knænær osteotomi - Dansk Ortopædisk Selskab

elastning (defineret som repeteret løft af byrder 12,5 kg til 15,0 kg) og radiologisk
gonartrose hos mænd, sammenlignet med mænd, hvis erhverv var stillesiddende.
Oddsratio var justeret for alder, uddannelse, BMI, tidligere knæskader og rygning (IIa) 21 .
Undersøgelsen omfattede 1.424 deltagere med stabil erhvervsmæssig eksponering fra
1948-51 til 1958-61. Endpoint var alle klasser i Kellgren-Lawrence’s radiologiske score.
Man fandt ingen signifikant korrelation for kvinder. Man fandt ingen signifikant korrelation
mellem erhvervsmæssig eksponering og symptomatisk gonartrose. Oddsratio for
arbejdere med medium, tungt eller meget tungt ikke-knæbelastende arbejde for udvikling
af moderat radiologisk gonartrose (K-L ≤ II°), var mindre end for arbejdere med sedentær,
stillesiddende erhverv; oddsratio (hhv. 0,95 og 1,00). Det synes derfor alene at være
tilføjelsen af repeterede dybe knæbøjninger eller langvarig hugsidden/knælen i
arbejdsprofilen, der forårsagede den øgede incidens af radiologisk gonartrose hos mænd.
HANES (1988) fandt en justeret oddsratio for knæbelastende arbejde og udvikling af
radiologisk gonartrose (K-L = alle klasser) på 2,45 (95 % CI: 1,21-4,97) for mænd i
aldersgruppen 55-64 år, men lav oddsratio for mænd i aldersgrupperne 35-44 år
(oddsratio = 0,85) og 45-54 år (oddsratio = 0,82) 3 . I modsætning til FOS finder HANES
tillige øget oddsratio for udvikling af radiologisk gonartrose hos kvinder med
knæbelastende arbejde: 3,49 (95 % CI: 1,22-10,52) i aldersgruppen 55-64 år og 2,07 (95
% CI: 0,71-6,08) i aldersgruppen 45-54 år. Oddsratio for yngre kvinder 35-44 år var 0,35
(95 % CI: 0,00-9,23) (IIa) 3 .
I modsætning til ovenfor nævnte studier konkluderede Sahlström og Montgomery (1997)
56
, at øget odds ratio for gonartrose på baggrund af svær erhvervsmæssig eksposition
forklaredes ved nøje justering for confoundere som tidligere knætraumer, specielt
meniskskader og høj BMI. Forfatterne anvendte den Ahlbäckske 2 radiologiske og kliniske
artrosescore, til forskel fra sammenlignelige studier, der anvender Kellgren-Lawrence’s
score. Studiet omfattede 266 probander med varierende knæsymptomer og en
kontrolgruppe med 463 individer. Svarprocenter var hhv. 79 % og 70 % (IIa).
I en kritisk gennemgang af litteraturen (MEDLINE & EMBASE) fandt Schouten et al.
(2002) 57 kun 6 kvalificerede studier af sammenhæng mellem erhverv og gon- og
coxartrose: fem case-control studier og en tværsnitsundersøgelse. De mødte følgende
kriterier: a) forekomst af kontrolgruppe, b) mekanisk indflydelse fra erhvervsmæssige
faktorer, c) justering for eliteidræt som confounder, d) at gonartrosen var defineret i
henhold til American College of Rheumatology, et radiologisk scoringssystem eller
indsættelse af TKA som endpoint. Odds ratio for knæ OA i sammenhæng med
erhvervsmæssig eksponering varierede mellem 1,7og 9,0 (Ia).
2.6 Idræt
Kujala (1994) 38 undersøgte henvisningsmønsteret til hospitaler i Finland for OA i hofter,
knæ og ankler af 2.049 mandlige tidligere eliteidrætsfolk. Disse havde repræsenteret
Finland i europamesterskaber, verdensmesterskaber eller olympiske lege. Kontrolgruppen
bestod af 1.405 mænd, der som tyveårige var fundet raske ved session. I alt 120 (5,9 %)
tidligere eliteidrætsmænd blev henvist til hospitaler for OA i UE i en 21-årig
opfølgningsperiode mod 36 (2,6 %) i kontrolgruppen. Odds ratio for OA var justeret for
erhverv, alder og BMI. Odds ratio for udvikling af knæ, hofte eller ankel OA for
eliteidrætsmænd var 1,71 for udholdenhedssport (gennemsnitlig henvisningsalder 70,6 år),
1,83 for ”blandet idræt”; atletik, fodbold, ishockey (gennemsnitlig henvisningsalder 58,2 år)
og 2,13 for kraftbetonet idræt som brydning, boksning, vægtløftning (gennemsnitlig
Knæalloplastik – DOS referenceprogram 5