Demokratityper - Forlaget Columbus
Demokratityper - Forlaget Columbus
Demokratityper - Forlaget Columbus
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Brush up -‐ Hvad er demokrati? <br />
Demokrati er et absolut plus-‐ord over det meste af verden, men det anvendes i mange forskellige <br />
sammenhænge. Der findes to empiriske former for demokrati (empiriske vil sige, at de findes i <br />
virkelighedens verden): Direkte demokrati og repræsentativt (indirekte) demokrati – se figur 1. I det direkte <br />
demokrati, der stammer helt tilbage fra oldtidens Athen, træffer borgerne selv beslutninger i politiske <br />
spørgsmål. Nutidens samfund er imidlertid blevet alt for store og komplicerede til at praktisere direkte <br />
demokrati, og derfor har vi i moderne samfund, fx Danmark, kun få elementer af direkte demokrati, nemlig <br />
ved folkeafstemninger. <br />
Figur 1. Direkte og repræsentativt demokrati. <br />
Direkte demokrati<br />
Folket<br />
Beslutninger<br />
Repræsentativt demokrati<br />
Folket<br />
Repræsentanter<br />
Beslutninger<br />
I det repræsentative demokrati vælger de borgere, der har valgret, nogle repræsentanter, og disse får <br />
samtidig overdraget retten til at træffe autoritative beslutninger på befolkningens vegne. Vigtigt er det her, <br />
at borgerne har mulighed for at skifte repræsentanterne ud med visse mellemrum, hvis man er utilfreds <br />
med deres politiske arbejde. Til det repræsentative demokrati hører derudover borgerlige rettigheder, bl.a. <br />
om ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. <br />
Udover de to empiriske demokrati-‐former findes der også to normative (dvs. at de drejer sig om, hvordan <br />
noget bør være) demokratiopfattelser: den konkurrencedemokratiske og den deltagelsesdemokratiske – se <br />
figur 2. Der er tale om to forskellige opfattelser af/holdninger til, hvor meget borgerne bør deltage i det <br />
repræsentative demokrati. Tilhængerne af konkurrencedemokratiet går ind for, at borgerne stort set kun <br />
bør deltage i valg til et lands parlament og andre styrende organer. Ved disse valg konkurrerer politiske <br />
eliter, dvs. de politiske partier, om befolkningens stemmer. Når vinderne i konkurrencen er fundet, er det <br />
op til den valgte elite at træffe de autoritative beslutninger, og her er det bedst, hvis de valgte <br />
repræsentanter kan arbejde uden indblanding udefra. Der er fokus på at gøre den politiske styring så <br />
effektiv som mulig. Vælgerne har dog den kontrol over de valgte, at de kan skifte repræsentanterne ud ved <br />
det næste valg. <br />
Figur 2. De to normative demokratiopfattelser. <br />
Folkets deltagelse <br />
bør være <br />
Formålet med deltagelsen <br />
Konkurrencedemokrati <br />
Ved valg, hvor man vælger <br />
mellem konkurrerende <br />
eliter <br />
At opnå en effektiv styring <br />
af samfundet <br />
Deltagelsesdemokrati <br />
Ved valg plus ved deltagelse <br />
i alle mulige politiske <br />
beslutningsprocesser <br />
At udvikle den enkelte som <br />
samfundsborger (sikre ”ejerskab” <br />
til demokratiet)
Folkets kontrol med <br />
de styrende <br />
Ved periodiske og frie valg <br />
kan styret udskiftes <br />
Ved medbestemmelse via egen <br />
deltagelse i beslutningerne <br />
Tilhængerne af deltagelsesdemokratiet går modsat ind for en så stor folkelig deltagelse i det <br />
repræsentative demokrati som mulig. Det kan ske via aktiv deltagelse i partier, interesseorganisationer og <br />
græsrodsbevægelser, ved deltagelse i offentlige debatter osv. Politisk aktivitet bør være en livsform, idet <br />
aktiv deltagelse og politiske samtaler giver borgerne større erfaring med og viden om <br />
påvirkningsmulighederne i det politiske liv. På den måde mener man, at borgerne bliver mere tilfredse med <br />
både de politiske processer og de beslutninger, der kommer ud af disse. <br />
Når man i et land konkret udformer sit repræsentative demokrati, er der flere spørgsmål, man skal tage <br />
stilling til. Hvilken valgmåde skal man anvende – forholdstalsvalg eller flertalsvalg i enkeltmandskredse? <br />
Skal landets parlament opdeles i ét eller to kamre (afdelinger)? Og ikke mindst: Hvordan skal regeringen <br />
udpeges? <br />
Danmark og USA er to lande, som begge fuldt ud lever op til de internationale, demokratiske standarder, <br />
selv om de har valgt hver deres svar på de tre spørgsmål (figur 3). Det fremgår af figuren, at Danmark har <br />
forholdstalsvalg og USA flertalsvalg i enkeltmandskredse. Endvidere, at vi i Danmark -‐ med henblik på at få <br />
en rimeligt smidig og effektiv lovgivningsproces – har valgt at placere alle de valgte repræsentanter i ét <br />
kammer, mens USA´s parlament er opdelt i to kamre – her vil man sikre sig en ekstra grundig behandling af <br />
lovene. Endelig er der en vigtig forskel i den måde, de to landes regeringer udpeges på. I Danmark har vi et <br />
parlamentarisk demokrati, hvilket betyder, at vælgerne afgør, hvem der skal i Folketinget, men ikke direkte, <br />
hvem der skal danne regering. Det finder partierne i Folketinget ud af. I USA derimod afgør vælgerne <br />
direkte, hvem der skal være præsident, og efter valget udpeger han så den regering, han vil stå i spidsen <br />
for. Det giver efter amerikansk opfattelse præsidenten et stærkere demokratisk grundlag at arbejde ud fra. <br />
Man kalder den amerikanske demokrati-‐form for et præsidentialsystem. <br />
Figur 3. To demokratiske politiske systemer: Danmarks og USAs.
Change language