Sønderborg Amt Nordborg Amt - H 58

hvis lave Gavle de ottekantede, spaantakte Spiir stige høit iveiret, synlige i flere
Miles Afstand ud over Havet, hvorfor de ogsaa ere af ikke ringe Betydning som
Sømærke. Da disse tvende Spir skulle ligge nøiagtigt i samme Meridian, maa
altsaa ogsaa den egentlige Kirkebygning være nøiagtigt „orienteret" (anlagt i østvestlig
Retning).
Taarnenes Gavlforziringer have en meget seen Characteer, og hvad den brede
Underbygning angaaer, da bærer den baade i det Ydre og Indre mange Spor af de
i ældre og nyere Tid foretagne Istandsættelser, hvorom skriftlige Efterretninger
haves opbevarede. Kirkens 3 Klokker, som nu ere anbragte i et særskilt Tømmer-
Huus paa Kirkegaarden, skulle tidligere have havt deres Plads i Taarnbygningen,
men nedtoges deraf 1650, da denne viste sig brøstfældig. 1721 omtales en
betydelig Istandsættelse herved og 1773 er Bygningens Sydside bleven
restaureret, som det fremgaaer af det herværende Aarstal og mange Jernankere
deromkring.
Langt mere omfattende har dog den Istandsættelse været, som hele
Taarnbygningens Vestside, saavel ifølge skriftlige Efterretninger som ifølge det
paaheftede Aarstal, undergik 1804. Medens Taarnet forresten ligesom hele den
øvrige Kirke er opført af røde Muursteen, er Vestfacaden derimod fuldstændig
beklædt med raat tilhuggede Granit« kvadre, hvilke fastholdes ved Hjælp af en
stor Mængde Jernankere, og denne Granitbeklædning er ganske vist ikke ældre
end det nævnte Aar *).
*) Behandlingen af Stenene og den hele Opførelsesmaade stemmer ganske med, hvad vi
forefinde i Granitbygninger fra den nyere Tid, saaledes f. Ex. med den 1772 - 1802 opførte Kirke
i Ostenfeld (see ovenfor S. 240), det 1779 opbyggede Klokketaarn i Rulskov i Angel o. s. v.
Endelig er Taarnbygningens nederste Stokværk i Aaret 1855 blevet
underkastet nogle Forandringer, som, betragtede fra et archæologisk Standpunct,
meget maa beklages. Indtil da var Taarnet udvendig fra utilgjængeligt, imedens
derimod dets nederste overhvælvede Storværk ved vide Aabninger stod i
Forbindelse med Kirkeskibets Indre, saaledes at Stolestaderne endog fortsattes
ind i denne lave Forbygning. Men da, som ovenfor anført, ved den Leilighed
Kirkeskibets gamle sydlige Indgangsdør tilmuredes, brød man igjennem Taarnets
tykke sydlige Muur en Indgang til dettes nævnte underste Parti, og forzirede den
udvendig med en lidet heldig Efterligning af en antik Portaldecoration. Det
aflange hvælvede Parti under Taarnet blev nu indrettet til en Forstue for Kirken,
og de gamle store Forbindelsesaabninger imellem begge tilmuredes derfor,
saaledes at kun en Døraabning udsparedes midtfor Skibet. De oprindelige
Forhold ved Forbindelsen imellem disse to Partier ere ved disse Forandringer
blevne noget uklare.
Men i og for sig er Taarnets underste Stokværk endnu et ret smukt og
interessant Parti. Ved tvende retvinklede og rundbuede Gjorder er det afdeelt i tre
Hvælvingsfag. I det mellemste af disse er Hvælvingen paa nogle ubetydelige
Rester nær ødelagt; i det nordlige og sydlige Fag sidde de derimod bevarede i
deres oprindelige Tilstand. Vi have her ribbeløse Krydshvælvinger, hvis Kanter
eller Sømme foroven ganske tabe sig ("Speilhvælvinger"). Characteren af de