PAIDEIA - Systime Lab

More documents

Recommendations

Info

e Kyklopen Polyfem blindes. Fragment af vase fra geometrisk tid, 7. årh. f. Kr. Det arkæologiske museum, Argos. Nóstos (νόστος): hjemrejse Odysseus og hans mænd blinder Polyfem. Del af en række skulpturgrupper, som udsmykkede en grotte ved en kejserlig villa i den italiensk by Sperlonga. De viser alle motiver fra Odysséen . Usikker datering, 2. til 1. århundrede f. Kr. I modsætning til Iliaden har Odysséen ikke samme grundlæggende tragiske stemning. Man har i eftertiden peget på, at mens Iliaden rummer elementer fra den senere tragediegenre, peger Odysséen snarere i retning af komediegenren. Selvom Odysseus’ oplevelser efter krigen i Troja er særdeles barske og indebærer, at alle hans mænd bliver dræbt, så ligger fokus konstant på, at Odysseus i kraft af sin snedige tilgang til verden i kombination med heltemodig tapperhed klarer sig ud af problemerne og faktisk når sit mål, hjemstavnen Ithaka. Han er en anden slags helt end Iliadens Hektor og Achilleus, for det er nemlig ikke hans evner i kamp, der betones, men derimod hans intelligens og evner for at narre fjenden. Det er således også Odysseus, der udtænker planen om den trojanske hest, der giver grækerne adgang til Troja og mulighed for at besejre byen. Odysseus’ sindrige indfald giver værket lethed og munterhed i modsætning til Iliadens tragik. Odysséens skildring af Odysseus’ færd hjem fra Troja har karakter af eventyrberetning, og der er mange enkeltstående episoder, der hver især er en lille afrundet fortælling. På det overordnede plan er eposet derimod én lang nostos-beretning. Odysseus’ rejse mod sin hjemstavn, hvor han undervejs må klare sig gennem mange prøvelser, er gennem tiderne blevet opfattet metaforisk som et udtryk for menneskets rejse gennem livet. BETA-VERSION ©Systime A/S 16 Paideia Denne pdf må bruges i undervisningen frem til udgivelsen. Herudover har du ikke ret til at kopiere eller distribuere pdf'en. © Systime og forfatterne.
eposets karakteristiske træk Eposet som genre har rødder i både indiske og mellemøstlige traditioner, der ligger længe før den græske Homer. To helt grundlæggende træk, der gælder for såvel de oldgræske som de tidligere eper, er et fortællende indhold og udformning på vers. Her skal vi koncentrere os om de karaktertræk, der kendetegner det antikke epos og især det homeriske. ‘Epos’ betyder i sig selv ‘ord’, og i genresammenhæng skal det forstås som ‘det berettende ord’. Det antikke epos er altid forfattet på det versemål, der hedder daktylisk heksameter. Det er altså både vha. form og indhold, at en tekst kan pege på sit tilhørsforhold til eposgenren. Hvis vi ser på indholdssiden, skal et epos ikke handle om noget bestemt, men der er i antikken en udpræget tendens til, at eposgenren beskæftiger sig med mytologiske emner, hvor guder og helte optræder, og hvor myterne om dem fortælles. Det er tilværelsens eksistentielle problemstillinger, der ofte er i centrum, og eposet har karakter af at skulle sætte et ideal til efterfølgelse op for tilhøreren. Helteeposet har selvfølgelig også været en populær genre, fordi det helt basalt fortæller en spændende og underholdende historie. På formsiden er der en del forskellige elementer, der hører til eposgenren. Et epos indledes altid med et ‘pro-oimion’, en indledning, hvor temaet for værket helt kort ridses op. I indledningen findes som regel også en musepåkaldelse, hvor inspirationens gudinde anråbes. I de tidligste eper fungerer musepåkaldelsen som en understregning af, at det fortalte støttes af det guddommelige niveau og derfor rummer sandhedsværdi. Senere bliver musepåkaldelsen et stilistisk element, der sætter teksten ind i en højstemt litterær tradition og i kraft af dette tilfører den alvor. BETA-VERSION ©Systime A/S Daktylisk heksameter: se infoboks på næste side John William Waterhouse, Odysseus og sirenerne, 1891 b Epos 17 Denne pdf må bruges i undervisningen frem til udgivelsen. Herudover har du ikke ret til at kopiere eller distribuere pdf'en. © Systime og forfatterne.
Page 1 and 2: PAIDEIA - en grundbog i oldtidskund
Page 3 and 4: 1 2 3 4 5 6 Indhold TEMAER Epos ...
Page 5 and 6: homer og helteeposet De tidligst ke
Page 7 and 8: alle jordiske kvinder: Den skønne
Page 9 and 10: Phoenix til Achilleus med en undsky
Page 11 and 12: Har der været en trojansk krig? De
Page 13 and 14: må leve med den, som den er. Det e
Page 15: 5. sang Guderne forsamles, og det b
Page 19 and 20: Selve sproget i eposet virker tydel
Page 21 and 22: nelserne kan variere temmelig meget
Page 23 and 24: eposet som totalgenre Hvadenten man
Page 25 and 26: Eposet hos romerne Som afsnittet om
Page 27 and 28: æneiden Vergil er i dag især kend
Page 29 and 30: 3. sang Æneas fortæller om turen
Page 31 and 32: Æneiden som et augustæisk nationa
Page 33 and 34: 1 2 3 4 5 BETA-VERSION ©Systime A/
Page 35 and 36: På dansk bruger vi netop betegnels
Page 37 and 38: sker. Den midlertidige standsning s
Page 39 and 40: Arkaisk tid BETA-VERSION ©Systime
Page 41 and 42: Historiografi Henditis eliam Met au
Page 43 and 44: BETA-VERSION ©Systime A/S Denne pd
Page 45: S. 22 Fragement af Iliaden http://w

PAIDEIA - Systime Lab

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?