You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>EN</strong><br />
<strong>DAG</strong><br />
<strong>MED</strong><br />
<strong>AUGUSTUS</strong>
INDHOLDSFORTEGNELSE<br />
Tidslinje………………………………………………………............… s. 3<br />
Stamtræ over Augustus’ familie..……….…………………................. s. 4<br />
Hvem var Kejser Augustus?…………….……………….........…... s. 5-6<br />
Romersk tøj og mode – Augustus vågner..……………….........… s. 7-8<br />
De romerske guder – Augustus beder til guderne………........... s. 9-10<br />
De tidligste kristne – Augustus arbejder..………………....… s. 11-12<br />
Barbarerne i nord – Augustus sikrer de nordlige grænser....…s. 13-14<br />
Børn og kvinder i Det Gamle Rom – Augustus og familien....... 15-16<br />
Det romerske portræt – Augustus står model……………......... s. 17-18<br />
Perspektivering – Augustus og senere historie…………….......... s. 19<br />
Materiale produceret af:<br />
Christina Videbech, tekst<br />
Mikael Ipsen, design & layout<br />
Thora Fisker, grafisk tidslinje og stamtræ<br />
www.glyptoteket.dk
HVEM VAR <strong>AUGUSTUS</strong>:<br />
MAND<strong>EN</strong> OG KEJSEREMBEDET<br />
Romerne var et folk, der boede i Latium i det, vi i dag<br />
kalder Italien. De var meget dygtige til at gå i krig og<br />
kom derfor snart til at herske over meget store dele<br />
af verden, bl.a. Spanien, Frankrig, dele af Afrika og<br />
England. Romerriget blev styret af en kejser, og i dette<br />
materiale skal vi følge en af disse kejsere, nemlig<br />
Augustus, på en travl hverdag i sommeren 8 f.Kr.<br />
Augustus’ far hørte til Roms ridderstand, men giftede sig<br />
med Atia, der var niece til Julius Caesar. På denne<br />
måde fik han mere magt, og han fik hurtigt betydningsfulde<br />
stillinger i Rom. Desværre døde han i 59<br />
f.Kr. Det blev Atias mor, Julius Caesars søster, der<br />
tog sig af Augustus’ opdragelse, og det var hende, der<br />
sørgede for, at han som ung blev adopteret af Julius<br />
Caesar. Denne adoption bidrog, til at Augustus blev<br />
kejser over romerriget efter mordet på Caesar i senatet<br />
i 44 f.Kr. Først måtte han dog kæmpe mod Marcus<br />
Antonius og Dronning Cleopatra, der også ville styre<br />
riget. Marcus Antonius blev dræbt, Cleopatra begik<br />
selvmord, og Augustus vandt kejsertitlen. Men lad os<br />
nu se, hvordan en almindelig dag så ud for romerrigets<br />
kejser Augustus...<br />
SPØRGSMÅL<br />
1.<br />
Som det kan ses på stamtræet, giftede<br />
Augustus sin datter Julia væk hele tre<br />
gange. Ikke fordi hun var forelsket i dem,<br />
hun skulle giftes med, men fordi det var<br />
smart politisk.<br />
Hvad opnåede han ved disse ægteskaber?<br />
Ville du finde dig i at blive giftet væk på<br />
den måde af dine forældre?<br />
2.<br />
Augustus var kejser. Hvad vil det sige at<br />
være dette? Har vi nogen kejsere i dag?<br />
5<br />
Figur 15 - Senatet
6<br />
Senatet<br />
Senatet - (Fig. 15), der bestod af en<br />
flok gamle og rige mænd, var dem,<br />
der bestemte i romerriget, inden<br />
man fik en kejser. Caesar blev<br />
dræbt af senatorerne (medlemmerne<br />
i senatet), fordi han fik for<br />
meget magt over dem. Under Augustus<br />
mistede senatet dog mere<br />
og mere magt, indtil de i praksis<br />
kun var rådgivende.<br />
Romerske titler<br />
Praetor: en embedsmand i Rom, der<br />
havde juridisk myndighed og fungerede<br />
som retsformand ved civile<br />
retssager.<br />
Kejseren: var den øverste hersker<br />
i romerriget. Oprindeligt stavedes<br />
Caesar efter Julius Caesar og var et<br />
familienavn for kejserfamilien. Det er<br />
det samme ord, der i dag har udviklet<br />
sig både til kejser og zar (russisk)<br />
og Kaiser (tysk). I romerriget brugte<br />
man titlen imperator (en titel Augustus<br />
opnåede hele 21 gange!) om den<br />
person, vi i dag kalder kejser.<br />
Pontifex Maximus: var ypperstepræsten<br />
i romerriget. I dag er der<br />
stadig en pontifex maximus, nemlig<br />
Paven.<br />
Pater Patriae: betyder fædrelandets<br />
fader og er en romersk ærestitel.<br />
Sueton om Augustus:<br />
“På hans mildhed og jævnhed haves<br />
mange og store beviser.”<br />
Sueton om Augustus:<br />
“Hvad hans føde angår... så spiste<br />
han meget lidt og helst borgerlig<br />
kost.”<br />
Sueton om Augustus:<br />
“Julius Marathus beretter, at der få<br />
måneder før hans fødsel på<br />
offentligt sted i Rom indtrådte et<br />
jertegn, der varslede, at tilværelsen<br />
var svanger med en konge over<br />
romerfolket”
7<br />
ROMERSK TØJ OG MODE<br />
Det er tidlig morgen en sommer i år 8 f.Kr. Augustus<br />
er lige vågnet efter en kort nats søvn. Han sover<br />
aldrig længe, for der er meget, der skal ordnes, når<br />
man er kejser i Rom.<br />
Augustus har egentligt slaver til at klæde sig på,<br />
men han foretrækker at gøre det meste selv. Dog har<br />
han brug for hjælp til at få den lange toga lagt i de<br />
rigtige folder om kroppen. Det er togaen, der viser<br />
folk, der ikke kender ham, at han er patricier og en<br />
ægte romersk borger. Det er dog sjældent, at folk<br />
ikke kender ham. Han er jo ikke hvem som helst.<br />
Til morgenmad spiser han kun en håndfuld figner,<br />
som han plukker personligt fra sit figentræ i haven.<br />
At plukke frugterne selv, er noget han er begyndt<br />
på, efter han blev kejser. Det er for at sikre sig, at<br />
der ikke er nogen, der har forgiftet dem. Når de<br />
kommer direkte fra træet, ved han, at de er gode<br />
nok. Jo, det kan være farligt at være kejser over<br />
hele romerriget. Man kan ikke være for forsigtig.<br />
Patricerne<br />
Patricierne var overklassen i<br />
antikkens Rom. De var rige og af god<br />
familie i modsætning til plebs, der<br />
var alle de almindelige mennesker.<br />
Patricierne svarede lidt til den<br />
befolkningsgruppe, der i middelalderen<br />
blev kaldt “adelen”.<br />
Clavus/clavi<br />
- er de farvede borter på tunika og<br />
toga, der viser bærerens rang.<br />
Purpur/lilla er f.eks. kejserens farve.<br />
Kvindestatue, der viser tøj<br />
(I.N. 1838, RK3, s. 270-271 - Aggripina-hoved...)<br />
En kvinde, der bærer den romerske kvindedragt:<br />
en chiton med et stort sjal, kaldet stola.
8<br />
SPØRGSMÅL<br />
1:<br />
Romernes tøj fortalte om den, der havde<br />
tøjet på, var rig eller fattig, en vigtig<br />
person eller uden indflydelse. I dag går<br />
man ikke i toga eller stola som de gamle<br />
romere gjorde, men har vores tøj alligevel<br />
lignende betydninger?<br />
Hvad fortæller dit tøj om dig?<br />
2:<br />
I det gamle romerrige havde man slaver<br />
til at gøre alle de ting, man ikke selv gad.<br />
Ved du, hvad en slave er?<br />
3:<br />
Augustus var bange for at blive forgiftet<br />
og med god grund!<br />
Hvorfor skulle man forgifte en kejser?<br />
Sueton om Augustus’ tøj:<br />
“Han gik ikke gerne med andet end hjemmelavede<br />
klæder... Hans toga var hverken<br />
snæver eller vid, hans clavus hverken bred<br />
eller smal; hans fodtøj temmelig tyksålet,<br />
for at han kunne se højere ud, end han var.”<br />
Togastatue (I.N. 2596, RP1, s. 248-249)<br />
En mand, der er iklædt den romerske toga. Togaen måtte kun bæres af<br />
romerske borgere og blev derfor hurtigt et statussymbol. Forskellige<br />
borter, samt bærerens sko, fortalte yderligere om mandens status.
9<br />
ROMERSKE GUDER<br />
Efter morgenmaden skal Augustus bede til guderne.<br />
Han beder først til sine personlige husguder, larerne.<br />
Derefter beder han også til Jupiter, den øverste gud,<br />
og Minerva, gudinden for visdom og krig, for at de skal<br />
beskytte riget. Endelig vender han sig mod statuen af<br />
kærlighedsgudinden Venus og lægger en offergave til<br />
hende. Augustus er ikke et helt almindeligt menneske.<br />
Han er nemlig i familie med Venus gennem sin adoptivfar<br />
Caesar, der siges at nedstamme fra hende. Det<br />
er smart at være i familie med en gudinde, når man er<br />
Roms kejser. Så ved man, at man har gode kontakter.<br />
Venus (I.N. 2004 - RK3, s. 34-35 )<br />
Venus var kærlighedsgudinden, og hun blev ofte<br />
fremstillet nøgen, som om hun lige var stået ud af<br />
badet.<br />
Jupiterstatue (I.N. 1814, RK2, s. 203-204)<br />
En statue, der forestiller den øverste romerske<br />
gud Jupiter
10<br />
Larer (Fra studiesamlingen) Larerne var romernes husguder.<br />
De beskyttede hjemmet og dem, der boede der. Gav man<br />
dem ikke mad, kunne der ske slemme ting.<br />
Alter til Diana med offerscene (I.N. 858, RK1, s. 26-28)<br />
Alteret, der er dedikeret til Diana, viser en scene, hvor<br />
en mand og en kvinde ofrer til gudinden<br />
Minervastatue (I.N. 1951, RK3, s. 56-58)<br />
Minerva var gudinde for visdom og krig. Hendes<br />
græske navn er Athena.
11<br />
DE TIDLIGSTE KRISTNE -<br />
Augustus arbejder<br />
Bibelcitat: Og det skete i de dage,<br />
at der udgik en befaling fra Kejser<br />
Augustus om at holde folketælling<br />
i hele verden. (Luk. 2,1)<br />
Så er det tid til at arbejde. Der er altid masser at lave.<br />
Augustus starter med at læse nogle rapporter fra<br />
senatet. En af rapporterne er specielt interressant. Den<br />
fortæller, at en mindre gruppe jøder i en fjern, østlig<br />
provins har spået, at der snart vil blive født en frelser,<br />
en søn af en gud. Frelseren skal blive jødernes konge.<br />
Dette bekymrer Augustus lidt. Der er ikke plads til<br />
andre konger end ham selv i romerriget. For mange<br />
konger bliver noget rod. Heldigvis er det kun en meget<br />
lille flok jøder, der er tale om. Bliver der noget ballade,<br />
så korsfæster vi bare lederen, tænker Augustus og<br />
synes selv, at det er en vældig god ide.<br />
SPØRGSMÅL<br />
1:<br />
Hvilken religion tror du, at Augustus her<br />
støder på? Kender du navnet på denne<br />
frelser, der er søn af en gud?<br />
2:<br />
Jesus er afbilledet på en af de sarkofager,<br />
der er her på siden. Hvem af figurerne<br />
er han? Begrund dit valg. Hvorfor tror du,<br />
at han afbildedes således?<br />
3:<br />
I dag ville man afbildede Jesus på korset,<br />
lige før han dør. Det gjorde man aldrig i<br />
antikken. Hvorfor tror du?<br />
www.glyptoteket.dk
12<br />
Kristensarkofag med god hyrde (I.N. 2343, RK1, s. 153-155)<br />
Sarkofagen her er lavet til en kristen kvinde. Det er specielt<br />
billedet af hyrden (til højre), der viser, at hun var kristen.<br />
Bibelcitat: Og de bandt ham og<br />
førte ham bort og overgave ham til<br />
guvernøren Pontius Pilatus.<br />
(Matt. 27,2)<br />
Oldkristen barnesarkofag (I.N. 857, RK1, s. 156-157) Sarkofagen, der blev<br />
lavet til et barn, viser historien om Jonas og hvalen. Læg mærke til, at hvalen<br />
i antikken ikke var en hval, men et søuhyre.<br />
www.glyptoteket.dk
13<br />
BARBARERNE I NORD<br />
Den næste rapport fra senatet er mere alvorlig.<br />
De germanske barbarer oppe nordpå rører på sig.<br />
Foreløbigt er det ikke så stort et problem. Augustus<br />
har sendt sin general Varus derop med hele 3 legioner<br />
soldater for at holde styr på de mange små stammer af<br />
germanere. Varus skal nok sørge for, at der forbliver<br />
roligt i Germanien. Heldigvis er de germanske stammer<br />
meget primitive, og de har aldrig slået sig sammen mod<br />
romerne. Augustus gyser ved tanken. Det kunne blive<br />
katastrofalt. For en sikkerheds skyld må der hellere<br />
blive sendt nogle fine gaver op nordpå til høvdingene,<br />
så de føler, at de er romernes venner.<br />
Tacituscitat: “Germanerne... er et<br />
folk, der er helt oprindeligt, ægte<br />
og kun sig selv lig. Derfor har alle<br />
det samme udseende...: stærke og<br />
blå øjne, rødligt hår og (de er) høje”<br />
Tacituscitat: “(De er) kun kraftige når det<br />
drejer sig om kortvarrige anstrengelser,<br />
men uden nogen tilsvarende udholdenhed<br />
i møjsommeligt arbejde. Tørst og<br />
varme tåler de slet ikke; kulde og sult har<br />
enten himmel eller jord vænnet dem til”<br />
SPØRGSMÅL<br />
1:<br />
Augustus kalder de folk, der bor mod<br />
nord, for barbarer, men hvad er en<br />
barbar? Hvad synes du kendetegner<br />
sådan en person?<br />
2:<br />
Læs Tacitus’ citater om barbarerne mod<br />
nord. Tror du, at de passer?<br />
3:<br />
Vi danskere var på Augustus’ tid en del<br />
af de germanske stammer. Prøv at undersøge,<br />
hvordan Danmark så ud, da Augustus<br />
var kejser.<br />
Havde Augustus ret i, at vi var barbarer?<br />
www.glyptoteket.dk
14<br />
Germanien var en romersk<br />
provins, der bestod af dele<br />
af nutidens Tyskland.<br />
Tacituscitat: “De (germanerne)<br />
mener også, at kvinder ejer en<br />
hellig spådomsevne, og de foragter<br />
ikke deres råd eller lader hånt om<br />
deres svar”<br />
Tacituscitat: “... de kaster dem<br />
(deres lanser) uendelig langt,<br />
(germanerne er) nøgne eller blot<br />
klædt i en let kappe. Der er intet<br />
pral og ingen pynt”<br />
Tacituscitat: “Der er den ulempe ved deres<br />
frihedstrang, at de ikke samles på én gang som<br />
befalet, men der kan gå både to og tre dage,<br />
fordi de ikke kan komme til tiden... Hvis forslaget<br />
mishager, forkaster de det ved at larme;<br />
men hvis det falder i god jord, slår de våbnene<br />
mod hinanden”<br />
Tacituscitat: “På tinge har man<br />
også ret til at anklage og træffe<br />
beslutning om liv eller død... forrædere<br />
og desertører hænger de<br />
i træer; feje krystere og perverse<br />
sænker de i moser...”<br />
Slaget i Teutoburgerskoven<br />
Augustus tager desværre fejl, da<br />
han tror, at Varus kan holde styr på<br />
germanerne. I 9 e.Kr. går det galt, og<br />
germanerne slår romerne i det slag,<br />
der bliver kendt som Slaget i Teutoburgerskoven.<br />
Det er en katastrofe for<br />
romerne. 30.000 romere nedslagtes.<br />
Det bliver det værste tab i hele Augustus’<br />
regeringstid.<br />
www.glyptoteket.dk
15<br />
BØRN OG KVINDER I DET<br />
GAMLE ROM<br />
Augustus bliver afbrudt i sit arbejde, da det pludselig<br />
vælter ind med hans nærmeste familie. Hans kone<br />
Livia har taget Augustus’ datter Julia og hendes to<br />
sønner, Gaius og Lucius, med. Drengene, der er henholdsvis<br />
12 og 9 år gamle, løber om kap hen til deres<br />
bedstefar. De begynder straks at fortælle, hvad de har<br />
lavet den dag - i munden på hinanden. “En ad gangen,<br />
drenge.” Julia smiler varmt og giver tegn til, at Gaius<br />
skal tage ordet. Han fortæller forpustet, hvordan<br />
deres pædagog først tog dem med i Cirkus, hvor der<br />
var hestevæddeløb og derefter hen på en af Roms<br />
palaestraer. Her gik de i søjlegangene, og pædagogen<br />
fortalte om de kendte mænd og kvinder, der havde<br />
statuer af sig opstillet der. “Når jeg bliver stor, vil<br />
jeg være kejser ligesom dig, bedstefar! Og så vil jeg<br />
også have fine statuer opstillet af mig!” Siger Gaius<br />
og løfter stolt hovedet. Augustus smiler glad. Det er<br />
nemlig netop den plan, han har for drengen.<br />
Sarkofag med cirkusmotiv (I.N. 850-851, RK1, s. 104-105)<br />
Barnesarkofagen viser små amoriner, det vil sige små<br />
kærlighedsguder, der kører hestevæddeløb.<br />
Pædagoger<br />
I dag er en pædagog en, der passer<br />
små børn. I det gamle Rom var det<br />
en slave, der sørgede for at passe på<br />
børnene, når de var på vej til skole.<br />
Der var nemlig store problemer med,<br />
at rige børn blev kidnappet, når de<br />
gik alene rundt. Det var også pædagogens<br />
ansvar, at barnet lavede lektier.<br />
Gjorde han/hun ikke det, blev pædagogen<br />
slået!<br />
Amor med Mars’ hjelm<br />
(I.N. 509, RK2, s. 184-185)<br />
Statuen viser den lille kærlighedsgud<br />
Amor, der leger med krigsgudens hjelm.<br />
Omphale/Lille pige<br />
(I.N. 2600, RK3, s. 214-215)<br />
En lille romersk pige.
SPØRGSMÅL<br />
16<br />
Palaestraen var et sted, hvor<br />
man kunne dyrke sport,<br />
filosofere og lære ting.<br />
Der var ofte opstillede statuer<br />
i søjlegangene, som det kan<br />
ses på billedet.<br />
1:<br />
Gaius og Lucius var med deres pædagog<br />
ude og se på kendte personers statuer.<br />
Hvad laver du i din hverdag?<br />
2:<br />
Hverken Gaius eller Lucius blev nogensinde<br />
kejsere. Lucius døde i år 2 e.Kr.,<br />
kun 19 år gammel, og Gaius døde i år 4<br />
som 24-årig. I det gamle romerrige var<br />
det meget almindeligt, at børn døde<br />
tidligt. Hvorfor, tror du?<br />
3:<br />
Spørger man Sueton, der var romerrigets<br />
sladderkonge, døde de to prinser dog<br />
ikke en naturlig død. Han mente, at det<br />
var deres bedstemor Livia, der forgiftede<br />
dem, så hendes egen søn Tiberius kunne<br />
blive kejser. Hvad tror du?<br />
Terrakottarelief, palaestra-søjlehal (I.N. 1704, RK1, s. 283-284), der<br />
viser en søjlegang i palaestraen med dens opstillede statuer.<br />
Dreng med granatæbler (I.N. 507, RK3, s. 340-341)<br />
En lille dreng samler granatæbler.
17<br />
DET ROMERSKE PORTRÆT<br />
Grunden til at Augustus’ familie er kommet, er, at de<br />
i dag skal stå modeller for deres portrætter. Lucius<br />
løber hen til et gammelt portræt i hjørnet. “Hvad er<br />
det? Hvorfor er han så rynket? Han må være meget<br />
gammel og klog!”. Augustus smiler. “Sådan så portrætterne<br />
ud i gamle dage, da jeres oldefar Caesar,<br />
levede. Men det er umoderne i dag. Nu skal portrætter<br />
være ungdommelige.” Drengen ser tænksom ud,<br />
men spørger så forsigtigt: “Også dine, bedstefar?”<br />
“Selv mine!” griner Livia, så de begyndende rynker<br />
bliver ekstra tydelige. “Jamen, bedstefar...” siger<br />
Lucius lidt usikkert. “Du er jo ikke sådan rigtig<br />
ung...” Augustus bøjer sig ned til ham og slår blidt<br />
sin finger mod drengens pande. “Jeg er ung<br />
herinde...” siger han. “Det er det, der betyder noget.”<br />
Portræt af Augustus (I.N. 1443, RP1, s. 90-91)<br />
Augustus som han ville have, at vi skulle huske ham.<br />
Portræt af Livia (I.N. 1444, RP1, s. 96-97)<br />
Livia, Augustus’ tredje kone.
18<br />
Portræt af Lucius/Gaius (I.N. 1867 og I.N. 744)<br />
Således kunne portrætter af Gaius eller Lucius have set ud. Det er dog<br />
usikkert, om det er dem, der er portrætterede her.<br />
Sueton om Augustus’ udseende:<br />
“Hans ydre var ualmindeligt smukt<br />
og på alle alderstrin højst tiltalende,<br />
skønt han ringeagtede alle<br />
forskønnelsesmidler.”<br />
Sueton om Augustus’ udseende:<br />
“... med sin frisure var han så ligegyldig,<br />
at han lod sig behandle i en<br />
fart af flere frisører på én gang...<br />
Han havde klare og strålende øjne...”<br />
SPØRGSMÅL<br />
1:<br />
I det gamle Rom var statuer og<br />
bygninger ikke hvide, sådan som de ofte<br />
er det i dag. Både skulptur og arkitektur<br />
var bemalede. Dette gjaldt også portrætterne<br />
af Augustus og hans familie. Hvorfor<br />
tror du, at farverne er væk i dag?<br />
2:<br />
Den romerske forfatter Sueton fortæller<br />
bl.a. om Augustus, at han er lille, har sorte<br />
tænder og sammenvoksede øjenbryn.<br />
Hvordan passer dette med hans portræt?<br />
Prøv at lave en tegning af Augustus, som<br />
han i virkeligheden så ud.<br />
Sueton om Augustus’ udseende:<br />
“Hans tænder sad med store mellemrum,<br />
var meget små og sorte; hans<br />
hår svagt bølget og mørkeblond;<br />
hans øjenbryn sammenvoksede;<br />
hans øren temmelig små; hans næse<br />
noget fremspringende ved roden og<br />
hængende i spidsen; hans hudfarve<br />
midt imellem mørk og lys; hans<br />
vækst lille...”<br />
3:<br />
I dag er vi også glade for portrætter. Det<br />
kan være fotos, malerier eller skulpturer.<br />
Portrætter skal dog helst ligne den portrætterede.<br />
Hvis du skulle lave dit eget<br />
romerske portræt, hvordan ville det så se<br />
ud? Ville det ligne dig, eller ville du<br />
ændre noget? Og hvorfor?<br />
www.glyptoteket.dk
19<br />
PERSPEKTIVERING<br />
– Augustus og senere historie<br />
Du har nu været med Augustus en dag i romerriget.<br />
Flere ting, som han gjorde eller brugte, kunne du<br />
måske genkende, men der var nok også nogle ting,<br />
der virkede mærkeligt på dig. Nogle ting du aldrig<br />
ville gøre. For eksempel er det de færreste mennesker,<br />
der går i toga i dag eller er bange for at blive<br />
forgiftede. Heldigvis! Der er dog både i nutidens<br />
Danmark og i resten af verden stadig en betydelig<br />
arv efter romerne: Opfindelser, som vi i dag tager<br />
for givet, blev også brugt i romerriget: toiletter med<br />
skyl, beton, tandfyldninger, cirkus og meget mere.<br />
Desuden blev romerriget et forbillede for, hvordan<br />
et rige skulle være og styres. Af riger, der efterlignede<br />
romerriget, kan nævnes det tyske rige under<br />
2. verdenskrig, det russiske rige, karolingerriget<br />
og endda USA.<br />
SPØRGSMÅL<br />
1:<br />
Der er mange ting i nutiden, der enten<br />
er inspirerede af romerske objekter eller<br />
ideer. Kan du nævne nogle?<br />
2:<br />
Augustus havde flere forskellige ærinder<br />
i løbet af en almindelig hverdag.<br />
Er der nogle af disse, der minder om,<br />
hvad du eller din familie laver?<br />
3:<br />
Forestil dig en verden uden antikke<br />
opfindelser: Det ville være en verden<br />
uden læger, uden beton, uden penge,<br />
uden tandlæger, uden glas og gulvvarme!<br />
www.glyptoteket.dk