EvalueringsNyt 20. udgave, august 2008 - Dansk Evalueringsselskab

Nr. 20 

August 2008 

Tema: 

Opvarmning til 

evalueringskonferencen 2008 

©

Side 1 

Leder – Optakt til konferencen 

Af Elisabeth Friis Fredskilde, cand.scient.pol., konsulent i Frederiksberg Kommunes Sundhedscenter, medlem af bestyrelsen 

i DES. 

Dette nummer af Evalueringsnyt varmer op til Dansk EvalueringsSelskabs årlige konference, 

der finder sted d. 11.-13. september på Koldingfjord Hotel. Temaet for konferencen er 

"Evaluering som beslutningsgrundlag - teorier, metoder og sektorer". 

3 oplægsholdere på konferencen har leveret artikler til dette nummer. To af artiklerne sætter 

fokus på metodemæssige udfordringer henholdsvis ved at diskutere brugerundersøgelser 

som indikator for kvalitet og i forbindelse med tilfredshedsundersøgelser i undervisningssektoren. 

Artiklen ”At indfange brugerkvalitet gennem brugerundersøgelser” diskuterer brugerundersøgelser 

som indikator for kvalitet og gennemgår forskellige typer brugerundersøgelsers 

fordele og faldgruber samt deres validitet. Forfatteren Bente Bjørnholt argumenterer for, at 

forskellige metoder med fordel kan kombineres. 

I artiklen ”Fra meningsløs til meningsfuld evaluering – om kvalitetsmåling i undervisningssektoren”, 

beskæftiger Christian Moldt sig med potentialerne ved at bruge tilfredshedsmålinger. 

Han ser også på hvad der kan ligge bag den evalueringsfrustration som opstår, og 

hvordan denne kan håndteres. 

I en tredje artikel ”Og hvad med ledelse?” giver Lisbeth Binderup et spændende bud på de 

udfordringer som ledelserne i kommunerne står over for. Set i lyset af KREVIs undersøgelse 

af evalueringskapaciteten i kommunerne antyder hun, at det er som om at de kommunale 

topledelser nok har taget evaluering til sig, men endnu mangler at blive helt skarpe 

på dels, hvordan evaluering bruges som ledelesesredskab og dels på hvordan evalueringsviden 

integreres med den store vidensproduktion, der i forvejen er i en kommune. 

Hun peger på evaluering som et af de helt centrale instrumenter, der kan kvalificere diskussionerne 

og udviklingen i læringsrummene og ikke mindst sikre en kvalificeret dialog 

mellem fagfolk, borgere, politikere og administratorer. Dette leder hende til at pege på 2 

vigtige ledelsesopgaver: 

1. At lede læringsprocesserne og sikre rammerne og betingelser for, at de bliver gennemført, 

og hvordan resultaterne bliver brugt og delt 

www.danskevalueringsselskab.dk

Side 2 

2. At bære viden og læring fra et læringsrum til et andet og dermed understøtte sammenhæng 

og ikke mindst viden om og forståelse for processerne i de øvrige læringsrum. 

Udover disse spændende indlæg bringer Evalueringsnyt mere information om Dansk EvalueringsSelskabs 

årlige konference: 

Der er stadig enkelte ledige pladser, og man kan fortsat nå at melde sig til. 

Afslutningsvist på konferencen vil DES’ årlige generalforsamling blive afholdt, og alle medlemmer 

er meget velkomne til at deltage. I forbindelse med generalforsamlingen vælges 

en ny bestyrelse for DES for året 2008-2009. Se en præsentation af kandidater, der foreløbig 

ønsker at stille op i dette nummer af Evalueringsnyt. 

Rigtig god læselyst – og velmødt på Koldingfjord den 11. til 13. september! 


Side 3 

Redaktion 

Redaktør: 

• Jesper Pedersen, jp@discus.dk, telefon 70 20 22 29 

Baggrundsgruppe: 

• Bianca Albers, Servicestyrelsen, Socialministeriet 

• Poul Skov Dahl, NIRAS Konsulenterne 

• Tanja Miller, CEPRA (Videncenter for evaluering i praksis, Professionshøjskole 

University College Nordjylland) 

• Marie Louise Møller, DES sekretær 

Nyheder, debatindlæg og artikler sendes elektronisk til Jesper Pedersen 

Deadline 

Deadline til det næste nyhedsbrev er d. 1. oktober 2008. 


Side 4 

Indholdsfortegnelse 

Leder – Optakt til konferencen.............................................................................................1 

Redaktion.............................................................................................................................3 

Deadline...........................................................................................................................3 

Nyt om DES’ årskonference 2008........................................................................................5 

Stadig ledige pladser!.......................................................................................................5 

Bestyrelsesvalg 2008/2009..................................................................................................6 

Valg til bestyrelsen ...........................................................................................................6 

Artikler..................................................................................................................................9 

At indfange brugerkvalitet gennem brugerundersøgelser.................................................9 

Fra meningsløs til meningsfuld evaluering – om kvalitetsmåling i undervisningssektoren 

.......................................................................................................................................16 

Og hvad med ledelse? ...................................................................................................25 

Konferenceoversigt............................................................................................................31 

Om Dansk EvalueringsSelskab .........................................................................................32 

Medlemskab...................................................................................................................32 

Bestyrelsen ....................................................................................................................33 


Side 5 

Nyt om DES’ årskonference 2008 

Som beskrevet i sidste nummer afholdes Dansk Evalueringsselskabs årskonference 11.- 

13. september 2008. Temaet er ’Evaluering som beslutningsgrundlag – teorier, metoder 

og sektorer’. Download det spændende program her: 

http://www.danskevalueringsselskab.dk/pdf/Brochure_konference_2008.pdf 

Konferencen afholdes i de smukke omgivelser ved Koldingfjord hotel 

Stadig ledige pladser! 

Der er stadig enkelte ledige pladser. Skynd dig at melde dig til. Du kan finde tilmeldingsblanket 

her: 

http://www.danskevalueringsselskab.dk/word/Tilmeldingsblanket_til_evalueringskonferenc 

e_2008.doc 


Side 6 

Bestyrelsesvalg 2008/2009 

Følgende bestyrelsesmedlemmer bliver siddende i bestyrelsen: 

• Peter Rhode, Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland 

• Ole Gregersen, SFI 

• Tue Vinter-Jørgensen, EVA 

• Elisabeth Friis Fredskilde, Frederiksberg Kommune 

• Tanja Miller, CEPRA, CVU Nordjylland 

• Tim Jeppesen, KREVI 

Følgende bestyrelsesmedlem er på valg til bestyrelsen og genopstiller: 

• Poul Skov Dahl, NIRAS Konsulenterne 

Følgende bestyrelsesmedlemmer træder ud af bestyrelsen: 

• Steffen Bohni Nielsen, Rambøll Management 

• Bianca Albers, Servicestyrelsen, Socialministeriet 

• Solgerd Just Mikkelsen, Økonomicenter, Danmarks Tekniske Universitet 

• Dorte Kabell, Kabell Konsulting 

Valg til bestyrelsen 

Der er valg til Dansk EvalueringsSelskabs bestyrelse på generalforsamlingen lørdag d. 13. 

september kl. 13.30-14.30 på Koldingfjord Hotel. 

Alle medlemmer af DES er velkomne til at stille op. Man kan anmelde sit kandidatur til bestyrelsesformand 

Peter Rhode eller DES sekretær Marie Louise Møller fra nu af frem til 

selve generalforsamlingen lørdag. 

Særligt studerende og forskere fra universiteterne opfordres til at stille op, da der foreløbigt 

ingen repræsentanter er herfra. 

Poul Skov Dahl, NIRAS Konsulenterne, er det eneste af de bestyrelsesmedlemmer, som 

er på valg, der har valgt at genopstille. Han skriver om sig selv: 

Min interesse for evaluering er både teoretisk og meget praktisk. Til 

dagligt gennemfører jeg som konsulent en række evalueringer for forskellige 

offentlige virksomheder (ministerier, styrelser, regioner og 

kommuner). Ved siden at den primære beskæftigelse, er jeg tilknyttet 

Syddansk Universitet som Ekstern Lektor. Gennem de sidste to års 

arbejde i DES' bestyrelse har jeg haft lejlighed til at følge med i, hvad 

der sker på evalueringsfronten i Danmark her og nu, ligesom det har 


Side 7 

været en spændende platfom i forhold til at møde mange evalueringsinteresserede 

teoretikere og praktikere. Det sidste ikke mindst gennem 

den årlige evalueringskonference og ved flere gå-hjem møder i løbet af 

året. Arbejdet er så spændende, at jeg gerne stiller op til to år mere 

Müzeyyen Boztoprak, specialkonsulent hos Arbejdstilsynets kontor for effekt og analyse, 

har meddelt at hun gerne vil stille op. Hun har skrevet følgende om sig selv. 

Som specialkonsulent for evaluering af Arbejdstilsynets aktiviteter 

har jeg sammen med 3 andre kollegaer ansvaret for udvikling, 

gennemførelse og formidling af effektevalueringer af 

Arbejdstilsynets aktiviteter. 

Jeg har siden marts 2006 arbejdet indenfor dette område og 

siden juni 2007 være specialkonsulent. 

Jeg arbejder pt. mest med opdatering af Arbejdstilsynets effektpolitik, 

der skal udmønte sig i en egentlig strategi for effektevalueringer 

i Arbejdstilsynet. 

Niels Eilschow Olesen, Cowi A/S har også meddelt at han gerne vil stille op. Niels har 

skrevet følgende om sig selv: 

Jeg har en uddannelsesmæssig baggrund som cand.scient.pol (Aarhus, 

1993) og MA (York, 1991). I de sidste ni år har jeg været ansat i 

COWI, hvor jeg beskæftiger mig med evaluerings og analyseprojekter - 

oftest i rollen som projektleder eller sparringspartner. Jeg er ansat som 

senior projektleder og er desuden gruppeleder for forvaltningsgruppen, 

som består af 11 evalueringskonsulenter. Før COWI var jeg ansat som 

projektleder i UNDP i 3 1/2 år (udstationeret Riga og New York) og før 

da som konsulent i PLS Consult. Med en international profil arbejder 

jeg både i Danmark (mest statslige organisationer) og udlandet (EU, 

Verdensbank, bilaterale donororganisationer). Samlet set har jeg været 

med til at gennemføre cirka 25 danske og/eller internationale evalueringsopgaver. 

I COWI er jeg sammen med en kollega tovholder på et 

internt nyhedsbrev om COWIs evalueringsarbejde. Formålet er at holde 

en bred skare af konsulenter og chefer orienterede om, hvad der 

foregår på evalueringsområdet samt dele erfaringer fra metodisk inte- 


Side 8 

ressante evalueringsprojekter. Jeg tror, at min konsulenterfaring og 

erfaring med tilrettelæggelse og gennemførelse af evalueringsopgaver i 

både Danmark og udlandet vil være relevant for DES bestyrelsesarbejde. 

Med udgangspunkt i strukturreform og globalisering forestiller jeg 

mig, at DES sandsynligvis fremover vil skulle arbejde tættere sammen 

med de nordiske evalueingsorganisationer og med den europæiske 

evalueringsorganisation. Den udvikling vil jeg gerne være med til at 

præge. 


Side 9 

Artikler 

Artikler sendes elektronisk til jp@discus.dk 

4 

Retningslinjer: 

Artikler skal være kortfattede, det vil sige max 5 sider (linjeafstand 1,3) 

Artikler skal omhandle evaluering 

Artikler må ikke være anstødelige og diskriminerende 

Artikler må ikke have et markedsføringssigte 

Om nødvendigt bedes bestyrelsen foretage en vurdering af disse forhold 

At indfange brugerkvalitet gennem brugerundersøgelser 1 

Af Bente Bjørnholdt, Adjunkt, ph.d., Institut for økonomi, politik og forvaltning, Aalborg universitet 

Brugerundersøgelser er mange ting og dækker en bred vifte af evalueringstyper og praksisser. 

Vi skal i det følgende se nærmere på nogle af disse og argumentere for, at forskellige 

metoder med fordel kan kombineres. Kvantitative undersøgelser kan bruges til at give 

et overblik over en ydelse og identificere indsatsområder – særligt ved sammenligninger 

over tid, eller mellem institutioner, mellem tilfredshedsaspekter eller mellem brugere. Vi 

kan til dels også få svar på, hvad vi skal ændre for at forbedre en ydelse. Men vi kan vanskeligt 

undgå dialog og kvalitative undersøgelses-former, hvis vi skal blive klogere og identificere 

konkrete forbedringstiltag. Vi skal starte med at diskutere brugerundersøgelser som 

indikator for kvalitet og herunder præcisere, at de kun måler én dimension af kvalitet. Videre 

diskuteres fire typer af undersøgelser og deres validitet, herunder følsomheden over for 

brugernes karakteristika, spørgsmålsformuleringer og undersøgelsernes formål. Afslutningsvis 

skitseres, fordele og faldgruber ved forskellige typer af brugerundersøgelser. 

Kan brugerundersøgelser måle kvalitet? 

Det første spørgsmål der rejser sig i en diskussion af brugerundersøgelser er ofte, hvorvidt 

sådanne undersøgelser overhovedet kan måle kvalitet. Svaret er, at det kan de godt, men 

som alle andre undersøgelsestyper kan de kun måle ét kvalitetsaspekt. Typisk skelner 

man i den offentlige sektor mellem organisatorisk kvalitet, faglig kvalitet og oplevet kvalitet 

(Regeringen, 2001; 2007). Organisatorisk kvalitet vedrører måden hvorpå en sektor er organiseret, 

mens faglig kvalitet angår professionelle kvalitetsvurderinger. Brugerundersø- 

1 Artiklen er i vidt omfang en sammenskrivning af to tidligere artikler (hhv. Bjørnholt 2008 og Bjørnholt, Goul Andersen 

& Lolle, 2008) 


Side 10 

gelser refererer alene til brugernes oplevelser, hvilket ikke nødvendigvis stemmer overens 

med hverken faglig eller organisatorisk kvalitet. Og i nogle tilfælde er sådanne kvalitetsaspekter 

vigtigere end brugernes vurderinger. For eksempel kan en dygtig men fortravlet 

kirurg måske ikke nå at tale ordentligt med en patient efter en vellykket operation. Det vil 

sandsynligvis påvirke patientens vurdering af operationen negativt. Mangelfuld kommunikation 

er et reelt og vigtigt problem, men det er trods alt mindre vigtigt end, at patienten får 

den optimale faglige behandling. I nogle tilfælde er positive brugeroplevelser ikke engang 

et ubetinget succeskriterium. Når det eksempelvis gælder skattevæsenets behandling af 

selvangivelser eller læreres tildeling af eksamenskarakterer kan det lige frem være uhensigtsmæssigt, 

hvis offentligt ansatte alene sigter mod at gøre ’brugerne’ maksimalt tilfredse. 

Det kan underminere deres faglige dømmekraft. Dog ændrer det ikke ved, at brugerne 

skal behandles anstændigt. 

Brugerundersøgelser er en indikator på kvalitet, som kan bruges til at indrette en service 

mest muligt i overensstemmelse med brugernes ønsker. I langt de fleste tilfælde er brugernes 

vurdering yderst central, og det er til tider den eneste måde, hvorpå vi kan måle 

eller vurdere en ydelses ’træfsikkerhed’. Man skal da heller ikke undervurdere betydningen 

af ’bløde’ områder som kommunikation eller brugernes evne til at vurdere kvaliteten af en 

service. I mange tilfælde har brugerne en god ide om, hvad der er hensigtsmæssigt. Naturligvis 

skal man tage højde for, at brugernes vurderinger kan være påvirket af forhold 

uden direkte sammenhæng til en ydelse. For eksempel er brugernes forventninger til offentlig 

service i storbyer ofte højere, end det er tilfældet på landet. Det kan resultere i relativt 

mindre tilfredse brugere i storbyerne selv om den service, som de modtager, er objektivt 

bedre end i mindre byer (Birgersson, 1971). I dansk sammenhæng taler man om de 

’nøjsomme jyder’ (Mouritzen, 1985). Tilsvarende kan brugernes forventninger være påvirket 

af mediebilledet – om end det i mindre grad er tilfældet for brugerne end for borgerne. 

Hvis flere enheder er involveret i at levere en service, kan det også være vanskeligt at 

vurdere, hvad brugerne mere konkret tager stilling til. For eksempel er patienter på sygehusene 

ofte i kontakt med flere forskellige afdelinger – eksempelvis skadestue, røntgen, 

genoptræning - og det er ikke sikkert, at de formår at adskille de enkelte enheder. Man 

skal derfor være varsom med at tolke brugernes svar. Dog kan mange problemer undgås 

eller begrænses ved at stille de rigtige spørgsmål, vælge de ’rigtige’ metoder og ikke 

mindst være opmærksom på eventuelle problemer i tolkningen af data. 

Kvantitative brugerunderundersøgelser 

En typisk brugerundersøgelse er de efterhånden ”klassiske” tilfredshedsundersøgelser, 

hvor brugerne via en spørgeskemaundersøgelse bliver spurgt om deres tilfredshed med 


Side 11 

forskellige dele af en ydelse. Det er én af de mest udbredte typer af brugerundersøgelser, 

og senest stilles der med kvalitetsreformen krav om systematiske tilfredshedsundersøgelser. 

Sådanne undersøgelser har den fordel, at et stort antal brugere kommer til orde. For 

brugerne er det en forholdsvis let måde at give deres mening til kende, og tilfredshedsundersøgelser 

inviterer derfor til bred deltagelse. Samtidig giver de forbløffende stabile svar 

fra undersøgelse til undersøgelse, og de er gode til at indfange et stort antal brugers vurderinger 

af en ydelse – hvis undersøgelserne tilrettelægges hensigtsmæssigt. 

I tilrettelæggelsen af tilfredshedsundersøgelser er det værd at være opmærksom på, at 

brugernes svar er yderst følsomme overfor spørgsmålsformuleringerne. Danskere har en 

tendens til at være særligt tilfredse, og spørges der direkte til tilfredshed svarer de ofte 

positivt. Spørges der i stedet til, hvordan en service fungerer, er brugernes svar ofte knap 

så positive. Dertil kommer svarenes afhængighed af svarkategoriernes udformning. For 

eksempel betød tilføjelsen af kategorien ’ikke helt tilfreds’ i en undersøgelse af hjemmehjælpsmodtageres 

tilfredshed i tre kommuner, at andelen af utilfredse var en del højere 

end i Finansministeriets samtidige (og sammenlignelige) undersøgelse (Bjørnholt et al., 

2008). Endelig er spørgsmålenes abstraktionsniveau afgørende. Spørges der til brugernes 

generelle tilfredshed med en ydelse er brugene ofte mere tilfredse, end de er i vurderingen 

af konkrete forhold. Spørgsmålsformuleringerne er med andre ord særdeles vigtige for 

brugernes svar, og de bør indrettes efter, hvad der er formålet. Er hensigten at bruge tilfredshedsundersøgelser 

til fremadrettet kvalitetsudvikling, er det vigtigt at udforme 

spørgsmålene, så de inviterer til utilfredshed for derved at identificere potentielle forbedringsmuligheder. 

Ellers risikerer man at måle en tilsyneladende høj tilfredshed, der ikke 

tjener mange andre formål end blot legitimering. 

Men brugerundersøgelser er mere end tilfredshedsundersøgelser. En række statistiske 

opgørelser (kvalitetsindikatorer) søger at indfange brugernes oplevelser af en service uden 

direkte at spørge dem. Målingernes indhold kan variere en hel del mellem kommuner, men 

Regeringen og KL har taget initiativ til en række sammenlignelige kvalitetsindikatorer på 

det kommunale område, hvor brugenes vurderinger kan indgå som én dimension. Mange 

målinger registrerer antallet af brugere, som benytter en given service. De vedrører blandt 

andet brugernes til- og fravalg af kommunale institutioner. For eksempel opgøres ældres 

valg af leverandører, og andelen af skoleelever, der flytter mellem private og kommunale 

skoler. Sådanne målinger giver god mening, når brugerne har mulighed for at vælge mellem 

forskellige udbydere, og de giver et indirekte billede af brugernes vurdering af de enkelte 

leverandører. Målingerne kan også være relevante på områder, hvor der ikke er frit 

valg i almindelig forstand. Det er især tilfældet for mange kulturinstitutioner, der producerer 


Side 12 

såkaldte ’almene’ goder, som alle borgere i princippet har adgang til, men som ikke alle 

benytter. Mange museer registrerer blandt andet antallet af besøgende som udtryk for 

brugerkvalitet. Her ses mange besøgende som kvalitet, selv om det at have adgang til kulturinstitutioner 

for borgerne kan være en værdi i sig selv. Her kan det derfor være relevant 

at spørge både borgere og brugere. Andre målinger relaterer til brugernes aktive henvendelse 

til kommunen. Det er blandt andet tilfældet, når antallet af brugerklager registreres 

som kvalitetsindikatorer, hvormed man kan få et indtryk af, hvorvidt brugerne føler sig godt 

behandlet. Opgøres klagesagerne derudover i forhold til, hvorvidt brugerne har fået medhold 

eller ikke, opnås ligeledes en faglig vurdering af klagens berettigelse. Værdien er at 

sikre brugernes rettigheder og garantere lige behandling af forskellige brugere. 

Fordelen ved sådanne brugerundersøgelser er, at de ofte giver politikere, embedsmænd 

og andre med en interesse for et område et hurtigt overblik over brugernes vurdering af en 

ydelse eller en organisation. De kan være gode indikatorer for, at noget er galt, hvorfor det 

bliver muligt at reagere hurtigt. Samtidig kan de bidrage til at synliggøre politiske prioriteringer 

for såvel borgere som offentligt ansatte, hvilket kan motivere organisationer og 

medarbejdere til at gøre deres bedste for at sikre en hensigtsmæssig behandling af brugerne. 

Det er imidlertid værd at være opmærksom på, at sådanne målinger ikke nødvendigvis 

udtrykker, hvad brugerne ser som kvalitet, og det er langt fra sikkert, at brugernes 

registrerede adfærd hænger sammen med deres oplevelse af organisationerne. En række 

forhold uden for organisationer kan for eksempel påvirke deres valg af leverandør. 

Dialogbaserede kvalitetsundersøgelser 

Dialogbaserede brugerundersøgelser kan være både et alternativ og et supplement til 

kvantitative undersøgelser. I dialog med ”det offentlige” får brugerne ofte mulighed for at 

definere kvalitet – uafhængig af faste kategorier - og værdier som responsivitet og brugerinddragelse 

er i højsædet. 

Interview er en undersøgelsesform, som især kommunerne initierer for at indfange brugernes 

oplevelse af en ydelse. Det kan være individuelle interview med enkeltbrugere, eller 

det kan være gruppeinterview, hvor en mindre gruppe af brugere diskuterer en ydelse. 

Særligt når hensigten er at skaffe en dybere forståelse af brugernes oplevelser, meninger 

og vurderinger anvendes sådanne undersøgelser. Hvorvidt der interviewes i grupper eller 

individuelt afhænger dels af brugenes karakteristika dels af den viden som efterspørges. 

Og det er karakteristisk at interview tilrettelægges meget forskelligt alt efter deres formål. 

Der kan være tale om mere eller mindre strukturerede interview, der i varierende grad åbner 

for, at brugerne i processen definerer evalueringskriterier mm. Dertil kommer, at inter- 


Side 13 

view både kan indgå som selvstændig metode og supplere andre undersøgelsestyper. For 

eksempel kan de uddybe, hvorfor brugere fravælger en leverandør eller er utilfredse med 

en ydelse. Desuden kan interviewformen være hensigtsmæssig i forhold til ressourcesvage 

brugere, hvis holdninger er svære at indfange via andre undersøgelsestyper. Det gælder 

for eksempel socialt udsatte grupper eller brugere med svær demens eller psykiske 

sygdomme. I sådanne tilfælde kan modeller som BIKVA og KUBI være relevante. Her inddrages 

brugerne i fokusinterview med henblik på at tilkendegive og begrunde, hvorfor de 

er enten tilfredse eller utilfredse med en ydelse. Deres svar kan efterfølgende danne baggrund 

for gruppeinterview med henholdsvis medarbejdere, forvaltningsledere og politikere, 

og er der tale om meget svage brugere kan de suppleres med brugerobservationer (Socialministeriet 

og Finansministeriet, 2002). 

Anlægges et bredt perspektiv på brugerundersøgelser kan vi inkludere brugermøder som 

metode til at indfange brugerkvalitet, da de inddrager brugerne i evaluering af offentlig service. 

Det gælder blandt andet borgermøder, dialogmøder og brugerhøringer, hvor en 

gruppe brugere eller borgere inviteres til dialog med politikere og/eller embedsmænd. Forskellen 

mellem de tre dialogformer er, dels hvem deltagerne repræsenterer dels afgrænsningen 

af de emner, som diskuteres. Mens dialogmøder inkluderer en lille og afgrænset 

brugerkreds, er borgermøder åbne for alle borgere og foregår indenfor ydelser, der har en 

mere almen værdi. Folkehøringer adskiller sig ved, at deltagerne er særligt inviterede borgere, 

der er udpeget med henblik på at sikre repræsentativitet. Brugermøder anvendes 

ofte, når politikere ønsker en åben dialog med brugerne, hvilket kan skabe god grobund 

for nye ideer og indgangsvikler. Dertil kommer, at diskussionerne kan bidrage til fælles 

løsninger eller en forståelse for politiske prioriteringer og andre borgere eller brugeres behov. 

Problemerne knytter sig primært til spørgsmålet om repræsentativitet, og sådanne 

møder domineres traditionelt af mere ressourcestærke borgere og brugere – af Tordenskjolds 

soldater. 

Fordele og faldgruber 

Alt for ofte ender metodediskussioner i en skyttegravskrig med henblik på at udråbe den 

’bedste’ metode. Det er ikke intentionen her. Tværtimod skal vi blot skitsere nogle af de 

mulige potentialer og faldgruber, der ligger i forskellige typer af brugerundersøgelser. Det 

sker med fare for at ende i en karikeret diskussion, da fordele og faldgruber vil afhænge af 

metodernes konkrete udformning, den konkrete kontekst og ikke mindst af, hvad undersøgelserne 

skal bruges til. 


Side 14 

Netop undersøgelsernes formål er yderst central - for forskellige undersøgelser er velegnede 

til forskellige formål 2 . Teoretisk sondres der mellem kontrol- og læringsformål, hvor 

kontrol har et bagudrettet sigte, mens læring er fremadrettet. Kontrol får ofte en negativ 

klang, men kontrol er særlig vigtig i offentlige organisationer, der i høj grad må stå til ansvar 

overfor og sikre en åbenhed ifht. deres omgivelser. Det forudsætter en vis offentlighed 

omkring aktiviteter, prioriteringer mm. Her kan kvantitative brugerundersøgelser være 

hensigtsmæssige, da de netop kan give politikere, brugere mm. et hurtigt overblik over en 

ydelse og indsatsområder – særligt som relative mål. Som absolutte mål, der viser, at så 

og så mange er utilfredse eller har valgt en given leverandør, er kvantitative brugerundersøgelser 

ikke meget værd. Det er vanskeligt at tolke, hvorvidt tallene er gode eller dårlige. 

Men når man bruger dem som relative mål til sammenligninger over tid eller mellem tilfredshedsaspekter, 

mellem institutioner, eller mellem brugere, får man normalt gode indikatorer 

på, hvor der kan ske kvalitetsforbedringer. Nogle sammenligninger vil give et usikkert 

men dog vejledende indtryk, mens andre giver et mere præcist billede, der umiddelbart 

kan bruges til at sætte fokus på bestemte indsatsområder. Det forudsætter naturligvis, 

at forholdene er sammenlignelige, eller at der tages højde herfor i tolkning af data. 

For at identificere konkrete forbedringstiltag kan kvantitative brugerundersøgelser med 

fordel suppleres af kvalitative undersøgelsesmetoder. Ofte søger dialogorienterede undersøgelsesformer 

en dybere forståelse af brugernes oplevelser. Deres potentiale ligger da 

også i muligheden for at søge detaljeret viden om et område eller en ydelse - afhængig af 

deres nærmere tilrettelæggelse. Detaljeret information er særlig central, når der findes begrænset 

viden om, hvad der virker, for hvem og hvornår? Dialogorienterede metoder åbner 

for at identificere aspekter og løsninger, som man måske ikke oprindeligt havde tænkt 

på - et potentiale for ”dobbelt sløjfede læring”. Det skyldes bla., at brugerne selv får mulighed 

for at definere kvalitetsindikatorer i undersøgelsesprocesser og derved kan medbringe 

nye perspektiver. 

Uanset formål er intentionen at få valid information om brugernes oplevelse af en ydelse. 

Kvantitative og kvalitative brugerundersøgelser lider af forskellige validitetsproblemer. I 

kvantitative brugerundersøgelser handler validitet i vidt omfang om, hvorvidt spørgsmål og 

kvalitetsindikatorer virkelig indfanger det, der er intentionen – er det gode mål for de værdier 

og prioriteringer, man ønsker at undersøge? Her kan en løsning være at supplere 

med kvalitative undersøgelser og inddrage brugerne i fastsættelsen af evalueringskriterier 

og spørgsmål. I kvalitative undersøgelser vedrører validitetsproblemerne i højere grad, 

2 Initiativtagere til brugerundersøgelser er imidlertid langt fra altid bevidste om undersøgelsernes formål. 


Side 15 

hvorvidt holdninger og vurderinger hos de brugere, der deltager i undersøgelserne er repræsentative 

for gruppen af brugere. Repræsenterer brugernes svar i brugerundersøgelser 

generelle problematikker eller afspejler de alene holdninger hos de brugere, der har 

ressourcer til at deltage? Her kan der gøres en indsats for at motivere flere til at deltage, 

og kvantitative undersøgelser kan være et udmærket supplement. Ved at supplere metoder 

dækkes man med andre ord godt ind i forhold til at belyse brugerperspektivet. 

Det afgørende er, at forskellige typer af brugerundersøgelser har forskellige forcer og 

svagheder. De kvantitative undersøgelser er fremragende til at give et overblik og identificere 

mulige indsatser som følge af forskelle over tid, mellem tilfredshedsaspekter, mellem 

institutioner eller mellem brugergrupper. Undersøgelserne kan ogaå give et fingerpeg om, 

hvad brugerne er utilfreds med, og hvad der skal laves om. Men skal man have et værdifuldt 

input med henblik på at identificere konkrete forbedringstiltag og få detaljeret viden 

om et område, er det svært at komme uden om dialog. 

Litteraturliste 

• Birgersson, Bent Owe (1971). Kommunen som serviceproducent. Kommunal service och serviceattityder i 36 

svanska kommuner. Stockholm Universitet, Statsvetenskapliga Institutionen. 

• Bjørnholt, Bente (2008). ”Kvalitet og kvalitetsundersøgelser – hvad er det?” pp. 21-48 i Bjørnholt, Goul Andersen 

& Lolle (red) Bag kulissen i konstruktionen af kvalitet, Odense: Odense Universitetsforlag 

• Bjørnholt, Bente; Goul Andrsen, Jørgen & Lolle, Henrik (2008). ”Brugertilfredshed som kvalitetsmål?” pp. 49-61 i 

Bjørnholt, Goul Andersen & Lolle (red) Bag kulissen i konstruktionen af kvalitet, Odense: Odense Universitetsforlag 

• Mouritzen, Poul Erik (1985). “De nøjsomme jyder og de krævende københavnere. En undersøgelse af befolkningens 

præferencer for og tilfredshed med kommunal service”. Økonomi & Politik, 59. årgang, 1985. 

• Regeringen (2007). Bedre velfærd og større arbejdsglæde. – Regeringens strategi for høj kvalitet i den offentlige 

service, august 2007 

• Regeringen (2001). Initiativer til bedre kvalitet. Kvalitet i fokus, Nordsjælland: Nordsjællands Trykcenter APS. 

• Socialministeriet & Finansministeriet (2002). Webhåndbog om brugerinddragelse, Publikationen er udarbejdet 

af: Socialt Udviklingscenter SUS i samarbejde med Finansministeriet og Socialministeriet. 

www.modrniseringsprogam.dk 


Side 16 

Fra meningsløs til meningsfuld evaluering – om kvalitetsmåling i undervisningssektoren 

Af Christian Moldt, ph.d., specialkonsulent på Danmarks Evalueringsinstitut 

Da mange institutioner anvender tilfredshedsmålinger bliver det også interessant at beskæftige 

sig med oplevelsen af brugen af målingerne. På den baggrund gennemførte jeg i 

2003-2007 et ph.d. studie, som ud fra et organisationspsykologisk perspektiv så på lederes 

og underviseres oplevelse af studentertilfredshedsmålinger på en række korte og mellemlange 

videregående uddannelser. 

Som det fremgår i det følgende viste min forskning, hvordan brugen af tilfredshedsmålinger 

i nogle situationer og organisationer kan opleves meningsfuldt for opgaveløsningen, 

mens man i andre situationer oplever det modsatte. Jeg fik en række eksempler på den 

sidstnævnte situation, hvor brugen af målingerne ser ud til at lede til frustration og opleves 

som meningsløs og direkte skadelig for medlemmerne i organisationen. På den baggrund 

beskæftiger afhandlingen sig med potentialerne eller fordelene ved at bruge tilfredshedsmålingerne, 

hvad der ligger bag den evalueringsfrustration som opstår, og hvordan denne 

kan håndteres. 

Nedenfor fokuseres alene på de empiriske resultater, som bl.a. baserer sig på en række 

dybdeinterviews med undervisere og ledere, mens teoriovervejelser er udeladt. Afhandlingen 

og denne artikel i en længere form kan downloades på des-hjemmeside (se under 

afholdte gå-hjem møder, møde den 6/9 2007). 

A. Potentialerne - de fire evalueringsopgaver 

Første fase i forskningsprojektet var at identificere potentialerne ved brugen af tilfredshedsmålingerne, 

bl.a. ud fra de fordele underviserne og lederne redegjorde for. Disse potentialer 

er i figur 1 beskrevet som de fire evalueringsopgaver. 


Side 17 

4. Ekstern/intern dokumentation (benchmarking) 

3. Ledelsesudøvelse 

1) Samme formål som ledelsesudøvelse og/eller 2) opfyldelse 

af eksterne evalueringskrav. 

Evaluering som en proces, der kan 

anvendes til at 1) give lederen mulighed 

for at udføre sine formelle ledelsesopgaver, 

herunder ansætte og 

afskedige medarbejdere, 2) skabe 

dialog om rammer og mål og/eller 3) 

støtte underviserne (containing). 

Ledelse 

Mellemleder A Mellemleder B Mellemleder C 

Undervisere 

Studerende 

2. Teamwork 

1. Udvikling i klassen 

Evaluering som en proces, der kan anvendes til 

at 1) skabe dialog og forståelse for de studerendes 

ansvar for egen læring, 2) styrke læringsmiljøet 

i klassen og/eller 3) udskyde aggression 

fra de studerende, indtil denne kan 

udtrykkes i evalueringen. 

Evaluering som en proces, der kan anvendes 

til at 1) styrke koordinering og udvikling af 

faglige forløb og/eller 2) underviseres behov 

for kollegial støtte (containing). 

Figur 1: Potentialerne at anvende tilfredshedsmålinger: De fire evalueringsopgaver 

Bemærk, at opgave 1-3 vedrører fag-evalueringer, som oftest kan henføres til den enkelte undervisers indsats, 

mens opgave 4 refererer til evalueringer af længere undervisningsprogrammer og forløb, hvor et evalueringsresultat 

normalt dækker flere fag og undervisere. Kilde: Egen tilvirkning. 


Side 18 

Det interessante i denne sammenhæng, er at brug af tilfredshedsmålinger som kvalitetsindikatorer 

kan anvendes i fire forskellige sammenhænge. For det første kan de anvendes til 

at drøfte og aktivt inddrage de studerende i en dialog om deres læringsprocesser og undervisningens 

forløb (opgave 1). Derudover kan undervisere drøfte resultater med deres 

kollegaer og derved støtte hinanden og øge koordination og sammenhæng mellem fagene 

(opgave 2). Dertil kommer, at undervisningskoordinatorer og ledere kan bruge tilbagemeldinger 

fra evalueringer til at udøve deres ledelsesfunktion (opgave 3), hvilket f.eks. kan 

omfatte, at der skrides ind over for undervisere, der opnår lave evalueringsresultater. Der 

er ingen tvivl om, at denne måde at anvende evaluering på kan være nyttig og nødvendig. 

Mange koordinatorer har f.eks. fortalt, hvordan de betragter tilfredshedsundersøgelser 

som nødvendige redskaber, for at de kan følge med i og koordinere undervisningen. Endelig 

kan de samme typer undersøgelser også anvendes på mere aggregeret niveau, hvor 

der spørges til tilfredsheden med længere undervisningsprogrammer eller forløb, som indbefatter 

flere undervisere (opgave 4), hvilket kan anvendes til intern eller ekstern benchmarking. 

Interviewene viste også, at det var vekslende fra institution til institution, hvilke af disse opgaver 

evaluering blev anvendt i forhold til og sat i forbindelse med. De fire evalueringsopgaver 

indikerer herved, at det kan være vigtigt at være bevidst om, hvilke konkrete anvendelser 

evalueringssystemet er knyttet til, idet man må forvente, at det kan blive meget 

vanskeligt at handle ensartet og konsistent på basis af resultaterne, hvis der er vidt forskellige 

opfattelser af formålet med anvendelsen af målingerne. Som det fremgår i det følgende, 

viser de empiriske iagttagelser, at dette kan være et problem. 

B. Symptomer på dysfunktionel evalueringsanvendelse 

Selvom det er iagttaget, at flere skoler tydeligvis bruger studentertilfredshedsmålinger og 

oplever fordele herved i forhold til en eller flere af ovennævnte evalueringsopgaver, har jeg 

iagttaget flere tilfælde af dysfunktionel evalueringsbrug, som kan forbindes med hvad man 

i organisationspsykologien vil betegne som regressive processer. I det følgende beskrives 

symptomerne herpå, som i afhandlingen er behandlet mere uddybende. 

Tydelige tegn på, hvor dysfunktionelt evaluering kan opleves, fik jeg, da jeg på to møder 

gav 99 undervisere og ledere mulighed for at nedskrive deres evalueringsassociationer. 

Da jeg derefter opdelte disse i negative, neutrale og positive associationer, viste det sig, at 

der var 3,7 gange så mange negative kommentarer som positive. De sparsomme positive 

kommentarer vedrørte bl.a., at oplysningerne er væsentlige, og at der er tale om en positiv 

proces. De negative og dominerende stikord omfattede f.eks., at resultaterne ikke er til at 


Side 19 

regne med, virker negativt i konteksten, at processen er krævende, og at resultaterne ikke 

indeholder noget nyt. 

Disse resultater kan tolkes på følgende måde: Mens man officielt taler positivt om evaluering, 

f.eks. til en evalueringsforsker, så er den umiddelbare følelsesmæssige reaktion, 

som det fremgår af de hurtigt nedskrevne anonyme stikord, langt overvejende, at evaluering 

opleves som en meningsløs og negativ frem for en meningsfuld og positiv aktivitet. 

Når studentertilfredshedsmålinger reelt ikke opleves som lærende og meningsfulde, men 

snarere dæmoniseres, så må det derfor også udtrykke, at der umiddelbart er vanskeligheder 

forbundet med at anvende resultaterne som skitseret i forhold til de fire evalueringsopgaver. 

I det følgende bruges primært resultater fra de gennemførte interviews til at gå dybere ned 

i disse vanskeligheder, som en nærmere analyse af interviewene peger på. Da der er tale 

om et kvalitativt studie, kan der ifølge sagens natur ikke siges noget om, hvor ofte de beskrevne 

problemer forekommer. Den stærke evalueringsskepsis, som jeg har mødt under 

forskningsprocessen, den kritiske debat i pressen, evalueringsassociationerne fra de 99 

undervisere og mine øvrige erfaringer under forskningsprocessen, peger imidlertid i retning 

af, at evalueringsproblemerne er meget dominerende. 

1. Undvigelse af konfrontation med klassen (opgave 1) 

Selvom flere undervisere fremhævede i interviewene, at de ofte på egen hånd gennemfører 

evalueringer og drøfter resultaterne med klassen, fremgik det også, at underviserne i 

en hel del tilfælde ikke evaluerer deres indsats systematisk med klassen. På flere institutioner 

har jeg fået fortalt, at det er helt op til de enkelte undervisere, om de vil evaluere 

deres undervisning. Andre refererer til, at de har en aftale om, at underviserne skal evaluere 

og drøfte resultaterne med deres klasser, selvom der ikke finder nogen opfølgning sted, 

som skal sikre, om dette også rent faktisk er tilfældet. 

Man kan naturligvis argumentere for, at skriftlig evaluering ikke altid nødvendigvis er hensigtsmæssigt, 

og at der findes mange forskellige måder at få feedback på fra klassen, som 

kan overflødiggøre brug af studenterevaluering som et udviklingsinstrument i klassen. Det 

er imidlertid et problem, hvis der ikke evalueres, fordi årsagen er, at underviserne reagerer 

defensivt i et forsøg på at undgå konfrontation eller dialog med klassen af frygt for, at egne 

svagheder eksponeres. Flere ledere har udtrykt i interviewene, at underviserne ofte viger 

uden om at evaluere, fordi dette opleves som vanskeligt eller besværligt. 


Side 20 

2. Lukkethed overfor kollegaerne (opgave 2) 

Flere undervisere fortalte om dialoger med kollegaer om undervisningen som forbundet 

med positive faglige værdier. Men da jeg spurgte dybere til dialoger om undervisernes 

personlige evalueringsresultater, gik det op for mig, at underviserne ofte holder sig for sig 

selv og ikke er åbne over for deres kollegaer. 

En underviser brugte begrebet ”indendørsmester” til at forklare, hvordan han var en mester 

inden for klasseværelsets fire vægge, men til gengæld ikke oplevede et åbent miljø 

mellem kollegaerne på sin institution. En anden underviser fortalte, hvordan han undgik at 

diskutere problemer og succesér med kollegaerne, fordi det var vigtigt hverken at adskille 

sig som ”bedre” eller ”dårligere” end kollegaerne. Jeg fik også fortalt, hvordan to undervisere 

var kommet ”for tæt på hinanden”, da de drøftede årsagerne til, at de i et delt fag i en 

klasse havde fået vidt forskellige tilfredshedsvurderinger fra de studerende, hvorefter den 

underviser, som fik den lavere vurdering, tog resultaterne ”så nært”, at de to undervisere 

ikke længere kunne arbejde sammen. Det er derfor forståeligt, at underviserne er påpasselige 

med at diskutere åbent med hinanden, hvilke evalueringer de har opnået, og derved 

bliver denne lukkethed en barriere for at støtte hinanden og udvikle undervisningen. Kun i 

et enkelt interview fortalte en underviser engageret om, hvordan de i hendes undervisningsteam 

var åbne om deres evalueringer, og hvordan dette havde haft meget positive 

effekter for kvaliteten af undervisningen herunder i et tilfælde med en ny kollega, som havde 

brug for støtte. 

3. Tabuisering af ledelsesudøvelse (opgave 3) 

Særligt vanskeligt og tabuiseret forekommer anvendelsen af studentertilfredshedsmålingerne, 

når resultaterne bruges til at udøve direkte ledelse. Jeg er flere gange stødt på 

undervisere, der udtrykker modstand mod det, de betragter som brug af evaluering som en 

form for illegitim ledelseskontrol. Jeg har også fået talrige eksempler på, hvordan undervisere 

ofte vil undgå at blive evalueret og melde tilbage til deres ledere, hvis de pludselig 

står over for væsentlige problemer i klassen. Disse kan f.eks. skyldes et særligt vanskeligt 

hold eller underviserens egne personlige problemer f.eks. med skilsmisse, alkohol og lignende. 

Men disse eksempler viser også, at tilfredshedsmålingerne er vigtige, fordi de bringer 

problemstillinger frem i lyset for ledelserne, som alternativt kan få lov til at udvikle sig 

meget længe til skade for de studerende, underviseren og institutionen som helhed. Problemet 

er, at de problemstillinger, som evalueringerne kan pege på, kan være vanskelige 

og tabuiserende både i forhold til ledelserne, som skal tage autoritet og måske tage upopulære 

beslutninger, men også for underviserne, som er meget sårbare i denne situation. 


Side 21 

Den derved opståede angst aktiverer en række defensive manøvrer og psykiske forsvarsmekanismer. 

Jeg har særligt iagttaget følgende: 

a. Der tales om læring på en måde, som viser, at autoritet tabuiseres. Et eksempel herpå 

er udsagnet: ”Hos os er evaluering læring og ikke kontrol”, som jeg hørte udtrykt af en leder, 

da han søgte opbakning til skolens evalueringssystem på et møde med sine undervisere. 

På overfladen udtrykkes, at man skal lære og ikke kontrollere hinanden, hvilket 

umiddelbart kan forekomme tiltalende. Det er derfor en diskurs, som jeg tolker som et mikro-politisk 

forsøg på at få opbakning blandt et stærkt decentralt lærerkollegium, som stiller 

sig kritisk over for evaluering. Spørgsmålet er imidlertid, om det ikke også derved fornægtes, 

at ledelsen både har en ret, men også en pligt til at gribe ind over for uhensigtsmæssige 

forhold, hvis de kommer frem i en evaluering? Derved kan man risikere, at konsekvensen 

bliver, at det i sidste ende bliver mere illegitimt at bruge evalueringer til at udøve 

ledelse og rette op på vanskeligheder i undervisningen. 

b. Værdsættelse af en blid ledelsesstil viser, at der ikke er nogen til at tage ansvar for evalueringsprocessen. 

Den grundlæggende problemstilling svarer til punkt a. og kan illustreres 

ved følgende udsagn fra en koordinator, som siger, at hun har fået at vide af sin 

ledelse, at hun i evalueringssammenhæng er ”social samler” og ”socialt knudepunkt”, så at 

hendes team ”har det hyggeligt og godt, ikke!”. Koordinatoren har her i sin egen selvforståelse 

reduceret sig selv til at være ”hyggetante” frem for ansvarlig leder, hvilket også 

implicerer, at hun ikke oplever at have fået delegeret autoritet til at udøve ledelse. Det var 

heller ikke mit indtryk, at hun ønskede et sådant ansvar, idet dette da ville implicere, at hun 

skulle påtage sig en mere vanskelig ledelsesrolle frem for blot at være kollega. Problemet 

bliver da, hvis der i det daglige ikke er nogen til at udøve ledelse bortset fra en ”topledelse”, 

som er langt væk. 

c. Undertrykt dialog om evalueringsresultater viser autoritær ledelse. I flere tilfælde har jeg 

fået fortalt, hvordan underviserne oplever, at resultater af studentertilfredshedsmålinger 

alene sendes til ledelsen, men at der ikke finder dialog sted om baggrunden for de opnåede 

resultater. Dette bekræftes, når man får fortalt, hvordan ledelserne ofte modtager evalueringsresultater, 

uden at underviserne høres. En underviser udtrykte det problematiske 

heri ved at fortælle, hvordan han havde oplevet, at en kompetent kollega på et tidspunkt 

havde fået en dårlig evaluering, som ledelsen ikke havde sat sig ind i baggrunden for. Alligevel 

havde ledelsen ”dømt” den pågældende som inkompetent, indtil vedkommende senere 

fratrådte sin stilling. Selvom man altid kan stille spørgsmålstegn ved historien, som 

den er fortalt, udtrykker den en oplevelse hos en underviser, som viser frygten for at blive 


Side 22 

uretfærdigt vurderet på basis af en evaluering uden mulighed for at få dialog og sparring 

med ledelsen om årsagen og pålideligheden af resultaterne, og hvor han selv står. En sådan 

anvendelsesform er særlig uheldig, når man betænker, som jeg flere gange har 

nævnt, at et evalueringsresultat aldrig kan blive en objektiv måling alene af underviserens 

indsats. På den anden side kan ledere, som er underlagt tidspres og/eller er konfliktsky, 

opleve deres ledelsesopgave som mere enkel ved at tage evalueringsresultater som en 

entydig og enkel vurdering af undervisernes værdi uden nærmere refleksion. Der er tale 

om en falsk enkelhed, som ikke tager hensyn til kompleksiteten i underviserens opgaveløsning 

og til vedkommendes legitime behov for at blive hørt, når han eller hendes undervisning 

vurderes. 

d. Ritualistiske og glemte evalueringer viser manglende fokus på evalueringsopgaven. 

Flere undervisere fortalte, at de opfattede de omfattende evalueringsaktiviteter som unødvendige, 

bureaukratiske og uden mål og mening. På en skole, hvor jeg særligt oplevede 

dette, havde de interviewede meget svært ved at redegøre for baggrund og formål med 

skolens evalueringssystemer, og som en underviser udtrykte det, blev der evalueret alligevel 

for at undgå diskussion. I dette tilfælde kan man se de overdrevne handlinger og ritualer 

som et psykisk forsvar mod at stoppe op og reflektere over de reelle bagvedliggende 

problemstillinger og få løst disse. Endelig har jeg også fået beskrivelser af, hvordan man 

på en skole med omfattende evalueringssystemer alligevel ”glemte” at evaluere, da der 

opstod særlige problemer i en klasse. Dvs., når evaluering og handling netop er påkrævet, 

formår man at fortrænge dette, fordi de bagvedliggende problemstillinger er for vanskelige 

eller smertefulde at tage op. Men fordi evalueringer er blevet et ritual, hvor årsagerne til 

evalueringerne er uvisse, kan man argumentere for, at det derved også bliver mere legitimt 

at springe en evaluering over, hvis denne forekommer ubehagelig. 

Det skal især bemærkes, at symptomerne nævnt i pkt. a., b., c. og d. kan være til stede 

parallelt og understøtte hinanden, f.eks. ved at ledelsen først benægter, at evalueringerne 

skal bruges til kontrol, men alligevel til sidst er tvunget til at handle, når uhensigtsmæssige 

forhold bliver offentlige, hvorefter evalueringerne på grund af det pres, som opstår, kan 

risikere at blive anvendt på en både uinformeret og uoplyst måde. Dette svarer præcis til 

nogle af de evalueringsfortællinger, som jeg har fået fortalt. I dette tilfælde kan regressionen 

blive omfattende: Dvs., at underviserne oplever, at de som mennesker får tildelt en 

kold numerisk værdi for deres bidrag til organisationen, at kompleksiteten i undervisningsydelsen 

fornægtes og at der ikke er dialog. Resultatet bliver, at underviserne oplever, at 

der foretages uretfærdige ledelsesovergreb på deres faglige og personlige indsats. Hvis 

dette opstår, bliver en negativ evalueringsspiral forståelig. Endelig er det værd at under- 


Side 23 

strege, at manglende udøvelse af en hensigtsmæssig autoritet (som det forstås i en psykodynamisk 

referenceramme) kan ses som årsagen til, at ovennævnte autoritære brug af 

evaluering opstår. Hvis der ikke er defineret et ansvar for at følge op på undervisningen i 

undervisningsteamene eller via en mellemleder/koordinator, og ansvaret i stedet forskydes 

op i organisationen, som beskrevet i pkt. b, betyder ledelsesdistancen i sig selv, at det bliver 

vanskeligt at udøve en nuanceret og fair ledelse under kendskab til de faktiske forhold. 

4. Politisk opportune benchmark-undersøgelser (opgave 4) 

Brug af evaluering som benchmark-undersøgelse adskiller sig ved, at man her kan bruge 

studentertilfredshedsmålinger til at vurdere tilfredsheden med et samlet undervisningsforløb, 

hvorved de studentertilfredshedsmålinger, som fremkommer, ikke kan relateres 

til en enkelt undervisers indsats. I stedet er en lang række aktører involveret i planlægningen 

og gennemførelsen af det samlede undervisningsforløb, som tilfredshedsmålingen 

vedrører. 

Jeg har flere gange oplevet, at benchmark-undersøgelserne omtales som mere mobiliserende 

end fag-evalueringerne, måske netop fordi de enkelte undervisere er i mindre risiko 

for at blive ”hængt ud” eller eksponeret via denne evalueringsform. Derfor er det måske 

lettere at acceptere disse typer undersøgelser. På den anden side blev det udtrykt i andre 

interviews, at resultaterne fra disse undersøgelser har stor bevågenhed i organisationen, 

og at de, fordi resultaterne er meget generelle, åbner et stort projektivt rum for fortolkning, 

som i visse tilfælde kan misbruges politisk i organisationen. 

C. Er evalueringer da mere skadelige end gavnlige? Og hvordan styrkes den 

meningsfulde evalueringsanvendelse? 

Med ovennævnte eksempler på alle de frustrationer og vanskeligheder, som brugen af 

målingerne fører med sig, fristes man til at spørge: Er evalueringer mere skadelige end 

gavnlige? 

Svaret ser ud til at være, at dette ikke afhænger af selve evalueringsteknologien – i dette 

tilfredshedsmålingerne – men derimod af den måde disse målinger anvendes eller udfoldes 

på i institutionerne. Afhandlingens mange eksempler på, at samme teknologi på nogle 

institutioner betragtes som meget anvendelig og i andre institutioner betragtes som direkte 

skadelig for opgaveløsningen og aktørerne, kan illustrere dette. 

På denne baggrund bliver det også interessant, at opbygge evalueringskapacitet, som gør 

det muligt at anvende målingerne konstruktivt. Derfor er der i afhandlingen en række for- 


Side 24 

slag til, hvordan anvendelsen af målingerne kan styrkes. Et væsentligt element er, at der 

skabes en større bevidsthed både om evalueringspotentialer og potentielle problemer, så 

tilfredshedsmålingerne kan anvendes mere professionelt. Nogle af de emner som man kan 

tage op, er f.eks.: 

• At brugen og drøftelse af målingerne kan skabe angst, men at det ikke nødvendigvis 

betyder, at disse skal undgås. 

• At målinger ikke er kontekstfri, og at deres resultater afhænger af en lang række 

komplekse forhold relateret til forventninger og krav både i forhold til studerendes 

niveau og forudsætninger, læringsmålsætninger, undervisernes indsats, de rammer, 

der er til rådighed etc. 

• At der kan være et psykisk pres på en række aktører rundt om underviseren for at 

placere ansvaret for undervisningen alene på underviseren, og at man skal være 

opmærksom på, at dette ikke sker. 

• At det kan være skadeligt, hvis personlige evalueringsresultater kritikløst eksponeres 

på internet og andre steder. Man kan sikre, at institutionens medlemmer føler, 

at organisationen beskytter dem, så de ikke får psykisk stress af frygt for at de 

bliver hængt ud offentligt ved lave evalueringsresultater. 

• At ledelserne skal være opmærksomme på at støtte underviserne i en evalueringskontekst, 

så disse ikke oplever, at evalueringerne underminerer deres autoritet. 

• At målinger alligevel kan ses som vigtige, fordi det er vigtigt at kende tilfredshedsniveauer 

og tage udgangspunkt i disse til at stimulere tænkning og refleksion på en 

lang række niveauer i organisationen. 

• At ledelser, som ser evalueringerne, er opmærksomme på ikke at anvende kvantitative 

evalueringer uden at interessere sig for konteksten og årsagerne til et givet tilfredshedsniveau 

i en undersøgelse. 

• At det er bedre at gennemføre nogle få evalueringer, som der er tid til at drøfte og 

følge op på, end det er at gennemføre mange evalueringer, som ikke bruges tilstrækkeligt. 

• At det ofte ikke er tilstrækkeligt blot at tale om evaluering som læring på et meget 

overordnet niveau. Man må også definere formålene konkret. 

• At det også er vigtigt, at det er defineret, hvem der følger op på resultaterne udover 

underviseren selv, og hvordan denne proces er tilrettelagt. 


Side 25 

Og hvad med ledelse? 

Af Lisbeth Binderup, Partner, cand.scient.pol., Lundgaard konsulenterne 

KREVI har i rapporten, ’Evalueringslandskabet’ kortlagt evalueringskapaciteten i de danske 

kommuner. Rapporten dokumenterer, at kommunerne i den grad har taget evaluering 

til sig. Der er stor energi og opmærksomhed i kommunerne og mange stærke kompetencer. 

Men rapporten viser samtidig, at der er relativt stor variation i kommunernes evalueringskapacitet, 

og at der er stor forskel mellem de forskellige sektorer. Den peger også på, 

at der i en vis udstrækning mangler formalisering, f.eks. i form strategier retningslinjer og 

politikker. Betragter man kortlægningen ovenfra, efterlader den det indtryk, at evaluering i 

højere grad drives frem fra neden i kommunerne frem for fra oven. Det resultat kan selvfølgelig 

skyldes at KREVIs metode har lagt vægt på at inddrage menige medarbejdere 

frem for topledelsen. Men det kan også være, at rapporten tegner et reelt billede af situationen 

i kommunerne, at de kommunale topledelser, politiske og administrative, måske nok 

har taget evaluering til sig, men endnu mangler at bliver helt skarp på dels, hvordan evaluering 

bruges som ledelsesredskab og dels på hvordan evalueringsviden integreres med 

den store vidensproduktion, der i forvejen er i en kommune. 

Evaluering kan (bl.a.) ses som crescendoet i den kommunale målstyrings kulturhistorie. 

Det er et lille opmuntrende stykke udviklingshistorie om, hvordan kommunerne over tyve 

år haft slidt sig igennem faserne i et paradigmeskift fra økonomisk cigarkassestyring til 

indholdsmæssig målstyring. Historien er positiv, fordi den viser, hvordan den kommunale 

verden kan betragtes som et antal laboratorier, der gladelig deler erfaringer ud til andre. 

Den er også positiv, fordi den er brugerdreven. Det er brugerne selv, de kommunale beslutningstagere, 

der har haft førertrøjen på i udviklingsprocessen. Eller rettere: Sådan var 

det i det mindste i de tidlige faser. Senere har staten i stigende grad anvendt den styringsmæssige 

konceptudvikling som et af sine styringsstyringsmidler i forhold til den kommunale 

service. 

Historien begyndte i midten af 1980’erne, hvor den økonomiske decentralisering slog an i 

kommunerne. Før den tid sagde politikere og topembedsmænd – når bare, vi centralt beslutter, 

hvad pengene skal bruges til, så skal det nok gå. På få år vendte sloganet til: når 

bare vi overlader detailbeslutningerne til de decentrale, som kender borgernes behov, så 

skal det nok gå. Den politiske, detaljerede økonomistyring afløstes af politisk målstyring. 

Men desværre: Hvor cigarkassestyring er lige så enkelt som at styre Tivolis små skinneveteranbiler 

er målstyring mere som at bakke en 40 tons lastvogn med hænger. Først blev 

der brugt vældige resurser på at lære selve kunsten at formulere mål. Der arbejdes stadig. 

Politisk ejerskab og motiverende virkning på fagfolkene var også værdige udfordringer. 


Side 26 

Hvis begge dele skulle opnås, krævedes dialog. Dialog er sværere end det lyder, og der 

arbejdes stadig. Næste skridt i udviklingshistorien var et stærkt fokus på implementering af 

mål. I de år blev det enkle ord, ledelse et af de mest populære i det kommunale vokabularium. 

Ledelse er det, man har brug for, når man gerne vil have andre til at gøre det rigtige, 

men godt véd, at det ikke er nok at sige lige ud, hvad man forventer. I dag er vi nået til sidste 

led i udviklingskæden. Der er særlig opmærksomhed på opfølgningen på målene, opgørelsen 

af resultaterne og læringen, der kan uddrages. Således kommer evalueringen 

susende ind på scenen og gør sig til genstand for betydelig opmærksomhed. Evalueringsbegrebet 

har bidraget med kvalitetssans og et ægte ønske om at gå fra fornemmelser til 

viden og at sætte spotlys på såvel faglig kvalitet som brugeroplevet kvalitet. I bund og 

grund en positiv historie. 

Beskrivelsen af målstyringens kulturhistorie peger på, at kommunerne er startet fra en ende 

af figur 1 og igennem de sidste 20 år har bevæget sig fra venstre mod højre. 

Figur 1: Fra mål til outcome 

Der er på mange måder, og for mange kommuner, langt til at man har det fulde overblik 

over outcomes af kommunale indsatser. Men ambitionerne er der, og der er igangsat 

mange aktiviteter som skaber bevægelsen. Men når nu man er kommet ud til højre; hvad 

så? Nej, den ender ikke der men tværtimod begynder der et tilbagespil. På vej mod højre 

skabes der viden om, hvad det er der kommer ud af aktiviteterne (resultater) og hvordan 

de er skabt (årsags-virkningssammenhænge). Denne viden skal bruges til at diskutere og 

revidere mål og indsatser, med andre ord lære af det man har gjort og opnået. 

Den store udfordring, der ligger ude i fremtiden for de danske kommuner, er altså at skabe 

læringsrum, hvor evalueringsviden, blandt meget andet, bliver diskuteret, skaber refleksion 

og bragt i anvendelse. 

Der er flere vigtige læringsfora, men her er det nok på sin plads at starte med at understrege, 

at kvalitet skabes i mødet mellem borgere, brugere og de kommunale medarbejdere. 

Det sker når i hjemmet hos den ældre der modtager pleje, i klasselokalet når læreren 

underviser, i Familiehuset hvor udsatte familier modtager vejledning og støtte. Disse situationer 

i høj grad specifikke og består af menneskelige relationer. Det der skal understøttes 

i disse situationer er refleksion og en dialog om sammenhængen mellem mål, ressourcer, 


Side 27 

indsatser og resultater. Denne præmis er grundlæggende i Majgaard (2008) men ligger 

også i den første af Hjortdal og Nielsens (2008) syv ledelsesdogmer. 

Majgaard (2008) identificerer tre læringsrum der fremgår af figur 2. En vigtig pointe med 

figuren er, at de tre læringsrum er delvist autonome og hver især konstituerer sin egen 

kontekst for at danne dialog, mening, og værdi. Det politiske mål, et byråd opstiller, og 

som bliver til i kommune-region-institutions-læringsrummet, bliver transformeret igennem 

samtaler og refleksion til et begreb, der er håndterbart i borger-medarbejderinstitutionsledelse-læringsrummet. 

Det er en afgørende forudsætning, at der i de enkelte 

læringsrum er en anerkendelse og respekt for de andre læringsrum. Politikere skal f.eks. 

anerkende, at der sker en transformation af politiske mål og målsætninger igennem pædagogiske 

processer i daginstitutionerne, og omvendt skal pædagoger respektere at de 

faglige resultater i daginstitutionerne skal transformeres, så der kan redegøres for, i hvilken 

udstrækning de politiske mål og ambitioner bliver nået. Endelig er det vigtigt, at de 

behov der er i stat-kommune-regions-lærinsrummet, bliver anerkendt og transformeret i 

borger-medarbejder-institutionsledelse-læringsrummet. Og omvendt: at der i statkommune-regions-lærinsrummet 

er respekt for de specifikke forhold, der gør sig gældende 

for læring og udvikling i medarbejder-institutionsledelse-læringsrummet. 

Figur 2: Tre læringsrum (fra Majgaard, 2008) 

Borgere 

Kommune 

Stat 

Institutionsledelse 

Medarbejdere 

Region 

Pointen er, at evaluering er et af de helt centrale instrumenter, der kan kvalificere diskussionerne 

og udviklingen i læringsrummene og ikke mindst sikre en kvalificeret dialog mellem 

fagfolk, borgere, politikere og administratorer. Evalueringsmetoder skal skabe systematik 

og sikre at der indsamles og analyseres data, der bliver genstand for diskussion og 

refleksion. Evalueringernes helt centrale opgave er at producere reflektionsskabende 


Side 28 

værktøjer. Og de kan have mange udtryk, indikatorer, akkrediteringssystemer, BIKVAundersøgelser 

etc. 

Og ledelse? Ja, det består i denne sammenhæng i to ting. For det første skal lederne lede 

læreprocesserne og sikre rammene og betingelserne for, at de bliver gennemført. I de enkelte 

læringsrum er det afgørende, at der er en strategi for, hvordan evalueringer bliver 

gennemført og vigtigst: hvordan resultaterne bliver brugt og delt. For det andet består ledelsesopgaven 

i at bære viden og læring fra et læringsrum til et andet og dermed understøtte 

sammenhæng og ikke mindst viden om og forståelse for processerne i de øvrige 

læringsrum. Det helt afgørende for at skabe sammenhæng mellem det, der sker i det forskellige 

læringsrum. 

Man kan vist roligt konstatere, at en af de helt store udfordringer i den offentlige sektor i 

dag er at skabe sammenhæng mellem stat-kommune-regions-læringsrummet og borgermedarbejder-institutionsledelse-læringsrummet. 

Og der er faktisk eksempler på, at det kan 

lade sig gøre. Indførelsen af de pædagogiske læreplaner i dagtilbud er et eksempel på en 

statslig regulering, der har ansporet læring og udvikling i borger-medarbejderinstitutionsledelse-læringsrummet. 

Med de pædagogiske læreplaner bliver der stillet et 

redskab til rådighed, der skaber refleksioner over, hvordan man i den enkelte børnehave 

forstår, og arbejder med, læring. Loven betyder også, at politikerne kommer til at tage stilling 

til rammerne for denne refleksion. Læreplanerne er for nylig evalueret (Ministeriet for 

Familie- og Forbrugeranliggender, 2008). Evalueringen viser, at over 90% af pædagogerne 

og dagplejerne vurderer, at loven har skabt en større faglig bevidsthed. Et af de vigtige 

bidrag er, at læreplanerne skaber et fælles sprog og sætter ord på en viden, der hidtil ikke 

har været formuleret. Ydermere har læreplanerne synliggjort, at dagtilbuddene ikke bare 

passer børn, men faktisk udfører et stykke kvalificeret pædagogisk arbejde, der støtter 

børns leg, læring og trivsel. Det har styrket den faglige stolthed. 

De omdiskuterede Kvalitetsrapporter i folkeskolen er endnu et eksempel på statslig styring, 

der fokuserer på at fremme refleksion. Og hvem ved - måske er det det næste eksempel 

på en lovgivning, der indfører strukturerede, systematiske processer, der fremme 

dialog og refleksion om pædagogiske processer og resultater til gavn for både politikere, 

administration, lærere og børn? Tilsvarende indførte Dagtilbudsloven fra 2007 et krav om, 

at alle 3-årige børn skal tilbydes en sprogvurdering. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at 

alle 3-årige børn i kommunen tilbydes sprogvurderingen, men der er ikke krav om, hvilken 

metode kommunen skal benytte. Måske vil også sprogvurderingerne på sigt kunne fungere 

som et refleksionsskabende værktøj der kan etablere en konstruktiv dialog om arbejdet 


Side 29 

med børns sproglige udvikling og måske fungere som en god indikator, der kan buges til 

tværkommunale sammenligninger? 

Lad os dvæle lidt ved indikatorerne. Indikatorer er, i udgangspunktet, sammenlignelig, enkel 

og overskuelig evalueringsviden og kan derfor være velegnede til at etablere en forbindelse 

imellem læringsrummene. Indikatorer bliver dermed vigtige redskaber for ledelsen i 

både institutioner, forvaltninger og byråd. Der er amerikanske erfaringer, der peger på, at 

netop ved at betragte indikatorer som ledelsesredskaber får man størst mulig værdi ud af 

dem (se f.eks. Liner mfl., 2001). Og omvendt; hvis ledelsen forsømmer dette, er der stor 

sandsynlighed for, at der intet positivt kommer ud af indikatorerne. De amerikanske erfaringer 

peger bl.a. på at følgende er vigtigt, for at der kommer værdi ud af indikatorer: 

• Fælles og ligeværdig proces. Det at udarbejde indikatorer skal være en proces 

hvor fagpersoner, udviklingskonsulenter og ledelse indgår i et ligeværdigt og anerkendende 

samarbejde 

• Anvendelse og opfølgning. Indikatorer skal bringes i anvendelse. De skal kommunikeres, 

der skal fortælles historier om resultaterne, der skal nedsættes ERFAgrupper, 

der skal laves komparative analyser o.m.a. Den viden, der kommer fra indikatorerne, 

skal BRUGES aktivt i en dialog. 

• Belønninger. Der skal knyttes belønninger, men ikke straf, til indikatorernes resultater. 

Belønninger kan være meget andet end penge. Det kan være anerkendelse 

(kåring af ’Årets institution’), omtale af de bedste institutioner i aviser, større frihedsgrader 

i de bedste institutioner m.m. 

• Fokus på kerneforretningen. Når man laver indikatorer skal man starte så tæt på 

kerneforretningen som overhovedet muligt. Første version udvikles af fagpersoner, 

men de skal indgå i en efterfølgende proces hvor f.eks. udviklingskonsulenter og 

ledelse kvalificerer arbejdet. 

I Danmark kan man genfinde de samme pointer i f.eks. Hjortdal og Nielsens (2008) 7 

dogmer for styring og ledelse i den offentlige sektor. 

Efter min mening er der store perspektiver i den ledelsesudfordring jeg her har beskrevet. 

Lykkes det vil det være med til at fastholde og understøtte en hensigtsmæssig opgave- og 

ansvarsfordeling, hvor Byrådet diskuterer politik, principper og overordnede rammer og 

forvaltningen medvirker til at etablere hensigtsmæssige rammebetingelser. Men måske 

allervigtigst kan det være med til at støtte og styrke den faglige udvikling i de kommunale 


Side 30 

institutioner. Og lige præcis det sidste kan netop være det der er helt afgørende for at befordre 

arbejdsglæde samt fastholde og rekruttere medarbejdere. 

Litteraturliste 

• Dahler-Larsen, Peter (2006), Evalueringskultur, et begreb bliver til. Odense, Syddansk Universitetsforlag 

• Hansen, Hanne Foss (2005), ’Kvalitet i evalueringspraksis’, Nordisk Administrativt Tidsskrift, årg. 86 nr. 4 

• Hjortdal, Henrik og Claus Nielsen (2008), ’På vej mod en kvalitetsreform: hvad med styrings- og ledelsestænkningen?’, 

Økonomistyring og informatik, 23. årgang, nr. 4, pp. 373-406. 

• KREVI, Evalueringslandskabet, Sammenfatning af: ’Evaluering i danske kommuner – en kvantitativ kortlægning 

af kommunernes evalueringskapacitet i 2007’, KREVI, 2008. 

• Liner, Blaine, Harry P. Haltry, Elisa Vinson, Ryan Allen, Pat Dusenbury, Scott Bryant og Ron Snell, (2001), Making 

Resultsbased State Government Work. The Urban Institute. 

• Majgaard, Klaus (2008), ’Livet efter NPM – Ledelse på kerneforretningens vilkår’, Økonomistyring og informatik, 

23. årgang, nr. 5, pp. 479-507. 

• Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender (2008) Evaluering af loven om pædagogiske læreplaner, Slutevaluering., 

marts 2008. 


Side 31 

Konferenceoversigt 

Nedenfor er oplistet danske og internationale evalueringskonferencer. 

Send meget gerne et link, hvis du er blevet opmærksom på en konference 

Tidspunkt Tema Sted Organisation Link 

11-13. Evaluering som beslutningsgrundlag 

Danmark Dansk Evaluerings- www.danskevalueringsselska 

september 

– teorier, 

Selskab 

b.dk 

2008 metoder og sektorer 

23-26. Zum Verhältnis von Klagenfurt, DeGEval - Gesellschaft 

http://www.degeval.de/ 

September Steuerung und Evaluation 

Tyskland 

für Evalua- 

2008 

tion 

1-3. okto- 

Building for the future: 

Lisabon, 

EES, European Eva- 

www.europeanevaluation.org 

ber 2008 

Evaluation in govern- 

Portugal 

luation Society 

ance, development and 

progress 

23-24 Ok- 

Changing Contexts for 

Bristol, UK 

UKES, , UK Evaluation 

http://www.profbriefings.co.uk/uk 

tober 

Evaluation and Professio- 

Society 

es2008/ 

nal Action 

5-8. no- 

Evaluation 2008 

Denver, 

AEA 

www.eval.org 

vember 

Colorado 

2008 

9-14. no- 

Evaluation 2009 

Orlando, 

AEA 

www.eval.org 

vember 

Florida 

2009 

8-13. no- 


San Anto- 

AEA 

www.eval.org 

vember 

nio, Texas 

2010 

29. okto- 


Anaheim, 

AEA 

www.eval.org 

ber-5. 

California 

november 

2011 

22-27. 


Minneapolis, 

AEA 

www.eval.org 

oktober 

Minnesota 

2012 


Side 32 

Om Dansk EvalueringsSelskab 

DES er åbent for alle med interesse for evaluering. Det kan eksempelvis være personer, 

som: 

1. Forsker og underviser i evaluering 

2. Er opdragsgiver til evalueringer 

3. Gennemfører interne evalueringer 

4. Gennemfører eksterne evalueringer 

5. Andre personer med interesse for evaluering, eksempelvis studerende. 

Formålet med DES er at være en platform for erfaringsudveksling og diskussion af evalueringsfaglige 

problemstillinger, herunder: 

1. Udviklingen inden for evalueringsteori- og metode 

2. Nyttiggørelse af evalueringsresultater 

3. Faglig udvikling 

4. Standarder for god evalueringspraksis. 

Deltagelse i selskabet rummer følgende fordele 

1. Adgang til at diskutere faglige problemstillinger med andre personer, som arbejder 

med området. 

2. Mulighed for at deltage i arbejdsgrupper. 

3. Deltagelse i evalueringskonferencer til en reduceret pris. 

4. Gratis adgang til gå-hjem-møder. Oplæggene kan komme fra såvel foreningens 

medlemmer som fra eksterne oplægsholdere. 

5. Gratis nyhedsbrev. 

Medlemskab 

Tegning af medlemskab sker ved at udfylde og indsende en tilmeldingsblanket, som kan 

findes på www.danskevalueringsselskab.dk. Medlemskabet gælder for resten af kalenderåret. 

Medlemskabet kan både tegnes personligt eller som firma/institution. Prisen er kr. 825 pr. 

år for et personligt medlemskab, kr. 4.125 pr. år for et firma/institutionsmedlemskab og kr. 

275 pr. år for studerende. Spørgsmål kan rettes til selskabets sekretariat, Marie Louise 

Møller, des@eva.dk. 


Side 33 

Bestyrelsen 

Peter Rhode (Formand) 

Bianca Albers (Næstformand) 

Center for Kvalitetsudvikling 

Servicestyrelsen, Socialministeriet 

Region Midtjylland 

Skibhusvej 52 B, 3. sal 

Regionshuset Århus, Olof Palmes Allé 15 5000 Odense C 

8200 Århus N Tlf.: 72 42 37 24 

Tlf.: 87 28 49 10 

E-mail: bal@servicestyrelsen.dk 

E-mail: peter.rhode@stab.rm.dk 

Solgerd Just Mikkelsen (Kasserer) 

Steffen Bohni Nielsen 

Danmarks Tekniske Universitet, 

Rambøll Management 

DTU – Økonomicenter 

Nørregade 7A 

Nils Koppels Allé, Bygn. 403 

1165 København K 

2800 Kgs. Lyngby Tlf: 33 97 81 03 

Tlf.: 45 25 19 60 

Email: sni@r-m.com 

Email: sjm@mek.dtu.dk 

Poul Skov Dahl 

Dorte Kabell 

NIRAS Konsulenterne 

Kabell Konsulting APS 

Buchwaldsgade 35, 3. sal Søllerød Park 2, 1-8 

5000 Odense SV 2840 Holte 

Tlf: 63 12 50 91 Tlf.: 45 56 67 37 

E-mail: psd@niraskon.dk 

E-mail: dk@kabell-konsulting.dk 

Tim Jeppesen 

Tanja Miller 

Det Kommunale og Regionale 

CEPRA (Videncenter for evaluering i 

Evalueringsinstitut (KREVI) 

praksis), CVU Nordjylland 

Olof Palmes Allé 13 

Sohngårdsholmsvej 51 A 

8200 Århus N 9000 Aalborg 

Tlf.: 72 26 99 71 Tlf.: 70 23 50 03 

Email: tj@krevi.dk 

E-mail: tm@cvu-nord.dk 


Side 34 

Ole Gregersen 

Tue Vinter-Jørgensen 

SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) 

Herluf Trolles Gade 11 

Østbanegade 55, 3. sal 

1052 København K 2100 København Ø 

Tlf.: 33 48 08 70 Tlf.: 35 25 46 59 

E-mail: og@sfi.dk 

E-mail: tvj@eva.dk 

Sekretariatet 

Elisabeth Friis Fredskilde 

Dansk EvalueringsSelskab 

Sundhedscentret, Frederiksberg Kommune Att.: Marie Louise Møller 

Peter Bangs Vej 1, opg. G 

c/o Danmarks Evalueringsinstitut 

2000 Frederiksberg Østbanegade 55, 3., 2100 KBH Ø 

Tlf.: 38 38 45 09 Tlf. 35 25 66 45 

E-mail: elfr01@frederiksberg.dk 

E-mail: des@eva.dk

EvalueringsNyt 20. udgave, august 2008 - Dansk Evalueringsselskab

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?