Hent MBA nyhedsbrev nr. 9 her. - Malerfagets Behandlingsanvisninger

mba
NYHEDSBREV
Malerfagets
Behandlingsanvisninger
Nyhedsbrev 9 / Dec. 07 ISSN: 1901-9955
Det er meget synligt, at underlaget er skævt,
og den nye test viser, at det er i monteringen
af pladerne, at problemet skal findes.
Tekst: Henrik Terney – Foto: Anders Nielsen
Gipsmontering skyld i synlige samlinger
Synlige gipspladesamlinger er
et stort problem i byggeriet.
Og maleren er ofte blevet skudt
i skoene, at han sjuskede med
sit arbejde. Men en ny undersøgelser
viser, at selve monteringen
af gipspladerne er skyld
i problemerne.
Det bugter sig i bakkedal, når sidelyset
ubarmhjertigt afslører selv de mindste
ujævnheder på de nyopsatte og nymalede
gipsvægge. Bygherren er naturligvis ikke
fuldstændig tilfreds med resultatet og forlanger
som minimum et nedslag i prisen.
Malermesteren klør sig i hovedet og aner
ikke sine levende råd. Det er hans bedste
folk, der har været på opgaven, men det er
tydeligvis ikke godt nok.
Men sådan en situation er skudt helt forbi.
Sagt kort og præcist. Det viser en ny og stor
test, som Maleteknisk Rådgivning har udført
for Danske Malermestre.
Den omfattende undersøgelse tester 180
gipspladesamlinger, tre forskellige spartelmasser
og tre forskellige slibemetoder.
Spartelmasserne er alle identiske med dem,
der bliver brugt på landets byggepladser, og
de er alle udvalgt ud fra leverandørens
garanti for, at de kan bruges til spartling af
gipspladesamlinger.
Slibningen er sket med ved håndslibning,
med slibeklods eller girafsliber. Alle samlingerne
er spartlet og armeret på normal vis.
En enkelt væg er desuden armeret med
glasvæv i stedet for med papirfugestrimmel
for at se, om det har nogen indflydelse på
samlingen. Og endelig er en væg fuldspartlet,
da svensk byggeri konsekvent benytter
sig af fuldspartling.
Malerens arbejde ikke problemet
Testen foregik på Den Kongelige Veterinærer
Landbohøjskoles nybyggeri i Taastrup, og det
praktiske arbejde lå i hænderne på malersvende
fra firmaet Aage Møller & Søn A/S.
Maleteknisk Rådgivning opstillede en præmis
for arbejdet, fulgte det nøje, og konkluderede
efterfølgende:
”... synligheden af gipspladesamlinger
(kan) ikke henføres til en bestemt slibemetode
eller brug af et bestemt værktøj til spartelarbejdet.
Ej heller selve spartelmassen ser
ud til at have væsentlig indflydelse…”.
Og videre:
”…Selv om pladerne er opsat, så de overholder
tolerancekravet om ± 3 millimeter,

Gipsmontering
skyld i synlige
samlinger
giver det pladesamlingerne mulighed for at
vippe udad (eller indad afhængig af underlaget)…”
”…Når samlingerne forsøges udspartlet vil
spartlen i en vis udstrækning følge underlaget.
Det vil medføre toppe, hvor samlingerne
går udad. Omvendt vil der være tendens til
at komme lunker, hvis pladerne går indad
ved samlingen.
Fuldspartling vejen frem
Om testresultatet siger fagligteknisk afdelingschef
i Danske Malermestre, Lilian
Dysted, at resultatet er helt i tråd med, hvad
der står i ethvert beskrivelsesværktøj: At
planheden bestemmes af specifikationerne
til underlaget.
– Vi skriver det samme i vores MBA. De
synlige samlinger er jo et resultat af den
tolerance, som vi tillader ved monteringen af
pladerne. Enhver afvigelse fra tolerancen
kommer til syne i det færdige resultat.
Med rapporten i hænderne bør det være
muligt at ændre opfattelsen af, at synlige
gipspladssamlinger skal tilskrives malerens
arbejde, men om det sker, er for tidligt at
sige.
– Undersøgelsen er så ny, at vi ikke har
haft lejlighed til at drøfte den med andre,
men det er klart, at det står lige for. Om vi får
ændret i opfattelsen af, hvem der bærer
ansvaret for de synlig samlinger, er desværre
ikke sikkert, siger Lilian Dysted og fortsætter:
– Under alle omstændigheder ligger det
imidlertid fast, at vi kan undgå de synlige
samlinger, hvis vi fuldspartler, som de gør i
Sverige. Så en løsning kan være at tage forbehold
for synlige samlinger med mindre,
der er tale om fuldspartling.
Hele testen, undersøgelse af årsag til synlighed
af samlinger på gipspladevægge, kan
findes i MBAs leksikon.
Når lyset falder ind på den høje hvide
væg viser de ujævne gipspladesamlinger
sig tydeligt som buler i væggen.

MBA mere end et
beskrivelsesværktøj
Tekst: Allan Brohus.
Selvom om hovedformålet med MBA er, at der udarbejdes bedre malebeskrivelser
uden fejl, så er kataloget rent faktisk meget mere end det.
I bund og grund er MBA nærmest et opsamlingsværktøj
eller et altomfattende leksikon for
malerfaget. Til dato indeholder det alle de vigtigste
oplysninger, for at der kan udføres korrekt
malearbejde, og det er tanken, at MBA
udbygges i takt med de ønsker og krav, der
viser sig.
I menupunktet ”Leksikon” kan der blandt
andet hentes oplysninger om emner som:
• Hvilke faglige forudsætninger skal være til
rådighed for, at malearbejdet kan udføres
på en ordentlig og korrekt måde.
• Hvilke ydelser kan en udbyder forvente at
få udført, når der beskrives f.eks. pletspartling,
grunding m.m. Kan man forvente, at
der udføres nogen form for forarbejde?
• Man kan finde alle relevante oplysninger
om miljø i forbindelse med malearbejde,
og der er direkte link til eksempelvis
Arbejdsmiljøhuset og Arbejdstilsynet.
• Hvis der opstår tvivl om arbejdet, kan der
hentes oplysninger om, hvilke prøvemetoder
der kan belyse holdbarhed, og kvalitet
af både underlag, bundarbejde og finish.
• Et meget anvendt beskrivelsesværktøj som
”Gipspjecen” kan – i hele sin længde og
naturligvis i nyeste udgave - også downloades
fra MBAs leksikon.
• Må man malebehandle i vådrum? Og hvis
man må, hvordan skal det så udføres. Ja,
det kan man selvfølgelig også finde alle
relevante oplysninger om.
• Når der skal beskrives malearbejde, er det
en forudsætning, at man som et minimum
kender til begreberne ”Funktionsklasser”
og ”Forventet udfald”. Disse begreber – og
mange flere – beskrives og forklares i et
tydeligt og letforståeligt sprog, så det bliver
lettere at forklare de forventninger, der er
til udførelsen af malearbejdet.
• Derudover findes der i MBA beskrivelser af
alle gængse malematerialer, og hvordan
man laver de gamle maleprodukter, ligesom
der findes en manual –
”Rengøringsparadigmet” - for, hvordan rengøring
bør udføres.
• Endelig er der det oplysende afsnit med
”Tekniske artikler”. Her kan findes en
beskrivelse og forklaring på alle de problemer
– og opgaver – der opstår i forbindelse
med udførelse af malerarbejde. Der er p.t.
70 oplysende artikler, og der bliver flere for
hver måned.
Alt i alt er MBA altså en vidensdatabase, og
enhver projekterende eller anden bruger af
kataloget kan derfor med fordel søge efter
oplysninger om alt indenfor malearbejde i det.
Skulle der være nogle ”mangler” eller ønsker
til emner, der bør indgå i MBAs leksikon, vil
sekretariatet meget gerne høre nærmere.
Allan Brohus.

Malerfagets Behandlingsanvisninger / Nyhedsbrev 9 / Dec. 07
Vejle Tekniske
Skole bruger MBA
Afdelingsleder i Danske Malermestre
Lilian Dysted er ofte ude at fremvise
og undervise i brugen af MBA på
f.eks. skoler.
Tekst: Lilian Dysted – Foto: Søren Hytting.
Nu er også Vejle Tekniske Skole gået i gang
med at undervise alle bygningsmalereleverne
i brugen af MBA.
Eleverne vil fremover få tildelt opgaver i at
researche i leksikonet, som jo er en stor del
af beskrivelsesværktøjet MBA.
Fremover bliver også alle elevernes projekter
beskrevet ud fra MBA, hvilket er resultatet
af, at Danske Malermestre har undervist
faglærerne på Vejle Tekniske Skole i brugen
af MBA, som et led i at få værktøjet
udbredt som en naturlig del af malerfaget i
Danmark.
Det er altid muligt for interesserede skoler,
virksomheder, organisationer m.fl. at få en
introduktion til brugen af MBA, kontakt sekretariatet
for en aftale.
Sekretariatet bag mba
Lilian Dysted: Afdelingslederen af den
Faglig Tekniske Afdeling. Uddannet bygningsmaler,
malerfagets videregående
uddannelse fra Odense og har været
tilknyttet malerbranchens forskellige
grene siden 1977.
Allan Brohus: Ansat i Faglig Teknisk
Afdeling i Århus. Uddannet bygningsmaler,
malerfagets videregående uddannelse
fra Århus og har været tilknyttet
malerfaget siden 1983.
Ole Støvring-Larsen: Konsulent i Faglig
Teknisk Afdeling. Han har en baggrund
som malermester og beregner i malerfaget,
som han har værest tilknyttet siden
1983.
Sekretariatet tog allerede i 1999 initiativet
til et nyt beskrivelsesværktøj til vedligehold
og renovering af malerarbejde.
Baggrunden for dette tiltag var, at det
gang på gang viste sig, at anvisninger til
egentlig renoveringsopgaver ikke fandtes.
Udbydere af malerarbejde var henvist til
selv at forsøge at bygge nogle systemer
op, som i mange tilfælde ikke levede op
til det forventede, hvilket ret ofte gav
anledning til tvister udbydere og udøvere
imellem. Siden viste det sig, at en del
udbydere efterspurgte nybehandlingsanvisninger
opbygget efter samme princip.
Det har Malerfagets Oplysningsråd nu
fået udarbejdet i en virtuel udgave MBA,
hvor malearbejde beskrives på en let,
hurtig og præcis måde, så det er blevet
let at undgå fejl i malebeskrivelser.
Beskrivelsesværktøjet vedligeholdes
og udbygges af MBA sekretariatet og
eventuelle spørgsmål og ideer kan stilles
til Lilian Dysted og Allan Brohus.
Lilian Dysted.
Allan Brohus.
Ole Støvring Larsen.
Danske Malermestre / Islands Brygge 26 / Postboks 1989 / 2300 København S / www.malermestre.dk