Katalog over udgravninger 1987 (PDF-format) - Kulturstyrelsen

1. Kildedal
01.01.06 Helsinge
Boplads
Yngre bronzealder
sb. 31. På et bakkedrag og ned ad dets skråninger blev undersøgt en mindre del af en boplads fra sen
yngre bronzealder i form af langhuse og staklader, et hegn samt affaldsgruber. Pladsen blev ikke totalt
frilagt - den fortsætter videre imod syd, men ser ud til at være afgrænset imod nord, øst og vest. I alt
fremkom 2 langhuse, 2 staklader og dele af endnu 2 langhuse og mulige dele af endnu 4 huse/staklader.
Til hvert af de 2 langhuse har der hørt en såkaldt staklade. Knyttet til det ene langhus var der desuden et
hegn. Det ene langhus har været omtrent 15 m langt og 7,5 m bredt. Der var kun bevaret få væghuller,
men mellem de tagbærende stolper i det enkelte sæt var der ca. 4,5 m, men kun 4,0 m ved det østligste
sæt, dvs. snævrede en anelse ind ved østgavlen, og væggene ser ud til at have været beliggende 1,5 m
uden for de tagbærende stolper. De to vestligste sæt tagbærende stolper står tættere sammen end de
øvrige, der var 3,25 m imod 4,25 m. Der var et anseligt spænd i husets konstruktion såvel nord-syd som
øst vest, ja større end normalt. Dets orientering var øst-vest med en drejning imod syd. I hullet efter en
tagbærende stolpe blev fundet et lille depot bestående af 2 flintflækkesegl, 1 flintbor og enkelte
blokafslag liggende oven på 2 små, flade sten. I overfladen fremkom lige inden muldafrømning over
dette hus 1 flintflækkesegl som løsfund. Til dette hus hørte formentlig den ene staklade bedømt udfra
ligheder i stolpehulsfylden. Denne er orienteret øst-vest med en drejning imod syd og målt udfra de
tagbærende stolper, ingen væghuller var bevarede, 4,5 x 2,5 m. Det andet langhus har været ca. 16 m
langt og 4-5 m bredt. Af det fremkom 4 sæt tag bærende stolper og enkelte væghuller. Den indbyrdes
afstand mellem de 2 midterste tagbærende stolper var 2 m, men ved gavlene, 1,7 m, dvs. at huset har
snævret lidt ind ved begge gavle. Dets orientering var øst-vest. Også til dette hus har hørt en staklade,
som lå forskubbet 3 m imod syd og lidt længere imod vest. Det har haft samme orientering som
langhuset. Heller ikke af denne staklade var bevaret spor af væggene, kun 4 tagbærende stolpehuller.
Afstanden mellem disse tagbærende stolper målte nord-syd 2 m og øst-vest 6 m. Til dette hus og
stakladen har hørt et hegn, som blev iagttaget over omtrent 21 m i retningen øst-vest (tæt ved
udgravningsgrænsen imod syd), og det kan have fortsat videre imod vest uden for det afdækkede
område. I hegnet midt ud for langhuset var der en 1 m bred åbning, og her indenfor var der 2 sidehegn
med 4 meters mellemrum, som løb ind til huset. Den østligste af disse 2 rækker sidehegn startede netop
ved den østligste indgangsside, hvorimod den vestlige række lå forskubbet ca. 2,5 m vest for den
vestlige indgangsside. Ud over disse 2 langhuse og 2 staklader og hegnet blev der afdækket dele af
endnu mindst 2 langhuse, begge i form af den vestlige langside samt spor af enkelte tagbærende stolper
af endnu 5 huse eller staklader. På pladsen blev i alt konstateret 13 gruber, som stort set lå i området
lige udenfor husene. De var ikke særlige fundrige bortset fra en enkelt, der rummede et næsten helt
lerkar fra yngre bronzealder. Det betyder, at langhusene og stakladerne har ligget på en svag bakketop
og gruberne ned ad skråningen.Det første langhus kan, udfra et lille depotfund, formentlig dateres til
yngre bronzealder periode VI (evt. V). Da en hegnsstolpe skar en tagbærende stolpe i det første
langhus, og hegnet har hørt til det andet langhus, må dette hus være yngst af de to. Også i dette hus
fremkom enkelte lerkarskår, som muligvis giver en datering til yngre bronzealder. Sandsynligvis kan
hele bebyggelsen dateres til sen yngre bronzealder, dvs. periode VI.
GIM 3226
Bebyggelse - Yngre bronzealder
Arne Hedegaard Andersen
2. Alagergård
01.01.09 Ramløse
Boplads
Førrom./æ.rom.
sb. 81. På en svagt skrånende bakketop blev undersøgt 7 gruber formentlig udkanten af en boplads fra
førromersk - ældre jernalder. Gruberne var ret keramikrige. En af gruberne kan gennem
keramikmaterialet dateres til førromersk jernalder per. III og de øvrige til ældre romertid (evt. sen FRJ).
På det område, hvor gruberne var beliggende, bestod undergrunden af gult ler, hvorimod den lige
udenfor skiftede til stærkt gruset sand. Udfra disse iagttagelser må gruberne kunne tolkes som simple
lertagningsgruber
GIM 3225
Arne Hedegaard Andersen
Bebyggelse - Førromersk jernalder
Bebyggelse - Romersk jernalder