Hent MBA nyhedsbrev nr. 10 her. - Malerfagets ...

--mba NYHEDSBREV
Malerfagets
Behandlingsanvisninger
Nyhedsbrev 10 / Feb. 08 ISSN: 1901-9955
Det er meget synligt, at underlaget er skævt,
og den nye test viser, at det er i monteringen
af pladerne, at problemet skal findes.
Værd at vide om linoliemaling
Der er meget delte meninger om
linoliemalingens kvaliteter, men
der er en række faktuelle sandheder,
som kan gøre arbejdet
med malingen lettere.
Der er sagt og skrevet meget om linolie gennem
tiden, og linolien har både skarpe kritikere
og svorne tilhængere. Men hvad er fup,
og hvad er fakta?
På Wikipedia, et leksikon på nettet, kan
man læse, at linolien bliver fremstillet af hørplantens
olieholdige frø. Hørplanten hed tidligere
”lin”, deraf kommer ordene linned og
linolie. Olien udvindes ved, at man presser
hørfrøene i en kværn. Når frøene er knust bliver
det til en tyk grød, som man så skal lade
stå og bundfælde. Og så kan man tage olien
i overfladen. Derefter har man den rene linolie
- også kaldet rå, koldpresset linolie.
Så langt så godt – her er det vanskeligt at
finde noget at blive eller være uenig i.
Når det så kommer til linolie til brug i
malerfaget, begynder tilhængere og modstandere
at hvæsse deres våben… og gøre
klar til kamp.
Sandt og falsk
Det er faktisk muligt at skille sandt og falsk,
når det kommer til linolien. Teknologisk
Institut har sammenfattet en del af den kendte
viden på området; hvad er virkelighed og
hvad kan dokumenteres? Så bliver tiden ikke
brugt unødigt til at skændes om åbenlyse
sandheder.
”Facts om linolie og linoliemaling” kan findes
på Teknologisk Instituts hjemmeside.
Her kan man blandt andet læse om nogle
af egenskaberne i linoliemalinger til udendørs
brug, som bliver fremstillet i dag efter
gamle opskrifter:
● Linolien er genbehandlingstør efter 1-3
døgn og gennemhærdet efter 3-5 uger
● Linoliemaling skal males i meget
tynde lag, da den ellers vil rynke
● De fleste linoliemalinger kan ikke
påføres ved sprøjtning
● Linoliemaling vil efter tid smitte af
og blive mat
● Linoliemaling danner blærer ved
påvirkning af vand
● Linoliemaling har ofte
sammenflydningsevne
● Genbehandlingstid er ofte mellem 1-4 år
● Linoliemaling i lyse farver vil ofte gulne,
hvis den ikke er udsat for dagslys
● Linoliemalet træ har oftest et fugtindhold
på under 20%. Sent efterår
og tidligt forår er fugtindhold på over
20% ved samlingen

Værd at vide om linoliemaling
Skader i malingen på Gisselfeld Kloster, hvor der er brugt linoliemaling på vinduesrammerne ind til klosterets orangeri kaldet Paradehuset.
Årsagen til, at linoliemalingen bobler og skaller af hér, er ukendt. Foto: Carsten Simonsen.
Påvirker indeklimaet
Linolie reagerer med luftens ilt, specielt
under hærdning. Dette medfører en afgasning
af flygtige stoffer, der gør, at linolien og
malingen lugter. Ved høje koncentrationer,
dvs. store arealer i utilstrækkeligt ventilerede
rum, kan slimhinder blive irriterede, og give
øjne, der løber i vand.Afgasningen fortsætter
i princippet i hele produktets levetid, men
aftager over tid og er minimal, når malingen
betegnes som hærdet.
Af hensyn til indeklimaet er det en fordel
at anvende varmebehandlet linolie, hvor der
er indblæst ilt under opvarmningen. Man
opnår derved, at nogle flygtige stoffer er
afgasset allerede i produktionsprocessen.
Målinger af stoffer, der afgasser fra linolie og
linoliemalinger, viser sædvanligvis lave koncentrationer,
der normalt ikke giver anledning
til irritation af slimhinder. Der er i analyser
ikke fundet kendte sundhedsskadelige
stoffer hidhørende fra selve linolien. De
nævnte analyser er foretaget af Teknologisk
Institut.
Herudover er der foretaget litteraturgennemgang
af offentligt tilgængelige undersøgelser,
hvoraf ingen har påvist sundhedsskadelige
afgasningsstoffer fra selve linolien.
Varierende afgasning
Ved valg af linolie eller linoliemalinger er det
væsentligt at være opmærksom på, at afgasningen
varierer meget – afhængig af såvel linolie,
som af de anvendte tilsætningsstoffer.
For eksempel indeholder nogle linolieprodukter
slet ingen flygtige stoffer, mens andre
har et indhold af organiske stoffer helt op til
50%.
I forhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse
skal der altid anvendes produkter med lavest
indhold af organiske opløsningsmidler og i den
forbindelse bør nævnes, at vegetabilsk terpentin,
citrusolie og lignende er organiske opløsningsmidler.
Undgå konserveringsmidler
Fund af formaldehyd i høje koncentrationer i
afgasningen fra linolie er blevet omtalt i flere
medier gennem årene. I de aktuelle tilfælde
kunne den store mængde formaldehyd, der
afgassede de første timer efter påføringen, henføres
til det anvendte konserveringsmiddel;
altså ikke fra selve linolien. Brug af sådanne
konserveringsmidler bør i sagens natur helt
undgås.
Man bør som altid ved indendørs malerarbejde
sørge for god ventilation af rummene – også
i de efterfølgende uger, og der gøres opmærksom
på, at god ventilation som altid giver et
bedre indeklima.
Kilde: Teknologisk Institut/Berit Lindegaard
Læs mere: www.teknologisk.dk/byggeri/1962

Hvor nemt kan det egentlig blive?
Med ny ”drop down” liste på
MBA’en kan det ikke blive meget
nemmere at vælge den korrekte
behandlingsbeskrivelse.
Nu kan enhver, der udarbejder behandlingsbeskrivelser
i MBA, på en ”drop down liste” vælge
helt præcist, hvilke produkter der ønskes
anvendt til en konkret opgave. Det er nemlig
blevet sådan, at alle maleprodukter, der kan
anvendes til en opgave, er forvalgt og kan
udvælges på listen. Alle produkterne er beskrevet
med typebetegnelser såsom plastloftmaling,
acrylplastmaling osv.
Det betyder helt præcist, at der ikke kan foretages
nogen form for fejlvalg, idet der ikke kan
beskrives/vælges maleprodukter, der ikke er
egnede til opgaven. Som udbyder af malearbejder
behøver man derfor ikke længere bruge en
masse tid på at sætte sig ind i de forskellige
maleprodukters egenskaber, for alle de produkter,
der kan vælges mellem til eksempelvis
maling af gipspladelofter, kan anvendes.
Derudover er det nu også muligt at e-maile
behandlingsanvisninger og hele sager med
mange behandlinger direkte mellem eksempelvis
udbydere af malearbejde og de udførende
entreprenører.
Så kan det vist ikke blive meget lettere at
beskrive præcist og korrekt malearbejde; en
stor fordel for både udbydere og de udførende.

Malerfagets Behandlingsanvisninger / Nyhedsbrev 10 / Feb. 08
Ny log på mba
Bedre overblik over benyttede
behandlinger på MBA
Siden 1. august 2006 har der i gennemsnit
pr. dag været 72 udskrifter fra MBA.
Det betragter vi fra sekretariatet som fantastisk
godt, men vi har længe haft et stort
ønske om at kunne se eksempelvis, hvilke
behandlinger der bliver anvendt mest.
Derfor er der nu blevet oprettet et nyt log
system i MBA, hvori der tydeligt og præcist
kan aflæses blandt andet:
● Hvor mange besøgende, der har været
på MBA´s forside
● Hvor mange behandlingsbeskrivelser,
der udarbejdes
● Hvor mange behandlingsbeskrivelser,
der udskrives
● Hvor mange nye brugere, der oprettes i MBA
● Hvor mange sager, der gemmes i sagsstyrringsmodulet
Antallet af henholdsvis enkelte behandlingsbeskrivelser
og ikke mindst hele sager – med
f.eks. 30 behandlinger – der e-mailes videre
fra eksempelvis udbyder til entreprenør.
Alle disse oplysninger kan naturligvis aflæses,
så oplysninger opgives pr. dag, uge
måned eller pr. år, så oplysningerne er
meget præcise og giver et perfekt ”billede”
af brugen af MBA. Sekretariatet glæder sig
derfor meget til at følge udviklingen i brugen
af MBA og ikke mindst til derved at få klarlagt,
hvad der anvendes oftest.
Sekretariatet bag mba
Lilian Dysted: Afdelingslederen af den
Faglig Tekniske Afdeling. Uddannet bygningsmaler,
malerfagets videregående
uddannelse fra Odense og har været
tilknyttet malerbranchens forskellige
grene siden 1977.
Allan Brohus: Ansat i Faglig Teknisk
Afdeling i Århus. Uddannet bygningsmaler,
malerfagets videregående uddannelse
fra Århus og har været tilknyttet
malerfaget siden 1983.
Ole Støvring-Larsen: Konsulent i Faglig
Teknisk Afdeling. Uddannet bygningsmaler,
malerfagets videregående uddannelse
fra Odense. Han har en baggrund
som malermester og beregner i malerfaget,
som han har værest tilknyttet siden
1983.
Sekretariatet tog allerede i 1999 initiativet
til et nyt beskrivelsesværktøj til vedligehold
og renovering af malerarbejde.
Baggrunden for dette tiltag var, at det
gang på gang viste sig, at anvisninger til
egentlig renoveringsopgaver ikke fandtes.
Udbydere af malerarbejde var henvist til
selv at forsøge at bygge nogle systemer
op, som i mange tilfælde ikke levede op
til det forventede, hvilket ret ofte gav
anledning til tvister udbydere og udøvere
imellem. Siden viste det sig, at en del
udbydere efterspurgte nybehandlingsanvisninger
opbygget efter samme princip.
Det har Malerfagets Oplysningsråd nu
fået udarbejdet i en virtuel udgave MBA,
hvor malearbejde beskrives på en let,
hurtig og præcis måde, så det er blevet
let at undgå fejl i malebeskrivelser.
Beskrivelsesværktøjet vedligeholdes
og udbygges af MBA sekretariatet og
eventuelle spørgsmål og ideer kan stilles
til Lilian Dysted og Allan Brohus.
Lilian Dysted.
Allan Brohus.
Ole Støvring-Larsen.
Danske Malermestre / Islands Brygge 26 / Postboks 1989 / 2300 København S / www.malermestre.dk