PAIDEIA - Systime Lab

Hvad er en myte?
’Myte’ betyder slet og ret ‘ord’ eller ‘fortælling’, og det er en genre,
som stort set alle kulturer kender til. Dens formål er at fortælle gode
historier om, hvordan verden er indrettet. Generelt gælder det for
myten som genre, at de begivenheder, den forklarer, ofte ikke kan dateres
til et bestemt tidspunkt og heller ikke fastholdes i et bestemt
rum. Myten får derfor ofte karakter af at foregå i en fjern urtid, men
har til formål at udtrykke universelle tanker om mennesket og verden.
Der er grundlæggende tre områder, som myten beskæftiger sig
med: verden, guderne og mennesket. Når mytens fokus er på verden
(kosmos) kan den handle om verdens tilblivelse (kosmogoni), verdens
måde at være på (kosmologi), verdens fysiske indretning (kosmografi),
forklaring på naturfænomener og endelig verdens ophør og undergang
(eskatologi). Når guderne (theoi) er temaet, ligger fokus ofte på gudernes
tilblivelse (theogoni), deres måde at opføre sig på (theologi), ritualer
i forhold til tilbedelsen af guderne eller gudernes forhold til mennesket.
Er det mennesket (anthropos), der er centrum for fortællingen, kan det
også her dreje sig om tilblivelsen (anthropogoni), menneskets måde at
være på (anthropologi), herunder ofte menneskers omgang med hinanden,
dvs. forklaringer på, hvorfor samfundet er indrettet, som det er, og
hvorfor der eksisterer de love, der gør.
Myten er af natur årsagsforklarende (ætiologisk). Den vil give forklaringer,
der skal lære dens modtager at forstå verden bedre. Denne
årsagsforklaring har overordnet set to udtryk: et beskrivende (deskriptivt)
og et opdragende (normativt). Det betyder, at myten både kan
være en forklaring på fænomener i verden, så man f.eks. forstår naturen
bedre, og en formaning, så man finder ud af, hvad der er rigtig og forkert
opførsel for et menneske. Begge elementer er ofte til stede i samme
myte eller mytekreds.
Myten som mundtlig fortælling eller nedskrevet tekst har til formål
at fungere som en kulturs kollektive hukommelse om, hvorfor man gør,
som man gør, og myten afspejler derfor en kulturs selvforståelse. Man
kan derfor opfatte myten som en genremæssig forform til historieskrivningen.
Forskellen ligger i, at historieskrivningen oftest forsøger at forklare
rationelt, logisk og objektivt, mens myten i langt højere grad er
beslægtet med skønlitteratur. Den fokuserer derfor på at fortælle en
god historie med stærke billeder, der følelsesmæssigt skal påvirke modtageren
og derved få vedkommende til at huske fortællingen. Selvom
antikkens mennesker også kunne stille spørgsmålstegn ved mytens
sandfærdighed, var myten og dens opdragende indhold en anerkendt
måde at fortælle og belære på.
BETA-VERSION
©Systime A/S
24 Paideia
Denne pdf må bruges i undervisningen frem til udgivelsen.
Herudover har du ikke ret til at kopiere eller distribuere pdf'en. © Systime og forfatterne.