Brochure 2004

FØJO II
Egenskaber ved sorter af vårbyg til økologisk dyrkning
Egenskaber ved sorter af
vårbyg til økologisk dyrkning
I det økologiske dyrkningssystem har sorternes egenskaber ekstra stor betydning,
fordi der ikke er de samme muligheder som i konventionelt jordbrug for at kontrollere
sygdomsudbrud, ukrudt og næringsstofmangel ved hjælp af pesticider og
kunstgødning. Derfor er det vigtigt at finde sorter, som ud over højt udbytte og
god kvalitet har en god kombination af dyrkningsegenskaber på områder som
næringsstofoptagelse og -udnyttelse, konkurrenceevne over for ukrudt, sygdomsresistens
og -tolerance. Derudover er det vigtigt at kunne kombinere sorternes
forskellige tilpasningsevner i forbindelse med dyrkning af sortsblandinger.
Projektet har undersøgt sorter og sortsblandinger for egenskaber, som er specielt
relevante for økologisk dyrkning. Foreløbige analyseresultater har vist, at der er
stærke vekselvirkninger mellem sorter og dyrkningssystemer; at sortsblandingerne
lever op til forventningerne med hensyn til udbytte og sygdomsreduktion; at
kerneudbyttets sammenhæng med strålængde er forskellig i forskellige
dyrkningssystemer; at mel-dugangreb øges ved brug af mekanisk ukrudtsbekæmpelse
og at anvendelse af sortsblandinger har en positiv effekt på næringsstofoptagelsen.

Hvorfor forske i sortsegenskaber i vårbyg?
Den sortsinformation, som findes i Danmark, er
hovedsagelig baseret på afprøvning under konventionelle
dyrkningsbetingelser. Dermed kan
sorterne få en anden rangordning end hvis de
var sammenlignet under økologiske dyrkningsbetingelser.
Det er sjældent, at en sort har optimale egenskaber
på alle punkter. Da man ikke på forhånd kender
til den kommende sæsons dyrkningsbetingelser,
er det derfor svært at afveje, hvilken sort
der er bedst. Der er mange eksempler på, at
sortsblandinger tilpasser sig de givne forhold
bedre end rene sorter og derfor giver et højere
og mere stabilt udbytte og en højere kvalitet.
Sortsblandinger følger også det økologiske princip
om diversitet i dyrkningssystemet. I den officielle
sortsafprøvning foretages der sjældent
afprøvning af sortsblandinger, men målesorten
har i en årrække været forskellige sortsblandinger.
Dette projekt er bygget op omkring en sammenligning
over flere år og lokaliteter af sorter og
sortsblandingers dyrkningsegenskaber under økologiske
dyrkningsbetingelser. Gennem de første
to år blev der også sammenlignet med konventionelle
systemer (uden fungicider).
Udbyttet af vårbyg afhænger af valgte sorter og
dyrkningssystemer og den udviser stor variation
mellem år.Vores hypotese er, at man, gennem en
forbedret forståelse og karakterisering af sorters
dyrkningsegenskaber samt gennem anvendelse af
sortsblandinger, kan øge udbyttet og udbyttestabiliteten
i vårbyg (Figur 1).
Sortsvalg
For at undersøge denne hypotese udføres der
markforsøg i de økologiske værkstedsarealer på
Flakkebjerg, Jyndevad og Foulum samt parallelle
forsøg under konventionelle vækstbetingelser.Vi
har i 2 år undersøgt omkring 120 hovedsageligt
moderne sorter for egenskaber, som er specielt
relevante for økologisk dyrkning.Vi har undersøgt
og vil fortsat undersøge sortsblandingers effekt på
udbytte og udbyttestabilitet, som potentielt kan
skyldes reduktion af sygdomsangreb og ukrudtstryk.
Desuden undersøges sortsblandingens
udnyttelse af plantenæringsstoffer samt hvordan
Figur 1.
Principskitse af en bygplante med nogle af de egenskaber,
der sandsynligvis kan gøre den velegnet til økologisk
dyrkning
sortsblandingen tilpasses de lokale miljø- og
dyrkningsbetingelser.
I det tredie forsøgsår er der undersøgt 48 sorter
og sortsblandinger i to forskellige økologiske
dyrkningssystemer: et med udlæg af kløvergræs
uden tilførsel af gødning og uden ukrudtsharvning
samt et med tilførsel af gødning og med
ukrudtsharvning.
Betydningen af at kende sorternes egenskaber i
relation til hvor de dyrkes ses bl.a. ud fra forholdstal
for udvalgte sorters udbytte fra forsøgene ved
økologisk dyrkning og ved konventionel
dyrkning (uden svampebekæmpelse).Tabel 1
viser, at rangeringen af sorter kan være forskellig
afhængigt af, om de dyrkes under økologiske
dyrkningsbetingelser eller under konventionelle
betingelser (uden svampebekæmpelse), såvel
som hvor de dyrkes.
De viste sorter har gennemsnitligt middel til højt
udbyttepotentiale i økologisk dyrkning og lavere
i konventionel. Dette viser, at der er en risiko for
ikke at få sorter, der er højtydende ved økologisk
dyrkning, hvis man alene vælger efter udbytteforholdstal
ved konventionel dyrkning.

Tabel 1. Udbytteniveau i forsøg i økologiske værkstedsarealer og i konventionelle forsøg uden fungicider i
Flakkebjerg og Foulum. Karakteren ”middel” svarer til udbyttet for måleblandingen i samme søjle
Sort Flakkebjerg 2002 Foulum 2002 Foulum 2003
øko. konv. øko. konv. øko. konv.
Udbytte i måleblanding,
hkg/ha 52,4 58,7 56,1 54,9 53,7 58,1
Power Høj Middel Høj Høj Høj Lav
Landora Høj Middel Høj Høj Høj Middel
Frontier Høj Lav Middel Middel Høj Lav
Cicero Middel Lav Middel Middel Høj Lav
FØJO bl. 4 1 Lav Middel Middel Middel Høj Middel
Otira Middel Middel Høj Middel Middel Middel
Alexandra Middel Lav Høj Lav Lav Middel
1
Orthega, Brazil, Danuta
Sortsblandinger
En enkelt sort vil sjældent have alle gode egenskaber
og derfor må landmanden prioritere.
Hvordan balanceres kvaliteten mod udbytte og
udbyttestabilitet? Er der meget ukrudt, eller forventes
det bekæmpet? Er der udlæg i sorten eller
ikke? Det gælder om at få så mange gode egenskaber
som muligt, og man kan ofte optimere valget
ved at dyrke de bedst egnede sorter i sortsblanding.
Seks sortsblandinger blev udvalgt
sådan, at de opfylder de officielle krav til en
sortsblanding, hvad angår sygdomsresistens og
modenhed, men ikke højde.Yderligere havde
næsten alle komponentsorterne højt udbytte
under afprøvning i 2001.
Baseret på resultaterne i 2002 og 2003 er der
lavet beregninger på, hvordan blandingerne har
klaret sig i forhold til de sorter, der indgår i blandingen.
For fem ud af de seks blandinger var
udbyttet højere end gennemsnittet af komponentsorternes
udbytte. FØJO blanding 1
(Landora, Orthega, Otira) har en gunstig kombination
af egenskaber. Den har relativt set givet
højt udbytte på alle lokaliteter og har endda på
Foulumgård i 2002 givet højere udbytte end hver
af blandingens sorter dyrket enkeltvis. Det totale
sygdomsdækkede bladareal var mindre i alle seks
blandinger end i gennemsnittet af de indgående
sorter. Disse effekter var signifikante overordnet
set. Der var i forsøgene et betydeligt sydomsangreb
af meldug, skoldplet og bladplet på
mindst én lokalitet, men kun meldugudviklingen
blev signifikant reduceret i sortsblandingen.
Næringsstofoptagelse og nøjsomhed
Ud fra et planteernæringsmæssigt synspunkt er
en bygsort velegnet til dyrkning i økologisk jordbrug,
såfremt den, straks efter fremspiringen,
udvikler et stort rodnet og dermed danner
grundlaget for en stor optagelse af bl.a. fosfor.
Den forøgede og tidlige optagelse af næringsstoffer
skaber efterfølgende basis for en stor væksthastighed,
konkurrence over for ukrudt og kerneudbytte.
Ud over disse egenskaber skal bygsorten
tillige være tolerant over for mindre kvælstof.
Eksempler på sorter, som har nogle af disse egenskaber,
er Landora og Orthega.
Konkurrenceevne over for ukrudt
De egenskaber, der gør en sort til en god konkurrent
over for ukrudt, er sortens evne til at skygge
for lyset og at optage vand og næringsstoffer
bedre end ukrudtet. Sorter med samlet god konkurrenceevne
er langstråede sorter med kraftig
bladmasse gennem vækstsæsonen og har en hurtig
fremspiring og vækst. Eksempler på sorter fra
forsøgene, som har disse egenskaber, er Modena
og Orthega.
Robusthed over for sygdomme
Sygdomsresistens er en højt prioriteret egenskab
i det løbende forædlingsarbejde. Der arbejdes
med resistens mod alle betydende sygdomme i
byg, dvs. meldug, bygrust, bygbladplet og skoldplet.
Det er nødvendigt at undersøge sorternes
resistens mod alle betydende sygdomme, da
resistensegenskaberne mod de enkelte sygdomme,
i de fleste tilfælde, er genetisk uafhængige.
God resistens mod én sygdom siger derfor ikke
noget om resistensen mod de øvrige sygdomme.
Resistensegenskaberne hænger ikke umiddelbart
sammen med øvrige dyrkningsegenskaber som
højde, bladstilling og vækstrytme mv. Hvert år
foretages bedømmelser af effekten af de forskellige
sorters resistens mod de forskellige sygdomme
under naturlige smittebetingelser i sortsforsøgene
og de øvrige forsøg i projektet.

FØJO-forskningsprojekt:
VI.2 Egenskaber ved sorter af vårbyg til økologisk dyrkning (BAR-OF)
Projektleder
Hanne Østergård, forskningsspecialist
Forskningscenter Risø,Afd. for Planteforskning
Frederiksborgvej 399, Postboks 49, 4000 Roskilde
Tlf.: 46 77 41 11 · Fax: 46 77 42 82
E-mail: hanne.oestergaard@risoe.dk
Projektdeltagere
Gunter Backes og Jeanette H.Vollmer, Risø,
Gerhard Deneken, Preben Klarskov Hansen,
Ilse Ankjær Rasmussen, Hans Pinnschmidt,
Mogens Hovmøller, Jørgen Berntsen,
Ingrid K.Thomsen, Kristian Kristensen og
Jakob Willas Jensen, DJF,
Lisa Munk og Niels Erik Nielsen, KVL.
Udvalgte publikationer
Hansen, Preben Klarskov (2003) Beregning af
Konkurrenceindeks (KI) i Deneken, Gerhard and
Pedersen, Jon Birger, Eds. Sortsforsøg 2003.
Korn bælgsæd og olieplanter. Report, page 7.
Danmarks JordbrugsForskning og Dansk
Landbrugsrådgvning, Landcentret, Planteavl.
Jensen, Jakob Willas (2003) FØJO II BAR-OF -
Vårbyg 2003,i Deneken, Gerhard & Pedersen,
Jon Birger, Eds. Sortsforsøg 2003 – Korn, bælgsæd
og olieplanter. Forsøg, undersøgelser og
analyser, s. 34-35. Dansk Landbrugsrådgivning,
Landscentret & Afdeling for Sortsafprøvning,
Danmarks JordbrugsForskning.
Jensen, Jakob Willas (2004) Økologisk sortsafprøvning
af vårbyg. FØJOenyt, Nyhedsbrev fra
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug ·
April 2004 · nr. 2.
Jensen, Jakob Willas and Deneken, Gerhard
(2004) Forsøgsresultater for vårbyg. PlanteInfo
udgives i fællesskab af Danmarks
JordbrugsForskning og Dansk
Landbrugrådgivning, Landscentret.
Nielsen, N.E.,Thomsen, I.K. & Berntsen, J.
(2004) Sortsforskelle i næringsstofoptagelse, vækst og kerneudbytter
af vårbyg til økologisk dyrkning. FØJOenyt.
Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk
Jordbrug.
Østergård, Hanne, Bardtrum, Lars & Jensen,
Jakob Willas (2004) Sortsblandinger af byg til økologisk
jordbrug. FØJOenyt, Nyhedsbrev fra
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug(2).
Østergård, Hanne, Kristensen, Kristian,
Willas, Jakob & Deneken, Gerhard (2002)
Egenskaber ved sorter af vårbyg til økologisk
dyrkning. Forskningsnytt om økologisk landbruk
2002(5):7-8.
Links
Projektets egen hjemmeside kan findes på
http://www.foejo.dk/forskning/foejoii/vi2.html
Om FØJO II
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) har siden 1996 initieret og koordineret
forskning inden for økologisk jordbrug og fødevareproduktion. FØJO er et forskningscenter
uden mure, hvor aktiviteterne bygger på et samarbejde mellem forskere, forskningsinstitutioner,
det økologiske jordbrugs organisationer, forbrugerorganisationer og myndigheder.
Hovedparten af den igangværende forskningsindsats, som populært kaldes FØJO II, afsluttes
ved udgangen af 2004. Som et led i formidlingen udgives informationsfoldere om hvert af de
42 forskningsprojekter i indsatsen. Informationsfolderne kan sammen med mange andre oplysninger
findes via web-stedet www.foejo.dk.