BESTYRELSER - Dansk Psykiatrisk Selskab

20
ARTIKEL
Retspsykiatri - Status og udfordringer
En rapport fra Amtsrådsforeningen
Amtsrådsforeningen udsendte i slutningen
af juni 2004 en rapport om
retspsykiatri udarbej-det af en
arbejdsgruppe med deltagelse af
bl.a. Jens Lund, retspsykiatrisk afdeling
i Risskov og Kristen Kistrup, H:S
direktionen. Sekretariatsfunktionen
har været varetaget af chefkonsulent
Lars Toft og konsulent Tommy
Kjeldsgaard, Amtsrådsforeningen.
Jeg har deltaget i et møde med
sekretariatet om rapporten, som
også indeholder et fyldigt og absolut
korrekt referat af to artikler, jeg sammen
med lektor, cand. stat. Gorm
Gabrielsen, har offentliggjort i
Ugeskriftet, hvorfor jeg selvsagt er
inhabil som ”anmelder”. Det følgende
er således en kort omtale af indholdet
med ledsagende
bemærkninger.
Rapporten blev offentliggjort med en
ledsagende pressemeddelelse, hvis
overskrift lyder: ”Psykisk syges kriminalitet
er nu kortlagt”.
Det burde nu være en overdrivelse. I
presse-meddelelsen er formanden
for Amtsrådsforeningens Socialog
Psykiatriudvalg, amtsborgmester
Orla Hav, da også citeret for at have
udtalt, at …”Vi mangler i høj grad
viden om, hvorfor sindslidende
begår kriminalitet”. Herefter udtaler
han: ”Rapporten giver os politi-kere
et betydeligt fingerpeg om, hvor i
systemet vi kan gøre det bedre end i
dag”. Hvordan de to udsagn hænger
sammen, skal man vist være politiker
for at forstå.
Rapportens tal bygger dels på en
spørgeskemaundersøgelse i H:S og
alle amter om antallet af retspsykiatriske
patienter, den begåede kriminalitet,
etnicitet blandt patienterne
mv., dels tal fra Institut for Psykiatrisk
Demografi. Data fra spørgeskemaundersøgelsen
er usikre, hvad der
også kort nævnes, f.eks. må der i
flere tabeller tilføjes et ”ved ikke” for
at få tallene til at passe sammen.
Antallet af helt unge retspsykiatriske
patienter er utvivlsomt registreret for
lavt. Århus og Fyns Amt har tilsyneladende
medtaget de patienter, der i
medfør af en betinget dom eller
under afsoning modtager psykiatrisk/sexologisk
behandling, om end
disse patienter (juridisk) næppe kan
henregnes til gruppen af retspsykiatriske
patienter. Alle usikkerheder til
trods viser resultatet, at antallet af
retspsykiatriske patienter stiger -
antallet var efter rapporten i maj
2003 1.527. 12 % er kvinder (9 % af
kriminalforsorgens samlede klientel
er kvinder) og hovedparten (77 %,
min beregning) af patienterne er
dømt/sigtet for personfarlig kriminalitet,
dvs. vold, røveri, ildspåsættelse
og sædelighedskriminalitet. 65 % af
patienterne har en diagnose i F-20
spektret. 22 % angives at have
anden etnisk baggrund end dansk
med H:S (51 %), Københavns Amt
(47 %) - og Ribe Amt (51 %!) som
absolut topscorer. Sønderjyllands
Amt har 16 %. Som tidligere nævnt -
datamaterialet er usikkert. 88 patienter
er anført med en anbringelsesdom,
men det tal er utvivlsomt for
lavt. Data fra Institut for Psykiatrisk
Demografi er svære at fortolke, men
viser overordnet en tilsvarende stigning.
Det samlede antal disponible psykiatriske
sengepladser falder støt og
roligt, hvilket er …”i overensstemmelse
med den politiske dagsorden”.
Antallet af sengepladser til retspsykiatri-ske
patienter stiger og forventes
at stige yderligere - ved at alment
psykiatriske sengepladser konverteres
til retspsykiatriske sengepladser.
Rapporten angiver, at psykiatrien er
i kontakt med ca. 80.000 patienter
årligt. De ca. 1500 retspsykiatriske
patienter beslaglægger årligt 20 %
af sengekapaciteten og 2 % af de
ambulante ydelser. Da antallet af
retspsykiatriske pa-tienter - på trods
af det tidligere nævnte ”tydelige
fingerpeg” - forventes at stige, er det
næppe nogen overdrivelse, når
”arbejdsgruppen påpeger, at sengekapaciteten
i psykiatrien er under stigende
pres på grund af stigningen i
de retspsykiatriske patienter”.
Hvad skal der gøres ved problemet?
Ja - ”Overordnet finder arbejdsgruppen,
at det er vig-tigt, at man nu
politisk og fagligt tager initiativer til
at reducere sindslidendes kriminalitet”.
Det udsagn er det svært at være
uenig i. Men hvordan? Ved at tilføre
yderligere ressourcer til ”en opsøgende
og vedholdende behandlingstilgang”
og ved at udbygge
”indsatsen for tidlig opsporing af
psykisk syge”. Med andre ord - her
går det godt, send flere penge. Det
faglige grundlag for disse anbefalinger
er tyndt, men de er vel i overensstemmelse
med ”den politiske
dagsorden”.
Arbejdsgruppen finder, at lovgivningen
på det retspsykiatriske område
er god og tilstrækkelig, men
opfordrer også til, at …”retssystemet
udnytter det psykiatriske system målrettet
og hensigtsmæssigt både til
gavn for den sindslidende og samfundet”.
Det kræver formentlig en
højere politisk skoling at forestå,
hvordan de to udsagn hænger sammen.
Alt i alt er det nemlig min
opfattelse, at domstolene dømmer i
overensstemmelse med de love,
Folketinget har vedtaget.
Det er glædeligt, at arbejdsgruppen