KONKRET TÆNKENDE OG DET NEUROPSYKOLOGISKE GRUNDLAG

More documents

Recommendations

Info

Kommentarer til de 3 cases - Nedsat evne til at tage gode og vellykkede beslutninger - Nedsat opmærksomhed for og beskæftigelse med andres følelser eller sociale regler - Magter konkrete problemlosning. Siger de vil udføre noget på en bestemt måde, kan med ord forklare den mest hensigtsmæssige måde at udfore noget på, men får det ikke gjort. - Har svært ved at placere hændelser korrekt ift. hinanden i en tidsmæssig orden - Ringe indsigt i eget funktionsniveau – kommer derfor til at påtage sig ansvar og love ting de slet ikke magter. - Svingende motivation, hyppigst motiveret for det der giver positiv her og nu oplevelse. - Impulsivitet, distraherbar/rastløshed og afledelig - Aggressiv / kortluntet - Kan svinge fra euforisk til helt apatisk - Overfladisk følelsesliv - Fabulerende - kan tale “ud af en tangent”, næsten frit associerende uden selvkritik eller kontrol af relevans - Konfabulerende dvs. kan tale om ting, der ikke er sande, typisk for at danne mening i noget der egentlig ikke hænger logisk sammen for dem. Dette er ikke en bevidst manipulation, men viser at der er vanskeligheder i hukommelsens kontrolprocesser – hukommelsen sorterer ikke automatisk et “falskt hukommelsesspor” fra. - Perseverationstendens i tanke, tale og handlinger - de “’kører i rille” og har vanskeligt ved at skifte spor - Uhæmmet seksuel optræden eller umiddelbar behovs tilfredsstillende. Der anses for at være en sammenhæng mellem at tænke konkret og at handle konkret i sin hverdag. Og som det fremgår ved de opstillede cases og den efterfølgende 26 – punkts opstilling er der en sammenhæng mellem de eksekutive funktioner, de frontale strukturer og at være konkret tænkende. Kan man være konkret tænkende og normalbegavet? Ja det kan man. Men barrierer går der, hvor man som ung skal mønstre og forstå begreber, der ikke lige findes erfaringer for. Lad mig give et eksempel. Vi antager at være på lejrtur med en flok unge på 16-17 år og siger så til vores unge fra casen Ahmed ”kan du lige dække bord”. Der kan nu ske to ting: Ahmed går i gang med at dække et bord, som han nu synes, at det skal dækkes. Da han lige har haft fødselsdagsfest der hjemme, så synes han, at der skal være mange farvede strimler på bordet – sådan nogle serpentin strimler på tallerkenerne. Kort og godt en konkret tænkning baseret på hans umiddelbare kontekst Anden mulighed er at han spørger til hvad der menes – med at dække bord. Hvis man har en god forståelse af Ahmed, så giver man ham lidt tid og nogle gode retnings linjer i regler og systemer og så magter han uden problemer at klare opgaven. Den konkret tænkning er nu støttet op af strukturer og Ahmed kan reagere normalt. Så Ahmed kan opføre sig ”normalt”, hvis den forståelse og støtte der gives viser vejen for ham. Men det modsatte sker ofte, fordi der forventes, at en 17 årig har styr på og et situationsoverblik, som skal udmøntes i en faktisk rigtig handling selv om selve opgaven jo ikke er særlig konkret – det er det problem de konkret tænkende NordicPAS 8
Kommentarer til de 3 cases hele tiden rammer ind i. Det er derfor, der kan antages en sammenhæng mellem de frontale og eksekutive områder, fordi det er her, at dette overblik skal findes som funktioner og faktiske handlinger. Men der kan jo fint være erfaringer med meget andet som bare ikke er til udføre på grund af en frontal problematik. Så man kan fint være normal begavet, men mangle evnerne for endelig udførelse af opgaverne. Har du selv tænk over, hvordan du klarer at samle en reol fra Ikea. Hvad gør du? De fleste tager en dyb indånding og pakker det hele ud og lægger på gulvet. Noget rodet ser det ud. Finder posen med skruer og værktøj og ser på vejledningen – desværre ikke så grundigt, og begynder at samle noget. Oftest ”mangler” der noget, som vi har en forventning om skulle være der, men finder det så, når vi virkelig ser godt efter på den ”meget ringe tegning”. Der kan også godt opstå et problem med at vende tingene rigtigt, så oftest lægger vi hele reolen op som et lego-sæt og finder så ud af at tegningen har nogle tal i hjørnet, der viser i hvilken rækkefølge, at reolen skal samles. Og det lykkes som regel, for de har egentlig anstrengt sig meget for at viser strukturen på at samle reolen. Dette er vel et godt eksempel på at vi selv alle arbejder med en konkret tænkning, men vi har den særlige tillægs evne at kunne skabe en struktur og finde løsningerne langs af vejen. Men for den konkret tænkende unge er vejen sværere. De behøver en relevant hjælp. Den findes beskrevet i de medierende teknikker inspireret af Vygotsky og Feuerstein (Hilling, 2007, Kognitiv stil) som zonen for nærmeste udvikling (ZNU) – måske bevægede vores bedste lærer sig lige præcis i dette felt, og derfor gjorde at vi stadig husker dem. Der er mange, der har forsøgt at beskrive, hvad der sker i dette område ZNU, og ingen har beskrevet det så godt som Reuven Feurstein . Han har beskrevet arbejdet indenfor ZNU ved at anvende 12 kategorier for formidlet læring, nedenfor er sammenfattet de karakteristika i interaktionen ml. unge og en voksen, når det drejer sig om formidlet læring: - Fokusering, intention og gensidighed – fokusering er pædagogens forsøg på at fokusere den unges opmærksomhed på noget bestemt i omgivelserne. - Gensidighed omhandler den unges respons på pædagogens forsøg på at få den unge til at fokusere og afgørelsen af, om formidlingen er lykkedes. - Intentionelt handler det om den delte oplevelse og begge parters åbenhed og parathed til at opfatte ændringer og respondere på hinandens udspil. Formidlingen kræver, at pædagogen kan regulere den mængde indtryk, den unge kan magte i det givne øjeblik, og er i stand til at vække den unges opmærksomhed og give respons på den unges udspil. - At gå bagom det umiddelbart givne – det, som ligger uden for erfaringens grænser. Målet med interaktionen er at udvide den unges erkendelse ved at gå bagom det umiddelbart tilstedeværende og tale om noget den unge har oplevet tidligere. Den medierende hjælp til de frontale strukturer hos konkret tænkende unge Vygotsky beskrev forskellen mellem det vi kan selv, og det vi kan med hjælp, NordicPAS 9
Page 1 and 2: KONKRET TÆNKENDE OG DET NEUROPSYKO
Page 3 and 4: DE FRONTALE STRUKTURER OMFATTER DE
Page 5 and 6: CASES Case Louise - 14 år At leve
Page 7: Kommentarer til de 3 cases Case Mik
Page 11: NordicPAS 11

KONKRET TÆNKENDE OG DET NEUROPSYKOLOGISKE GRUNDLAG

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?