt et Manningtal 25. 

De nuværende vandstande i Brende Å og Assenbølleafløbet samt konsekven- 

serne af den planlagte afskæring af spildevand til Vissenbjerg Renseanlæg 

fremgår af bilag 1. 

I Assenbølleafløbet vil en forøget udledning af spildevand fra Vissenbjerg Ren- 

seanlæg sandsynligvis medføre, at vandstandene ved alle tre afstrømninger vil 

blive forhøjet på strækningen ca. st. 18.500 – 19.656 (regulativ st. 2.474 – 

4.356) med ca. 9 – 12 cm ved medianminimum afstrømning, ca. 3 – 5 cm ved 

vintermiddel afstrømning og ca. 1 – 3 cm ved 10 års maksimums afstrømning. 

I den nedre del af Assenbølleafløbet ses der kun en mindre forhøjelse af vand- 

standen ved vintermiddel afstrømning og 10 års maksimum på henholdsvis ca. 

102/120

3 cm og 1 cm. Vandstanden ved medianminimum vil blive forhøjet med ca. 7 

cm på denne strækning. Det vurderes dog, at der normalt ikke er risiko for 

oversvømmelse af ånære arealer. 

Som det ses i bilag 1, vil vandstanden i Assenbølleafløbet opstrøms for Vissen- 

bjerg Renseanlæg sandsynligvis ikke blive påvirket af en øget udledning af 

spildevand. 

Beregningerne viser desuden, at vandstanden i Brende Å sandsynligvis kun vil 

blive påvirket i ringe grad ved median minimum og vintermiddel afstrømnin- 

gerne ved afskæring af spildevandet fra flere renseanlæg til Vissenbjerg, idet 

vandstanden vil blive forhøjet med ca. 2 – 5 cm ved medianminimum afstrøm- 

ning og ca. 0 – 1 cm ved vintermiddel afstrømning. Vandstanden ved 10 års 

maksimum vil ikke blive påvirket ved afskæring af spildevand til Vissenbjerg 

Renseanlæg. 

Medianminimumsafstrømningen i Brende Å og Assenbølleafløbet er generelt 

meget lav. En forøgelse af vandmængder i sommer perioden kan være med- 

virkende til gavn for fiskene. 




103/120

4.8 Naturbeskyttelsesloven, Miljøbeskyttelsesloven og EF’s Habitatdirektiv 

Assenbølleafløbet, Herredsgrøften og Brende Å er alle beskyttet efter Naturbe- 

skyttelseslovens § 3. 

Øst for Herredsgrøften, over mod Assenbølleafløbet findes der et § 3-beskyttet 

moseområde. 

Langs Brende Å findes flere områder med beskyttet natur, fortrinsvis fersk eng 

og mose. Der er beskyttet eng og mose ved vandløbets begyndelse nord for 

Tommerup St. By. Der findes ligeledes fredet mose ved tilløbet af Brændhol- 

tafløbet. Fra jernbanen nord for Aarup til udløbet i Bredningen er der beskyttet 

eng og overdrev langs Brende Å, samt et moseområde øst for Brænde Mølle 

og lige før udløbet i Bredningen (www.arealinfo.dk). Denne nederste stræk- 

ning af Brende Å er ligeledes målsat som referenceområde for naturvidenska- 

belige studier (A-målsætning) i Fyns Amts regionplan (nu Landsplandirektiv). 

Bredningen er en del af Natura 2000-område nr. 112 - Lillebælt. Bredningen 

er således EF Habitatområde og EF-fuglebeskyttelsesområde, og det er tillige 

udpeget som RAMSAR område. 

Området rummer mange sjældne naturtyper som kalkoverdrev samt, sure 

overdrev og rigkær, der alle er levesteder for mange sjældne plante- og fugle- 

arter. Natura 2000-område Lillebælt er ynglested for 10 arter af ynglefugle 

som f.eks. havørn og rørhøg samt fem arter af trækkende vandfugle, hvoraf 

de vigtigste er dykænderne edderfugl, bjergand og hvinand samt toppet skal- 

lesluger. 

En af de vigtigste trusler mod områdets naturværdier er næringsstofbelastnin- 

gen. Den generelle eutrofiering med luftbårne kvælstofforbindelser påvirker 

primært overdrevene. For rigkærene vurderes tilledning af drænvand fra de in- 

tensivt dyrkede arealer også at være en trussel. Kystlagunerne vurderes at 

være påvirkede af næringssalte med kraftig algevækst til følge, men området 

rammes kun i mindre grad af iltsvind på grund af en effektiv opblanding af 

vandmasserne. 




104/120

Naturbeskyttelsesloven § 3 





Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser er udmøntet i Regionplanen (nu Lands- 

plandirektivet) og i den specifikke målsætning for vandløbet, hvorfor såvel den 

nuværende spildevandsudledning af renset spildevand som en eventuel for- 

øgelse af udledningen skal ses i forhold til målsætningen og de deri indeholdte 

krav til vandløbskvaliteten. Brende Å er højt målsat på den nedre strækning 

(B 1 og A ), hvorfor en øget tilledning af renset spildevand muligvis vil forringe 

vandkvaliteten i vandløbet samt have negativ påvirkning af Bredningen. En 

øget tilledning af renset spildevand til Brende Å vil kræve en udledningstilla- 

delse efter Miljøbeskyttelsesloven. Der skal ligeledes laves en VVM screening. 




105/120

4.9 Samlet miljøvurdering af konsekvenserne for Brende Å ved 

udbyggelse af Vissenbjerg Renseanlæg 

Brende Å og Assenbølleafløbet har en høj målsætning, hvilket indebærer, at 

DVFI værdien skal være minimum 5 for at målsætningen kan betragtes som 

opfyldt. Hvis DVFI værdien er højere end 5 må miljøtilstanden ikke forringes. 

Målopfyldelse kan afhænge af flere forhold, hvor især udledning af organisk 

stof (BI 5) og de fysiske forhold har betydning. Men også mængden af vand og 

især risikoen for periodisk udtørring har stor betydning. Undersøgelsen af mil- 

jøtilstanden i vandløbet både op- og nedstrøms for Vissenbjerg renseanlæg vi- 

ser, at målsætningen i Assenbølleafløbet ikke er opfyldt nedstrøms rensean- 

lægget, idet DVFI blev målt til 4. Undersøgelsen viser også, at den manglende 

målopfyldelse enten skyldes udledning af organisk stof fra Vissenbjerg Rense- 

anlæg eller ringe fysiske forhold i vandløbet eller højst sandsynligt en kombi- 

nation af de to påvirkninger. 

Vandføringen i Assenbølleafløbet Å i sommerperioden er lav og er vurderet til 

ca. 1,7 l/s. Vandspejlsberegningerne har vist, at vandstanden i Assenbølleaflø- 

bet vil blive forhøjet med mindre end 10 cm ved vintermiddel og 5 cm ved 10 

års maksimum, mens der ikke ses en påvirkning i Brende Å. Undersøgelsen vi- 

ser således, at der ikke er risiko for oversvømmelser langs Assenbølleafløbet 

og Brende Å. Beregningerne har vist at vandstanden ved median minimum vil 

blive forhøjet med ca. 10 cm, hvilket kan have en positiv effekt for fisk. 

En lav vandføring i sommerperioden kan have stor betydning for BI 5- 

værdierne i vandløbet og dermed for DVFI-værdierne. Medianminimumvandfø- 

ringen i Assenbølleafløbet er som nævnt vurderet til ca. 1,7 l/s. Den meget lille 

minimumsvandføring og risikoen for periodisk udtørring betyder, at fortyndin- 

gen af det udledte spildevand i perioder er meget ringe. 




106/120

Renseanlæg 




Middelværdi for daglig udledning af spildevand om 

sommeren (nedbør=0) [l/s] 

Ørsted 0,9 

Holmehave 11,4 

Aarup 9,5 

Tommerup St. By 4,8 

I alt 26,6 

Tabel 4.9.1: Forøgelse af spildevandsudledning fra Vissenbjerg Renseanlæg efter nedlæggel- 

se af renseanlæg. 

Der er foretaget en grov vurdering af den fremtidige miljøtilstand i vandløbet 

ved udbygning af Vissenbjerg Renseanlæg sammenlignet med den nuværende 

udledning fra renseanlægget. Som det fremgår af tabel 4.9.1 øges udlednin- 

gen af spildevand fra Vissenbjerg Renseanlæg med spildevandsudledningen fra 

Ørsted, Holmehave, Aarup og Tommerup St. By renseanlæg, hvilket svarer til 

26,6 l/s. 

Den eksisterende spildevandsbelastning fra Vissenbjerg Renseanlæg før struk- 

turplanen svarer til en stofmæssig belastning på 6860 PE (tal fra 2007) /3/. 

Hvis vandmængden sættes til 125 l pr. PE pr. døgn svarer dette til en spilde- 

vandsudledning på 9,9 l/s. Koncentrationen af BI 5 som udledes er 2,11 mg/l 

(gennemsnit af 2007-2009). 

Den fremtidige spildevandsbelastning efter strukturplanen (2016) fra Vissen- 

bjerg Renseanlæg, ekskl. de renseanlæg der skal nedlægges, er af Assens 

Forsyning opgivet til 15.600 PE svarende til 22,6 l/s. Da Vissenbjerg Rensean- 

læg i fremtiden vil blive moderniseret og udbygget antager Assens Forsynin- 

gen af rensningseffekten forbedres væsentligt med en BI 5 koncentration på 

1,80 mg/l. 

Der er ikke kendskab til den nuværende koncentrationen af BI 5 i Assenbøl- 

leafløbet, men det er antaget i følgende beregning at koncentrationen er ca. 

1,5 mg/l. På baggrund af disse data udregnes udledningen af BI 5 til Assenbøl- 

leafløbet før og efter strukturplanen (se tabel 4.9.2). 

107/120

Spildevandsudledning 

[l/s] 




Udledt konc. af BI5 

[mg/l] 

Vissenbjerg Renseanlæg (2007-2009) 9,9 2,11 

Vissenbjerg Renseanlæg i 2016 22,6 1,80 

Assenbølleafløbet 1,7 1,5 

Øget spildevandstilførsel i 2016 26,6 1,80 

Udledning af BI5 før strukturplan (9,9 · 2,11+ 1,7 ·1,5 ) /(9,9 + 1,7) = 2,0 mg/l 

Udledning af BI5 efter strukturplan (22,6 · 1,80 + 1,7 · 1,5 + 26,6 · 1,80) / 

(22,6+1,7+26,6) = 1,8 m/l 

Tabel 4.9.2: Beregning af udledning af BI5 til Assenbølleafløbet før og efter strukturplanen. 

BI 5 koncentrationen falder således fra ca. 2,0 mg/l til 1,80 mg/l, når der er 

meget lav vandføring i Assenbølleafløbet, og hvor BI 5 koncentrationen i vand- 

løbet derfor vil være mest kritisk for fisk og fauna. På baggrund af oplysninger 

i Faglig rapport fra DMU nr. 499 er der gjort den antagelse, at koncentrationen 

af BI 5 i vandløbet ikke bør overstige 2 mg/l, dersom målsætningen skal kunne 

opfyldes. Det vurderes, at denne koncentration af BI 5 i vandløbsvandet kan 

anvendes som reference til at udføre en vurdering af spildevandets betydning 

for vandløbskvaliteten. På trods af at den udledte spildevandsmængde øges 

fra Vissenbjerg Renseanlæg i 2016 vil et mere effektivt renseanlæg dog med- 

føre at BI 5 koncentrationen vil falde og derved forbedre vandmiljøet. 

I forslag til vandplanen 2010 /4/ er der angivet som indsatskrav til målopfyl- 

delse, at der bør gennemføres en restaurering af Assenbølleafløbet på stræk- 

ningen nedstrøms Vissenbjerg renseanlæg. Forbedring af de fysiske forhold i 

vandløbet gennem restaurering vil ydermere kunne forbedre vandløbets selv- 

rensende evne. 

108/120


Der er gennemført en vurdering af miljøtilstanden i Assenbølleafløbet, hvilket 

viste at målsætningen ikke er opfyldt nedstrøms renseanlægget, idet der blev 

målt en DVFI på 4 nedstrøms Vissenbjerg Renseanlæg. DVFI værdien skal som 

minimum være 5. 

Det vurderes, at spildevandsudledningen fra Vissenbjerg Renseanlæg har ved 

de nuværende forhold en negativ indflydelse på BI 5–værdien og dermed på 

DVFI - værdien. En udbygning af Vissenbjerg Renseanlæg vil sandsynligvis 

medføre et fald i koncentrationen af organisk stof i vandløbet på trods af den 

øgede spildevandsmængde og dermed være med til at øge målsætningen. 

Et nyt og forbedret renseanlæg vil i fremtiden udlede mindre Total-N end det 

nuværende renseanlæg gør, til fordel for vandmiljøet i Bredningen ved udløbet 

af Brende Å. Der er i fremtiden beregnet en lille stigning i udledningen af To- 

tal-P, men denne stigning vurderes ubetydelig i forhold til, hvad der ellers ud- 

ledes af Total-P til Bredningen. 

Samtidig med påvirkningen med spildevand er faunaen sandsynligvis også på- 

virket af en lav vandføring i sommermånederne samt ringe fysiske forhold. 

Vandstanden og vandføringen vil generelt blive forhøjet ved udbygningen af 

Vissenbjerg Renseanlæg, men der er ikke større risiko for oversvømmelser af 

de ånære arealer end ved de nuværende forhold. En forøgelse af vandstanden 

ved medianminimum afstrømningen vil desuden give forbedrede forhold for 

fisk i vandløbet ved, at der skabes større vanddybde, gode levesteder i form af 

grus og sten samt stedvis større vandhastighed. En fremtidig restaurering af 

Assenbølleafløbet, i medfør af forslag til vandplanen 2010, vil sandsynligvis 

forbedre vandløbets selvrensende evne, og således til dels afbøde de negative 

effekter af en øget udledning af BI 5. 

Overordnet set vil en udbygning af Vissenbjerg Renseanlæg således ikke umu- 

liggøre en målopfyldelse, for så vidt angår de fysiske forhold. Dertil kommer, 

at reduktionen af BI 5-belastningen vil forbedre grundlaget for målopfyldelse. 




109/120

5 Reguleringsprojekt i Puge Mølleå ved Ørsted Renseanlæg 


I forbindelse med vedtagelsen af en ny spildevandsplan bad Assens Forsyning 

Orbicon om at foretage en vurdering af konsekvenserne for vand og natur i 

Puge Mølle Å ved nedlæggelse af Ørsted Renseanlæg. 

Orbicon konkluderede, at spildevandsudledningen fra Ørsted Renseanlæg har 

en negativ indflydelse på BI 5-værdien i vandløbet og dermed på DVFI værdien, 

der er et udtryk for vandløbets miljøtilstand. 

Samtidig med dette er vandløbets fauna sandsynligvis påvirket af en lav vand- 

føring i sommermånederne. Ørsted Renseanlæg udleder ca. 1 l/s vand i tør- 

vejrssituationen, hvilket i perioder med lav vandføring kan udgøre halvdelen af 

den samlede vandføring i vandløbet. 

Hvis Ørsted Renseanlæg nedlægges, bør vandløbet restaureres for at skabe 

grundlag for målopfyldelse ved den reducerede minimumvandføring. Det kan 

ske ved at etablere stryg i vandløbet med en indsnævring af bundbredden i 

bunden af profilet (dobbeltprofil), så der opnås en større vanddybde ved lave 

vandføringer. Dette vil betyde, at der til trods for lav vandføring i sommerperi- 

oden vil blive en større vanddybde, gode levesteder i form af grus og sten 

samt stedvis større vandhastighed. Samlet set vil dette medvirke til forbedre- 

de forhold for smådyrsfaunaen med større muligheder for målopfyldelse i Puge 

Mølle å. 

Et forslag til et reguleringsprojekt skal indeholde følgende elementer: 

• En redegørelse om formålet med begrundelse for projektet. 

• Fornødent oversigtskort og detailplaner. 

• Oversigt over de af projektet omfattende ejendomme med fortegnelse 

af de grundejere og brugere, der ønskes inddraget i projektet. 

• Overslag over udgifterne med forslag til fordeling af disse. 

• Tidsplan for arbejdets udførelse. 




110/120

Figur 5.1.1. Oversigtskort over projektområdet I Puge Mølle Å. 

5.2 Nuværende forhold 

Vandløbs- og recipientforhold 

Vandløbet er beskyttet af § 3 i naturbeskyttelsesloven og er i Fyns Amts regi- 

onplan 2005 målsat som gyde- og/eller opvækstområder for laksefisk. 

Risikovurderingen, udført af det tidligere Fyns Amt, vedrørende målopfyldelsen 

jf. Vandrammedirektivet viser, at det er sandsynligt, at gældende regionplan 

mål for Puge Mølle Å kan nås, men at kvaliteten af data kan forbedres. 




111/120

5.3 Regulativ 

Puge Mølle Å er et kommunevandløb. Vandløbet var tidligere et amtsvandløb i 

Fyns Amt. 

På strækningen st. st. 15.190 – 16.125 m er der ikke fastsat nærmere krav til 

vedligeholdelsen. Der foretages normalt ikke bundoprensning og grødeskæring 

iværksættes kun, når det vurderes at være nødvendigt for at sikre en rimelig 

vandføringsevne. 

På strækningen nedstrøms vedligeholdes vandløbet med henblik på at sikre en 

fastlagt vandføringsevne vha. kravkurver. 

5.4 Datagrundlag 

I forbindelse med vurdering af konsekvenserne ved gennemførelse af projektet 

er der udført vandspejlsberegninger ved de nuværende forhold samt de frem- 

tidige forhold. 

I forbindelse med vandspejlsberegningerne er der anvendt følgende data- 

grundlag. 

Opmåling 

Puge Mølle Å er blevet opmålt af Ledningsregistreringsgruppen og Hedeselska- 

bet, nov./dec. 1985 for Fyns Amt. 

Opmålingen viste at vandløbet har en bundbredde på ca. 1,0 m og stræknin- 

gen har et fald på ca. 8 ‰. 




112/120

Afstrømningsmæssige forhold 

Der er anvendt følgende oplande ved vandspejlsberegningerne (tabel 5.4.1). 

Station (m) Opland (km 2 ) Bemærkninger 

0 61,90 Udløb i Lillebælt 

10.725 16,00 Stuebro v. Myllerup 

14.950 12,76 Dyrehøj, nedstrøms Bjør- 

Tabel 5.4.1. Oplande ved Puge Mølle Å. 

Karakteristiske afstrømninger 

Der er foretaget en vurdering af karakteristiske afstrømninger for Puge Mølle 

Å, som fremgår af tabel 5.4.2. De karakteristiske afstrømninger er beregnet 

på baggrund af data fra målestation 46.03 (Puge Mølle Å, Sandager, ca. st. 

3.400, opland 61,9 km 2 ) og stednr. 460062 (Puge Mølle Å, opstrøms Ørsted 

renseanlæg, st. 16.200, opland 10,5 km 2 ). 

Tabel 5.4.2. Karakteristiske afstrømninger for Puge Mølle Å. 




nemose 

15.850 10,58 Ørsted Rensanlæg 

16.129 10,51 Bro v. Bogensevej 

Beskrivelse Afstrømning (l/s*km 2 ) Vandføring ved 

st. 16.100 (l/s) 

Median minimum 0,2 2 

Sommer middel 2,4 25 

Vinter middel 13 137 

Median maksimum 60 631 

5-års maksimum 70 736 

10-års maksimum 85 893 

113/120

5.5 Lodsejerfortegnelse 

Der er udarbejdet en liste over berørte matrikler (tabel 5.5.1). Orbicon har 

desværre ikke mulighed for at se, hvem der ejer de pågældende matrikler. 

Dette bedes Assens Kommune være behjælpelig med. 

Matrikel 

8 x, Ørsted By, Ørsted 

13 g, Vedtofte By, Vedtofte 

9 l, Ørsted By, Ørsted 

32 g, Vedtofte By, Vedtofte 

33 d, Vedtofte By, Vedtofte 

8 u, Ørsted By, Ørsted 

13 f, Vedtofte By, Vedtofte 

13 m, Vedtofte By, Vedtofte 

32, Ørsted By, Ørsted 

93, Ørsted By, Ørsted 

1 c, Ørsted By, Ørsted 

Tabel 5.5.1. Matrikeloplysninger. Kilde: Grundkort Fyn 




114/120

5.6 Projektforslag 

Dimensionering 

Orbicon har udarbejdet et forslag til regulering af Puge Mølleå på strækningen 

st. 15.195 – 16.125 m. 

Projektet omfatter en indsnævring af vandløbet ved etablering af et dobbelt- 

profil på fire udvalgte strækninger med en længde på 70 – 120 m. De udvalgte 

strækninger fremgår af tabel 5.6.1 og oversigtskort i figur 5.6.1. 

Strækning Længde (m) 

St. 15.190 – 15.310 120 m 

St. 15.495 – 15.605 110 m 

St. 15.740 – 15.810 70 m 

St. 16.010 – 16.110 100 m 

Tabel 5.6.1. Oversigt over strækninger, hvor der etableres stryg. 

Figur 5.6.1. Placering af stryg i Puge Mølle Å. Røde strækninger angiver stryg. 




115/120

Strygene formes ved en hævning af den nuværende vandløbsbund på de en- 

kelte delstrækninger. Stryget opbygges ved udlægning af strygsten/grus, der 

formes i et trapezformet dobbeltprofil med en smal v-formet strømrende med 

en overbredde på ca. 1,0 m og en tilnærmelsesvis flad vandret afsats ud mod 

strygsiden på begge sider af strømrenden. Hver afsats er ca. 1 m bred. Strøm- 

rende dybden varieres mellem 20 – 30 cm. Afsatsens flader varieres også let, 

så den fremstår varieret med små niveau-spring, der fremmer vandløbets fysi- 

ske variation. Principtegning for et tværsnit i stryger fremgår af figur 5.6.2. 

58 

56 

Figur 5.6.2. Principtegning for tværprofil i stryg. 

Placering af større enkelt sten på hensigtsmæssig måde samt udlægning af 

grus i varierende dybder vil dels skabe et varieret forløb med strømlæ, skjul 

og varierende gyde og opvækstområder, og dels øge mulighederne for omlej- 

ringer af grus materialer ved strygets naturlige dynamiske variation 

Ved nedstrøms ende af stryget overgår det til niveau med den eksisterende 

vandløbsbund. 

St. 16090 

54 

0 5 10 15 




116/120

Tykkelsen af stensikringen skal være mindst 0,3 m. Det forventes at der i alt 

skal anvendes stenmængder til strygene i størrelsesorden 165 m 3 (tabel 

5.6.2). 

Strækning Forventede stenmængder (m 3 ) 

St. 15.190 – 15.310 50 

St. 15.495 – 15.605 45 

St. 15.740 – 15.810 30 

St. 16.010 – 16.110 40 

I alt 165 

Tabel 5.6.2. Forventede stenmængder. 

Der bruges følgende materialer til opbygning af stryget: 

Singles d = 32 - 64 mm 50 % 

Bundsten d = 64 - 128 mm 40 % 

Håndsten d = 128 – 200 mm 10 % 

Enkelte større sten d = ca. 400 mm 




117/120

5.7 Konsekvensvurdering 

Konsekvenserne ved etablering af fire stryg i Puge Mølle Å fremgår af bilag 2. 

Der er udført vandspejlsberegninger for de nuværende og fremtidige forhold 

dels ved lave vandføringer for, at sikre en vis vanddybde og over strygene i 

minimumssituationer og dels ved høje vandføringer for at sikre at de afvan- 

dingsmæssige forhold ikke ændres nævneværdigt. Der er derfor udført vand- 

spejlsberegninger ved en median minimums vandføring, sommer middel, vin- 

ter middel og 10 års maksimum. 

Der anvendt et Manningtal på 20 på hele strækningen ved de nuværende for- 

hold, mens der ved de fremtidige forhold er anvendt Manningtal 20 for vand- 

løbet og Manningtal 15 på selve strygene. 

Den beregnede vanddybde på strygene i forhold til de nuværende forhold 

fremgår af tabel 5.7.1. Vandspejlsberegningerne viser, at vanddybden på 

strygene generelt bliver større end ved de nuværende forhold. Eksempelvis vi- 

ser beregningerne, at vanddybden på strygene hæves fra ca. 2 - 6 cm ved de 

nuværende forhold til 6 - 8 cm ved de fremtidige forhold ved en median mini- 

mum afstrømning. Forøgelsen i vanddybden er ikke så stor, men i praksis for- 

ventes vandstanden er blive mere varierende og stedvis større på grund af va- 

riationen i dybdeforholdene på selve strygene. 

Vanddybde (cm) 

Nuværende forhold 




Vanddybde (cm) 

Fremtidige forhold 

Median minimum 2-6 6-8 

Sommer middel 6-14 17-21 

Vinter middel 13-34 32-38 

10 års maksimum 42-71 57-70 

Tabel 5.7.1. Vanddybder på strygene henholdsvis ved de nuværende og de fremtidige for- 

hold. 

Vandløbet vil på strygene få et indsnævret og mere levende forløb. Strygene 

vil forbedre vandløbskvaliteten på strækningen og forbedre smådyrs levevil- 

kår. Forholdene vil også blive forbedret for fisk, idet strygene vil kunne benyt- 

tes til gydning ligesom de større sten til skjul vil give mulighed for en større fi- 

sketæthed i vandløbet. 

118/120

5.8 Tidsplan og økonomisk overslag 

Arbejdet forventes udført inden 31. december 2010. 

Der er opstillet et økonomisk overslag over anlægsarbejdet i tabel 5.8.1, base- 

ret på erfaringstal fra tilsvarende opgavetyper. Alle priser er ekskl. moms. 

Overslaget indeholder udgifter til materialer samt udgifter til opgravning og 

flytning af jord. 

Overslaget er eksklusiv opmåling, tilsyn, projektering, ledningspassager og 

eventuelle erstatninger og servitut. 

Udgifterne til projektets gennemførelse afholdes af Assens Forsyning og/eller 

af Assens Kommune. 

Anlægselement Beløb i kr. 

Håndtering af arbejdsplads og sikringer af adgang, evt. brug 

af køreplader(100-150 m i fugtig eng) 

Hævning af bund med sikringssten og gydegrus samt større 

enkeltsten. 

Retablering på markarealer for kørespor mv. efter udlægning 

af sten 

Uforudseelige udgifter 

Anslåede anlægsudgifter i alt (ekskl. moms) 

Tabel 5.8.1. Økonomisk overslag over anlægsudgifter ved gennemførelse af projektet. 

Overslaget indeholder ikke udgifter til særlige sikringsforanstaltninger ved ad- 

gang langs vandløbet samt, ledningspassager og eventuelle lodsejererstatnin- 

ger. Det forudsættes desuden, at arbejderne kan udføres i sommerperioden, 

helst juli – sept., hvor færdselen og håndtering af sten mv. langs vandløbet 

forventes at kunne ske med mindst mulige risiko for skader og hermed også 

færrest nødvendige sikringer langs vandløbet. Der skal nødvendigvis træffes 

aftaler med lodsejere for adgang til vandløbet. 




(ekskl. moms) 

35.000 

90.000 

7.000 

18.000 

150.000 

119/120

6 Referencer 

/1/ Assens Forsyning. Bestemmelse af vandføringens medianminimum. Orbicon 

2010. 

/2/ Bjarnov, Søren og Ludvigsen, Lis. Medianminimum bestemt på grundlag af 

synkronmålinger. Fagdatacenter for Hydrometriske Data, FDC-rapport nr. 

3/1990. Hedeselskabet 1990. 

/3/ Assens Kommune, Fremtidige spildevandstruktur – Planlægning. 

/4/ Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen. Udkast til Vandplan, Hovedopland 

1.12 Lillebælt Fyn. Forhøring januar 2010. 




120/120

Miljøvurdering af ny strukturplan for spildevand - EnviWeb

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?