Pm efterlysning - Gammel Estrup

27 feb 13
SLR/njm
PRESSEMEDDELELSE
Har du en forfader, som har arbejdet på en
herregård?
Gammel Estrup – Herregårdsmuseet søger efter historier og
fotografier i forbindelse med et nyt projekt, som sætter fokus på
de ansattes liv på herregårdene omkring 1880-1930.
Gammel Estrup – Herregårdsmuseet er i fuld gang med at planlægge den
kommende genetablering af herregårdens køkkenhave i forbindelse med
lanceringen af projektet Herregården Spisekammer. Projektet handler i høj
grad om de mange ansatte, som i det daglige arbejdede udendørs på de
danske godser. Derfor efterlyser museet folk, som har historier eller
fotografier fra slægtninge på danske herregårde, som f.eks. arbejdede i
herregårdenes haver, gartnerier, skove eller dambrug.
Da Gammel Estrup – Herregårdsmuseet blev oprettet i 1930 havde man ikke
den store interesse for tjenestefolkenes historie. Derfor blev der ikke
dengang indsamlet billeder eller genstande fra deres liv på herregården.
Dette har museet indenfor de sidste 5 år forsøgt at råde bod på bl.a. gennem
en række forskningsprojekter, som har fokuseret på de ansattes liv. Det nye
formidlingsprojekt vil hovedsagligt fokuserer på de udearbejdende
tjenestefolk, således at deres spændende historie bliver fortalt.
”Vi håber, at der er mange som har bevaret billeder fra deres oldeforældres
tid og gerne skriftlige materiale, som beskriver arbejdet på herregård. Det
kan f.eks. være en skudsmålsbog eller en dagbog, som f.eks. beskriver
arbejdet i haven eller skoven”, forklarer museumsformidler Stine Lucia
Rasmussen, som fortæller videre: ”Ved at modtage billedmateriale og gode
historier håber vi, at publikum med det nye projekt kan få et indblik i de
ansattes liv, og hvordan de sørgede for, at herregården var selvforsynende
med en masse gode råvarer.”
Museet er desuden meget interesseret i at få kontakt til efterkommere efter
gartneren Thoma Kattrup Jensen Aagaard og hans kone kammerjomfruen
Ane Mette Kirstine Henriksen. De arbejdede begge på Gammel Estrup i en
lang periode fra slutningen af 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet.
”Vi ville selvfølgelig blive meget glade for at modtage henvendelser fra
Randersvej 2
8963 Auning
Danmark
T +45 8648 3001
F + 45 8648 3181
post@gammelestrup.dk
www.gammelestrup.dk

27 feb 13
SLR/njm
efterkommere af folk, som har været ansat på Gammel Estrup, men vi
opfordrer også folk, som har fotografier eller historier fra andre
herregårde til at henvende sig,” siger Stine Lucia Rasmussen.
Hvis man har aner, der har haft deres gang på en herregård er man
velkommen til at kontakte museumsformidler Stine Lucia Rasmussen på
telefon 8648 3001 eller på mail: slr@gammelestrup.dk.
Museet er tilligemed også interesseret i kontakt med personer, som har lyst
til at være frivillige i det nye projekt og være med til at hjælpe til i
herregårdshaven, men samtidig formidle de ansattes historie til publikum.
Projektet Herregårdens Spisekammer gennemføres
med støtte fra: Nordea-fonden, Løvenholm Fonden, 15. Juni Fonden og
Friluftsrådet.
Yderligere oplysninger vedrørende pressemeddelelsen kan fås ved
henvendelse til museumsformidler Stine Lucia Rasmussen på 8648 3001
eller slr@gammelestrup.dk
De bedste hilsner
Gammel Estrup - Herregårdsmuseet
Gammel Estrup – Herregårdsmuseet efterlyser historier og fotografier fra
efterkommere af folk, som har haft udendørs arbejde på herregårde i
perioden 1880-1930. Her ses en af stuepigerne på Gammel Estrup i
æblehaven ca. 1918. Foto: Gammel Estrup – Herregårdsmuseet.
De danske herregårde var i perioden 1880-1930 en af de største
arbejdspladser på landet. Her ses ansatte på Gammel Estrup ca. 1918.
Foto: Gammel Estrup – Herregårdsmuseet.

27 feb 13
SLR/njm
Fakta om Gammel Estrup – Herregårdsmuseet:
• Efter mere end 600 år i samme families eje blev herregården i 1926 solgt, og
Gammel Estrup – Jyllands Herregårdsmuseum blev oprettet i Gammel Estrups
hovedbygning i 1930.
• Hedder i dag Gammel Estrup – Herregårdsmuseet og er en selvejende
institution.
• Museets opgave er at bevare herregårdshovedbygningen på Gammel Estrup med
dens oprindelige udsmykning gennem tiderne og anvende en passende del af den til
en samling, der viser herregårdskulturen, især i Jylland, i størst muligt omfang ved
Gammel Estrups eget gamle inventar. Museet kan perspektivere sit ansvarsområde
nationalt og internationalt. Denne samling skal være tilgængelig for offentligheden
og til rådighed for forskningen.
• Beskæftiger sig i det daglige med de danske herregårde og alt hvad dertil hører af
indretningskultur, malerkunst, møbler, herskab og tjenestefolk, iskældre, alléer,
skove, marker og kulturlandskab mm.
• Hjemsted for Dansk Center for Herregårdsforskning, som drives i et samarbejde
mellem Gammel Estrup – Herregårdsmuseet, Aarhus Universitet, Nationalmuseet og
Arkitektskolen Aarhus.
• Museets største formidlingssatsninger er gennemførelse af restaurerings- og
nyformidling af herregårdens interiører, 1700-talsdage i juni måned og
juleaktiviteter i hele december måned.
• Gennemsnitligt besøgstal på 95.000 om året, heraf ca. 5.000 fra udlandet.
• Åbent hele året bortset fra 24. december-1. februar samt mandage i
vinterperioden.
• Gammel Estrup – Herregårdsmuseets Netværk blev stiftet i 2006 og har 90
medlemmer, der yder en frivillig indsats i forbindelse med museets mange, årlige
formidlingsaktiviteter.
• 15 årsværk, heraf er 5 faguddannede akademikere fordelt på 1 direktør, 2
museumsinspektører, 1 formidlingsmedarbejder og 1 sekretariatsleder på Dansk
Center for Herregårdsforskning. 15-20 personer har deres daglige gang på museet.
• Daglig ledelse ved museumsdirektør Britta Andersen.
• www.gammelestrup.dk.