CARL GUSTAV BRASEN DRÃHSE. - OLE BRASEN DRÃHSE

CARL GUSTAV BRASEN DRØHSE. 

Født 23/11 1891 på Donse i Karlebo Sogn. 

Død 27/3 1965 i Slagelse. Bisat fra Slagelse Krematorium d. 1/4 1965 og begravet på kirkegården 

ved Sorøvej i Slagelse. 

Forældre: Gustav Ernst Drøhse (1857-1917) og Emma Betzy Augusta Brasen (1860 - 1938). 

Gift med: 

1. Laura Kirstine Hansen. 

Vielsesdato: 26. marts 1916 i Frederiksværk sogn. 

Født: 3/10 1893 i Århus Domsogn. 

Død: 31/10 1918 i Århus. 

Fader: Detaillist Anders Peter Hansen (1865-1922). 

Moder: Ane Marie Sørensen (1861-1929). 

Han blev separeret fra Laura d. 28 september 1918. 

Børn med Laura: 

1. Per Brasen Drøhse. Født 29/12 1916. 

Dernæst gift med: 

2. Bertha Johanne Margrethe Popp. 

Vielsesdato: 17/5 1920 i Blaagaard Sogn, København. 

Født: 14/2 1882 i Helsingør. 1 

Død: 7/9 1931 i København. 

Fader: Ernst Ludvig Theodor Popp (1853 - ?). 

Moder: Lovise Augusta Jonassen (1848 - ?). 

Børn med Bertha: 

Ingen. 

Dernæst gift med: 

3. Ellen Kristine Larsen. 

Vielsesdato: 31/3 1933. Sted ukendt. 

Født: 12/5 1897. Sted ukendt. 

Død: 26/2 1986 i Slagelse. Begravet i samme gravsted som Carl Gustav. 

Fader: Skorstensfejer Papias Larsen. 

Moder: Ingen oplysninger. 

Børn med Ellen: 

1. Kai Brasen Drøhse. Født 28/9 1933. 

2. Lis Brasen Drøhse. Født 21/1 1938. 

Levnedsbeskrivelse: 2 

Carl Gustavs erhverv og titel: Løjtnant, isenkræmmer, handelsmedhjælper, modehandler og 

repræsentant. 

Carl Gustav Brasen Drøhse blev født d. 23. november 1891 og han blev døbt i Bloustrød kirke d. 27 

marts 1892, hvor fadderne var Skovrider Thalbitzer, Landlyst, Pastor G. Brasen, Hem pr. Mariager, 

Vadskeriejer C. Wodschou, Emdrup, Fru Thalbitzer og Frøken Christiane Hansen, Bloustrød 

Præstegaard. 3 

Carl Gustavs barndomshjem var på Donse Krudtværk i Nordsjælland, hvor hans far var bestyrer. 

Slægts- og personbeskrivelse

carl gustav brasen drøhse, 1891, side 2 af 13 

Carl Gustavs morfar Carl Peter Brasen døde i juli 1896. 

I august 1897 døde hans farfar på Birkenæs, som ligger i nærheden af Donse. 4 

Året efter var det hans mormor, som døde i maj 1898. 

Inden han d. 19/8 1903 startede i 1. mellem på Frederiksborg Statsskole, havde han formentlig 

gennemgået grundskolens fem klassetrin på en lokal skole. Han afsluttede skolegangen med en 

realeksamen d. 7/7 1908. 

Hans farmor, Severine, døde i november 1904. 5 

Medens Carl Gustav var elev på Frederiksborg Statsskole blev han konfirmeret i Hillerød d. 22. april 

1906. Det var for øvrigt sammen med hans søster Ellen. 6 

En måned efter sin realeksamen starter Carl Gustav d. 1/8 1908 i isenkræmmerlære hos (???), hvor 

han bliver udlært d. 1/8 1912 (?). 

1/8 1912 ansættes han i Grenaa hos en isenkræmmer, hvor han er indtil indkaldelsen som soldat d. 

17/4 1913. 

25/4 1913 indleder Carl Gustav sin militære karriere 

som menig i 18. bataillon (hvor?). Uddannelsesperioden 

som menig afsluttes d. 8/10 1913, hvorefter 

han fortsætter som befalingsmandselev i samme 

batallion til d. 14/6 1914. 

Fra d. 15/6 1914 er Carl Gustav udnævnt til kornet 

i 3. bataillon og forfremmes året efter d. 5/3 1915 til 

sekondløjtnant i samme bataillon, hvorfra han hjemsendes 

d. 15/8 1915. 

16/8 1915 ansættes Carl Gustav i Tusindhandlen i 

Aarhus. Det ansættelsesforhold varer kun kort tid, 

idet han indkaldeles til sikringsstyrken d. 13/1 1916. 

2. deling, 1913-14. Helsingør garnison, Kronborg. Carl 

Gustav 

Drøhse er nr. 2 stående fra højre. 

Fra 14/1 1916 er han atter sekondløjtnant i 3. bataillon. Det varer kun til d. 21/1 1916, hvor han er 

forfremmet til løjtnant, hvorpå han d. 25/1 1916 

forflyttes til 44. bataillon. Her er han kun to dage, 

idet han d. 27/1 1916 forflyttes til 24. bataillon, 

hvor han så er stationeret til d. 14/2 1916. 

Fra d. 15/2 1916 er Carl Gustav løjtnant ved Slagelse 

rekrutskole. 

Det var formentlig også på dette tidspunkt, at Carl 

Gustav boede i en lejlighed på en kvist på Nytorv i 

Slagelse. 

I mejeribestyrer Hansens have på Roskildevej, 1915. 

Carl Gustav Drøhse, som er nr 

3 f.v. skriver: “Der gik det godt!” 

Inden Carl Gustav blev gift med Laura blev der lyst 

i Vor Frue Kirke i Århus den 5, 12 og 19 marts 

1916. Lysningen var blevet bestilt 24 februar 1916. 7 



Da Carl Gustav d. 26 marts 1916 i 

Frederiksværk kirke blev gift med 

Laura, var han løjtnant i hæren i 

Slagelse. 8 Her fødtes i december 1916 

sønnen Per på Fisketorvet 2, 1. sal. Han 

blev døbt d. 18 marts 1917. Faddere 

var frk. Olga Brasen Drøhse, 

København, forældrene og sergent 

William Brasen Drøhse, København. 9 

Hans far Gustav Ernst døde nogle uger 

efter Pers fødsel. Hans mor flyttede 

derefter fra Frederiksværk til Vanløse i 

København. 

Laura Kirstine Drøhse og Carl Gustav Drøhses bryllupsdag d. 26. 

marts 1916. 

F.v. bagest: ?, Ane Marie Hansen (svigermor til Carl Gustav 

Drøhse), ?, Ellen Frederikke Brasen Drøhse, ?, ?, ?, ?, Gustav Ernst 

Drøhse og ?. 

F.v. forrest siddende: Laura Kirstine Drøhse, Carl Gustav Drøhse, 

Emma Betzy Augusta Drøhse og Anders Peter Hansen (svigerfar 

tilCarl Gustav Drøhse). 

Compagni. Bopælen i Aarhus var Fredensgade 54. 

Carl Gustav blev overflyttet fra Slagelse 

rekrutskole til 4. bataillon d. 13/12 

1917, hvor han var til 30/1 1918, da 

han blev hjemsendt. 

Efter at Carl Gustav var udtrådt af 

hæren flyttede familien til Århus, som 

Laura stammede fra. Carl Gustav fik d. 

1/2 1918 ansættelse hos Aarhus Malt 

Senere på året flytter de til Thyrasgade 10, Kongsvang, i Viby Sogn. 10 

Samlivet fungerer åbenbart ikke så godt. Laura flytter midlertidigt hjem til sine forældre i Volden 1 

sammen med sin søn. 

I brev af 27 juli 1918 udfærdiget af sagfører A. Glasius ansøger ægtefællerne Århus Stiftamt om 

separation. Brevet lyder således: 11 



Til Aarhus Stiftamt. 

Undertegnede Handelsmedhjælper Carl Gustav Brasen Drøhse, boende 

Thyrasgade Nr. 10, Kongsvang, Viby Sogn og Hustru Laura Kirstine f. Hansen 

boende Volden Nr. 1, Aarhus, der indgik Ægteskab den 26 Marts 1916, tillader os 

herved at andrage om at der maa blive givet os Bevilling til at leve separerede i 

Henseende til Bord og Seng, paa følgende nærmere Betingelser: 

1. 

Formuefællesskabet hæves. Vi har ingen Gæld. 

2. 

Fællesbarnet Per Brasen Drøhse, f. 29 Decbr 1916, forbliver hos Moderen og 

undergives hendes Forældremyndighed. 

3. 

Underholdningsbidrag til fornævnte Barns 18' eventuelt 14' Aar udreder Manden 

aarligt 600 Kr. der udbetales kvartaarsvis forud og første Gang ved Bevillingens 

Meddelelse. I Underholdningsbidrag til Hustruen betaler Manden 1200 kr. der 

erlægges paa samme Maade som foran anført. 

I det Hustruen tilkommende Bidrag er indbefattet Bidraget til det Barn, som Hustruen, 

der muligen er frugtsommelig, maatte føde og ansættes dette Bidrag i saa Tilfælde til 

aarlig Kr. 600. 

4. 

Indboet er delt saaledes at Hustruen tager, hvad der tilhører hende ifølge Ægtepagt, 

medens Resten er udleveret Manden. 

Vi tillader os at vedlægge Attest om den gejstlige Mæglings Foretagelse, Vielsesattest 

samt Daabsattest for Barnet. 

Det bemærkes, at saafremt vort fælles Barn skulde dø, skal Underholdningsbidraget til 

dette tillægges det Bidrag som min Hustru skal have, saaledes at hendes Bidrag 

forhøjes til 1800 Kr. deri dog indbefattet det Bidrag, som det eventuelle Barn skal 

have. Mit Bidrag kan altsaa ikke nedsættes til under 1800 Kr. selv om hun ingen Børn 

maatte have. 

Aarhus, den 27. Juli 1918 

Ærbødigst 

(Underskrifter af:) 

C. G. Brasen Drøhse Laura Brasen Drøhse f. Hansen 

Som det antydes i brevet er Laura og Carl Gustav ikke sikre på om Laura er gravid, og det er der så 

taget højde for i hustrubidraget. Sønnen Per skal blive hos sin mor. 

Ægtefællerne har været til gejstlig mægling hos sognepræsten, Østrup, i Frue sogn d. 24 juli 1918 

men det ændrede ikke noget. Den 15. august 1918 var Carl Gustav til verdslig mægling i Ning 

Herreds Politiret, hvor han fastholdt ønsket om separation, og hvor separationsvilkårene 

protokolførtes. På samme måde mødte Laura op i Tinghuset i Århus den 30. august 1918, hvor det 

protokolleredes at hun accepterede separationsvilkårene. 

28. september 1918 bevilges separation. Det understreges i bevillingen at de ikke må indgå nyt 

ægteskab, idet det forudsætter en kongelig bevilling, der først kan forventes meddelt når der er gået 

tre år. Det indskærpes også over for Carl Gustav, at hvis han ikke betaler de fastsatte bidrag kan han 

få fængsel på sædvanlig fangekost eller tvangsarbejde indtil 2 måneder. 



Laura får en lejlighed i Guldsmedgade 5 3 , hvor hun er flyttet ind omkring 11. september 1918, da det 

første flyttelæs er blevet kørt fra Kongsvang. 12 

I oktober 1918 blev Laura syg af den spanske syge, og hun døde 25 år gammel d. 31/10 på 

Marselisborg Hospital 13 og blev efterfølgende begravet d. 6/11 1918 på Nordre Kirkegaard i 

Aarhus. 14 

18. november 1918 kl. 10 ankommer skifterettens skriver til Lauras lejlighed i Guldsmedgade for at 

registrere hendes indbo. Ud over to vidner er Carl Gustav til stede og han afleverer Lauras 

sparekassebog med et indestående på 132,82 kr til skifteretten samt erklærer på barnets vegne at han 

ikke vil vedgå arv og gæld. Carl Gustav har afholdt begravelsesudgifterne og vil senere fremsende 

regningen. 15 

Per Drøhse på armen af sin far Carl 

Gustav Drøhse 1. påskedag 1919. I 

Emma Betzy Augusta Drøhses have 

i Vanløse. 

Carl Gustav var nu enlig 

far med en lille søn på to 

år. Han fortsatte i sit job 

hos Malt Compagniet til 

udgangen af oktober 1919. 

Herefter flyttede han 

tilbage til Sjælland og tog 

ophold hos sin mor på 

Finsensvej 124 i Vanløse. 

Carl Gustav giftede sig 

med Bertha Johanne 

Margrethe Olsen d. 17/5 

1920. 16 Bryllupsrejsen gik 

blandt andet til Stevns 

Klint. 17 Han flyttede 

sammen med sønnen Per 

ind i Berthas lejlighed, der 

lå over hendes 

hatteforretning i Stengade 

Hermansen, Købestævnet 1919. 

36 i Helsingør jfr Carl Gustavs soldaterbog pr 30/7 1920. Fra 

den lejlighed kunne man fra bagsiden modsat Stengade se ud 

over Øresund, erindrer Per. 18 

Kai mener, at der i forbindelse med giftermålet blev indgået en ægtepagt. 19 Det bekræftes senere ved 

hendes død og påfølgende skifte. 

Bertha havde tidligere været gift med dekoratør Carl J. Olsen og havde fået bevilget skilsmisse fra 

ham i marts 1920. Fra et andet ægteskab med sergent Lauritz Madsen havde Bertha en søn, Richard, 

der på det tidspunkt var omkring 16-18 år. Richard Popp-Madsen blev senere tandlæge. Richard 

boede i mange år i Kristiansand i Norge, men flyttede på et tidspunkt tilbage til Danmark, oplyser 

Per. 

Per mener i øvrigt, at hans mor havde enten en søster eller en kusine, som boede i Snekkersten. 

Bertha ejede en hatteforretning i Blågårdsgade 21, tlf. nr. N830, i København, som Carl Gustav fra 

ca 1920 bestyrede for hende og senere købte hende ud af eller fik medejerskab af. (Det vides ikke, 



hvor længe hun har haft forretningen, eller hvornår Carl Gustav overtog den). Bertha har denne 

forretning til 1927, hvor den afhændes til en anden ejer. 20 

D. 18/12 1920 køber Carl Gustav en autoriseret hovedbog. 

For året 1920 meddeler status i hovedbogen, at Carl Gustav har lånt 7.000 kr, at han har en 

motorcykel (med sidevogn erindrer Per) til en værdi af 3.000 kr, og at han i 1920 tjente 10.303,49 kr 

ved handel i København. (Kan det være Lyon i Rantzausgade?). 

Carl Gustav Drøhse på 

motorcykel 1919. 

opgaver ved vandværket ved Søndersø. 

Carl Gustav havde anskaffet motorcyklen allerede i 1919. Per 

kan erindre, at han har prøvet at sidde og hoppe på bagsædet, 

mens de kørte til Hørsholm, hvorefter hans far satte ham af og 

derpå kørte et stykke væk. Per skreg meget højt, indtil hans far 

kom tilbage. I sidevognen plejede Bertha at sidde. 

I status for 1921 kan konstateres en lejeindtægt på 2.366,32 kr. 

Fra hvad vides ikke. 

Status for 1921 oplyser også, at Carl Gustav har detail- og engroshandel, 

og at hans lån nu er på 8.000 kr. 

Sønnen Per bor fra sit 6. år (1923) hos sin farmor, Emma, mens 

Carl Gustav er optaget af sine forretninger. 

I løbet af 1923 køber Carl Gustav en grund ved Søndersø i Lille 

Værløse for 1.800 kr. 

Per kan huske, at to af Carl Gustavs soldaterkammerater var 

ude for at hugge havegang så sveden sprang. Den ene, Gynther 

Andersen, var ret tyk og havde en cigarforretning ved Holmens 

Kirke. 

Per kan ligeledes erindre, at hans far havde nogle mindre 

Fra 1924 har Bertha og Carl Gustav fået en privatadresse i Nørresøgade 37, 3. sal i København. 21 

Per har fortalt, at de havde lejligheden gratis i tre måneder, hvorefter de betalte leje. 

Samme år åbner Carl Gustav en ny modeforretning i Blaagaardsgade 2, hvor telefonnummeret fra nr 

21 nu er flyttet over til. Den forretning har han til 1949. 22 I Berthas forretning skiftes 

telefonnummeret til N38y. 

Hovedbogens status for 1925 angiver, at lånet nu er på 11.000 kr, og at Carl Gustav har fået en 

vandskadegodtgørelse, for hvad vides ikke. 

20/8 1926 anmelder Carl Gustav afrejse til udlandet. Det er muligvis på det tidspunkt, at han på 

motorcykel kører til sydøsteuropa for at tale med en fabrikant af artikler for damehatte om enerepræsentation 

for Skandinavien. 

Kai kan huske, at hans far har fortalt, at han kom ind i et stort flot kontor, hvor der hang et kort over 

hele verden med en masse nåle, men der var ingen nåle i Skandinavien. Fabrikanten kendte ikke 

Danmark, og Carl Gustav syntes, at Danmark var så lille på kortet, at han for at gøre indtryk valgte 

at være grossist for Skandinavien. Per kan bekræfte repræsentationen for Skandinavien. 

24/9 1926 anmelder Carl Gustav atter afrejse til udlandet. Det er uklart, hvortil rejsen går. 



13/11 1926 er Carl Gustav med familie flyttet fra Helsingør til Nørresøgade 37, 3 th i København. 

Per har oplyst at lejligheden over forretningen i Helsingør derefter blev udlejet. 

Samme dag skriver Carl Gustav en tilkendegivelse om ligbrænding. Som vidner optræder bestyrer A. 

Olsen og ekspeditrice Else M. Petersen. Fru Olsen var førstedame i Blågårdsgade 2, hvor Carl 

Gustav havde kontor. 

Per kan huske, at der i Blågårdsgade 2 har været ansat en hattedame, fru Poulsdatter, som var 

islænding. Hun rejste senere til Island, hvor hun formentlig startede egen forretning. Hun og fru 

Olsen var meget dygtige. 

I status i hovedbogen for 1926 fremgår det, at Carl Gustav har betalt 500 kr af på lånet. I status for 

1927 angives det, at han har købt en grund i Tikøb for 7.500 kr, at grunden ved Søndersø i Lille 

Værløse er ansat til 2.500 kr, ligesom han yderligere har afbetalt 500 kr på lånet. Sønnerne Per og 

Kai har ikke noget kendskab til grunden i Tikøb. 

7/8 1928 anmelder Carl Gustav afrejse til udlandet. Både Per og Kai tror, at formålet er elgjagt i 

Sverige. Sønnen Per fortæller, at hans far flere gange tog til Sverige bla til Hørby og derfra videre til 

Kaj Moldenhaver, der var skovfoged (sted ukendt). Her gik han på jagt og skød en elg, hvis hoved 

med horn og glasøjne på et senere tidspunkt blev hængt op over hans skrivebord i Slagelse. Elgen er 

formentlig skudt på denne jagt. 

Hovedbogens status for 1928 udviser følgende formueposter: Helsingør 7.000 kr, Tikøb 5.100 kr, 

Værløse 2.500 kr og Frederiksberg kommune 600 kr. 

En kapital på 600 kr er anbragt i et mekanisk værksted i Haraldsgade, som havde Willy Larsen som 

indehaver. Willy er bror til Ellen, som Carl Gustav gifter sig med i 1933. Carl Gustavs søster Ellen 

fik af og til repareret bil hos Willy. 

Yderligere er der anbragt en kapital på 1.650 kr i forretningen Lyon i Rantzausgade. 

I 1929 eller 1930 opfører Carl Gustav en villa, Sundbo, på Sdr. Strandvej 88 i Snekkersten på en 

grund, som Bertha ejer. Da villaen var færdigopført, opdagede de, at der var husbukke i træværket. 

Familien kom derfor kun til at bo i det ny hus i kort tid, idet det næsten måtte ombygges helt, før end 

det atter var beboeligt. De flyttede fra adressen i Nørresøgade til Snekkersten i 1929. 23 

Per erindrer, at Bertha og Carl Gustav ikke altid var gode venner. Mens han gik på på kostskole (ca 

1928 - 1931), skulle han i weekenden ringe til Blågårdsgade 2 for at høre, om han skulle til 

Snekkersten eller til Blågårdsgade 2. 

Status for 1929 fortæller, at Carl Gustav nu har 

købt sig en bil til en værdi af 2.600 kr, og at han har 

haft et tab på det mekaniske værksted på 600 kr. 

Ferietur i Jylland. 

Per kan erindre, at han, Bertha og Carl Gustav har 

været på biltur til Vestkysten. De havde telt med. 

Bertha lå bag i bilen på en seng, der var specielt 

indrettet til hende af Carl Gustav. Bertha var af og 

til ret sur, men hun kan allerede da have været 

plaget af den kræftsygdom, der nogle år senere tog 

livet af hende. 

Kai mener, at Bertha på grund af sin sygdom har 

været på sanatorium. 



Formueopgørelsen for 1930 udviser, at sønnen Per, der nu er 14 år, har et arvetilgodehavende på 

13.917,22 kr efter sin mor og mors forældre. 

I 1931 har Carl Gustav købt en spekulationsgrund på Katrinedalsvej i Vanløse for 3.200 kr. 

Berthas kræftsygdom førte til indlæggelse på Finsens Lysinstitut i København hvor hun døde d. 10/9 

1931. Hun begraves i Helsingør d. 16/9 1931. 24 

Per mener, at Berthas søn Richard overtog villaen i Snekkersten, da Carl Gustav ikke havde papirer 

på, at det var hans. Om det er den rigtige historie melder skiftet ikke noget om, men det er et faktum 

at der ved ægteskabets indgåelse blev tinglyst en ægtepagt d. 14. maj 1920, således at alt hvad 

Bertha indførte i ægteskabet og fremtidigt erhvervede ved arv, gave m.v. skulle forblive hendes 

særeje. Men ellers var der almindeligt formuefællesskab mellem dem. På baggrund af særejet havde 

Bertha oprettet et testamente af 7. september 1931. I skifteretten i Helsingør mødte Carl Gustav og 

Berthas eneste barn Richard Popp-Madsen op d. 26. september 1931 med en aftale mellem de to. 

Denne aftale gik ud på at Richard gav afkald på arv i fællesboet, således at fællesboet blev overtaget 

af Carl Gustav og særboet af Richard. Skifteretten accepterede den aftale. 25 

Carl Gustav har opgjort hendes regnskab til d. 7/9 1931. I Carl Gustavs regnskabsopgørelse for den 

afdøde hustru anføres en udgift ved Stengade på 1.082,37 kr og en udgift ved Sundbo på 573,22 kr. 

Efter Berthas død flytter Carl Gustav ind i en lejlighed i en helt nyopført ejendom på Sankt Kjelds 

Plads 10, 3. sal (tlf. nr. Ryv. 3273 v) på Østerbro i København. 26 

I 1932 bemærkes det, at Ellen Larsens løn i året har udgjort 1.975 kr. 

Ellen blev udlært som modist i firmaet i 1923, hvorefter hun blev udpeget som bestyrer af 

forretningen Lyon i Rantzausgade. Per mener, at hun muligvis blev udlært i forretningen i 

Blågårdsgade 21, som Carl Gustav tidligere havde købt af Bertha. 

Per blev konfirmeret d. 3. april 1932 i Søllerød kirke. På det tidspunkt var han elev på Nærum 

Kostskole. 27 

I hovedbogen har Carl Gustav gjort et notat om, at man frafalder at ansætte sønnen Per i skat, da han 

ikke er over 18 år. Endvidere har Carl Gustav anført, at han bør skrive, at renter af formuen 

udbetales til ham. Per er på det tidspunkt 16 år. 

I sommeren 1932 er Ellen og Carl Gustav på 

telttur i Sverige, hvor de med bil og og to telte 

gør ophold i Kalmar, Gränna, Hellarumhavn ved 

Karlskrona, Misterhult nord for Oskarshamn, 

Kungsbacka ved søen Lygnern. 28 

D. 31/3 1933 gifter Carl Gustav sig med Ellen 

Larsen, der flytter ind i lejligheden på Sankt 

Kjelds Plads. Sønnen Kai fødes et halvt år 

senere. 

Lejren ved Mosebo. 1932. Ellen Larsen. 

Carl Gustav, Ellen og Per besøgte af og til Ellens 

forældre, som boede i en ejendom på Enghave 

Plads i København. Per kan huske at de engang 



var til middag med Ellens forældre og søskende, og de havde alle spist godt. Per kunne ikke klemme 

en eneste kartoffel ekstra ned. Ellens mor blev ved med at nøde Carl Gustav til at tage noget mere og 

til sidst blev det ham for meget. Han for op og sagde: “Nu skal jeg fandeme sige dig noget. Når jeg 

siger nej, så mener jeg nej.” Per kan huske at der bagefter blev meget stille. 29 

Med udgangen af året 1933 kan Carl Gustav gøre status over økonomien: 

Varelager Blaagaard 

1.467,80 kr 

'' en Gros 612,40 kr 

'' Chic 630,10 kr 

'' Lyon 474,20 kr 

Motorvogn 

Obligationer 

Spekulationsgrund Vanløse 

Spekulationsgrund Jersey 

Beholdning 

1.351,00 kr 

762,35 kr 

4.500,00 kr 

3.712,50 kr 

1.059,55 kr 

Per oplyser, at forretningen Chic lå i Borgergade 7, mens forretningen Lyon lå i Rantzausgade. Carl 

Gustav fik i øvrigt leveret hatte fra Henry Rohde, hvor Per stod i lære som hattemager. 

I 1934 ophører forretningen Chic ét år efter overtagelsen. Grunden i Jersey sælges. Forretningerne 

går tilsyneladende ikke så godt, idet det ikke mere er så moderne med hatte. 

Carl Gustav, Ellen, Kai og Per flyttede i 1934 fra Sankt Kjelds Plads til en fem værelses lejlighed på 

Nørrebrogade 25, 3. sal. 30 Det er lige over for Blaagaardsgade 2. I tiden på Nørrebrogade har Carl 

Gustav kendt politimester Løntoft. Sønnen Per blev venner med Løntofts sønner, Jørgen og Åge 

(kaldet Petter). Åge døde senere af sukkersyge. 

1936 melder om fortsat nedgang, idet En Gros ophæves efter 15 år. Samme år nedlægges også Lyon. 

Per oplyser, at det er efter 15 års drift. 

Der er nu kun én forretning tilbage. 

Datteren Lis fødes d. 21/1 1938. 

I april 1938 flyttede familien fra Nørrebrogade 25 til træhuset på Bangsbovej 46 i Vanløse. Der 

boede de til 1949. 31 

Carl Gustavs mor dør d. 17. maj 1938, 78 år - 1 dag gammel. Hendes møbler fordeles mellem 

børnene Carl Gustav, Åge, Villiam og Ellen. 

Forretningerne går stadig ikke godt, idet Carl Gustav ifølge hovedbogen for 1940 har måttet sælge 

indbo, sin mors møbler, for 300 kr for at skaffe kontanter. 



Den tyske besættelse af landet har sikkert ikke gjort det nemmere at drive damehatteforretning. 

Kunderne har formentlig haft andet at tænke på. 

Nettofortjenesten for 1941 er på 2.081,66 kr. 

Som følge af de ringe indtægter ved hatteforretningen bliver Carl Gustav repræsentant for Herman 

Hansen, Reventlowsvej 42-44 i Odense d. 1/3 1942. Det sker for egen regning og risiko og varer til 

31/10 1945. Det vides ikke, hvad varesortimentet omfattede. 

Carl Gustav havde en fætter Gerhard, der var gift med Monna, og som boede på Julius 

Valentinersvej på Frederiksberg. Fætter Gerhard var sælger af blyanter fra en fabrikant i Odense. 

Carl Gustav foreslog på et tidspunkt at en af hans bekendte også skulle være sælger af blyanter men 

det blev Gerhard sur over. Per mener i øvrigt, at det var en streng tid for hans far. 32 

I 1942 udviser regnskabet følgende poster: 

Repræsentant: Indtægt 6.068,70 kr 

Omkostninger: billetter - 900,31 kr 

cykel 

kuffert 

hotel 

sparet i hjemmet 

Fortjeneste 

- 321,19 kr 

- 191,09 kr 

- 2.418,60 kr 

232,00 kr 

2.469,53 kr 

Forretning: nettofortjeneste 3.450,71 kr 

Samlet fortjeneste 

5.920,24 kr 

Året 1943 udviser en bedre indtjening på 7.472,21 kr. 

I 1944 er fortjenesten på 192 rejsedage 4.887,54 kr, mens den i 1945 på 169 rejsedage er 7.735,69 

kr. 

Under krigen fik Carl Gustav og hans ven Vilhelm Bendtsen lov til at rive Annisse Mølle ned. De fik 

træet til brænde. 

Bendtsen kendte han fra Donse Krudtværk. Bendtsens far fik revet armen af ved en 

sprængningsulykke på krudtværket. 

Da krigen sluttede i maj 1945 viste det sig, at Carl Gustav havde været aktiv i modstandsbevægelsen 

sammen med bl.a. naboen. Denne, som var murermester, havde opbevaret våben og ammunition i en 

brønd ude i haven. Sønnen Per fortæller, at ingen i familien havde vidst det. Sønnen Kai oplyser 

yderligere, at hans far havde opbevaret et gevær inde i en isoleringskasse omkring vandposten ude i 

haven. I kassen var der om vinteren ophængt en lygte for at holde det isolerede rum varmt. 

Herudover var der en lille blikæske med papir og blyant, samt nogle telefonnumre og adresser på 

mennesker, der skulle ringes op, hvis han ikke kom hjem. 

Kai husker, at hans far d. 4 maj om aftenen drog af sted i "fuld krigsmaling", og at hans mor græd, da 

han tog afsted på cykel. Kai kan erindre, at de talte om, at ingen vidste, om der blev kamp for at få 

tyskerne ud af landet. I befrielsesdagene gik Carl Gustav vagt ved Christiansborg sammen med en del 



andre på hans alder, bla Vilhelm Bendtsen oplyser Per. Familien var inde med mad til Carl Gustav ca 

d. 6 maj. Carl Gustav har fået et bevis på sin deltagelse i modstandskampen. 

1/11 1945 (Kai skriver 1944??) ansættes Carl Gustav ved Gug-Keldsen i Odense som rejsende i 

fyldepenne og skrivematerialer. Det betyder, at han i 1946 har en fortjeneste på 171 rejsedage på 

10.126,38 kr. I 1947 er der 174 rejsedage, som giver 7.291,68 kr i fortjeneste. Det sidste år i 

hovedbogen noterer, at fortjenesten på 179 rejsedage udgør 7.278,88 kr. Ansættelsen hos Gug-Keldsen 

ophører d. 15/8 1949. 

Fra d. 1/9 1949 har Carl Gustav ansættelse hos Morsø Støbegodslager i Slagelse ved Poul 

Messerschmidt. Carl Gustav var repræsentant, og han kørte rundt i en Bedford varevogn for at sælge 

varerne - kakkelovne. 

I december 1949 afhænder Carl Gustav sin sidste modeforretning i Blågårdsgade 2 til en sølvsmed, 

hvorefter familien flytter til Vibevej 13 i Slagelse. Villaen på Vibevej 13 ligger lige op til København 

- Korsør banen og med udsigt til Slagelse kaserne ovre på den anden side. 

Carl Gustav fratræder stillingen hos Morsø Støbegodslager for at blive repræsentant for Anton 

Pedersen, Korn og Foderstoffer i Slagelse. Fra d. 1/7 1954 kører han rundt til landmændene i 

omegnen og afsætter foderstoffer. 

Sønnen Per oplyser, at hans far kørte rundt til kunderne i bil. Carl Gustav betalte på bilen, og 

alligevel fik han ikke bilen, da han afgik fra stillingen i foderstoffirmaet. Det var Carl Gustav ærgerlig 

over. 

Carl Gustav var hos Anton Pedersen til d. 31/10 1962, hvor han gik på pension. 

Ellen og Carl Gustav oprettede testamente i 1959, hvor de besluttede at længstlevende skulle sidde i 

uskiftet bo, og at alle tre børn skulle stilles lige med hensyn til arv. Boet efter Ellen blev delt efter 

denne testamentariske bestemmelse. 33 

Vi børn, Connie, Lisbet og jeg, var næsten hver sommer på besøg hos vores farmor og farfar i 

Slagelse. Det foregik i 50erne og 60erne som regel i august, når vi havde været på ferie på Fyn hos 

vores mormor og morfar. Farfar Carl Gustav afhentede os ved Slagelse station, hvorfra vi i starten 

blev kørt i bil til Vibevej. Senere da han ikke mere havde bil gik vi. Vi blev indlogeret på henholdsvis 

Kais og Lis’s værelser. Opholdet varede i knapt en uge, hvor vi hyggede os med vores 

bedsteforældre og tog på små udflugter ind i Slagelse. 34 

Carl Gustav var en ivrig jæger og har som tidligere 

nævnt deltaget i adskillige elgjagter i Sverige. 

Som jæger havde Carl Gustav også hund, og til 

denne var der bygget en stor indhegnet hundegård 

med hundehus ude i haven i Slagelse. Om vinteren 

boede hunden dog nede i kælderen. 

F.v. ?, Carl Gustav Drøhse, ? og ?. 

Han fiskede også en del i moserne i omegnen af 

Slagelse og fangede af og til en gedde, som så blev 

afmudret i et badekar i kælderen til villaen i 

Slagelse. Hans svigersøn Kaj Johansen var lige så 

glad for at fiske og var af og til ude at fiske sammen 

med ham. 



Carl Gustav sørgede altid for, at villahaven i Slagelse var pæn og velholdt. Det gav sig blandt andet 

udtryk i, at mælkebøtter i græsplænen blev gravet op med en lille planteske. 

Carl Gustav boede i villaen til sin dødsdag d. 27/3 1965, hvor Ellen om morgenen opdagede, at han 

lå død i sin seng. Bisættelsen fandt sted d. 1. April 1965 fra Slagelse krematorium. Han blev begravet 

på Slagelse kirkegård. 

))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) 

Priser og lønninger. 

Ovenfor er nævnt en del tal. 

For at kunne få et vist begreb om købekraften kan det oplyses, at en typisk københavnsk arbejder i 

1950 tjente 8-10.000 kr om året. 

I 1939 kostede franskbrød 85 øre kiloet, i 1949 var prisen 1,23 kr pr kg. 

I 1939 kostede mælk 33 øre literen, i 1949 var prisen 50 øre literen. 

I 1939 kostede kartofler 11 øre kiloet, i 1949 var prisen 24 øre pr kilo. 

Det kan også nævnes, at man fra et detailpristal på 100 i 1914 i 1935 er nået op på pristallet 169, i 

1940 på 203, i 1941 på 259, i 1945 på 290 og i 1949 på 310. Detailpristallet var lønregulerende. 

(Kilde: Hvem, Hvad, Hvor, 1950) 

444444444444444444444444444444 

Forfattet og revideret d. 28/11 2007 af Ole Brasen Drøhse. 

Kilder: 

1. Hovedbog for Helsingør, Sct Olai Sogn, Liunge-Kronborg Provsti, Sjællands Stift, fødte Qvindekiøn, 1882, nr 16. 

2. Carl Gustavs efterladte papirer hos Kai Brasen Drøhse, samt Kai og Per Brasen Drøhse, hvor intet andet er 

angivet. 

3. Hovedbog for Karlebo sogn, Liunge-Kronborg Herred, fødte mandkøn, nr. 36, 1891. 

4. Kontraministerialbog for Karlebo sogn, Liunge-Kronborg Herred, døde mandkøn, nr. 15a, 1897. 

5. Kontraministerialbog for Karlebo sogn, Liunge-Kronborg Herred, døde kvindekøn, nr. 23, 1904. 

6. Kontraministerialbog for Hillerød Kjøbstads Sogn, Lynge-Frederiksborg Herred i Sjællands Stift, konfirmerede 

drenge, 1906, nr 23. 

7. Kontraministerialbog for Aarhus Vor Frue Sogn, Hasle Herred, Aarhus Amt, ægteviede 1916, side 61. 

8. Kirkebog for Frederiksværk Sogn, ægteviede, 1916. 

9. Kontraministerialbog for Slagelse, Sct Mikkels Bysogn, Slagelse Provsti, fødte Mandkøn, 1916, nr 144. 

10. Århus Amt, Laura Kirstine Drøhse, f. Hansens Dødsbo 1918-1919 inclusive journalsager. Se gasregning i kilden. 

11. Århus Stiftamt, 1918, Journal N, 2 nr 206. 

12. Århus Amt, Laura Kirstine Drøhse, f. Hansens Dødsbo 1918-1919 inclusive journalsager. Se flytteregning i 

kilden. 

13. Kontraministerialbog for Aarhus Vor Frue Sogn, Hasle Herred, Aarhus Amt, 1918, nr 76. 

14. Sanghæfte ved jordefærd 6. november 1918. 

15. Skifteregistreringsprotokol 1918 for Århus Købstad. 

16. Vielseskontraprotokol for Blaagaard Sogn, København, ægteviede, nr. 42, 1920. 

17. Carl Gustavs fotoalbum side 27 billed 4. 

18. Per Brasen Drøhse. 

19. Kai Brasen Drøhse. 

20. Kraks Vejviser, 1921 - 1927. 

21. Kraks Vejviser 1925. 



24. Kontraministerialbog for Sct Olai Sogn, Helsingør, Liunge-Kronborg Provsti, Sjællands Stift, døde kvindekøn, nr. 

46, 1931. 



25. Skiftebog 9/2 1931 - 30/6 1932, side 206 for Helsingør Retskreds, nr 274. 


27. Kontraministerialbog for Søllerød Sogn, Sokkelund Herreds Provsti, konfirmerede drenge, 1932, nr. 5. 

28. Fotos fra turen i 1932. 





33. Boopgørelse fra 1986 og testamente fra 1959. 

34. Ole Brasen Drøhse.

CARL GUSTAV BRASEN DRÃHSE. - OLE BRASEN DRÃHSE

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?

CARL GUSTAV BRASEN DRÃHSE. - OLE BRASEN DRÃHSE