Kap I Kromatisk/akromatisk - Grafisk design
Kap I Kromatisk/akromatisk - Grafisk design
Kap I Kromatisk/akromatisk - Grafisk design
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Kap</strong>itel I til <strong>Grafisk</strong> <strong>design</strong><br />
<strong>Kromatisk</strong>/<strong>akromatisk</strong> opbygning<br />
af gråkomponenten
<strong>Kap</strong>itel I 2<br />
<strong>Kromatisk</strong>/<strong>akromatisk</strong><br />
<strong>Kromatisk</strong>/<strong>akromatisk</strong> opbygning<br />
af gråkomponenten<br />
Det følgende kapitel er en præcisering af side 101 i bogen<br />
»<strong>Grafisk</strong> <strong>design</strong>«. De seks første lodrette farvefelter i bogen er<br />
farver i CMY. Der er ikke sort farve i felterne, men idet farverne<br />
består af alle tre kulører (tertiære farver), indeholder de<br />
alle en gråkomponent. Når du betragter felterne, fornemmer<br />
du en vis mængde grå i farverne.<br />
De midterste felter i bogen side 101 er konstrueret efter det<br />
klassiske princip, hvor der er fjernet 20% i cyan, magenta og<br />
gul, og erstattet med 20% sort.<br />
De sidste felter er dæmpet med den gråbalance-værdi der<br />
svarer til 20% sort i bogen på side 95.<br />
Som det fremgår af illustrationen i bogen, er sidstnævnte<br />
bedre end det midterste klassiske princip, men ingen af de<br />
to udgaver ligner CMY-farverne godt nok. I teorien skal de<br />
måske optræde ens, men på grund af tryktekniske forhold<br />
er det tydeligt for enhver at farverne ikke ser ens ud.<br />
Tæt på<br />
Det er forbavsende hvor tæt du kommer på de seks farver<br />
i CMY, hvis du blot fjerner den part der er mindst af, og lægger<br />
samme mængde til i sort farve. På den måde bliver farverne<br />
ganske vist ikke helt korrekte, men det er så tæt på,<br />
at resten er et spørgsmål om justering.<br />
Det er vanskeligt at finde dokumentation for emnet, og<br />
du må være opmærksom på at forskellige trykmaskiner og<br />
forskellige papirer har stor indflydelse på hvordan farverne<br />
ser ud på det færdige tryk. Derfor bør du f.eks. ikke sammenligne<br />
farvekombinationer fra forskellige farveskalaer,<br />
men holde sammenligninger så de trykmæssigt følges ad.<br />
På de sidste sider i dette kapitel er de seks farveområder<br />
udvidet til seks farveskalaer med <strong>akromatisk</strong> gråkomponent.<br />
Her kan du finde de farver der matcher bedst med CMYfarverne,<br />
og samtidig afgøre hvor din grænse går for hvornår<br />
»tæt på« er »tæt nok« i den daglige produktion.<br />
De seks farver på side 101<br />
i bogen er alle bygget af<br />
CMY.<br />
Den dominerende kulør<br />
i hver farve er i 100%,<br />
anden-kuløren er i 50%<br />
og tredje i 20%.<br />
På trods af at du oplever en<br />
vis mængde grå i alle farverne,<br />
er der ikke sort trykfarve<br />
i felterne. Den grå<br />
mængde du oplever i farverne,<br />
er gråkomponenten.<br />
Gråkomponenten her er<br />
kromatisk – den er bygget<br />
af farverne CMY.<br />
Dette kapitel handler om at skabe seks farvekombinationer<br />
med sort trykfarve, der ligner de seks CMY-kombinationer.<br />
Det er målet at hver farve skal udelade mindste fællesnævner<br />
i henholdsvis cyan, magenta og gul, så hver enkelt farve består<br />
af maksimalt to kulører og sort plus det hvide papir.<br />
Når farvens gråkomponent bygges op i sort trykfarve er det<br />
»<strong>akromatisk</strong> farveblanding« – forstået på den måde at gråkomponenten<br />
alene bygges af sort trykfarve.<br />
<strong>Kap</strong>itlet er på ingen måde en videnskabelig forklaring og<br />
tager udelukkende udgangspunkt i forfatterens snusfornuft<br />
og sidst, men ikke mindst, hvad der sker når trykfarverne<br />
kommer ned på papiret. <strong>Kap</strong>itlet er ikke egnet til print,<br />
men bør trykkes, så de tryktekniske egenskaber kommer<br />
til deres ret.<br />
Det er vigtigt at de kromatisk opbyggede farver sammenlignes med <strong>akromatisk</strong><br />
opbyggede farver, der er trykt på samme trykmaskine og papir. De trykmæssige<br />
egenskaber skal følges ad, hvis du skal have en optimal vurdering.<br />
I forbindelse med produktionen af farveskalaen »Triangle Colorscale« er de seks<br />
kromatisk opbyggede farvefelter fremstillet i samme proces. På den måde kan<br />
felterne vurderes op mod de <strong>akromatisk</strong> opbyggede farver på en reel måde.
<strong>Kap</strong>itel I 3<br />
<strong>Kromatisk</strong>/<strong>akromatisk</strong><br />
Hvorfor bruge <strong>akromatisk</strong> opbygning?<br />
De optimale farvenuancer opnås måske nok med kromatisk<br />
opbygning af gråkomponenten, men så langt fra de optimale<br />
farver er <strong>akromatisk</strong> opbygning nu heller ikke! Marginalerne<br />
er små, og fordelene ved <strong>akromatisk</strong> opbygning er ofte større<br />
C100 - M20 - Y50 - K0<br />
C100 - M0 - Y44 - K18<br />
end det lille nuancetab.<br />
C100 - M20 - Y50 - K0<br />
C100 - M0 - Y44 - K18<br />
Der er en del trykmæssige egenskaber der ofte skal tages<br />
hensyn til. Hvis trykprocessen er svag, er du måske tvunget<br />
C20 - M100 - Y50 - K0<br />
C0 - M100 - Y37 - K19<br />
til at bruge <strong>akromatisk</strong> opbygning f.eks. i avistryk, men også<br />
i den daglige drift i arkoffset kan der være flere fordele ved<br />
at anvende <strong>akromatisk</strong> opbygning.<br />
C20 - M100 - Y50 - K0<br />
C0 - M100 - Y37 - K19<br />
C50 - M20 - Y100 - K0<br />
C40 - M0 - Y100 - K23<br />
Fordele:<br />
● Bedre styr på gråbalancen og kulørudsving<br />
C100 - M50 - Y20 - K0<br />
C96 - M27 - Y0 - K31<br />
● Mindre trykfarveforbrug og dermed mindre risiko for<br />
afsmitning<br />
● Mindre synlig mispasning<br />
C50 - M20 - Y100 - K0<br />
C40 - M0 - Y100 - K23<br />
C50 - M100 - Y20 - K0<br />
C37 - M100 - Y0 - K16<br />
● Mindre variation/udsving gennem oplaget<br />
● Mere homogene farver i forskellige produktioner<br />
Det er altid en afvejning af fordele og ulemper – i et farverum<br />
der i øvrigt er stærkt begrænset i forhold til de nuancer øjet<br />
kan skelne. CMYK-farverummet indeholder som bekendt ikke<br />
alle farver, og det handler vel om at få det bedste resultat i en<br />
C100 - M50 - Y20 - K0<br />
C96 - M27 - Y0 - K31<br />
C20 - M50 - Y100 - K0<br />
C0 - M40 - Y100 - K23<br />
På skærmen er farverne ens.<br />
Denne øvelse kræver en god og<br />
kalibreret skærm.<br />
trykproces der består af mange kompromiser.<br />
Det store spørgsmål er, om de små nuancer er værd at kæmpe<br />
for, når man sætter det op mod den ekstra styring og kontrol<br />
der skal til for at bevare nogle nuancer som de færreste slut-<br />
C50 - M100 - Y20 - K0<br />
C37 - M100 - Y0 - K16<br />
kunder bemærker. Det er naturligvis et postulat, men måske<br />
er det under 10 trykkerier i Danmark, der kan håndtere dén<br />
kvalitet i en rationel daglig drift.<br />
Se også om de trykmæssige fordele i kapitel J GCR – kromatisk/<strong>akromatisk</strong><br />
separation.<br />
C20 - M50 - Y100 - K0<br />
C0 - M40 - Y100 - K23<br />
De seks farver i bogen (tv) med kromatisk opbygning af<br />
gråkomponenten og tilnærmet <strong>akromatisk</strong> opbygning af<br />
farverne i henhold til skærmens visning. De trykte farver<br />
bliver som her.<br />
Skærmbilledet er som udgangspunkt udmærket, men<br />
farverne bliver anderledes når de trykkes på papir – og<br />
de bliver igen forskellige på forskellige papirer!
<strong>Kap</strong>itel I 4<br />
<strong>Kromatisk</strong>/<strong>akromatisk</strong><br />
C100 - M20 - Y50 - K0<br />
C80 - M0 - Y30 - K20<br />
C82 - M8 - Y38 - K20<br />
C100 - M0 - Y30 - K20<br />
C100 - M8 - Y38 - K20<br />
C20 - M100 - Y50 - K0<br />
C0 - M80 - Y30 - K20<br />
C2 - M88 - Y38 - K20<br />
C0 - M100 - Y30 - K20<br />
C2 - M100 - Y38 - K20<br />
C50 - M20 - Y100 - K0<br />
C30 - M0 - Y80 - K20<br />
C32 - M8 - Y88 - K20<br />
C30 - M0 - Y100 - K20<br />
C32 - M8 - Y100 - K20<br />
C100 - M50 - Y20 - K0<br />
C80 - M30 - Y0 - K20<br />
C82 - M38 - Y8 - K20<br />
C100 - M30 - Y0 - K20<br />
C100 - M38 - Y8 - K20<br />
C50 - M100 - Y20 - K0<br />
C30 - M80 - Y0 - K20<br />
C32 - M88 - Y8 - K20<br />
C30 - M100 - Y0 - K20<br />
C32 - M100 - Y8 - K20<br />
C20 - M50 - Y100 - K0<br />
C0 - M30 - Y80 - K20<br />
C2 - M38 - Y88 - K20<br />
C0 - M30 - Y100 - K20<br />
C2 - M38 - Y100 - K20<br />
For nemhedens skyld<br />
benævnes de to farveblandingsprincipper<br />
herefter<br />
som »kromatisk« og »<strong>akromatisk</strong>«.<br />
De <strong>akromatisk</strong>e farver fra side 101 i bogen. Det er oplagt at<br />
der mangler kulør i disse udgaver.<br />
De to <strong>akromatisk</strong>e farvefelter i bogen er her justeret så de<br />
dominerende kulører er hævet til 100%.<br />
Herover ses de kromatiske<br />
farver i CMY.
<strong>Kap</strong>itel I 5<br />
<strong>Kromatisk</strong>/<strong>akromatisk</strong><br />
C100 - M0 - Y50 - K20<br />
C100 - M0 - Y40 - K20<br />
C100 - M0 - Y40 - K30<br />
C100 - M0 - Y39 - K29<br />
C100 - M20 - Y50 - K0<br />
C0 - M100 - Y50 - K20<br />
C0 - M100 - Y40 - K20<br />
C0 - M100 - Y40 - K20<br />
C0 - M100 - Y42 - K23<br />
C20 - M100 - Y50 - K0<br />
C50 - M0 - Y100 - K20<br />
C40 - M0 - Y100 - K20<br />
C30 - M0 - Y100 - K30<br />
C30 - M0 - Y100 - K29<br />
C50 - M20 - Y100 - K0<br />
C100 - M50 - Y0 - K20<br />
C100 - M40 - Y0 - K20<br />
C100 - M40 - Y0 - K30<br />
C100 - M36 - Y0 - K26<br />
C100 - M50 - Y20 - K0<br />
C50 - M100 - Y0 - K20<br />
C40 - M100 - Y0 - K20<br />
C40 - M100 - Y0 - K30<br />
C33 - M100 - Y0 - K23<br />
C50 - M100 - Y20 - K0<br />
C0 - M50 - Y100 - K20<br />
C0 - M40 - Y100 - K20<br />
C0 - M40 - Y100 - K20<br />
C0 - M45 - Y100 - K20<br />
C20 - M50 - Y100 - K0<br />
Laveste værdi er her trukket<br />
ud og lagt i sort farve.<br />
Det er tydeligt at »andenviolinen«<br />
nu har for meget<br />
magt.<br />
Her er anden-kuløren<br />
dæmpet.<br />
Her er farverne fundet i<br />
»Triangle Colorscale« ud<br />
fra en visuel betragtning.<br />
Her er farverne fundet på<br />
et testark ud fra en visuel<br />
betragtning.<br />
<strong>Kromatisk</strong>e farver i CMY.<br />
Prøv selv at finde og sammenligne<br />
de kromatiske<br />
og de <strong>akromatisk</strong>e farver<br />
i din egen farveskala.
<strong>Kap</strong>itel I 6<br />
<strong>Kromatisk</strong>/<strong>akromatisk</strong><br />
På denne side er den ene<br />
kulør hævet med 10% i<br />
mellemtonerne – i både<br />
de kromatiske og de <strong>akromatisk</strong>e<br />
farver.<br />
Her handler det om at se<br />
hvor meget farverne ændrer<br />
sig, når den ene kulør er<br />
ude af takt.<br />
Sagt på en anden måde,<br />
så er kulør-delen i farverne<br />
ikke i orden, og som det<br />
fremgår, klarer de <strong>akromatisk</strong>e<br />
farver sig bedre end<br />
de kromatiske.<br />
Kulørudsvingene er mindre<br />
når du bruger <strong>akromatisk</strong><br />
opbygning af gråkomponenten.<br />
KROMATISK AKROMATISK KROMATISK AKROMATISK KROMATISK AKROMATISK<br />
For meget cyan. For meget magenta. For meget gul.
<strong>Kap</strong>itel I 7<br />
<strong>Kromatisk</strong>/<strong>akromatisk</strong><br />
På denne side er den ene<br />
kulør sænket i mellemtonerne<br />
med 10%.<br />
KROMATISK AKROMATISK KROMATISK AKROMATISK KROMATISK AKROMATISK<br />
For lidt cyan. For lidt magenta. For lidt gul.
<strong>Kap</strong>itel I 8<br />
<strong>Kromatisk</strong>/<strong>akromatisk</strong><br />
Her ses hvordan farverne<br />
bliver i <strong>akromatisk</strong> farveblanding,<br />
når den sorte<br />
trykfarve er ude af takt.<br />
Farvernes kulører ændrer<br />
sig ikke – de bliver bare<br />
lysere eller mørkere.<br />
10% LYSERE I SORT 5% LYSERE I SORT KORREKT 5% MØRKERE I SORT<br />
10% MØRKERE I SORT
<strong>Kap</strong>itel I 9<br />
<strong>Kromatisk</strong>/<strong>akromatisk</strong><br />
Prøv selv<br />
På de næste sider ses seks farveskalaer hvor den ene kulør er<br />
udeladt. Her kan du finde de <strong>akromatisk</strong>e farver der matcher<br />
bedst med de seks kromatiske.
<strong>Kap</strong>itel I 10<br />
<strong>Kromatisk</strong>/<strong>akromatisk</strong><br />
De seks farveskalaer består<br />
alle af en dominerende<br />
kulør i CMY i 100% plus<br />
en anden-kulør i forløb.<br />
Herpå er forløb i sort.<br />
Hovedkulør i 100% tonplade.<br />
Anden-kuløren er i forløb<br />
med 3%-trin fra 30-60%.<br />
Planche med <strong>akromatisk</strong>e farver – uden magenta.<br />
Planche med <strong>akromatisk</strong>e farver – uden magenta.<br />
Sort forløb i 3%-trin fra<br />
5-35%.<br />
Planche med <strong>akromatisk</strong>e farver – uden cyan.<br />
Planche med <strong>akromatisk</strong>e farver – uden gul.
<strong>Kap</strong>itel I 11<br />
<strong>Kromatisk</strong>/<strong>akromatisk</strong><br />
C100 - M20 - Y50 - K0<br />
C20 - M100 - Y50 - K0<br />
Planche med <strong>akromatisk</strong>e farver – uden gul.<br />
C50 - M20 - Y100 - K0<br />
C100 - M50 - Y20 - K0<br />
C50 - M100 - Y20 - K0<br />
C20 - M50 - Y100 - K0<br />
Planche med <strong>akromatisk</strong>e farver – uden cyan.<br />
✄<br />
Skær de hvide firkanter ud,<br />
så der er hul i farvefelterne.<br />
Læg felterne på de respektive<br />
farveskalaer, og find<br />
det farveområde der passer<br />
bedst.
Change language