Sønderborg Amt Nordborg Amt - H 58

Lundsgaard, tæt ved Sottrup Kirke, oprettet af Hertug Hans den Yngre 1593
istedetfor Avnbøllund (i Sottrup Sogn), nedbrudt 1633 med Undtagelse af
Ladegaarden, blev kongelig 1779, parcelleret 1791; og Philipsborg, et af Hertug
Philip af Glückborg 1635 af 2 Gaarde ved Navn Kalund, 1 Gaard Kosmoes og
1/2 Gaard i Avnbøl oprettet Slot med Kirke istedetfor Lundsgaard, hvorfra
Materialierne benyttedes hertil, men da det henstod ubeboet, forfaldt det og blev
ligeledes nedbrudt, hvorpaa Godset 1779 blev kongeligt og 1785 nedlagt.
Aldeles forsvundne ere følgende gamle Gaarde her i Sognet: Pravesgaard i
Blans, som tilhørte Domkirken i Slesvig; Valdemarstoft paa Blans Mark, 1486
beboet af Valdemar v. d. Herberge og nedbrudt i det 16de Aarhundrede;
Igeskovgaard i Avnbøl, der tilhørte Familien v. Qualen og 1590 blev solgt til
Hertug Hans den Yngre, som strax bortbyttede den til Diderik Hoeck til
Avnbølgaard; og Brattborg, hvis sidste Besidder var Hans Blome, som
Amtmanden Paul Ukk til Avnbøllund lod skyde 1591. De 3 sidstnævnte findes
dog i Navne for enkelte Steder.
O. W. Müller: "Historische Nachricht von der auf Sundewitt belegenen Gemeine
Ulderup" i Schlesw.-holst.-Anzeig. 1759 S. 506 -11.
Nybøl Sogn omgivet af Broager, Dybbøl, Sottrup, Ullerup og Adsbøl Sogne
samt Nybøl-Nor. Kirken omtrent 1 Miil vestnordvest for Sønderborg. Arealet,
2388 Tdr. Land, bestaaer for største Delen af sandmuldede Jorder; Sognet er riigt
paa Skov, blandt disse Domaineskoven Bøffelkobbel (24 1/2 Td. Land).
Sønderborg-Flensborg Chaussee passerer Sognet.
I Sognet: Byerne Nybøl med Kirke, Præstegaard, Skole, Ting- og Rettersted,
Kro, 5 Teglgaarde, Vandmølle og Vindmølle, Stenderup med Skole og 2 Kroer,
Bøgegaard. Sognet har ialt 1 Præstegaard, 29 Heelgaarde, 6 Halvgaarde, 45 Huse
med Jord og 12 Huse uden Jord.
Indvaanere: 677. Jordbrug er Hovederhvervet, ved Siden deraf er
Teglbrænderiet af Betydenhed.
Præstekaldet besættes umiddelbart af Kongen; dets Indtægter anslaaes til 1920
Rd. aarlig.
Kirken, der ligger nærved den, endnu i forrige Aarhundrede steensatte,
fiirkantede Plads, hvorpaa Herredstinget fordum holdtes, er for den væsentligste
Deel - i Choret er der nemlig ogsaa brugt Muursteen - opført af raa Kampesteen,
og dækket med røde Tagsteen.
Da den mangler Taarn og i sig selv kun er en lav Bygning, har den et
temmeligt uanseeligt Ydre. I dens Indre er intet Parti af den forsynet med
Hvælvinger. Men mærkeligt og hertillands vistnok enestaaende er dens
Grundrids, idet Kirkeskibets Vestende slutter med en halvrund Udbygning.