Regeringen slipper ikke for at skære i SU hvis den skal ... - Kraka
Regeringen slipper ikke for at skære i SU hvis den skal ... - Kraka
Regeringen slipper ikke for at skære i SU hvis den skal ... - Kraka
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>SU</strong>-re<strong>for</strong>m. Det bliver svært <strong>at</strong> finde to milliarder kroner til en <strong>SU</strong>-re<strong>for</strong>m u<strong>den</strong> samtidig <strong>at</strong> <strong>for</strong>ringe<br />
<strong>SU</strong>en. Flere økonomer <strong>for</strong>eslår, <strong>at</strong> <strong>SU</strong> kun <strong>skal</strong> tildeles i <strong>den</strong> tid, et studie er normeret. Det vil dog<br />
<strong>for</strong>ringe uddannelsesmuligheder <strong>for</strong> unge fra socialt dårligere stillede hjem, viser ny analyse.<br />
<strong>Regeringen</strong> <strong>slipper</strong> <strong>ikke</strong> <strong>for</strong> <strong>at</strong><br />
skære i <strong>SU</strong> <strong>hvis</strong> <strong>den</strong> <strong>skal</strong> spare<br />
to milliarder kr. Men tør <strong>den</strong>?<br />
Af Chris Kjær Jessen<br />
// chje@berlingske.dk<br />
<strong>Regeringen</strong>s kommende re<strong>for</strong>m af <strong>SU</strong>-systemet<br />
kan meget vel betyde, <strong>at</strong> de studerende<br />
må se frem til færre penge på kontoen i årene<br />
fremover.<br />
Dermed risikerer regeringen <strong>at</strong> lægge sig ud<br />
med kernevælgere blandt de flere end 400.000<br />
studerende på landets uddannelsesinstitutioner,<br />
som modtager uddannelsesstøtte. Da<br />
Sk<strong>at</strong>tekommissionen <strong>for</strong> et par år si<strong>den</strong> <strong>for</strong>eslog<br />
<strong>at</strong> afkorte <strong>den</strong> tid, hvor de studerende kan<br />
få <strong>SU</strong>, førte det eksempelvis til voldsomme<br />
protester fra studerende på landets universiteter.<br />
Helt konkret har regeringen bebudet en<br />
re<strong>for</strong>m af <strong>SU</strong> og uddannelsessystemet, som<br />
<strong>skal</strong> levere to milliarder kroner til <strong>den</strong> danske<br />
st<strong>at</strong>skasse ved, <strong>at</strong> de unge kommer hurtigere<br />
igennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet.<br />
Men ifølge flere af de eksperter, som Berlingske<br />
har talt med, bliver det en nærmest<br />
umulig opgave <strong>at</strong> finde penge i <strong>den</strong> størrelsesor<strong>den</strong><br />
u<strong>den</strong> <strong>at</strong> måtte skære i støtten.<br />
»At studere på en videregående uddannelse<br />
i Danmark er meget lystbetonet. De bløde<br />
tiltag er symp<strong>at</strong>iske og givetvis et skridt i <strong>den</strong><br />
rigtige retning; men <strong>hvis</strong> man <strong>for</strong> alvor <strong>skal</strong><br />
ændre adfærd blandt danske studerende, <strong>skal</strong><br />
man eksempelvis helt eller halvt fjerne det<br />
ekstra års <strong>SU</strong>-klip,« siger Bjarne Lundager Jensen,<br />
vicedirektør i tænketanken DEA.<br />
Sådan kan regeringen spare på <strong>SU</strong><br />
<strong>Regeringen</strong> har meldt ud, <strong>at</strong> <strong>den</strong> vil finde to milliarder kroner ved <strong>at</strong> få de unge<br />
hurtigere igennem uddannelsessystemet. I løbet af <strong>for</strong>året ventes et <strong>SU</strong>-udspil fra<br />
regeringen, som vil gå på to ben med ændringer i både <strong>SU</strong>-systemet og andre<br />
ændringer i selve uddannelses<strong>for</strong>løbet <strong>for</strong> de unge. Tænketanken <strong>Kraka</strong> har på<br />
Berlingskes <strong>for</strong>anledning regnet på effekterne fra en række <strong>SU</strong>-ændringer.<br />
Kun <strong>SU</strong> til én ungdomsuddannelse<br />
Fjerne <strong>SU</strong> til hjemmeboende på ungdomsuddannelser<br />
Fjerne <strong>SU</strong> til hjemmeboende på videregående uddannelser<br />
Omlægge <strong>SU</strong> til højst 5½ år<br />
Fjerne det 6. <strong>SU</strong>-år <strong>for</strong> alle<br />
Fjerne 1. måneds <strong>SU</strong> i sommerferien<br />
*Fjerne det sjette <strong>SU</strong>-år <strong>for</strong> universitetsstuderende<br />
*Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan man også nøjes med <strong>at</strong> fjerne det ekstra <strong>SU</strong>-år <strong>for</strong> de<br />
studerende på landets universiteter.<br />
INFOGRAFIK / MF<br />
1 mia. kr.<br />
1,1 mia. kr.<br />
0,5 mia.kr<br />
0,6 mia. kr.<br />
1 mia. kr.<br />
1 mia. kr.<br />
0,8 mia. kr.<br />
De bløde løsninger<br />
Berlingske har været i kontakt med flere kilder<br />
i toppen af regeringen og regeringspartierne.<br />
Her er der da også en stigende erkendelse<br />
af, <strong>at</strong> <strong>SU</strong>-re<strong>for</strong>men kommer til <strong>at</strong> byde på besparelser.<br />
<strong>Regeringen</strong> har lavet en endnu <strong>ikke</strong> offentliggjort<br />
bruttoliste med op til 50 initi<strong>at</strong>iver,<br />
som kan få de unge hurtigere igennem uddannelsessystemet,<br />
men har endnu <strong>ikke</strong> taget<br />
stilling til, hvilke initi<strong>at</strong>iver der <strong>skal</strong> med i<br />
re<strong>for</strong>men.<br />
Berlingske har dog fået en række af initi<strong>at</strong>iverne<br />
på listen oplyst og har fået Esben Anton<br />
Schultz, der er <strong>for</strong>skningschef ved tænketanken<br />
<strong>Kraka</strong> til <strong>at</strong> gennemgå dem.<br />
Der er dels tale om en række bløde tiltag<br />
som mere studievejledning og halvårlige optag<br />
på universiteterne, så de unge kan komme<br />
hurtigere i gang med en uddannelse efter<br />
gymnasiet. Dertil er tilføjet en række mere<br />
konkrete sparetiltag som <strong>at</strong> fjerne det ekstra<br />
års <strong>SU</strong>-klip, som i dag har <strong>den</strong> uheldige konsekvens,<br />
<strong>at</strong> de unge tilskyndes til <strong>at</strong> studere længere<br />
u<strong>den</strong> <strong>at</strong> blive trukket i ydelser.<br />
Ifølge Esben Anton Schultz er det dog svært<br />
<strong>for</strong> regeringens embedsmænd <strong>at</strong> medregne<br />
de bløde tiltag, når man <strong>skal</strong> finde de to milliarder<br />
kroner, og der<strong>for</strong> kan regeringen blive<br />
nødt til <strong>at</strong> ty til de mere håndfaste sparetiltag.<br />
»De bløde tiltag er meget svære <strong>at</strong> regne på;<br />
men der er ingen tvivl om, <strong>at</strong> de peger i retningen<br />
af, <strong>at</strong> man færdiggør sine studier hurtigere.<br />
Jeg tror <strong>ikke</strong>, Finansministeriet vil regne på de<br />
tiltag, så de kan lidt betragtes som fugle på taget,«<br />
<strong>for</strong>klarer han.<br />
Klip i uddannelsesstøtten<br />
Ifølge Berlingskes oplysninger er der da også<br />
ved <strong>at</strong> udspille sig en strid om regnemodeller<br />
mellem Finansministeriet og politikerne i<br />
regeringspartierne. Finansministeriet mener<br />
eksempelvis, <strong>at</strong> man <strong>ikke</strong> kan indregne en effekt<br />
af, <strong>at</strong> de studerende bliver hurtigere færdig,<br />
blot <strong>for</strong>di man investerer flere ressourcer<br />
i studievejledningen. Embedsmæn<strong>den</strong>e kan<br />
bedre <strong>for</strong>holde sig til effekterne af de mere<br />
konkrete <strong>SU</strong>-besparelser.<br />
<strong>Kraka</strong> har regnet på, <strong>at</strong> regeringen eksem-<br />
St<strong>at</strong>ens Uddannelsesstøtte gennem tiderne<br />
Frem til 1913<br />
– Leg<strong>at</strong>er<br />
Studerende<br />
kan søge<br />
priv<strong>at</strong>e<br />
leg<strong>at</strong>er<br />
og gr<strong>at</strong>is<br />
boliger.<br />
1913 – Lån<br />
Dansk Studiefond bliver<br />
oprettet, hvilket betyder <strong>at</strong><br />
studerende kan ansøge om<br />
lån. Fon<strong>den</strong> eksisterer stadig<br />
og tildeler lån til studerende,<br />
der <strong>ikke</strong> længere kan<br />
modtage <strong>SU</strong>.<br />
1952 – Studerende kan<br />
få tildelt midler<br />
Ungdommens Uddannelsesfond<br />
bliver dannet og fungerer som<br />
en <strong>for</strong>løber <strong>for</strong> <strong>SU</strong> med årlig<br />
uddeling på 1,5 mio. kr. af<br />
tipstjenestens midler (svarende<br />
til 23.125.284 kr i dag).<br />
1970 – <strong>SU</strong> indføres<br />
Man <strong>skal</strong> være 28 år <strong>for</strong> <strong>at</strong> få <strong>SU</strong><br />
uafhængigt af <strong>for</strong>ældrenes<br />
indtægt. Stipendium og lån udgør<br />
tilsammen højst 8.050 kr. om året<br />
(= i dag 58.167,68 kr). Dertil kan<br />
men a optage lån og samlet nå op på<br />
11.000 (= i dag 79.453) kr. om året.<br />
1980/81 – Større lån<br />
Låneloftet bliver hævet, så<br />
det nu er muligt <strong>at</strong> låne op<br />
til 28.800 (= i dag 81.351)<br />
kr. om året. Låneloftet<br />
hæves <strong>for</strong> undgå, <strong>at</strong><br />
studerende har deltidsjob<br />
ved si<strong>den</strong> af studiet.<br />
1988 – <strong>SU</strong>-re<strong>for</strong>m<br />
Folketinget hæver <strong>SU</strong> fra<br />
21.900 (= i dag 37.495) til<br />
36.000 (= i dag 61.636) kr.<br />
om året <strong>for</strong> udeboende<br />
studerende. Dertil bliver<br />
<strong>SU</strong>-ydelsen uafhængig<br />
af alder.<br />
INFOGRAFIK / MADS FÆRCH / TEKST / AUGUST FRIEDENREICH HAGE OG BERLINGSKE RESEARCH<br />
04. POLITIKO . BERLINGSKE . SEKTION 3 . MANDAG 14. JANUAR 2013
Da Sk<strong>at</strong>tekommissionen <strong>for</strong>eslog <strong>at</strong> <strong>for</strong>ringe<br />
<strong>SU</strong>, udløste det en storm af protester fra<br />
elever og studerende. På Christiansborg<br />
overrakte <strong>for</strong>mæn<strong>den</strong>e <strong>for</strong> de danske elevog<br />
stu<strong>den</strong>terorganis<strong>at</strong>ioner protestbreve<br />
til folketingsmedlemmerne. Foto: Casper<br />
Christoffersen<br />
Så meget koster <strong>SU</strong><br />
Udgifter til <strong>SU</strong><br />
Tal i mia. kr. Justeret til 2012-priser.<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
1983 1992 2002 2012<br />
Antal <strong>SU</strong>-modtagere<br />
Tal i tusind personer.<br />
450<br />
350<br />
250<br />
150<br />
1983 1992 2002 2012<br />
Udgifter pr. <strong>SU</strong>-modtager<br />
Tal i tusind kr.<br />
40<br />
pelvis kan nå i mål med <strong>at</strong> finde to milliarder<br />
kroner ved kun <strong>at</strong> tildele <strong>SU</strong> i <strong>den</strong> periode, studierne<br />
er normeret til, samtidig med <strong>at</strong> man<br />
fr<strong>at</strong>ager de studerende en måneds <strong>SU</strong> under<br />
deres tre til fire måneder lange sommerferie.<br />
Ifølge fagbevægelsens tænketank AE-rådet<br />
kan regeringen også spare helt op til 800 millioner<br />
kroner årligt ved <strong>at</strong> fjerne det ekstra års<br />
<strong>SU</strong>-klip til alle på universiteterne.<br />
»Det er på universiteterne, man er mest<br />
<strong>for</strong>sinket, og så er det også mest n<strong>at</strong>urligt, <strong>at</strong><br />
det er her, man sætter ind. Det tyder <strong>ikke</strong> på, <strong>at</strong><br />
man er så <strong>for</strong>sinket, <strong>hvis</strong> man <strong>skal</strong> være folkeskolelærer<br />
eller sygeplejerske,« siger Mie Dalskov<br />
Pihl, senioranalytiker i AE-Rådet.<br />
Frygt <strong>for</strong> løftebrud<br />
I takt med <strong>at</strong> regeringstoppen internt er<br />
ved <strong>at</strong> erkende, <strong>at</strong> <strong>SU</strong>-re<strong>for</strong>men kommer til <strong>at</strong><br />
indeholde besparelser, er der opstået en stigende<br />
bekymring <strong>for</strong> igen <strong>at</strong> blive hængt ud<br />
<strong>for</strong> løftebrud. Både de Radikale, Socialdemokr<strong>at</strong>erne<br />
og SF har tidligere meget firkantet<br />
afvist <strong>at</strong> <strong>for</strong>ringe <strong>SU</strong>. Så sent som <strong>for</strong> et år si<strong>den</strong><br />
sagde uddannelsesminister Morten Østergaard<br />
(R) til dagbladet Politiken:<br />
»<strong>SU</strong>en er en kanonsucces, og vi har i regeringsgrundlaget<br />
gjort det helt klart: Vi vil <strong>ikke</strong><br />
vil beskære <strong>SU</strong>en.«<br />
Til <strong>for</strong>skel fra tidligere diskussioner om løftebrud<br />
kan S og SF <strong>ikke</strong> afvise krit<strong>ikke</strong>n med,<br />
<strong>at</strong> de er nødt til <strong>at</strong> følge et flertal i Folketinget.<br />
<strong>Regeringen</strong> har nemlig flertal sammen med<br />
Enhedslisten til <strong>at</strong> lave en re<strong>for</strong>m u<strong>den</strong> besparelser,<br />
men er tvunget til <strong>at</strong> finde flere penge,<br />
blandt andet <strong>for</strong>di trepartsaftalen <strong>ikke</strong> blev til<br />
noget.<br />
En an<strong>den</strong> af regeringens væsentligste bekymringer<br />
er, <strong>at</strong> <strong>SU</strong>-re<strong>for</strong>men vil få færre unge<br />
fra økonomisk svagere stillede hjem til <strong>at</strong> tage<br />
en videregående uddannelse. Meget tyder da<br />
også på, <strong>at</strong> der kan være en social slagside ved<br />
<strong>at</strong> skære i <strong>SU</strong>.<br />
Tænketanken DEA har lavet en analyse,<br />
der gennemgår re<strong>for</strong>mer af uddannelsesstøtten<br />
i en række nordeuropæiske lande. Her<br />
viser tallene, <strong>at</strong> re<strong>for</strong>merne har haft en effekt,<br />
men det er <strong>ikke</strong> u<strong>den</strong> omkostninger.<br />
»Vores analyse viser, <strong>at</strong> i andre lande har en<br />
reduktion af <strong>SU</strong>-klip haft en positiv effekt på<br />
studieti<strong>den</strong>. I Finland, Tyskland og Holland<br />
har man s<strong>at</strong> <strong>den</strong> tid ned, som de studerende<br />
er berettiget til studiestøtte i, og det har virket<br />
meget effektfuldt. Man kan se det allerede i de<br />
første studieår,« siger Bjarne Lundager Jensen,<br />
der er vicedirektør i DEA.<br />
Han påpeger dog, <strong>at</strong> re<strong>for</strong>merne i de lande<br />
også har ført til færre optag på studierne og<br />
øget frafaldet. Meget tyder på, <strong>at</strong> det rammer<br />
hårdest hos unge fra socialt dårligere stillede<br />
hjem.<br />
»Det har en social slagside. Man kan overveje<br />
<strong>at</strong> lave en <strong>for</strong>m <strong>for</strong> dispens<strong>at</strong>ion <strong>for</strong> de studerende,<br />
som bruger et halvt eller et helt år på<br />
<strong>at</strong> vælge om. Dem er der nemlig en del af. Man<br />
kan også have en dispens<strong>at</strong>ion til studerende,<br />
som kommer fra familier med helt særlige sociale<br />
og økonomisk dårlige vilkår,« siger Bjarne<br />
Lundager Jensen.<br />
Selv om en re<strong>for</strong>m af <strong>SU</strong>-systemet kan<br />
medføre massive protester med klager om<br />
velfærds<strong>for</strong>ringelser, er det danske <strong>SU</strong>-system<br />
meget gunstigt set i intern<strong>at</strong>ional sammenhæng.<br />
»Vi har sammenlignet med Norge og Sverige<br />
et generøst <strong>SU</strong>-system. Det har vi også,<br />
selv om man fjerner det ekstra års <strong>SU</strong>-klip. Det<br />
vil stadig være et af ver<strong>den</strong>s mest generøse <strong>SU</strong>systemer,«<br />
siger Bjarne Lundager Jensen fra<br />
tænketanken DEA. B<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
1983 1992 2002 2012<br />
<strong>SU</strong> i Nor<strong>den</strong><br />
Danmark<br />
Island<br />
Norge<br />
Sverige<br />
Finland<br />
Stipendium<br />
67.064 kr.<br />
0 kr<br />
34.824 kr.<br />
23.007 kr.<br />
44.568 kr.<br />
St<strong>at</strong>slån<br />
34.314 kr.<br />
59.304 kr.<br />
52.235 kr.<br />
50.386 kr.<br />
26.783 kr.<br />
Kilde: Styrelsen <strong>for</strong> Videregående Uddannelser og<br />
Uddannelelsstøtte. sesstøtte Note: Tal er beregnet med udgangspunkt<br />
i en ugift, udeboende studerende, der er 20 år eller mere, som<br />
<strong>ikke</strong> har børn eller erhvervsarbejde og studerer ved en højere<br />
læreanstalt i hjemlandet.<br />
INFOGRAFIK / MF<br />
1996 – Seksårigt<br />
klippekort<br />
De studerende<br />
får tildelt <strong>SU</strong> i 12<br />
måneder mere,<br />
end deres studie<br />
er normeret til.<br />
1998 – Re<strong>for</strong>m<strong>for</strong>søg<br />
Daværende<br />
undervisningsminister<br />
Margrethe Vestager (R)<br />
<strong>for</strong>søger <strong>at</strong> skære<br />
eller fjerne <strong>SU</strong> til<br />
hjemmeboende. Intet<br />
flertal <strong>for</strong> beslutningen.<br />
2008 – Dobbeltklik afskaffes<br />
Ordningen, hvor studerende<br />
kunne spare <strong>SU</strong>-klip op <strong>for</strong> <strong>at</strong> få<br />
dem udbetalt som dobbeltklip til<br />
sidst i studie<strong>for</strong>løbet, afskaffes.<br />
Til gengæld øges fribeløbet, som<br />
afgør, hvor meget studerende<br />
må tjene oven i <strong>SU</strong>.<br />
2009 – Behov <strong>for</strong> re<strong>for</strong>m 2010 – Cafépenge<br />
2013<br />
Sk<strong>at</strong>tekommissionen<br />
anbefaler, <strong>at</strong> man ændrer<br />
<strong>SU</strong>-perio<strong>den</strong> fra seks til<br />
fire år.<br />
St<strong>at</strong>sminister Lars Løkke<br />
Rasmussen (V) siger i sin<br />
åbningstale, <strong>at</strong> han vil<br />
fjerne <strong>SU</strong> <strong>for</strong><br />
hjemmeboende.<br />
Forslaget gennemføres<br />
dog aldrig.<br />
– Tid til re<strong>for</strong>m?<br />
Den socialdemokr<strong>at</strong>isk<br />
ledede regering<br />
vil skære i <strong>SU</strong>.<br />
SEKTION 3 . MANDAG 14. JANUAR 2013. POLITIKO . BERLINGSKE . 05
Change language