Materiale til modul 1: - Middelfart Gymnasium og HF

HF 

Skriftligt basiskursus 

September 2013 

Skriftligt basiskursus 1p/2013 

Formålet med det skriftlige basiskursus Introduktion til det at skrive i forskellige 

genrer 

Introduktion til at skrive rigtigt 

Introduktion til at skrive 

modtagerrettet. 

Hvordan kommer du i gang med at 

skrive? 

Modul 1: Forskellen på tale og skriftssprog, 

Modul 2: Skriveprocessens faser og hvordan 

man kommer i gang 

Modul 3: Referat, resume, redegørelse 

Modul 4: Skriv til en modtager, 

kommunikationssituationen 

Modul 5 modul og 6: Skriv korrekt 

Materiale: 

Artikel om talesprog og skriftsprog 

Skema og arbejdsopgaver til forskellen mellem 

tale og skriftsprog 

Øvelser til tale og skriftsprog 

Kopiark 

Systime (Ibog) Sprog i dansk 

Materiale: 

Dokument om skriveproces og skriveteknikker 

med tilhørende arbejdsopgaver. 

Artikel om redegørelse, referat og resume. 

Modulet fokuserer på redegørelsen 

Artikel om vidensprog og formidlingssprog 

Materiale til modul 1: 

Talesprog og skriftsprog 

Opgave: 

 

 

 

Læs artiklen 

Udarbejd et oversigtsskema. Hvilke forskelle er der på talesprog og skriftsprog? 

Hvorfor får dansklæreren røde knopper, når en dansk stil er fyldt med talesprogsagtige 

vendinger?




Artikel om talesprog og skriftsprog. 

Det er meget vigtig at huske på at der er forskel på talesprog og skriftsprog. 

I det følgende kan den daglige samtale med en klassekammerat og den skriftlige opgave i dansk 

opfattes som modellen for hhv. tale- og skriftsproget. 

Talesprog er nemmere end skriftsprog: det er spontant, mens skriftsproget er (bør 

være) planlagt. 

Når to personer taler sammen, sikrer tonefald, pauser, ansigtsmimik og kropssprog at de forstår 

hinanden korrekt. Samtalesprog udgør sjældent lange sammenhængende helheder, og dets syntaks 

(sætningsopbygning) er ofte enklere end skriftsprogets, ligesom det anvender flere faste udtryk. 

Når vi skriver derimod, skal vi tænke i sætninger, og vi skal bruge tegn hvor talesproget har 

pauser. Skriftsprog er envejs-kommunikation, talesprog er tovejs, og netop derfor bliver det at 

formulere sig præcist og korrekt ikke så vigtigt i talesprog som i skriftsprog; den talende kan jo 

altid omformulere og uddybe hvis han fornemmer at tilhøreren ikke forstår ham rigtigt. 

Følgende oversigt kan illustrere nogle af forskellene mellem de to former for sprog: 

Talesprog er spontant og privat (personligt og følelsespræget), det bruges i tovejskommunikation, 

og modtageren er kendt. Det er uformelt og fokuserer på at skabe kontakt, det 

foregår her og nu, og kommunikationen er såvel ikke-sproglig som sproglig. Det bruger mange 

sprogbilleder, har korte, sideordnede, analytiske (konklusionen først) og ofte monotone sætninger 

med upræcise og slangagtige udtryk og forstærkende adverbier og fyldord. Og ofte har det forkert 

ordstilling. 

Nu kan det snart være nok! Jeg holder snart ikke til mere. Nu har han igen...; Forfatteren snakker om...; 

Det funker bare ikke!; Jeg har rimelig travlt; Han giver ligesom op; Han sagde at han kunne ikke komme i 

dag. 

Skriftsprog er nærmest det modsatte! Det er planlagt (gennemtænkt) og upersonligt/sagligt, 

det bruges i envejs-kommunikation, og modtageren er som hovedregel ukendt. Det er formelt og 

fokuserer på information eller diskussion, der er afstand mellem afsender og modtager, og 

kommunikationen er kun sproglig. Det bruger ikke mange sprogbilleder, har længere, syntetiske 

(præmisserne først) og afvekslende sætninger og indeholder ofte fagudtryk eller fremmedord. 

I denne opgave vil jeg analysere og fortolke Klaus Rifbjergs roman Den kroniske uskyld. I min analyse vil 

jeg især fokusere på fortælleteknikken, og derfor vil jeg først... 

De fejl vi laver i talesproget, kan som regel ikke høres fordi de fleste af os taler temmelig 

sjusket; det gælder fx stavefejl og mange af "forvekslingsfejlene" (for/får, af/ad, nogen/nogle, -ene/- 

ende). Andre fejl kan man som regel slippe afsted med, enten fordi den man taler med, laver de 

samme fejl, eller fordi han er for høflig til at rette en. Det gælder fx forkert ord eller ordform, fejl i




faste udtryk og dobbeltkonfekt (Det gør jeg personligt selv; Mere end man normalt plejer). Og det 

betyder ikke så meget at man begår sprogfejl i en samtale, de kan jo hurtig rettes hvis det er 

nødvendigt! 

Mange af de fejl eleverne laver i de skriftlige opgaver, er netop "hørefejl" eller "talefejl", 

men andre af dem er fejl der består i at eleven bruger talesprog i en skriftlig opgave, fx (for) 

ensformige sætninger, (for mange) fyldord, (for) upræcise eller slangagtige udtryk eller forkert 

ordstilling. Men der er også en del deciderede skrive-fejl: orddelingsfejl, manglende ord og edbkorrekturfejl. 

Der findes mange genrer hvor de to former for sprog nærmer sig hinanden (fx elevforedrag, 

festtaler, jobsamtaler og private breve), men egentlige blandingsgenrer er et nyere fænomen der i 

høj grad skyldes de elektroniske medier. 

E-mail, sms, chat osv. er nærmest skrevet talesprog, mens mere og mere af det der siges i tv og 

radio, er talt skriftsprog eller direkte talesprog. 

Øvelse 

Omskriv nedenstående sætninger til skriftsprog. 

Hvis vi har uheld med den første tur, det følger os resten af livet. 

Han har haft ringet men du var her ikke. 

For det var om at ikke smide noget. 

Bibleren, (det er) fedt, tjekke op på. 

Jeg bedte dig om at hente mig på skolen. 

Eksempler på forskelle mellem talesprog og skriftsprog: 

Arbejdsspørgsmål til modellen 

 

 

 

 

 

 

Hvad er en sætning? 

Hvad betyder forvægt og bagvægt? 

Giv eksempler på sideordnede sætninger. 

Hvad er en sætningsknude? 

Hvad er forskellen på konkrete og abstrakte ord? 

Hvad er et verbalsubstantiv?




Talesprog 

Sætninger 

Kortere sætninger og perioder 

Mere bagvægt 

Flere sideordnede og flere kortere 

ledsætninger 

Flere sætningsknuder og -kløvninger (Peter, 

han er dum...) 

Flere ufuldstændige/afbrudte sætninger, hvor 

der mangler udsagnsled eller grundled 

Flere omstarter, eftertanker (Øh) selvrettelser 

og gentagelser 

Ord 

Flere slangudtryk, fyldord (enorm, bare, 

simpelthen) bandeord, dialektord 

Flere korte ord 

Flere konkrete ord 

Mange korte ord, der udtrykker 

indforståethed mellem afsender og modtager, 

såkaldte indforståetheds- og og 

formodningsadverbier (jo, ja, nok, vel, vist..) 

Mange "og" og "men" 

Skriftsprog 

Længere sætninger og perioder 

Mere forvægt 

Flere underordnede ledsætninger og mere 

omfangsrige ledsætninger 

Få sætningsknuder og -kløvninger 

Få ufuldstændige /afbrudte sætninger 

Få omstarter, eftertanker m.v. 

Fravær af slangudtryk, fyldord, bandeord og 

dialektord 

Flere lange ord og flere verbalsubstantiver 

Flere abstrakte ord, fremmedord og fagtermer 

Få indforståetheds- og formodningsadverbier 

Færre "og" og "men" 

Talesprog og skriftsprog 

Øvelse: 

 

 

Omskriv samtalen, så den får mere skriftsproglige træk. 

Overvej hvilke typiske talesprogsagtige træk, der er i samtalen. 

Mor: så kan du bare øse op Mathilde. 

Pige: jeg er i gang med at tage, hvor er Emil? 

Mor: Han…øh….arbejder over fordi de er bagud nede i slagteriet, så han er blevet sat til at stege 

frikadeller og..øh..veje oksekød og sådan noget af 

Pige: Ja 

Mor: i stedet for hans sædvanlige og det skal han så gøre bagefter 

Pige: Okay 

Mor: Så derfor kommer han, han kommer ikke hjem og spiser så spiser han kebab sammen med 

Benjamin bagefter når han har fri.




Pige: nå 

Mor: her skal du lige have lidt mere sovs 

Pige: nej 

Mor: nej hvis du ikke vil have aspargeserne så kan du bare kyle dem over til mig. 

Pige: Okay – ej hvor irriterende de smutter 

Mor: du har vist fået for mange aspargeser hvad 

Pige: ja er du sindssyg 

Mor: hold da op hvad er det du har ned ad armene der det har jeg da ikke set før 

Pige: det er bare nogle tatoveringer 

Mor: er det noget du har malet eller hvad 

Pige: næ jeg lavede den i dag jeg fik den i en tyggegummipakke. 

Undersøg hvilke talesproglige træk der er i nedenstående udskrift af en 

telefonsamtale 

Nu offentliggør Syd- & Sønderjyllands Politi et udskrift af den telefonsamtale, hvor 

hunden Fido's ejer fortæller, at den er en blanding af racen amstaff. 

Dagens.dk, Elo Christoffersen den 7. februar 2013 

Syd- & Sønderjyllands Politi offentliggør nu en afskrift af den telefonsamtale, der har været mellem 

politiet og ejeren af hunden Fido. Hunden løb i weekenden væk fra sit hjem på en ejendom i Sdr. 

Hygum ved Rødding og efter ejeren efterlyste Fido, er den nu registreret som herreløs. Syd- & 

Sønderjyllands Politi oplyser, at ejeren fortalte at Fido er en blanding af den ulovlige kamphund 

amstaff (Amerikansk Staffordshire terrier) og Alaskan malemute. Denne telefonsamtale er optaget 

på bånd.En sådan raceblanding er ifølge hundelovens paragraf 1A ulovlig. Dermed skal politiet 

reagere med et påbud til ejeren om, at ejeren skal kunne dokumentere, at hunden IKKE er af en 

ulovlig blanding. Hvis ejeren ikke kan fremlægge den dokumentation, SKAL politiet sørge for, at 

hunden bliver aflivet. Der er efterfølgende sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er korrekt, at 

ejeren har udtalt sig sådan. Flere medier har også bedt om aktindsigt i samtalen. Derfor har Sydog 

Sønderjyllands Politi besluttet dels at give den ønskede aktindsigt og samtidig offentliggøre en 

udskrift af den sekvens i lydfilen, hvoraf hundens afstamning ifølge ejeren fremgår.




Afskrift af samtale: 

Politimand: Det er fra politiet i Esbjerg. Mit navn er XX. 

Ejer: Goddag. 

Politimand: Er det XX (ejers navn) 

Ejer: Det er det 

Politimand: Det er noget værre noget med denne her hund. 

Ejer: Ja det det da. 

Politimand: Nu får du lige et hug mere. 

Ejer: Nå. Uh. 

Politimand: Ja du kan ikke få den før på mandag. 

Ejer: Nå hvorfor? 

Politimand: Vi skal først lige have fundet ud af, hvad det er for noget halsbånd, du har sat på den. 

Ejer: Jamen det er eh en højttaler 

Politimand: Nå? 

Ejer: Øh 

……….. (Få sekunders personlige informationer vedr. ejer fjernet) 

Politimand: Okay 

Ejer: Sådan så den kommer med en lyd – du ved 

Politimand: Vi skal også have fundet ud af, hvad det er for en hund. 

Ejer: Det er en Alaskan malamute 

Politimand: Ja. Det fremgår nemlig ikke af hunderegistret. 

Ejer: Fremgår det heller ikke 

Politimand: Nej. 

Ejer: Det forstår jeg altså ikke. For da jeg fik ham. Og jeg lavede alle de papirer der, der fik han 

skrevet alt det der ned.




Politimand: Ja. Men der står kun, at det er en blanding. 

Ejer: Øh – øh det mener jeg ikke. 

Politimand: Jo 

Ejer: Jamen det er øh. 

Politimand: Jeg har udskriften af hunderegistret her. 

Ejer: Ja 

Politimand: Så du bor i Vejen kommune nu ikke osse? 

Ejer: Jo. 

Politimand: Ja det er noget rod. Vi skal lige have sendt det her papirværk fra Esbjerg til Vejen. Og 

så vil de om muligt undersøge hunden på mandag. Og så kan du få besked så hurtigt som muligt. 

Ejer: Jo men hvorfor skal han undersøges altså? 

Politimand: Vi skal se, hvad det er for en hund. 

Ejer: Det er en Alaskan malamute blandet med en amstaff 

Politimand: Med en amstaff? 

Ejer: Ja 

Politimand: Ok. Men det er jo ikke så godt. 

Ejer: Nå hvorfor er det så ikke så godt? 

Politimand: Nej fordi den er født efter, at loven om forskellige forbudte hunderacer er trådt i 

kraft. 

Ejer: Jamen Alaskan malamute den er ikke…den er ikke. Ja han er så heller ikke ægte. 

Politimand: Nej. 

Ejer: De regler de er så heller ikke… 

Politimanden fortæller derefter igen ejeren, at hun ikke foreløbig kan få sin hund udleveret og 

nogle uklarheder omkring geografien i forhold til, hvor ejers bolig ligger, og hvor hunden blev 

fundet, bliver afklaret. Herefter sluttes samtalen.



September 2013




Materialer til modul 2 

Arbejdsopgave 

 

 

Læs dokumentet 

Gå sammen tre og tre 

o Hvorfor er det vigtigt at vide noget om skriveprocessens faser? 

o Vælg et emne i gruppen. Brug enten hurtigskrivning eller brainstorming. I har tre 

minutter i gruppen. Læreren styrer tiden. 

o Sammenlign jeres noter og forsøg at strukturere. 

o I skal gemme jeres besvarelse, da den skal bruges senere. 

Skriveprocessen 

At skrive er et håndværk, og det betyder, at det kan læres. Alle kan lære det eller blive bedre til 

det. Nogle få mennesker er talenter, der næsten af sig selv ved, hvordan man gør, men de fleste 

har brug for at arbejde med det for at kunne det. Her er det en hjælp at være opmærksom på, at 

skrivning er en proces, ligesom det er en proces at udføre et håndværk. 

I stedet for at tro at man kan gøre det hele på én gang, så må man fokusere på de enkelte faser i 

processen og arbejde sig igennem dem for at nå frem til en færdig tekst, man kan være tilfreds 

med. 

Efterhånden som øvelse gør mester, bliver man klar over, hvor man selv skal være særligt 

opmærksom, og det er vejen til at nå frem til en god skriveproces. 

I de følgende afsnit gennemgås skriveprocessens typiske faser. 

Førskrivefasen 

Førskrivefasen består af tre underfaser, som kaldes henholdsvis idéfasen, indsamlingsfasen og 

planlægningsfasen: 

I)Idéfasen 

Det kan være et problem at komme i gang. Man udsætter det, finder på massevis af andre ting, der 

skal ordnes først og ender med – for sent, i forhold til den tid, der er til det – at skrive et eller 

andet ned, som forhåbentlig kan bruges. Det kan det også nu og da, men ofte er det ikke lige, hvad 

man havde ønsket sig, og ikke godt nok, når man tænker det igennem igen. 

Hvordan kommer man ud over det problem? Hvordan kan man lokke sin lidt sløve skrivehund ud 

fra det hyggelige hundehus, hvor den helst vil gemme sig?




Bliv først klar over, hvad det er, du skal. Hvad bliver du bedt om, og hvem skal du skrive til – en 

gruppe, en lærer? Har du en opgaveformulering, så del den op i enkeltpunkter. Måske er det en 

opgave, hvor du skal redegøre for nogle synspunkter i en tekst, og bagefter skal du diskutere dem. 

Nu må du undersøge teksten for at finde dens synspunkter. At undersøge teksten betyder, at du 

læser den grundigt og når frem til en forståelse af den. Brug meget gerne understregninger og skriv 

notater undervejs. Bagefter den undersøgende læsning kan du så arbejde med at gøre rede for 

synspunkterne, og til sidst vil du kunne diskutere dem. 

Skriv dig i gang – det lyder ikke rart, hvis det netop er et problem at skrive. Men din skrivehund 

kan lokkes frem, ved at du leger med den, så den glemmer, at der var godt i hundehuset. Du kan 

skrive dig i gang ved at bruge: 

 

hurtigskrivning – vælg dit skriveemne ud fra teksten eller sammenhængen, skriv løs hvad der 

falder dig ind i hele sætninger, uden pause og uden overvejelser, i 5 minutter, og lad være 

med at stoppe og læse eller overveje undervejs. 

 

brainstorm – skriv alle de ideer og strøtanker ned, der falder dig ind om dit emne. 

 

mind-map – få struktur på dine ideer og tanker ved at gruppere dem som grene på et træ. 

Efter hurtigskrivning og efter brainstorm giver mind-map dig mulighed for overblik. 

Disse skriveteknikker har kun dig selv som modtager, og du bruger dem som hjælp til at komme i 

gang med at få en klar ide og et fokus på din opgave. 

Når du har skrevet en hurtigskrivning eller en brainstorm, så se interesseret på det, du har 

skrevet, og kig efter, hvor der er nogle gode ideer, som du kan arbejde videre med i mind-map 

eller i mere præcise overvejelser. De kan f.eks. være spørgsmål, du stiller dig selv: 

 

 

 

Hvad vil jeg gerne fortælle? – svaret hjælper dig til at finde dit fokus. 

Hvorfor vil jeg det? – svaret hjælper dig til at finde ud af, hvad du gerne vil med din tekst, så du er 

motiveret til at skrive den. 

Hvem er det, jeg skriver til? – svaret hjælper dig til at finde den tone, din tekst skal skrives i. Måske 

skal den være både formidlende og sjov, hvis den er skrevet til skolebladet, eller den skal være 

meget præcis og saglig, hvis den skal være en besvarelse af en samfundsfaglig opgave. 

II)Indsamlingsfasen 

Når du er ved at få hold på dine idéer, skal du videre med at indsamle stof til din opgave. Nogle 

gange har du allerede stoffet i form af en tekst, du skal skrive ud fra, men det kan også være, at du 

skal bruge noget mere viden om teksten, eller at det er en opgave, hvor du har et emne, men selv 

skal ud at finde stoffet. Det kan du finde flere steder – bl.a.:




 

 

 

i undervisningen (dine notater og jeres undervisningsmateriale) 

i andre kilder (opslagsbøger og andre bøger, internettet, interviews, forskellige medier) 

i undersøgelser (dine egne eller andres, forsøg, interviews) 

Det vigtigste er, at du via din idéfase er blevet klar over, hvad det er, du gerne vil indsamle 

information om, så du f.eks ikke går på biblioteket for at låne alt om 1980'er-litteraturen, men ved 

præcist, hvad det lige netop er om litteraturen i 1980'erne, du skal bruge, så du med overblik kan 

vælge ud i materialet. 

III)Planlægningsfasen 

Når du har fundet dit stof, skal du få overblik over det, så du kan beslutte, hvad du vil bruge af det, 

og hvad du ikke får brug for. Husk dit fokus og dit formål fra idéfasen – de to elementer skal 

hjælpe dig med at sortere, så du kan holde fast i det relevante stof og kan komme i gang med at 

lave en plan for din opgave. Nu kan du også gå i gang med at overveje ideer til din indledning til 

opgaven (læs mere om indledning). 

Skrivefasen 

Efter førskrivningen kommer skrivefasen, nemlig selve skrivearbejdet, hvor du ikke mere skriver til 

dig selv, som i din brainstorm og mind-map, men til en læser. Måske overrasker det dig, at det 

tager lang tid med førskrivningen, men den tid er godt investeret – for har du haft en god og 

igangsættende førskrivning, så vil du opleve, at resten af skrivearbejdet går meget lettere, end du 

troede først. 

I skrivefasen skal du igen lokke din skrivehund frem ved at bruge igangsætningsteknikkerne 

(hurtigskrivning, brainstorm, mind-map), hvis du har svært ved at få hul på skrivningen. Selv om du 

har en plan, behøver du ikke at følge den nøjagtigt – skriv løs dér, hvor du har mest lyst til at 

fortælle noget. Så kan du altid sætte det rigtigt sammen bagefter. Skriv så meget som muligt og 

vent så vidt muligt med at rette alt for meget, til du når den sidste fase. 

Redigeringsfasen 

At redigere vil sige at ordne og bearbejde, og det er dét, du nu skal gøre med din tekst ved i den 

sidste fase i skriveprocessen at være "din egen læser" og se med undersøgende og kritiske øjne på 

den (Det vil sige selv være opmærksom på de kriterier, som teksten kan vurderes på). 

En god fremgangsmåde er, at du går fra det største til det mindste – det betyder, at du først ser 

på: 

 

 

indholdet. Er dit fokus klart, er der en god indledning og konklusion, og har du besvaret opgavens 

spørgsmål? Se derefter på: 

strukturen. Er rækkefølgen af stoffet i orden, er der gentagelser, der skal fjernes, og er 

overgangene mellem opgavedelene klar? – Se evt. på den plan, du lagde for opgaven. Til sidst skal 

du se på:




 

sproget. Formulerer du dig passende nuanceret, er sproget klart og fejlfrit, staver du rigtigt, og er 

din tegnsætning i orden? Flyt eventuelt om på elementer i teksten, hvis det er nødvendigt, og 

brug stavekontrolfunktionen (skriver du i Word, så er det en god ide at lægge de fejltyper, du 

kommer til at gentage, ind i autokorrekturen). Væn dig til at supplere stavekontrollen ved at 

bruge en retskrivningsordbog eller Nudansk Ordbog. 

Når du læser korrektur på sproget, skal du læse langsomt og grundigt og udelukkende 

koncentrere dig om stavningen af hvert ord. 

Fokus 

Den måde, du ser dit stof på, er dit fokus. Hvis du vil tage et fotografi af en strand, er det ikke bare 

en hvilken som helst strand, men lige netop den strand, du vil have et billede af. Du viser det ved 

at stille skarpt på noget, der er særligt for den og for det, du vil fremhæve ved den – det kan være 

glade og afslappede venner, det kan være tomme dåser og krøllede plastikposer. Valget af fokus 

afgør, hvad du viser om stranden, og sådan er det også i en opgave. Den skal ikke bare handle om 

noget, men den skal handle om noget lige netop på den måde, som du vil skrive om det. 

Enhver opgave skal have et fokus. Ved hjælp af fokus viser du både dig selv og din læser det, der er 

det væsentlige omdrejningspunkt, som du koncentrerer dig om i din tekst. Skal du f.eks. skrive en 

opgave om litteraturen i 1980'erne, kan dit fokus være Michael Strunges betydning som frontfigur 

blandt digterne, men det kan også være udtrykket "betonsymbolisme", som er blevet brugt som en 

karakteristik af tidens skrivemåde. I begge forslag skriver du en opgave om litteraturen i 1980'erne, 

men dit fokus er forskelligt.




Materiale til modul 3 

REDEGØRELSE 

Formålet med en redegørelse er: 

• At informere 

• At få læseren til at se det væsentligste 

• At skabe overblik over teksten 

• At formidle andres synspunkter 

Kendetegn for en redegørelse: 

• Dispositionen er vigtig 

• Du sammenfatter tekstens overordnede synspunkter og strukturerer dem. 

• Det vigtigste står først 

• Find tekstens vigtigste synspunkt 

• Du kan afvige fra tekstens kronologi for at fremhæve det væsentligste 

• Redegørelsen er objektiv og saglig 

Ordvalget: 

• Brug dine egne ord og lav evt. citater fra teksten, der dokumenterer det, du siger 

• Hold egen mening/synspunkt udenfor 

• Brug markører, der viser distance: 

Distancemarkører: 

 

 

 

 

Skribenten mener... 

Det fremgår af teksten at... 

Forfatteren konkluderer at... 

Tekstens vigtigste problemstilling er... 

 

En redegørelse er en ordnet, forklarende gengivelse af en teksts hovedsynspunkter eller af et 

delemne i en tekst. (F.eks. Lav en redegørelse af teksten – Lav en redegørelse af tekstens holdning 

til ytringsfrihed). 

 

Modsat i et referat, skal ikke alt med, og man følger ikke tekstens opbygning nøje, men udvælger 

derimod, hvad man vil have med og i hvilken rækkefølge, man mener det skal skrives. 

 

En redegørelse skal være sammenhængende. Forestil dig, at du har hørt et spændende foredrag 

eller læst en spændende artikel og vil fortælle om det/den for en ven. Det vil du gøre som en slags 

mundtlig redegørelse.




Øvelse 1 

I de skriftlige opgaver på hf, vil der i nogle opgaveformuleringer indgå, at du skal foretage en 

redegørelse. Det er derfor vigtigt, at du er meget omhyggelig og giver dig til at strukturere dit 

arbejde, således at du viser, at du kan skelen mellem det væsentlige og uvæsentlige. 

Du skal lave en redegørelse for Per Gøttrups holdning til rygeloven og du skal arbejde ud fra 

nedenstående model 

Her er redegørelsen trin for trin: 

1. læs teksten igennem en gang, og dan dig et overblik. Prøv at formulere tekstens 

hovedsynspunkt på få linjer. 

2. Læs teksten igennem 2. gang. Denne gang med en blyant i hånden, så du kan lave en 

inddeling med overskrifter, og indstrege eller notere nøgleord i hvert afsnit. 

3. Formuler nu skriftligt i punktform tekstens: 

 

 

 

problemer/temaer, 

hovedsynspunkter, 

argumenter og eksempler. 

4. Skriv et udkast. Omfanget afhænger af tekstens længde. 

 

I dit udkast skal du bruge distancemarkører: Per Gøttrup mener… 

- I artiklen hævder skribenten, at… 

- Per Gøttrups hovedargument hovedargument er… 

- Samlet set udtrykker per Gøttrup, at… 

15. august 2009 15:47 | af Per Gøttrup 

Jeg er nu klar tilhænger af rygeloven og så den gerne udvidet. 

Vi skal have de små værtshuse (under 40 m²) med, og så skal vi have andre steder 

med mange mennesker med, specielt indgangspartier til indkøbscentre og andre 

større bygninger, stationer, busterminaler, busstop og travle gader i byerne (strøget 

og lignende). 

Disse nye områder skal med fordi de i dag er hårdt ramt af rygere som IKKE viser 

hensyn til andre. Man kan ikke gå ind i eller ud af et indkøbscenter (de fleste har 

rygeforbud) uden at skulle igennem en klump rygere som står tæt omkring 

indgangen og sikrer at alle får en solid gang røg på vej ind eller ud. 

Og stationer og busstop er også slemme fordi rygerne her typisk pulser ekstra 

meget på deres cancerpind fordi de ikke må det i transportmidlet, og perronerne er 

helt umulige især ved forsinkelser (som DSB og BaneDanmark sørger for at der er 

rigelige af) for på de tætpakkede perroner - hvor i snit hver fjerde står og ryger - er 

det helt umuligt at finde et sted hvor man ikke står i røgskyen fra mindst 3-4 rygere 

som er helt ligeglade med folk omkring sig og hensyn derfor er en by i 

Langbortistan.




Øvelse 2 

Skriv en redegørelse om Jeff Gomez holdning til E-bøger. 

Hvad træner du? 

I det følgende skal du træne at skrive en redegørelse 

Hvordan gør du? (Denne øvelse kan løses individuelt, parvist eller af grupper). 

Nedenstående tekst er en holdningspræget tekst omkring E-bøger. Jeff Gomez fortæller om E-bøger og 

fremtiden set ud fra sin synsvinkel. Din opgave er at lave en redegørelse for hans synspunkter. 

"E -bøger er fremtiden for forlagene", en artikel af Anton Geist, Rasmus Bo Sørensen fra Information 

4/6 09. (Jeff Gomez udtaler sig i artiklen) 

Forlag og læsere vinder, mens de traditionelle boghandler taber, efterhånden som e -bøger indtager 

markedet, mener en amerikansk ekspert. Blækbogstaver på papir er en sejlivet anakronisme i den digitale 

tidsalder. Men fem og et halvt århundrede efter Gutenberg er forlagene nu for alvor begyndt at erstatte de 

trykte bøger med digitale. Og det er der ingen grund til at begræde, mener Jeff Gomez, der er salgs- og 

marketingschef for online-delen af Penguin Group USA og har skrevet bogen Print is Dead - Books in Our 

Digital Age. 

Jeff Gomez melder klart ud "For mig at se er det indlysende, at både læserne og forlagene kan få meget 

godt ud af e-bøgerne. Læserne får billigere bøger, der er lettere tilgængelige og kan noget mere end de 

traditionelle, og forlagene bør være i stand til at finde nogle måder at profitere på, at de nu kan tilbyde et 

bedre produkt," siger han. Traditionelle boghandlere må til gengæld indstille sig på, at de tilhører en truet 

art. Ganske vist vil den trykte bog ikke uddø fuldstændig. Der vil altid findes enkelte nostalgiske liebhavere, 

der køber trykte bøger, ligesom folk i dag samler vinylplader, men der vil kun være brug for få 

specialforretninger til at betjene den meget begrænsede kundekreds, mener Jeff Gomez. 

Den traditionelle boghandler er død "Butiksindehaverne er færdige. De bliver simpelthen skåret væk. 

Hvis du sidder hjemme i sofaen kl. elleve om aftenen og ser et talkshow, hvor de omtaler en spændende 

bog, kan du have downloadet den to minutter efter og være i gang med at læse. Det kan boghandlere ikke 

konkurrere med," siger Jeff Gomez, der ikke giver meget for Den Danske Boghandlerforenings ide om, at 

traditionelle boghandlere skal sælge digitalt indhold:"En af pointerne ved e -bøger er den nemme adgang til 

materialet. Det giver ingen mening, at folk skal køre langt for at komme til en boghandel, som kun har åbent 

om dagen, for at købe en digital bog. 

Piratkopiering en fare 

"Den største fare forbundet med e -bøger er piratkopiering, understreger Jeff Gomez. Men løsningen er 

ikke at ignorere udviklingen. Tværtimod. 

"Hvis forlagene bare venter og håber, at mediet vil forsvinde igen, får de et problem. De skal sørge for, at 

gøre deres bøger let tilgængelige i digitalt format. Hvis de stritter imod, vil folk selv finde måder at få fat i 

digitale udgaver, og så vil forlagene ikke kunne tjene penge på det." Men selv om e-bøgerne skal være let 

tilgængelige, skal de koste noget. Det er afgørende, at forlagene ikke sætter prisniveauet for lavt i et forsøg 

på at undgå piratkopiering, mener han. 

Avisernes fejl "Inden for de senere år har vi set, hvordan aviserne har begået en stor fejl. De har tilbudt 

alt for meget gratis på internettet. Derfor har de ikke tjent nok penge. Men nu kan de ikke pludselig 

begynde at opkræve betaling. Hvis man har en bar, nytter det jo ikke noget at lægge ud med at servere 

gratis drinks og så på et tidspunkt begynde at tage penge for drikkevarerne. Så vil kunderne skride og 

begynde at lede efter en anden bar med gratis drinks," siger Jeff Gomez. Han fremhæver Apples iTunes 

Store som et eksempel på, at det godt kan lade sig gøre at tage penge for digitale filer, så længe prisen er 

rimelig. Gomez mener, at hvis forlagene således er i stand til at navigere uden om de mest grundlæggende 

farer, vil de kunne forøge deres salg markant.




Modul 4 

I dette modul skal du arbejde med modtagerbevidsthed. Det lyder banalt. Men ligesom i mundtlig 

kommunikation går det galt, hvis der ikke er overensstemmelse mellem dit budskab og den 

modtager du gerne vil nå. I danske stile er problemet ofte 

 

 

 

Afsenderen forventer at modtageren har læst materialet 

Afsenderen skriver indforstået – dvs. emne/tekst bliver ikke præsenteret 

Afsenderen har ikke overvejet målgruppen 

Som udgangspunkt for al formidling kan du bruge Ciceros pentagram 

Formidling handler om kommunikation, at fortælle noget til nogen. Når du skal formidle noget, skal du rette 

din tekst til efter en modtager og efter et bestemt medie. Derfor skal du tænke på 

kommunikationsmodellen. Denne model kaldes også for pentagrammet: 

Du skal sætte dig ind i og kunne forstå et emne/et tekstmateriale, der fungerer som inspirations- og 

baggrundsmateriale. Tænk på, hvordan du skaber interesse og forståelse for emnet hos din modtager ved 

hjælp af sprog, virkemidler, overskrifter osv. 

Øvelse: Vikartimen 


Målet med opgaven her er øvelse i at arbejde bevidst med kommunikationsforhold og 

formidling. 

Hvordan gør du? 

Du skal være lærervikar i natur og teknik i 4. klasse, hvor du skal undervise i ”Global opvarmning”. Din 

egen faglige baggrund stammer fra biologi-timerne på VUC. Da du genlæser siderne om global opvarmning i 

din biologibog, bliver du hurtigt klar over, at der er alt for mange fagudtryk, som 4. klasse ikke forstår.




Læs artiklen global opvarmning 

Din opgave er nu at forberede et oplæg til 4. klasse om global opvarmning. Derfor skal du overveje: 

- Kommunikationsforholdene 

- Hvordan tackler du de ”svære” ord og fagudtrykkene? 

- Pararbejde: Når oplægget er skrevet færdigt, skal du sammenligne det med din sidekammerats oplæg. 

Diskutér, hvordan I hver især har arbejdet bevidst med kommunikationsforholdene. 

Hvad har du lært? 

Slut af med at diskutere, hvordan I kan overføre jeres viden fra denne øvelse til stile-skrivningen! 

Øvelse 2 


Nedenstående øvelse træner din bevidsthed om, hvordan en artikel er bygget op med rubrik, underrubrik, 

manchet og mellemrubrikker. 


Denne opgave løses individuelt, men sammenholdes med en holdkursist, når opgaven er løst. 

Nedenfor ser du en artikel fra Berlingske Tidende den 3. januar 2009. 

Læs artiklen og formuler herefter selv en passende overskrift, manchet og mellemrubrikker, der hvor 

X’erne er. 

Hvad har du lært, og hvad kan du bruge ovenstående øvelse til? 

Formuler kort, hvad du kan bruge øvelsen til . 

Tekst: 

XXXXXXX 

XXXXXX 

Forældrenes stressede arbejde og mangel på tid er den største bekymring i mange danske børns hverdag. 

Det konstaterede dokumentarfilminstruktørerne Louise Detlefsen og Anja Kvistgaard Marott, da de i deres 

research til en ny dokumentarserie spurgte 800 skolebørn over hele landet, hvad de ville ændre i deres 

dagligdag, hvis de havde en tryllestav. 

- Langt over halvdelen af børnene – på nogle skoler helt op til ni ud af ti børn – svarede, at de ville ønske, at 

deres forældre ikke var så stressede og havde mere tid til at være sammen med dem,« siger Anja Kvistgaard 

Marott. 

XXXXX 

Det billede genkender børnepsykolog Margrethe Bruun Hansen kun alt for godt: 

- Vore dages grænseløse arbejde, hvor man takket være mobiltelefon og computer kan tage arbejdet med 

hjem og i realiteten arbejde døgnet rundt, oplever mange børn som en diskvalificering af dem selv. Selv når 

forældrene er hjemme, føler børnene, at deres tanker og opmærksomhed er alle mulige andre steder, siger 

hun. 

Louise Detlefsen og Anja Kvistgaard Marott bad også børnene om at tegne deres forældre. Og tegningerne




illustrerer tydeligt den konflikt, børnene oplever mellem forældrenes arbejde og deres egne behov. 

Et barn havde f.eks. tegnet forældrene i den ene ende af huset og sig selv i den anden. Andre havde tegnet 

forældrene set fra ryggen eller gemt bag en computer, hvor kun hårtoppen strittede op. Eller med en 

mobiltelefon i hånden og store talebobler over hovedet, hvor der bare stod ’Bla-bla-bla-bla!’, siger Louise 

Detlefsen. 

XXXX 

Men selvom børnene meget klart i både ord og billeder kunne beskrive deres savn, havde de færreste talt 

med forældrene om det. Også selvom de flestes ønsker var ganske simple og burde være lette at opfylde: 

- Det, de fleste allermest ønskede sig, var at sidde i sofaen og hygge sig med en god film – sammen med 

forældrene. Men når de endelig sad og havde det hyggeligt, ville de ikke ødelægge den gode stemning ved at 

snakke om de ting, de var kede af, siger Louise Detlefsen. 

Og det er meget symptomatisk for, hvordan børn reagerer på forældrenes travlhed og andre problemer, 

mener Margrethe Bruun Hansen: 

- Børn er utroligt samarbejdsvillige og påtager sig et stort ansvar for at få familielivet til at fungere, siger hun. 

- De ved jo godt, at forældrene har travlt og vil ikke belemre dem med deres egne problemer. 

XXXX 

I dokumentarseriens fire udsendelser lader Louise Detlefsen og Anja Kvistgaard Marott børnene 

konfrontere forældrene med deres syn på det alt for travle arbejdsliv. Og ni måneder efter vender 

filmholdet tilbage for at se, om det har hjulpet: 

- Det, vi gerne vil opnå med serien, er at give børn og voksne et sprog, så det bliver lettere at tale om disse 

ting, siger Anja Kvistgaard Marott. 

- Det handler ikke om at pege fingre ad forældrene og give dem skyldfølelse, men om at få talt om de små 

frustrationer i hverdagen, før de bliver til store, uoverskuelige problemer.




Modul 5 og 6 

I alle fag er det vigtigt, at du kan udtrykke dig korrekt. Det gælder både skriftligt og mundtligt. Men 

husk på, at de to kommunikationssituationer er forskellige. I den mundtlige kommunikation kan 

misforståelser rettes. Når du skriver, så fanger bordet! 

I dette skriftlighedskursus kan du kun nå at snuse til de mange faldgrupper, der venter forude. 

Når vi taler sprogrigtighed taler vi bl.a. om at du skal kunne stave korrekt og sætte kommaer og 

punktummer korrekt. Men det er også vigtig, at der er en rød tråd i det, du skriver. Dvs. der skal 

være sammenhæng mellem de enkelte sætninger og de enkelte afsnit. 

 

 

Logisk sammenhæng der skaber mening i en tekst 

Det der gør at din tekst hænger sammen 

Øvelse 1 

Eksempler på god og dårlig kohærens. 

Tema: Sproglig fornyelse 

Læs de to tekster og forklar, hvilken en af teksterne der har en god sammenhæng. Begrund 

svaret. 

Tekst 1 

Mange ældre mener, at de unges sprog er sjusket og fyldt med slang og bandeord. De unge er også forkælede og 

tænker og lever i nuet. De vil hellere rejse ud i verden med rygsæk end at besøge deres slægt på plejehjem. Grunden 

til at de unge er egoistiske er, at de ikke er blevet opdragede, fordi deres forældre har haft travlt med deres karriere. 

Tekst 2 

Mange ældre mener, at de unges sprog er sjusket og fyldt med slang og bandeord. Dette er ikke noget nyt, idet den 

ældre generation altid har kritiseret de unges sprog og adfærd. Sproget er dynamisk og har altid udviklet sig, og i 

disse år ses den øgede globalisering specielt i et stigende antal låneord fra engelsk. 

Den overordnede indholdsmæssige sammenhæng i en tekst kaldes kohærens. Kohærensen opstår på 

baggrund af flere forskellige sammenhængsmekanismer, der hver især er med til at skabe tekstens 

indholdsmæssige bindingsværk og dermed en logisk meningshelhed. 

For bedre at forstå, hvad kohærens er, kan man sammenligne det med et hus og de elementer, der holder 

sammen på huse og sikrer, at det ikke bryder sammen: 

Forestil dig et helt, færdigbygget hus. Huset består af mure, som er bygget af mursten – og mellem 

murstenene ligger mørtel, som binder dem sammen. 

Det er ikke svært at forestille sig, at hver del – mur, mursten, mørtel osv. er nødvendig, for at huset er 

solidt og ikke bryder sammen. Husets store elementer er lige så vigtige som dets små elementer, for at det 

hænger ordentligt sammen.




En tekst og dens sammenhæng kan sammenlignes med et husbyggeri. Den skal også hænge sammen, for at 

den giver mening, og dens sammenhæng er afhængig af tekstens mindre dele, svarende til husets mursten og 

mørtel. 

Sammenhæng på flere niveauer 

De forskellige dele, der får en tekst til at hænge sammen, går fra større til mindre dele i teksten. De større 

tekstdele er dem, der ligger over sætningsniveau, og de mindre tekstdele er dem, som ligger på 

sætningsniveau. Herunder er nogle af de tekstdele, der har betydning for, at en tekst hænger sammen – og 

altså er kohærent. 

• Teksten som helhed (huset) 

• Afsnit (husmur og mursten) 

• Sammenhæng mellem sætningerne (mørtel) 

Teksten som helhed 

Når vi læser tekster, vil vi som noget af det første forholde os til teksten som en helhed. Vi orienterer os i 

tekstens første linier eller anskuer grafik, lay-out osv. og får derved hurtigt en fornemmelse af, om vi skal til 

at læse et eventyr, en artikel eller et digt. Vi orienterer os med andre ord i teksten for at undersøge, om vi 

genkender genren, så vi kan forberede os på de ”koder”, den enkelte genre rummer. Når vi læser 

sætningen ”Der var engang” ved vi af erfaring, at vi formodentlig læser et eventyr. Vi indstiller os via vores 

genrekendskab på at acceptere et tekstligt univers befolket af overnaturlige væsner, prinsesser og andet 

godtfolk. 

Når vi møder artikler af den type, vi selv skal producere i skriftlig dansk, vil det typisk være lay-out’et, der 

først og fremmest sladrer om genren. Vi ved, at artikler typisk er udstyret med overskrift, billede, manchet, 

rubrik osv. Vi ved også, at artikelgenren typisk er opbygget af mindre afsnit, der er samlet under 

deloverskrifter. Vores genreforventning til artiklen er altså ikke alene betinget af vores kendskab til den, 

men også af vores viden om artikelgenrens komposition, og det har betydning for vores opfattelse af 

sammenhængen i teksten. Kohærensen er altså knyttet til tekstlige elementer som genre og komposition, 

der organiserer tekstens indre indholdsmæssige sammenhæng. 

Afsnit 

Lad os antage, at vi læser en velskrevet artikel om politik, som lever op til vores genre- og 

kompositionsforventninger. Den har en god overskrift, som dækker over artiklens indhold, og den er 

afsnits-opdelt af rubrikker, svarende til de emner, den tager op. Ét af afsnittene har dansk Folkepartis politik 

under behandling, og beskriver den blandt andet med ord som ”yderste 

højrefløj”, ”indvandrerdebat”, ”fremmedhad”, ”nationalistisk”, ”intolerance”. 

Ord som disse er med til at skabe sammenhæng i afsnittet, fordi deres betydningsmæssige indhold er 

beslægtet – de udgør et semantisk skema, der har ”Dansk Folkeparti” som overskrift. Ord, der indgår i 

samme semantiske skema, kan danne en semantisk kæde eller et semantisk netværk gennem hele teksten, 

og fungerer derved som den røde tråd, der sikrer tekstens sammenhæng – kohærens. 

Øvelse 2:Få teksten til at hænge sammen 


I følgende øvelse bliver du bevidst omkring den indholdsmæssige sammenhæng i en tekst, også kaldet 

kohærens. Det har du brug for, når du kritisk gennemlæser dine egne artikler for ”den røde tråd”.





Denne øvelse kan løses individuelt, parvist og af grupper. 

Opgave 1: 

Gennemlæs den følgende tekst. Den mangler fuldstændig kohærens. Forsøg at give teksten kohærens ved at 

skrive den manglende sammenhæng ind i teksten. Du bliver måske nødt til at opdigte en del nyt. 

Tekst 1: 

Jeg har altid været glad for broccoli, og det er derfor, at den lille dreng kommer gående med sin hund. 

Desuden et det et udbredt fænomen, at naturkatastrofer koster mange menneskeliv. Det ses bl.a. på 

udviklingen af den nye tandpasta med enzymer. 

Opgave 2: 

Korttekster ”leger” med manglende kohærens, idet de opererer med ”tomme huller” i teksten. Forsøg at 

skrive den manglende sammenhæng ind i den nedenstående kortprosatekst. Du bliver måske nødt til at 

opdigte en del nyt. 

Tekst 2: 

Som til kaffeselskab, klirren og vil du række mig: Vi snakker videre, lang tid efter den sidste kop er tømt, 

snakker vi videre, snakker vi videre. Radioen skratter af speakere, der snakker videre, radioavis på 

grønlandsk, og genudsendelser fra sidste sommer: Vi snakker videre, uanset alverden snakker vi videre, som 

i gården, hvor der snakkes videre, i lejlighederne: Hvert vindue skjuler nogen, der sidder og snakker videre, 

over rødvin og fyldte askebægre, snakkes der videre, videre og videre, selvom solen går ned, stille og roligt, 

mens der snakkes videre. 

Opgave 3: 

I denne opgave skal du arbejde med at skabe tydelig sammenhæng i en tekst. Nogle tekster er i forvejen 

meget tydelige i deres sammenhæng, når de eksempelvis bruger overgange fra et afsnit til et andet, eller 

bruger mange sætningskoblere: ”Hun gik hen til ham, fordi hun ville spørge ham om lov…” 

Andre tekster er mere åbne og lader det være op til læseren at skabe den logiske sammenhæng mellem 

enten sætninger eller mellem hele afsnit: ”Hun gik hen til ham. Hun spurgte om lov”. I et sådant tilfælde 

skabes sammenhængen altså med læserens hjælp, fordi læseren er i stand til at koble de to handlinger 

sammen og få dem til at give mening. 

Denne tekst er af Marianne Larsen. Den er meget kort og der er mange tomme pladser. Opgaven er at 

skabe en mening mellem begivenhederne. 

Marianne Larsen, Soldaterfamilie. 

De er samlet i en stue i tavshed. 

Der er en tavshed for lidt. 

Telefonen ringer.

Materiale til modul 1: - Middelfart Gymnasium og HF

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?