KONKRET TÆNKENDE OG DET NEUROPSYKOLOGISKE GRUNDLAG

KONKRET TÆNKENDE OG DET
NEUROPSYKOLOGISKE GRUNDLAG
En e-bog af Lotte Behrend
NORDIC

Indholdsfortegnelse:
Kapitel 1 - De frontale strukturer omfatter de eksekusive funktioner ............................................................................................................................................................. 04
Kapitel 2 - Kommentarer til de 3 cases ................................................................................................................................................................................................................ 06

DE FRONTALE STRUKTURER OMFATTER DE
EKSEKUTIVE FUNKTIONER:

CASES
Planlægning omfatter at forstå konsekvenserne af egne og andres handlinger,
at lægge aktiviteter i en logisk fremadskridende række følge samt
at kunne igangsætte og hæmme aktiviteter
Bevidsthed omfatter empati ift. at kunne føle og mærke efter – at være i
kontakt med egne følelser og vide hvordan andre har det, at forstå andres
handlinger og leve sig ind i deres reaktioner
Problemløsning omfatter at forstå konsekvenser af egne som andres handlinger,
at se mulige løsninger på problemer samt at fremvise en fleksibilitet
ift forandringer (herunder at hæmme og kunne igangsætte)
Men vigtigt er det at de informationsstrømme, der anvendes i de eksekutive
funktioner er baseret på hukommelse, abstrakt/konkret tænkning,
følelsesmæssig kontrol herunder empati og humor.
Der vil blive præsenteret 3 cases og de har hvert deres særlige problematiske
kendetegn ift. at kunne planlægge, at vise en bevidsthed og problemløse
samt manglende abstrakt tænkning.
Du bedes nu afgøre, hvilke kendetegn du ser som den konkret tænkende
unges særlige problem og placerede dem under de 3 eksekutive funktionsområder.
(der er en facitliste lige efter casene – Kommentarer til de 3
cases)
gør egentlig ikke noget, der er jo alle de andre. Nogle spørger efter smøger, men
der er ikke lige nogen som har nogen. En af gutterne – Sven, siger at det klarer
han og spørger om Mikal ikke lige går med. Fint nok synes Mikal, selv om han
slet ikke kender fyren og de går op til kiosken. De går ind, men Sven, går hen
bag nogle hylder med blade og begynder at blade i pige bladene. Mikal spørger
om de ikke skulle købe smøger og så er fanden løs. Sven råber op om, at det skal
han fandme ikke blande sig i og skubber hårdt til Mikal, som falder ind i en hylde
og river en hel del blade og kiks med i faldet. Hurtigt er en ung ekspedient
henne ved Mikal – tager fat i ham og råber, at han skal rydde op. Sven er løbet
den anden vej rundt og når lige at tage en hel stang smøger med sig inden, han
er ude af kiosken. Det når ekspedienten at se og ringer til politiet, som kommer
og tager Mikal med på stationen ”for medvirken til planlagt røveri”.
Herunder er et analyseark, som kan bruges til at krydse af hvad der er problemfelterne
– markeres med – (minus) og funktioner der lykkes med +:
Case Mikal – 16 år
Endelig ferie og fri fra skole. Eneste minus er at der kun er 7 uger til at
starte igen i 9 klasse. Men nu skal vennerne dyrkes og der skal festes
igennem – i 7 uger. Det bliver fedt.
Samme aften mødes Brian med Mikal og de aftaler at ses nede ved stranden.
Men i farten glemte Mikal at få at vide, hvor de lige skulle mødes så
da det bliver aften går han til stranden men kan ikke lige finde Brian. Det
NordicPAS 4

CASES
Case Louise – 14 år
At leve sammen med min mor er nu fint nok, bare hun ikke blander sig
i mine ting. Jeg vil bare være sammen med mine venner og ingen skal
forhindre dette. Der er en fra de andre pige-grupper, som bare ser så
utrolig dum ud. Hendes tøj er bare kikset og hun er så dum og fed at
ingen nogen sinde vil røre ved hende. Da hun så en dag begyndte at tale
til mig, gik et eller andet helt galt. Det var så ulækker en følelse at det
bare måtte stoppe – hun skulle aldrig tale til mig. Det måtte hun da vide.
Så om aftenen fandt vi hende og var bare så sure på hende at vi tværede
vores make-up ud i hovedet på hende og fik hende til at spise en hel pakke
cigaretter. Hun kastede op men hun var selv ude om det.
Herunder er et analyseark, som kan bruges til at krydse af hvad der er
problemfelterne – markeres med – (minus) og funktioner der lykkes med
+:
doven. Ahmed ved, at han ikke er doven, for i fodboldkampe kan han spille hele
dagen. Men det går rigtig godt i kiosken, når hans søster kommer for at hjælpe
til. Så tager de et blik på hver hylde og bliver enige om, hvad der mangler, og så
går de på lageret sammen og henter deres ting. Og der har aldrig manglet noget,
når onklen så kommer tilbage. Men han roser kun søsteren, for det må vel være
hende, der har lavet alt arbejdet. Men det synes Ahmed er uretfærdigt, da han jo
også har lavet ligeså meget som søsteren. Ja, kunne hun bare være der lidt hver
dag, så skulle han blive den bedste til jobbet. Siger hun lige, hvad der skal gøres,
så ved han jo med det samme, at det ligger der og der på lageret og kan hente
tingene hurtigere end nogen anden.
Herunder er et analyseark, som kan bruges til at krydse af hvad der er problemfelterne
– markeres med – (minus) og funktioner der lykkes med +:
Case Ahmed – 17 år
9 søskende og de er alle så dygtige og går på gymnasiet og på universitetet
bortset fra Ahmed. Familien kom til DK for snart 20 år siden så
Ahmed er født i DK og taler et fint dansk. Men i skolen er det gået tilbage
hele tiden og sidst blev der i handleplanen anbefalet, at han skulle i specialklasse.
Familien ønskede ikke dette og tog ham ud for at arbejde i en
kiosk hos en onkel.
Men det er svært for Ahmed at finde ud af det hele. Han vil så gerne og
møder før tid hver dag på arbejde, men får ret så mange skæld ud hver
dag. Onkelen siger, at han ikke kan huske, men så siger Ahmed, at det
kan han godt bare det er sport fra TV. Onkelen siger, at han ikke kan
se, hvad der mangler på hylderne og selv hente varerne, så han må være
NordicPAS 5

KOMMENTARER TIL DE 3 CASES
NordicPAS
6

Kommentarer til de 3 cases
Case Mikal
Mikal viser en manglende evne for at problemløse og planlægning i en
forståelse af konsekvenserne af egne og andres handlinger. Mikal kan
ikke ”se” eller planlægge en aktiviteter i en logisk fremadskridende række
følge, men undrer sig dog over det ændrede mønster hos Sven. Mikal har
svært ved at fremvise en bevidsthed (empati) ift. at kunne føle og mærke
efter
at forstå andres handlinger og at leve sig ind i deres reaktioner
Mikal tænkning og handlingssekvenser er baseret på manglende erfaringer
(hukommelse) og en naiv konkret tænkning.
Case Louise
Louise viser en manglende evne til at planlægning og forstå konsekvenserne
af egne og andres handlinger. Louise kan planlægge en
konkret aktivitet i en logisk fremadskridende række følge, igangsætte
men ikke hæmme eller stoppe aktiviteter
Louises bevidsthed virker kun omkring hende selv og er låst i aggressive
følelser og en selvforståelse der giver hende ret til alt. Hun kan altså kun
vise bevidsthed - empati ift. at kunne føle og mærke efter – at være i kontakt
med egne rigide og konkret følelser men på ingen måde forholde sig
til eller ønsker at vide hvordan andre har det, at forstå deres handlinger
eller leve sig ind i deres reaktioner. Hendes problemløsning bærer præg
af at skabe ensrettede handlingsmønstre, der er accepteret af gruppenormerne,
men på ingen måde en forståelse af konsekvenser af egne som
andres handlinger. Hendes løsninger er bundet af den negative konkrete
gruppestruktur og der er kun ensidige løsninger på en problem- eksklusion.
Hun må fra tidligere have meget negative erfaringer lagret i sin
hukommelse med svigt og manglende forståelse af hende som personlighed
– en tidlig skade, der samtidig er bundet i konkret tænkning og handling.
Case Ahmed
Ahmed har omfattende problemer med at lægge aktiviteter i en logisk fremadskridende
række følge samt at kunne igangsætte og fuldføre aktiviteter.
Han har en bevidsthed med empati, da han kan se at og føle uretfærdigheder.
Men han har svært med de uretfærdigheder der overgår ham og forstå andres
handlinger – her onkelen og leve sig ind i deres reaktioner. Han magter ikke
selvstændigt at foretage problemløsning omfatter at forstå konsekvenser af egne
som andres handlinger, at se mulige løsninger på problemer samt at fremvise en
fleksibilitet ift forandringer.
Da Ahmed er ud af en velfungerende familie bør han vel rettelig tilbydes en lægeundersøgelse
og en neuropsykologiske undersøgelse for at finde årsagerne til
hans adfærd. Har han slået sit hoved på et tidspunkt? Har der med ham været
en svær fødsel? Har han haft meget høj feber eller bekymrende sygdomme? En
række afklaringer ønskes så Ahmed han hjælpes.
Efter denne fokusering på de hjernemæssige strukturer (gyrus-områderne) og
deres funktioner illustreret ved de eksekutive funktioner, opstilles en slags tjekliste
til at bestemme egne cases i forhold til, hvor konkret tænkende samt hvor
alvorligt kan man anse problemet for at være.
Sidst i bogen er der et skema med fri kopieringsret som du kan benytte.
Hvis der er 80% scorer ud af de 26 spørgsmål i problemområderne anbefales,
at der gennemføres en nøjere neuropsykologisk undersøgelse eller en lægelig
funktions neurologisk undersøgelse. Indstilling foretages gennem egen læge
eller sagsbehandler.
Gennemgår man litteraturen (Burges nov 2001) finder man følgende 15 mest
anvendte ord til beskrivelse af dyseksekutive symptomer:
- Nedsat evne til at stoppe sig selv fra at gore noget eller sige noget, der er
uhensigtsmæssigt i situationen.
NordicPAS 7

Kommentarer til de 3 cases
- Nedsat evne til at tage gode og vellykkede beslutninger
- Nedsat opmærksomhed for og beskæftigelse med andres følelser eller
sociale regler
- Magter konkrete problemlosning. Siger de vil udføre noget på en
bestemt måde, kan med ord forklare den mest hensigtsmæssige måde at
udfore noget på, men får det ikke gjort.
- Har svært ved at placere hændelser korrekt ift. hinanden i en tidsmæssig
orden
- Ringe indsigt i eget funktionsniveau – kommer derfor til at påtage sig
ansvar og love ting de slet ikke magter.
- Svingende motivation, hyppigst motiveret for det der giver positiv her
og nu oplevelse.
- Impulsivitet, distraherbar/rastløshed og afledelig
- Aggressiv / kortluntet
- Kan svinge fra euforisk til helt apatisk
- Overfladisk følelsesliv
- Fabulerende - kan tale “ud af en tangent”, næsten frit associerende
uden selvkritik eller kontrol af relevans
- Konfabulerende dvs. kan tale om ting, der ikke er sande, typisk for at
danne mening i noget der egentlig ikke hænger logisk sammen for dem.
Dette er ikke en bevidst manipulation, men viser at der er vanskeligheder
i hukommelsens kontrolprocesser – hukommelsen sorterer ikke automatisk
et “falskt hukommelsesspor” fra.
- Perseverationstendens i tanke, tale og handlinger - de “’kører i rille”
og har vanskeligt ved at skifte spor
- Uhæmmet seksuel optræden eller umiddelbar behovs tilfredsstillende.
Der anses for at være en sammenhæng mellem at tænke konkret og at
handle konkret i sin hverdag. Og som det fremgår ved de opstillede cases
og den efterfølgende 26 – punkts opstilling er der en sammenhæng mellem de
eksekutive funktioner, de frontale strukturer og at være konkret tænkende.
Kan man være konkret tænkende og normalbegavet?
Ja det kan man.
Men barrierer går der, hvor man som ung skal mønstre og forstå begreber, der
ikke lige findes erfaringer for. Lad mig give et eksempel.
Vi antager at være på lejrtur med en flok unge på 16-17 år og siger så til vores
unge fra casen Ahmed ”kan du lige dække bord”. Der kan nu ske to ting:
Ahmed går i gang med at dække et bord, som han nu synes, at det skal dækkes.
Da han lige har haft fødselsdagsfest der hjemme, så synes han, at der skal være
mange farvede strimler på bordet – sådan nogle serpentin strimler på tallerkenerne.
Kort og godt en konkret tænkning baseret på hans umiddelbare kontekst
Anden mulighed er at han spørger til hvad der menes – med at dække bord.
Hvis man har en god forståelse af Ahmed, så giver man ham lidt tid og nogle
gode retnings linjer i regler og systemer og så magter han uden problemer at
klare opgaven.
Den konkret tænkning er nu støttet op af strukturer og Ahmed kan reagere
normalt.
Så Ahmed kan opføre sig ”normalt”, hvis den forståelse og støtte der gives viser
vejen for ham.
Men det modsatte sker ofte, fordi der forventes, at en 17 årig har styr på og et
situationsoverblik, som skal udmøntes i en faktisk rigtig handling selv om selve
opgaven jo ikke er særlig konkret – det er det problem de konkret tænkende
NordicPAS
8

Kommentarer til de 3 cases
hele tiden rammer ind i.
Det er derfor, der kan antages en sammenhæng mellem de frontale og eksekutive
områder, fordi det er her, at dette overblik skal findes som funktioner og
faktiske handlinger.
Men der kan jo fint være erfaringer med meget andet som bare ikke er til udføre
på grund af en frontal problematik.
Så man kan fint være normal begavet, men mangle evnerne for endelig udførelse
af opgaverne.
Har du selv tænk over, hvordan du klarer at samle en reol fra Ikea. Hvad gør du?
De fleste tager en dyb indånding og pakker det hele ud og lægger på gulvet. Noget
rodet ser det ud. Finder posen med skruer og værktøj og ser på vejledningen
– desværre ikke så grundigt, og begynder at samle noget.
Oftest ”mangler” der noget, som vi har en forventning om skulle være der, men
finder det så, når vi virkelig ser godt efter på den ”meget ringe tegning”. Der kan
også godt opstå et problem med at vende tingene rigtigt, så oftest lægger vi hele
reolen op som et lego-sæt og finder så ud af at tegningen har nogle tal i hjørnet,
der viser i hvilken rækkefølge, at reolen skal samles. Og det lykkes som regel, for
de har egentlig anstrengt sig meget for at viser strukturen på at samle reolen.
Dette er vel et godt eksempel på at vi selv alle arbejder med en konkret
tænkning, men vi har den særlige tillægs evne at kunne skabe en struktur og
finde løsningerne langs af vejen. Men for den konkret tænkende unge er vejen
sværere. De behøver en relevant hjælp. Den findes beskrevet i de medierende
teknikker inspireret af Vygotsky og Feuerstein (Hilling, 2007, Kognitiv stil)
som zonen for nærmeste udvikling (ZNU) – måske bevægede vores
bedste lærer sig lige præcis i dette felt, og derfor gjorde at vi stadig husker
dem. Der er mange, der har forsøgt at beskrive, hvad der sker i dette
område ZNU, og ingen har beskrevet det så godt som Reuven Feurstein
. Han har beskrevet arbejdet indenfor ZNU ved at anvende 12 kategorier
for formidlet læring, nedenfor er sammenfattet de karakteristika i interaktionen
ml. unge og en voksen, når det drejer sig om formidlet læring:
- Fokusering, intention og gensidighed – fokusering er pædagogens
forsøg på at fokusere den unges opmærksomhed på noget bestemt i omgivelserne.
- Gensidighed omhandler den unges respons på pædagogens forsøg
på at få den unge til at fokusere og afgørelsen af, om formidlingen er
lykkedes.
- Intentionelt handler det om den delte oplevelse og begge parters
åbenhed og parathed til at opfatte ændringer og respondere på hinandens
udspil. Formidlingen kræver, at pædagogen kan regulere den mængde
indtryk, den unge kan magte i det givne øjeblik, og er i stand til at vække
den unges opmærksomhed og give respons på den unges udspil.
- At gå bagom det umiddelbart givne – det, som ligger uden for erfaringens
grænser. Målet med interaktionen er at udvide den unges erkendelse
ved at gå bagom det umiddelbart tilstedeværende og tale om noget den
unge har oplevet tidligere.
Den medierende hjælp til de frontale strukturer hos konkret tænkende unge
Vygotsky beskrev forskellen mellem det vi kan selv, og det vi kan med hjælp,
NordicPAS 9

Kommentarer til de 3 cases
- Formidling af mening og spænding, at de voksnes verbale og kropslige
reaktioner formidler mening til den unge og hjælper med at skille
tingene ud fra hinanden, del og helhed. Ting i omgivelserne får ikke
mening for den unge uden den voksnes formidlende virksomhed.
- Formidling af mening inkluderer formidling af emotioner. Hvis følelser
ikke formidles kan de blive en isoleret erfaring, som ikke kan bruges
som et redskab til videre erkendelse.
- Bekræftelse, formidling af en oplevelse af kompetence, en positiv
respons fra den voksnes side i relation til den unges reaktioner og handlinger
gør at den unge opnår en følelse af at mestre tingene og af kompetence.
Fokusering på det der var godt hjælper den unge til at opleve og
fokusere på den proces som førte til succes.
Men efter en gennemgang af den konkret tænkende unges særlige neuropsykologiske
forhold og den hjælp de bør modtage, er det nødvendigt, at konkludere
at den konkret tænkende unge i de standardiserede psykologtest scorer som
unge med en mindre samlet begavelse, normalt på specialklasseniveau. Dette
faktum skyldes, at de unge IKKE formår at udnytte egne ressourcer til at tænke
abstrakt og få sammensat mange regler på et højere kognitivt tænkningsniveau.
De viser store vanskeligheder med fleksible skift mellem sprog, handling og
billeddannelse, men stor styrke, hvis man holder dem på en kompetence fx den
visuelle. Dette er påvist i en række artikler, som findes på nettet
www.nordicpas.com
- Regulering af adfærd, at hjælpe den unge til at planlægge, før det
handler. Det er den voksnes hjælp til at klarlægge processer for den unge
i tide – først gør vi det og det, og så må vi… - den voksne er rollemodel
for den unge med hensyn til at demonstrere, at man kan tænke før man
handler, og at man kan planlægge sine handler skridt for skridt.
NordicPAS
10

NordicPAS 11