November 2005.pub - Ny Holte Skole

Skolebestyrelsesvalg
Af Merethe Skov
I dette skoleår, nærmere bestemt den 9. marts skal der foretages valg af forældrerepræsentanter
til skolebestyrelsen.
Nærmere orientering om det kommende valg, herunder hvad man skal foretage
sig, hvis man ønsker at stille op som kandidat, vil i den nærmeste tid blive udsendt
fra skolebestyrelsen.
Skolebestyrelsen er øverste myndighed på skolen. Det siger derfor sig selv, at det
er en instans, der betyder meget for skolen i forhold til at udstikke overordnede
rammer og politikker på en række områder for skolens virksomhed.
I folkeskoleloven er skolebestyrelsens arbejdsområde udformet på flg. måde: Skolebestyrelsen
fører tilsyn med skolens virksomhed, fastsætter principper for sko
Skolebestyrelsesvalg 1
Nyt fra kontoret 3
5.A’s Lejrskole i Ribe 4
Reading Recovery 7
4.B’s tema-/faguger 8
Indlæg fra 4.A 9
Konkurrence 11
Minitennis 12
Kalender 14
lens virksomhed, godkender skolens målsætningsarbejde
og udviklingsplan, herunder Virksomhedsplanen,
skolens budget og økonomi,
fordeling af de tildelte ressourcer, undervisningsmidler,
Fortsættes næste side
1

Ny Holte Skole
Tlf. 45 42 21 74, Fax. 45 42 14 33
E-mail: nyholteskole@sollerod.dk
www.nyholteskole.dk
…...Skolebestyrelsesvalg fortsat
SFO kontor 45 41 16 40
SFO fax. 45 21 16 50
SFO afd. 1 45 42 52 23
SFO afd. 2 45 42 21 95
Sundhedspl./
Talepædagog 45 42 28 18
Tandlæge 45 42 16 24
Skolepsyk. 45 42 36 83
Skolevejleder 45 42 30 27
Pædagogisk
Center 45 42 16 94
Skolebestyrelsen:
Helle Zingenberg 45 42 58 18
(Formand)
zingenberg@dadlnet.dk
Lars Kirkegaard 45 42 10 39
lk@gastra.dk
Camilla Ritzau 45 42 14 34
camilla.ritzau@get2net.dk
Katrine Halvgaard 45 41 40 90
compsych@mail.tele.dk
Kirsten Torp
Dideriksen 45 42 21 01
ktd@adm.dtu.dk
Dorthe Meland 45 42 42 67
bonzo@12mail.dk
Carsten Gyrn 45 42 21 10
cgyrn@tdc.dk
Merethe Skov 45 80 88 48
(Skoleleder)
Niels Damm 45 76 14 01
( Souschef og afd.leder udskoling)
nyholteskole@sollerod.dk
Ann Sofie Orth 45 80 56 22
(Komm. Bestyr.)
aso@sollerod.dk
Mette Rønø 45 42 21 74
(medarbejderrepr.)
Hanne Heimann 45 42 21 74
(medarbejderrepr.)
nyholteskole@sollerod.dk
Aske Mottelson 45 42 31 30
(elevrådsformand)
funk22@mailme.dk
Amalie Heegaard 45 42 11 81
Skolens ledelse
Merethe Skov
Skoleleder
Niels Damm
Souschef
Gitte Christiansen
Afdelingsleder mellemtrin
Heidi Johansen
Afdelingsleder indskoling
Merete Bruun Dahl
Sfo-leder
Jette Wilken
Sekretariatsleder
Deadline december nr.:
5/12-2005
Indlæg til Ormen:
Bedes afleveret på diskette eller sendt til
skolens e-mail nyholteskole@sollerod.dk
kan udarbejde forslag om læseplaner og forsøgsog
udviklingsarbejder, deltager i ansættelse af personalet,
udtaler sig til kommunalbestyrelsen om alle
forhold vedr. skolen og besvarer spørgsmål fra
kommunalbestyrelsen vedr. skolen.
Skolebestyrelsen afholder møde en gang om måneden
og deltager derudover i
bestyrelseskonferencer, møder indkaldt af Børneudvalget,
samt i andre relevante
fællesarrangementer på skolen. En sag eller problemstilling
kan blive forelagt af de kommunale
myndigheder eller kan startes af skolebestyrelsesmedlemmer,
forældre, elever, ledelse. Forslaget
fremlægges og drøftes i skolebestyrelsen ved en 1.
behandling. Herefter tages der stilling til om og i givet
fald, hvilke evt. yderligere oplysninger og informationer,
der skal indhentes. Sagen forelægges
igen i skolebestyrelsen, der nu tager stilling til, om
der kan foretages en afgørelse, eller om der inden
en endelig beslutning skal foregå en høringsrunde.
Det kan f.eks. dreje sig om høring af forældre, elevråd,
Pædagogisk Råd eller andre interessenter. Efter
høringen tager skolebestyrelsen beslutning. I
forbindelse med sager fremlagt af de kommunale
myndigheder er høringsfristen ofte så kort, at skolebestyrelsen
må tage stilling allerede ved 1. behandling
af sagen.
For skolen er det utrolig vigtigt, at forældrene også
viser interesse for denne meget vigtige del af skolens
virksomhed. Vi håber derfor, at rigtig mange
melder sig som kandidater.
2

NYT FRA KONTORET
Undgå trafikkaos
Julen nærmer sig – så når klasserne holder morgenhygge med forældre i ugerne
op til jul, opstår der ofte problemer med parkering af de mange biler, som forældre
og ansatte kommer i.
Derfor anmoder vi forældrene om at parkere bilerne på asfaltbanen ved idrætspladsen
for enden af skolen ved Grünersvej.
Vi gør opmærksom på, at parkeringspladsen langs Kongevejen er til brug for
personalet, da det ofte er svært for dem at finde parkeringspladser andre steder.
Vi anbefaler, at I bruger parkeringslommerne på Kongevejen til afsætning og
kortere parkering. Parkeringslommerne findes på begge sider af Kongevejen.
Sneboldkampe
Endnu har vi da ikke fået den første sne, men når den kommer, gives der meddelelse
i højtalerne om sneboldkastning. Det tillades i givet fald på boldbanen,
ALDRIG i skolegården.
Når det er tøsne, er sneboldkastning ikke tilladt nogle steder.
Vandautomater
Som bekendt har skolen fået opstillet vandautomater, så man altid kan få frisk,
koldt vand at drikke.
Så husk at eleverne selv skal have en vanddunk med.
Der udleveres / sælges IKKE krus til formålet.
3

5. A’s lejrskole i Ribe
I uge 40 var 5.a på lejrskole i Ribe. De har i grupper skrevet om, hvad de i løbet
af ugen oplevede og lærte om Ribe og byens historie.
Dette er et sammendrag af dette.
Ribe er Danmarks
ældste by. Ribe blev første
gang nævnt om-
kring år 850 i vikingetiden.
Middelalderen i
Ribe begyndte ca. år
1122.
Vikingerne, de vilde
danskere eller danere
som vi hed, var frygtet
over alt i Europa. Man
frygtede dem, fordi de
var store, stærke og brutale,
de viste ingen
nåde og fik de en pil i
brystet grinede de ba-
re og hærgede videre.
De hærgede i hele Europa og kom dog også til Grønland, Amerika og mere.
Vikingerne brugte ikke penge, når de handlede, de byttede ting, mad, smykker
m.m. Vikinger handlede meget på nordsiden af Ribe å, for der lå en markedsplads.
Der blev handlet med næsten alt.
Den måde, markedspladsen startede på var, at de kom om foråret, rejste telte,
handlede, og drog af sted igen om efteråret. Men efterhånden begyndte folk at
bygge huse, så de boede der hele året rundt. Markedspladsen ved Ribe å blev
kendt, og folk strømmede til markedspladsen.
I højmiddelalderen eksisterede der ti kirker og fire klostre i Ribe. Skt. Catharina
kirke og kloster blev grundlagt af dominikanermunke omkring 1228 og er
sammen med domkirken, de eneste tilbageværende kirker og klosterbygninger
i Ribe. Skt. Catharina kirken er opkaldt efter en lærd ægyptisk prinsesse der
led martyrdøden i år 307. Foran kirken er der en brønd med en statue af sortebrødrenes
skytshelgen Skt. Catharina.
4

Ved reformationen nedlages klosteret og i 1543 overdrog kong Christian 3. Skt.
Catharina kirken til Ribe by som sognekirke. Efter reformationen tjente klosteret
som hospital.
I 1580 blev store dele af byen brændt i en kæmpe brand. 11 gader og 213 ejendomme
blev flammernes bytte. Efter en snes år blev byen genopbygget. Middelalderbyen
voksede op på vestsiden af åen, hvor dens centrum som var domkirken
blev rejst sådan, som den står nu. Sognekirker, tiggermunkeklostre og en
befæstning blev rejst, sådan at der stod en by på begge sider af åen. Omkring
år 1646 er Ribes æra som handelsby ved at være forbi for denne gang. Enevælden
placerer kongemagten i København, og Ribes beskedne havn kan ikke
følge med udviklingen inden for skibsfarten. Helt slemt bliver det efter 1864,
hvor Sønderjylland bliver tysk og landsgrænsen nu bliver trukket kun ganske få
kilometer syd for Ribe. Byen har mistet sit opland og er spærret inde i et afsides
hjørne af Jylland
Udover branden i1580, har byen haft andre katastrofer i form af stormfloder. En
stormflod er en flod der kommer ved kraftig storm og tidevand. I Ribe har de en
stormflodssøjle, der viser, hvornår byen har været oversvømmet, og hvor langt
op vandet stod. I 1362 var den 5-6 m høj ved den ”Store Manddrunkning”.
Ifølge overleveringerne omkom mere end 200.000 mennesker, og store dele af
landet forsvandt i bølgerne. Dette kan ikke rigtig bekræftes i dag, men noget
land er der dog nok forsvundet ved stormfloden, men der er næppe omkommet
mere end højst 10.000. Stormfloden i Vadehavet den 3.-4. december 1999 er
den seneste i rækken af stormfloder, der har ramt området i 1990´erne.
Vandet i Vadehavet kan trække sig 2 km tilbage
ved lavvande. Så man skal passe på,
når det bliver højvande. Der kommer
12.000.000 fugle om foråret og efteråret.
Der er mange dyr i jorden i Vadehavet.
Fuglene følger vandet ud og ind, så er det
nemmere at finde føde. Fra øen Mandø
kan man gå ud og kigge på sæler, hvis man
har en kikkert. Når der er mange sæler, er
der omkring 260. Sælen er et meget fascinerende
dyr. De er meget dovne, så man
kan se dem ligge ved vadehavet, når der er lavvande. De er gode til at svømme,
og de spiser fisk. De har en flot pels, og mange er prikkede.
5

Når de slemmeste stormfloder rammer Mandø, kan næsten hele den lille ø
blive oversvømmet.
For at undgå dette har Mandø-beboerne bygget nogle ca.3,5 m. høje dier, det er
en bunke sand og jord, som samler sig som en mur og går hele vejen rundt om
Mandø.
Mandø har prøvet tilfælde, hvor at digerne ikke kunne holde det stærke vandpres
af stormfloden.
Da denne katastrofe rammer Mandø, kan får, køer og mennesker blive dræbt.
Da vi var ude at se på sæler ude ved vadehavet, oplevede vi tidevandet, vi stillede
kikkerterne på et tørt stykke sand og efter ½time var det nederste af kikkertstativet
under vand.
Udover at opleve Ribes dejlige natur, var vi på ghostwalk i byen om aftenen,
hvor vi hørte uhyggelige historier, blandt andet om Maren Splid, og hvordan hun
blev dømt som heks og brændt på bålet.
På lejrturen havde Camilla fødselsdag. Her siger hun selv et par ord om det:
”Det var okay sjovt, man skulle bare have være forberedt på at få så mange gaver,
for jeg havde næsten ikke plads i kufferten hjem.
Dejlige feriehilsner fra 5.a
6

READING RECOVERY – tidlig læseindsats
Af Kirsten Larsson, læsevejleder
Reading recovery er en new zealandsk undervisningsform,
der tilbydes de elever i 1. klasse,
som har brug for lidt mere tid til at komme i
gang med læsning, eller som ikke får optimalt
udbytte af den almindelige danskundervisning.
Søllerød Kommune har i forbindelse med
Handleplan for læsning, som bl.a. skal sikre
eleverne en god læsestart, besluttet, at der på
alle kommunens skoler skal tilbydes Reading
Recovery undervisning til de elever i 1. klasse,
som i en periode har brug for mere hjælp, end dansklæreren har mulighed for
at give.
Tilbuddet gives som et led i den forebyggende indsats, og det kan få stor betydning
for elevens videre skoleforløb. Eleverne tilbydes 30 minutters daglig
intensiv undervisning af en uddannet Reading Recovery lærer, som tilrettelægger
undervisningen, så den passer til det enkelte barn. Målet er, at barnet i løbet
af nogle måneder skal nå op på klassens gennemsnitsniveau. Det lykkes
for langt de fleste børn, og hvis ikke det er tilfældet, kan der tilbydes anden
hjælp.
Undervisningen vil i første omgang blive tilbudt 3 elever
i hver 1. klasse. Eleverne er udvalgt i samarbejde med
dansklærerne, og forældrene til disse elever vil, såfremt
de tager imod tilbuddet, blive inviteret til et informationsmøde
og få mulighed for at overvære undervisningen
af deres barn.
Undervisningen i Reading Recovery varetages af to af specialcentrets lærere,
Wenche Kortbæk og Kirsten Larsson, der er certificerede Reading Recovery
lærere.
7

Spor B i Mellemtrinnet på Stranden
Vi har været på Vedbæk strand og bygge sandslotte. Vi blev delt op i grupper,
og i de grupper skulle vi bygge et sandslot, hvor der kunne rulle en tennisbold
ned ad en bane.
Slottet skulle også
være pyntet flot. Det fik man
point for. Bolden skul-
le rulle så længe som muligt.
I nogle slotte endte
bolden i en lille sø/vandpyt.
Man kunne pynte det
med f.eks. blomster eller
muslinger. De voksne
tog tid på bolden og dømte,
hvor smukke de var.
Anna, Olivia og Julia 4.B
4.B’s tema/faguger
Computer
I de 6 uger vi havde tema/faguge brugte vi meget Publisher til at lave en fagbog
om cyklen, hvor vi satte sider til vores fagbog om cyklen op.
I de seks uger vi havde tema faguger, lærte vi meget om Publisher. De fleste
af os syntes, det var sjovt at arbejde i Publisher. Vi lavede overskrift, skrev
brødtekst og satte billeder ind, som vi fandt på nettet. Nogle af os lavede også
faktaboks, forside, bagside og indholdsfortegnelse. I vores fagbog om cyklen,
skrev vi om seks forskellige emner
De omtaler alle cyklen. De seks emner: Cyklens dele og funktion, cyklen på
job sammen med cyklens brug cykelløb, cyklens historie, cykelstier og cykelruter
og forskellige slags cykler.
Simone 4.B
Cykelskulpturer
Vi startede med at gå ned i skoven, og så til cykelhandleren. Hos cykelhandleren
fik vi : slanger, hjul, kæder og en masse andre ting. Så gik vi tilbage til
skolen. I metalsløjd savede vi det af, vi ikke skulle bruge .Vi har brugt 6 skoletimer
på det. Skulpturerne er limet, bundet eller sømmet sammen. De blev udstillet
til ferniseringen, og nu har vi (nogen fra klassen ) fået dem med hjem.
De andre cykelskulpturer, der ikke var nogen, der ville have med hjem, står i
klassen.
Kristian og Martin 4.B
HERUP CYKELBILLEDER
Vi har lavet Henry Herup billeder om cyklen. Vi brugte fedtfarver til at tegne
med, og man kan se de færdige billeder ude i fløjen .
HERUP tegner med lyse farver, og han tegner lidt børneagtige billeder.
For at få vores billeder rigtig flotte, brugte vi kontraststreger, da det giver billedet
mere dybde og bliver mere tydelige.
Madeleine og Kristine 4.b
8

Kære alle sammen - her er en lille hilsen fra 4.a.
I de forgangne uger har vi haft tema-faguger her på skolen. Vi vil gerne fortælle
jer lidt om hvad vi har gået og lavet og dele disse oplevelser med jer andre. Vi
har stiftet bekendtskab med en række spændende temaer, hvorunder vi har lavet
mange forskellige og interessant ting.
I uge 36 havde vi et tema kaldet for Børn og bevægelse.
Her lærte vi bla., at der findes mange forskellige tilgange til det at røre sig, samt
have sjov i skolegården og i hverdagen generelt. Vi skulle eksempelvis selv lave
nogle små lege, som man kan bruge i frikvartererne. Som en hjælp til dette fik vi
af Bjarke to kasser, som hver rummede fire bolde i forskellige størrelser, farvekridt
til fliserne, hæfter med ideer til forskellige lege, hinkesten, sjippetorve osv.
Det var meget sjovt.
Vi havde endvidere også en sjov turneringsdag, hvor hele dagen var afsat til forskellige
holdturneringer. Alle eleverne i A sporet dvs. 4, 5 og 6 klasse var blandet
sammen i små hold, der dystede mod hinanden i forskellige discipliner og
idrætslege, som lærerne havde fundet på.
En anden dag var vi på Rudegård stadion, til en atletikdag hvor vi individuelt og
sammen, skulle klare os igennem forskellige idrætsdiscipliner stillet op på en lidt
skæv måde. For blot at nævne en enkelt disciplin skulle vi bla. springe højdespring
i par! Vi sluttede dagen af med en skæg tovtræknings konkurrence.
Afslutningsvis var vi på cykeltur til Furesøen, hvor vi kæmpede om at bygge de
flotteste og mest originale sandslotte udfra nogle bestemte krav til konstruktion,
egenskaber og æstetik, som lærerne havde bestemt. Vi løb ligeledes et skægt
sækkeløb og havde alt i alt en rigtig dejlig dag her også.
I uge 37 havde vi et tema kaldet for MI.
Her lærte vi omkring de mange intelligenser og at alle har hver deres egen læringsstil.
Læringsstil betyder hvordan man bedst tilegner sig nyt stof. Vi arbejdede
med vores egen selvbiografi – en bog der handler om én selv, ens familie,
kæledyr og hverdag samt meget andet. Alt sammen for at blive mere bevidste
omkring os selv og om hvordan vi lærer bedst, samt hvilken intelligens der er
fremherskende hos den enkelte.
Anne Sofie og Maria udtrykker det således: ”Vi syntes det var sjovt og spændende.
MI står for de Mange Intelligenser og er opfundet af Howard Gaardner som
er en Amerikansk psykolog.”
Fortsættes næste side…..
9

I billedkunst har vi haft et sjovt ler forløb med Richard, hvor vi bla. skulle lave vores
egne fantasi figurer - det var meget sjovt.
Philip og David Z. udtrykker det således: ”Vi startede med at give slip på vores
ler oppe i luften så det røg ned på bordet med et ordentligt klask. Der gjorde vi
4 – 5 gange og nu skulle det æltes godt og grundigt. Vi hakkede og mosede i ca.
10 min. Så skulle der formes. Der blev lavet mennesker, dyr, skildpadder, mus,
drager, fantasidyr og meget andet godt.”
I uge 38 og frem til 41 havde vi Ægypten som fokuspunkt.
I uge 38 startede vi med et ”tillempet” projektarbejde omkring Ægypten, der senere
skal føre til et komplet skuespil i 5 akter, omhandlende landet og menneskene
som levede der. Men mere om dette på et senere tidspunkt. Vi blev inddelt
i små grupper af 4 personer, og efterfølgende skulle vi alle lave en lille opgave
omkring temaet. Vi skulle bla. besvare en mængde spørgsmål, lave en
planche, lave en fremlæggelse, nedskrive vores egne spørgsmål og underpunkter
samt opdagelser og svar i vores Ægypten hæfte. Lærerne havde endvidere
bestilt en række bøger - relevant faglitteratur som vi læste i, når forskellige oplysninger
skulle findes. Vi har endvidere brugt computerne en del.
Tørk, Magnus, Christina og Frederik P. udtrykker det således: ”Vi har bla. erfaret
at der fandtes ca. 108 forskellige guder i det gamle Ægypten. Den mest berømte
er Tut Ankh Amon der blev Farao som 9 årig og senere døde på mystisk vis som
19 årig.”
Rebecca, Rasmus, Alexander, Cathrine og Johan udtrykker det således: ”Vi har
arbejdet med Ægypten, og lavet plancher i små grupper som vi selv har valgt.
Nogle har også lavet små teaterstykker om faraoer eller guder. Da vi fremlagde
det sad vores lærer i nærheden og tog notater. Nogle blev hurtigt færdige og
måtte læse, og andre måtte knokle.”
Vi er gået i gang med vores teater og det bliver spændende, at se hvad der
kommer ud af dette.
Sofie, Julie, Sofie–Amalie, Signe, Tobias, August, Frederik S., og Frederik K. udtrykker
det således: ”Hvordan laver man et teaterstykke? Vi startede med at dele
os op i 5 grupper, da der skulle være 5 akter med hver deres egen handling og
personer i stykket. Vi har fordelt roller og skrevet replikker, og vi skal nu til at øve
os på disse. Afslutningsvis skal der laves kulisser til stykket.”
Fortsættes næste side…...
10

I uge 39 lavede vi vores egen Rim og Remsebog.
Sideløbende med tema-fagugerne har vi i dansk over en længere periode, beskæftiget
os med Rim og Remser. Det er det kommet en bog ud af, hvor vi har selv har rimet
og remset. Du kan låne den på biblioteket, hvis du lover at passe godt på den!
Josephine, Caroline, Oscar og David B. udtrykker det således: ”Vores udgangspunkt
var vores danskbog ”Med syvmilestøvler på”. Vi har samlet vores egne værker
i en bog, som du kan låne på skolebiblioteket fra uge 43 og frem. Med samlede
værker mener vi, at alle eleverne har bidraget med nogle gode og sjove rim. Bogen
indeholder 30 rim, som du nok skal få grin med.”
”P.S. Bogens titel er ”Rim og Remser””.
Det var alt hvad vi havde at fortælle denne gang.
!
" #$
11

Ebbe Stadel Nielsen for
Minitennis er kommet til
Ny Holte Skole
Skolen har taget imod et tilbud om et projekt kaldet ” Projekt 4B - børn, bolde, bevægelse
og begejstring ! som er et samarbejde mellem Dansk Tennisforbund,
Skole/SFO og Holte Tennisklub.
Mandag den 31/10 blev minitenniskurset afholdt med deltagelse af 4 raske
idrætslærere under ledelse af tennisforbundets instruktør Carl Toft, suppleret af
Bengt Ohlsén som er tennisklubbens
svenske trænerkapacitet.
Progressionen der skal udvikle børnenes evne til at
arbejde med den bløde skumbold var i fokus og den
aktivitetsglæde som deltagerne bidrog med, vil helt
sikkert smitte af når klasserne bliver præsenteret for
skolens nye aktivitetstilbud i idrætstimerne.
Skolen har nu et klassesæt på 25 juniorketchere, 25 skumbolde og 2 minitennisnet
til rådighed.
Dette nye tiltag åbner mulighed for sjove aktiviteter såvel indendørs som udendørs
og legen med den bløde bold skærper boldfornemmelse samt motorik og erfaringerne
viser at alle kan være med da det foregår i et moderat tempo og uden
egl. kropskontakt eleverne imellem.
Tennisforbundets instruktør kommer på skolen og supporterer idrætslærerne når
de tager minitennis på programmet i timerne.
12
Fortsættes næste side……...

Minitennis er kommet til
Ny Holte Skole
Projekt 4B har været gennemført i stort antal over hele landet og ved at idrætslærerne
bliver guidet igennem hvordan man får børnene til at gøre det korrekte fra
starten, er der et håb om at flere børn vil vælge at tage imod de mange tilbud om
idrætsudøvelse som ketchersporten giver.
Tennisklubben inviterer til foråret til en temadag og her får børnene mulighed for
at boltre sig på Holtes smukke tennisanlæg.
Søllerød Kommune har ydet tilskud til at dette tiltag kunne realiseres i ” Børn og
Bevægelse ”
året 2005 og det skal der lyde en stor tak for på projektets vegne.
13

15/11 0B SKHJ-samtaler
2A SKHJ-samtaler
16/11 Elevrådsmøde kl 10.45-11.30
0A SKHJ-samtaler
1B SKHJ-samtaler
4A SKHJ-samtaler
17/11 5B tur
23/11 7B SKHJ-samtaler
24/11 9A tur til Statens Museum for Kunst
0B SKHJ-samtaler
4A SKHJ-samtaler
5B klassearrangement
SB-møde
28/11 7B SKHJ-samtaler
30/11 1B forældrearrangement
4A teateraften
1/12 6B tur
2/12 Juleklippedag kl. 8.10-11.45
5/12 Deadline Ormen
6/12 9A juletur
0B julemorgenhygge kl. 8.10-9.40
7/12 6B julemorgenhygge kl. 8.10-9.40
2B klassearrangement
8/12 2A julemorgenhygge
14