JENS PETER AABOE.pdf - Frederiksdal og omegn

Blomster, hvorunder Vælgernes Plads, der var indhegnet med Reb, var, afholdtes det
egentlige Valg- møde, den 5. Oktober fra Kl. 10 - 3. Omtrent 550 Vælgere, fra Kragelund
Sogn henved 70, var til Stede. Der blev holdt Taler af Herredsfogden og de to
Valgkandidater. Bruun udtalte sig for det suspensive Konge Veto, for to Kamre, begge
udgaaet af Folkevalg, for Valgret og Valgbarhed uden Fødsels-, Stands-, Klasse- elIer
Formuesforskel, for Religions-, Tale-, Trykke- og Forsamlingsfrihed. Hoedt erklærede sig
derimod for et absolut KongeVeto, for Etkammer, for Jødernes Udelukkelse fra Adgang til
Embeder, for Ophævelse af alle det frie Hartkorns Privilegier. Ved Afstemningen der
foretoges ved Haandsoprækning, valgtes Brunn med stor Pluralitet (Stemmeflerhed) og
under Hurraraab. Hoedt begærede derpaa Afstemning til Protokollen. Men ogsaa her blev
Udfaldet det samme: 4137 St. for Bruun, og kun 70, hvoraf 1 fra Kragelund Sogn, for
Hoedt. Bruun proklameredes altsaa sotn Kredsens Rigsdagsmand; han talte atter nogle
gribende Ord til Vælgerne, der blev besvaret med levende Hurraraab, og Valgmødet var til
Ende. Den hele Valgforhandling, Talerne o. s. v. gjorde et uudsletteligt Indtryk paa Folket.
Man begriber nu først, hvad konstitutionel (forfatningsmæssig) Regering er, Folkelivet
begynder at vaagne, politiske Diskussioner at høres i Bøndernes Samtaler, Aanden at
opklares med Begreber om det, som
Almuesmanden hidtil ansaa for uforstaaeligt eller ligegyldigt; og yttrer en Del endog Frygt
for »de mange Kong'er, vi nu iaar i Stedet for een«, saa begynder dog de fleste at indse,
om end endnu uklart, Nytten af folkets Delagtighed i Styrelsen, "Skattepaalægene og
Statsskatternes Anvendelse. - Den slesvig-holsteinske Krig og Rigsdagsvalget har
allerede fremkaldt en hidtil ukendt Interesse for Statens Anliggender.
1849.
Hvad man ikke havde ventet, skete dog, Vaabens.tilstanden førte ikke til Fred, Krigen, af
en ganske anden Betydning end i Fjor, udbrød paany, og i Marts Maaned ilede de
hjempermitterede Soldater til deres Faner, samt, foruden dem, det ikke ubetydelige Antal
ældre og yngre Karle eller Mænd, der, som hen hørende til Reserven og Forstærkningen,
eller udskrevne ved de i Vinter og Foraaret afholdte Sessioner, blev ind kaldt. Her fra
Sognet er 10, hvoriblandt 2 gifte Mænd, i Tjenesten. Hidtil ved man dog ikke, at nogen af
disse er falden eller saaret, skønt de fleste af dem allerede har været i Ilden paa
forskellige Steder. En Mand fra Stenholt blev fanget i Kolding og ført til Rendsborg, men
blev snart udvekslet. Med Post indtræffer der daglig Breve fra dem. Meget nedtrykt blev
Stemningen her ved Efterretningen om den store tyske Hærs Indmarsch i Jylland og
Fremrykningen over Vejle, Horsens og Skanderborg, medens vore Tropper alle Vegne, til
Dels under blodige Kampe, maattet trække sig tilbage. Imidlertid er Frygten for Fjenden
Ikke nær saa stor som forrige Aar, og Rygterne om Plyndring viste sig som oftest at være
overdrevne.
Tirsdag den 29. Maj kom pludselig 150 bajerske Soldater, dels Kavalleri og dels Infanteri,
de sidste paa Bøndervogne, fra Skanderborg af til Silkeborg, hvor de opholdt sig et Par
Timer, spiste og drak og medtog to Stude og tre Svin, men forøvede ellers ingen Røverier.
- Lørdag den 9. Juni blev der af en Afdeling af vore Soldater ført gennem Funder, Sinding
o. s. v. 65 churhessiske Kavallerister med tre Officerer, hvilke tilligemed 72 Heste Natten
forud var taget til Fange i Nørre Snede, og derfra blev de ført til Randers. - Onsdag den
13. Juni kom 1400 Churhesser fra Horsens til Nørre Snede og udførte, med den raaeste
Vandalisme, paa de uskyldige Beboere, fordi deres Landsmænd i denne By var bleven
overrumplet og taget til Fange af de Danske. Foruden 18 Kreaturer og alle forefundne
Levnedsmidler røvedes alle Ting af Værdi: Linned, Klæder, Køkkentøj, Penge o. s. v.,
Bohave, Vinduer, Døre m. m. blev sønderslaaet, Sengeklæder skaaret itu, og Prygl uddelt