JENS PETER AABOE.pdf - Frederiksdal og omegn

ved Frygten, og da nu Høsten kom, da Laderne fyldtes med Markens rige Grøde, faldt
ogsaa snart Priserne, saaledes at Rugen i September kunde købes for 4 a 5 Rdl. Td.
Rughøsten var her, som overalt i Landet, den rigeste, vi siden 1820 har haft. Mange
Steder ses store Kornhæsser, et her i Egnen usædvanligt Syn. Byg- og Havreavlen var
dog kun middelgod. Kartoflerne paa Sandmarker led en Tid under Tørke, og derefter
ødelagde s Toppen af Nattefrost i August. Paa bedre Jorder skal de være lykkedes godt,
og ingen Sygdom har i Aar vist sig blandt dem. For Biavlen har dette Aar, saavel som det
foregaaende, været meget heldigt. For en halv Snes Aar siden var Biavlen næsten rent
udgaaet, men nu ses atter Bier hos de fleste, ja, hos nogle 10 a12 Stader og derover. -
Penge synes kun at have halv Værdi mod forhen, idet Priserne paa de fleste
Livsfornødenheder, med Undtagelse af Fabriks- og Kolonialvarer, næsten har fordoblet
sig. Alle Slags Kreaturer vedbliver at have høj Værdi. Kød koster 10 a 12 Skill. Pundet,
Flæsk 16 a 24, Smør 20 a 30 Skill. Bygningsmaterialer og Haandværkerarbejder er
ligeledes langt dyrere end tilforn. Folke- og Arbejdslønnen er steget i en højst mærkelig
Grad. En Karl forlanger 30 a 50 Rdl., en Pige eller Dreng 16 a 24 Hdl. i Løn, en Daglejer
20 a 28 Skill. med Kosten. Landejendomme har nu opnaaet en Værdi, hvorom man for
nogle Aar siden ingen Anelse havde, og mange er ved Handel med samme i kort Tid
bleven hovedrige. Her i Sognet solgtes i April Kolonistedet øster Frederiksdal for 1375 Rdl.
og i August Kolonistedet Neder Frederiksdal for 1300 Rdl., hvilke begge for 2 a 3 Aar
siden kunde være købt for det halve, og er dog i maadelig Drift og uden Besætning.
Overhovedet er den cirkulerende Pengemasse, mestendels kun rede Sølv; langt større
end nogensinde, og der siges nu, at Kapitaler udbydes til Laans i Landejendomme mod 3
Procent.
1848
Den store Begejstring for Konge og Fædreland, som Holstenernes Oprør har vakt hos alle
Folkeklasser i alle Landets Egne, ytrer sig kun svagt i vore Sogne, da her kun gives saa
faa, der har noget rigtigt Begreb om, hvad der egentlig er paa Færde, eller den Fare, der
truer Fædrelandet, og de fremtidige Følger af Slesvigs Tab. Imidlertid maa vi dog følge
med Strømmen, og den udbredte Frygt for en fjendtlig Invasion (Indfald) har her, som alle
andre Steder, fremkaldt. en almindelig Bevæbning. Enhver vaabenfør Mand fra 18 til 60
Aar har enten Skydegevær, hvis Antal i Kragelund Spgn skal være ca. 22, i Funder over
50, eller en i dette Øjemed forfærdiget Pik, en Slags Lanse eller Spydstage. Natten til
Torsdag den 30. Marts kom vi her og i alle omliggende Sogne, lige fra Vejle til Viborg, i
den største Skræk. Med Stormens Fart løb fra By til By det rædselsfulde Budskab, at en
tysk Røverskare paa flere Tusind Mand var falden ind i Jylland og havde plyndrende og
brændende alt, hvad de traf paa, naaet Nørre Snede, og kunde hvert Øjeblik ventes her. I
Morgenstunden var allerede Sognets hele vaabenføre Mandskab, ca. 100 Mand,
bevæbnet med, hvad enhver i Skyndingen kunde faa fat paa, Bøsse, Fork, Spade o. a.,
forsamlet ved Engesvang. I Them Sogn stod 500 Mand, anført af Doctor Ryge.
Vindersleverne rykkede frem til Funder. Under Graad og Rædselsskrig begyndte Kvinder
og Børn hjemme at udslæbe og nedkaste i Jordgrave Sengeklæder, Uld, Klæder, Korn
osv. Til al Lykke, var det hele dog kun blind Alarm, og vi slap denne Gang med Skrækken.
Ved udsendte Ridebud blev det op paa Formiddagen erfaret, at det. hele beroede paa en
Misforstaaelse, som, Gud ved hvorledes, var opstaaet et Sted Sønder paa. Med samme
Hastighed, som forhen Krigsbudskabet, udbredte sig nu den glædelige Efterretning om
Fejltagelsen, og det hjemvendende Mandskab drak sig paa Steder en god Perial i
Kroerne, forinden det ganske skiltes.