12.11.2013 Views

EN DAG MED AUGUSTUS

EN DAG MED AUGUSTUS

EN DAG MED AUGUSTUS

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

EN

DAG

MED

AUGUSTUS

INDHOLDSFORTEGNELSE

Tidslinje………………………………………………………............… s. 3

Stamtræ over Augustus’ familie..……….…………………................. s. 4

Hvem var Kejser Augustus?…………….……………….........…... s. 5-6

Romersk tøj og mode – Augustus vågner..……………….........… s. 7-8

De romerske guder – Augustus beder til guderne………........... s. 9-10

De tidligste kristne – Augustus arbejder..………………....… s. 11-12

Barbarerne i nord – Augustus sikrer de nordlige grænser....…s. 13-14

Børn og kvinder i Det Gamle Rom – Augustus og familien....... 15-16

Det romerske portræt – Augustus står model……………......... s. 17-18

Perspektivering – Augustus og senere historie…………….......... s. 19

Materiale produceret af:

Christina Videbech, tekst

Mikael Ipsen, design & layout

Thora Fisker, grafisk tidslinje og stamtræ

www.glyptoteket.dk

HVEM VAR AUGUSTUS:

MANDEN OG KEJSEREMBEDET

Romerne var et folk, der boede i Latium i det, vi i dag

kalder Italien. De var meget dygtige til at gå i krig og

kom derfor snart til at herske over meget store dele

af verden, bl.a. Spanien, Frankrig, dele af Afrika og

England. Romerriget blev styret af en kejser, og i dette

materiale skal vi følge en af disse kejsere, nemlig

Augustus, på en travl hverdag i sommeren 8 f.Kr.

Augustus’ far hørte til Roms ridderstand, men giftede sig

med Atia, der var niece til Julius Caesar. På denne

måde fik han mere magt, og han fik hurtigt betydningsfulde

stillinger i Rom. Desværre døde han i 59

f.Kr. Det blev Atias mor, Julius Caesars søster, der

tog sig af Augustus’ opdragelse, og det var hende, der

sørgede for, at han som ung blev adopteret af Julius

Caesar. Denne adoption bidrog, til at Augustus blev

kejser over romerriget efter mordet på Caesar i senatet

i 44 f.Kr. Først måtte han dog kæmpe mod Marcus

Antonius og Dronning Cleopatra, der også ville styre

riget. Marcus Antonius blev dræbt, Cleopatra begik

selvmord, og Augustus vandt kejsertitlen. Men lad os

nu se, hvordan en almindelig dag så ud for romerrigets

kejser Augustus...

SPØRGSMÅL

1.

Som det kan ses på stamtræet, giftede

Augustus sin datter Julia væk hele tre

gange. Ikke fordi hun var forelsket i dem,

hun skulle giftes med, men fordi det var

smart politisk.

Hvad opnåede han ved disse ægteskaber?

Ville du finde dig i at blive giftet væk på

den måde af dine forældre?

2.

Augustus var kejser. Hvad vil det sige at

være dette? Har vi nogen kejsere i dag?

5

Figur 15 - Senatet

6

Senatet

Senatet - (Fig. 15), der bestod af en

flok gamle og rige mænd, var dem,

der bestemte i romerriget, inden

man fik en kejser. Caesar blev

dræbt af senatorerne (medlemmerne

i senatet), fordi han fik for

meget magt over dem. Under Augustus

mistede senatet dog mere

og mere magt, indtil de i praksis

kun var rådgivende.

Romerske titler

Praetor: en embedsmand i Rom, der

havde juridisk myndighed og fungerede

som retsformand ved civile

retssager.

Kejseren: var den øverste hersker

i romerriget. Oprindeligt stavedes

Caesar efter Julius Caesar og var et

familienavn for kejserfamilien. Det er

det samme ord, der i dag har udviklet

sig både til kejser og zar (russisk)

og Kaiser (tysk). I romerriget brugte

man titlen imperator (en titel Augustus

opnåede hele 21 gange!) om den

person, vi i dag kalder kejser.

Pontifex Maximus: var ypperstepræsten

i romerriget. I dag er der

stadig en pontifex maximus, nemlig

Paven.

Pater Patriae: betyder fædrelandets

fader og er en romersk ærestitel.

Sueton om Augustus:

“På hans mildhed og jævnhed haves

mange og store beviser.”

Sueton om Augustus:

“Hvad hans føde angår... så spiste

han meget lidt og helst borgerlig

kost.”

Sueton om Augustus:

“Julius Marathus beretter, at der få

måneder før hans fødsel på

offentligt sted i Rom indtrådte et

jertegn, der varslede, at tilværelsen

var svanger med en konge over

romerfolket”

7

ROMERSK TØJ OG MODE

Det er tidlig morgen en sommer i år 8 f.Kr. Augustus

er lige vågnet efter en kort nats søvn. Han sover

aldrig længe, for der er meget, der skal ordnes, når

man er kejser i Rom.

Augustus har egentligt slaver til at klæde sig på,

men han foretrækker at gøre det meste selv. Dog har

han brug for hjælp til at få den lange toga lagt i de

rigtige folder om kroppen. Det er togaen, der viser

folk, der ikke kender ham, at han er patricier og en

ægte romersk borger. Det er dog sjældent, at folk

ikke kender ham. Han er jo ikke hvem som helst.

Til morgenmad spiser han kun en håndfuld figner,

som han plukker personligt fra sit figentræ i haven.

At plukke frugterne selv, er noget han er begyndt

på, efter han blev kejser. Det er for at sikre sig, at

der ikke er nogen, der har forgiftet dem. Når de

kommer direkte fra træet, ved han, at de er gode

nok. Jo, det kan være farligt at være kejser over

hele romerriget. Man kan ikke være for forsigtig.

Patricerne

Patricierne var overklassen i

antikkens Rom. De var rige og af god

familie i modsætning til plebs, der

var alle de almindelige mennesker.

Patricierne svarede lidt til den

befolkningsgruppe, der i middelalderen

blev kaldt “adelen”.

Clavus/clavi

- er de farvede borter på tunika og

toga, der viser bærerens rang.

Purpur/lilla er f.eks. kejserens farve.

Kvindestatue, der viser tøj

(I.N. 1838, RK3, s. 270-271 - Aggripina-hoved...)

En kvinde, der bærer den romerske kvindedragt:

en chiton med et stort sjal, kaldet stola.

8

SPØRGSMÅL

1:

Romernes tøj fortalte om den, der havde

tøjet på, var rig eller fattig, en vigtig

person eller uden indflydelse. I dag går

man ikke i toga eller stola som de gamle

romere gjorde, men har vores tøj alligevel

lignende betydninger?

Hvad fortæller dit tøj om dig?

2:

I det gamle romerrige havde man slaver

til at gøre alle de ting, man ikke selv gad.

Ved du, hvad en slave er?

3:

Augustus var bange for at blive forgiftet

og med god grund!

Hvorfor skulle man forgifte en kejser?

Sueton om Augustus’ tøj:

“Han gik ikke gerne med andet end hjemmelavede

klæder... Hans toga var hverken

snæver eller vid, hans clavus hverken bred

eller smal; hans fodtøj temmelig tyksålet,

for at han kunne se højere ud, end han var.”

Togastatue (I.N. 2596, RP1, s. 248-249)

En mand, der er iklædt den romerske toga. Togaen måtte kun bæres af

romerske borgere og blev derfor hurtigt et statussymbol. Forskellige

borter, samt bærerens sko, fortalte yderligere om mandens status.

9

ROMERSKE GUDER

Efter morgenmaden skal Augustus bede til guderne.

Han beder først til sine personlige husguder, larerne.

Derefter beder han også til Jupiter, den øverste gud,

og Minerva, gudinden for visdom og krig, for at de skal

beskytte riget. Endelig vender han sig mod statuen af

kærlighedsgudinden Venus og lægger en offergave til

hende. Augustus er ikke et helt almindeligt menneske.

Han er nemlig i familie med Venus gennem sin adoptivfar

Caesar, der siges at nedstamme fra hende. Det

er smart at være i familie med en gudinde, når man er

Roms kejser. Så ved man, at man har gode kontakter.

Venus (I.N. 2004 - RK3, s. 34-35 )

Venus var kærlighedsgudinden, og hun blev ofte

fremstillet nøgen, som om hun lige var stået ud af

badet.

Jupiterstatue (I.N. 1814, RK2, s. 203-204)

En statue, der forestiller den øverste romerske

gud Jupiter

10

Larer (Fra studiesamlingen) Larerne var romernes husguder.

De beskyttede hjemmet og dem, der boede der. Gav man

dem ikke mad, kunne der ske slemme ting.

Alter til Diana med offerscene (I.N. 858, RK1, s. 26-28)

Alteret, der er dedikeret til Diana, viser en scene, hvor

en mand og en kvinde ofrer til gudinden

Minervastatue (I.N. 1951, RK3, s. 56-58)

Minerva var gudinde for visdom og krig. Hendes

græske navn er Athena.

11

DE TIDLIGSTE KRISTNE -

Augustus arbejder

Bibelcitat: Og det skete i de dage,

at der udgik en befaling fra Kejser

Augustus om at holde folketælling

i hele verden. (Luk. 2,1)

Så er det tid til at arbejde. Der er altid masser at lave.

Augustus starter med at læse nogle rapporter fra

senatet. En af rapporterne er specielt interressant. Den

fortæller, at en mindre gruppe jøder i en fjern, østlig

provins har spået, at der snart vil blive født en frelser,

en søn af en gud. Frelseren skal blive jødernes konge.

Dette bekymrer Augustus lidt. Der er ikke plads til

andre konger end ham selv i romerriget. For mange

konger bliver noget rod. Heldigvis er det kun en meget

lille flok jøder, der er tale om. Bliver der noget ballade,

så korsfæster vi bare lederen, tænker Augustus og

synes selv, at det er en vældig god ide.

SPØRGSMÅL

1:

Hvilken religion tror du, at Augustus her

støder på? Kender du navnet på denne

frelser, der er søn af en gud?

2:

Jesus er afbilledet på en af de sarkofager,

der er her på siden. Hvem af figurerne

er han? Begrund dit valg. Hvorfor tror du,

at han afbildedes således?

3:

I dag ville man afbildede Jesus på korset,

lige før han dør. Det gjorde man aldrig i

antikken. Hvorfor tror du?

www.glyptoteket.dk

12

Kristensarkofag med god hyrde (I.N. 2343, RK1, s. 153-155)

Sarkofagen her er lavet til en kristen kvinde. Det er specielt

billedet af hyrden (til højre), der viser, at hun var kristen.

Bibelcitat: Og de bandt ham og

førte ham bort og overgave ham til

guvernøren Pontius Pilatus.

(Matt. 27,2)

Oldkristen barnesarkofag (I.N. 857, RK1, s. 156-157) Sarkofagen, der blev

lavet til et barn, viser historien om Jonas og hvalen. Læg mærke til, at hvalen

i antikken ikke var en hval, men et søuhyre.

www.glyptoteket.dk

13

BARBARERNE I NORD

Den næste rapport fra senatet er mere alvorlig.

De germanske barbarer oppe nordpå rører på sig.

Foreløbigt er det ikke så stort et problem. Augustus

har sendt sin general Varus derop med hele 3 legioner

soldater for at holde styr på de mange små stammer af

germanere. Varus skal nok sørge for, at der forbliver

roligt i Germanien. Heldigvis er de germanske stammer

meget primitive, og de har aldrig slået sig sammen mod

romerne. Augustus gyser ved tanken. Det kunne blive

katastrofalt. For en sikkerheds skyld må der hellere

blive sendt nogle fine gaver op nordpå til høvdingene,

så de føler, at de er romernes venner.

Tacituscitat: “Germanerne... er et

folk, der er helt oprindeligt, ægte

og kun sig selv lig. Derfor har alle

det samme udseende...: stærke og

blå øjne, rødligt hår og (de er) høje”

Tacituscitat: “(De er) kun kraftige når det

drejer sig om kortvarrige anstrengelser,

men uden nogen tilsvarende udholdenhed

i møjsommeligt arbejde. Tørst og

varme tåler de slet ikke; kulde og sult har

enten himmel eller jord vænnet dem til”

SPØRGSMÅL

1:

Augustus kalder de folk, der bor mod

nord, for barbarer, men hvad er en

barbar? Hvad synes du kendetegner

sådan en person?

2:

Læs Tacitus’ citater om barbarerne mod

nord. Tror du, at de passer?

3:

Vi danskere var på Augustus’ tid en del

af de germanske stammer. Prøv at undersøge,

hvordan Danmark så ud, da Augustus

var kejser.

Havde Augustus ret i, at vi var barbarer?

www.glyptoteket.dk

14

Germanien var en romersk

provins, der bestod af dele

af nutidens Tyskland.

Tacituscitat: “De (germanerne)

mener også, at kvinder ejer en

hellig spådomsevne, og de foragter

ikke deres råd eller lader hånt om

deres svar”

Tacituscitat: “... de kaster dem

(deres lanser) uendelig langt,

(germanerne er) nøgne eller blot

klædt i en let kappe. Der er intet

pral og ingen pynt”

Tacituscitat: “Der er den ulempe ved deres

frihedstrang, at de ikke samles på én gang som

befalet, men der kan gå både to og tre dage,

fordi de ikke kan komme til tiden... Hvis forslaget

mishager, forkaster de det ved at larme;

men hvis det falder i god jord, slår de våbnene

mod hinanden”

Tacituscitat: “På tinge har man

også ret til at anklage og træffe

beslutning om liv eller død... forrædere

og desertører hænger de

i træer; feje krystere og perverse

sænker de i moser...”

Slaget i Teutoburgerskoven

Augustus tager desværre fejl, da

han tror, at Varus kan holde styr på

germanerne. I 9 e.Kr. går det galt, og

germanerne slår romerne i det slag,

der bliver kendt som Slaget i Teutoburgerskoven.

Det er en katastrofe for

romerne. 30.000 romere nedslagtes.

Det bliver det værste tab i hele Augustus’

regeringstid.

www.glyptoteket.dk

15

BØRN OG KVINDER I DET

GAMLE ROM

Augustus bliver afbrudt i sit arbejde, da det pludselig

vælter ind med hans nærmeste familie. Hans kone

Livia har taget Augustus’ datter Julia og hendes to

sønner, Gaius og Lucius, med. Drengene, der er henholdsvis

12 og 9 år gamle, løber om kap hen til deres

bedstefar. De begynder straks at fortælle, hvad de har

lavet den dag - i munden på hinanden. “En ad gangen,

drenge.” Julia smiler varmt og giver tegn til, at Gaius

skal tage ordet. Han fortæller forpustet, hvordan

deres pædagog først tog dem med i Cirkus, hvor der

var hestevæddeløb og derefter hen på en af Roms

palaestraer. Her gik de i søjlegangene, og pædagogen

fortalte om de kendte mænd og kvinder, der havde

statuer af sig opstillet der. “Når jeg bliver stor, vil

jeg være kejser ligesom dig, bedstefar! Og så vil jeg

også have fine statuer opstillet af mig!” Siger Gaius

og løfter stolt hovedet. Augustus smiler glad. Det er

nemlig netop den plan, han har for drengen.

Sarkofag med cirkusmotiv (I.N. 850-851, RK1, s. 104-105)

Barnesarkofagen viser små amoriner, det vil sige små

kærlighedsguder, der kører hestevæddeløb.

Pædagoger

I dag er en pædagog en, der passer

små børn. I det gamle Rom var det

en slave, der sørgede for at passe på

børnene, når de var på vej til skole.

Der var nemlig store problemer med,

at rige børn blev kidnappet, når de

gik alene rundt. Det var også pædagogens

ansvar, at barnet lavede lektier.

Gjorde han/hun ikke det, blev pædagogen

slået!

Amor med Mars’ hjelm

(I.N. 509, RK2, s. 184-185)

Statuen viser den lille kærlighedsgud

Amor, der leger med krigsgudens hjelm.

Omphale/Lille pige

(I.N. 2600, RK3, s. 214-215)

En lille romersk pige.

SPØRGSMÅL

16

Palaestraen var et sted, hvor

man kunne dyrke sport,

filosofere og lære ting.

Der var ofte opstillede statuer

i søjlegangene, som det kan

ses på billedet.

1:

Gaius og Lucius var med deres pædagog

ude og se på kendte personers statuer.

Hvad laver du i din hverdag?

2:

Hverken Gaius eller Lucius blev nogensinde

kejsere. Lucius døde i år 2 e.Kr.,

kun 19 år gammel, og Gaius døde i år 4

som 24-årig. I det gamle romerrige var

det meget almindeligt, at børn døde

tidligt. Hvorfor, tror du?

3:

Spørger man Sueton, der var romerrigets

sladderkonge, døde de to prinser dog

ikke en naturlig død. Han mente, at det

var deres bedstemor Livia, der forgiftede

dem, så hendes egen søn Tiberius kunne

blive kejser. Hvad tror du?

Terrakottarelief, palaestra-søjlehal (I.N. 1704, RK1, s. 283-284), der

viser en søjlegang i palaestraen med dens opstillede statuer.

Dreng med granatæbler (I.N. 507, RK3, s. 340-341)

En lille dreng samler granatæbler.

17

DET ROMERSKE PORTRÆT

Grunden til at Augustus’ familie er kommet, er, at de

i dag skal stå modeller for deres portrætter. Lucius

løber hen til et gammelt portræt i hjørnet. “Hvad er

det? Hvorfor er han så rynket? Han må være meget

gammel og klog!”. Augustus smiler. “Sådan så portrætterne

ud i gamle dage, da jeres oldefar Caesar,

levede. Men det er umoderne i dag. Nu skal portrætter

være ungdommelige.” Drengen ser tænksom ud,

men spørger så forsigtigt: “Også dine, bedstefar?”

“Selv mine!” griner Livia, så de begyndende rynker

bliver ekstra tydelige. “Jamen, bedstefar...” siger

Lucius lidt usikkert. “Du er jo ikke sådan rigtig

ung...” Augustus bøjer sig ned til ham og slår blidt

sin finger mod drengens pande. “Jeg er ung

herinde...” siger han. “Det er det, der betyder noget.”

Portræt af Augustus (I.N. 1443, RP1, s. 90-91)

Augustus som han ville have, at vi skulle huske ham.

Portræt af Livia (I.N. 1444, RP1, s. 96-97)

Livia, Augustus’ tredje kone.

18

Portræt af Lucius/Gaius (I.N. 1867 og I.N. 744)

Således kunne portrætter af Gaius eller Lucius have set ud. Det er dog

usikkert, om det er dem, der er portrætterede her.

Sueton om Augustus’ udseende:

“Hans ydre var ualmindeligt smukt

og på alle alderstrin højst tiltalende,

skønt han ringeagtede alle

forskønnelsesmidler.”

Sueton om Augustus’ udseende:

“... med sin frisure var han så ligegyldig,

at han lod sig behandle i en

fart af flere frisører på én gang...

Han havde klare og strålende øjne...”

SPØRGSMÅL

1:

I det gamle Rom var statuer og

bygninger ikke hvide, sådan som de ofte

er det i dag. Både skulptur og arkitektur

var bemalede. Dette gjaldt også portrætterne

af Augustus og hans familie. Hvorfor

tror du, at farverne er væk i dag?

2:

Den romerske forfatter Sueton fortæller

bl.a. om Augustus, at han er lille, har sorte

tænder og sammenvoksede øjenbryn.

Hvordan passer dette med hans portræt?

Prøv at lave en tegning af Augustus, som

han i virkeligheden så ud.

Sueton om Augustus’ udseende:

“Hans tænder sad med store mellemrum,

var meget små og sorte; hans

hår svagt bølget og mørkeblond;

hans øjenbryn sammenvoksede;

hans øren temmelig små; hans næse

noget fremspringende ved roden og

hængende i spidsen; hans hudfarve

midt imellem mørk og lys; hans

vækst lille...”

3:

I dag er vi også glade for portrætter. Det

kan være fotos, malerier eller skulpturer.

Portrætter skal dog helst ligne den portrætterede.

Hvis du skulle lave dit eget

romerske portræt, hvordan ville det så se

ud? Ville det ligne dig, eller ville du

ændre noget? Og hvorfor?

www.glyptoteket.dk

19

PERSPEKTIVERING

– Augustus og senere historie

Du har nu været med Augustus en dag i romerriget.

Flere ting, som han gjorde eller brugte, kunne du

måske genkende, men der var nok også nogle ting,

der virkede mærkeligt på dig. Nogle ting du aldrig

ville gøre. For eksempel er det de færreste mennesker,

der går i toga i dag eller er bange for at blive

forgiftede. Heldigvis! Der er dog både i nutidens

Danmark og i resten af verden stadig en betydelig

arv efter romerne: Opfindelser, som vi i dag tager

for givet, blev også brugt i romerriget: toiletter med

skyl, beton, tandfyldninger, cirkus og meget mere.

Desuden blev romerriget et forbillede for, hvordan

et rige skulle være og styres. Af riger, der efterlignede

romerriget, kan nævnes det tyske rige under

2. verdenskrig, det russiske rige, karolingerriget

og endda USA.

SPØRGSMÅL

1:

Der er mange ting i nutiden, der enten

er inspirerede af romerske objekter eller

ideer. Kan du nævne nogle?

2:

Augustus havde flere forskellige ærinder

i løbet af en almindelig hverdag.

Er der nogle af disse, der minder om,

hvad du eller din familie laver?

3:

Forestil dig en verden uden antikke

opfindelser: Det ville være en verden

uden læger, uden beton, uden penge,

uden tandlæger, uden glas og gulvvarme!

www.glyptoteket.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!