Katalog over udgravninger 2004 (PDF-format) - Kulturstyrelsen

262. Tvorup Skovhus
11.03.13 Vang
Selvvalgt forskning
Bebyggelse mv.
Nyere tid
I forbindelse med undersøgelsesprojektet forud for en eventuel Nationalpark Thy blev afdækket tomten
af Tvorup Skovhus, der blev opført i 1817 som bolig for den skovløber, der skulle holde øje med de
nystartede plantningsforsøg i klitten. Huset eksisterede til ind i 1890erne og var i sin bevarede længde
ca. 37 m lang og 5 m bred. I den vestlige ende var der en tilbygning mod syd, som var 10 m lang og 3
m bred. Det er dog ikke helt afklaret, om der har været flere byggefaser, og om alt således har været
under tag på en gang. Højst sandsynligt er der sket en gradvis udbygning af huset, hvor også de centrale
dele ser ud til at være ældst. Huset var bygget på en syld af kridtstensflager, de såkaldte bleger, der var
lagt direkte på sandet uden yderligere sokkel eller fundament. Væggene har formentlig også været
opført af bleger, som det har været skik ved vestkysten af Thy. Grundplan og indretning svarer godt til
andre samtidige huse i Thy.
THY 3975
Bebyggelse - Nyere tid
Charlotte Boje Andersen
263. Ginnerup
11.06.05 Heltborg
Vejanlæg
Boplads
Yngre bronzealder
Ved muldafrømning forud for vejforlægning registreredes stolpehuller og gruber fra yngre bronzealder.
I en grube fandtes skår af et større forrådskar med tapører ant. fra per. V.
THY 3967
Bebyggelse - Yngre bronzealder
Jens-Henrik Bech
264. Tygstrup II
11.06.12 Vestervig
Selvvalgt forskning
Boplads
vikingetid/ tidlig middealder
sb. 419. Fladeafdækning af et område på 860 m² nord for Vestervig Kirke. Der udgravedes
størsteparten af et Ø-V orienteret langhus med let buede langvægge min. 14,5 m langt og ca. 5 m bredt
fra vikingetiden. Huset er treskibet og har formentlig kun haft fire sæt tagbærende stolper. Det tolkes
som en del af et gårdsanlæg, hvor hovedhuset ant. skal findes indenfor uudgravet område syd for. I den
nordlige og østlige del af undersøgelsesområdet blev undersøgt 10 store cirkulære og ret dybe gruber
med stejle sider, der forsøgsvis tolkes som rødninggruber i forb. med hørproduktion. Denne tolkning er
ikke blevet understøttet af de makrobotaniske analyser, som er foretaget, men står alligevel som den
mest sandsynlige forklaring på grubernes anvendelse. Løsfund i fylden daterer gruberne til tidlig
middealder. En kulturlagsrest i den vestlige del af undersøgelsesområdet henføres til samme tid gennem
fund af brudstykker af kuglepotter med svaleredeører samt et skår af importeret Rouen-keramik fra 13
årh. eller første halvdel af 14. årh. På marken er tidligere med detektor fundet en halv pladefibula fra
yngre germansk jernalder og en del af en sølvbarre ant. fra vikingetid (jvnf. sb. 419, Vestervig sogn).
THY 3964
Tina L. Thurston
Niels Houe
Bebyggelse - Vikingetid
Bebyggelse - Middelalder
Kulturlag - Middelalder