Bornholmske missionshuse (PDF-format)

Bornholmske missionshuse
Temagennemgang 2001
Missionshuset Nazareth, Sandvig
Χ
Χ
Metodistkapel, Allinge
Evang.-luthersk missionshus, Allinge
Menighedshjemmet, Allinge
Χ
Evang.-luthersk missionshus, Rutsker
Evang.-luthersk Missionshus, Rønne
Baptist kapel, Rønne
ΧΧ
Metodistkirken, Rønne
Missionshuset Efrata, Østermarie
Valgmenighedskirken, Rønne
Katolsk kirke, Rønne
Baptistkirken, Åkirkeby
Katolsk kirke, Åkirkeby
Χ
Missionshuset Siloam, Svaneke
Χ
Χ Χ
Χ
Evang.-luthersk missionshus, Svaneke
Missionshuset Elim, Nexø
Missionshuset Salem, Bodilsker
Skov- og Naturstyrelsen
Miljø- og Energiministeriet
2001

Titel
Bornholmske missionshuse
Temagennemgang 2001
Udgivet af
Skov- og Naturstyrelsen
Miljø- og Energiministeriet 2001
Manuskript
Cand. mag. Allan Tønnesen, Skov- og Naturstyrelsen
Foto
Cand. mag. Allan Tønnesen, Skov- og Naturstyrelsen
Redaktion
Cand. mag. Allan Tønnesen, Skov- og Naturstyrelsen
Grafisk tilrettelæggelse
Fuldmægtig Boye Jensen, Skov- og Naturstyrelsen
Tryk
Skov- og Naturstyrelsen
Papir
Cyclus Office 90g (100% genbrug)
Oplag
200 eksemplarer
Henvendelse vedrørende publikationen
Miljø- og Energiministeriet
Skov- og Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
Telefon 39 47 20 00
Email: k14@Skov- og Naturstyrelsen.dk
Hjemmeside: www.sns.dk
2

INDHOLD
FORORD ............................................................................................................ 4
INDLEDNING ................................................................................................... 5
GENNEMGANG AF DE ENKELTE BYGNINGER........................................ 7
Baptistkapel, Lille Torv 8, matr.nr. 522 ............................................................. 8
Evangelisk-Luthersk Missionshus, Tværstræde 3, matr.nr. 505 b ................... 10
Valgmenighedskirken, Sankt Mortensgade 36, matr.nr. 426 am ..................... 12
Metodistkirken (Zionskirken), Østergade 16, matr. nr. 103 b.......................... 14
Sankt Hyacinthus Kirke, Østergade 59, matr. nr. 355...................................... 16
Evangelisk-Luthersk Missionsforenings hus, Krakgårdsminde, Krakvej 3 ..... 18
Evangelisk-Luthersk Missionshus, Nørregade 20, matr. nr. 50 o .................... 20
Metodistkapellet Bethesda, Nørregade 24, matr. nr. 48 m.fl............................ 22
Missionshuset ”Menighedshjemmet”, Pilegade 7 B, matr. nr. 211d m.fl., ...... 24
Missionshuset Nazareth, Bredgade 3, matr.nr. 58 b......................................... 26
Missionshuset Efrata, Almindingsvej 5, matr.nr. 98 n ..................................... 28
Missionshuset ”Siloam”, Kirkebakken 9, matr. nr. 26b ................................... 30
Luthersk Missionsforenings forsamlingshus, Klippegade 2, matr. nr. 138 b... 32
Missionshuset Elim, Nygade 1 A, matr.nr. 111 m ........................................... 34
Missionshuset Salem, Pederskervejen 8, matr.nr. 3 y m.fl............................... 36
Rosenkranskirken, Gregersgade 12, matr.nr. 387 p ......................................... 38
Baptistkirken, Svanekegade 17, matr. nr. 11 as m.fl. ....................................... 40
LITTERATUR.................................................................................................. 42
3

FORORD
Det har længe været kendt, at der er eller har været usædvanlig mange missionshuse
o.l. på Bornholm, i alt ca. 80, opført fra 1862 – med stor koncentration
i 1890’erne – og helt frem til vore dage. Skov- og Naturstyrelsen (Planstyrelsen)
lod derfor i 1990 foretage en foreløbig gennemgang af samtlige bygninger,
hvad enten de endnu var i brug eller nedlagt eller eventuelt afhændet. Denne
gennemgang blev foretaget af museumsinspektør Ann Vibeke Knudsen.
På grundlag af den foreløbige gennemgang er der i 2000 blevet udtaget 17 til
egentlig besigtigelse med henblik på eventuel fredning. Af disse blev to, Menighedshjemmet
i Allinge og ”Siloam” i Svaneke vedtaget indstillet til fredning
af Det Særlige Bygningssyn på Synets møde den 7. februar 2001.
Det er de 17 besigtigede bygninger, der præsenteres i denne temagennemgang.
4

INDLEDNING
Over hele landet opstod i 1830’rne og 1840’rne religiøse bevægelser, kaldet
vækkelser, der i opposition til den officielle kirke samledes om en inderligere
gudsdyrkelse, end den kirken kunne tilbyde. Disse bevægelser modtog inspiration
mange steder fra, men typisk opstod de omkring karismatiske skikkelser
som N.F.S.Grundtvig og Jacob Christian Lindberg. Kierkegaards teologiske
værker er udtryk for samme tendens, men i modsætning til de andre opstod der
ingen menighed omkring hans person. Efterhånden udskiltes forskellige retninger,
tildels under indflydelse udefra, ikke mindst fra Amerika, og der kunne i
samme lille by være forsamlinger repræsenterende 3, 4 eller 5 forskellige retninger.
Kendt er modsætningen mellem de ”glade” grundtvigianere og den mere
fordømmende Indre Mission. De sidste havde især tag i fiskerbefolkningen i
Vestjylland. Efterhånden kom andre ”fremmede” kirkesamfund til: baptister,
metodister, De sidste Dages Hellige og Jehovas Vidner.
På Bornholm var der i 1860’erne stærkt røre omkring præsten Peter Christian
Trandberg (1832-96). Hans stærkt følelsesladede forkyndelse bevirkede en
sand vækkelsesbølge særlig på Nordbornholm. Hans kritik af den officielle
kirke og præsterne medførte, at sognekirkerne blev lukket for ham, og han
dannede derfor i 1863 en bornholmsk frimenighed, der fra 1872 nærmede sig
grundtvigianerne. En tid stod Trandberg den bornholmske smed og lægprædikant
Chr. Møller (1834-1907) nær. Han havde dog svært ved at samarbejde og
rejste i 1882 til Amerika.
Det var Chr. Møller der stiftede Luthersk missionsforening i 1868. Han virkede
som missionær, vækkelsesprædikant og forfatter. Han var Trandbergs medhjælper
fra 1860, men brød med ham i 1867, hvorefter han stiftede sin egen
menighed, Luthersk Missionsforening. Han udgav forskellige månedsblade og
udsendte omrejsende lægprædikanter, der navnlig vandt tilslutning i København,
Nordsjælland, Vestjylland og Nordslesvig. Tilhængerne af bevægelsen
kaldtes Bornholmerne eller Møllerianerne. Forholdet til folkekirken var ofte
spændt, og også inden for bevægelsen kom det til svære brydninger. Bevægelsen
arbejdede oprindelig udelukkende for den indre mission, men fra 1911 optog
den også ydre mission på sit program.
Følgende menigheder inden for folkekirken findes eller har fandtes på Bornholm:
Indre Mission, fra 1854, fik stærk vækst fra ca. 1890 gennem sognepræst
J.Friis Hansens virke
Trandbergs Frimenighed, 1863- ca. 1872
Luthersk Missionsforening, Møllerianerne, fra 1868
Evangelisk-Luthersk Missionsforening, udbrydere fra Luthersk Missionsforening
1892
Grundtvigianere, valgmenigheden fra 1897
Uden for folkekirken:
Bornholms Baptistmenighed, fra 1848
Mormonerne, fra ca. 1850, virkede kun i få år
Den katolsk-apostolske kirke (Irvingianerne) fra 1879
Metodistmenigheden, fra 1891
5

Frimissionen, fra 1891
Adventismen, fra 1892
Frelsens Hær, fra 1893
Den romersk-katolske kirke, fra 1900
Jehovas Vidner, fra 1908
Pinsebevægelsen, fra 1916
Gennemgangen fra 1990 viste, at Indre Mission havde 23 missionshuse, Evangelisk-luthersk
Mission 23, baptisterne 11, metodisterne 5, Pinsebevægelsen
(De sidste Dages Hellige) 5, Adventkirken 2, Jehovas Vidner 2, Frimissionen
1, Den apostolske kirke 1, hvortil kommer 2 valgmenighedskirker og 3 katolske
kirker og kapeller. Den viste også en forbavsende sammenklumpning på
enkelte lokaliteter; i Rønne var der således 17 (enkelte retninger havde flere
mødesale), i Nexø 6, i Allinge 4, men især er det overraskende, at et ganske lille
fiskerleje som Tejn også havde 4, nemlig Indre Mission, Luthersk Missionsforening,
Adventkirken, og Philadelphia menighed.
I dag er de fleste af disse menigheder hensygnende, flere er slået sammen, og
mange af forsamlingsbygningerne er blevet afhændet og benyttes som (ferie)boliger.
Aktiviteten hos de tilbageværende er typisk et møde hver anden
uge med en deltagelse på 15-20 ældre mennesker. Det må forudses, at de fleste
menigheder og deres mødesale er nedlagt i løbet af en generation.
Der kan udskilles nogle typer inden for de i 2000 besigtigede bygninger:
• Kirkebygninger med tårn og alter
• Monumentale missionshuse i byerne
• Uprætentiøse, beboelseshuslignende bygninger i byerne
• Monumentale missionshuse på landet
• Uprætentiøse, beboelseshuslignende bygninger på landet
De to bygninger, der blev indstillet til fredning repræsenterer to af de oftest forekommende
af disse typer: de monumentale missionshuse i byerne (Menighedshjemmet
i Allinge) og de uprætentiøse, beboelseshuslignende bygninger i
byerne (”Siloam” i Svaneke).
6

GENNEMGANG AF DE ENKELTE BYGNINGER
7

Rønne, Baptistkapel, Lille Torv 8, matr.nr. 522
Ejer: Baptistmenigheden
Torvegade
Χ
Baptist kapel
Lilletorv
Damgade
Bygningen er opført 1888 af arkitekten Mathias Bidstrup. Den har en monumental
gavlfacade mod Lille Torv med en plads foran. Facaden er af røde sten i
vandrette mønstre afvekslende med bånd af gule sten på kant. Derudover er der
rig anvendelse af sandsten: om portalen og det spidsbuede dobbeltvindue herover,
kvaderbånd langs hjørnerne, gavlafdækningen samt den øverste gavltrekant
med tætsiddende, spidsbuede vinduesåbninger. Porten er en lys revleport
med kunstfærdigt smedede hængsler og et broncehåndtag udformet som en
drage. Porten flankeres af lygter på broncefatninger fastgjort i murværket.
Salsbygningen bag gavlfacaden er en enkel sadeltagsdækket bygning i røde
sten, hvis oprindelige udstrækning angives af en række murede støttepiller.
Mellem pillerne er der store spidsbuede vinduer med nye glasmalerier. Bygningen
er senere forlænget med en beboelsesdel i røde sten med gule murstensbånd,
men uden støttepiller. Baggavlen har dannebrogsvinduer i begge etager
samt to skorstene, der forenes og udmunder i en fælles skorstenspibe midt i
gavlspidsen. Taget er af røde teglsten, der over boligdelen har ovenlysvinduer.
Indvendig har salen oprindelig været orienteret med et korparti ved salens baggavl,
men hele indretningen er nu drejet 45 grader, således at et nyt, langt alterbord
er placeret langs den ene langvæg, ligesom nye bænke af lys eg også er
orienteret i salens længderetning. Nyt murstensgulv. Tilbage af den oprindelige
indretning er et pulpitur med balustre af træ over indgangen i den ene gavl samt
store, gamle lysekroner.
8

Rønne, Evangelisk-Luthersk Missionshus, Tværstræde 3, matr.nr. 505 b
Ejer: Evangelisk-Luthersk Missionsforening
Store Torvegade
Χ
Tværstræde
Evang.-luthersk Missionshus
Nørregade
Bygningen er opført 1899 med Mathias Bidstrup som arkitekt. Det er en
grundmuret bygning i røde sten med gavlen mod gaden. Indgangspartiet er
fremspringende i forhold til resten af facaden. Det har tilhugget granitsokkel og
herover fire rækker granitvadre på begge sider af den dobbelte indgangsdør
(nyere). Herover råglasvinduer i tilhugne granitindfatninger. Over dørpartiet
med sidevinduer er et langt granitbånd med indhugget og forgyldt frakturindskrift:
”Evangelisk-luthersk Missionsforening”. Herover et muret parti med
fladbuede nicher adskilt ved snoede enkelte og dobbelte søjler. I nicherne er
der indsat motiver af farvet og glaseret keramik: i midten en ung hyrde med får
i et landskab, flankeret af to engle. De keramiske dele er leveret af fajancefabrikken
”Søholm”, som da ejedes af familien Wolffsen, der havde en nær tilknytning
til missionsforeningen. Indgangspartiet er afdækket med et par rækker
”munke og nonner”. Herover et stort spidsbuet vindue og øverst i gavltrekanten
tre smalle vinduesåbninger.
Midtpartiet flankeres af to korte sidepartier med tage parallelt med gaden. Midt
på de smalle gadesider er isat stjerneformede felter af lys sten (eller keramik?).
I gavlene flere småvinduer. Bagved fortsætter gavlbygningens tag over salen.
Murene her er uden udsmykninger, men har store fladbuede vinduer til salen.
Det sidste fag er en forlængelse fra 1962. Tagene er lagt med røde tagsten.
Bygningen er velholdt.
I det indre er der nærmest indgangen en forstue og et trapperum; derpå en lille
sal på tværs af bygninger, og derpå den store sal i bygningens længderetning og
med fladt loft. Hele den indre indretning med talerpodie, pulpitur, stolerader,
fyrkælder m.m. er fra ombygningen i 1962. Bygningen blev svært skadet under
bombardementet i 1945, men blev hurtigt istandsat.
10

Rønne, Valgmenighedskirken, Sankt Mortensgade 36, matr.nr. 426 am
Ejer: Bornholms Museum
Lille Madsegade
Sct. Mortensgade
Χ
Valgmenighedskirken
Bygningen er opført 1899-1900 af H.P.Bidstrups byggeforretning med Mathias
Bidstrup som arkitekt. Bygningen er et gavlhus opført af granit med et tårn til
venstre for indgangspartiet og en kort sidefløj til højre. Underfacaden er af store
granitkvadre, overfacaden af granitbrudsten i uregelmæssig muring. Midt på
facaden er en rundbuet indgang med rødmalede og udskårne fyldingsdørfløje.
På hver side er billedkvadre med stiliserede blomster. Over indgangen er en
glathugget granitoverligger med indhugget indskrift: ”Herren skal bevare din
udgang og din indgang”. Granittympanon med Christogram, stiliserede bølger,
blade og blomster samt en due. Rundbuen er sat med tilhugne kvadre og herom
en frise, hvori indgår blomster i farvet og glaseret keramik. I gavltrekanten et
kvaderindrammet vinduesbånd med tre blysprossede vinduer. Øverst en udskåret
træstang med et kors; som vederlag for stangen er indsat et granithovede.
Stangen og de udskårne vindskeder er rødmalede. Selve kirkebygningen har
tag af røde teglsten, tårnet har højt, skiferdækket pyramidetag.
Til venstre for tårnet er en kirkebolig med kamtakket granitgavl mod gaden, resten
er i bindingsværk. Der er adgang fra kirken til boligen.
I 1976 ophørte menighedens brug af bygningen. Den overgik til Bornholms
Museum, der har indrettet den til museumsmagasin i to etager. Alter, prædikestol,
pulpitur og vægdekorationer er bevaret, men tildels skjult bag plader og
magasinreoler. Indretningen er sket uden egentlige bygningsmæssige indgreb
og ville i givet fald ret let kunne fjernes igen.
12

Rønne, Metodistkirken (Zionskirken), Østergade 16, matr. nr. 103 b
Ejer: Metodistkirken
Lilletorv
Damgade
Østergade
Χ
Metodistkirken
Kirken er opført 1917-18 ved arkitekt Ove Funch-Espersen. Den er et gavlhus,
der rækker fra Østergade til baggaden Slippen. Mod Østergade er selve kirken
trukket et par meter tilbage, således at der dannes en lille forplads mellem tårnet
til højre og en mindre kamtakket tilbygning til venstre. Bygningsanlægget
er opført af rødflammede bornholmske mursten, der for facadens og tårnets
vedkommende er dækket med grå puds. Tagene er af røde teglsten. Kirkegavlen
mod Østergade har et stort spidsbuet vindue i flerleddet spejl; i gavltrekanten
fire små spidsbuede vinduer adskilt af frisøjler. Adgangen sker gennem en
spidsbuet dobbeltdør i mangeleddet spejl i tårnet. I tårnets klokkestokværk er
der på hver af de fire sider lydåbninger udformet som tre spidsbuer adskilt og
båret af to frisøjler. En mindre dør svarende til hovedindgangen findes i tilbygningen
til venstre.
Bygningens sider er inddelt med murede støttepiller, hvorimellem der er spidsbuede
jernvinduer. Baggavlen har en segmentformet udbygning til kirkens kor
samt i tagetagen tre vinduer. To store kviste i tagets ene flade.
Husets hovedtrappe er i tårnet. Herfra er der adgang til kirken, der har fladt,
mørkt bjælkeloft og er indrettet traditionelt med korrunding med alter, prædikestol
og døbefont, i kirkerummet orgel og mørklakerede træbænke på hver
side af midtergangen samt pulpitur i den bageste ende. Rummet under pulpituret
er adskilt fra kirkerummet ved en glasvæg. Over kirken er der bolig for
præsten og forskellige menighedslokaler. I bygningens ene hjørne, ved siden af
korrundingen er der en bagtrappe.
14

Østergade
Rønne, Sankt Hyacinthus Kirke, Østergade 59, matr. nr. 355
Ejer: Den katolske kirke
Χ
Katolsk kirke
Voldgade
Kirken er opført 1923-24 af hollandske dominikanere som led i et projekteret
større klosteranlæg, der imidlertid aldrig blev opført. Det er et gavlhus i røde
sten og med rødt tegltag. Midtfor på gavlen er et kamtakket våbenhus med en
spidsbuet dobbelt fyldingsdør. På hver side er der foroven indsat cirkulære terrakottaplader
med Jesusmonogram og Christogram. Øverst i gavlspidsen er
indsat et våben for Redemptorordenen, der overtog den katolske sjælesorg på
Bornholm 1972-85. Selve kirkegavlen har på hver side af våbenhuset et spidsbuet
vindue, der er blevet tilmuret inden for de sidste 10 år. Herover en spidsbuefrise
or et kraftigt profileret bånd afdækket med skråtstillede klinker, der
samtidig fungerer som sålbænk for fire smårudede vinduer i bygningens overetage.
I midten en muret roset. Herover et spinklere bånd og to vinduer i tagetagen.
Facaden afsluttes med en trappegavl kombineret med spidsbuede blændinger.
På siderne er der spidsbuede kirkevinduer i underetagen og smårudede vinduer
i overetagen. Baggavlen har en del uregelmæssigt anbragte vinduer, de to øverste
med spidsbuet spejl. Mellem de to etager er et kraftigt profileret bånd. Til
højre for kirken er der en mur med en spidsbuet, kamtakket indgangsdør og til
venstre en senere opført garage.
Kirkerummet er rektangulært og fladloftet med smallere, retkantet kor. Mørklakerede
bænke på hver side af midtergangen. I øvrigt er alt inventaret fornyet
1968/69, herunder alteret, der er fritstående på en muret fod. Overetagen er
indrettet til præsteboliger. På det åbne loft er der en klokkestol, opsat 1967 med
en klokke støbt af H.H.Jahnn 1928.
16

ej
Rutsker, Evangelisk-Luthersk Missionsforenings hus, Krakgårdsminde,
Krakvej 3
Ejer: Louise Bjørn-Andersen
Χ
Evang.-luthersk missionshus
Krakvej
Bygningen er opført 1905. Det er et beskedent, grundmuret, hvidkalket hus
med rødt tegltag, ensomt beliggende i det åbne land, og tilbagetrukket fra vejen.
Forsiden har fem regulært anbragte fladbuede dannebrogsvinduer. Indgangen
er fra bagsiden, hvor døren er i 2. fag fra vest. De øvrige fire fag har vinduer
svarende til forsidens. I vestgavlen er der 2 vinduer til tagrummet. Kun
den store afstand mellem vinduer og tagfod og den kraftige, toleddede gesims
viser, at det ikke er et helt almindeligt beboelseshus. I tagryggen en nyere skorstenspibe.
Bag bygningen er et lille udhus af simpelt bindingsværk med sorte stolper og
hvide tavl samt fladt tag af pandeplader.
Indvendig er der i vestenden forstue, køkken og en lille sal. Resten af huset (3
fag) rummer den store sal, der har fladt bjælkeloft og oplukkelige træpaneler
mellem store og lille sal. Indtil for få år siden var missionshuset intakt med talerstol,
klaver og to rækker løse bænke. I dag er kun nogle få bænke bevaret,
og store sal benyttes nu som stue, mens lille sal er spisekøkken, og det gamle
køkken er soverum. Huset anvendes som sommerbolig.
18

Allinge, Evangelisk-Luthersk Missionshus, Nørregade 20, matr. nr. 50 o
Ejer: Evangelisk-Luthersk Missionsforbund, Allinge
Møllestræde
Χ
Metodistkapel
Nørregade
Χ
Evang.-luthersk missionshus
Rosengade
Missionshuset er opført 1895 og er stadig i brug. Det er en enkel, enetages
bygning beliggende i gadeflugten. Den er opført af rødflammede, klinkelignende
mursten til gaden, mens de andre sider er af gulflammede sten. Facaden
er inddelt i seks regulære fag, hvoraf det sydligste er indgangsdøren, hvortil der
fører fem granittrin og et enkelt smedejernsgelænder. Døren er en ny bejdset og
lakeret fyldingsdør. Soklen fremtræder som puds udformet som fire rækker
sandstenskvadre. Vinduerne er hvidmalede dannebrogsvinduer. Under vinduerne
er der spejlblændinger. Kraftig tandsnitgesims i flere led. Soklen under resten
af huset er råt tilhugne granitsten. Bagsiden har vinduer svarende til forsidens;
i det 3. fag fra syd er der en redningsdør ind til store sal. Kraftig mangeleddet
taggesims. Gavlene har to smalle bånd af røde sten i gesimshøjde samt
en cirkulær glug øverst i gavltrekanterne. Mod syd er der desuden to vinduer til
tagetagen. Rødt tegltag med en skorstenspibe.
Indvendig er der forstue med trappe, køkken, lille sal samt store sal. Oplukkelige
fyldingsdørfløje mellem store og lille sal. Store sal har bræddeloft der går
op i tagkonstruktionen. Der har oprindelig været åbent pulpitur i sydenden,
men det er nu lukket med plader. Nordgavlen har brystpaneler og en malet dekoration
bag talerstolen, der synes at være oprindelig. Nye, løse, polstrede stole
har afløst de oprindelige bænke.
20

Allinge, Metodistkapellet Bethesda, Nørregade 24, matr. nr. 48 m.fl.
Ejer: Jørgen Thomsen
Møllestræde
Χ
Metodistkapel
Nørregade
Χ
Evang.-luthersk missionshus
Rosengade
Kapellet er opført 1918. Det er beliggende på hjørnet af Nørregade og Toldbodstræde
med gavlen, der er bygningens hovedfacade, ud mod Nørregade.
Den står pudset og hvidmalet over en sokkel af granit. Midtfor på gavlen er
indgangen, en nyere dobbeltdør med fyldinger og glas. Den rundbuede indfatning
er muret i røde sten med vederlagssten og slutsten i puds. Herover står
med metalbogstaver ”Bethesda”. Herover to vinduer, der indgår i en korsdekoration
og frise i røde sten langs gavlafslutningen. Bygningen er på fem fag,
hvoraf det nærmest Nørregade er enrammet og de øvrige torammede; alle i
kurvehanksbuet spejl og med sålbænke af røde mursten. I sydsiden er 2. fag fra
Nørregade en dør. Taget er af røde teglsten. For 10 år siden var skorstenen
fjernet, men er nu retableret.
Indvendig er den oprindelige rumindretning med forstue, køkken og sal bevaret,
men alt oprindeligt udstyr er borte. Der er indrettet en bolig i tagetagen,
mens salen benyttes som mødested for dartklubben ”Wild Arrows”.
22

Allinge, Missionshuset ”Menighedshjemmet”, Pilegade 7 B, matr. nr. 211d
m.fl.,
Ejer: Kirkelig Forening for Indre Mission
Pilegade
Χ
Menighedshjemmet
Vestergade
”Menighedshjemmet” er opført 1889 som forsamlingsbygning for hele menigheden
– de der samledes i kirken hver søndag. Sognets præst samlede penge
ind og fik huset rejst, men efter få år var der problemer med at få det til at fungere,
og Indre Mission overtog huset. Det er en stor rødstensbygning med langsiden
mod gaden, højt beliggende bag en smal grønning. Den har pudset sokkel,
og facaden er inddelt i fem fag, hver med et stort rundbuet støbejernsvindue.
Fagene er inddelt med murede pilastre og har en leddelt trappefrise under
taget, der er lagt med skifer. I nordgavlen er der to skorstene. Vestsiden har
samme type vinduer som østsiden, men med enklere murede detaljer. Ved sydgavlen
er der senere tilbygget en indgangsbygning i samme stil som den oprindelige
bygning. Over indgangsdøren er der en stenplade med indskriften: ”Menighedshjem
1889”.
I det indre er der to sale, en stor og en lille, der ved skydedøre kan sættes i forbindelse
med hinanden. Store sal har tøndehvælvet bræddeloft, høje paneler
samt en hvidmalet talerstol, formentlig oprindelig. Nye løse, polstrede stole har
afløst de oprindelige bænke. Over lille sal er der et pulpitur, der har kunnet
lukkes af til et selvstændigt rum ved lemme. Aflukningen er nu permanent.
24

Sandvig, Missionshuset Nazareth, Bredgade 3, matr.nr. 58 b
Ejere: Gurli og Ole Nielsen, Jorunn og Allan Tind
Bredgade
Strandvejen
Χ
Missionshuset Nazareth
Hammershusvej
Missionshuset blev opført 1894 som ”Bede- eller Forsamlingshus” for Indre
Missions tilhængere i sandvigområdet. Det er et gavlhus, der står på et stærkt
skrånende terræn, hvilket sammen med den monumentale ydre udformning gør
det meget iøjnefaldende i bybilledet. Det er opført af bornholmske rødflammede
sten på en sokkel af råt tilhuggen granit, der mod øst er så høj, at der her er
en række kælderrum med vinduer. Hovedfacaden er sydgavlen, der har hjørnepilastre
søm støtte for den savsnitsprydede gavlgesims. Indgangspartiet indrammes
af lisener fra sokkel til gesims. Herimellem er der en rundbuet døråbning,
hvortil fører en trappe på fem granittrin. Den tofløjede, grønmalede indgangsdør
er den oprindelige, med fyldinger og udskæringer. Over indgangen er
et rundbuet spejl med et vinduesparti bestående af tre smalle rundbuede
jerbvinduer. Langsiderne er på fem fag med rundbuede spejl hvori store støbejernsvinduer
samt i hver side en dør, den i nordsiden er sekundær. Under taget
savsnitsgesims. Taget er af skifer med to ovenlysvinduer; i hver ende en skorstenspibe
med rør gemt i murtykkelsen.
Indvendig var huset indrettet med to små kamre på hver side af forstuen samt
en fire fag stor sal med malet bræddeloft op i tagkonstruktionen samt pulpitur. I
1977 ophørte brugen af bygningen som missionshus, og det har siden været
benyttet som sommerbolig. Rummene står i det væsentlige uændret, dog er
pulpituret og rummet herunder indrettet til fire værelser. Talerstol og bænke er
fjernet og en dekoration på nordvæggen overmalet. Tilbage er en stor kakkelovn
i salens nordvestlige hjørne.
26

Østermarie, Missionshuset Efrata, Almindingsvej 5, matr.nr. 98 n
Ejer: Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark
Godthåbsvej
Almindingensvej
Χ
Missionshuset Efrata
Svanekevej
Missionshuset er opført 1931. Det er af rødflammede bornholmske mursten på
sortmalet sokkel med gavlen mod gaden. Der er seks fag dannebrogsvinduer til
begge sider (ikke originale). Indgangen er i gavlen mod gaden, hvor der er et
lille vindfang med spidsbuet åbning. Døren er en rødmalet, dobbelt fyldingsdør
med overvindue. Herover er der malet med fraktur ”Efrata”. I gavlen over
vindfanget er der to hvidmalede dannebrogsvinduer.
I det indre er bygningen indrettet med forstue med trappe samt køkken i faget
nærmest indgangen, dernæst en lilkle sal i to fag og endelig store sal i de sidste
tre fag. Der er to sæt fløjdøre mellem store og lille sal. Lille sal har fladt listebeklædt
loft, store sal har loft, der går op i tagkonstruktionen, også listebeklædt,
ligesom bagvæggen er beklædt med nye plader, der imiterer egetræ. Talerstolen
er gammel (ser ældre ud end 1931) og er stafferet med gråt, hvidt,
rødt og guld. Nye polstrede stole i store sal, gamle træbænke i lille sal. I tagetagen,
over lille sal, er der en lille bolig, beregnet på omrejsende prædikanter.
28

Svaneke, Missionshuset ”Siloam”, Kirkebakken 9, matr. nr. 26b
Ejer: Svaneke menighedsråd
Madvigsgade
Postgade
Klippegade
Χ
Evang.-luthersk missionshus
Kirkebakken
Vestergade
Χ
Missionshuset Siloam
I 1897 lod pastor N.C.Hansen med flere ejere den hidtidige bygning på stedet
nedrive og i stedet opføre den nuværende bygning ”indrettet til forsamlingshus
eller missionshus, for tiden for Indre Mission”. Bygningen, der står ganske som
ved opførelsen, er en enetages, grundmuret længe med langsiden langs gaden.
Den er pudset og hvidkalket og har profileret taggesims. Der er mod gaden fem
vinduesfag med forsænkede felter under vinduernes sålbænke, hvori to ”fyldinger”
med ørehjørner. Vinduerne har ”T-poste” og er muligvis nyere. Nærmest
sydgavlen er der et støbt metalskilt med navnet ”Siloam”. Bagsiden har
også fem fag, hvoraf den midterste er en redningsdør fra store sal. Indgangsdøren
i bygningens sydgavl er en ny rødmalet fyldingsdør i et fladbuet murhul.
Øverst i begge gavle er der en cirkelrund glug med støbejernsvindue. Herunder
er der i sydgavlen et trerammet gavlvindue. Taget er af røde teglsten med en
hvidkalket skorstenspibe samt ved hver af gavlene et kors af jern.
Indvendig er der i de to sydligste fag mod øst forstue/trappe og køkken. I de tilsvarende
fag mod vest er bygningens lille sal, der ved tre dørfløje kan slås
sammen med store sal. Denne består af de sidste tre fag i hele bygningens dybde.
Den har tøndehvælvet træloft med tværgående trækbånd af jern. Der er en
hvidmalet, oprindelig talerstol ved nordvæggen. På væggen bagved er malet et
kors og indskriften ”Det er fuldbragt”. Over vinduerne er malet symbolske motiver,
såsom lysestage, timeglas m.v. I rummet står løse, gråmalede bænke, der
synes at være oprindelige.
Bygningen er i 2000 solgt af Indre Mission til Svaneke menighedsråd.
30

Svaneke, Luthersk Missionsforenings forsamlingshus, Klippegade 2, matr.
nr. 138 b
Ejer: Luthersk Missionsforening
Madvigsgade
Postgade
Klippegade
Χ
Evang.-luthersk missionshus
Kirkebakken
Vestergade
Χ
Missionshuset Siloam
Bygningen er opført 1907 i grundmur med langsiden mød gaden. Den er gulmalet
og har tag af rød tegl. Soklen er pudset og gråmalet. Facaden, der har
højde svarende til to etager, er inddelt i fire høje vinduesfag. Vinduerne er høje,
rundbuede salsvinduer af træ, i et tilbagetrukket parti over soklen.
Indgangen er fra nordgavlen, der er inddelt i tre tilsvarende rundbuede blændinger,
hvoraf den midterste går helt op i gavlspidsen. I denne blænding er døren,
der har en ny, teglhængt overdækning, herover et torammet trævindue i
hver af de overliggende etager. Over det øverste står årstallet ”1907”. I de to
andre blændinger er der torammede vinduer i 1. sals højde. Bagsiden er udformet
på samme måde som facaden, dog med en redningsdør i 3. fag fra nord.
Sydgavlen har to torammede vinduer i tagetagen.
Gavlen er sammenbygget med et mindre hus, der oprindelig har hørt til en naboejendom,
og hvor der nu er indrettet toilet og ungdomssal.
Indvendig er der en stor forstue med nyere trappe. Derefter salen i 3½ fag, højloftet,
men med fladt loft dakket med gipsplader. Omløbende galleri til tre sider
(dog lukket over indgangen). Skråkantet talerstol med gelænder til begge sider
med dokkebalustre. Salen og inventaret er holdt i farverne gråt, hvidt, rødt og
lyseblåt. Nye, polstrede stole. Enkelte gamle bænke på pulpituret. Over indgangspartiet
er der indrettet et nyt køkken.
Bygningen er for få år siden blevet gennemgribende istandsat, hvorunder bl.a.
det oprindelige tag af cementtagsten blev udskiftet.
32

Nexø, Missionshuset Elim, Nygade 1 A, matr.nr. 111 m
Ejer: Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark
Bryggeristræde
Χ
Missionshuset Elim
Nygade
Kirkestræde
Missionshuset er opført 1897 som en høj salsbygning med gavl og hovedfacade
mod gaden. I midtpartiet, der er fremhævede med murede bånd og lisener, er
der to nyere indgangsdøre med lunetter i støbejern over. Herover er der to
rundbuede støbejernsvinduer i retkantet spejl, og øverst et felt med frakturindskriften:
”Elim 1897”. Mellem bygningens to etager løber om gavlen og begge
langsider en murstensfrise. Langsiderne har i underetagen otte spidsbuede jernvinduer,
koblet to og to, og i overetagen fire mindre, spidsbuede jernvinduer,
alle i retkantede spejl. Hovedgesims med muret frise. Baggavlen er uden udsmykning
og hvidmalet; der er spor af en tilmuret døråbning. Taget er inden for
de sidste ti år udskiftet fra cementtagsten til rød tegl.
Indvendig er bygningen indrettet med en forstue med ny trappe, køkken, en lille
sal på et (to) fag, og en stor sal på tre (seks) fag. Lille sal har fladt, pladebeklædt
loft og står ved flere sæt fløjdøre i forbindelse med store sal. Store sal har
stor højde, fladt loft med gipsplader samt omløbende galleri til tre sider med
gitterværk, der illuderer drejede balustre samt udskårne søjler. Talerstolen er
med skrå kanter foran hvilke der er snoede søjler. På væggen bag talerstolen er
der et forgyldt kors. Rummet er holdt i blåt, hvidt og gult. Rummet over lille
sal er nyindrettet med bl.a. en ungdomssal.
34

Bodilsker, Missionshuset Salem, Pederskervejen 8, matr.nr. 3 y m.fl.
Ejer: Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark
Rønnevej
Pederskervejen
Χ
Missionshuset Salem
Missionshuset er opført 1905. Det er en grundmuret bygning af røde sten i én
etage og med heltag af bølgeeternit. Pudset og hvidmalet sokkel under hele huset.
Hovedfacaden er den nordlige langside, der midtfor har en ny indgangsdør
med lunette over. Indgangspartiet markeres af murede liséner, og på hver side
af dem er der fire dannebrogsvinduer, Herover treleddet, muret gesims. Bagsiden
er udformet på samme måde, dog uden indgangsdør. I østgavlen, der er
pudset og rødkalket, er der en redningsdør. Øverst i gavltrekanten er der en cirkulær
glug. Der har formentlig oprindelig været tre skorstenspiber på huset; nu
er kun den ene samt soklen til en anden bevaret.
Indvendig er der forstue med trappe, køkken, bolig til en prædikant, lille sal
samt store sal. Store sal har gipspladebeklædt loft, der går op i tagkonstruktionen.
Gammel talerstol, nye stole. På væggen bag talerstolen et stort trækors.
36

Åkirkeby, Rosenkranskirken, Gregersgade 12, matr.nr. 387 p
Ejer: Ansgarstiftelsen, København
Birgersvej
Gregersgade
Χ
Katolsk kirke
Jernbanegade
Den katolske kirke er opført 1932 som afløser for et kapel fra 1917. Den blev
opført af murermester Albert Andersen, Åkirkeby, efter en hollandsk tegning
tillempet danske forhold af Th.J.M. Zoetmulder, katolsk præst i Åkirkeby
1916-53, der også bekostede opførelsen.
Kirken er opført i gotisk stil af røde sten på sokkel af tilhugne granitsten og
med tag af rød tegl. Hovedfacaden er gavlen mod gaden, der har en spidsbuet,
mangefalset portal med dobbeltdør, i hvis fyldinger der er udskårne evangelistsymboler.
Over portalen er der et cirkulært vindue, og den flankeres af 2 x 2
spidsbuede vinduer. Gavltrekanten har kamtakker, spidsbuede dobbeltblændinger
og i midten et stort spidsbuet vindue. Til højre for portalen, nær soklen er
indsat kirkens grundsten, af sandsten, med indskriften: ”J.M. (kors) J.D. / Primum
Lapidem / Posuit / P.fr. Th.A.Zoetmulder O.P. Parochus/ 20.VI - 1931”.
Ved gavlens venstre hjørne er opført et højt tårn med spidsbuefriser og stejlt
pyramidetag af rød tegl. Langsiderne har høje spidsbuede vinduer, grupperet
tre og tre, det midterste større end de andre. Under taget spidsbuefrise. Det
smallere kor på østgavlen har et tilsvarende sæt vinduer, men større, og med
glasmalerier (Golgatha). Korets gavl er kamtakket og med spidsbuefrise.
I det indre står kirken hvidkalket. Den har fladt kassetteloft og spidsbuet korbue
samt pulpitur i vest. Fritstående oprindeligt alterbord (oprindelig med en
altertavle, der nu står på loftet). Mørkbejdsede og lakerede stolestader. Døbefont
af kalksten. Udskårne døre og skabe fremstillet i Gent. Store lysekroner af
udskåret træ.
I tilknytning til kirken er opført en præstebolig, der nu benyttes som menighedslokaler.
38

Åkirkeby, Baptistkirken, Svanekegade 17, matr. nr. 11 as m.fl.
Ejer: Lumek Aps. V/ Ejnar Toft Kofoed
Jernbanegade
Saxesgade
Svannekegade
Χ
Baptistkirken
Damgade
Kirken er opført 1925 som en salsbygning i røde sten og med rødt tegltag. Den
kamtakkede gavl mod gaden (syd) har en mangefalset, rundbuet indgang med
døbbeltdør af vandrette egeplanker. Over døren et muret, hvidkalket spejl,
hvori der tidligere stod med metalbogstaver :”Baptistkirke”. På hver side er en
smal, hvidkalket blænding, formentlig oprindelig vinduer. Over portalen smalle,
rundbuede, hvidkalkede blændinger.
Langsiderne er ved to støttepiller inddelt i tre afsnit. I det midterste er der i
hver side tre store rundbuede støbejernsvinduer. I de to yderste er der i hver
etage to små tætsiddende vinduer (nærmest nordgavlen tilmurede); i det nordligste
fag mod vest en indgangsdør.
Indvendig er der en forstue med trappe til pulpituret, en stor sal samt nærmest
nordgavlen en lille sal og trappe til kælder med køkken og en lejlighed i tagetagen.
I store sal, der har fladt bjælkeloft, er der en talerstol med tremmeværk
af lyst, lakeret træ og bag denne et rundbuet spejl med en bred fløjdør ind til
lille sal og herover et pudset felt med indskriften: ”Det er fuldbragt”.
Bygningen er for få år siden afhændet til en entreprenør, der har planer om at
indrette den til fire lejligheder.
40

LITTERATUR
M. Neiendam, Frikirker og Sekter. 1948, 236 ff.
Levy Blang, Det kirkelige liv på Bornholm, Kbh. Stifts årbog 1942-43, 1944.
167-73.
Vilhelm Kolthoff Nielsen: Religiøse strømninger, Bogen om Bornholm,
Åbenrå 1957.
Bevaringsplan Svaneke, Nat. Mus. 1969.
Kilder til Svaneke Bygningshistorie, Nat. Mus. 1969.
Historiske huse i Aarsdale Fiskerleje, Nat. Mus. 1980.
Historiske huse i Listed Fiskeleje, NM og BM 1981.
Huse i Aakirkeby, Planst. Og Åkirk. Kom. 1989.
Huse i Sandvig, Planst., BM, All-Gud. Kom. 1989.
Nielsen, Niels: En by vokser til, Rønne 1959.
Hansen, Werner: Inde i Landet, Aakirkeby 1969.
Dam, Gg.L. og H.K. Larsen, Aakirkeby 1346-1946, Aakirkeby 1951.
42