GJERPEN - NorwayAncestry.com

GJERPEN 

EN BYGDEBOK 

UTARBEIDET AV 

PROVST J. L. QVISLING 

SOGNEPREST TIL GJERPEN 

DEN HISTORISKE BEL 

II 

< 

KRISTIANIA 1919 

I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & CO. (W.NYGAARD)

GJERPEN

dw.


EN BYGDEBOK 

UTARBEIDET AV 

PROVST J. L. QVISLING 

Sogneprest til Gjitrpen 

DEN HISTORISKE DEL 

II 

a Nasjonalbiblioteket 

Oepotbiblioteket 

KRISTIANIA 

I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & CO (W. NYGAARD) 

1919

DET MALUNGSKE BOGTRYKKERI

FORORD 

Bygdeboken «Den historiske om Gjerpen del, I», indeholdt næst eni kort den indledendei 1917 trykteoversigt begyndelse, over 

prestegjeldet, først en utførlig fremstilling av kirkernes og presternes 

historie med tilføiede oplysninger om klokkere og organister. Der 

efter behandlet den menighetsforholdene i ældre og nyere tid, hvor 

paa fulgte en længere fremstilling av skolevæsenets historie. Hertil 

var der fai et, som overgang, et par avhandlinger, én om amtmændene 

i Bratsberg, der omtrent alle hadde været bosatte i Gjerpen, og én 

om folkebevægelsen, særlig om dødelighetsforholdene, i Gjerpen 

i ældre tid. I denne fortsættelse, hvormed første bind avsluttes, 

følger nu en længere række saadanne historiske avhandlinger av for 

skjellig indhold, længere og kortere, delt i to avdelinger: tiden for 

og tiden efter 1814. 

Jeg har ogsaa færdig av andet bind, til begyndelse av en «gaard 

historie», et indledende avsnit, som temmelig utførlig behandler 5 

av bygdens største og merkeligste gaarder, gamle historiske herre 

gaarder at kalde, hvis historie derfor tør forutsættes at være av mere 

almen interesse. Derefter skulde saa efter den lagte plan følge en 

mere omfattende almindelig gaardhistorie, om der kan bli nogen, 

som vil paata sig dens utarbeidelse. 

Efter den nærmest av mig utkastede plan skulde saa endelig 

følge et avsluttende tredje bind, hvori bygdens øvrige kommunale 

institutioner behandledes, dens forskjellige næringsveier, koramu 

nikationer m. m. Hvorvidt det vil gaa hermed, som med den foran 

nævnte almindelige gaardhistorie, er endnu meget usikkert, saavel 

hvad de dertil nødvendige pengemidler som de dertil skikkede og 

villige forfattere angaar. 

Jeg kunde hat lyst til med det samme at utgi den allerede fær

dige, av mig utarbeidede del av gaardhistorien; men dermed maa 

det under de nuværende usedvanlig vanskelige trykningsforhold, 

især hvor det gjælder medtagelsen av adskillig billedstof, utstaa 

indtil videre. Denne avsluttende del av første bind, hvori der for 

holdsvis kun er medtat meget faa billeder, er jeg ved statsminister 

Gunnar Knudsens liberalitet sat istand til allerede nu at la utkomme. 

Jeg tilføier her et par rettelser av nogen mindre feil, som ind 

løp i første del: 

Side 18—19 en bemerkning om Slemdals kirke, der skulde være 

tilføiet som note under teksten, men er blit sat op i teksten som 

gjældende Gjerpen kirke; 

Side 34 er altertavlen i Luksefjeld kapel angit at være av en 

italiensk mester; den er et kjendt billede av Rubens. 

Side 137 er det, efter Krog Steffens bok om Kragerø, sagt om 

amtmand Nils Adelers hustru, Anna Sletter, at hun tidligere hadde 

været gift med en tolder Piilgaard i Langesund; det var Adelers 

datter Anna, som var gift med ham. 

J. L. Quisling.

FORSKJELLIGE MINDRE STYKKER AV 

HISTORISK INDHOLD 

i 

FRA TIDEN FØR 1814

OFFICERER BOSATTE I GJERPEN I ATTENDE 

AARHUNDREDE 

Ved1628 den blev norske Telemarken landmilis's lagtoprettelse til «Tunsbergs av Kristian regiment» den og fjerde var i 

dette regiment med i «Hannibalsfeiden» 1643—1645 og i «Krabbe 

krigen» 1658. Og som Telemarkens bygder vistnok ogsaa Gjerpen 

og de ovrige prestegjeld i Bamble provsti. Regimentschef var fra 

1640 utover Vincens Bille. Da Bohuslen taptes ved freden til Ros 

kilde i 1660, opløstes Tunsbergs regiment og omordnedes til «Smaa 

lenenes regiment», mens Telemarken og Bamble væsentlig gik over 

til «Vesterlens regiment». I «Gyldenlovefeiden» 1676—1679 stod dette 

regiment forst under oberst Mogens Krag og efter hans død i decem 

ber 1676 under Kristian Vind. Exercerpladsen laa ved Skienselven, 

først paa østsiden i Gjerpen, nedenunder Borge, senere paa vest 

siden i Solum paa en rummelig slette, Graatenmoen eller som almin 

delig sagdes: «Graatarmoen» søndenfor det lille strandsted Graaten, 

Under «den store nordiske krig» økedes hæren, og baade Smaa 

lenene og Vesterlen deltes i to regimenter, hvorav Grenland og Tele 

marken utgjorde «første Vesterlen-». Til første Vesterlen hørte da 10 

kompanier, deriblandt, som nye, det Bambleske, det Eidangerske og 

det Gjerpenske. Ved det 18de aarhundredes begyndelse hadde sol 

dater av dette regiment, fordelte i hvervede danske regimenter, blit 

transporteret avsted til utenlandske kamppladser og hadde tat del 

i den spanske arvefølgekrig paa Vilhelm av Oraniens og den Habs 

burgske keisers side mot Frankrigs konge Ludvig den fjortende. I 

den store nordiske krig mot Sverige var første Vesterlen paa tog 

østover til Bohuslen under Løvendals overkommando fra 1711—1719, 

da Fredrik den fjerde gjorde det sidste forsøk paa at ta Bohuslen 

tilbake. I 1717 var endel av første Vesterlen: Eidanger, Gjerpen, Sau 

1 — Gjerpen. 11.

2 GJERPEN 

bered, Heiddal, Granshered, Tinn, Hjartdal, Seljord og Bø igjen 

lagt under andet Smaalenske regiment, hvis chef da var Sten Blix. 

Blix gik senere over til at være chef for første Vesterlen. 

I 1761 —1763 sendtes første Vesterlens regiment ned til Holsten, 

da det saa ut til krig med Rusland. Brugman var da dets chef, bosat 

i Gjerpen eller Skien. I 1788 var regimentet under kommando av 

oberst Gude med paa toget til Bohuslen. Gude var vistnok ikke bosat 

i Gjerpen. I 1789 opreltedes «Det telemarkske nationale infanteri 

regiment», hvis soldater hadde røde kjoler med grønne opslag; men 

dette navn svandt igjen ved Karl Johans store reduktion av den 

norske armé i 1818. 

Jeg indleder rækken av de i Gjerpen i det 18de aarhundrede bo 

satte officerer med et par, som maaske alt var flyttet fra Gjerpen, 

inden det 18de aarh. gik ind: 

Kapteinløitnant Heiermann. Hans «slegfredbarn» begravedes 

dom. exaudi 1686, 11/2 aar gammelt. Det synes ikke at ha angrepet 

hans honnør videre, at han hadde hat et slikt barn; i alle fald er 

kaptein Heiermann i 1693 fadder i Gjerpen sammen med saa høi 

agtede officerer som brigadier (general) Arnold og oberstløitnant 

Leegaard. Aaret efter, i 1694, er han endog fadder hos selve sogne 

presten i Gjerpen, Ole Flor, sammen med amtmand Adeler og bri 

gadier Arnold. Senere forekommer ikke hans navn i kirkeboken. 

Han synes at ha bodd paa Otterholt oppe i øvre Gjerpen. 

Løitnant Ole Jonassens «kjeriste», d. e. hustru, begravedes i Gjer 

pen i september 1687. Anderledes forekommer ikke hans navn i 

kirkeboken; men det synes dog at vise, at han har været bosat her. 

Jeg gaar saa over til en meget celeber officer: 

Johan Arnold. Johan Arnold var tysker, født i Sachsen 18de 

januar 1638 1. Han var søn av landdommer Arnold i Lindenau 

i kurfyrstendømmet Sachsen. Hans mor het Anna Leschely. I sin 

tidlige ungdom gav han sig i svensk krigstjeneste under den be 

rømmelige krigshelt Karl Gustav, men fangedes av danskerne i slaget 

ved Nyborg og gik saa efter freden i 1660 og Karl Gustavs død i den 

danske konges tjeneste og giftet sig nogle aar senere med en dansk 

dame. Til Norge kom han litt efter, først i sekstiaarene, som kap 

tein ved dragonerne, blev i 1677 oberst og chef for Akershuske regi 

ment og deltok med stor dygtighet i Gyldenløvefeiden. I 1682 kom 

han som chef for Vesterlen paa disse kanter. I 1700 blev han general 

1 Paa monumentet paa Gjerpens kirkegaard er hans fødselsaar feilagtig 

gjengit med 1658.

GJERPEN 3 

major eller «brigadier», som han sedvanlig titulertes, kjøpte Borge 

stad og døde der ste juni 1709, 71 aar gammel. Han kom altsaa ikke 

med i den nye krig. Den ste september indsattes hans kiste i det 

Amoldske likkapel, som han hadde opført bak koret i Gjerpen kirke. 

Paa en sort fane, der hang over hans kostbare kisle, stod der føl 

gende indskrift: 

Herunder hviler høiædle og velbaarne herre hr. Johan Arnoid. 

Paa en graa fane stod der: 

Kngl. M. til Danmark og Norge o. s. v. hoibestalter generalmajor, 

fød i Sachsen aar 1638 den 18de januari, med største ære tjent 3 

danske konger, død i Norge udi sin lyksalige og høie alders 71 aar 

og 3 maaneder 1. 

I Brække museum opbevares der fra hans kiste to vaabenskjold 

med hans vaaben: 3 ekenøtter paa et skjold, videre 2 «sorgende 

krigere», et symbol paa døden og et krucifiks. 

Som hr. Johan Arnold hadde yndest hos kongerne, hadde han 

ogsaa yndest hos kvinderne; ti han var ikke mindre end fire ganger 

gift: først, i 1668, da han var 30 aar, med Anna Stadsgaard, saa i 

1677 med Sofie Amalie Gedde, saa i 1682 med Gertrud Iserberg og 

endelig i 1692 med den rike enke Anna Klausdatter, datter av den 

ansete, da avdøde lagmand Klaus Andersson paa Brække. Arnold 

var da 54, fru Anna 33 aar. Hendes første mand Stig Andersson 

Tonsberg var død et par aar i forveien, 1690 2. 

Gertrud Iserberg var dansk som hans to tidligere hustruer, datter 

av kjøbmand Herman Iserberg i Kjøbenhavn. Hun døde paa Gimsø 

den 3die juni 1687, 321/2 aar gammel, og blev indsat i Gjerpen kirke 

26de samme maaned. Paa hendes kiste, der opbevares i Brække 

museums gravhvælving, staar følgende rimede inskription: 

/. H. S. 3 

Her skjules under disse hord 

et legem, som til dyd var gjord, 

af navn fru Giertrud Iserbergk, 

i aanden gjæv, i troen sterk. 

Hr. oberst Arnold, hendis mand, 

ei hende nok besørge kand; 

1 Nøiagtig var det jo over 4 maaneder: 18de januar—ste juni. 

2 Om fru Anna Arnold vil der bli utførlig fortalt under storgaardeu 

Borgestad. 

3 I. H. S.: Jesus Hominum Salvator, d. e. Jesus menneskenes frelser, er 

en hyppig forekommende forkortelse.

4 


ti hun var from oc dydefuld, 

hun ædel var, trofast oc huld. 

Men det mod døden hjalp dog ei 

ti sjælen gik den bedste vei, 

til himmelen, hvor den alt er, 

om kroppen end maa hvile her. 

I tre og tredivt' aar hun var, 

da man til graven hende bar. 

Ei mer nu tællis hendis aar; 

ti hun for Lammets trone staar. 

Anna Stadsgaard og Sofie Amalie Gedde har neppe engang 

naadd hendes alder, da døden tok dem bort. 

Likprækenen over Gertrud Iserberg, som holdtes av Gjerpens 

presten Ole Flor, blev trykt i Kjøbenhavn in quartoi. I det old 

nordiske museum i Kjøbenhavn opbevares et paa høirød atlask trykt 

bryllupsvers, som var forfattet til hendes bryllup med Arnold den 

14de juni 1682 2. Ifølge Gjerpens ældste ministerialbok blev den 28de 

juni 1683 et kun nogle dage gammelt barn til «obrist Arnold» indsat 

i «sakristiet». Det maa ha været hendes første barn. Ti aar efter 

fru Gertruds død blev ogsaa hendes andet barn, Elsebe, da 13 aar 

gammelt, i 1697, indsat i kirken. Platen paa lille Elsebe Arnolds kiste 

er ogsaa bevaret i museet. Indskriften paa den lyder saaledes: 

Her hviler den høiædle og velbaarne jomfru Elsebe Arnold, fød 

paa Gjemsø kloster den 12te september anno 1684. Hendis fader, 

høiædle, velbaarne Johan Arnold, Kngl. Maj. velbestalter brigadier 

og obrister udi Norge; hendis moder var høiædle og velbaarne frue 

Giertrud Iserberg. Denne nu salige jomfru døde i Scheen den Bde 

januarii 1697 udi hendis 13de aars alder. Gud give hende glædelig 

opstandelse. 

Saa følger et langt vers, hvorav en del skal anfores: 

Jeg Elsebe Arnold hviler her, 

salig i Gud hensoven. 

Da (Gud i ?) min spæde barndoms tid 

min moders haand bortkaldte 

og hende til det evig liv, 

til herlighed udvalte, 

1 Det blev derimot ikke tilfælde med David Monrads vidløftige likpræken 

over generalen. Der var git approbation til dens trykning; men der blev intet 

av med trykningen, hvad enten nu arvingerne fandt det for dyrt, eller det var 

av andre grunde. ' 

2 Personalhistorisk tidsskrift, B. I.


Gud mig ikke moderløs 

dog længe lod forblive, 

men Gud, al trøstes Gud, mon mig 

en anden moder give, 

som været mig en moder from, 

ja kjærlig mod mig vaaren, 

som hun mig havde kjendet selv 

under sit hjerte baaren. 

De havde glæde steds af mig 

udi min opveksts dage; 

men som jeg stod i bedste flor, 

ved døden jeg bortrives, 

dog derimod i himmeltog 

til evig fryd indlives, 

hvor jeg som grønnen palmetræ 

staar for Guds riges trone 

og sjunger Herren evig lov; 

han gav mig livsens krone. 

En fuldsøster av Elsebe: Charlotte Amalie Arnold vokste op og 

blev Ilte december 1703 gift med den dengang rike assessor kan 

celliraad Joakim Borse. Hun overlevet længe sin mand, der senere 

uforskyldt kom i smaa kaar; men hun fik dog bli boende paa deres 

vakre eiendom Fjære gaard i Solum til sin død, der vistnok ikke 

indtraf før omkring 1750. I fattigdom levedes dengang ofte længer 

end i overflod 1. 

Hans Jakob Arnold var søn av Johan Arnold i hans første egte 

skap med Anna Stadsgaard, født aaret efter deres giftermaal den 

21de april 1669. Han blev løitnant i 1690, tok del i krigen i Nord 

tyskland 1711—1715 og steg under den til generalmajor. Han blev 

kommanderende general i Norge, blev generalløitnant, ridder av Ele 

fantordenen og endelig i 1749, i sit 80de aar, feltmarschal, visselig 

den eneste officer i Norge, som har baaret denne høie titel. Han 

maa antagelig endda ha været nogenlunde i vigør; ti han døde først 

julaften 1758 i sit 90de aar. Hans kiste blev ført til Gjerpen og indsat 

i det Arnoldske kapel den ste juni 1759; til den tid hadde den staat 

i et likkapel i Kristiania 2. 

1 Om hendes mand og i det hele om familien Borse mere under Borgestad. 

2 Naar det i Ankers «Generalpersoner» siges, at han blev indsat i det 

Rappeske kapel i Gjerpen kirke, er dette naturligvis en feil, som vel skriver 

sig fra, at hans kiste i mellemtiden stod i dette kapel ved Vor Frelsers kirke.


Feltmarschal Arnold har vistnok været en mer end almindelig 

dygtig mand med stor fortjeneste av Norges forsvarsvæsen. Han fik 

istand skiløperkompanier og landeværn, likesom der i Kristiania efter 

hans initiativ ved kngl. reskript av 16de de 

cember 1750 oprettedes «Den matematiske 

skole for befalingsmænds børn, der ønsker 

at uddannes til officerer». Denne skole var 

oprindelsen til «Den kongelige norske krigs 

skole», hvilket navn skolen fik i 1820. 

Feltmarschallen var skolens første chef. 

I Gjerpen var han hjemme paa Borgestad 

av og til, saa længe gaarden tilhørte 

hans forældre. Saaledes var han som 

H. J. Arnold. kaptein, sammen med sin nye stedmor 

Anne Klausdatter, fadder hos hendes bror 

assessor Anders Klaussøn. Som generalmajor opholdt han sig 

en længere tid i Stockholm, hvor en 7 aar gammel datter av ham 

døde og 27/3 1724 blev indsat i familiebegravelsen ved Gjerpen kirke. 

Han var nemlig 30te november 1702 blit gift med jomfru Karen 

Tonsberg paa Borgestad, en datter av hans stedmor fru Anna i 

hendes første egteskap med Stig Anderssen Tonsberg. Han og hans 

hustru var saaledes hvad man kalder «sammenbragte børn». Hun 

døde i 1734 og blev 19de november samme aar indsat i familie 

begravelsen. 

De hadde følgende børn: 

Kristian Kristofer, som 1733 blev fændrik i garden, 1735 løit 

nant, 1736 kaptein, 1739 major. Han fik avsked allerede 1743 og døde 

ugift i 1750. Han døde altsaa forholdsvis ung fra en velbegyndt 

militær løpebane og har maaske i flere aar været sykelig, naadde 

vel altsaa ikke engang morens alder. 

Johan Fredrik, han døde likeledes ugift, men blev dog en gam 

mel mand, da han først døde i 1785. Han hadde titel av geheimeraad. 

Katarina Elisabet blev gift med den danske greve Kristian Wedel 

til Wedelsborg. Hun døde alt i 1736, to aar efter sin mor, og blev 

kun 27 aar gammel. 

Anna Johanne, opkaldt efter begge bedsteforældrene, blev ogsaa 

gift, nemlig først med oberst Fredrik Schlanbusch og efter hans død 

anden gang med major Johan Fredrik v. Woldenberg, altsaa begge 

gange med høie militære, likesom søsteren var blit gift med en greve. 

Med Schlanbusch hadde hun en søn, der dog alt døde som barn. Med


sin anden mand hadde hun en søn Kasimir, der var født Bde mai 

1737, avancerte til kaptein, men døde alt 29de juni 1761, kun 24 aar 

gammel. Anna Johanne Arnold var sindssyk i en lang række aar 

og var blit det, alt før hendes søn kaptein Woldenberg og hendes 

gamle far døde. I denne sørgelige tilstand levet hun i Kristiania helt 

til sin død 25/3 1785. Hun døde uten at efterlate sig arvinger, hvor 

for hendes eiendele tilfaldt hendes ovennævnte ugifte bror Johan 

Fredrik, der imidlertid ogsaa døde samme aar som hun l. 

Fredrik Schlanbusch, general H. J. Arnolds ovennævnte sviger 

son, gift med hans datter Anna Johanne, var søn av oberberghaupt 

mand paa Kongsberg Heinrich Schlanbusch og født 27de april 1689. 

Det maa ha været en ualmindelig dygtig mand, da han allerede i 

ung alder var avanceret til oberst. Han døde desværre 29/6 1727, 

kun litt over 38 aar gammel, mens han tjenstgjorde i Holsten. Hans 

kiste førtes op til Norge og indsattes i familiebegravelsen ved Gjer 

pen kirke. Paa kisteplaten, der opbevares i Brække museum, læses 

følgende inskription, der trods tidens smagløse overdrivelser dog 

godtgjør, at det maa ha været en udmerket mand. Der staar: 

Herunder hviler den høiædle og velbaarne Hans Kngl. Maj. til 

Danmark og Norge forhen velbestalter obrister for det første Aggers 

husiske nationalregiment, nu salig hos Gud Friederich von Schlan 

busch, fød MDCLXXXIX den 27de aprilis, død MDGCXXVII den 

29de junii, der var tvende gange gift og efterlod tvende børn samt 

hos alle et berømmeligt minde; ti hans anseelse, venlighed og om 

gjængelse var behagelig for alle. 

Saa følger i rimform en meget sterk ros over ham som militær: 

Dyd, troschab, mod og dapperhed 

og hvad som giver ære, 

det kunde hver i mange led 

af hans eksempel lære 2 . 

Med Schipio og Hannibal, 

med Pyrrho og Eugen han nok var kommen udi tal, 

om døden ei hans bane 

1 Samtidig med ovennævnte Karen Tonsberg, generalens senere hustru, var 

der vistnok ogsaa en anden jomfru Karen Tonsberg paa Borgestad. Hun blev 

gift med Anne Arnolds bror Anders Klaussøn, assessoren, men døde ganske ung 

allerede 1696. Hun var maaske en datter av fru Annas svoger etatsraad Matias 

de Tonsberg. 

2 I disse laante rim er forfatteren litet original, desmere blir han det i det 

følgende, men vistnok med endnu mindre poetisk held.

8 


for tidlig havde fældet *. 

Han derpaa har gjort prøve, 

der han saa ofte modig kom 

i kamp med svenske løine -. 

I krigens kugleblandet ild 

var han en salamander, 

enfin (d. e. kortsagt) han var soldat saa snild 

som fordum Alexander. 

Det er vel en gammel latinsk skolemester, som har produceret 

dette. 

Samtidig med indsættelsen av bedstemorens kiste i likkapellet, 

19/n 1734, indsattes ogsaa den lille dattersøn, der var død i Holsten 

henimot 4 aar efter sin far. Hans mor maa altsaa være forblit der 

nede. Kisten hadde tysk inskription. Den lille gut var opkaldt efter 

bedstefaren, general H. J. Arnold. Inskriptionen lyder saa: 

Es ruhet hier in Gott der tugendsame Knabe Hans Jacob Schlan 

busch, gebohren in Norwegen den 20. Martii 1726, gestorben in 

Rendsburg den 2. April 1731, dessen Eltern sind gewesen weiland 

Obr. Friederich Schlanbusch und dessen Mutter Anna Johanna 

Arnoldt. Gott verleihe dem Corper in der Erden eine sanfte Ruhe 

und am jiingsten Tåge eine froliche Auferstehung und Vereinigung 

mit der Seelen zum ewigen Leben. 

Ogsaa Anna Johanne Arnolds son i hendes andet egteskap, den 

unge kaptein Kasimir v. Woldenberg, blev bragt til hvile i Gjerpen 

kirke. Paa hans kiste staar følgende eiendommelige inskription: 

Spør nogen, hvo det er, som nu i graven sættes. 

kan med sandfærdighed til svar igjen berettes: 

1 er er nedlagt en kvist af store Arnolds rod. 

af sind, af dyd og held, af hjertet eiegod, 

nemlig 

den velædle og velbaarne Casimir Heinrich von Woldenberg, Kngl. 

Maj. velbestalter capitaine ved det første Aggershusiske infanteriregi 

ment, fød den Bde Maj 1737, død den 29de Junii 1761. 

Endnu nogle tilføielser om familien Schlanbusch: Oberst Fre 

drik Schlanbusch's far, Heinrich Schlanbusch, blev indkaldt fra Tysk 

land i 1685 og var berghauptmand paa Kongsberg i 20 aar, til han 

1 Her er billedet likesaa uheldig utført, som det er gaat gall med rim og 

stavelsemaal. 

2 Maa være feilskrift og indeholder vel et rim paa «prøve» — muligvis 

«løwe», den svenske løve, Karl XII og hans mænd.


9 

døde i 1705. Fredrik Schlanbusch var allsaa født i Norge. Heinrich 

Schlanbusch efterfulgtes paa Kongsberg av sin anden søn Johan 

Ludvig, der dode paa Kongsberg i 1735. En tredje av hans sønner 

Theodor Georg blev eier av Eidsvolds verk*. Der var her i landet 

nogenlunde samtidig ogsaa et par andre hoiere militære av navnet 

Schlanbusch, nemlig Friederich Heinrich Schlanbusch, der omkring 

1738 var generalmajor i Bergen, og, tilhørende et senere slegtled, 

Heinrich Georg Schlanbusch, født 1719, død 1785, generalmajor fra 

1774 2. 

En datter av kancelliraad Joakim Borse og Charlotte Amalie 

Arnold, altsaa en datterdatter av Johan Arnold paa Borgestad, het 

Anne Kristine Borse og var gift med kaptein Tode paa Tinn 3. 

Til vedlikehold av det Arnoldske likkapel var der ved skiftet 

paa Borgestad efter generalmajor Arnold og frue blit utlagt et bruk 

i Løberg, der efter feltmarschallens død i 1759 blev solgt, og salgs 

summen, 300 riksdaler, utbetalt til sønnen geheimeraad Johan Fre 

drik Arnold. Da denne ugifte mands arvinger, søsteren Katarina 

Elisabet Wedel til Wedelborgs familie, ikke hadde nogen interesse 

av det Arnoldske likkapel her oppe i Norge, blev baade vedlikeholdet 

forsømt og den dertil avsatte kapital borte 4. Og tilslut båres de 

saa alle ut paa kirkegaarden,hvor deres fællesgrav er like ved det gamle 

kapel. Men at de hviler der og saaledes for altid er «bosatte» i Gjer 

pen, faar være min berettigelse til at ta alle disse med i denne av 

handling. Nu gaar jeg igjen videre til officerer, som virkelig har 

bodd i Gjerpen i det 18de aarhundrede. 

Arnt Krag. Han var søn av chefen for Vesterlens regiment 

Mogens Krag, der, som nævnt i indledningen til denne avhandling, 

var død i december 1676, ved krigens begyndelse. Hans mor het 

Helvig Amtsdatter von der Kuhle. Arnt Krag var altsaa opkaldt 

efter morfaren Arnt von der Kuhle, hvem nu denne person har 

været. Arnt Krag avancerte efterhaanden helt op til sin fars charge 

og blev tilsidst chef ikke for Vesterlens, men for første Smaalenske 

infanteriregiment. Det gjorde, at han tilsidst maatte forlate Gjerpen 

og dra østover. Imidlertid var det sterke baand, som hadde bundet 

ham her. Som major var han nemlig den 10de januar 1702 blit gift 

med Kristine Elisabet Tonsberg paa Borgestad, en soster av Karen 

T. 

1 Se jubilæumsskriftet «Eidsvold» om Eidsvolds veri 

2 Se Langmuth, Stamtavle over familien Schlanbusch, universitetsbiblioteket 

3 Personalhistorisk tidsskrift. 

* «Personalia» i riksarkivet.


Tonsberg, der henimot slutten av samme aar, den 30te november 

1702, blev gift med Hans Jakob Arnold, som likeledes da var major. 

Der maatte høie officerer til for at kunne ta disse jomfruer! Bru 

dene var døtre av fru Anna til Borgestad i hendes første egteskap 

med Stig Tonsberg. Krag bodde de første aar av sit egteskap hos 

svigerforældrene paa Borgestad. Den 30te august 1704 døptes derifra 

hans første barn, datteren Katrine Antonette. Krag var da avanceret 

til oberstløitnant. Den 12te mars 1706 døptes hans andet barn, søn 

nen Kristian. Han blev i sin tid likeledes officer, tok avsked som 

major og bodde da paa Nes paa Romerike. Den 2den august 1707 

døptes det trejé barn, datteren Anna Sofia; det blev altsaa 3 børn 

paa mindre end 3 aar! Krag var da flyttet op til Menstad, litt nor 

denfor Borgestad, nærmere Skien. Baade Krag og fruen maa ha 

været avholdte folk, at dømme efter at de ofte var faddere. Saaledes 

oberstløitnant Krag hos fændrik Usler i 1706, hos kaptein Fien 

samme aar og hos Fiens svoger Kai Børting 1708. Fruen var sidst 

nævnte aar fadder hos Erik Smed, hvad der viser, at hun ikke var 

stor paa det. Desværre døde ogsaa hun saa ung, kun 29 aar gam 

mel, den 19de juni 1709, og flyttedes til det stille lille rum bak kirken 

otte dage efter, den 26de juni. Paa hendes kiste var der følgende 

inskription: 

Udi opstandelsens haab hviler herunder høiædle, velbaarne og 

hos Gud nu salige frue fru Christine Elisabeth Tonsberg, som begyndte 

livet aar 1680 d. 20de Augusti, efter 71/2 aars kjærligt egteskab endte 

livet 1709 d. 19de Junii fra sin hjerteelskende kjæriste høiædle og 

velbaarne obristløitnant hr. Arnt Krag. 

Es. 60, v. 20: 

Din sol skal ikke mere gaa ned, din maane skal ikke mere 

miste sit skin; men Herren skal være dit evige lys, og dine sorgis 

dage skal have ende. 

Og saa synges der: 

\ 

Her sover englesødt 

den dydekrans og krone 

fru obristløitnant, som 

lever for Guds trone. 

I Skien hende Gud liv, jordebolig gav, 

paa Menstad sagtelig sin muld hun rysted av. 

Hr. Arnt Krag, som her var hendes egte hjerte, 

fandt udi hendes død en fast ulæglig smerte. 

Hans englelige ven for op til Herrens stol; 

her er kun skyggen af den dydfuldkomne sol.


Har ikke disse høiædle jomfruer nogen gang, da de satte brude 

kransen paa sig, kommet til at tænke sterkere over, hvor snart denne 

krans kunde komme til at ombyttes med dødens? Mørknet aldrig 

nogen angest derfor bryllupsfestens glæde for dem? Efter hustruens 

død nævnes ogsaa «oberst» Krag endnu nogle gange som fadder i 

Gjerpen; men han har vel nu bodd med sine børn i sit nye kom 

mandodistrikt. Han døde ikke mange aar efter fra sine moderløse 

smaa, den 16de juli 1718, altsaa under krigen. Det kan ikke sees, at 

hans kiste blev ført til Gjerpen. 

Ved hans første barns daab i 1704 var følgende faddere: general 

major Arnold og frue, kaptein Offenberg og borgermester Weyer 

samt fru cancelliraad Borse og sekretær Leopoldus's «kjæriste» fra 

Vold. Fogden Hans Krag paa Mæla, som blev begravet 9de januar 

1714, kun 36 aar gammel, kunde man tænke var en yngre bror av 

Arnt. Han var født mot slutten av 1677, og da oberst Mogens Krag 

døde i december 1676, er det jo ikke ganske umulig; men der kan 

ikke sees at ha været nogen nærmere forbindelse mellem disse to i 

Gjerpen, skjønt de jo ikke bodde mer end en knap 1/2 mil fra hver 

andre. 

Kristian Mechlenburg var fra Drammen, hvor han blev født paa 

Bragernes 15de april 1657. Omkring 1680 blev han gift med Vibeke 

Beate Bagge, som blev begravet 18de januar 1692 der, hvor han da 

har været bosat, som ikke var Gjerpen; men snart efter maa han 

være kommen hit og blit kjendt her, hvor han endnu samme aar 

den Iste december, uten trolovelse og lysning, blev gift igjen med 

den rike kakse paa Fossum Peter Børtings ældste datter Anne Kri 

stine. Mechlenburg, som var i en alder av 35 aar, var dengang alt 

avanceret til major. Allerede 9de september det følgende aar døptes 

en søn, som blev opkaldt efter morfaren. Fadderne var brigadier 

Arnold, assessor Barnholt, fruens bror Kai og hendes søster made 

moiselle Juliana Børting. Selv var major Mechlenburg mange aar 

senere, i 1705 og 1710, fadder hos kaptein Steen og hos løitnant Usler 

i 1706. I 1706 var ogsaa «jomfru Mechlenburg», der maaske har været 

en datter av majoren i hans første egteskap, fadder hos kaptein Steen. 

Efterat ogsaa hans anden hustru var avgaat ved døden, giftet 

Mechlenburg sig for tredje gang med Anniken Møller, som over 

levet hami. 

Mechlenburg var major i kavalleriet, hvor han i 1682 var blit 

ritmester. Hans forbindelse med den Børtingske familie var vel 

1 E. A. Thomle i pers. hist. tidsskrift.


hverken heldig eller hædrende, om end mådemoiselle Børting fra 

Fossum skulde være et rikt parti og forsaavidt et godt gifte; men 

med hendes rigdom blev det i alle fald ikke rart i længden og, som 

det ser ut til, heller ikke synderlig bevendt med hendes høiædle og 

velbaarne egtemand i andre henseender 1. Under tinget paa Mæla 

6/12 1706 lot saaledes oberst Arvid Kristian Storm tinglæse en obli 

gation paa ham, lydende paa 500 riksdaler, og monsieur Simon 

Jørgensen fra Skien en ditto paa 300 riksdaler. Til tinget samme 

steds vaaren efter blev majoren stevnet av Knud Pedersen for en 

gjeld likeledes paa 300 riksdaler. Til samme ting stevnedes han 

ogsaa for gjeld av en Jakob Gregersen. Majoren «blev paaraabt 

trende gange, men indfandt sig ikke», staar der i tingprotokollen. 

Paa sommertinget samme aar 1707 fremla «fogedfuldmægtig» (pro 

kurator) Peder Christensen en obligation, dateret 6/ 2 1682, lydende 

paa 148 riksdaler, og likeledes en anden, dateret samme dag og 

lydende paa 100 riksdaler. Han fremla yderligere en tredje obliga 

tion, dateret 16/10 1706, paa 300 riksdaler. Majoren uteblev fremdeles. 

Man la da «arrest» paa den fjerdedel av Fossum, der tilhørte ham 

som hans hustrus arv, og likeledes paa kul og malm. 

Major Mechlenburg døde nede i Skien den 9de januar 1715, 58 

aar gammel, og hans lik førtes senere fra Skiens kirke til det Børting 

ske likkapel ved Gjerpen kirke 2. Om hans død fortælles aktmæssig, 

at den farlige herremand Peter Russel under et sammenstøt mellem 

ham og majoren i Wurchums hus i Skien «trakterte» sin kontrapart 

saa ilde med majorens egen kaarde, at han fik sin dod av følgerne. 

Skiens læge, barber Karhof, søkte forgjæves at redde hans liv. For 

modentlig har de været berusede 3. 

Major Mechlenburgs tredje hustru Anniken Møller døde i Skien 

et par aar efter sin mand og blev begravet 25/3 1717; hun var da 44 

aar gammel og hadde været 16 aar yngre end sin mand. En søn av 

ham i hans første egteskap med Vibekke Bagge, Peter Vilhelm, blev 

døpt i Elfteløt kirke i Sandsver 20/12 1689. Han blev officer som sin 

1 Mer om familien Børting senere under Fossum. 

2 Efter Thomle fandt overflyttelsen av hans kiste sted 30te november; jeg 

har i mine optegnelser fra Gjerpen,? gamle kirkebok, muligens feilagtig, noteret 

27de juni. 

3 Peter Russel eller Ryssel var dengang assessor i overhofretten (fra 

28/9 1714) og blev 1716 interimsmagistrat i Skien. Man skulde ha ventet mer 

av saavidt gamle og høitstaaende personer; men det synes ikke at ha skadet 

Russels anseelse. Se mere om ham hos Schneider, «Det gamle Skien», og hos 

Øverland i hans Norgeshistorie.


far, fændrik 1717, sekondløitnant 1718, premierløitnant 1725, kaptein 

løitnant 1743 og endelig i 1748 i hans 59de aar kaptein og chef for 

garnisonskompaniet paa Akershus, i hvilken stilling han døde 14/io 

1750, 61 aar gammel. Som det gik smaat med hans avancement, har 

det vel ogsaa været smaat med hans begavelse. Han var gift med 

Gertrud Marie Leegaard, der døde i Kristiania 8/7 1764 1. 

Der har været flere hoiere militære av navnet Mechlenburg. 

Saaledes Kristian Fredrik Mechlenburg, der var født 14/7 1677 i 

byen Elsass i Schlesien; han døde som kaptein paa Kronborg 10/10 

1729. Hans Erasmus Mechlenburg, født 1705; han avancerte til 

oberstløitnant. Sønnen Ezekiel Gustav Mechlenburg, født 1742, døde 

1804 som generalmajor. Nils Henrich Mechlenburg, født omkring 

1750, døde som oberst. Foruten disse officerer var der en Vilhelm 

Mechlenburg, som 1657— 1661 var «commissarius» hos statholder Nils 

Trolle. Og flere, deriblandt en, som var sogneprest i Eidanger. 

Ulrik Fredrik Fien var søn av oberstløitnant Otto Ludvig Fien. 

Han blev 6/ 12 1702 gift med Peter Børtings yngre datter Juliana og 

saaledes svoger til major Mechlenburg. Fien bodde i Gjerpen først 

paa Venstøp, senere paa midtre Fossum. Han hadde tidligere staat 

ved Smaalenenes, men blev % 1706 som kaptein overflyttet til Vester 

len. 4/5 1711 avancerte han til major. Av tingprotokollerne kan man 

se, at han flere ganger, navnlig i 1707 og 1708, var indstevnt til 

tinget paa Mæla, men uteblev som svogeren. En del av disse ind 

kaldelser skedde for begges vedkommende «paa deris kjeristers 

vegne» og gjaldt saaledes antagelig det Børtingske bo, og for Fiens 

vedkommende ikke som for Mechlenburgs hele rækker av gamle übe 

talte obligationer eller gjældsfordringer. 

Egteparret hadde 10/3 1705 vistnok sit torste barn til daaben, en 

gut, som blev opkaldt efter begge bedstefædrene: Peter Otto Lud 

vig Fien. Han døde allerede aaret efter, og da forældrene dengang 

bodde i Skien, blev kisten indsat i den Barnholtske begravelse i 

Skiens kirke. Inskriptionen er paa latin og lyder saa: 

Hac subductus est urna pie defunctus nobilissimus juvenis 

Petrus Otto Ludowicus Fien, prognatus Schiinæ anno 1705 die 10 

Martii nobilissimis parentibus, nobilissimo et fortissimo viro Uldarico 

Friderico Fien S. R. M. capitano fidelissimo, nobilissima et virtuosis 

sima conjuge Juliana Borthing. Denatus est Schiino 1706 die 13 

1 Efter E. A. Thomle.


Febr. Dominus ter optimus, maximus dabit illi vitse æternæ 

gaudia 1. 

Da Fien i 1724 var fadder hos raadmand Brandt, var han avan 

ceret til oberst og regimentets chef. Sidste gang han er funden nævnt 

i Gjerpens kirkebøker, er 30/9 1730, da han var fadder hos kaptein 

Barnholt paa Ballestad. 

Den Fredrik Kristian Fien, som i 1717 blev kaptein og 1736 

oberst og 

Fredrik 2. 

chef for Vesterlen, er maaske en yngre bror av Ulrik 

Fredrik Leegaard blev fændrik 1680, løitnant 1683, kaptein 1686, 

major 1690. Sidstnævnte aar gik han i fransk krigstjeneste og var 

fraværende til 1692. Trods det nok har været en dygtig mand, maa 

han dog ha været litt i slegt med Jean de France; ti efter hjem 

komsten skrev han sig «de Leegardté»! I 1696 blev han oberst, i 1709 

generalmajor, i 1711 generalløitnant. Han døde 1/2 1733, altsaa efter 

vel 50 aars tjeneste. Skjønt han var gift med Margrete Arnold paa 

Borgestad, har han vistnok aldrig bodd i Gjerpen. Der har dog 

været flere Leegaarder her. Saaledes var her længe en «jomfru 

Leegaard paa Borgestad», som var en meget benyttet fadder mellem 

aarene 1702 og 1722. Der nævnes ogsaa en kaptein Matias Leegaard, 

som likeledes flottet sig med navnet «Legarté». Han var gift med 

Kristence Hesselberg fra Skien, datter av kjøbmand Iver Jenssøn 

Hesselberg og døpt 30/ 8 1661. Det kunde vel være generalens bror 3. 

David Kliim, en søn av lagmanden, blev løitnant ved Vesterlen i 

1709 og kaptein i 1717. Da hans far døde, overtok han hans store 

gaard i Skien og blev vel boende der. I alle fald var han oftere fad 

der i Gjerpen til 1722. Hvor han siden blev av, har jeg ikke set 

noget til. 

1 «I denne urne er ført ind den fromt avdøde høiædle yngling (paa 11 

maaneder!) Peter Otto Ludvig Fien, født i Skien 10de mars aar 1705 av de høiædle 

forældre, den høiædle og meget tapre mand Ulrik Fredrik Fien, Hans 

Kngl. Maj. meget tro kaptein, og hans høiædle og meget dydefulde (?) egtemake 

Juliane Børting. Død i Skien 13de februar 1706. Den tre gange bedste og største 

Herre skal give ham det evige livs glæder.» Forfatteren har da faal en anledning 

til at briljere med sit storartede latin! 

2 Se «Det Vesterlenske regiments officerer 1682—1780». Manuskript in quarto 

paa universitetsbiblioteket. 

3 Hesselbergs døtre (han døde i 1688) maa ha smakt officererne ved Vesterlen; 

ti kaptein Ditlev Grubbe paa Triset i Laardal var gift med hans datter 

Inger, og den tredje datter, Gunhild var gift med en løitnant Laurits Brun, som 

vistnok likeledes bodde oppe i Telemarken.


Adskillig ældre end Kliim var antagelig kaptein Steen, som bodde 

paa Grini. Ved fornavn har jeg aldrig set ham nævnt. Hans hustru 

het Kristine Elisabet, til daglig bruk «Lisbet». De hadde 2/8 1702 en 

søn Johan Kristian til daaben. Fadderne var de fineste: baade gene 

ralmajoren og hans frue og jomfru Karen Tonsberg, alle fra Borge 

stad. Desuten borgermesteren i Skien, Weyer, og kollegaen kaptein 

Palm. Det blev en hel række børn; men de fleste døde tidlig. Under 

dette avancerte Steen til major, til oberstløitnant og til oberst. Ende 

lig døptes 15/2 1717 sønnen Johannes; men da var alle officererne 

væk, i alle fald var ingen fadder; de var vel alle «dragne i krigen». 

Siden har jeg ikke støtt paa Steens navn i kirkebøkerne. 

Kaptein Erik Palm, bodde en tid paa Bratsberg, senere paa 

Brække, antagelig Brække søndre. Hans frue het Anne Margrete; 

men ingen børn av dem sees at være døpt her. Derimot var Palm 

fadder i 1701 og 1702 og stevnedes som sine vaabenbrødre Mechlen 

burg og Fien til tings 10/4 1706, uteblev, men dømtes til at betale. 

Hans Holmboe var kaptein, da han kom til Gjerpen. Han var 

presteson fra Jylland og født i 1684. Hans hustru het Marie Gustava 

Mandal og var en søster av fogden Melchior Høiers hustru Elisabet. 

I 1733 blev Holmboe major, og i 1746, da han alt var 62 aar gam 

mel, blev han oberstløitnant. Holmboe maa ha været en formuende 

mand, da han kjøpte Borgestad efter fru Anne Arnolds død, men 

solgte rigtignok gaarden igjen i 1731 til kancelliraad Herman Leo 

poldus. Flere av hans mange børn døde ganske smaa. Blandt dem, 

som levet op, var døtrene Alette, der konfirmertes i 1739, og 

Johanne og Karen, der konfirmertes sammen i 1743. Han har vist 

nok igjen forlatt Gjerpen. 

Kristian Barnholt tilhørte en anset og rik slegt i Skien, hvor han 

var født den 27de mai 1692. Slegtens stamfar, Kaspar Barnholt eller 

Bårnholt, var fra Nordtyskland indvandret til Skien, hvor han blev 

raadmand i 1641 og borgermester i 1651. Hans søn Markus Barnholt 

bar titelen «præsident» og døde i 1695. Markus Barnholt var en stor 

trælasthandler opover Telemarken, og hans navn forekommer idelig 

i samtidens retsprotokoller, særlig i skifteprotokollerne. Sønnen Kri 

stian blev militær og steg til major. Han bodde paa Ballestad i Gjer 

pen. 15/2 1725 døptes hans søn Ulrik Fredrik. Faddere var blandt 

andre kaptein Holmboe og frue og Didrik Cappelens «kjeriste». Den 

sidste var endnu kun en begyndende magnat. Levet ikke Ulrik Fre 

derik op, saa levet den den 30/9 1730 døpte søn Karl Frederik op; i 

alle fald blev han konfirmeret i Gjerpen 1747. Sønnen Markus var


kornet, da han 16/11 1744 blev gift med Pauline Roholt. Major Barn 

holt blev en meget gammel mand; han døde 17de november 1774, 

82 aar gammel. Paa hans kiste, der indsattes i familiens begravelse 

i Skiens kirke, stod følgende inskription: 

Herunder hviler hr. major Christian von Barnholt, fød anno 1692 

d. 7de Maj, død d. 17de November og i sit hvilested indsat 24de ditto 

i aaret 1774. 

Saa følger et længere digt: 

Nu velan, jeg gaar foran 

til den store himmelglæde, 

til den herlig kronet stand. 

hvor tilrede er mit sæde; 

ti det dyre hvide lam 

frelste mig fra verdens møie 

og tildækte al min skam. 

Jeg derfor vil døden døie, 

ti jeg vandrer til Guds lam. 

Verden, jeg godnat dig giver, 

jeg dig nu undsiger plat (!) *. 

Ingen hos dig salig bliver, 

og din galdelyst godnat! 

Vær velkommen, himmellyst! 

Lad en draabe af din naade 

læge al min sjælevaade. 

Det gaar merkelig let med trøsten! Ellers var han neppe i livet 

fuldt saa hellig og verdensløst, som han blev i døden, efter denne 

gravskrift at dømme, 1723 hadde saaledes opsitterne paa nabo 

gaarden Grønnerød stevnet kaptein Barnholt til tings angaaende 

«prætensioner, som kapteinen vil maintenere» (hævde). Utfaldet av 

processen kan ikke sees i retsprotokollen; forhaabentlig blev de for 

likte. 

Likesom paa major Fiens lille søns kiste, er der sat en lignende 

inskription paa kisten til en liten datter av Barnholt, Susanne Juii 

ana, der blev født paa Ballestad i 1734 og døde alt samme aar; der 

staar: 

Epitaphium, opsat over den velædle og velbaarne, nu himmel 

salige jomfru (hun var kun vel 8 maaneder ved sin død) Susanne 

Juliana v. Barnholt, hvis livslys blev antændt paa Ballestad gaard 

d. ste April 1734 og der igjen d. 17de December ved en sagte og salig 

død udslokt, samt d. 23de hujus næstefter under Scheens kirke udi 

1 Meningen skal være: jeg forsager dig aldeles, det fik han vel ogsaa gjøre 

nu, enten han gjorde det godvillig eller uvillig! 

*


sine kjære forældres begravelse nedsat og efterladt denne tale: «Ta 

len» er et langt, temmelig uklart rimeri, som ikke er værdt at be 

vare, da der foran er git prøver nok. Retskrivning og interpunktion 

er forøvrig her, som i indskriften paa kapteinens kiste, ganske vild. 

Karl Rudolf Schubart, født i Danmark den 23de september 1714. 

Hans far døde i Danmark som oberstløitnanl 26/ 1:L 1743. Schubart 

blev løitnant i den danske arme 1734, fik «majors karakter» 1747, 

blev virkelig major 1754 og aaret efter oberstløitnant. Omkring aar 

hundredets midte var han kommen til Gjerpen, men synes avveks 

lende at ha opholdt sig her og i Odense, hvor han døde 9/io 1759, kun 

45 aar gammel. I Odense var han ogsaa første gang blit gift, 1744, 

med Marie Elisabet von der Maase, som døde sammesteds 20/7 1746, 

bare 24 aar gammel. Det er den gamle sørgelige vise igjen. Anden 

gang blev han gift i Gjerpen med Inger Lovenskiold, fodt'2/9 1732 og 

datter av kancelliraad Herman Leopoldus Løvenskiold paa Borge 

stad. Hun overlevet sin mand i næsten 50 aar og døde først 10/12 

1808. Men omtrent samtidig med Schubart døde ogsaa begge hendes 

forældre paa Borgestad, saa den unge frue i løpet av en maaned 

blev baade forældreløs og enke 1 

15/9 1752 hadde Schubart en datter, Margrete Marie, til daaben 

i Gjerpen kirke. En ny datter, Anna Sybilla, blev omtrent et aar 

efter, 25/9 1753, døpt i Odense, men en tredje datter, Charlotte He 

devig, blev 19/s 1757 døpt i Gjerpen kirke. Han synes altsaa avveks 

lende at ha bodd i sin fødeby Odense og i Gjerpen. Efter sin mands 

død var fru Schubart, næsten 30 aar efter, fadder hos kammerherre 

amtmand Moltke, hvis frue var av slegten, og datteren, «frøken Schu 

bart», hos lagmand Hagerup i 1781. 

I denne forbindelse medtar jeg den litt yngre kaptein Bartolo 

mæus Rasch, som 12te mai 1751 blev gift med Else Kristine Løven 

skiold, en soster til major Schubarts hustru Inger. Men da han blev 

forlovet med Løvenskiolds datter, tok Rasch avsked fra militærtje 

nesten. Hans interesse vendte sig da helt mot driften av Fossum 

verk, hvorav han efter svigerfarens død i 1759 arvet halvdelen; 

men han solgte den igjen i 1764 til svogeren, som saaledes overtok 

det hele. Senere sees Rasch omkring 1766 at ha bodd paa nordre 

Sem. Rasch var født 1723 og døde i 1805. Hans hustru var født i 

1734 og døde i 1817, begge altsaa i hoi alder, han 82, hun 83 aar 

gammel. 

1 Hendes far døde 19/9, hendes mor 6/l0 og hendes mand 9/l0 1759. Det er 

vel et noksaa enestaaende tilfælde. 

2 — Gjerpen. II


Saa kommer jeg til to officerer, kapteinerne Fleischer og Rye, 

som begge hadde en masse barn, hvad der omtrent er det eneste, jeg 

vet at sige om dem. 

Kaptein Fleischer begyndte med sine bamedaaber omkring 1740. 

En datter, Anna Dortea, blev ogsaa konfirmeret i Gjerpen i 1758, 17 

aar gammel, var altsaa født i 1741; men i 1763 døde baade Fleischer 

og hans frue, han 64, hun 38 aar gammel. Han var altsaa født i 1699, 

hun i 1725, og har da formodentlig været hans anden hustru. 1763 

var et fælt dødelighetsaar; det er derfor rimelig, at egteparret døde i 

en epidemi. Hvor blev det saa av de mange forældreløse? I Gjerpen 

merker man i alle fald ikke nogen videre spor til dem. Herman L. 

Løvenskiold, død 1759, oprettet i hans tid et legat til bedsle for træn 

gende i Gjerpen, men bestemte, at renterne foreløbig skulde deles 

mellem kaptein Fleischer og en gammel funktionær. Herav fremgaar, 

at det har været noksaa smaat for kapteinen. 

Saa var det kaptein Rye. Jeg har noteret 9 av hans børn, som 

alle blev døpte i Gjerpen; men mellem 5 og 6 mangler rimeligvis 

én og mellem 8 og 9 kanske to; det tør da ha været tylvten fuld! 

Rye blev forøvrig oberstløitnant mellem 1762 og 1763 eller mellem 

sønneme Andreas, døpt l^/io 1761, og Johan Sigismund, døpt U/i 

1763. Han bodde paa Mén og drev vistnok et dygtig jordbruk. Bar 

tolomæus Løvenskiold skriver om ham i sin beskrivelse av Brats 

berg amt: «Han er en meget god mand og meget agtbar formedelst 

mange gode egenskaber.» Da de to gode mænd bodde ganske nær 

hverandre, har de vel ogsaa «pleiet en venskabelig omgang». Rye 

døde den 24de januar 1789, 63 aar gammel. 

Med ham forsvinder omtrent officererne fra Gjerpen, hvad der 

nu kan være grunden, den nye hærordning eller andet. 

Der er endnu en del officerer, kapteiner og løitnanter, som dels 

har hat barn til daab i Gjerpen, dels været faddere; men jeg vet 

forøvrig kun litet om dem og vil derfor væsentlig indskrænke mig til 

at nævne dem, saaledes kapteinerne Usler, Hamburg, Fermann, Holm, 

Hansen og Storm samt løitnanterne Wiel (Viel), Liibking og Rosen 

krantz. Usler blev fændrik 1696 og kaptein rø/n 1730. Mange 

børn. En datter, som het Gertrud, blev 1/4 1717 gift med løitnant 

Wiel, der selv begravedes i Gjerpen 20/2 1744, 64 aar gammel. En 

anden datter av Usler, Lisbet Katrine, døde som voksen samme aar 

som søsteren blev gift, og begravet 10/11 1717, 28 aar 5 maaneder gam 

mel. Blandt løitnant Wiels børn er datteren Lisbet Katrine, født 

1719 og opkaldt efter den avdøde Lisbet Usler. I 1725, 24de søndag


efter Tref., var Usler sammen med sorenskriver Paus fadder belt 

oppe i Vinje. Det gjaldt en datter av capitaine des armes (vaaben 

tilsynsmand?) Kristian Colstrup, som var gift med Else Qvislin, en 

datter av sognepresten paa Vinje Abraham Qvislin. For kaptein 

Hamburg, som hadde to sønner til daaben i 1758 og 1765, døde en 

halvvoksen datter, Konstanse, i 1769, 13 aar gammel. Løitnant Liib 

king døde i Gjerpen 20/8 1778, 421/2 aar gammel, og løitnant Rosen 

krantz's frue 25/4 1789, 31 aar gammel. Kaptein Storm skal endnu 

huskes i Porsgrund for «adskillige eiendommeligheder». Han bodde 

der en tid i den saakaldte Tillischgaard. I Gjerpens kirkebok figu 

rerer han med uegte barn baade i 1790 og 1793. Hans far, Fredrik 

Kristian Storm, var født i 1727 og sergeant i 1753. Bedstefaren var 

ogsaa officer og døde som løitnant 8/ 10 1765, 82 aar gammel. Videre 

bragte ikke han det. Hans enke, det vil sige hans anden kone, var 

adskillig yngre end han og døde først i 1792, 83 aar gammel. Hun 

var altsaa født i 1709 og kan ikke være mor til en søn av løitnant 

Storm, som var født i 1718 og konfirmertes i 1737, 19 aar gammel. 

Der nævnes i kirkebøkerne flere, som bærer navnet Storm; men 

det synes at være gaat ned i tarveligheten med dem allesammen. 

De bodde dels paa Osebakken, dels paa Fossum. 

Der er imdlertid et par høiere officerer, som bør omtales her, 

fordi de stod i nær forbindelse med fremtrædende folk i Gjerpen, 

om de end bodde litt utenfor Gjerpens grænser. Det er brødrene 

Peter og Vilhelm Deichman, sønner av den bekjendte danske biskop 

over Akershus stift, Bartolomæus Deichman. En tredje bror, hvis 

navn altid vil huskes paa grund av dets sammenhæng med det 

Deichmanske bibliotek, videnskapsmanden kancelliraad Karl Deich 

man, bodde i Porsgrund, hvor han levet et stille ungkarsliv, viet til 

videnskapelige sysler, og døde 29de april 1780. Kancelliraad Herman 

Leopoldus Løvenskiold var gift med biskop Deichmans datter Mar 

grete, og biskopens enke bodde sine sidste aar hos ham paa Borge 

stad, mens kammerherre Herman Løvenskiold paa Fossum var gift 

med Vilhelm Deichmans døtre Inger og Kristiane Sofie Deichman. 

Peter Deichman var født i 1703 og døde i Kristiania 1775, 72 aar 

gammel. I forholdsvis meget ung alder blev han i 1724 kaptein, 

major i 1735, oberst og chef for Vesterlenske regiment 1753 og gene 

ralmajor 1761. Da han blev kaptein, kun 21 aar gammel, lavedes 

dette vers om ham i Kristiania:


Hille pine, hille haarde! 

er vor bispesøn kaptein, 

som har aldrig trukket kaarde 

mer end Vartous usle degn? 

Mechlenburgske studedrenge 

til kaptein man gjøre kan, 

skulde da ei bispens penge 

gjøre af en purk en mand? 

Peter Deichman synes at ha blit en dygtig officer allikevel og 

ha forsvaret berettigelsen av sit tidlige avancement, om end hans 

far biskopen kan ha været ute og hjulpet til. Han var gift med Anna 

Grøn, en datter av kjøbmand Toger Grøn i Kristiania. Skjønt han 

begyndte i rike forhold og i sin tid var medeier av Fossum, skal han 

dog ha levet i noksaa smaa kaar paa det sidste, — jeg vet ikke 

hvorfor. Hans frue var fadder hos hans svoger paa Borgestad i 

1747, og han selv var det i 1753, samme aar han kom hit som chef 

for Vesterlen. 

Vilhelm Deichman var, som broren, chef for Vesterlen og bodde 

i Solum, hvor han døde ] 5/5 1799 i den høie alder av 82 aar og lig 

ger begraven ved Solum kirke. Han var oftere fadder i Gjerpen. Saa 

ledes i 1757 hos kaptein Fleischer, hos søstersønnen Bartolomæus Lø 

venskiold paa Borgestad i 1760 og 1774, hos dr. Mølier paa Aakre i 

1777, hos lagmand Hagerup i 1781 og hos kammerherre amtmand 

Moltke i 1787. 

Manuskript 477 paa universitetsbiblioteket indeholder en fuld 

stændig fortegnelse over cheferne ved Vesterlens regiment i det 18de 

aarhundrede til og med 1777, som jeg vil medta her: 

Sehested 1700. 

Sesterfleth 1711. 

Garman 1712. 

Blix 1716. 

Eichstådt 1722. 

Fien 1736. 

v. Krogh 1740. 

Deichman 1753. 

Koss 17591. 

Bruggeman 1761 2. 

1 Kan ikke være rigtig; oberst Kristian Koss var da alt død; han druknet 

l/ll 1758 i Byglandsfjorden. 

2 Maa ogsaa være feil; Bruggeman var regimentets chef endnu i 1766, da 

han svaret skat av Menstad i Gjerpen; i alle fald var han det i 1764. da han

Tonsberg 1762. 

Deichman 1777. 


Sammesteds findes ogsaa en opgave over de 

ved regimentet pr. l/i 1766. Efter denne hadde 

forskjellige gager 

obersten 

1125 riksdaler 

oberstloitnanten 575 —»— 

en major 475 — » - 

» kaptein 325 —» — 

» premierloitnant (ikke opgit) 

» sekondloitnanl 132 — » — 

» sergeant 38 — » — 

» furer 36 — » — 

» korporal 30 — » — 

For- 

sendte videre kaptein Abels klage over sogneprest Henrik Berg i Fyresdal. 

resten het han vistnok ikke Briiggeman, men Brugman.

FOGDERNE I BRATSBERG FRA DE ÆLDSTE 

TIDER TIL 1745, DA FOGDERIET DELTES 

Oprindelig Bratsbergvar len. der Debare hadde én sine fogednærmeste for hele overordnede Skiens syslei og sysle for 

mændene og senere i de kongelige lensmænd. Skjønt de vistnok kun 

for en mindre del var bosatte i Gjerpen, medtar jeg dog her en for 

øvrig ikke ganske fuldstændig liste over dem. 

Gaute Erikssøn nævnes 5/4 1399 som «fogothe i Skido syslo». Han 

kom ogsaa til at indeha de høiere embeder som syslemand og riks 

raad. Han bodde paa søndre Mæla og ligger begraven paa Gimsø. 

I 1415 var Helge Tordssøn Gautes «ombudsmand» i Telemarken. 

Herlaug Pederssøn betegnes alt i september 1414 som «fuithe i 

Skydo syslo». Endnu i 1432 er Herlaug «foguth» og vel adskillig 

længer. Herlaug bodde paa nordre Mæla 1. 

Gudulv Kristjarnssøn, «fogute i Skide syslo» 3i/,s 1436 (? utyde 

lig); maaske kun midlertidig. 

Haakon Pederssøn var foged 7/3 1452. Muligvis fordi Mæla var 

optat, bodde han nede i Skien. 

Jens Pederssøn «fauded» 8/6 1459 og 4/io 1465. Disse tre Peders 

sønner har vistnok været brødre. 

Erik Erikssøn er nævnt 8/s 1463 midt inde i Jens Pederssøns 

funktionstid; har maaske bare for en tid avløst ham. En anden, 

som i denne tid nævnes paa samme maate, er Hans Martinssøn. 

Anund Andersson, foged i Skiens sysle 14/n 1477. 

Erik Kristjernssøn var alt ansat noget før l/io 1482. 

Ture Matssøn, 6/3 1486, Vi 1488, 24/6 1491. Ture bodde paa Brats 

berg, hvor vel ogsaa hans forgjængere har bodd. 

1 Mer om Gaute og Herlaug under storgaarden Mæla.


Isak Lorenssøn, 0/3 1492. 

Gisle Stenssøn, 5/8 1506. 

Jeppe Skaaning, 8/n 1510, 5/3 1512. Flere av de foregaaende har 

vel ogsaa været danske. 

Peder Kyrning; han kom i kassemangel. I et brev til kongen, 

dateret 30/g 1515, beklager han sig i denne anledning over Hans 

Skrivers brutale fremgangsmaate mot ham. «Han beskrev alt det 

paa gaarden var og lukte meg ute fra øl og mat og alt det, paa 

gaarden var». 

skrevet i Skien. 

«Gaarden» er maaske Bratsberg. Brevet er ellers 

Nils Mortenssøn erkjendte i et brev, datert 20/i0 1515, «af for 

numstig (fornuftig) og hæderlig mand hr. Thomas i Hiterdal at 

have oppebaaret et bælte til 17 lod og 3 lod skede (skeer) paa Hel 

ligs (Helliks) vegne for nogen sag, som hans kone gjorde.» Det, Hel 

liks kone hadde gjort, var, at hun «ulovis», d. e. uten lovens tillatelse, 

hadde tat en ko fra en mand. Hun maatle allsaa gjennem sogne 

prestens formidling finde sig i den bitre tort at maatte bøte, med sit 

kostbare sølvbælte bl. a., for sin egenraadighet. Nils bodde paa Brats 

berg. 

Sevren Skriver var foged 10/11 1537. Han steg senere til borger 

mester i Skien. 

Nils Skriver betegner sig, idet han er vidne til en gaardhandel 

oppe i Høidalsmo, som «ridefoged i vestre Telemarken», hvad vel 

ikke hindrer, at han ogsaa var det i det ovrige Telemarken. 

Hans Kjøbenhavn («Kjobenhavn» vil vel sige, at han var en kjø 

benhavner) betegner sig i et brev, han 21/5 1547 utstedte paa Tveito i 

Laardals hovedsogn, som «ridefoged i Telemarken». En hel del 

«dandemænd» svor der «Ulvor paa Aase» kvit og fri for det lege 

maal, som honom var tillagt for Torgrim Aalandslis kvinde Gro 

Egilsdatter. Aalandsli ligger ogsaa i Laardals hovedsogn litt længere 

op end Tveito. Ulvor (Halvor) Aase var vistnok ikke Laardøl, men 

maaske hjemmehørende borte i Flatdal. Værre gik det et par maa 

neder senere, 28/7 1547, Amund Stenerssøn fra Svartdal, som maatte 

betale «Købijnghafn, rijfoget, fornomsto sven», 120 lod sølv for hans 

søn Kjetils «dobbelte kjætteri» med sin moster og sin fars søster 

datter; men det var da ogsaa grove kjætterier! 

Hans Strengenberg, 14/s 1549, bodde i Skien 

Hans Stabel, 25/ 10 1561. 

Tomas Frantssøn, 1567. 

Torkel Riber, 1578.


Jens Ibssøn, 1580. 

Iver Kristenssøn, 1585. 

Drage (?) Nilsson, 1592, 1597. 

Klaus Klaussøn, 1599. 

Anders Mikkelssøn, «Kngl. May. foged over Telemarken», 1601, 

1611, 1612, 1616, 1618, 1620, 1621, 1626. Anders Mikkelssøn skrev en 

smuk haandskrift. I hans signet staar A. M. S. Han døde 19/io 1627. 

De fleste fogder i denne tid har kun været det i faa aar, og selv de, 

der var det i længere tid som Anders Mikkelssøn, var det med av 

brytelser. Anders bodde i Skien, hvor han i 1623 drev ølhandel! Ellers 

hadde han sagbruk i gang flere steder, baade i Skien og i Solum og 

oppe i Bø. Han var to ganger gift, først med Maren Andersdatter og 

saa med Anne Kristensdatter, som overlevet ham. 

Tåge Erikssøn var «ridefoged paa Skatlandet» (d. e. i nedre Tele 

marken) 1602, 1604 og 1605. 

Laurits Jenssøn, «ridefoged over Telemarken og Bamle» 1606. 

~'k 1613 gav han, da tidligere foged, lensmand Jorgen Flekstvet i 

Laardal et godt vidnesbyrd for hans tjeneste som lensmand, dengang 

han var foged. 

Thomas Jenssøn, 1609. Han blev borgermester i Skien og senere, 

i 1623, lagmand. Han bodde paa nordre Brække. Efter ham kom 

igjen Anders Mikkelssøn 1611 og utover. 

Jon Thomessøn (Sommer) avløste Anders Mikkelssøn og var 

foged «i Bamle» det aar, Anders Mikkelsson døde, 1623. Han sluttet 

som foged i 1635. Da var hans haandskrift en skjælvende gammel 

mands. Allikevel levet han endnu i mange aar, saa han har vel ikke 

været saa gammel, som han skalv til. Han dode som borgermester i 

Skien, hvad han forresten alt hadde været en tid, før han sluttet som 

foged. Jon Thomessøn var en meget rik mand, som eiet baade mange 

sagbruk og meget jordegods. Saaledes hadde han, mot at gi jord av 

8 huders skyld, 1631 ved mageskifte med kronen erhvervet den vakre 

Fjære gaard i Solum ved Nordsjøs nederste bugt. Den hadde kun 

halv skyld eller 4 huder mot det, han gav i vederlag; men saa var 

beliggenheten prægtig, og mangen rikmand har bodd der. Fjære varr 

som tilhørende Gimsø kloster, i det 16de aarh. kommet under kronen 

og blit statseiendom. Jon Thomessøn eiet fra 1642 ogsaa Ulefos gaard T 

hvor han sammen med en anden rik Skiensmand, eieren av Mæla, 

Jan Trinepol, hadde 5 sagbruk i gang. I Gjerpen eiet han i 1652: 

8 huder i Sneltvet, 5 i Venstøp og 3 i Foss, alle gode gaarder. End 

videre eiet han Jomfruland utenfor Langesund. For at komme i be


siddelse av denne skjønne o, Gimsøklosterjomfruernes hvilested, der 

hadde en skyld av 8 huder, hadde han git gaarder baade i øvre og 

nedre Telemarken paa tilsammen 16 huder. Men hans prægtigste 

eiendom var kanske hans gaard ved Skien, «Eed», ute ved broerne. 

Denne solgte han til staten i/io 1639 og fik for den 1500 riksdaler. Den 

blev nu brukt som toldbod og bolig for lensmændene, indtil den al 

deles odelagdes av den store flom i 1653 1. Jon Thomesson var, som 

sagt, en av Skiens rikeste mænd i sin tid. Den samlede skyld av 

hans jordegods var 471/2 tønder og 22 huder 3 skind. Han betalte 9 

riksdaler i skat, mens den rikeste betalte 11. Hans hustru het Ellen 

og overlevet ham. 

Hans Andersson var foged 1635—1641 og bodde antagelig i Skien. 

1/5 1639 skriver han: «Pesten grasserer i Telemarken». Han døde om 

kring 1665, længe efter at han hadde sluttet som foged. Ifølge hans 

forøvrig meget ugreie regnskaper syntes der være en hel del uerlagte 

skatter fra den tid, han var foged, op til 20 aar gamle og mer! Bo 

bestyrelsen begyndte da at indkræve disse formentlige restancer; men 

almuen svarte paa tingene opover i Telemarken, at de «ikke vidste, at 

nogen var hannem noget skyldig; herpaa vilde de gjore deres ster 

keste boged» (ed paa Biblen?). «Item,» svarte de, «er en del gjeldnere 

døde saa længe siden, at det kan regnes udi pestens tid.» 

Ove Anderssen (en bror av Hans?) blev Hans Anderssons efter 

mand i 1642. Han bodde først paa Klyve i Solum, senere paa Romnes 

i Holla. Ove Andersson var en rik mand, likesom Hans Thomessøn. 

I Gjerpen eiet han Sneltvet, Skilbred, søndre Fossum og Aarhus, hvor 

han bodde i sine senere aar. 1644 hadde han jordeiendomme til en 

samlet skyld av 30i/s tønder, 22 huder og 3 skind. I 1649 eiet han 

yderligere Sove i Holla paa 10 tønder skyld og i Gjerpen Gravli og 

Vibeto samt 2 tønder i Ballestad. Hertil kom sagbruk i Skien. 

Ove Andersson var først gift med enken efter den i 1641 avdøde 

trælasthandler Halvor Nilsson, Anne Jakobsdatter, som dode i 1651. 

Hans anden hustru, «Maria Ove Andersens», begravedes i Gjerpen 

28/7 1664, kun 25 aar gammel, og aaret efter io/9 1665, blev han ogsaa 

selv nedsat i Gjerpen kirke, kun 471/2 aar gammel. Han var altsaa 

født i 1618 og ikke fuldt 25 aar, da han blev foged. 

Peder Jensson, foged 1647—1652, bodde ogsaa en tid paa Romnes. 

Han blev senere borgermester i Skien, hvor han blev begraven 5/6 

1676, 63 aar gammel. 

Klaus Andersson, bror av Ove, var saa foged i to-tre aar, til om 

1 Mer om gaarden paa Edet under Bratsberg.


kring 1655. Da i 1653, som foran nævnt, en flom. hadde ødelagt Told 

boden, Jon Thomessøns forrige gaard, bortleiet Klaus Anderssen sin 

bygaard for vinteren 1653—1654 til bolig for kongens lensmand, som 

var blit husvild ved flommen, og fik herfor 70 riksdaler i leie. Klaus 

Anderssøn blev senere lagmand og er en meget kjendt mand. Blandt 

hans mange børn var da den senere fru Anne Arnold paa Borgestad. 

Klaus var gift med den rike borgermester Anders Kristenssøns søster 

Anne Kristensdatter. Han døde i 1681 1. 

Hans Tidemand bodde ogsaa i sin fogedtid paa Romnes, der nu 

holdt paa at bli en fogedgaard paa grund av sin bekvemme beliggen 

het som nogenlunde central i fogderiet. Hans Tidemands fogedtid 

var forresten ogsaa ganske kort, 1655—1657. Dog synes han igjen at 

ha overtat embedet for en stund omkring 1670. 18/9 1655 bortsatte han 

paa Sandok i Vinje en liten gut for Klaus Anderssøn, men fik pengene 

igjen 9/9 1659 og betalte dem til Jørgen Bastianssøn. Hvad skal det 

betyde? I sit første fogedaar hadde han fakket en Bohuslening, som 

hadde begaat et stort indbrudstyveri hos hr. Bent Svenssøn, «Guds 

ords tjener i Solum». Tyven hadde pinsenatten brutt sig ind gjen 

nem prestens kammervindu, brukket op et skrin, som stod der, og 

derfra tat 1 guldring, 6 guldmynter og 40 sølvriksdaler. Han opgav for 

retten, at det var et «kvindfolk», som hadde faat ham til at gjøre 

det. Av pengene hadde han git hende 14 riksdaler og vel ogsaa 

guldringen. Resten hadde han slarvet bort. Han hadde 5—6 aar 

været i kongens tjeneste, men var rømt av tjenesten. Han blev arre 

stert i Tønsberg, dømtes fra livet og blev hængt. De, som hadde 

nogen varig fordel av affæren, foruten dem, som hadde faat tyve 

kosterne av ham, var først og fremst «mestermanden», som fik 8 riks 

daler for sit bryderi, presten, som for synderens beredelse til døden 

fik 1 riksdaler, og klokkeren, som for det, han gjorde, bekom 1/2 riks 

daler. 

Den Iste februar 1670 overtok Hans Tidemand forpagtningen av 

al den uvisse indkomst av Bratsberg amt og Skiens by for 300 riks 

daler «in specie» pr. aar. Ved den uvisse indkomst forstodes bøter 

for hor, slagsmaal og lignende, derimot ikke saker med paafølgende 

konfiskation eller arvefald. Desuten skulde han ha 10 pct. av ind 

tægten av de saker, som 

veir med. 

han selv, uten anmeldelse, kom under 

I 1677, da han ikke længer var foged eller straffeforpagter, men 

bodde i Skien, stevnet han en mand fra Vinje til tinget paa Sandok 

1 Mer om ham senere under Lagmandsgaarden.


i anledning en hest, som han hadde solgt ham for 8 aar siden og 

hadde utgit for en god hest, men befandtes at være et gammelt øk, 

der hadde selvdødt samme aar, Tidemand hadde kjøpt det. Ut 

faldet kjendes ikke; men det var jo unegtelig rart av fogden at vente 

saalænge med stevningen, fra 1669 til 1677, samt uten videre at forut 

sætte, at hesten var død av ælde. 

Tidemand var gift med en datter av Jon Thomessøn og eiet 

meget jordegods, deriblandt Fjære og Ulefos, som vel var arv med 

konen. 

Vincents Pederssøn fulgte Tidemand i fogedembedet 1657. I dette 

aar begyndte den nye krig med Sverige under Fredrik den tredje, 

og fogden fik meget ekstraarbeide i den anledning. Saaledes ind 

logerte han i dette aar 38 fra Skien utskrevne matroser i 131/2 dag 

hos skipper Anders Wind i Langesund, der fik 10 skilling dagen pro 

persona for deres underhold. I 1658 sendte han Henrik Klaussøn fra 

Skien til Moss med et betydelig utstyr til de fra Telemarken utskrevne 

«knegte», som foreløbig hadde faat sit kvarter der. Man hadde skrapet 

meget sammen: 190 vadmelskjoler, 180 do. bukser, 268 skindunder 

trøier, 220 do. underbukser, 274 skjorter, 280 par strømper, 226 par 

sko, 116 par vanter, 20 par ski (NB) og 94 bøssehylster. Om alt dette 

var kommet fuldfærdig fra Telemarken eller om noget var stelt til i 

Skien, kan man ikke se. Jeg vet, at fogden i øvre Telemarken i 1814 

fik sendt en hel del slike saker nedover til soldalerne borte ved græn 

sen; men krigen var dengang endt, før det kom frem. Dette kom dog 

vistnok frem til dem, som skulde ha det. En anden, litt senere for 

sendelse, som ogsaa besørgedes ved Henrik Klaussøn, var det meget 

übehageligere med. Det var 57 rømlinger fra Telemarken, som han 

skulde transportere til Halden, hvor de skulde avleveres til Fredrik 

Budde, foruten 4 mand til kaptein Haagens (d. e. kaptein Haagen 

Borgessøns) kompani. Det gik bra, og de blev alle «indførte til lei 

ren». For god utførelse av dette vistnok ikke lette hverv fik Henrik 

Klaussøn sig utbetalt 10 riksdaler. Senhøstes samme aar sendte fog 

den igjen 31 mand, der fordeltes til 3 kompanier, nemlig, foruten til 

Haagens, til Johannes's og Michels kompanier. Det er rørende fa 

miliære betegnelser paa de 3 kapteiner. Aaret før, altsaa i 1657, 

hadde Jakob Sørenssøn og Mikkel Andersson ført ikke mindre end 

228 soldater fra Telemarken til Moss; men det var ikke desertører. 

Likeledes var Peder Rasmussøn reist med 40 hester derfra, som 

skulde til Akershus. Mens soldaterne opholdt sig i Skien, kaldte en, 

som het Oluf Larssøn, dem sammen til deres officerer ved at «røre


trommen». Dette gik ogsaa bra, og fogden betalte ham 6 riksdaler 

for det. 

Vincents var foged fra 1655 til 1662. Aaret, efterat han hadde 

sluttet som foged, kjøpte han sig en sag i 80, men kom derunder i 

uleilighet for en stridbar og kraftig kvinde, som ikke var ræd den 

forhenværende foged, men paastod, at den grund, hvorover sagren 

den blev fort, tilhørte hende, og at hun ikke vilde finde sig i saadan 

«anmasselse». 

Vincents Pedersson døde ung som saa mange storfolk i den tid; 

han blev begraven 2/8 1668, kun 37 aar gammel. Hans hustru Marte 

Davidsdatter var fra Tønsberg og en søster til raadmand i Skien 

David Davidssøn (Jonchen). Fire aar efter giftet hun sig igjen, med 

stiftsskriveren Jens Mogenssøn (Stoltenberg). Fogdens born sees at ha 

kaldt sig «Lihme»; kan det være efter gaarden Limi i ovre Gjerpen 

og komme av, at Vincents Pederssøn har bodd paa denne vakre gaard, 

som senere længe var lensmandseiendom? Den ældste søn, David, 

blev født 1659, datteren Karen døptes 6/6 aaret efter, men døde som 

halvvoksen, ikke fuldt 13 aar gammel, og blev begravet 20/4 1673. En 

yngre datter, Birgitte, døpt 2/2 1662, blev gift i Gjerpen, 23 aar gam 

mel, 4/9 1685, med stiftsskriver Joakim Thomessøn (Hein). En endnu 

yngre datter, Kristine, døpt 22/4 1664, blev, 32 aar gammel, en sjelden 

moden alder for en jomfru, gift med sogneprest til Finnø, Klaus 

Klaussøn Pavels. 

Vincents Pederssøn tor ha været en gudfrygtig og kirkeelskende 

mand. Mens han var foged og kjendt med forholdene i Telemarken, 

foræret han kalk og disk til Vraadals kirke. Inskriptionen paa dem 

lyder saa: «Denne kalk og disk er af ærlig (d. e. hædcrlig) og for 

standige karl Vinzenz Pedersøn, K. Mj. foged i Telemarken, foræret 

til Vrodals kirke anno 1659.» 

Oluf Nilsson fulgte efter Vincents og var foged 1662—1668, da 

han dode, kun 30 aar gammel, og blev begraven 20/7 1668. Han var en 

dansk mand, født paa Hirschholm paa Sjælland i 1638. Paa tinget paa 

Berdal i Vinje optok han samme aar, som han døde, 13/g 1668, tings 

vidne over Bjørn Vasshus, som hadde fortalt, at lensmanden i Vinje, 

Tov Berdal, hadde sagt: «Det blir ikke godt, før de slaar fogden ihjel.» 

Da Tov sa dette, sa Bjørn: «Tal ikke saa høit; de hører det, vi siger.» 

Da bandte lensmanden, vendte sig om ved tingbordet og sa til Bjørn: 

«Jeg vånder, Djævelen, ikke om, hvem hører det.» Lensmanden har 

vel altsaa ordlydende sagt: «Eg vandar, Dævelen! ikkji om, kven høi 

rer det!» Der blev ikke ført noget videre prov om disse lensmandens


ord; men Bjørn selv hadde i vidners overvær paastaat, at fogden 

vilde «sætte ham fast uden skyld og brodc». Fogden lot lensmanden 

passere; men mot Bjorn «satte fogden i rette, at Bjorn bør for saa 

danne hans ord at straffes og for slige ord og tale have sin boslod 

forbrudt». Var fogden saa morsk, kunde vel Tov Berdal ha noget ret 

i, at det blev ikke godt, for de slog fogden ihjel. Men saa blev de da 

kvit ham allikevel, idet doden om sommeren reiste med ham uten 

nogen saadan hjælpersmand. Der kom, som ventelig, ny foged inden 

aarets utgang; men der kom ogsaa ny lensmand i Vinje, hvorledes 

saa Tov Berdal kom ut av bestillingen. Den nye lensmand i Vinje 

het Aslak Gjelhus og den nye foged het Anders Andersson; men for 

inden vi gaar over til ham, skal tilføies, at samme dag, som Oluf 

Nilsson var stedet til jorden, blev der holdt skifte efter ham. Men 

det hændte nok det, som var værre, engang imellem: at der blev holdt 

skifte, mens den dode endnu laa i sin seng! 

Oluf Nilsson var l2/6 1664 blit gift med Kirsten Isaksdatter Falk 

fra Risør. Hun dode alt 3 aar efter, 28 aar gammel, og begravedes 

12/n 1667. Hun efterlot sig en son, der hadde kostet hende livet. Den 

lille blev døpt 4 dage for hendes begravelse, 8/u 1667, og fik navnet 

Hans Jørgen; han var bare 9 maaneder", da han ogsaa mistet sin far. 

Men en rik arving blev han; ti fogdens bo kom paa 14 469 riksdaler 

-^gjælden 1112 riksdaler, altsaa netto 13 357 riksdaler. 

Anders Andersson var alt 14/g 1668, et par maaneder efter forman 

dens dod, tilstede paa tinget i Fyresdal og vel i andre prestegjeld 

endnu tidligere. 2/10 1669 blev han borgermester i Skien og sluttet 

som foged litt indi det nye aar. 

Filip Adolf Pauli, søn av «dr. medicus regius» Simon Pauli, var 

paa tingene i ovre Telemarken 1670, 1671 og 1672, men blev saa av 

sat for «overhørighed». Han giftet sig n/s 1670 med Gyri Olavsdatter 

- man maa næsten tro, det har været en telemarksjente. I saa til 

fælde har ogsaa det været en overhorighed, nemlig mot den gode 

skik og tone, av en mand i hans stilling og av en saa fin oprindelse. 

Han levet endnu mange aar og døde først i 1714 «i stor fattigdom». 

Han bodde da i Skien, fik fri begravelse som fattig, men «med alle 

klokker»; han var jo av høiere stand. 

Peder Nilssøn avgik efter 3 aars forløp ved døden i 1675. Han 

hadde i denne tid utvist megen «nidkjærhed» overfor knivstikkere og 

andre forbrydere i Telemarken og vistnok i det hele overalt, hvor 

der var en skilling at tjene. 

Kristian Fiirst blev beskikket 28/ 5 1675. Han skulde ifølge be

30 


skikkelsen ha 200 riksdaler i fast løn; men dertil kom vel sportler. 

Fiirst var endnu kortere tid foged; ti han blev alt begravet aaret efter 

ansættelsen, den 6/i 2 1676, kun 36 aar gammel. Det ser ut, som det 

var unødig længer at slåa fogderne ihjel; de døde snart likevel. 

Jørgen Schnell utnævntes til Fiirsts eftermand allerede 3 dage 

efter hans begravelse, den 9/i2 1676. Det var rask ekspedition! Næste 

aar i februar var han alt oppe paa vintertingene i øvre Telemarken. 

Heroppe kom han i bittert fiendskap med sorenskriver Roch i Øst 

fjeldene. Det var vel ikke bare under samværet paa tingene, de faldt 

ut. De bodde muligvis ogsaa i samme prestegjeld, i Seljord. Da «rok 

ken og snellen» hadde trættet længe nok og tilstrekkelig bevislig 

gjort kontrapartens mange skrøpeligheter, endte deres mellemværende 

med begges avsættelse! Man skal ikke kaste sten, naar man selv sitter 

i et glashus. Jørgen Schnell stammet fra Haderslev. Hans søn Klaus 

Jørgen Schnell, der var født i Kristiania 5/4 1702, blev generalløit 

nant, hvad der tyder paa, at Schnell manglet ikke evner; det gjorde 

forresten heller ikke Roch. General Schnell døde i Kristiania 9/3 1783.. 

81 aar gammel. Den 5/8 1697 var der skifte i Skien i boet efter sko 

maker Henrik Schnell, der bodde paa Li. Han har vistnok tilhørt 

slegten, om han ikke var bror av fogden; for tidens skyld kunde han 

jo været det. 

Schnells eftermand Herkules Weyer blev utnævnt til foged


og døde 20/9 1744, 50 aar gammel. Datteren Anne Dortea blev gift med 

den velstaaende rektor Jakob Rasch i Kristiania. 

Mikkel Ørn, som sukcederte Weyer, hadde først været fuldmæg 

tig hos ham. Han var en son av lensmand i Fyresdal Jens Nilssøn 

Ørn, der døde paa sin gaard Eikland i Skafse i 1703. Ogsaa Ørn 

bodde, som Weyer, paa Romnes. Julaften 1709, da han skjøt julen 

ind med en pistol, var han saa uheldig at skyte sig selv ihjel, 

hvorledes det nu nærmere gik for sig; kanske hadde han alt smakt 

formeget paa juleøllet. Til at pryde hans kiste ved begravelsen blev 

der hentet likklæde fra Skiens kirke. Ørn var kun 40 aar gammel 

og vistnok ungkar. Han var av bra folk, men i alle fald i sin tidlige 

ungdom noget løs i kjærligheten. Saaledes hadde han, da han op 

holdt sig i Seljord, muligvis som skrivekar, et løsbarn med Aslaug 

Svensdatter, som blev døpt 28/t 1690 og kaldet Maren, og vel 3 aar 

efter fik han et til med Gunvor Tovsdatter; det var ogsaa en pike, 

som blev døpt io/6 1693 og kaldet Mari. 

Eftermanden Hans Krag bodde paa søndre Mæla og var kun 

foged i 4 aar. Han blev begraven 9/i 1714, kun 36 aar gammel. Det 

er merkelig, saa kortlivede som specielt mange av fogederne var i 

denne tid. Med Krags hustru Elisabet Katrine var det ogsaa som 

med saa mange av samtidens fruer. Hun var død paa barselseng 5 

fjerdingaar før sin mand og blev begraven i Gjerpen kirke. 

Nils Hichman fortæller i sin «Selvbiografi» følgende historie, der 

ikke geraader fogden Krags hjerte til stor ære; han skriver: «En 

ung, vakker pige fra Telemarken havde faaet barn med sin stedfar 

og blev ført til Skien og dømt til at halshugges (Men stedfaren da, 

hvad dømtes han til; hun hadde vel forresten ogsaa dræpt barnet). 

Dommen blev ogsaa exeqveret. Ligefør henrettelsen fandt sted, trak 

fogden sin kaarde paa skafottet og sagde til hende: «Jorden skal 

drikke di I blod!», hvorpaa presten, den bekj endte Iver Hesselberg, 

trøstende føiet til: «Frygt ikke; ti Guds søn har udgydt sit blod for 

dig!» Hvorledes det nu nærmere var med fogden, om dette nærmest 

skulde være paa lovens og embedets vegne, saa var disse hans ord 

og denne hans adfærd saa hjerteløs, at døden med rette straks efter 

puttet ogsaa ham selv ned i en kiste og satte ham ind i gravkjel 

deren. 

Melchior Høyer, foged 1714—1719. I 1716 klaget han til «Slots 

loven» over, at han intet hadde faat av sin gage, som han sa: «ikke 

paa samme det allerringeste erholdet»; men om han hadde faat hver 

skilling av den, hadde det ikke hjulpet ham i den økonomiske

32 


«misere», hvori han straks efter befandt sig; det viste sig, at der var 

en forfærdelig underbalance i fogedkassen, det ganske utrolige be 

lop: 33 000 riksdaler! Der maa ha været noget ganske særeget, som 

har voldt det. De kjendte rikmænd Nils Josten og Joakim Borse 

hadde ved hans tiltrædelse 3/j. 1715 været saa uforsigtige at kautio 

nere for ham som foged. Efter 29/6 1719 at ha leveret en «general 

ekstrakt» av regnskapet for det forrige aar, «undveg» fogden; han var 

da tre dage forut blit suspenderet. Baade Josten og Borse ruinertes. 

Zahlkassereren, Paul Weibye, var ogsaa indviklet og gik likeledes 

fallit. Baade Josten og Weibye arrestertes, og Josten dode i fængs 

let i Kristiania l/io 1729. Hoyer kom senere tilbake, og da hans kau 

tionister hadde betalt for ham, levet han siden i ro paa nordre 

Brække. Han har maaske ikke været saa skyldig, som han var dum. 

Nogen helt har han heller ikke været; ti der fortaltes, at da en stor 

flok telemarkinger i 1716 kom ned til Skien for at delta i krigen mot 

Karl XII, vilde de ha fogden til at gaa i spidsen for dem mot sven 

skerne. Da Hoyer undslog sig, tok de fat i ham og truet med at 

dræpe ham, — forsaavidt noget i likhet med birkebeinerne og Sverre; 

men Melchior Hoyer var nok ikke Sverre! 

Amtmand Nobel, der just i de dage var tilstede i Skien som med 

lem av Slotsloven, reddet den fortvilede stymper i hans vaande, idet 

han bod telerne sin stedson kaptein Testmann som en heldigere forer 

end fogden, og under hans kommando drog de saa videre ostover; 

men fogden var dermed ikke hjulpen; ti der kom en ny flok, og da 

maatte fogden med og «fulgte dem med bange hjerte». Bedre kunde 

man heller ikke vente av en, som hadde den tomme fogedkasse paa 

samvittigheten! Det har vel hjulpet Hoyer litt, da han kom tilbake 

fra sin undvigelse og igjen bosatte sig paa Brække, at den rike major 

Holmboe, som bl. a. hadde kjapt Borgestad efter fru Arnolds dod, var 

hans svoger; Hoyer var gift med hans søster Else. 

Joachim Schweder blev først konstitueret ved Hoyers suspension 

og ansattes senere fast i 1720. Han var foged til sin dod, 13/io 1745. 

Han befandtes da, som Hoyer, i kassemangel, men i en rimeligere 

grad. Han eiet og bodde paa søndre Brække, som i over en mands 

alder, om end under adskillig gjenvordighet, forblev i fami 

liens eie. Familien var i sin lid meget utbredt i Gjerpen. Joakim 

Schweders hustru het Kristine Gai. Blandt deres born kan særlig 

merkes sønnen Jens Severin, der blev prokurator, og datteren Kri 

stense, der blev gift med Gjerpenspresten Johan Fredrik Monrad.


Efter Schweders avgang deltes fogderiet i to: øvre Telemarkens 

og Nedre Telemarkens. 

Fogderne i nedre Telemarken indtil 1814 var Knud Borg, utnævnt 

2/12 1745, foged til 1751; Peder Scavenius, utnævnt 10/5 1751, suspen 

deret 1753; Andreas Rougtvedt, konstitueret 27/9 1753 og fast ansat 11/u 

1757. Han tok avsked med pension 1/7 1773. Efter ham fulgte Samuel 

Thornsohn, der fik titel av «kammerraad» og var foged 1773— 1806, da 

han dode. Han eide og bodde paa den store gaard Søve i Holla. Hans 

datter Edel Marie Thornsohn blev gift med Eidsvoldsmanden kap 

tein Enevold Steenbloch Brandt Høyum, son av oberst Peter Nikolai 

Hoyum. Kaptein Høyums datter Ernstine Birgitte blev gift med 

kirkesanger ved Holla kirke Nils Dahl, som var den næstsidste pri 

vate eier av den nuværende landbruksskolegaard for Bratsberg amt. 

Efter Thornsohn fulgte Bendix Plesner, som utnævntes 16/10 1807 og 

døde i 1827. 

I ovre Telemarken kom først kammerraad Paul Hansen, der 

suspendertes i 1771 og senere avsattes. Efter ham fulgte justisraad 

P. H. Cloumann. Han var medlem av riksforsamlingen paa Eidsvold, 

bodde paa sin gaard Moen i Kviteseid, den nuværende prestegaard, 

tok paa grund av tiltagende sykelighet avsked i 1814 og døde i 1817. 

3 — Gjerpen. 11.

EN GAMMEL LENSMANDSSLEGT I GJERPEN 

Denrede ældste paa, lensmand er Laurits i Gjerpen, Paulssøn. somHan det har skriver væretsit mignavn mulig«Lauris 

at faa 

Polszen» og var lensmand i Gjerpen 1558. Den næste er Dyre Meen, 

som var lensmand i 1585 og endnu i 1596. Han var muligvis Laurits 

Paulssøns eftermand. Han var lensmand baade i Gjerpen og i Eid 

anger og dermed ogsaa i Slemdal, som den tid hørte til Eidanger. 

Dyre bodde paa Mén og drev med trælasthandel og sagbruk. Simon 

Dyressøn, den foregaaendes son og efterfølger i lensmandsbestillin 

gen, er nævnt som lensmand i 1612. I 1635 er han opført som eier 

av jordegods til 31/2 tondes, 4V2 huds og 3 skinds skyld. 

endnu i 1644. 

Han levde 

Efter Simon Dyressøn fulgte tydelig lensmænd av en ny slegt, 

men av en slegt, som nu gav bygden dens lensmænd slegt efter slegt: 

Frants Kristenssøn, lensmand i 1666. 

«Kristen lensmand» er sandsynligvis en son av Frants, hvad 

bedstefarsnavnet viser; men navnet Frants forekommer senere neppe 

i slegten, i alle fald ikke i lensmandsrækken. Kristen lensmand var i 

1691 fadder hos den ansete mand Anders Nilsson Gjerpen paa Aar 

hus i. I 1701 og 1703 sees han likeledes at ha været fadder, nu sam 

men med sin søn Hans, og i 1708 sammen med sin søn Peder. Kristen 

lesmand døde antagelig i 1712. 

Peder Kristenssøn, lensmand i 1712. Han var født i 1688 og døde 

5/s 1744, 56 aar gammel. Han hadde flere born, saaledes 1714 dat 

teren Ellen, 1724 Pernille, 1726 Karen, 1728 sønnen Kristen og vistnok 

mange indimellem disse av mg noterte, deriblandt sønnen Peder, 

som blev hans eftermand. 22/2 1726 var han fadder hos den høit- 

1 Se Gjerpen I under sogneprest Nils Halvorssøn.


staaende kaptein Holmboe. Han bodde paa Berberg og kakles derfor 

ofte «Peder Berberg». 

Peder Pedersson var lensmand de følgende 20 aar, til 1764. Han 

bodde paa Bratsberg og kakles derfor iblandt «Peder Bratsberg.» 

Kristen Pedersson, den forriges son, var født 1723, blev lens 

mand 1765 og bodde paa Lund. Kristen Pedersson var under navn 

av «Kristen Lund» tilstede ved en registrering paa Loberg 1774. 

Sønnen Peder Kristensson hadde, omkring 77 aar gammel, guld 

bryllup !2/i 0 1831. Han var altsaa født i 1754 og gift 1781. Guld 

bryllupet feiredes i kirken med stor hoitidelighet. Det gamle brude 

Gamle lensmand Pedersen, omgit av sin familie. 

par, som forresten da var noksaa skrøpelig, var igjen fremme for 

alteret, hvor provst Munch i nærværelse av en talrik forsamling av 

slegt og venner holdt en tale til dem. Peder Kristenssøn bodde paa 

Limi, som siden i mange aar var lensmandsgaard. 4 aar eftcr døde 

guldbruden Wfø 1835, 79 aar gammel, og 4 aar derefter igjen døde han 

selv, 21/4 1839, 85 aar gammel. 

Peder Pedersen, født i 1782, hadde overlat ombudet længe før sin 

fars død. Han var blandt valgmændene i 1814, da Eidsvoldsmændene 

kaaredes. Hans hustru het Anne Dortea Lund. Han dode 1874, 

92 aar gammel. 

Peder Kristian Lund Pedersen var født 23/j 1828 og hadde i mange 

aar styret ombudet for sin far. Hans hustru Kirsten var fra Holla.

36 


De blev gifte 22/ 10 1874, da han var 46 aar gammel, samme aar som 

hans far døde. Han døde *&fo 1899, 71 aar gammel. Med ham sluttet 

rækken, 8 lensmænd, søn efter far uten avbrytelser, gjennem halvtredje 

hundrede aar! Det er vel noget enestaaende. For efterkommeres 

skyld kunde slegten godt ha leveret Gjerpen lensmænd til 

denne dag; men særlige omstændigheter kom til, og bestillingen gik 

over til en ny mand, der hverken hørte til slegten eller til bygden. 

j

NOGLE GAMLE DØDSBOER I GJERPEN 

Anders var gift Klaussøn, med Karen søn Tonsberg, av denenrike datter lagmand av stiftamtmand Klaus Andersson, Matias 

«de» Tonsberg. Anders bodde paa sin fars tidligere gaard nordre 

Brække, og her dode hans hustru i ung alder vaaren 1697. 17de, 18de 

og 19de mai holdtes der skifte efter hende paa Brække. De hadde 

hat 2 born, sønnerne Matias og Klaus, opkaldt efter bedstefædrene; 

men den lille Matias var alt død før sin mor. 

I boet var der meget jordegods. Der var eiendomme i Eidanger, 

Saude, Bø, Seljord og Kviteseid samt helt op til Skafse foruten i 

Gjerpen selv, hvor boet eiet 2 bruk i Løberg og 2 bruk i Luksefjeld, 

Bestul og Gromstul. Brukene paa Løberg taksertes, det ene til 270 

riksdaler, det andet til 200. De to eiendomme i Luksefjeld, som vel 

nærmest var sætrer, taksertes til 10 riksdaler hver. Dertil kom flere 

sagbruk. Alt i alt taksertes det faste gods til 15 118 rdl. 1 mark » skil. 

«Mobilia», d. e. losøren, værdsattes til 1890 rdl. lmark 6 skil. Men 

det er «den salig frues» smykker og klær, som jeg her særlig vil 

vække interesse for. Av guld eiet hun 2 ringer, den ene taksert til 

120 rdl., den anden til 90 rdl., altsaa tilsammen til mer end det min 

dre av brukene i Løberg, 1 armbaand paa 101/2 lod til 84 rdl., et andet 

paa 10 lod til 80 rdl. og et halsperlebaand til 60 rdl. Av sølv hadde 

hun hat en hel masse, baade smykker og bordtøi. Blandt den salig 

frues gangklær kan merkes: 

1 hvit silkekjole med guldrender og med guldgarnering paa rød 

taft, taksert til 14 rdl.; et underskjørt av samme «ty», taksert til 

7 rdl. En anden kjole med sølvgarnering til 10 rdl., et skjørt av samme 

tøi til 8 rdl., et hvitt silkeskjørt med bred guldgarnering nedenom til 

14 rdl. o. s. v.

38 


Ikke længe efter, i 1698, døde manden, der var assessor i over 

hofretten i Kristiania, kun 36 aar gammel, og der holdtes da ny regi 

strering paa Brække den 15de mars 1698 og følgende dage. For stift 

amtmand Tonsberg motte denne gang bergraad Nils Mechlenburg. 

Sønnen, den lille Klaus, var nu eneste arving. 

Av assessorens guldsaker kan nævnes en signetring, et signet, 

en guldkjæde o. s. v. Den salig mands gangklær var rikt prydet 

med guldknapper, do. render, do. frynser, do. agramaner, — røde 

klædesbukser, sorte silkestrømper, sort fløielsgehæng til hirschfænger, 

1 gammel brun peruqve, taksert til 4 rdl., et par puntlærs støvler 

med sporer o. s. v. 

Det samlede jordegods taksertes nu til 10 032 riksdaler 23 skil., 

hvorav synes fremgaa, at en betydeligere del var solgt i mellemtiden. 

Av løsøren, hvis værdi derimot nu var meget betydeligere, blev solgt 

ved auktion i alt til et belop av 652 rdl. 2 mark 19 skil., mens man 

beholdt til sønnen for 2 138 rdl. 1 mark 10 skil. Boets samlede sum 

utgjorde 19 506 rdl. 1 mark 15 skil., tilgodehavende, visst og uvisst, 

2 819 rdl. 3 mark 22 skil. 

Den foran omtalte foged Herkules Weyer, der som foged hadde 

bodd paa Romnes i Holla, kom senere til at bo paa nordre Brække, 

da han var blit borgermester i Skien. Anders Klaussøn hadde været 

en svoger av ham, da Weyer var gift med hans yngste søster Anniken. 

Som foran fortalt, blev heller ikke hun gammel. Registreringen efter 

hende holdtes 26de—29de mars 1700, kun to aar efter registreringen i 

hendes bror assessorens dødsbo. Denne avdøde unge frue hadde det 

heller ikke manglet paa kostbare smykker og staselige klær. Jeg 

skal regne op nogle av de første: 1 ring med 6 store og 6 smaa rosen 

stene udi taksertes til 50 riksdaler, 1 sort ameleret do. til 40 rdl., 1 

liten rund ring med 12 diamanter til 3 rdl., 1 Uten do. med 5 smaa 

demanter 6 rdl., 1 smykke med krone samt en liten «poile» (?) til 

45 rdl., 2 armbaand tilsammen 146 rdl., 21 dobbelte dukater 84 rdl., 

1 liten hodevandsflaske 5 rdl. m. m. m. Den rike lagmand hadde ikke 

sparet paa sin yngste datters utstyr; men noget var vel ogsaa git av 

andre, f. eks. av manden. Likeledes var der meget sølvstas. Den unge 

frue, som hadde været gift paa det 7de aar, var ikke mer end 25, da 

hun døde. 

Man kan komme til at tænke paa Kingos salme, som just skriver 

sig fra disse tider, specielt 2det og 3die vers av salmen: «Sorgen og 

glæden, de vandre tilhobe»:


Alle ting har sin foranderlig lykke, 

alle kan finde en sorg i sin barm. 

tidt ere bryst under dyrebart smykke 

fulde af sorger og hemmelig hann. 

Alle har sit, 

stort eller lidt. 

himlen alene for sorgen er kvit. 

Vælde og visdom og timelig ære, 

styrke og ungdom i blomstrende aar 

høit over andre kan hovedet bære, 

falder dog af og i tiden forgaar. 

Alle ting maa 

enden opnaa, 

himmelens salighed ene skal staa 

Endnu et dødsbo vil jeg ta med. Paa nordre Løberg bodde et par 

mandsaldre senere en konditioneret gaardbruker, som maa antages 

at ha været av foged og borgermester Weyers slegt; det var en, som 

het Klaus Henrik Weyer. Han var ugift og sykelig og hadde en hus 

holderske, som het Mette Holmgreen. Klaus Weyer døde 23/2 1774, og 

neppe var han sluknet, i alle fald ikke endnu begravet, da den tarve 

lige prokurator Fermann paa kammerraad forhenværende foged Han 

sens vegne (en ikke mere respektabel person) styrtet sig over hans 

efterladenskaper, som gribben paa aadslet, for at gjøre «indførsel» i 

boet. Lensmanden Kristen Lund indfandt sig ogsaa og gjorde ind 

førsel for Joakim Adtslew paa sondre Brække. De to foretok da en 

«forseiglingsforretning». De var kanske bange for, at husholdersken 

eller andre ellers skulde nytte leiligheten til at stikke noget tilside 

av den dødes eiendele. 

Weyers kjør het: 

1. Gyldenstjerne, taksert for 8 rdl. 

2. Spangelin, — »— 6 » 

3. Løbergros —»— 6 » 

4. Weyerros — » — 4 » 

5. Kindros i — »— 5 » 

6. Brandros —» — 4 » 

7. Drople — » — 3 » 

Weyers boksamling bestod av følgende boker: 

1. Bibel, 1 rdl. 

2. Fornøielige tanker, 10 skil. 

1 Kaldt saa, fordi hun hadde røde kind. staar der!

40 


3. Hybners geografi, 2 rdl. 1 mark 

4. • Bedendes kjæde, 8 skil. 

5. Salmebok, 8 skil. 

7 kjer og 5 bøker! Med undtagelse av geografien har bøkerne 

vistnok dertil været fillete. En belæst mand har ikke denne pepper 

svend fra Skien været. Videre opskreves i boet, tilhørende hans per 

sonlige utstyr: 1 peruqveblok med 3 peruqver, alt taksert til 2 mark, 

1 par pistoler 6 riksdaler, 1 sølvlommeur 10 rdl., 1 porcellæns snus 

daase 1 rdl. 2 mark, 1 tambaks do. 1 mark, 1 grøn klædeskjole og vest 

4 rdl., 1 brun do. med rødt damask 4 rdl., 1 rød klædeskjole med 

vest 3 rdl., 1 violet kjole med blaat damaskfor 10 rdl., 1 sort silkefløils 

vest og bukser 6 rdl., 1 blaa atlaskes vest 2 rdl. — det blir alle kamæle 

onens farver —, 1 sort moringsvest 1 rdl., 2 blaa sydde vest-forstykker 

1 rdl., 1 hvit nankinstrøie 1 mark 16 skil., 1 rød silke- eller grasittes 

(?)vest 1 rdl., 1 par sorte tor de mains (?) bukser 2 mark, videre 1 

manchetskjorte med kniplings manchetter 3 rdl., 1 hat med «galuner» 

2 mark, 1 «fin» hat 3 mark; 5 hvite halsbaand og 1 par sorte silke 

strømper er ikke værdsatte, men 9 par brune handsker er tilsammen 

takserte til 6 skilling! De maa ikke ha været rare.

JORDBRUKS- OG ANDRE LANDMANDS 

FORHOLD I GJERPEN OMKRING 1750 

Vistnok rende efter amtmand paalægi Bratsberg, av den danske den tidligere riksstyrelse oberstløitnant henstillet davæ Ese 

mann, i 1743 til sognepresterne i amtet at forfatte en beskrivelse hver 

av sit prestegjeld. Beskrivelsen skulde formes som en besvarelse av 

43 forskjellige sporsmaal. 

Beskrivelsen av Gjerpen er dateret 12/5 1743 og undertegnet «Mon 

rath», d. e. gamle David Monrad; men skriften viser, at det i alle fald 

ikke er den gamle sogneprest selv, som har renskrevet den, om han 

nok har gjort utkastet til den; ti den gamle var av den art, at han 

helst vilde gjøre alting selv,skjønt han hadde en ung flink kapellan 

i sin son og senere efterfølger. Beskrivelsen er ellers, som de fleste 

andre, ganske kort, kun henimot 4 foliosider; det er saa rart med det, 

som skal gjøres efter paalæg og ikke utspringer av egen lyst og spe 

ciel interesse. Jeg anfører her, hvad der falder under ovenstaaende 

overskrift. Spørsmaalene gjengives ikke i beskrivelsen; der henvises 

kun til deres nummer. Saaledes da «ad 3», hvorpaa der svares: 

«Hvad jordens beskaffenhed angaar, da er den maadelig fruglbar, 

naar Gud velsigner sæden, men kan dog langtfra ikke tilstrække at 

forsyne indbyggerne, og som den meste del bestaar af enge og korn 

land, findes ingen jord udyrket.» Det sidste er übegripelig; der fin 

des jo endnu mer end nok av udyrket, men dyrkbar jord. At jorden 

i Gjerpen, helst omkring prestegaarden og nede i bygden, kun skulde 

være «maadelig» frugtbar og avlingen aldeles avhængig av heldig 

veir, kan kun forstaaes av, at Monrad var dansk og i sin bedøm 

melse gik ut fra danske forhold paa Fyen og Sjælland eller smaa 

øerne ved dem, hvor Monrad hadde levet sin barndom. Naar han 

saa videre skriver: «Heder findes her ingen, saa er og sognet befriet

42 


fra sandflugt eller den saakaldte flyvesand», da har han vel helst 

hat forholdene i Jylland for øie. 

«Ad 5» skriver han: «Korn, som her saaes og avles, er i almin 

delighed havre eller det saakaldte blandkorn av byg og havre tillige; 

byg saaes og avles her noget, men av intet saa tilstrækkelig, som 

til indbyggernes egen nødtørftighed og underhold behoves, saa meget 

mindre kan sælges eller udfores, da de fleste av almuen mere end 

den halve tid av aaret trænge til kjøbmanden og andre til at optage, 

hvad de til livets ophold behøve.» 

Efter dette har man dengang slet ikke dyrket hverken rug eller 

hvete i Gjerpen. Naar Monrad taler om «kjobmanden og andre», som 

Gjerpensbonden kjøpte byg og havre av, da har han antagelig ved 

disse «andre» særlig tænkt paa de danske jagteskippere, med hvem 

folk drev handel 1 under deres opseiling til Skien. 

Merkelig nok synes man dengang i denne henseende at være 

kommet længer i Hollen end i Gjerpen; ti Hollapresten skriver til dette 

spørsmaal: «Paa en del steder i Holden prestegjeld håves nogen 

braatte eller rønningsland, hvor lidet (d. e. litt) rug saaes. Paa egrene, 

foruden ganske lidt lin og hamp, saaes lidt byg, formedelst mangel av 

hævd og retskaffen dyrkning lidet hvede, noget halvhavre (d. e. 

blandkorn) og festen havre.» I ethvert fald var altsaa forholdet noget 

bedre end i Gjerpen. 

Paa samme spørsmaal 5 svarte presten i Solum hr. Andreas 

Baar: «Jorden, som med Guds velsignelse er frugtbar, er dog ikke 

saa frugtbar, at den kan give hver gaards eiere sin brodføde.» Han 

siger videre som Gjerpenspresten: «Ingen jord findes udyrket. Ingen 

heder findes i dette prestegjeld. I prestegjeldet vokser mestendels 

havre og lidet (d. e. litt) blandingskorn, ikke nok lil opsidderne selv, 

langt mindre at avhandle (d. e. sælge) til andre.» 

Til spørsmaal 6, som maa ha angaat havestellet, gir Monrad den 

sørgelige oplysning: «Træfrugter ere ingen av, som kan regnes, uden 

nogle nødder, som hist og her kan vokse, som dog ikke er av nogen 

betydenhed.» Altsaa endda slet ingen frugthaver, i hoiden kanske 

nogen «urtegaarde», men hverken epletrær, plomme-, pære- eller 

endog morel- og kirsebærtrær! Kan det være mulig? Ikke engang 

paa prestegaarden eller bygdens storgaarder, som Fossum, Mæla, 

Borgestad? Kanske han ikke medtar slike gaarder som noget ikke 

hithørende, men alene tænker paa de almindelige bondegaarder. 

Til dette spørsmaal 6 om træfrugterne svarte Hollenpresten om 

trent som Gjerpenpresten, men var dog ved dette spørsmaal, som


sedvanlig, litt meddelsommere. Hr. Stabel i Hollen siger: «Udi Hol 

den prestegjeld falder ingen træfrugter uden nogeii hasselnodder, som 

bortrives av børn og ungdom, førend kjærnerne bliver fuldmodne.» 

Forsaavidt synes dog forholdene ogsaa i denne henseende at ha været 

noget bedre i Hollen end i Gjerpen, som hr. Stabel foier til: «Item 

falde plomme- og kirsebærtræer hid og did samt vilde æbletræer.» 

Paa dette spørsmaal svarer presten i Solum, ligervis som Bam 

blepresten, slet intet; de har vel syntes, at disse spørsmaal var like 

saa urimelige til dem som spørsmaal 7, «om indvaanerne gjorde salt 

til egen eller andres fornødenhed.» 

Ad 13 om kreaturholdet bemerkes, at «det lidet smør og ost, som 

derav kan faaes, er dog altfor utilstrækkelig til egen fornødenhed og 

livsfode.» 

Enhver, som har beskjæftiget sig med gjennemgaaelsen av gamle 

skifter, vil paa den anden side ha lagt merke til, hvor langt større 

besætninger man holdt dengang end nu trods den større opdyrkning. 

Det har da vel været en elendig fodring, som har odelagt avkast 

ningen. 

Ad 18 om «indbyggernes egenskab og inclination» kan det ogsaa 

i denne forbindelse ha sin interesse at medta presternes svar. Monrad 

siger om Gjerpensogningerne, at «deres egenskab og inclination er 

til arbeide». Solumpresten siger væsentlig det samme om sine sogne 

barn; men Hollapresten siger i sit svar paa spørsmaalet med stor 

bitterhet: «Gud give, at jeg med sandhed kunde tillægge Holdens 

prestegjelds almue i almindelighed nogen god egenskab eller inclina 

tion; altfor mange desværre inclinerer for det, som intet duer. Dog,» 

føier han til, «findes her, Gud ske lov, ogsaa nogen hvede iblandt 

denne klinte.»

LITT OM EIENDOMSFORHOLDENE MED 

HENSYN TIL GAARDENE I GJERPEN 

OMKRING 1760 

Amtmand andet embedsaar, Fr. G. Adelers 1766, skatteprotokol, opbevares i museet som han paaindrettet Brække. i Jeg sit 

medtar et utdrag derav vedkommende Gjerpen. 

Gjemsø kloster eiet og svaret skat av følgende gaarder: Bole, 

Hoppestad nedre, 4 huder i Strømdal, 3 huder i Glenna, 2 huder i 

Baugerød, 2 huder i Aasterød, 5 huder i Hyni søndre, hele Hyni 

nordre og 3 huder i Nøklegaard. 

Skiens kirke eiet: 1 hud i Ekaasen, 1 hud i Høimyr og 1 hud i 

Fjeld. 

Skiens prestebol eiet: Enggrav med Skifjeld og Sukken. 

Skiens laugstol (d. e. lagmandsembedet): 6 huder i Stensaasen 

samt Haugen; sidstnævnte var forøvrig blit solgt fra i 1762. 

Fossum jernverk: hele Løberg, baade søndre, midtre og nordre, 

likesaa Øvrum, Sneltvedt, baade søndre og nordre, likesaa Bø sondre 

og nordre, Hoppestad øvre, 5 huder i midtre Venstøp, hvis bruker 

ved den tid var apoteker Wølner i Skien, nordre Rising, 1 tonde i 

nordre Sem, Kise, Aas nordre, Mo, 3 tønder i Otterholt, som for hadde 

tilhørt Solum kirke, Dyrkol, Stulen, 1 hud i vestre Haugerød samt 

Bø vestre og østre i Luksefjeld. 

Som specielt Løvenskioldsk familiegods er optat i skatteproto 

kollen: Fossum søndre, 3 og 6 huder, Fossum midtre («Midfossen») 

6 huder, Fossum sag. «Hyttens kvern» eiedes av Herman Lovenskiold, 

men bruktes av cancelliraad Løvenskiold. Det samme var tilfælde 

med Sanden (nu Sanni), hvorav «junker» Løvenskiold eiet 3 huder; 

men de bruktes av cancelliraaden, der forøvrig eiet Borgestad, 8 huder, 

1 hud i øvre Sølen (nu Søli) samt det øvrige av Sanden, der forovrig 

da laa øde.


Foged Schweders dødsbo eiet: 4 huder i nordre Frogner, 6 skind 

i Dybedal samt et bruk i Ballestad. 

Simon Schweder eiet 4 huder i søndre Brække. 

Prokurator Jens Schweder eiet 6 huder i nordre Foss og Fossum 

kveni. 

Wilhelm Schweder 3 huder i søndre Foss. 

Jakob Schweder 4 huder i Sem ovre og Sem midtre. Fru geheimeraadinde 

Adeler 2 huder i Kjolnes, som Maurits Schweder 

brukte for hende. 

Tolder Lange 5 skind i ostre Borge, søndre Rising og 1 hud i Sukken 

søndre. 

Oberst Brugman Menstad med Torbjørnsrød. 

Cancelliraad Schnell 1 hud i Kjølnes. 

Kammerraad Hansen 4 huder i nordre Brække. 

Abraham Nilsens enke 4 huder i søndre Falkum. 

Søren Christensen nordre Falkum. 

Forvalter Bredsdorf eiet 2 huder i søndre Venstøp; det samme 

gjorde prokurator Weyer. 

Kaptein Rasch 1 tønde i nordre Sem, Kaptein Rye 3 tønder. 

Justisraad Bentzen 6 huder i søndre Limi. 

Msr. Elias Winther 1 hud i Aarhus og rektor Winther 1 hud i 

nordre Mæla («Melum»). De 12 huder i nordre Mæla var utstykket 

mellem mange eiere. Saaledes hadde — foruten rektor Winther — 

Anders Gjertsen 6, Simen Zachariasen 2 huder ll l*2 skind, Iver Blehrs 

enke 1 hud 11/2 skind, Peter Gasman 1 hud. 

Sondre Mæla tilhørte i det hele og store Didrik v. Cappelen; men 

Peder Juel eiet 6 skind, likesaa Simon Jørgensen og Joakim Jørgensen 

1 hud. 

Lensmand Kristen Pedersen hadde skattefrihet av 3 huder i Lund. 

Fredrik Wesseltorft 4 tønder i søndre Frogner (prokurator Schwe 

der eiet nordre Frogner. Jørgensen, Zachariasen og Wesseltoft var 

vistnok nær samhørige, velstaaende Skiensfamilier). 

Iver Blehrs enke eiet ogsaa 1 hud 3 skind i Mustvet, foruten 

hvad hun eiet av nordre Mæla. Blehr har vel i sin tid bodd paa 

Mæla og hat sin eiendom paa Mustvet paa andre siden av Børsesjø 

til underbruk og til sommerbolig. 

Kristen Brun eiet Sørbø og søndre Stensaasen. 

Joakim Atzlew: Bukselodden. 

Bratsberg med Kolken, Eikunrød, nordre og søndre Follestad, i


alt 19 huder, var skattefrit som adelig sædegaard efter kammerkol 

legiets skrivelse av 30/3 1765. 

Nils Hansen Buer eiet skattefrit Mén posigaard. Ifølge kammer 

kollegiets skrivelse av 20/i2 1766 skulde opsidderne paa Ramsaasen for 

dette og følgende aar «nyde skattefrihed for overgangen ildsvaade». 

Litt før, ved kngl. resolution av iVn 1766, hadde Grunderød faat halv 

skattefrihet av 3 huders skyld «for skade ved fjeldskred og vandflom.» 

Det blev efter dette kun et mindretal av gaardene i Gjerpen, som 

eiedes og dreves av selveierbønder, ja, et ganske betydelig mindretal, 

saavidt jeg kan se. Merkelig er forresten, hvor mange byfolk det var, 

som søkte at skaffe sig gaard og jord i Gjerpen. Det har vel været 

baade til faste bosteder og til «avlsgaarde».

INGEBORG AKELEYE 

Ingeborg 

adel. Hendes 

Akeleye blev 

far, 

fodt 

tidligere 

13de mai 

kommandørkaptein 

1741 og var av gammel 

Jens Verner 

dansk 

Akeleye, var i 1756 blit overlods i det søndenfjeldske Norge og var 

bosat i Tønsberg. Det var en mand av tvilsomt moralsk værd. 

Herman Lovenskiold fra Fossum, hvis bedstefar Herman Leo 

poldus 6/n 1739 var blit ophøiet i adelsstanden under navnet Løven 

skiold, var født noget senere i samme aar, tø/ig 1739. Av rygtet 

kjendte han til frøken Akeleyes store skjønhet; men hende selv kjendte 

han ikke. Ja, han hadde endnu aldrig set hende, da han, mens han 

opholdt sig i Frankrike, tilskrev en ven, sorenskriver Friis, der bodde 

paa den store gaard Falkensten ved Horten, om han vilde være ham 

behjælpelig med at indlede en forbindelse med frøken Akeleye med 

egteskap som formaal. Den sværmende elsker var jo ikke kommen 

langt ut i aarene og livets erfaringer; men han var da altid en 23 aar. 

Friis efterkom hans anmodning. Familien Akeleye skulde om en tid 

reise til Kjøbenhavn og indskibe sig fra bryggen paa Horten. Denne 

leilighet skulde benyttes. Det var i 1762. Herman Løvenskiold kom 

hjem og indfandt sig paa Falkensten. Efter forutgaaende avtale med 

sorenskriver Friis som mellemmand blev de to presentert for hver 

andre paa Hortens brygge. Der paafulgte saa en længere forhandling 

med faderen; men enden blev, at familien skulde tænke nærmere 

over det og gi besked fra Kjøbenhavn. Svaret blev gunstig. Den 

forelskede yngling, som hadde fundet, at virkeligheten stemte med 

hans forestillinger, reiste snarest mulig ned til Kjøbenhavn, hvor han 

alt i januar det paafølgende aar blev forenet ved egteskapets baand 

med gjenstanden for sin kjærlighetsdrøm. Men han kom snart til paa 

en litet hyggelig maate at vaakne op av sin deilige drøm. Virkelig 

hetens kolde prosa viste sig. For hele den Akeleyeske familie, den

48 


skjønne unge dame iberegnet, hadde det ene bestemmende været, 

at frieren var meget formuende. Især var saa tilfældet med den 

tyranniske, griske svigerfar, som temmelig snart vilde ha haand i 

svigersønnens midler. Det begyndte med, at han forlangte, at Her 

man Løvenskiold skulde sælge Fossum og i det hele sine eiendomme 

i hjembygden og bosætte sig hos svigerforældrene i Tønsberg. I 

dette øiemed indkjøpte svigerfaren paa egen haand en gaard i Tøns 

berg til bolig for de nygifte. Dette blev dog formeget, likesom Løven 

skiold i det hele var ilde tilfreds med sin myndige og egoistiske sviger 

far, der da ogsaa paa sin kant blev yderlig misfornøiet og uttalte sig 

om svigersønnen med største bitterhet. «Monsieur Løvenskiold», sa 

han saaledes, «er en slet og ilde optugtet dreng.» Det værste var, at 

han med flid syntes at komme med slike nedsættende uttalelser i 

datterens nærværelse, likesom hans stadig ogsaa rev ned paa hans 

familie, hvor han kunde komme til. Det er ikke at undres paa, at 

omgangen mellem det unge par selv blev, som det sagdes, «koldsin 

dig», især da det ved nærmere bekjendtskap viste sig at være meget 

litet av aandelige berøringspunkter og gjensidig sympati mellem dem. 

Efter en større scene endte det med, at Herman Lovenskiold forlot 

Tønsberg og hus og hustru og reiste hjem til Fossum. 

Forholdet mellem de to egtefæller kunde vel endnu ha rettet sig, 

især hvis den unge kone hadde unddrat sig sin fars indflydelse og 

vogtet sig for andre indflydelser av en endnu farligere beskaffenhet. 

Hvorledes det var, saa var de to igjen flyttet sammen, idet hustruen 

var reist efter til Fossum; men til ulykke for dem begge kom Løven 

skiold noget senere til igjen at stifte nærmere bekjendtskap med en 

dansk adelsmand, der rigtignok var en helt anden type end over 

lodsen Akeleye og meget finere av herkomst. Det var grev Kristian 

Konrad Danneskiold, der endog var av kongelig oldenburgisk æt; 

han var nemlig en sønnesøn av statholder Ulrik Fredrik Gyldenløve. 

Gyldenløve hadde, som bekjendt, oprettet Larviks grevskap. Efter 

hans død i 1704 gik det over til sønnen Ferdinand Anton «Danne 

skiold-Laurvigen», og da han døde i 1754, først til hans ældste søn 

Fredrik Ludvig, og da han i 1762 var død uten avkom, tilfaldt 

grevskapet den yngre bror, ovennævnte Kristian Konrad Danneskiold. 

Han kom ved denne tid op fra Kjøbenhavn og tok ophold paa den 

gamle «Herregaard» fra Gyldenløves dage eller maaske alt da paa 

gaarden Gulle Rauan ved Larvik 1. Den høiadelige greve var en vak 

ker og elegant herre og lik sin bedstefar en stor dameven, forøvrig i 

1 Gulle Rauan ligger i Hedrum; se Lorens Bergs bok om Hedrum under 

•denne gaard.


det hele en fordærvet og samvittighetsløs person, der med rette 

hjemme i Danmark gik under navnet «den onde greve». Han var 41 

aar, kammerherre, storkors av Danebrog og indehaver av en høi stil 

ling i marinen. Hans hustru Dortea Sofie v. Holstein hadde været 

meget ældre end greven, og han hadde utelukkende egtet hende av 

hensyn til hendes store rigdom. Hun hadde nemlig været hofdame 

hos dronning Anne Sofie, som ved sin død hadde testamentert hende 

50 000 riksdaler. Nu var hans frue just død for en kortere tid siden, 

og saa meget større frihet hadde altsaa den kurtiserende fine hof 

mand. Bak ryggen paa den troskyldige, visnok litet kløgtige egte 

mand, der var betat av den nye husvens høie stand, indledet greven 

et kjærlighetsforhold til den unge, vakre frue. Bekjendtskapet hadde 

begyndt med et par formelle visiter fra begge sider, men fortsattes 

som venskap under hyppigere samvær og gjensidige besøk til Fossum 

og til Rauan. Fru Ingeborg hadde heller ikke været noget stø i mo 

ralen for, og det var ikke saa meget at undres paa, at den kjække, 

livlige greve snart tiltalte hende mer end hendes «kedelige» hus 

bond og fik hende længer avsted end tilbørlig, saa forholdet snart 

blev til aapenbar forargelse. 

Grevens løse moral og hans kvindejagt var velbekjendt nok i 

Kjøbenhavn; men muligvis paa forhaand übekjendt for Løvenskiold 

og hans frue, skjønt det er litet rimelig. Greven hadde netop utført 

en merit i den retning, som alverden talte om, og som just hadde 

været den nærmeste aarsak til, at han var kommen op til Norge. Har 

Lovenskiold kjendt noget til dette, saa var hans forhold likeoverfor 

den berygtede, farlige greve en endnu større daarskap end hans blinde 

og tankelose forelskelse i frøken Akeleye. Danneskiold hadde nemlig 

aaret for dette bekjendtskap mellem greven og familien paa Fossum 

kom istand, i 1765, bortført den skjønne, attenaarige skuespillerinde 

Mette Marie Rose og holdt hende indespærret i sit palæ i Kjøbenhavn. 

Hendes far klaget til kongen, og greven fik ordre til «ufortøvet, inden 

3 gange 24 timer», at begive sig til Norge, likesom han lagdes i en 

vældig. mulkt paa 10 000 riksdaler for sit forargelige forhold. Den 

unge skuespillerinde, der nok heller ikke var nogen uskyldig engel, 

forvistes fra Kjøbenhavn i 2 aar og fik ikke lov til igjen at komme 

tilbake til scenen. Grev Danneskiolds nye kjærlighetshistorie med 

Ingeborg Akeleye gav forøvrig anledning til den Kjøbenhavnske vits: 

«Siden greven ikke kunde plukke rosen, maatte han noie sig med 

akeleien.» 

Ingeborg Akeleyes egteskap med Herman Lovenskiold blev op 

4 — Gjerpen. 11.


lost; men det var allikevel ikke dette fruens utilladelige forhold til 

greven, som! egentlig forte til skilsmissen mellem egtefællerne; det var 

snarere fru Ingeborgs griske far, som vilde benytte sig herav for 

gjennem en separation muligvis allikevel at faa tak i en større del 

av svigersonnens penger. Han satte i det oiemed op en separations 

kontrakt, der gik ut paa, at hans datter skulde faa 16 000 riksdaler av 

sin mand og derhos den i Tønsberg indkjøpte gaard til sin bolig. Paa 

den maate vilde overlodsen igjen ha hende hos sig og dermed ogsaa 

antagelig ha haand over hendes midler. Den bedragne og medgjørlige 

egtemand lot sig virkelig ogsaa forelobig bevæge til at gaa med paa 

dette hoist urimelige forlangende, hvorefter hr. Akeleye reiste med 

datteren til Danmark. Løvenskiolds ven sorenskriver Friis fik dog 

modificert noget den opstillede pengesum, idet han som godtgjorelse 

for den übehagelige juridiske bistand, han ydet Akeleye, fik belopet 

nedsat til 13 000 riksdaler, uten at sorenskriveren selv vilde motta 

noget av det saaledes for Løvenskiold indsparte, da det fra hans 

side kun var en tjeneste, han ydet sin ulykkelige ven. Overenskom 

sten, der helt gjennem er ganske karakteristisk, begynder saaledes: 

«Efterat vi underskrevne, jeg Herman Løvenskiold, eier av Fos 

sum jernverk, og jeg Ingeborg Løvenskiold, født Akeleye, fra vores 

egteskabs begyndelse og nu næsten i trende aar har med taalmodig 

hed, men forgjæves ventet, haabet og av den Høieste tilbedt os, at 

hjerterne, dem vi paa begge (?) sider rent ud maa tilstaa ikke for, 

ved eller efter vores bryllupsakts fuldbyrdelse har været sammen 

knyttede med det kjærlighedsbaand og den overensstemmelse, der 

kunde gjøre vores egteskab lykkeligt for os selv og fornoieligt for vore 

venner,» — — saa, saa. 

Egteskapet blev opløst 3i/3 1766, og Løvenskiold forpligtet sig til 

at overlate sin fraskilte hustru den i Tønsberg indkjøpte gaard samt 

at betale hende 1 000 riksdaler aarlig i 13 aar. Den samvittighetslose 

og egoistiske far vilde nu disponere datterens midler og truet hende 

endog med uhug», som hun skrev til sorenskriver Friis, hvis hun ikke 

heri føiet ham. Hun forlot da Tønsberg og tok sin tilflugt til .soren 

skriverens hjem, efterat hendes mor, der ikke i dette stykke holdt 

med sin mand, flere ganger hadde været ængstelig for, at hun i sin 

fortvilede stilling skulde berøve sig livet. I en erklæring herom siger 

sorenskriver Friis bl. a. følgende, efter at ha git en fremstil 

ling av forholdet: «Saaledes er denne ulykkelige frue bleven gift, og 

da hendes fader ikke reusserede udi (d. e. da det ikke lykkedes hen 

des far) at faa hendes mand med sine midler under sin direktion, er


hun, for at skille manden av med denne kapital, bleven skilt fra sin 

mand, siden av sin fader haardelig begeignet.» 

Ved kammerherre Sperlings hjælp — en person av samme kaliber 

som greven selv — blev grev Danneskiold av den alt halvt sindssyke 

kong Kristian den syvende igjen kaldt tilbake til Danmark i 1766 og 

utnævnt til admiral; men da han i denne stilling viste stor uduelighet 

og tillike ellers faldt i den ustadige og vilkaarlige konges unaade, blev 

han paa Struensees foranstaltning i 1770 avsat og i alle fald forbudt 

at vise sig ved hoffet. Fru Ingeborg, som hadde reist efter ham til 

Danmark, fulgte ham ogsaa i det følgende aar tilbake til Norge og 

levde med ham i løs forargelig forbindelse, til greven døde i 17831. 

Greven hadde git hende løfte om at gifte sig med hende, men vred 

sig altid fra det. I 1777 testamenterte han hende dog nye 13 000 riks 

daler, da hun ikke fik flere penger fra sin mand. De skulde utbetales 

av hans bo, og efter en haard proces med arvingerne fik hun dem 

ogsaa utbetalt i 1787. Hendes far var da alt død for flere aar siden, 

i 1772, og hadde i det hele med hensyn til hende ikke utrettet andet 

end at gjøre sin datter baade brødefuld og til en begyndelse i alle 

fald ogsaa meget ulykkelig. Fru Ingeborg gik imidlertid videre paa 

kjærlighetens stier og hadde vistnok alt før grevens død fundet en 

nY gjenstand for sin kjærlighet. Det var en svensk mand, Karl von 

Manderfeldt, der ogsaa var en tvilsom person, som titulerte sig dels 

«landraad», dels «legationssekretær». Hans oprindelige navn var Karl 

Ingman, og han hadde av forskjellige grunde, specielt paa grund av 

nogle mislige pengeaffærer, maattet forlate Sverige. Han hadde imid 

lertid faat lov til at anta det finere navn «von Manderfeldt», blev der 

efter kjendt med greven, og da han var en meget behagelig selskaps 

mand, blev han snart omtrent uundværlig for ham, saa han ansatte 

ham med titel av «intendant» som opsynsmand over sine eien 

domme og med 1 000 riksdalers aarlig lon. Endnu samme aar, som 

greven døde, Vn 1783 giftet fru Ingeborg sig med von Manderfeldt. 

Hun var da 42 aar, han bare 36. De flyttet først husene paa «Rolig 

hed» ned til bygrænsen, hvor de sattes op igjen og kaldtes «Karlsro». 

Det blev dog hverken Karis- eller Ingeborgsro; ti parret flyttet om 

1 Lorens Berg meddeler i boken om Hedrum. al fru Ingeborg i 1770 kjøpte 

gaarden Gulle Rauan av løitnant Dannenfeldt for 2333 riksdaler. Alt før hadde 

hun kjøpt en del av «Smør Rauan» og i 1772 kjøpte hun resten av sidslnævnte 

gaard og gav tilsammen 930 rdl. for den. Endelig kjøpte hun i 1780 den nærlig 

gende gaard Aasildrø for 820 riksdaler. 1771 blev der sat op nye huser paa Gulle 

Rauan. Den fik samtidig det hyggelige navn «Rolighed», og her døde greven !) /4 

1783, 60 aar gammel.


en stund ind til Kristiania, hvor de leiet general Mangelsens tidligere 

gaard («Mangelsgaarden») og førte der «et stort hus», l 

Efterat fru Ingeborg hadde vundet sin proces i 1787, flyttet de 

saa ned! til Kjøbenhavn, hvor de fandt og ikke fandt et nyt «Karlsro» 

ved Taarbæk. Ogsaa her levet de en tid et selskabelig liv; men nu 

gik det stadig nedfor med dem. Da fru Ingeborg døde i 1804, 63 aar 

gammel, var det noksaa smaat for hende, og von Manderfeldt vendte 

tilbake til Sverige, hvor han døde i Venersborg i 1813, 66 aar gammel. 

Saavel i Danmark som i Sverige hadde han skaffet sig nogen ind 

tægter ved som politisk agitator at virke for en forening av de skandi 

naviske riker, med understøttelse en tid fra det svenske hof og en 

tid fra det danske. 

Herman Lovenskiold giftet sig senere igjen, men holdt sig nu, 

klok av skade, paa kjendt grund, idet han egtet Inger Marie Deich 

man, en datter av oberst Vilhelm Deichman i Solum. I 1793 solgte 

han Fossum til sin yngre bror Severin og levet nu ogsaa selv sine 

sidste aar i Solum, nemlig paa Faret utenfor Skien, hvor det nuvæ 

rende amtssindssykeasyl er bygget. Her døde han i 1799, 60 aar gam 

mel, efter endnu en gang til at ha provet egteskapets lykke, nemlig 

efter sin kones død, med søsteren 2. 

1 General Johan Mangelsen døde i 1769: men nu er den store gaard. som 

endnu staar, blit mere svarende til sit almindelige navn. end den dengang var. 

2 Mere om Herman Løvenskiold senere under Fossum gaard. Om Ingeborg 

Akeleye og von Manderfeldt se mer hos Ludvig Daae. «Det gamle Kristiania», men 

særlig i et par avhandlinger i Dansk personalhistorisk tidsskrift, 4de række 3die 

bind og 6te række 2det bind. Derfra er meget av ovenstaaende hentet.

ET OPLØP AV GJERPENSOGNINGERNE 

Gjerpensogningerne som boktrykker Aslaksen er vistnoksa: 

som«Jeg regel blirmeget som fredelige en love, naar folk; man men 

vil ta den fattige brodbit fra mig,» saaledes gik det ogsaa engang i 

aaret 1796 med nogen fra Uthaugen og fra Osebakken, som dengang 

endnu horte til Gjerpen. 

Ifolge en kngl. forordning av 30te juli 1768 skulde danske korn 

fartoier under sin opseiling til Skien sælge til «strandsiddere» langs 

fjorden og elven, som maatte ønske at faa kjøpe sig noget korn. En 

dansk skipper vilde en dag ikke etterkomme denne forordning, men 

seilte videre, døv for alle tilrop og bønner. Da man trodde, at han 

opforte sig saaledes mot Hans Majestæts lov efter paavirkning av 

visse kornhandlere oppe i Skien, satte det ondt blod og gav anledning 

til nogen optøier, som hittil hadde været ganske enestaaende paa disse 

kanter. De kjøbmænd i Skien, som man særlig hadde mistænkt, var 

Peder Flood 1 og Ole Coudrio samt Albert og Hans Blom. 

Foruten de egentlige strandsittere var der ogsaa nogen fra østre 

og vestre Porsgrund samt en storre del bønder fra Uthaugen; men 

bevægelsen utgik fra Osebakken, hvor der dengang bodde mange 

fattige smaafolk, arbeidere, haandverkere og sjømænd. 

St. Hansdag 1796 kom Uthaugingerne i flok og følge, med skraal 

og skrik, op til Skien, hvor de trængte ind i husene til forskjellige 

og holdt en svær sjau. Beboerne, særlig de kvindelige, søkte i sin 

dødelige angst at stagge dem, saa godt de kunde, med mat og drikke 

og anden traktering. Politimesteren i Skien dengang, Bentzen, prø 

vet ogsaa at dæmpe spektaklet med gode ord, uten at det lykkedes 

for ham. Dog maa man si, at tumultuanterne ikke gjorde sig skyldige 

i nogen farligere utskeielser med vold og drap og ildspaasættelse eller 

1 Efter ham skal «Petersborg» paa Venstøp ha sit navn.

54 


slikt; men fænomenet var nyt, hjælpeløsheten stor, og «raske helte» 

synes der ikke at ha været videre av blandt borgerne. 

Saa ganske lempelig for dog urostifterne ikke. De tok saaledes 

den av kjøbmændene, som de hadde mest imot, kjøbmand Peder Flood, 

ut av hans gode seng om natten, førte ham i bare skjorten ned til 

hans sjøbod, som de nødte ham til at lukke op for dem, hvorefter de 

frit forsynte sig av hans store kornbinger. Det var just da, paa for 

sommeren, en slem mangel paa korn, ja en ren dyrtid, og Flood 

sagdes, som de nu ogsaa fik syn for sagn om, at ha et stort opiag 

av korn paa sin sjøbod; men han vilde ikke sælge uten til over 

drevne priser. Hvorledes det nu i virkeligheten forholdt sig med 

dette, saa maa Peder Flood ha været en mand, som ikke tapte hodet 

i den almindelige forfjamselse; ti før han maalte følge med hopen 

ned til sjøboden, hadde han, om han end ikke fik lov til at trække 

paa sig bukserne forst, dog faat leilighet til at paalægge tjeneste 

gutten, at han skulde sadle «Brunen» og ride avsted saa fort, som 

han kunde, til major Staffeldt i Larvik og melde stillingen i Skien. 

Gutten gjorde saa, og Staffeldt sendte straks en avdeling kavalleri 

opover til Skien. Allerede den næste midnat kom den ridende ned 

Bratsbergkleven, og folk horte, hvorledes hestehovene klapret mot 

brolægningen i gaten. De forstod, at undsætningen nu kom. 

I spidsen for urostifterne, som endnu tumlet sig i byen, stod en 

garver fra Osebakken, som het Tor Andersen. Tor og de værste av 

de andre opviglere blev grepet og sat i arresten; de andre tok hurtigst 

tilbens hjemover. 

Amtmand Petersen, som bodde paa Mén paa Uthaugen, synes 

ogsaa at ha faat en ordentlig skræk i livet, da han saa oprørsflokke ne 

dra forbi. Alt samme dag sendte han ekspresser til fogderne baade i 

øvre og i nedre Telemarken, til Cloumann paa Moen i Kviteseid og 

til Thornsohn paa Søve i Hollen, med indstændig paalæg om, at de 

maatte soke at forhindre «en indvandring» av telemarkinger til 

Skien i anledning av opløpet. Amtmanden hadde vel hørt baade om, 

hvorledes de i Halvard Graatops dage hadde «lopet med Graatoppen» 

og bl. a. gjort «übodelig skade» helt bort .til Brunla, og hvorledes 

de i Karl den 12tes tid skamslog fogden Krag paa Mæla, fordi han 

ikke turde «føre dem mot svensken». Det var i alle fald bare nogen 

faa aar siden Kristian Lofthus's dage borte i Nedenes med farlige 

uroligheter, hvori ogsaa telemarkinger helt fra Tinn og Vinje hadde 

været med. Men denne gang var vistnok amtmandens frygt og tje


nesteiver unødig, likeledes de svære sikkerhetsforanstaltninger, som 

styrelsen tok, vel nærmest ogsaa paa amtmandens foranledning. 

Foruten de kavallerister, som var komne natten efter St. Hansdag, 

kom der først i juli 50 mand artilleri med 4 kanoner, 80 husarer og 

250 jægere, alt under kommando av major Staffeldt. Det maa ha 

været en stor avveksling i det ensformige liv i Skien. De menige sol 

dater, jægere o. s. v. blev en stor glæde for byens piker og ligervis 

officererne for byens fine fruer og jomfruer. Byens borgere og em 

bedsmænd gjorde hyppige selskaper for de fremmede ordensover 

holdere. 

Størsteparten av militæret reiste igjen i november. Dog blev en 

del tilbake, til der i juni 1797 endelig faldt dom i den ganske vid 

løftige sak. De sidste soldater førte da med sig Tor garver, der ogsaa 

var blit domt for andre forbrydelser, han hadde gjort sig skyldig i, 

saaledes for noget naskeri paa bryggen i Porsgrund. Ganeren kom 

nok aldrig hjem igjen, hvad de nu har gjort med ham. Prokurator 

Gasman paa Foss forte saken som aktor paa det offentliges vegne. 

Blandt de officerer, som dengang opholdt sig i Skien, blev navnlig 

tre siden meget bekjendte mænd. Først chefen major Bernhard Ditlef 

Staffeldt. Han var fodt i svensk Pommern 1753, blev alt forældreløs, 

da han var 2 aar gammel, og sendtes til nogle slegtninger i Kjøben 

havn. Da han var 14 aar gammel, var han saa heldig at bli page 

hos enkedronning Sofie Magdalene, Kristian den sjettes enke. Ved 

hendes hjælp blev han utdannet til officer og fik i 1787 ansættelse i 

Norge, hvor han i 1789 avanccrte til chef for det norske jægerkorps. 

I 1808 slog han svenskerne under oberst Gahn i træfningen ved Tran 

gen og blev derefter generalmajor. I 1814 førte han en brigade paa 

4 000 mand, skulde bl. a. dække overgangen over Glommen, men var 

da uheldig. Han blev i denne anledning mistænkt for forræderi og 

sat under krigsretstiltale efter foreningen med Sverige 23de juni 1815. 

Krigsretten frikjendte ham vistnok; men hoiesteret dømte ham med 

7 mot 6 stemmer til doden i 1816. Ved kngl. resolution av 3die februar 

1817 blev dødsstraffen forandret til fæstningsstraf og ved ny kngl. 

resolution fik han lov til, med bibehold at charge og gage, at ta 

bolig paa den i forrige stykke (om Ingeborg Akeleye) omtalte gaard 

«Roligheten» ved Larvik. Ikke mange maaneder, efter at han var 

kommen dit, døde han i begyndelsen av 1818, den 10de januar, 64 

aar gammel. Efterslegten er kommen til forstaaelse av, at der ved 

hin domfældelse blev gjort ham en stor uret, om den end formildedes 

v


ved kongens naade. Karl Johan har vel kjendt til, at skylden egent 

lig laa hos Kristian Fredrik i. 

En anden, senere kjendt officer, som ogsaa dengang var med til 

Skien, var Arenfeldt. I 1814 var ogsaa han avanceret til general og 

førte en brigade paa 5 000 mand. Han kjæmpet ved Glommens nedre 

løp, men kunde ikke opholde svenskernes fremrykning. Da Karl 

Johan i november 1814 utnævnte ham til kommandør av sverd 

ordenen, maa han allikevel ha set i ham en dygtig officer. Arenfeldt 

døde som generalløitnant i Kristianssand 10de juni 1833, 85 aar 

gammel. 

Men den, som nutiden kjender bedst av hine officerer, er dog 

vistnok Samuel Andreas Krebs, som dengang var kaptein. Det er 

seierherren fra Lier og Matrand i 1814, forresten en dansk mand som 

begge de andre. Krebs blev oberst, men døde alt et par maaneder 

efter Staffeldt, den 20de mars 1818, 52 aar gammel. Han hviler paa 

Krist kirkegaard i Kristiania, hvor hans grav i de senere aar er blit 

lagt krans paa hver 17de mai. 

1 Den danske krigshistoriker Sørensen sier saaledes om ham, at «Staffeldt 

var en ærens mand. der var mistænkt av sin samtid, men hædredes av efterslegten, 

et lyst hoved, et skarpt blik, megen dygtighed og energi.» 

Staffeldt forpagtet Roligheten eller egentlig Gulle Rauan. og hans enke vedblev 

at bo der endnu en tid efter hans død. Gaarden ligger paa østsiden av 

Laagen, søndenfor Hedrum prestegaard.

FAMILIEN MØLLER PAA AAKRE 

Stamfaren Møller. Han for denne var son i sin av lid Nils meget Møller, ansete der familie var var proprietær dr. med. Hans eller 

selveierbonde i Stoustrup ved Fredericia. En yngre son var den be 

kjendte biskop over Lolland og Falster dr. Rasmus Møller, mest be 

kjendt som bibeloversætter og vel endnu mer som oversætter av 

latinske klassikere, Livius og Sallust, født 1763, død 1842 i sit 80de aar. 

Rasmus Moller var far til dlgteren og klassikeren Paul Martin Møller, 

en tid professor ved Kristiania universitet, og stedfar til digteren 

Kristian Winther. Nils Mollers far, bedstefar til Hans og Rasmus Mol 

ler, hadde været virkelig moller etsteds oppe i Jylland. Senere blev 

navnet, som saa ofte, familienavn. 

Hans Moller hadde gaat foran og brutt den akademiske bant 

for slegten, idet han, der var født 20de 

november 1736, altsaa var hele 27 aar 

ældre end broren, blev student i 1758, 

22 aar gammel 1. Senere tok han en 

god medicinsk eksamen og konkurrerte 

med Struensee om stillingen som liv 

læge hos dronning Karoline Matilde. 

Han var efter sigende nærved at faa 

pladsen, og hvad hadde ikke været und 

gaat i Danmarks historie, om han hadde 

faat den! Da dette forsøk var mislyk 

kets, forlot Hans Moller Danmark og 

reiste til Norge, hvor han i 1769 ned 

satte sig som praktiserende læge i Skien. 

Han glemte dog ikke for sin praksis at 

1 Naar aarstallet 1736 vendes om fra 36 

til 63, faar man den yngre brors fødselsaar. Dr. Hans Møller.

58 


øke sine kundskaper, og i 1771 reiste han igjen ned til Kjøbenhavn 

og tok den medicinske doktorgrad. Efter tilbakekomsten til Skien 

blev han i 1773 utnævnt til «landphysicus» i Bratsberg amt. Der var 

nemlig ved reskript av 6/2 1773 blit oprettet et «landphysicat for 

Skiens by og forstæder samt Bratsberg amt» med 300 riksdaler i 

aarlig gage. Denne gage tilveiebragtes paa den maate, at vedkom 

mende byer utredet vel en tredjedel eller 106 riksdaler, amtets em 

bedsmænd, «de geistlige og verdslige betientere», den anden tredje 

del eller nøiagtig 102 riksdaler. Amtets bønder skulde saa utrede 

den sidste tredjedel. Denne utlignedes paa matrikulskylden med 2 

skilling paa hvert skippund tunge eller hud, hvorved der fremkom 

et noget større belop, nemlig 117 riksdaler 2 mark 12 skilling. Det 

saaledes fremkomne aarlige overskud skulde oplægges. Ved nyt re 

skript av 24/8 1774 bestemtes, at der skulde oprettes et amtssykehus, 

og da dette var færdig i 1776, blev dr. Møller ansat til at ha opsyn 

med det og bestyre det. Sykehuset laa paa Osebakken i nærheten av 

dr. Møllers bolig og blev først i 1830 flyttet op til Faret. 

Generalmajor Valentin Hvitfeldt paa Elinegaard i Onsø preste 

gjeld maatte opgi sit bo, og 25de mars 1778 kom det gamle herresæle 

under auktionshammeren. Dr. Møller kjøpte det for 18 000 riksdaler 

og flyttet dit; men efter 10 aars forløp solgte han det igjen i. Alle 

rede før han solgte Elinegaard, var Møller vendt tilbake til Gjerpen, 

hvor han i 1786 kjøpte Aakre og opførte den endnu staaende her 

skapelige hovedbygning. Senere bebygget han ogsaa det fra Aakre 

utskilte vakre «Ekeli», like nedenfor. Han levet da resten av sit liv 

paa Aakre, hvor han døde 19de februar 1796, i sit 60de aar. 

Den senere slotsprest paa Akershus og biskop i Bergen Klaus 

Pavels hadde som residerende kapellan i Eidanger adskillig omgang 

med dr. Møller og karakteriserer ham i sine dagbøker som «en for 

standig og ædel mand», i hvis selskap han «nød ikke faa behagelige 

timer.» 

Dr. Møller blev ved med sine studier og læste med særlig interesse 

filosofi. Han var medlem baade av det topografiske selskap og av 

videnskapernes selskap i Trondhjem. I aaret før sin død, 1795, utgav 

han en brochure med titlen: «Forsøg til en plan til et universitet i 

Norge.» Det mest karakteristiske ved hans forslag var, at han vilde 

ha universitetet lagt til Tønsberg og Tønsberg kirke indredet til aka 

demi ved paa dens ombygning at koste et par tusen riksdaler! Han 

vilde ogsaa sælge det ret betydelige gods, der laa til den gamle kirke, 

1 Se en artikel om Elinegaard av Wladimir Moe i «Aftenposten», mars 1916.


og anvende resterne til universitetets drift. Det var vei de smaa tyske 

universitetsbyer og fordelene ved dem, som herved ledet hans tanke. 

Dr. Møller var gift med en norsk dame, Hedevig Eleonore Rasch.. 

datter av rektor Jakob Rasch (f. 1669, d. 1737) og Anna Deichman, 

datter av biskop Deichman. Hun var fodt samme aar som han, 1736, 

men overlevet ham i over 20 aar, idet hun først døde i 1817, 81 aar 

gammel. En malmplate med en lang inskription dækker hans grav 

paa Gjerpen kirkegaard. 

Av hans born vil jeg først nævne datteren Mariane, født i 1774. 

Hun blev, vel 19 aar gammel, 7/i 1794 gift med Nils Aall, der var 25 

aar ældre end hende (født 1769); men hun døde alt 2 aar efter, i 1796, 

samme aar som faren. 

Av hans sønner er Jakob Nikolai mest bekjendt. Han blev fodt 

i3/2 1777 og allerede student 1791, i sit lode aar, samt juridisk kan 

didat i 1795, 18 aar gammel! Efler et par aars forløp reiste han 

efter sin fars dod til Berlin for at studere mineralogi og geologi; men 

blev her nærmere kjendt med og kom i venskapsforhold til Henrik 

Steffens, som vakte hans interesse for filosofien og bragte ham i 

forbindelse med den beromte filosof Schelling. Gjennem Schelling 

kom han videre i forbindelse med «de tyske romantikere», og særlig 

under paavirkning av én av dem, F. L. Stolberg, droges han mot 

katolicismen, hvortil mange av romantikerne heldet, og Møller gik 

som Stolberg likefrem over til katolicismen i Hamburg 1804. Hertil 

bidrog vel ogsaa hans kjærlighet til digteren Ludvig Tiecks sviger 

inde, med hvem han samme aar blev gift og saaledes svoger til denne 

berømte digter. Som katolik forandret han sit navn Nikolai til det 

mere gammeldagse Nikolaus. Pavels, der kjendte ham i hans 

første ungdom, taler om ham som «en saare tækkelig og vakker ung 

mand, med vivacité (livfuldhet) og selskabstalent». 

Som konvertit vendte han ikke mere hjem, hverken til Danmark 

eller Norge, men gav sig av med forskjellige bestillinger i Tyskland, 

hvorav enkelte synes at maatte være noksaa fjerntliggende for ham. 

Saaledes var han en tid forpagter av en bondegaard og senere besty 

rer av et klostergods ved Wiirtzburg, indtil han i 1812 blev lærer ved 

et gymnasium i Wiirtemberg, hvor den senere saa bekjendte filosof 

Hegel dengang var bestyrer; men heller ikke her blev han længe. Han 

førte i denne tid et næsten at kalde omflakkerliv med kortere ophold 

i Dresden, Prag, Wien og Bonn, indtil han endelig blev bestyrer av 

en katolsk opdragelsesanstalt i Diisseldorf. Da hans søn Johannes i 

1834 var blit historisk professor i Løwen, begav han sig ogsaa dit,


hvor han i 1835 blev utnævnt til professor i filosofi «honoris causa». 

I Løwen blev han saa til sin død den 30te november 1862; da var 

han 85 aar gammel. Et av hans mest kjendte skrifter er hans «Speculative 

Darstellung des Christenthums», der utkom i 1819. 

Hans ovennævnte søn Johannes (Hans het bedstefaren) Møller 

blev født i Miinster i Westfalen i 1806 og professor i historie ved universitetet 

i Løwen alt i meget tidlig alder, i 1834. Han døde samme 

aar som sin far, ikke fuldt 14 dage efter, den Ilte december 1862, kun 

56 aar gammel. En anden av Nikolai Møllers sønner, Bartolomæus, 

blev sjøofficer i engelsk tjeneste og førte et eventyrlig liv. 

Vi vender os nu til den av dr. Hans Møllers sønner, som vi kjen 

der bedst til, fordi han forblev hjemme paa sin fars gaard Aakre. Han 

het Hans Eleonardus Møller og var opkaldt efter begge sine forældre. 

Han var født under deres ophold paa Elinegaard i 1780 og var altsaa 

ved sin fars død ikke mer end 16 aar. Den tre aar ældre bror Nikolai 

gik andre veier, der bar langt bort fra hjemmet, og Hans Eleonardus, 

som i sin tid vistnok skulde ha gaarden, maatte endnu overlate sty 

ret til sin mor i de nærmeste aar fremover. Ved siden av sit gaards 

bruk drev Hans Eleonardus ogsaa skibsrederi og trælasthandel nede 

i Porsgrund. Han var en mand med mange interesser og virksom for 

sin bygds fremgang, som man senere efterhaand i bygdens historie 

vil bli nærmere kjendt med. Han blev som sin bror en meget gammel 

mand og døde 8/4 1860, 80 aar gammel. Han var da flyttet ned til 

Ekeli i. 

Hans Eleonardus Møller var gift med Inger Aall, en datter av 

Nikolai Benjamin Aall paa Bjørntvet. Hun var 6 aar ældre end sin 

mand og var blit opdrat hos onklen Jakob Aall paa Borgestad. Hadde 

hun ikke været tro mot det løfte, som bandt hende i det skjulte, var 

vistnok Danmark blit hendes hjem, og de kredse, hvori hun hadde 

kommet til at bevæge sig, det høiere aandslivs kredse dernede, like 

som hendes fremtidige, foran omtalte svogers var i Tyskland. 

Under et ophold i Kjøbenhavn blev Inger Aall kjendt med flere 

i den literære verden alt da eller først senere berømte mænd, saaledes 

Baggesen, Øhlenschlåger, Henrik Steffens, Knud Lyhne Rahbek, den 

senere biskop over Sjælland Jakob Peter Mynster og hans bror, den 

fremragende læge Ole Hieronymus Mynster og fl. Da hun var en 

livlig, kjæk og vakker dame, musikalsk begavet og i det hele meget 

indtagende, vandt hun alles hjerter. Navnlig blev Ole Mynster saa 

indtat i hende, at han fridde til hende, men fik til sin store hjerte- 

1 I Krog Steffens's bok «Slegten Aall», findes der billede av ham s. 166.


sorg rede paa, at hun alt hemmelig var forlovet hjemme. Biskop 

Mynster omtaler hende i sine «Erindringer», hvor han skriver: 

- en norsk pige, allerede ikke mere i hendes første ungdom, 

men derfor desto mere modnet, et ædelt, fortræffeligt væsen. Hun 

horte til dem, om hvem man ikke ret ved, hvor megen elskværdighed 

de besidder, før man staar fast. Man maa imidlertid ikke tro, at jeg 

selv «stod fast». Jeg ved ikke, hvad der kunde være skeet, dersom 

jeg havde lært hende at kjende for min broder; men jeg var paa 

landet, kom først nogen tid efter til Kjøbenhavn, og da var min 

broder allerede fængslet til hende med sin dybe naturs hele kjær 

lighed. Derved blev hun mig hellig; jeg kunde vel med den ful 

deste interesse erkjende hendes aands og hjertes fortrin, endog den 

gratie, der svævede om hende, hvad enten hun i fortrolig samtale 

lænede sig med armene paa bordet, eller hun sang til sin guitarre, 

eller hendes ranke figur hævede sig fra hesten, som hun styrede 

med al sikkerhed; men min beundring var uegennyttig. Uheldigvis 

var hun, som vi siden erfarede, forlovet i Norge; men forlovelsen 

holdtes, jeg ved ikke av hvilken grund, hemmelig. Denne bevidsthed, 

at hun dog ikke kunde blive nogen andens, gav hende maaske en 

frihed i omgang, som vel ingenlunde overskred grænserne, men hvil 

ken min broder, haabende, som han var, udtydede til sin fordel. 

Efter nogle lykkelige maaneder forsogte han det avgjorende skridt, men 

fik et avslag o. s. v.» Blandt hendes venner var ogsaa Norges senere 

statholder grev Herman Wedel, som dengang hadde offentlig ansæt 

telse i Kjøbenhavn og den 15de mars 1800 ved hendes hjemreise til 

Norge skrev følgende vers i hendes «stambog», der gjør hans fædre 

landskjærlighet likesaa stor ære som hende: 

Hvor brat de øieblikke svandt! 

Vi tabte dem, — dog kun vort øie taber; 

ti held os! Jordens sønner fandt, 

at godes minde nøie skaber. 

Reis, ædle pige! hen til fædres land. 

hvor frænders favn og venners fryd Dem møder! 

Før tre gang' vendes timeglassets bund, 

skal hine glæder Danmarks savn forsøde, 

og De skal atter henrykt skue 

det stolte, underligen skjønne Nord, 

hvor ædle fryde sig og fiender grue: 

den plet, der er mig kjærest paa vor jord. 

Didhen staar al min hu. Jeg venter, 

naar først er endt min prøvetid 

og nornen mig til Norge henter,

62 UJfcKFUJN 

at ofre for mit land hver daad, hver id. 

Hils, gode! Hils de mosbeklædte fjelde, 

som landets skjalde heldigen besang! 

Hils, ædle! det fribaarne folk, hvis vælde 

end ingen grum despot betvang. 

Naar skjæbnens vink tillader mig at gavne, 

jeg sverger, glad at ile hen 

og freidigen hver ædel Norsk at favne 

og være sandheds, retfærds, dydens ven. 

Dem, som naturen skjænked ømhed, snille 

og negted ikke ømhed, ædelt sind, 

Dem ønsker jeg at stundom ville 

erindre mig og silde sove ind. 

I sin kjerne hvilket vakkert digt trods den os litet tiltalende dragt, 

som det bærer, vævet av tidens poetiske bombast! Og hvilket indblik 

i den store statsmands hjerte! 

Wedel ønsket hende, at hun maatte «silde sove ind». Inger Møi 

ler, født Aall, sov ogsaa silde ind, idet hun først døde, 82 aar gam 

mel, i 1856, 4 aar før sin egtemand. 

Deres søn, der likeledes bar navnet Hans Eleonardus, skjønt han 

til forskjel fra faren sedvanlig kun betegner sig som Hans Møller, var 

født paa Aakre 8/n 1804. Han drev ved siden av sit gaardsbruk skibs 

rederi som faren, var med at stifte selskapet «Det norske Lloyd», som 

hvis direktør han stod til sin død. Likeledes var han med at stifte 

«Det norske veritas», i hvis repræsentantskap han var formand. I 

1841 var han sammen med sin far med at stifte «Gjerpen sogn og 

omegns maadeholdsforening» og var et interessert medlem av for 

eningen. Han var ogsaa med ved oprettelsen av en langt varigere 

og betydningsfuldere institution i Gjerpen, nemlig Gjerpens spare 

bank. Ogsaa i politiken tok han en betydningsfuld del, idet han var 

stortingsmand for Bratsberg i 1845, 1848, 1851 samt 1857—1858. Han 

døde av slag 12/9 1867, ikke fuldt 63 aar gammel 1. 

Som sin far var Hans Eleonardus Møller junior gift med et medlem 

av familien Aall, nemlig Amborg Laura Aall, en datter av Eidsvolds 

manden Jakob Aall paa Nes verk, altsaa med sin kusine. Hun var 

ogsaa litt ældre end sin mand, idet hun var født i 1803. Hun blev 

ogsaa meget gammel og døde først 22 aar efter sin mand, 86 aar 

gammel, den 3die oktober 1889. Hun døde, som sin mand, av apo 

plexi. Jeg hitsætter av en nekrolog over hende i «Fremskridt»: «En 

lige meget fra aandens som fra hjertets side rigt udrustet gammel 

1 Billede av ham findes i Krog Steffens «Slegten Aall», s. 416


dame, enkefru Laura Moller, er igaar kl. 9 gaaet ind til den evige hvile, 

ca. 86 aar gammel. Som datter av historieskriveren og statsmanden 

Jakob Aall paa Næs og gift med den alsidig dannede og fremragende 

søassurancedirektor, i 1867 avdøde H. E. Møller, har hun i sin lange 

levetid oplevet meget og bevaret, hvad hendes klare forstand og ud 

merkede hukommelse havde let for at modtage, med trofast sikker 

hed i sit minde. Det var derfor særdeles interessant for den nu 

levende slegt, naar den gamle fortalte om fortidens begivenheder; ti 

om end hendes legeme i de sidste aar var skrøbeligt, var hendes aand 

klar til det sidste. Hendes personlige elskværdighed var stor, og en 

trofastere veninde kunde man aldrig finde. Sin høieste lykke fandt 

hun i stilhed og ro paa sit kjære Aakre, og fra Aakre spredte hun 

velsignelse ud til slegt, venner og undergivne.» i 

Endnu er her at nævne H. E. Moller juniors søster Mariane Møl 

ler, fodt i 1812 og n/e 1838 gift med fætteren amtmand Aall. De bodde 

paa Ekeli, hvor hendes bedsteforældre hadde levet sine sidste aar. 

Efterat amtmanden hadde tat avsked, flyttet de til Kristiania, hvor 

hun døde i 1897, 85 aar gammel 2. Amtmanden var død 3 aar i for 

veien, 88 aar gammel. Deres egteskap var barnløst, og de gav ved 

testamente sin formue til forskjellige, som hadde staat dem nær. 

Blandt dem ,som de saaledes regnet for at ha staat dem nær og i 

fremtiden ogsaa skulde nyde godt av dem, var ogsaa trængende i 

omegnen av Ekeli, d. e. i ytre Gjerpen og Porsgrund. Det legat, som 

i dette øiemed oprettedes, og som i de nærmeste aar blev bestyret av 

visse nærstaaende slegtninger, er fra 1915 stillet under offentlig kon 

trol, da disse enten var bortdøde eller kjendte sig for gamle til at 

vedbli med legatets bestyrelse. 

Familien Møller flyttet i næste slegtled fra Aakre, som saaledes 

kom paa nye hænder efter vel 100 aars forløp. 

1 Billede av hende i *Slegten Aall», s. 430. 

2 Billede av hende i «Slegten Aall», s. 418

FAMILIEN GASMAN PAA FOSS 

Dengamlehjem første av dette —, var, navn, saavidt som jeg eiet har gaarden kunnet Foss finde: — det nuværende 

Peter Gasman. Den anden sondag efter hellig trekng. 1732 var 

han tilalters med sin «kvinde» og sonnen Peter Kristian, som da var 

omkring 30 aar. Peter Gasman maa altsaa dengang ha været opimot 

60 aar. I 1736, ved den anden konfirmation i Gjerpen efter konfirma 

tionens indførelse, konfirmertes hans datter Johanne, 19 aar gml., 

en i den første tid almindelig konfirmationsalder. 

Peter Kristian Gasman var prokurator og døde W/9 1790, 881/2 

aar gammel. Hans hustru var død i 1771, 56 aar gammel. 

Nils Egidius Gasman, sønnen, var likeledes prokurator. Han blev 

døpt 17/5 1747, — fødselsdagen anføres i den tid sjelden i kirkeboken, 

likesom begravelsesdagen og ikke dødsdagen. 28 aar gammel, blev 

han 5/4 1775 gift med Kirstine Schweder, som da var 18 aar gammel. 

De hadde følgende born: Jens Severin, født 1776; Peter Kristian, fodt 

1778; Jakob Egidius, født 1780; Karen Helene, født 1783. De tre første 

døde alt samme aar, de blev født, Karen Helene levet i 2 aar og 

døde i 1785. Samme aar fodtes det femte barn, sonnen Jens Severin, 

opkaldt efter det ældste; men moren døde da paa barselseng og blev 

begravet 2/9 1785, 28 aar gammel. For en forfærdelig dødelighet! 

Jens Severin Gasman levet op og blev en anset mand. Han nedsatte 

sig som kjøbmand i Porsgrund og valgtes til stortingsrepræ 

sentant for Skien og Porsgrund, som dengang valgte repræsentant 

sammen, i 1824. Han døde 3/5 1850, 75 aar gammel. 

Prokurator Nils Gasman giftet sig igjen et par aar efter sin 

første kones død og fik i sit andet egteskap 2 sønner og 4 dotre. 

Den ældste av sønnerne blev proprietær paa Foss, den anden skibs 

fører.


Hans Jakob Gasman, født 1787, fik gaarden efter sin far. Han 

var en meget virksom og interessert mand, stortingsmand for Brats 

berg 1821—1822 og 1836—1837. Da han hadde en meget talrik familie 

og frygtet for ikke at kunne slåa sig igjennem i Norge, utvandret han 

med hele sin flok til Amerika, hvor han nedsatte sig i Milwaukee i 

1843. Han blev baade velstaaende og anset i sit nye hjem. Han blev 

ogsaa en gammel mand, og alle hans barn kom godt i vei. Han var 

vistnok en av de første «konditionerede», som emigrerte; men han 

stod jo bonden nær. Hans bror Johan Gasman forte det skib, «Sal 

vator» av Skien, hvormed han foretok den lange reise over havet. 

Hans Jakob Gasman var gift med en datter av lensmand Peder 

Kristensen paa Limi, Anne Kristine; de hadde følgende femten born: 

1. 

2. 

Kristine Karoline, født omkring 1808. 

Hans Jakob, f. 1809. 

3. Nikolai Winther, f. 1810. 

Disse tre gutter konfirmertes i 1826 med vidnesbyrd: 

god baade flid og kundskab.» 

«Særdeles 

4. Karen Helene, f. 2/ 12 

«Udmerket». 

1812, konf. 3/s 1829 med vidnesbyrd 

5. Egidia, f. 4/5 1814. 

6. Petronelle, f. 20/3 1815. Egidia og Petronelle konf. 1/5 1831. 

7. Sara Regine, f. 30/12 1816, konf. ?/io 1832. Samtlige Ire sidst 

nævnte piker med vidnesbyrd: «Aldeles udmerket». 

8. Nils Egidius, f. % 1818, 

henseender». 

konf. 26/4 1835: «Meget god i alle 

9. Karl Severin, f. 18/9 1819, konf. 10/4 1836: «Godt». 

10. Peder, f. 22/4 1821, konf. 1/10 1837: «Godt». 

11. Hans Andreas, f. 23/ 12 1822, konf. 3/9 1838: «Ret godt». 

12. Julie, f. 6/! 1825, konf. 4/ 10 1840: «Meget god». 

13. 

14. 

Gotfrid Kristian, f. 4/3 

August, f. 7/8 1829. 

1827, konf. 2/10 1842: «Meget god». 

15. Findanus Mattæus, f. n/g 1835. 

De to sidstnævnte var ukonfirmerte, da de reiste. Det var 

rimelig, at der for denne flok fandtes bedre rum paa prærien end 

hjemme i Norge. De elleve første var jo ogsaa allerede i sin kraf 

tigste alder, mellem 37 og 21 aar, og alle ugifte! 

5 — Gjerpen. 11.

Søndre Brække efter 1810 

PRINS KRISTIAN FREDRIKS BESØK PAA 

SØNDRE BRÆKKE 21 DE—23DE AUGUST 1813 

Minsprins senere Kristian statsraad Fredrik Nilspaa Aall besok boddetil paa ham. sondre Han Brække, kom fra kom Nes 

verk i Holt, hvor han hadde besokt Nils Aalls bror, den senere Eids 

voldsmand, historikeren Jakob Aall. Prinsen kom til Brække lørdag 

21de august 1813. Han bodde i det nordøstre værelse i Iste etage til 

hoire for indgangen og hadde værelset foran til audienserum. Kan 

celliraad byfoged Bruenech i Skien har git en meddelelse om besoket 

i «Intelligentssedlerne», hvorav jeg her hitsætter folgende: 

«I Skien modtoges han med kanonernes knald og flere tusind 

glade menneskers hurra. Aftenen var skjøn, og den forsamlede 

mængde gjentog ofte deres (d. e. sin) glade jubel. Hans Hoihed for 

undte naadigst de tilstedeværende en kort audience. Søndags formid 

dag kl. 9 gav prinsen en ny audience til alle, som i den hensigt frem 

stillede sig, begav sig derefter ned til Skien, hvor borgermiltairet 

paraderede, bivaanede dernæst gudstjenesten, tog byen og dens 

offentlige indretninger i øiesyn, reiste derfra til Porsgrund, hvor 

borgermilitairets exercitie og byens offentlige indretninger ligeledes 

toges i naadigst øiesyn, hvorefter hans Høihed vendte tilbage til


Brække, hvor middagstaffelet var færdigt, hvortil byens og omegnens 

cmbedsmænd og de fornemme borgere var indbudne. Den næste 

morgen klokken 10 slet fortsatte hans Hoihed reisen over Luksfjeld 

til Kongsberg under ledsagelse den forste mil av stedets embeds 

mænd og en del borgere og medtog alles hjerteligste og underdanigste 

hengivenhed. Indom Fossum til frokost hos amtmand Lovenskiold.» 

Prinsen, som fra Luksefjeld reiste videre gjeniiem Langerud 

dalen, rak frem til Kongsberg samme dag og bodde paa Kongsberg 

hos oberberghauptmand Brunnich 1. 

Ved et merkelig træf kom kong Haakon temmelig noiagtig 100 

aar senere til Brække, hvor han 19de august 1913 aapnet Brække 

museum. 

1 Efter Schneider, < Fra det gamle Skien».

FORSKJELLIGE MINDRE STYKKER AV 

HISTORISK INDHOLD 

n 

FRA TIDEN EFTER 1814

GJERPEN I 1814 

Detden forordnede Ilte mars mote 1814. til valgmandsvalg Det derunder utfærdigede blev holdt iog Gjerpen til Kristian kirke 

Fredrik stilede valgdokument er saalydende: 

Hoibaarne fyrste og herre! 

Norges regent! 

Undertegnede mænd av Gjerpen menighed, Nedre Tellemarkens 

fogderi, Bratsberg amt, efter at have avgivet vidnesbyrd om den 

idag av deres medbrødre og dem fædrelandet svorne hellige ed, give 

sig den ære at nedlægge underdanigst forsikring om de folelser, 

hvorav de ere besjælede for det kjære fædreland, om deres urokke 

lige hengivenhed, deres hjertelige onsker for Deres Hoihed, Norges 

dyrebare regent. 

Med bitter vemod have vi erfaret, at vor elskede konge har seet 

sig nødsaget til at fraskrive sig sit troe norske folk; men i den bitre 

kummer, hvorunder vi fole os nedtrykte ved at vide os forladte av 

en elsket konge, under hvis hoikongelige forfædres milde og fader 

lige regjering vore fædre og vi vare lykkelige 31/2 aarhundrede, ved 

at se os løsrevne fra et elsket broderfolk, med hvilket vi ved mange 

og ømme baand var forbundne, levnes os trost i den overbevisning, 

at Nordmænds hengivenhed og troskab har holdt prove i medgang 

og modgang, at vi til sidste stund har været vore forbindelser troe, 

og at ikkun uovervindelige omstændigheder maa have kunnet for 

maaet Hans Majestæt til at ophæve sine med os, trost i den gave, 

Himlen skjænkede os i Deres Hoihed. 

Vi med vore landsmænd fole den reneste og varmeste fædre 

landskjærlighed lue i vores barm, vi som de ønske at hævde det 

elskede fædrelands uavhængighed, ære og selvstændighed og linde 

et sodt haab for dette vores kjæreste onskes opfyldelse i de hertil


sigtende kraftige beslutninger, tagne av rigets dyrebare regent, som 

kan bedømme, hvorvidt fædrelandets hjælpe- og redningsmidler kan 

trodse de truende farer, medens vi kun kunne beregne de følelser og 

ønsker, som lue i vor barm. 

Maatte udenrigs fred og indenrigs lyksalighed snart vende til— 

bage til Norges land og arnesteder, maatle vort Norges tilkommende 

rigsforfatning efter Deres Høiheds og nationens ønske vorde bygget 

paa grundsætninger, som kunne lede til og forsikre regentens og 

nationens sande og varige fælles lyksalighed; maatte rigets styrelse, 

saaledes grundfæstet, gaa i arv til Deres Høiheds efterslegt; maatte 

Deres Høihed til den sildigste alder nyde tilfredsstillende lon for 

Deres kjærlighed for Norges folk; maatte Deres efterkommere paa 

Norges trone arve Deres udmerkede egenskaber, da vil og vores hjer 

telige hengivenhed for Deres Høihed og Deres stamme gaa i arv paa 

vores efterslegt. 

Saaledes ere vore varmeste ønsker. Deres opfyldelse staar i den 

Almægtiges haand, hvorom vi tillidsfulde bede. 

For Deres Høihed nedlægge vi vores ligesaa hjertelige som un 

derdanige tak for det meget gode, som De allerede virkede for vores 

elskede fædreland, som stedse skal være og blive i Nordmænds tak 

nemmelige erindring. 

Gud den Almægtige bevare Deres Høihed, Norges dyrebare regent, 

og det elskede fædreland! Han befæstige det store, av Deres Hoihed 

for fædrelandet grundlagde verk! 

Vi have befuldmægtiget de tvende medlemmer av vores menighed 

hr. kammerherre von Løvenskiold og lensmand Peder Christensen til 

paa denne menigheds vegne i forening med amtets øvrige valgmænd 

at vælge 3de deputerede til møde for Bratsberg amt ved den av 

Deres Høihed berammede rigsforsamling paa Eidsvold den 10de 

april førstkommende. 

Vores menighed og os anbefale vi Deres Høiheds naadigste be 

vaagenhed og forblive med den mest uindskrænkede ærefrygt og hen 

givenhed 

Deres hoiheds underdanigste tjenere 

Lovenskiold. Jacob Aall. Schaanning. A. Blom. Kløcker. 

John Sanne. Gjert Monrad. Ole Buer. Constant. Borch. Peder Limie. 

Lars Aarhuus. Job Kiil. L. Iversen. Ole Løberg. 

Gjerpen prestegaard, den Ilte marts 1814 

Munch. 

sogneprest.


Der kan ikke være tvil om, at dette karakteristiske dokument er 

sat i stil av Munch. Av dokumentets underskrivere er Jacob Aall 

Aall fra Borgestad, Schaanning forvalteren ved Fossum verk, A. Blom 

skibskaptein Andreas Blom, Kløcker sorenskriveren Hans Holst K.. 

som omkom i en forfærdelig snestorm i januar 1820, Gjert Monrad 

klokkeren, gift med provst J. F. Monrads datter, død et par aar 

senere i, Peder Limie er lensmanden, valgmanden Peder Christen 

sen, Job Kiil vertshusholder og en anset mand paa Osebakken, de 

øvrige er gaardbrukere, med undtagelse av Constant. Borch og L. Iver 

sen, som er mig to ellers übekjendte navne. 

Valget av de 3 repræsentanter til riksforsamlingen avholdtes 

12 dage senere, den 23de mars paa Fossum hos amtmand Loven 

skiold. Dette valgdokument, hvis ordlyd sandsynligvis er forfattet 

av Løvenskiold, lyder saaledes: 

Deres Kongelige Høihed, Norges regent! 

Naadigste prinds! 

Følgelig Deres kongelige Høiheds naadigste befaling til Brads 

berg amt give vi os den ære underdanigst at indberette, at vi amtets 

samtlige valgmænd idag vare forsamlede paa Fossum jernverk for at 

vælge tvende deputerede for Bradsberg amt til den av Deres konge 

lige Høihed berammede rigsforsamling paa Eidsvold anstundende 

10de april. Til dette hæderlige og vigtige kald have vi valgt: 

1. Kammerherre amtmand Løvenskiold; 

2. Justitsraad og ridder Gloumann samt 

3. Bonden Tollev Huvestad, 

hvem vi paa vores og vore medborgere i Bradsberg amt deres vegne 

herved bemyndige til at beslutte og iverksætte alt, hvad de i for 

ening med rigets øvrige deputerede maatte anse gavnligt for fædre 

landet og dets tilkommende styrelse, hvortil vi bede Gud den Almæg 

tige lægge sin velsignelse. 

Vi anbefale vort amt og os selv i Deres kongelige Høiheds naa 

digste bevaagenhed. 

Fossum jernverk, den 23de marts 1814. 

Underdanigst 

Løvenskiold. Cloumann. Wessel. Poppe. Crøger. Christen Lands 

verk. Heltberg. Hans Anfindsen. Just Wright. Halvor Moe. Lind 

Gundleik Bolkesjøe. Peder Sm. Blehr. Eiler Rosenvinge Kaurin 

1 Gjerpen I, s. 124.


Jakob Simonsen Siljen. H. K. Hiorthøy. O. R. Mandt. C. F. Musæus. 

R. Nielsen. Knud Thygesen Naas. Claus Bustrak. Thomas Jensen. 

Isaak Abrahamsen Holt. Peder Limie. Jon Aanerod. Ole Halvorsen 

Folkestad. Svennung Andersen Verpe. Ambros Thorsen. H. O. Aker 

hougen. S. Halvorsen. Hølje Zachariassen. Aslak Halvorsen Kostvedt. 

Ole Olsen Groven. Tollef Olsen. Gunder Bondal. 

Gjermund Gundersen Veum. 

De to sidstnævnte underskrivere er valgmændene fra Moland (nu 

Fyresdal). Herfra var altsaa ikke presten, Fredrik Lund, valgt. Den 

tredjesidste, Tollef Olsen, er Eidsvoldsmanden Tollev Huvestad. Han 

var født i Skafse 1761, dengang anneks til det udelte Fyresdals preste 

gjeld, i 1814 gaardbruker paa Huvestad i Eidsborg, anneks til Laar 

dal, og skolelærer. Hans medvalgmand var sognepresten Eiler Kaurin. 

Huvestad gjaldt blandt sine medrepræsentanter paa Eidsvold for at 

være en kundskapsrik og forstandig mand, særlig vakte han opmerk 

somhet ved sit grundige kjendskap til Snorres kongesagaer. Han var 

senere repræsentant paa stortinget i 1818 -- i 1815 var fogden Flo 

rentz og kirkesanger Bjørnsen repræsentanter fra ovre Telemarken —, 

ved de to næste valg til 1821 og 1824 naadde han ikke længer end til 

anden suppleant — Ole Blom paa Nese i Kviteseid var da repræsen 

tant —, senere kom Huvestad ikke paa tale. Derimot var han med 

lem av kroningsdeputationen, som sendtes til Stockholm ved Karl 

Johans overtagelse av regjeringen. Huvestad døde i høi alder, 80 

aar, og ligger begraven ved Eidsborg kirke, hvor der i senere tid er 

reist en stor mindesten paa hans grav. Amtets anden repræsentant 

paa Eidsvold, fogden Peder Jørgen Cloumann, bodde paa Moen i 

Kviteseid. Han var født i Strandebarm 1747, var foged i ovre Tele 

marken 1772— 1811, da han tok avsked, justisraad siden 1783. Paa 

Eidsvold var han vistnok sykelig og gjorde litet av sig. Han døde 

paa Moen i 1817 1. Gjorde sig fortjent av veivæsenet. 

Den nuværende bygning paa Fossum stod ikke i 1814, og den 

gamle er nedrevet. Efter hvad den nuværende eier av Fossum, amt 

mandens sønnesøn, antar, var der dengang en kontorbygning i par 

1 Den senere stortingsmand fra Kviteseid Ole Blom skriver 7/6 1814 i et 

brev til broren Jens Blom i Skien: «Hr. stivben (d*. e. Cloumann) er kommet 

hjem uden mæle. Aarsagen til denne hæshed, mente Zetlitz (den bekjendte digter 

og spøkefugl, sognepresten i Kviteseid), var, at han havde staaet som en støtte 

i rigsforsamlingen og ikke opladt sin kjætt.» En vistnok Htet pen vits av hr. 

Zetlitz i alle fald.


ken, hvor valgmøtet sandsynligvis blev holdt. Den som R. Nielsen 

underskrevne valgmand var lensmand i Nissedal og sammen med 

sognepresten C. F. Musæus Nissedals utsending til mølet. Han kaldtes 

til daglig Rasmus Bakka og var almindelig kjendt og beundret for 

sine usedvanlige legemsfærdigheter, fodt 1778, dod 18461. 

1 Der fortælles, at Løvenskiold for at more sine gjester lot sin danske kusk 

avlægge forskjellige prøver paa sin legemsfærdighet. Han kastet sig blandt andel 

op paa en hest bare ved at lægge haanden paa dens ryg. Da ropte fogden Cloumann 

og andre øvretelemarkinger paa Rasmus Bakka. Paa Løvenskiolds opfordring 

kom han endelig frem og hoppet over hesten, uten at røre ved den. De 

gamle fortalte, at Løvenskiold ikke likte rigtig. at hans kusk kom tilkort.

ADMIRAL JENS SCHOU FABRICIUS 

Fabricius mandorvar 1801 fodt ogi tok Larvik som3diesaadan mars 1758, boligblev i Fredriksvem, officer 1779, kom hvor 

flaaten dengang hadde sit verft og sin hovedstation. I 1814 blev han 

kontreadmiral og en av kong Kristian Fredriks 18 nybakte kammer 

herrer. I 1821 viceadmiral og overstkommanderende over flaaten. I 

1836 tok han avsked, 78 gammel. Han hadde da i flere aar bodd paa 

Osebakken i Gjerpen i den efter ham opkaldte «admiralsgaarden», 

som nu er indlemmet i Porsgrund. Som repræsentant for «sødefen 

sionen» vaLgtes han sammen med sekondløitnant Thomas Konow til 

medlem av riksforsamlingen. Fabricius var 56 aar og Konow 18, den 

ene flaatens ældste, den anden dens yngste officer. Et meget besyn 

derlig valg! I riksforsamlingens tredje uke fungerte Fabricius som 

præsident; men i den uke holdtes der næsten ikke møter. Det lille, 

han talte under forhandlingerne, var nogen ord mot adel og arve 

lige forrettigheter. Han gjorde sig meget litet gjældende i riksfor 

samlingen, i én henseende undtaget, hvorav han har stor ære. Han 

var en venlig og god mand, og skjont en krigsmagtens repræsentant, 

sokte han efter evne at lægge en dæmper paa den bitre partikamp 

og det uhyggelige forhold, som der paa visse hold ikke var saa 

ganske litet av mlellem repræsentanterne. Det bør særlig mindes til 

hans evindelige hæder, at det var efter hans forslag, Eidsvoldsmæn 

dene i sit sidste møte den 20de mai «dannet broderkjæde» og ropte, 

mens taarerne fløt av manges øine: «Enige og tro, til Dovre falder!» 

I 1824 var Fabricius stortingsmand for Bratsberg. Han døde i 

«Admiralsgaarden» 7de april 1841, 83 aar gammel. Da det alt længe 

kun hadde været et tidsspørsmaal, naar Osebakken lagdes til Pors 

grund og skiltes fra Gjerpen, blev han begravet paa østre Porsgrunds 

kirkegaard, hvor hans den 29de september 1835 avdøde, 65 aar gamle


hustru Elisabet Marie Schive av samme grund var stedt til hvile. 

Saavel sonnen Karenus Fredrik, f. 1806, som sønnesønnen Jens Schou 

blev officerer i marinen og ansete mænd i sit fag. 

Forfatterinden Karen Sundt har i 1917 skrevet nogle erindringer 

i Skiensbladet «Fremskridt». Hun var da i sit 76de aar, og skjønt de 

vel er noget romlantiserede, tør de i denne forbindelse læses med 

interesse. Frøken Sundt siger, at hun oftere hadde hørt, hvad hun 

her fortæller, av sin mormor 1; 

«Jeg husker, som det var idag, den 24de oktober 1812. Det var 

et forfærdelig veir den dagen; det blaaste en orkanagtig storm fra 

sydøst. Den tiltok i styrke, eftersom timerne skred. Det stod ind fra 

sjøen med taake og sneilinger. Op mot middag var mørket begyndt 

at falde paa. 

I kommandantboligen (hos Fabricius) hersket stor travlhet. Der 

skulde holdes festmiddag til ære for sjøhelten kaptein Holm, som 

hadde utvist saa glimrende tapperhet under sjøslaget ved Lyngør. 

Holm hadde ikke været i Fredriksvern siden. Hans venner og vaaben 

brødre imøtesaa hans komjme med glæde. Med en lodsskøite fra 

Kragerø hadde han skikket bud. Han kunde sikkert ventes den an 

tydede dag. Derfor hadde fru kommandørinde Fabricius i al hast 

laget til fest. Hun hadde latt slagte den fete kalkun, som ellers 

skulde været gjemt til jul, og hun sparte ikke paa noget for at gjøre 

det festlig. Men eftersom dagen skred og uveiret øket paa, blev stem 

ningen i kommandantboligen mindre belivet. 

Fru kommandørinden trippet paa sine høihælede sko ut og ind 

fra stue til kjøkken. Hun var nervøs og urolig. Tænk, om maten 

skulde bli bortskjæmt ved at staa hen! 

Der la sig en trykket stemning over de ankomne gjester. Det 

lettet noget, da verten bød paa et glas av sin fineste madeira. 

Veiret var og blev det samme. Det var mørkt utenfor som i en 

grav. Stormen for ulende omkring hushjørnet; det lød stundom som 

røster fra forpinte aander. Mellem stormens hvin hørtes lyden av 

de voldsomme bølger, som brøt og brak ind mot land. Alle var enige 

om, at det var umulig, at Holm hadde vovet at sætte over Lange 

sundsfjorden i slikt veir; det maatte jo gaa paa livet løs med den 

lille jagten. Visst var han en vovehals i alle stykker; men han maatte 

1 Mormoren Johanne Elisabet Lund, født i Farsund, var gift med den 

danske sjøofficer Kristian Parnemann, der en tid var ansat i Fredriksvern som 

«eqvipagemester» ved verftet.

78 


vel ha tat hensyn; der var jo kvindelige passagerer ombord. Det var 

fru kaptein Seidelin med barn og pike og frøken Gaarder fra Larvik. 

Saa enedes man endelig om at gaa tilbords, og under bordets 

glæder blev stemningen belivet. Al frygt og ængstelse for den kjære 

ventede gjest var som svunden hen i en taake; man slog sig til ro 

med, at han for oieblikket tilbragte en behagelig kveld i selskap med 

Simon og Just Wright i Langesund. 

Mormors gamle øine lyste, da hun fortalte, at hun hadde været 

kommandorens borddame. Saa beskrev hun selskapsbordet i al sin 

pragt og overflod av mat og drikke. Paa bordet, som var dækket i 

hesteskoform, figurerte to store kaker, en mandelskrokan og en taarn 

terte, komjnandørindens stolthet. 

Om bordet sat officerer i galauniform og damer i atlask og silke, 

nogen med diamantsmykker og egte perler. Den lavloftede, noget 

skumle stue var oplyst med lysekrone og vokslys i sølvarmstaker. 

Man sat længe tilbords; der blev sunget selskapssanger og holdt 

taler. Kommandør Fabricius talte for hædersgjesten, som forgjæves 

var ventet, og som blev savnet i vennekredsen. Man var kommet i 

humør; men saa med ett hændte noget, somi la en dæmper paa al 

munterheten. En av damerne, den kvikkeste av alle, for pludselig 

sammen og saa sig om med et forvirret blik. 

«Hvad er det for en gyselig kold trækvind? Et vindu maa være 

aapnet, kanske blaast op av stormen?» 

Der var ingen av de ovrige i selskapet, som hadde kjendt nogen 

trækvind; likevel var der en av herrerne, som reiste sig og gik for 

at undersøke vinduerne. De var alle igjen, og dørene til stuen var 

fast lukket. Den dame, som hadde været skyld i forvirringen, fattet 

sig øieblikkelig. «Kan hænde, jeg bare er en smule echauferet,» sa 

hun med et fremtvunget smlil. 

Der indtraadte en trykkende pause; man lakket for mat og reiste 

sig fra bordet. 

Næste dag indløp etterretning om, at kaptein Holm var «blit i 

Langesundsfjordens bolger».

UTDRAG AV PROVST MUNCHS OPTEGNELSER 

FRA GJERPEN I AARENE 1814-1833 

Provst Munch indrettet i 1819 en protokol, hvori han har gjort 

forskjellige optegnelser. Han siger i et forord: «Jeg har be 

stemt denne bog for annalistiske antegnelser kaldet vedkommende, 

dem, jeg selv agter at gjøre og vedblive med, saa længe det algode 

Forsyn forunder mig at virke i og for Gjerpen menighed, ligesom jeg 

indbyder mine eftermænd til at gjøre det samme.» 

Det er dog mest optegnelser om ueiret. Munchs nærmeste efter 

rnand, Fr. Rode, fortsatte sine optegnelser nogle faa aar, til 1840, ute 

lukkende om veiret. Rodes optegnelser har ingen interesse. Av 

Munchs veiroptegnelser hitsættes et utdrag. Andre av hans opteg 

nelser er benyttet i andre forbindelser. Munch flyttet til Gjerpen i 

anden halvdel av august 1813, og optegnelserne begynder med det 

næste aar. 

1814. 

Et regnfuldt, men saare frugtbart aar, dog var nøden stor i 

denne egn som en naturlig folge av den langvarige krig og den vanskelige 

tilførsel fra Danmark. 

1815. 

Et maadeligt aar baade her og paa andre steder. 

for levnedsmidler, især for arbeiderklassen. 

Nød og trang 

1816. 

Vinteren haard; sommeren og høsten regnfuld. I det heletaget 

et godt aar, især slog høet godt til; men kornbjergingen var hel vanskelig, 

og for mange blev en stor del av avlingen bedærvet.

80 


1817 

Vinteren haard, ogsaa regnfuld sommer. 

men høet godt til. 

1818. 

Kornet slog maadelig 

Dette aars vinter var skrækkelig haard med en overordentlig 

mlængde sne, der blev liggende til midten av mai; men det blev ogsaa 

sommer med ett, og steg heden i juni og juli til en frygtelig grad. 

Ager og eng frembøde et sørgeligt syn. Varmen holdt sig langt ud 

paa efteraaret, og endnu ved nytaarstider var ingen tegn til vinter, 

ingen spor av sne. 

1819. 

Vinteren vedblev at være overordentlig mild, saa der endog paa 

mange steder høstpløiedes i januar maaned. Først i slutningen av 

januar kom sneføre, der kun vårede til noget over midten av februar. 

I marts begyndte allerede foraaret, og i begyndelsen av april var al 

sne borte. I de egentlige sommermaaneder var heden aldeles afri 

kansk og gav hyppige tordenveir. Under den overordentlige hede 

kom jævnlig regn. Ager og eng prangede ved en frodighed, som 

meget faa kunde erindre sig mjage til. Allerede den 22de mai saaes 

vinterrugen at skyde aks. Indhøstningen understøttedes av det 

onskeligste veir og gav en saa stor overflod, at de sædvanlige for 

raadshuse ikke vilde forslaa. 

1820. 

Vinteren, der havde indfundet sig i november, blev ved juletid 

formedelst hyppige snefog hel frygtelig. Den sidste dag av 1819 ra 

sede nordenvinden med snefog saa skrækkelig, at alle veie nytaars 

morgen var ufremkommelige. Vinteren vedblev i hele januar at være 

usædvanlig barsk med skrækkelige snefog. Den 20de januar var især 

frygtelig. De ældste folk kunde ikke mindes saa skrækkelig storm 

og snefog. Mange, der tilfældigvis var ude, var paa at sætte livet til, 

og justisraad og sorenskriver Kløcker fandt ogsaa paa den dag virke 

lig sin død. Han havde havt thingforretninger paa Tveten i Eidanger 

og begav sig paa hjemveien til Meen kl. 5 eftermiddag. Han fandt 

vel, at veiret var haardt, men vilde ikke lade sig avskrække. Han 

havde allerede naaet til høiden av vestre Borge, da det vilde snekav 

saaledes ombrusede ham, at hverken han eller hans hest magtede læn 

ger at gjøre modstand. Han havde uforsigtigen ingen karl taget med, 

og saaledes mjaatte han, ude av stand til at røre sig, forsøge det 

sidste middel, fortvivlelsen raab. Over en halv time vårede det, før


hans skrig naaede et menneskeligt ore. En tjenestekarl paa vestre 

Borge hørte det, og det lykkedes ham paa ski at bane sig vei til den 

ulykkelige. Han fandt ham endnu levende, fik bragt ham til sit 

hjem Meen, men saa ilde tilredt av frosten og saa avkræftet ved den 

skrækkelige strabads og raaben, at det var let at forudse, døden vilde 

paafølge. Den paafulgte ogsaa virkelig 8 dage efter i. 

Foraaret indfandt sig dog betimeligen, og den uhyre sne var 

ganske borte mod slutningen av april. Vaaren og den første del av 

sommeren var regnfuld, senere kom meget sterk tørke. Imidlertid fik 

landmanden i det hele et ret godt aar. 

1821. 

Liden eller ingen sne. Foraaret kom tidlig. Allerede i april var 

varmen betydelig, mien saa kom et skrækkelig eftersmæk av kulde 

og snefnog. I mai vedholdende kold regn, i juni tør kulde. 

1822. 

Jævnlig slud og tildels skyllende regn. Slæde kom man slet ikke 

til at benytte. Rasende storme fandt nu og da sted, især rasede ved 

jevndøgnstiden en nordvestvind, hvis lige selv de ældste ikke kunde 

erindre sig paa den tid av aaret. Næsten alle gjærder og plankeverker 

her omkring blev nedkastede og mange trær i skoven med rod op 

rykkecle. Vaaren kom, som man kunde vente det, overvættes tidlig, 

og i slutningen av marts var alt stikkelsbærbuskene grønne. Paaske, 

der indtraf 7de og Bde april, var saa skjøn, som ellers pintsen pleier 

at være, og vaaren vedblev at gaa frem i sin skjønneste ynde; men 

saa satte det til med den mest haardnakkede tørke, som næsten 

vårede uavbrudt fra Iste irtai. I slutningen av august kom endelig 

regn, og det saa overflødigt og voldsomt, at det kunde lignes med 

skybrucl. Blot efter 3 dages regn steg våndene saa frygteligt, at de 

foraarsagede stor ødelæggelse. I Skien var våndet saa høit, at ad 

skillige sauger bortreves, og man befrygtede, at alle broer vilde gaa 

med. Mudringen var ganske overskyllet, saa man roede imellem 

husene. Dette var især tilfælde den 28de og 29de august. Aaret endte 

uden sneføre. 

1823. 

I januar maaned intet sneføre, dog temmelig koldt 

1 Hans Holst de Kløcker døde 30/l 1820, 65 aar gammel. Hans enke Sofie 

Amalie, født Koefod Anker, døde i Skien 5/7 1832. 80 aar gammel. 

6 — Gjerpen.

82 


1824. 

Et for landmanden meget knapt aar baade med hensyn til hø 

og kornavlen. 

1825. 

Vinteren 1824— 1825 av de ægte norske med overflødig sne. 

Fodermangelen var om vaaren høist trykkende. 

1826. 

Vinteren var kort. Allerede først i marts gik sneen bort. Tidligt 

i april begyndte mange at harve. Hømangelen var dog meget folelig. 

Sommeren bragte frygtelig varme, jævnligen fra 18 til 23 grader. 

Ogsaa dette aar var en av de for landmanden saare uheldige og 

knappe. 

1827. 

Vinteren 1826— 1827 var, som en norsk vinter bor være. Vaaren 

kom tilbørligen tidligt. Vaaraannen var god, siden havdes jævnlig 

regn, dog ogsaa mange smukke og varme dage. Følgen var ogsaa den, 

at ager og eng avgav en høst, som man ikke i lang tid kunde mindes 

mage til. 

Som medlem av ste ordentlige storting maatte Munch være borte 

fra 31te januar til miidten av august og som medlem av riksretten 

23 dage fra begyndelsen av oktober. I denne tid har han derfor 

intet optegnet. 

1828. 

Vaaren kom temmelig seent. Sommeren var regnfuld, især i 

slaatten, saa at hobjergingen faldt saare besværlig. Aaret kunde dog 

i det hele taget regnes blandt de bedste. 

Munch var fraværende paa det overordentlige storting, der aap 

nedes 16de april. Først i midten av juli var han hjemme igjen. 

1829. 

Dette aar var næsten helt igjennem, selv om sommeren, usædvan 

lig koldt, og næsten den hele høst daglig regn. 

1830. 

Et regnfuldt, men dog i det hele taget godt aar. 

1831. 

Vinteren usædvanlig stræng. Sommeren blev altfor varm, og 

den sterke torke gjorde betydelig skade paa eng og ager.


1832. 

Et godt og overflodig aar, som for hele landet, saa for Gjerpen i 

særdeleshed. 

1833. 

Den 12te september dette aar utnævntes Munch til stiftsprovst 

i Kristiania efter Sigwardt, som var blit biskop i Kristianssand 

efter Munchs avdøde bror Johan Storm Munch. Derfor intet videre 

skrevet om veiret, men vel om 

hvorfor han flyttet fra Gjerpen. 

Han siger: 

«Gud er mit vidne, at jeg med 

blodende hjerte satte pen til papirel 

for at soge mig fra det kjære, i saa 

mange henseender behagelige Gjer 

pen; men den haarde nodvendig 

hed nodtc mig dertil. Formedelst 

tidernes stedse tiltagende hesvær 

lighed, handelens flauhed, der 

igjen har medfort allehaande stans 

ninger i landmandens erhveivs 

kilder, er Gjerpen kalds indtægter 

i en foruroligende grad avtagne, 

medens min tiltagende familie, der 

nu bestaar foruden min hustru av 

5 sonner og 5 dotre, hvorav 3 son 

ner ved universitetet og 1 ved 

Skiens lærde skole, fordrede ud 

tællinger, hvortil kaldets indtægter 

Edvard Munch i 1819. 

Efter maleri av 

kaptein Jakob Munch. 

ikke paa langl nær forsloge 

Jeg har gjort alt, hvad der har staaet i min magt, for ikke at synke 

ned for meget i gjæld og ved min avgang cfterlade vor kjære familie 

i misere. Saaledes har jeg havt pensionister i huset til oplærelse, 

fornemmelig udlændinger; men trods al anstrængelse og den yderste 

sparsomhed ser jeg mig indviklet i stedse større vanskelighed for at 

subsistere.» 

Tilslut siger han saa om aaret: «Vinteren var ualmindelig sne 

fuld; imidlertid kom vaaren usædvanlig tidlig. Allerede i de første 

dage av marts viste lærken sig, og i midten av maaneden var al 

sne borte.»

LITT OM OSEBAKKENS INDVAANERE I DEN 

SIDSTE TID FØR FRASKILLELSEN 

FRA GJERPEN 

Enetdel andragende opsittere paa til kongen Osebakken om, hadde at Osebakken allerede %k maatte 1787 fraskilles indsendt 

Gjerpen og henlægges til Porsgrund. Andragendet var særlig begruii 

det ved henvisning til de paa visse aarstider meget besværlige reiser 

op til Gjerpen kirke og led unegtelig av adskillig overdrivelse. Det 

blev ogsaa protestert sterkt imot av kammerherre Herman Løven 

skiold som eier av Gjerpen kirke og dens indkomster og som preste 

embedets patron. Det blev derhos alt andet end støttet av fogden 

Thornsohn, der paa opfordring avgav sin erklæring om det. Det 

blev da ogsaa avslaat dengang; men 25 aar efter ved presteskiftet i 

1812, da provst Blom! var død, blev det dog 5/5 s. a. bestemt, at Ose 

bakken ved den da just stedfindende regulering av Porsgrunds by 

grænser skulde overgaa til byen. Heri kunde den daværende kirkeeier 

amtmand Severin Lovenskiold ikke opnaa nogen forandring, uagtet 

han ogsaa protesterte mot fraskillelsen og det i de harmfuldeste ut 

tryk 1. Dog opnaadde han saa meget, at fraskillelsen heller ikke den 

gang blev iverksat, men først 30 aar efter, ved kngl. res. av 28/8 1842. 

Navnlig efter kirkebøkerne fra 1815 skal jeg her meddele nogen 

personalhistoriske enkeltheter om de mere fremtrædende Osebaki 

anere, til fraskillelsen fandt sted. 

I. HAANDVERKERE 

A. Skrædder Johan Sømme; hans hustru het Karen Marie; de 

hadde en søn, Halvor Bruun, der var født 12/3 1822. Skrædder Sømme 

forekommer ikke senere og maa være flyttet. 

1 Se Gjerpen I, s. 10 fl.


Skrædder Kristen Kirkgaard, født paa Strømsø, søn til Nils Kirk 

gaard paa Kongsberg, blev gift 17/6 1825 i Gjerpen med pike Marte 

Kristine fra Fredrikshald, han 29, hun 35 aar gammel. Skrædder 

Kirkgaard fik præmie av sogneselskapet for sit jordbruk. 

Skrædder Iver Harkelsen Ugelstad, hvis hustru Susanne tilhørte 

familien Kruse. De hadde en datter, Marie Henriette, født 5/i 1835, 

og en son, Harkel Magnus, født 10/7 1836. 

B. Skomaker Anders Meier, hustru Gunhild. En søn, Lars Edel 

nardus (!), født 25/8 1817, konf. 28/4 1833. Faddere ved daaben var 

enke Dorte Meier og høker Herman Meier. 

Skomaker Anders Hansen, hustru Aase Kristine, son Kristian, 

født 27/7 1817. 

Skomaker Tron Olsen, hustru Anne Andersdatter, son Arnoldus, 

født 4/n 1826. 

Skomaker Isak Nilsen, hustru Anne Kristine Molbak, datter Jose 

fine Andriette, født 12/12 1826. 

Skomaker Halvor Andersen «avlivet sig selv ved strikke» 17/7 

1838, 65 aar gammel. 

C. Snekker Nils Kildal var født i Kragerø; hustruen, Elen Johanne 

Soli, formodentlig fra Gjerpen. En datter, Lovise, døde 21/g 

1817, 21/2 aar gl., en ny datter, opkaldt efter hende, blev født 21/10 1830. 

Snekker Lars Arnesen, hustru Ingeborg. En son, Kjeld Andreas, 

født IP/3 1819. Blandt fadderne bygmester Bøydler og Peter Wisted, 

begge fra Osebakken. 25/5 1821 fik de en datter Marte Katrine. Blandt 

fadderne kaptein Barth, Maren Bomhoff fra Enggrav og 

Nielsen fra Ballestad. Altsaa en hoiere staaende mester. 

madame 

Snekker Jens Jensen, hustru Line, datter Ingeborg Marie, født 

18/8 1821, Ida Lovise, født 23/8 1824, Ingeborg Kristine, født 10/5 

1835. Synes at ha været fraværende nogen aar. 

Snekker Ole Johannesen, hustru Karen Marie, datter Johanne 

Fredrikke, født 2/2 1823. Blandt fadderne apoteker Trosdahl og Marie 

Thygesen, begge fra Osebakken. 

Snekker Georg Stribolt, hustru Kristine Ellefsen. En søn Edvard 

blev født 4/n 1828. 

Skien. 

Blandt fadderne var jomfru Annine Stribolt fra 

Snekker Jon Olsen døde 7/8 1830. 

D. Smed Anders Jakobsen, hustru Oline, datteren Mariane født 

21/4 1820. 

Smed Erik Thronsen, hustru Dortea Condrup. En søn, Erik 

Adolf, født 14/8 1825, en anden, Laurits, født 7/9 1830. Dortea Con


drup døde ~1% 1833, 381/2 aar gl. Thronsen giftet sig anden gang I\z 

1834 med Anne Magdalene Reiersen, en datter av dyrlæge Reiersen. 

Han var da 45, hun 28 aar gl. 30/ 12 s. a. fik de en søn Nils Kristian. 

Smed Stian Mikkelsen, hustru Magdalene Nilsdatter, hadde en 

søn, Martin Edvard, født 2% 1838. Blandt fadderne kan merkes 

postmester Hansen og cand med. Schaanning. 

til smed. 

Maa ha været noget 

E. Farver Karl Martin Baudler, hustru Inger Marie Berggrav, 

flere born: Johan Fredrik Nikolai, fodt 29/5 1824, Lovise Margrete, 

født iG/ii 1826 og Jørgine Emilie Charlotte, fodt 24/j 1829. 

F. Garver Jakob Andersen Bommen, hustru Anne Kristine, son 

Martin, fodt 20/9 1820. 

G. Hattemaker Lars Peter Sylvander, hustru Elen Severine Hans 

datter, en datter Anne Gurine, født 24/4 1830, en anden Elen Johanne, 

født 20/3 1835. 

H. Blokmaker Hans Nilsen, hustru Anne Turine, en søn Hans 

Albanus, fodt 26/6 1824. 

Blokmjaker Johan Nilsen Kjær, fodt i Kolding, og Marie Sofie 

Gjertsen, født paa Fredrikshald, men begge bosatte paa Osebakken, 

da de blev gifte 23/u 1826. 

I. Hjulmaker Jens Kittelsen Riis, hustru Inger Marie, barn fodt 

21/i 1840. 

J. Bygmester Johan Gotlfried Bøydier, hustru Anne Kristine Dahl. 

En søn Gottfried Severin, født paa Fossum 4/6 1813, konf. 3/s 1829. 

Boydler var den indkaldte danske bygmester, som opforte Fossum 

gaard. Han giftet sig i Gjerpen og bosatte sig paa Osebakken. 

K. Guldsmed Johan Henrik Liliebjelke, mest kaldet bare Bjelke, 

hustru Anne Katrine Bolsted. Maa begge ha været utlændinger. Son 

nen Johan, født 30/4 1815, konf. 1829, sønnen Edvard Severin, fodt 

20/12 1820, konf. iB/io 1835. Datteren Marte Marie, der var ældre end 

sønnerne, blev 15/i2 1834 gift med styrmand Henrik Wiersen. 

Guldsmed Peter Olsen Øien, hustru Randi Sofie Norr, sønnen 

Karl Oluf, født 7/13 1824. 

Guldsmed Hans Gotfred Sørensen, hustru Elisabet Marie Guttormsen. 

Born: Hanna Margrete, født 17/8 1828, Hulda Elisabet I(Vi2 

1829, Jakob Marinius 15/7 1832 og Jakob Marinius II 12/ e 1834. 

Guldsmed Hans Jakob Forbech, død som fattiglem i 1830, 77 

aar gammel. 

Altsaa ikke mlindre end 28 forskjellige haandverkere i den lille 

omkreds!


11. KJØBMÆND OG HØKERE 

Kjøbmand Ole Olsen, hustru Mette Bendixen, en søn Halfdan, 

født 18/6 1817, blandt fadderne postmester Bentzen, en datter Ida, født 

4/i2 1819. 

Kjøbmand Kristian Bruun, hustru Marie Linaae, en datter Hanna 

Katrine, født 27/9 1818. Blandt fadderne skibskaptein Jørgen Linaae 

og mdm. Kiil. Sønnen Hans Linaae, fodt 7/n 1822. Blandt fadderne 

konsul Gasman fra Porsgrund, Hans Møller junior og Anne Elise 

Bruun, den første fra Osebakken, konf. 22/4 1837, «meget god kund 

skab». Hans Linaae Bruun blev trælasthandler i Skien og var særlig 

kjendt i indremissionskredse. Da han paa grund av sin hoie alder 

sluttet med sin forretning, flyttet han igjen til Porsgrund, hvor han 

dode 13/2 1919, over 96 aar gammel. 

Kjøbmand Peter Bøyesen, hustru Bolette Elisabet Dischington. 

Bom: Hanna Julie, født 22/9 1822, Margrete Bolette U/12 1823, begge 

konf. 7/4 1839; Karen Mariane Krogh, fodt 11/9 1836. 

sterkt interesseret i arbeidet mot brændevinsdrik. 

Bøyesen var 

Kjøbmand Job Kiil, hustru Maren Kristine Bruun, datteren 

Maren, født 28/8 1809, konf. 'J/10 1825. Job Kiil var fadder hos provst 

Munch til hans datter Josefine, født 20/ 12 1824, og hos korpslæge Mol 

ler til hans son Mikael Schjelderup, fodt 30/t 1828. Job Kiil eiet gaar 

den Birketvet i Eidanger. Hans datter blev gift med postmester Krohn 

i Skien. Deres søn Kristian «Hjob Kihl» blev cand. jur. og redaktions 

sekretær i Porsgrundbladet «Grenmar». Job Kiil døde 22/1 1836, 62 

aar gl. Mdm. Konstance Kiil, født Rasch, døde som enke efter kjøb 

mand Kiil 10/2 1828, 661/2 aar gammel; har det været en svigerinde 

av Job Kiil? og jomfru Engel Marie Kiil, død 5/2 

mel, en søster? 

1837, 65 aar gam 

Kjøbmand Edvard Hald, hustru Marie Dorotea Petronelle Flood, 

datter av kjøbmand Peder Flood i Skien. De blev gifte 7/6 1836, han 

28, hun 36 aar gl. Born: Elise Martine, fodt 18/1 1839, og Peter Jonas, 

født 20/11 1839, altsaa begge i samme aar, hvilket vel er en stor 

sjeldenhet. 

Kjøbmand Frants Bendixen, hustru Anne Klausdatter. Børn: 

Karl Benedictus, født l/n 1817, konf. 7/io 1832, «upaaklagelig», Vil 

helm, født 5/3 1818, Annette Frantsine i8/8 1820, knf. 2/ 10 1836, «meget 

god». Av ældre barn, som ikke er fødte paa Osebakken, men konfir 

merte i Gjerpen: Regine Henriette, født i Larvik 29/12 1803, konfir 

mert i Gjerpen 1818, Benedikte Klaudia, født i Porsgrund 2/12 1804,


knf. i Gjerpen 1821. Datteren Ulrika, der var født 4/n 1811, blev 20/12 

1833 gift med styrmand Thomas Ludvigsen fra Skien. 

Kjøbmand Ole Arnesen, hustru Pauline Schioldborg, datteren 

Anne Elisabet Wilner født 28/2 1832. Aaret efter, 9/7 1833, døde moren, 

kun 32 aar gammel. 

Høker Herman Meier, hustru Simonine Johanne Tavle. Flere 

børn. Jens Jørgen Meier, gift med Kristine Nilsdatter, men hvis bor 

gerlige stilling ikke er angit, hadde blandt andre børn en datter Inger 

Hansine, født 3/6 1810, konf. 9/io 1825 med vidnesbyrd «fornuftig, flit 

tig, med udmerket kundskab». Handelsbetjent Anders Meier, hustru 

Malene, hadde en datter Andrea, født 2?/io 1816. 

Høker Erik Knudsen, hustru Berte Kristine (Aalborg?), to sønner, 

Jens og Halvardus Aalborg, fødte henholdsvis 29/ 12 1815 og 24/u 1816. 

En anden handelsbetjent, Ellef Funnemark, gift med Olea Elisa 

bet Møller, hadde ogsaa flere børn, deriblandt Isak, født 31/i2 1820, 

og Mikael Jørgen Møller, født 7/B 1835. Slegten findes fremdeles i 

Porsgrund og stammer antagelig fra gaarden Funnemark i Lunde, 

Telemarken. 

111. APOTEKERE 

Apoteker M. O. Trosdahl, hustru Anne Marie Thygesen. Hustruen, 

synes at ha været oprindelig hjemmehørende paa Osebakken. Flere 

børn: Maren Pauline, født 7/2 1817, Knud Fredrik demens, født 5/t 

1818, Maren Kristiane, født is/io 1824, Hanna, født 26/ 2 1826 og sand 

synligvis ogsaa et par til mellem Knud og Maren Kristiane. 

Apoteker Thyge Thygesen, vel en slegtning av mdm. TrosdahL 

Thygesen var muligvis ungkar; han hadde en uegte son med Karen 

Søli, født 26/6 1831. 

Apoteker Henrik Adolf Mulertz, gift med kusinen (?) Helene 

Elisabet Mulertz. Han overtok senere sin onkels apotek i Skien, hvor 

han døde i 1838. 

IV. 

GJESTGIVERE 

«Herbergerer» Jon Sanni døde 24/8 1817, 57 aar gl. Prestens med 

hjælper. 

«Gjestgiver» Anders Bommen døde 25/n 1820, 67 aar gl. 

Gjestgiver Kristofer Condrup, hustru Margrete Host. Børn: Ka 

ren Kristine død 27/3 1825, 12 aar gl., altsaa født i 1813; Dortea, født 

22/7 1815, konf. 9/ 10 1831; Karoline Sofie, konf. 18/3 1833, «særdeles god». 

En søn, Jens Kristian, født 31/7 1819. Condrup døde 29/7 1827, kun 

43 aar gl.


V. LÆRERE 

Lærer ved Osebakkens skole Johan Werner Wold, hustru Marie 

Mane Annette, faddere ved somien Otto Fredriks daab, født 8/t 1817 

-grosserer Hans Møller, proprietær Kristian Paus paa Kjølnes og fru 

v, Deurs. 

Lærer Johannes Nielsen, hustru Karen Kristine Aslaksdatter en 

datter, Sofie Magdalene, født si/j 1826, en son, Arnt Kristian, født 

i7/ii 1829, hadde ikke slike fine faddere som Wolds søn; hans far 

var vel av mindre anseelse. 

Lærer Gunder Arnesen Augestad, hans son Gunder født 2/9 1834. 

Privatlærer Asmus Asmusen Suhrs, formodentlig dansk, hustru 

Marie Pernille Pedersdatter, en datter Marta Henriette, født 1/12 1826, 

hadde blandt sine faddere madame Trosdahl. Senere forlagde hr' 

Suhrs (Suhr?) sin virksomhet som privatlærer til Bratsbergkleven* 

VI. 

KURSMEDER 

Kursmed (dyrlæge) Nils Reiersen, hustru Inger How. En datter 

Helene, blev født i Gjerpen 17/7 1817; en ældre, Regine Henriette, som 

var født i Larvik 89/ u 1803, blev konfirmeret i Gjerpen 1818. Reiersen 

døde 3i/5 1820, 45 aar gammel. 

Kursmed Abraham Quisling, fodt i Nissedal 1784, en sønnedattersøn 

av presten Abraham Qvislin paa Vinje, blev uteksaminert fra veteri 

nærskolen i Kjøbenhavn, hvor han tok del i kampen mot Engelsk 

mændene i 1807. Han kaldtes i Kjøbenhavn «den sterke nordmand» 

(sa han selv). Han var amtsdyrlæge, eiet hus paa Osebakken og en 

stor, nordenfor liggende løkke paa Borge. Gift 24/7 i S23 med jomfru 

Karoline Fredrikke Hybert paa Fossum, han 39, hun 33 aar gl. Hun 

døde 6/10 1833, 43 aar, han i 1865, 81 aar. Deres eneste barn, sønnen 

Nils Hagbart, født 4/ 10 1825, blev styrmand, men døde ung. 

VII. SKIBSKAPTEINER OG SKIPPERE 

Skibskaptein Hans Thuesen, hustru Anne Kristine Fischer. En 

datter Judit Amalie, født 5/8 1815, en anden, Sofie Dortea, født 13/iq 

1815. Ingen av dem konfirmert i Gjerpen; de har vel altsaa flyttet. 

Skibskaptein Jakob Hansen Funnemark, hustru Anne Rosine 

Koch. Ved sønnen Zacharias's daab, født 12/n1818, var fadderne bare 

Funnemark'er: Anders, Abraham, Ellef og Elisabet F. Ved en yngre 

datter Eleonore Rosine Kristiane Susannes daab, fodt 8/a 1820, var 

prokurator (senere sorenskriver) Wessel blandt fadderne.

90 


Skibskaptein Jakob Petersen, hustru Karoline Augusta Kurzhals, 

formodentlig dansk. Ved sønnen Fredrik Andreas's daab, fodt 19/io 

1827, var fru Sofie Kurzhals fra Kjobenhavn, antagelig bedstemoren, 

fadder. Senere børn: Anne Marie, fodt n/io 1829, Jens Sigmund, født 

i3/ii 1830, og Henrik Ulrik Kurzhals, født 30/4 1832. 

Skibskaptein Jakob Grubbe Ottesen, gift 9/i 2 1823 med Fredrikke 

Sofie Aall fra Borgestad, han 38, hun 23 aar gammel. Han døde 

«/io 1836. 

Skibskaptein Hans Holmboe Wright, hustru Ingeborg Marie Hogh; 

deres datter Inger født 27/ 12 1830. 

Skibskaptein Peder Wright. Datteren Anne Marie Benedikte blev 

12/2 1834 gift med skibskaptein enkemand Kristian Vilhelm Monrad 

i Skien, en søn av klokker Gjert Monrad i Gjerpen. 

Skibskaptein Thomas Ludvigsen gift med kjøbmand Frants Ben 

dixens datter Ulrika. Datteren Anne Frantsine, opkaldt efter bedste 

forældrene paa morssiden, født i9/io 1836. 

Skibskaptein Ole Christensen, hustru Anne Marie, datter Gabri 

elle Eulalia, født 26/3 1831, bodde tidligere i Brevik, hvor datteren 

Matea Birgitte var født 1/12 1816. 

Skibskaptein Jean Borelly Erboe, hustru Maren Margrete Bull. 

Børn: Henrik Otto, fodt 8/6 1834, Elise Charlotte I, fodt n/10 1835, 

Elise Charlotte 11, født 18/1 1839. Hustruen døde 21/6 1840, 32 aar gl. 

og blev begravet i Porsgrund. 

Skibskaptein Kristian Krogh Fløreness, hustru Maren Dortea 

Hansen, børn: Marie Kristine, fodt 16/3 1840, Jørgen, fodt H/5 1842. 

Bodde senere paa Breidablik ovenfor Osebakken. 

Skipper Jens Aalborg, hustru Maren Soli. Mange born: Halvar 

dine, født 26/9 1816, Ulrik Fredrik Rossing, fodt 18/9 1823, Jens, født 

2/1 1828, Maren Jensine, fodt 27/u 1829, Hulda, født «Vi 1832, og vel 

nogen flere indimellem. Aalborg var snart styrmand, snart skipper. 

I 1816 hadde han til faddere for datteren Halvardine skipperne Thue 

sen og Kruse samt prokurator Wessel. 

' Skipper Abraham Hansen Funnemark, bror til skibskaptein Ja 

kob F., hustru Gjertrud Elisabet Heide, en datter Hermine, fodt 6/6 

1819, og sønnen Jakob Selius, født 18/10 1823. 

Skipper Nils Matias Aalborg, hustru Kirsten Marie Søli. Er Nils 

og Jens brødre og Maren og Kirsten søstre? Den Jakob Aalborg, som 

døde paa Osebakken 24/2 1824, 66 aar gammtel, kunde vel været deres 

far; navnet paa en av Nils Aalborgs døtre gjør det ikke usandsynlig. 

Der er en Halvor, som maaske har været far til konerne. Nils Aal


borgs børn: Hulda Mariane, født 29/9 1822, døde ung; Johanne Jako 

bine, fodt 24/2 1824, Halvor, født n/9 1825 og Hulda Mariane 11, født 

23/6 1828. Nils Aalborg blev gift 20/ 12 1820, han 27, hun 22 aar gl. 

Skipper Kristian Kruse, hustru Anne Susanne Erboe, maaske en 

tante av skibskaptein Jean Borelly Erboe. En søn, Kristen, født i8/9 

1807, blev konf. i 1823 med vidnesbyrd: «et i enhver henseende agt 

værdig ungt menneske», datteren Susanne, født 14/18 1810, blev konf. 

i 1826. Aaret efter døde skipper Kruse 3/6 1827, 56 aar gammel. En 

ældre datter av ham, Nikoline Hedevig Kruse, var gift med skibs 

kaptein Ole Bruu fra Tønsberg. 

Skipper Bartolomæus Rasch Bredsdorff, hustru Johanne Juel, 

datter Ingeborg Henriette Nikoline Jakobine, født 7/12 1830. 

Skipper Knud Olsen Skjelsvig, hustru Gunhild Marie Knuds 

datter, er maaske landsfolk fra Eidanger. En søn Edvard, født 9/5 

1831, og en datter Klara, fodt 30/9 1841. Skjelsvig kjøpte i begyndelsen 

av 1850 aarene den store gaard enkesætet Kraakenes i Vraadal; men 

forkjøpte sig og gik fallit. Bomene var med i Vraadal. Familien 

var meget likt og beklaget deroppe. 

Skipper Simon Andersen Bommen, antagelig søn av den i 1820 

døde gjestgiver Anders Bommen, hustru Karen Halvorsdatter, en 

datter Martine Marie, født 18/i 1832. Den gut, som druknet i elven 

Vs 1842, Anders Halvardius er, efter begge sine navne at dømme, 

disse egtefolks son. 

Skipper Gotfried Schultz, hustru Marie Magdalene Qvist; sønnen 

Hans Leberecht Qvist S., født i3/i 0 1840, tyder med sit navn paa, at 

faren var en tysker. 

Dette blir i alt ikke mindre end 10 skibskapteiner og 8 skippere 

paa Osebakkens lille kreds i disse aar. 

VIII. 

EMBEDSMÆND 

Admiral Jens Schou Fabricius, Eidsvoldsmand, hustru Elisabet 

Marie Schive. Han døde 7/4 1841, hun fem aar for, 29/9 1836, han 83, 

hun 65 aar gammel. Begravede i Porsgrund. Datteren Maren Elisabet' 

født i Fredriksværn 18/ 1O 1802, konf. i Gjerpen 1819 med vidnesbyrd: 

«i enhver henseende god», blev i9/9 1828 gift med kapteinløitnant 

Henrik Bernt Thomsen fra Kjøbenhavn, søn av stadsmægler Kristian 

Thomsen, brudgommen 38, bruden 26 aar. En pleiedatter av admi 

ralen (og hans sosterdatter?) Lovise Betzy Bruun, døpt 2/g 1814, dat 

ter av kjobmand i Larvik Johan Kristian Bruun og Lovise Fabricius, 

blev konfirmert fra admiralens hus. Hun blev gift med doktor Johan

92 


Lange Schaanning i Skien. Av deres børn er datteren Lovise opkaldt 

efter bedstemoren, sønnen sogneprest Johan Kristian Bruun efter 

bedstefaren og en anden søn, sorenskriver Jens Schou Fabricius, efter 

pleiefaren. 

Kaptein i sjøetaten v. Deurs, hustru Elisabet, søn Gerhard, født 

87/i 1815. 

Kaptein i sjoetaten Constantius Rasch, hustru Dortea Reiersen, 

son Simon Jørgen, født is/6 1817. Blandt hans faddere admiralinde 

Fabricius, grosserer Jørgen Aall fra Porsgrund og grosserer Borch fra 

Kjøbenhavn. 

Oberstloitnant toldinspektør Mikael Leegaard. Hans datter Andrea, 

født paa Land, blev 29/ 7 1841 gift med enkemand byfoged i 

Kragerø Peder Anker Krohn, der likeledes var født paa Land og søn 

av major Johan Jørgen Krohn. Brudgommen 47, bruden 24. En 

anden datter, Magdalene Kristine Leegaard, likeledes født paa Land, 

blev 22/9 1853 gift med handlende i Porsgrund Oscar Hyacinthe Au 

guste Stanislas Dupont fra Calais. Han var skilt fra sin tidligere 

hustru, men hadde gaat over til den lutherske kirke. 

Premierløitnant Hans Johan Lemvig, hustru Ragnhild Kristine 

Thrane, deres datter Petrine Marie, født i Onso Vz 1816, blev konfirmert 

i Gjerpen ?/io 1832. 

Løitnant Thomas Gamborg Abelsted, hustru Georgine Elise Bryn» 

deres datter Marie Susanne blev født 30/9 1836. Blandt hendes faddere 

var fuldmægtig Thrane og jomfru Lene Bryn, begge fra Osebakken. 

Maanedsløitnant Julius Charisius logerende hos Møller paa Ose 

bakken, «endte sit liv med et pistolskud» 12/3 1815, 34 aar gl. 

Korpslæge Jakob Worm Schjelderup Møller, hustru Ulrika Au 

gusta Stenersen, søn Michael Schjelderup, født 30/6 1828. Mandsfad 

dere: admiral Fabricius, kjøbmand Job Kiil og grosserer H. Møller. 

Regjeringsadvokat kancelliraad sorenskriver i Bamble Bredo Hen 

rik av Munthe av Morgenstierne, hustru Katarina Elisabet Friis, dat 

teren Katarina Elisabet, født 25/4 1825. Samme aar, 9/io 1825, konfir 

mertes to ældre døtre, Sofie Elisabet, født 2/7 1808 paa Moss, og Vil 

helmine Johanne Helene, født 25/4 1810 i Kristiania, Julie Augusta 

Georgine, født i Kristiania 12/10 1812, konf. 8/5 1829 med vidnesbyrd 

om «særdeles god kundskab». Sønnen Vilhelm Herman Ludvig, født 

1/12 1814 i Kristiania, konfirmertes 1831. 

Postmester Henrik Johan Florentz Groth; hustru Helene Glasen, 

datter Oline Marie Matilde, født 1/7 1821. Blandt fadderne var fru


kancelliraadinde Morgenstieme, frøken Maren Fabricius, mægler 

Rasch og Ex. jur. Pram. 

Postmester Hansen fadder hos loitnant Abelsted i 1836 

Hertil kan føies: 

Økonom ved Bratsberg amtssykehus, som dengang laa derute, 

Andreas Eggert Zimmermann, hustru Laurentse Severine Fabricius, 

datteren Eline, født 6/ 12 1820. Blandt fadderne Maren Fabricius og 

apoteker Trosdahl. Sonnen Søren Kristian Fabricius Z., som var fodt 

8/9 1814 i Skien, blev konfirmert i Gjerpen. Zimmermann døde i2/8 

1823, kun 43 aar gl. Paa Osebakken bodde samime aar Hans Zimmer 

mann, gift med Magdalene Dietrichson, som hadde en søn, Andreas 

Laurentius, født 24/ 12 1823. 

Endnu kan det være av interesse at medta: enkemadame Thue, 

født Bull, død 2i/2 1823 somi fattiglem, jomfru Henriette Schytt, død 

i3/io 1826, 26 aar gammel, jomfru Benedikte Schultz, død i4/8 1830 

«almisselem», og Lars Matias Fløtterød, der hængte sig 18/12 1834, 59 

aar gammel.

SELSKABET FOR GJERPEN SOGNS VEL 

blev stiftet «Oskarsdagen» 4de juli 1831 ved et «generalmøde» paa 

lensmandsgaarden Sem. «Proponentere og stiftere» var kammerherre 

E. Lovenskiold, prokurator Dahl, provst Munch, skibskaptein 

Andreas Blom og proprietær Kristian Paus. Ved et forberedende mote 

paa Lagmandsgaarden 19de januar var der forfattet en indbydelse, 

som derefter var blit trykt og omdelt. Kontingenten var for medlemmer 

i almindelighet sat til 60 sk., men for at gi et godt eksempel tegnet 

indbyderne sig hver selv for 2 spd. Nogen visse blev indbudne til deltagelse, 

og for enkelte av dem var ogsaa kontingenten sat op, for flere 

til 1 spd., for enkelte endog til 2. For enkelte blev intet bestemt beløp 

opfort; de skulde vel avgjøre selv, om de vilde gaa høiere end til 

minimum. Denne taksation kunde jo være baade smigrende og fornærmende. 

De indbudte var følgende, som altsaa maa antages at 

være de mest fremtrædende mænd i sognet den tid 

Lars Pedersen Mo 1 spd. 

Hans J. Gasman paa Foss 1 » 

Jakob Boyesen paa Jønnevald 

60 skil. 

Lensmand Pedersen 1 spd. 

Peder Haraldsen paa Sem 1 » 

Christian Eckstorm paa Grini ? 

Ole Paus paa Rising ? 

Forvalter Schaanning paa Fossum 1 » 

Jan Warme paa Fossum 1 » 

Klokker Lund paa Aarhus 1 » 

Fru Petronelle Cappelen paa Mæla 1 » 

Apoteker Miilertz paa Osebakken 2 » 

Ulrik Cudrio paa Venstop 1 » 

Christopher Chr. Blom ? »


Jakob Boysen, senior 1 » 

Bendix Blom, Falkum ? » 

Søren Blom, Falkum 9 » 

H. M. Hals, Falkum 9 > 

Christian Blom, Falkum 

Fredrik Blom 

1 

? 

» 

Madame Barnholt 1 » 

Christopher Hansen Blom, Frogner

96 


bekjendtgjøres senest 14 dage iforveien gjemiem Skiens ugeblad og 

fra kirkebakken». Ifølge § 8 blev paa dette møte «administration 

at vælge, præmier at uddele og udsætte og i det hele selskabets virk 

somhed i det følgende aar at omhandle og bestemme». Lovene bestod 

i det hele av 14 paragrafer. Til første styre valgtes: 

Provst Munch 

Kammerherre Løvenskiold » 30 

Prokurator Dahl » 30 

Proprietær Paus » 26 

Skibskaptein Andreas Blom » 13 

med 32 stemmer 

Det blev altsaa indbyderne. Til suppleanter valgtes de, som der 

næst hadde flest stemmer: forvalter Schaanning med 8, proprietær 

Hans Gasman 7, klokker Lund 6, gaardmand Lars Mo 6 og apoteker 

Mulertz 4. Provst Munch valgtes til formand med 3 og prokurator 

Dahl til sekretær og kasserer med 4 st. 

Blandt de forskjellige «præmier og agtelsestegn» besluttedes i § 6, 

sidste passus, ogsaa at opstille «et agtelsestegn for den, der har været 

henfalden til drukkenskab, men beviser et aar igjennem at have av 

holdt sig fra at nyde spirituøse drikke av hvadsomhelst benævnelse». 

Som æresmedlem indbødes Hans ekscellence hr. statsminister 

von Løvenskiold. I kontingent indkom 51 spd. «Modet avsluttedes 

med de gladeste forhaabninger om at stifte gavn og held. Gjerpen 

sogns vel!» 

Prokurator Dahl, der bodde paa Haven, blev samme host utnævnt 

til byfoged i Drammen, hvorfor der maatte vælges en ny sekretær 

og kasserer. I hans sted valgtes 18/n 1831 proprietær Paus. Byfoged 

Dahl indvotertes som æresmedlem. Som nye medlemmer optoges 

samtidig foged Paludan, byfoged Cappelen og postmester Bentzen. 

Ved møtet aaret efter, 4de juli 1832, tilkjendtes Peder Olsen Holm 

og Ole Larsen Otterholt præmie for jordbruk, Ole Larsen Otterholts 

hustru for husflidsfrembrmgelser; hun hadde i aarets lop vævet 42 

alen graat og 27 alen sort vadmel. For lang og tro tjeneste præmi 

ertes Anders Rollefsen, nemlig 11 aars uavbrutt tjeneste hos proprie 

tær Paus paa Kjølnes, og Live Halvorsdatter hos Erik Bole i hele 39 

aar. Ingen forbedret drukkenbolt hadde meldt sig i henhold til § 6. 

Præmierne bestod i sølvspiseskeer. 

Den tidligere bestyrelse gjenvalgtes, med tidligere første sup 

pleant, forvalter Schaanning, som ste medlem. I løpet av aaret avgik


imidlertid forvalter Schaanning ved doden. Istedenfor ham valgtes 

17/4 1833 kjobmand Chr. H. Blom utenfor suppleantrækken. 

Ved motet 4de juli 1833 præmiertes fire stykker for jordbruk, 

nemlig Halvor Torstensen Skilbred, Peder Jonsen Aasen, Østen Lar 

sen Dyrkol og lensmand Peder Pedersen. For husflid konerne til 

Lukas Stulen og Hans Isaksen Grini for vævning av vadmel og 

«shawles», den første med 6 spd., den anden med 4. Videre fik Even 

Kristofersen Follaug en præmie for opfindelse av en spidsharv til 

potetesoptagning. Endelig hædredes Rasmus Ingebretsen Dyrkols 

kone, der stod brud i «aldeles hjemmevirkede klæder», og Erik Erik 

sen Bøles tvillingdotre, der stod til konfirmation i hjemmevirkede 

klær. Inden næste aarsmøte var provst Munch blit utnævnt til stifts 

provst i Kristiania og maatte tiltræde før møtet. Han tilførte i den 

anledning i et administrationsmøte 2i/3 1834 selskapets forhandlings 

protokol følgende: «Ligesom det Gjerpenske sogneselskab fra det 

første øieblik av, at jeg havde den lykke at deltage i dets stiftelse, 

og til denne stund har ligget mig særdeles paa hjerte, saaledes vil 

og kan jeg heller ikke i det fjerne ophore at interessere mig for 

denne efter min fulde overbevisning høist gavnlige stiftelse. Den vil 

stedse være en yndlingsgjenstand for min opmerksomhed, mine bedste 

ønsker og velsignelser. Modtager forovrigt, medbestyrere, venner! 

min hjertelige tak for trofast samvirke til det fælles ædle maal! Værer 

forvissede om, at saa ofte I herefter paa den glade og i haabets her 

lige sommergrønt smilende Oskarsdag er forsamlede til gavnlig raad 

slagning, omsvæver eder mine venlige erindringer, glade 

ninger og varme velsignelser.» 

forhaab 

I Munchs sted indtraadte loitnant Hals. I E. Løvenskiolds mid 

lertidige forfald, foranlediget ved en reise til Stockholm, indtraadte 

H. Gasman i bestyrelsen. 

I møtet 4de juli 1834 var skibskaptein Andreas Blom fungerende 

formand. Ved sidste generalmote var der vedtat at stifte et sogne 

bibliotek, og provst Munch hadde foræret adskillige bøker som en 

grundvold hertil. Administrationen hadde ogsaa subskriberet paa 2 

ekspl. av «Skillings-Magazin». Desuten hadde man fra Bratsberg 

amts landhusholdningsselskap mottat 50 ekspl. av «Den forstandige 

faarerøgter» og 1 ekspl. av et skrift, der var oversat fra svensk og 

betitlet «Læsning for folket». I denne anledning tilførtes protokollen: 

«Vores fordums værdige formand hr. stiftsprovst Munch har stiftet 

sig et varigt minde blandt os», og med hensyn til Landhusholdnings 

selskabets gave: «Det har været administrationen en glæde paa en 

7 — Gjerpen

98 


saa behagelig maade at være erindret av dette selskab, saa meget 

mere som det bestaar av mænd, der i denne egn med rette ansees 

som forstandige og hæderlige.» Formanden tilførte videre proto 

kollen: «Den forste hensigt, et selskab som vores kan vente at op 

naa, maa vistnok være at vække kappelyst til forbedringer i jordbrug 

som i husflid i. Denne hensigt kan jeg med sandhed sige er op 

naaet. Det bevises tydelig av de mange andragender om agtelses 

tegn, som iaar ere tilstillede administrationen; jeg kan og vil ikke 

tro, at nogen av de præmiesøgende skulle betragte disse agtelses 

tegn som! betalning for havte bryderi, men derimod for hvad de vir 

kelig ere, for udmerkelsestegn av sine medsognefolk.» Ikke mindre 

end 18 hadde dengang meldt sig til præmie. Følgende blev præ 

mierte: Knud Aasen, Jon Henriksen Doksrød, Lars Ellingsen Hoi 

myr, Kristian Næss og Jon Jonsen Kolken, 5 ialt og alle for jord 

forbedringer. For at ha holdt sin eng fri for vaarbeiting: Halvor 

Andersen Ekornrød og Hans Jensen under Fossum. Marte Lange 

rød og Jakob Petersen, Fossum, fik præmier for husflidsfrembrin 

gelser. Formand blev igjen Løvenskiold. Av jordbrukspræmier ut 

sattes for næste aar 1 paa 6 spd. og 5 paa 4 spd. For vaarbeite 

undlatelse 2 å 4 spd. og til husflidspræmier likeledes 2 å 4 spd. 

Chr. H. Blom utsatte derhos 3 præmier å 2 spd. for dem, der 

godtgjorde med flid og held at have lagt sig efter biavl, og kam 

merherre Løvenskiold 2 præmier å 21/2 spd., den ene for en 

velhavende konfirmant, den anden for en do. brud, der «bevisligen 

staar frem i aldeles hjemmegjorte klæder». Stiftsprovst Munch op 

toges som selskapets æresmedlem. Samtidig med en almindelig ind 

bydelse til samtlige jordbrukere i Gjerpen om at indtræde i selskapet 

besluttedes miindstekontirigenten nedsat fra 60 til 24 sk. 

Den 4de juli 1835 utdeltes første præmie til Jens Olsen Fos 

engen, 3 andenpræmier til Knud Aasen, Ole Larsen Otterholt 

og Ole Halvorsen, 4 husflidspræmier utdeltes til konerne til Ole Lar 

sen Otterholt, Anders Jonsen Fjeldet, Halvor Holt og Peder Jonsen 

Aasen. Tiden var endnu ikke kommen saa langt, at -koneme blev 

befundet værdige til at nævnes med sit eget navn. Som nyt medlem 

av administrationen indtraadte klokker Lund. 

Den 4de juli 1836 utdeltes præmierne for jordbruk til Ole Sigurd 

sen Eriksrød, Halvor Kristiansen Skjold og Hans Knudsen, Fossum. 

Præmie for undladelse av vaarbeiting og gjenlæggelse av åker fik 

Halvor Halvorsen Holt. Andre præmier utdeltes denne gang ikke. 

Ved valget til bestyrelse fik provst Rode flest stemmer og blev for- 

1 Ellers stod jo «oplysning» først paa programmet.


mand. Heririan Bagger blev sekretær. Paus og Lovenskiold bad sig 

fritat Lovenskiold utsatte igjen en præmie paa 4 spd. for en pike 

konfirmant; bruden synes han nu at ha latt fare som haabløs. 

Den 4de juli 1837 fik skrædder Kirkgaard (paa Osebakken) 

forste præmie for sit jordbruk, og en anden præmie tildeltes Ole Kri 

stiansen, Fossum. Men nu foreslog den nye formand, provst Rode, 

at man skulde avskaffe al præmiering og anvende selskapets ringe' 

midler til andre, mere nyttige gjenstande. Dette forslag blev vedtat, 

derimot ikke et andet forslag av Rode, at man skulde anvende pengene 

til at la «et fruentimmer oplære i den fuldkomnere vævning.» 

Den 4de juli 1838 indstilledes i det foreløbige administralions 

mote, som nu holdtes denne dag, trods forrige aars beslutning, Halvor 

Olsen Kolken, men rent som en undtagelse, til en andenpræmie for 

sit jordbruk, mens man samtidig foreslog 10—20 spd. stillel til dispo 

sition for indkjop av nye bøker, likesom selskapet nu fortrinsvis 

skulde henvende sin opmerksomhet paa oplysningens fremme, ende 

lig, at motet denne gang skulde holdes i Gjerpen kirke søndag 15de 

juli efter fuldfort gudstjeneste, «for at flere av medlemmerne kunde 

avgive mode, end tilfælde havde været i senere aar». Man ser, at be 

geistringens ild holder paa at slukne, samt at nyt kjæmper med 

gammelt om selskapets formaal. 

Fra motet 15de juli 1838 er protokollert: «Efterat formanden 

havde bragt selskabets oprindelse og oiemed i de faa tilstedeværende 

medlemmers erindring og vist, at selskabets senere skjæbne ikke har 

retfærdiggjort de forhaabninger, der dengang næredes om dets virk 

somhed», blev det efter administrationens forslag vedtat, at man 

«for fremtiden skulde anvende selskabets faa midler til anskaffelse 

av boger og paa alle maader soge at opmuntre saa vel til indtrædelse 

i selskabet som til benyttelse av dets bogsamling samt saaledes at faa 

nyt liv bragt i selskabets virksomhed.» Munchs lange og hoitravende 

indledningstaler ved «generalmoterne» og hans store forhaabninger 

forbundne med Oskarsdagens lyse grønne er avløst av den nye sogne 

prests mere kritiske nøgternhet. Protkoltilførselen er ikke længer 

paa flere blade, men færdig paa mindre end en side. Administra 

tionen gjenvalgtes forovrig i sin helhet. 

Den 7de juli 1839 holdtes aarsmøtet paa Gjerpen prestegaard 

efter gudstjenesten. Fornianden gav en kort meddelelse om bok 

samlingens og laantagernes tilvekst samt foreslog, foruten de 5 med 

lemmer, at vælge en bibliotekar. Til sidstnævnte hverv valgtes 

A. Isaksen. 

Den ste juli 1840 holdtes igjen møtet paa Gjerpen prestegaard.

100 


Man hadde nu ansøkt om bidrag til biblioteket av Oplysnings 

væsenets fond, og bestyrelsen foresloges nedsat til 3 medlemmer, samt 

at bibliotekar og kasserer forenedes i én person. Til bestyrelse sam 

men med sognepresten valgtes H. Bagger og Lund. Skolelærer Hans 

Isaksen Grini blev bibliotekar og kasserer. Dermed var selskapet gaat 

over til et eneste formaal, det at faa istand et sognebibliotek. Men for, 

om mulig, at vække større deltagelse fattet man den beslutning næste 

aar at holde møtet St. Hans, og at der efter møtet skulde være ad 

gang til at fortsætte samværet om aftenen «til selskabelig fornøielse 

mod en særskilt moderat kontingent». 

Den 24de juni 1841 samledes sogneselskabets medlemmer, 18 i 

tallet, paa Aarhus hos klokker Lund, som velvillig hadde stillet sit hus 

til disposition. Efter at ha besluttet, at de nuværende funktionærer 

skulde fortsætte, hævedes møtet, og det selskabelige samvær tok sin 

begyndelse. Hvorledes det gik for sig der, findes der intet om; men 

møtet det følgende aar viste, at trækplastret ikke hadde nogen varig 

virkning. 

Den 26de juni 1842 var aftenselskapet bestemt til at være hos 

Gunder Follaug; men «da kun ganske faa medlemmer av de 52 havde 

tegnet sig paa de omsendte lister og sagen saaledes ei syntes at svare 

til sin hensigt, nemlig at blive et foreningsbaand mellem medlem 

merne, men meget mere syntes at avskrække fra deltagelse i for 

handlingerne», saa blev de faa fremmøtte paa prestegaarden, og det 

var just ikke lyse utsigter, som aapnedes. Da kontingenten var blit 

meget miserabelt indbetalt, besluttedes likeoverfor dem, som ikke 

hadde betalt inden en maaned, at de enten skulde underkastes lovlig 

inddrivelse eller utelukkes av selskapet. Heller ikke hadde det været 

mulig at opnaa noget regnskap av kassereren (H. Bagger). Herman 

Bagger blev da utelukket av bestyrelsen, og til medlem i hans sted 

valgtes med flest stemmer formand John Jacobsen. Den tidligere 

bibliotekar Hans Isaksen Grini skulde tilpligtes at tilsvare 9 mang 

lende av bibliotekets bøker. Forskjellige forsømmelige laantagere 

skulde ogsaa tilsvare, deriblandt selve H. Bagger for 6te bind av Hol 

bergs skrifter og H. Gasmans søn Nils for 29de bind av Riises arkiv. 

Flere var ilagte mulkter for forsømmelse med tilbakeleveringen av 

laante bøker. Om disse mulkter skulde inddrives, utsattes til av 

gjørelse i et senere møte. Det saa noksaa mørkt ut nu, baade med 

den bygdepatriotiske begeistring og med skik og orden i det hele. 

Den 2den juli 1843 avholdtes selskapets møte paa Bratsberg 

kleven. 17 var tilstede. Der var i aarets løp skedd 901 utlaan. De 

hos bibliotekaren bortkomne bøker var tilbakelevert paa 3 nær. For


de ikke tilbakeleverte bøker gjordes ansvar gjældende mot laantagerne, 

men mulkterne for for sent indleverte boker besluttedes eftergit; men 

der fastsattes for fremtiden en bot av 1 skilling for førsle uke, en 

bok holdtes borte utover laanetiden, «hvilken mulkt skulde fordobles 

for hver uge og udredes, inden nyt laan tilstededes». «I kassen var 

for oieblikket aldeles ingen beholdning.» Til bibliotekar og kasserer 

under ett istedenfor de avskedigede valgtes skolelærer Halvor Thor 

bjornsen. 

Den 4de juli 1844 holdtes generalforsamling i Ole Follaugs hus 

paa Bratsbergkleven. 18 medlemmer avgav møte. Det ene eksemplar 

av Skillings-Magazin besluttedes opsagt og det derved indvundne 

beløp anvendt til indbinding. Som nye medlemmer indmeldte sig 

farver Nærum, skolelærer Guldbrandsen og Jakob Petersen, senior. 

Til bibliotekar valgtes skolelærer Andreas Christensen. 

Den 6te juli 1845 holdtes bestyrelsesmøte paa Gjerpens prestegaard. 

Søren Tufte bibliotekar. 

Den 28de juni 1846 valgtes to bibliotekarer: Ole Jørgensen Hobæk 

og Johannes Hansen Follestad. Man besluttet at gi utensogns adgang 

til at laane mot dobbelt medlemskontingent. Indvaanere av 

sognet, som ikke var medlemmer, skulde faa lov til at laane boker 

mot 2 sk. hver uke for hver bok. 

Den 4de juli 1847 møtte kun 8 medlemmer og av bestyrelsen kun 

sognepresten, som «under disse omstændigheder fandt, at der ingen 

anledning var til at fremme mødets forhandlinger». 

Den 6te august 1848 holdtes igjen generalforsamling paa preste 

gaarden. Gjennemi skolelærerne var der utgaat opfordring til hver 

mand i sognet om at tegne sig som medlem. Dette hadde hjulpet. 135 

hadde tegnet sig, «av hvilke en ikke ringe del var tilstede». Proku 

rator S. Blom og Even Christopherseh Follaug valgtes til bestyrelse 

sammen med sognepresten og skolelærer J. Gulbrandsen til biblio 

tekar (altsaa igjen kun én). 

Den 16de september 1849 generalforsamling paa prestegaarden. 

Den kunstige oplivelse var igjen sunket sammen; kun faa var frem 

mott, og av selve bestyrelsen manglet prokurator Blom. I kassen var 

der henved 12 spd., omtrent 14 spd. stod ute i restancer. 

Den 6te oktober 1850 motte 10 medlemmer. Et andragende til 

kommunestyret om et fast bidrag, væsentlig til avlønning av biblio 

tekar, hadde dette fundet ikke at kunne imøtekomme. Skolelærer 

Isak Andersen Grini erklærte sig dog villig til at fungere som saa 

dan. Til medlemmer av bestyrelsen valgtes J. W. Grondahlog 

Hs. Isaksen.


Den 10de august 1851 bevilgedes av den kontante beholdning, 

stor 20 spd., 3 spd. som godtgjørelse til bibliotekaren for det forløpne 

aar og 5 spd. som lon for indeværende — —. 

Men saa er ingen forhandlinger fort til protokols i alle fald, om 

møter er holdt, for i 1859! Bestyrelsen bestod da av sogneprest Grime 

lund og skolelærerne Ole Hobæk og Isak Andersen. Bibliotekar og 

regnskapsfører var skolelærer A. Halvorsen. Herredsstyret hadde 

endelig 24/4 1858 bevilget et bidrag paa 10 spd. aarlig i 5 aar, men 

kun paa betingelse av, at et lignende bidrag ydedes av Oplysnings 

væsenets fond. Biblioteket skulde holdes aapent sondag formiddag 

kl. 8— 10!/2. Saafremt kassen tillot det, skulde der anskaffes et nyt 

skap og en skranke. 

I 1860 er intet indfort i protokollen. Grimelund var blit biskop 

og var avreist; men i mote 4de juli 1861 oplystes det, at kirkedeparte 

mentet hadde tilstaat biblioteket 25 spd. engang for alle. I møtet 

2den juli 1862 oplystes, at kassen hadde en gjæld paa 5 spd. 6 sk., at 

flere nummere var borte, og at en hel del boker var saa ramponerte, 

at de ikke kunde utlaanes. Formand var nu sogneprest Holter, og 

Peder Vattenberg var bibliotekar. 7de oktober 1863: Alle bokerne var 

nu bragt tilstede, med undtagelse av nr. 1328 «Napoleons levnet»; 

men mange var meget medtagne av slitage og uvorren behandling. 

Den 17de juli 1864: Kassebeholdning 10 spd. 3 mk. 4 sk. Peder Vat 

tenberg fremdeles bibliotekar. Den 15de november 1865: Kun mote 

av bestyrelsen, hvorav kun sognepresten og Hobæk var tilstede. Nye 

boker var anskaffet for 9 spd. 2 m!k. 7 sk. Resten, 2 mk. 17 sk., hadde 

bibliotekaren faat. Intet mote i 1866. Den 17de juli 1867: De bidrag 

ydende medlemmer 30; men man hadde faat et kommunebidrag, stort 

10 spd., «indtil videre». Saa er intet protokollert for i 1883! Da har 

sogneprest Skaar indfort, at der i 1878 var 28 medlemmer, 420 bok 

laan, i 1879: 32 og 355, i 1880: 31 og 414, i 1881: 18 og 347, i 1882: 37 

og 876 — stort opsving! I sparebanken hadde man da et beløp stort 

kr. 120,09, og i kassen kr. 47,46, tils. kr. 167,55. 

Sidste protokollerte møte 13de november 1884: Der var da ind 

kjøpt 69 nye bøker. Bestyrelsen bestod av sogneprest Skaar, kirke 

sanger Øvrum og ingeniør Gunnar Knudsen. Siden findes intet ind 

ført, 3/4 av protokollen er übeskrevet. 

Biblioteket er imidlertid gaat fremad og undergit kommunalt 

styre. Jordbruket er ophjulpet ad andre veier, drukkenskapen iriot 

arbeides av andre foreninger; men husfliden og de aldeles hjemme 

virkede klær har maattet sorge for sig selv som for.

GJERPEN SOGN OG OMEGNS MAADEHOLDS 

FORENING 

AarC. 1841 Lund, avholdtes Hs. Gasman, efter John foregaaende Jacobsen, indbydelse Thor Andersen ved H. og Bagger, Hans 

E. Moller et mote paa Bratsbergkleven til stiftelse av en maadeholds 

forening for Gjerpen sogn og omegn. Blandt underskriverne ved for 

eningens oprettelse kan merkes presterne Debes, F. Rode og O. H. 

Schjott, skolelærer Erichsen, Hans og Hans E. Moller, lensmand 

P. Pedersen, bokbinder og bokhandler i Skien Jens Melgaard, som 

ogsaa hadde foræret foreningen dens forhandlingsprotokol. 

Til «direktorer» valgtes: 

Herman Bagger 

28 stemmer 

Hans E. Møller 26 

Hans Gasman 26 — 

Pastor 0. H. Schjott 25 — 

Provst Debes 22 — 

John Jacobsen 18 — 

Hans Møller 13 — 

Herman Bagger blev formand, Hans E. Moller sekretær, Hans 

Moller kasserer. 

Iste april 1841 nyt mote i Ole Follaugs hus paa Bratsbergkleven. 

hvor nye medlemmer optoges, flere «med iholdt pen». Blandt de 

nyindmeldte var adjunkt Arentz, sadelmaker Tandberg, skolelærerne 

Fredrik Dahl og Knud Pedersen, kirkesanger Otto Ottesen, Hans Gas 

mans sonner Nils, Peder og Hans, videre skolelærerne Halvor Abra 

hamsen og Søren Pedersen Tufte. I alt nu 82 medlemmer. Der frem 

lagdes en skrivelse fra løitnant Hals, hvormed han oversendte 1 spd., 

likesaa fra amtmand Falsen 5 .spd., provst Debes (Solum) anmeldte


et bidrag paa 1 spd., tils. 7 spd., som levertes kassereren. Der beslut 

tedes at avholde beslyrelsesmøter første tirsdag i hver maaned kl. 9 

form., sarrit at man skulde avveksle med stedet. Næste møte, mai 

møtet, skulde holdes hos provst Debes paa Solum prestegaard. Det 

besluttedes videre, at man skulde ikke alene indbyde medlemmerne, 

men «enhver, som interesserede sig for maadeholdssagen, til at over 

være bestyrelsens forhandlinger.» Man skulde indkjøpe 15 ekspl. av 

Chrysties bok om «brændevinsdrikkens nytte og skade», 60 ekspl. av 

boktrykker Steens oversættelse av et skrift om maadeholdssaken og 

60 ekspl. av den i Stavanger trykte præken om samme sak. 

Den 4de mai avholdtes møtet paa Solum1 prestegaard. Forman 

den anmeldte som nye medlemmer bl. a. doktor Faye i Skien, kaptein 

Crøger, lærer ved latinskolen, gaardbrukerne Halvor Larsen Balle 

stad,- Ole Jakobsen Nærum, Rasmus Jakobsen Riis, skrædder Isak 

Olsen Nærum og mange flere fra Gjerpen, guldsmed Hans Gottfried 

Sørensen fra østre Porsgrund, gaardbruker Jon Rasmusen Veholt og 

maler Fredrik Olsen fra Solum, ialt 20 nye medlemmer. Den 31te 

mai avholdtes møte paa Foss (hos Gasman), hvor bl. a. indmeldtes 

gaardbrukerne Elias Jensen Aarhus, Jakob Jensen Gulset, Ole Sigurd 

sen Eriksrød, skolelærerne Johan Salvesen og Ole Olsen Otterholt, 

i alt 22 nye medlemmer, alle fra Gjerpen. Næste møte holdtes søndag 

4de juli paa Meen. Møtet aapnedes med en tale av pastor Schjott, 

som besluttedes utgit i trykken. Flere nye medlemmer indmeldtes, 

deriblandt rektor Ørn. Næste møte holdtes søndag 19de september 

1841 efter gudstjenesten i Gjerpen kirke (den første bestemmelse om 

møtetiderne er altsaa noksaa snart opgit). Som nye medlemmer ind 

meldtes nu kammerherre E. Løvenskiold, en mængde gaardbrukere 

fra Gjerpen og Solum, forskjellige husmænd, tjenestedrenge, haand 

verkssvende, en hel del disciple av søndags- og haandverksskoler i 

Skien, 7 skolelærere, ialt 71. Derimot utmeldte skomaker Jacobsen 

sig av foreningen, «fordi han følte sig for svag til at overholde dens 

forskrifter». Den 12te december holdtes møte i Porsgrund igjen med 

tale av pastor Schjott. 7 nye medlemmler indmeldtes. 

Den 31te januar 1842 holdtes atter møtet i Ole Follaugs hus paa 

Kleven. Det aapnedes med bøn av provst Debes, hvorefter forman 

den, Bagger, holdt en tale. Blandt de nye medlemmer, som nu ind 

tegnedes, var kontorist Vilhelm Rørdam og exam juris. P. Thorbjorn 

sen fra Skien, underfoged Ingebretsen fra Brevik og flere fra ytre 

Gjerpen. Efter formandens forslag besluttedes enstemmig at exclu 

dere Jakob Andersen Ramsaasen «paa grund av lovenes overtrædelse


gjentagne gange paa forskjellig maade.» Provst Debes anmeldte, at 

han selv og samtlige medlemmer fra Solum uttraadte for at danne 

en egen forening. 15 medlemmer erklærte at ville underkaste sig 

«lovens strængeste bestemmelse: aldrig at nyde brændevin uden som 

lægemiddel». Blandt dem var H. Bagger, Hans og Hans E. Møller, 

P. Thorbjørnsen, pastor Schjøtt, John Jacobsen, Hans Gasman, Ebbe 

Nielsen og Laurits Windfeldt Nielsen. «Grundet paa foranstaaende 

erklæring og ifølge sin længe nærede overbevisning, at foreningen vil 

stifte mere gavn ved at forandres til en avholdsforening», foreslog 

H. E.Moller, at samtlige medlemmer herefter skulde være forpligtet 

lil «ei at nyde brændevin som blandet eller üblandet drik uden som 

lægemiddel». Forslaget besluttedes at skulle avgjøres i et «continua 

tionsmøde» førstkommende 3dje paaskedag, 29de mars. Ogsaa dette 

møte holdtes paa Bratsbergkleven. Her erklærte en stor del medlem 

mer, at «de ansaa bemeldte forslags antagelse at være skadelig for 

selskabet». Proponenten tok da sit forslag tilbake, «fordi han antog, 

at den rette tid til overgangen fra en maadeholds til en nykterheds 

forening endnu ikke her er forhaanden». 6 nye medlemmer ind 

meldtes, 5 forpligtet sig til totalt avhold. Rasmus Jakobsen Ris og 

Jens Levorsen «udelukkedes paa grund av anmeldte gjentagne over 

trædelser». 2den juni 1842 møte paa Fossum verk. 4 nye medlemmer 

optoges, derav 2 «i strængeste grad». Næste møte, som holdtes 3dje 

oktober 1842, gjaldt nærmest en «lovfortolkning». 18 nye medlemmer 

optoges, derav 3 paa strængeste vilkaar. Men hvorfor er det altid 

bare mænd, aldrig kvinder? Ved møtet 31te januar 1843 indmeldte 

flere «haandverkslærlinge» sig, mens 3 ekskludertes. H. E. Møller 

fik flest stemmer ved valget paa ny bestyrelse, men Bagger er frem 

deles formand. Næste møte holdtes paa Osebakken 21de mai 1843. 

Det aapnedes med en hjertelig tale av pastor Schjøtt, 13 nye medlem 

mer indmeldtes. Næste møte 18de februar 1844 holdtes paa Pors 

grunds raadhus, 4 indmeldte sig paa strængeste betingelser, 9 som 

almindelige maadeholdsmænd. Medlemstallet var nu naadd til 299. 

Næste møte holdtes 3dje mars 1844 paa vestre Porsgrunds skolehus. 

Formanden, Bagger, holdt en tale, dhr. Peter Bøyesen, pastor Schjøtt 

og flere «ytrede nogle ord», 11 nye medlemmer indmeldte sig, deri 

blandt J. G. GasmJan og Jørgen Linaae. Den 9de april 1844, 3dje 

paaskedag, holdtes møte i borgerskolens lokale i Skien. Efter en tale 

av formanden holdt medlem av bestyrelsen C. Erichsen et foredrag. 

9 medlemmer indtegnedes, deriblandt Holter Bøtlger, skipper Peter


Holm, Adolf Dahl, Hans Mekkelsen og Hans Flaserud, 4 paa de 

strængeste betingelser 1. 

Den 12te mai 1844 holdtes mote i Gjerpens formandskapslokale. 

Motet var talrikt besokt. Det gjaldt ogsaa noget av interesse, nemlig 

det spørsmaal, «om noget medlem av foreningen fandt sig foranle 

diget til at fremsætte noget forslag i anledning av formandens for 

svar for stiftsoverretten av handlende Saabye». Forsamlingen avgav 

da enstemmig følgende erklæring: «Maadeholdsselskabet paaskjøn 

ner med erkjendtlighed Herman Baggers virksomhed for dets og 

menneskehedens sag og erklærer, at dets tillid til ham er ikke blevet 

rokket ved hans forsvar for handlende Saabye». Dog tiitraadte dr. 

Faye denne erklæring med hensyn til juristen Bagger «alene under 

forbehold av at vedlægge protokollen sine skriftlige motiver». Derefter 

toges under behandling en skrivelse fra dr. med. Faye, medunder 

tegnet av adjunkt Arentz, bankbokholder Bøttger og skolelærer 

Erichsen, hvori «de ytrede formening om, at det ikke bestaar med 

aanden i foreningens love, at medlemmer befatter sig med udsalg av 

brændevin», — en uttalelse, der nærmest var rettet mot selskapets 

sekretær H. E. Møller. Forsamlingen avgav i den anledning folgende 

erklæring, at «hr. H. E. Møller efter det under sagen oplyste i for 

bindelse med foreningens loves tilblivelse og historiske udvikling 

samt den omstændighed, at brændevinssalg ikke i første møde blev 

forbudt, ved som medlem at sælge brændevin hverken har handlet 

imod maadeholdsforeningens love eller den derav i flere forsamlinger 

udtalte fortolkning». Som nye medlemmer indtegnedes 3 stykker, 

deriblandt bokbindersvend H. J. Dyring hos Melgaard. I næste møte, 

som avholdtes i østre Porsgrunds skole, indmeldtes 15 unge mteend, 

hvorav 4 «skrædderlærlinge» paa strengeste betingelser. Naar student 

Andresen 2 kom til egnen og meldte sig hos formanden, skulde denne 

foranstalte 3 møter for ham, et i Gjerpen, et i Skien og et i Pors 

grund. Paa møte 9de januar 1845 gjenoptoges, elter student Andre 

sen, det av H. E. Møller den 29de mars 1842 fremsatte forslag om 

overgang til nykterhetsforening. Provst Rode uttalte sig sterkt imot 

det, hvorefter formanden tok det tilbake. Derimot blev enstemmig 

1 Er Hans Mekkelsen den daværende gjestgiver ute ved Faret, den senere 

stifter av barnehjemmet «Hans Cappelens minde», og Flaserud pedellen ved 

latinskolen? 

2 Student Kjeld Andresen, født i Kristiania 1808. død paa Hedemarken 1851. 

virket med offentlig understøttelse fra 1841 rundt omkring i landet først for 

maadeholds- senere for avholdsforeninger.


vedtat et av Møller senior fremsat forslag om, at man i hvert mote 

skulde opfordre de medlemmer, der ikke hadde indgaat paa den 

fuldkomne nykterhet, til at gjøre det. Oplosningen naimet sig. Ret 

inkonsekvent blev derimot et av dr. Faye fremsat forslag om, at 

ingen av medlemmerne maatte befatte sig med brændevinssalg eller 

med utskjænkning, atter enstemmig forkastet. Medlemsantallet ut 

gjorde nu 341, av hvilke 57 eller vel 1/7 var nykterhetsmedlemmer. 

7 nye medlemmer indmeldte sig, derav kun én som totalist, mens 

av de ældre medlemmer adjunkt Arentz og skolelærer Erichsen gik 

over til «fuldkommen avholdenhed». I næste møte 25de januar 1846 

paa Bratsbergkleven indmeldte sig 11 nye medlemmer, samtlige paa 

strengeste betingelser, likesom amtmand Falsen gik over dertil, og 

1111, sammen med Arentz og lærer Erichsen, indvalgtes i bestyrelsen. 

Ved motet 31te januar 1847 indtraadte Falsens eflermand, amtmand 

Aall, som medlem av bestyrelsen. 

Samme aar, den 6te april 1847, paa et «extraordinært general 

mode» kom endelig den avgjørende kamp mellem de to mer og 

mer tilspidsede motsætninger. Antagelig paa grund av ventet uhygge 

og av misnøie med den retning, utviklingen hadde tat, avholdt mange 

sig fra at mote, saa forsamlingen var litet talrik; men «da de fleste 

tilstedeværende medlemmer erklærede sig for at stifte en totalavholds 

forening og udtræde av den hidtil bestaaende maadeholdsforening, 

og da de fleste av selskabets direktører deltoge i denne erklæring, 

saa blev besluttet at sammenkalde maadeholdsforeningen til et møde 

for at vælge 6 nye medlemmer til bestyrelse.» 

Dette møte avholdtes straks efter gudstjenesten 28de november 

1847. Maadeholdsmændene synes at ha holdt sig ganske borte, og 

den nye bestyrelse blev valgt med fra 8 til 4 stemmer, lutter obskure 

navne. 

Protokollen er siden blank. Alt er forbi. Saa gaar det med «nid 

kjærhed uden forstand». Som den første proponent, H. E. Møller, alt 

31te januar 1842 hadde maattet erkjende, var det i virkeligheten 

endnu saa, at «den rette tid til overgangen fra en maadeholds- til en 

nykterhedsforening her endnu ikke er forhaanden».

AV FRU LOUISE BODENHOFFS BREVE FRA 

GJERPEN 1847—1853 

Disse forfatter interessante E. Bodenhoff breve findes utgit bok: i en«Et til lykkeligt julen 1909 hjem, av den tidsbilleder danske 

i breve fra Norge». Brevskriversken er en ung dansk frue, der i 

aarene 1847—1853 var bosat paa Jonnevald i Gjerpen, som dengang 

tilhorte statholder Lovenskiold og indtil da hadde været bebodd av 

hans bror forstjunker Lovenskiold, som nu var flyttet til Skien. Hen 

des mand «Emil», d. e. Frants Emil Bodenhoff, var i disse aar, med 

titel av «jagtjunker», ansat i statholderens tjeneste. Hans væsentligste 

gjerning var dog tilsyn med verkets skoger, hvorfor han i brevene 

iblandt ogsaa tituleres «forstinspektor» og lign. Man faar av fruens 

breve det bestemte indtryk, at han baade har været en god egtefælle 

og en bra mand i det hele; men særlig gir brevene et billede av 

hende selv som et baade hjertegodt og intelligent menneske, en meget 

musikalsk dame, derhos flink til at tegne og male, med æstetisk sans 

for alt skjont i natur og menneskeliv, en baade belæst og derhos 

huslig dame, med forstaaelse ogsaa av hverdagslivets krav. Brevene 

er alle skrevne til hendes nærmeste familie i Danmark, som hun 

hænger ved med varm kjærlighet; men de gir ingen oplysning hver 

ken om hendes navn eller om hendes forældres navn. Nogen saa 

danne nærliggende oplysninger gir, merkelig nok, heller ikke ut 

giveren; mlen av Gjerpens kirkebøker kan man efter de fingerpek, 

brevene gir, dog komme efter, at hun har hett Lovise Dorthea, født 

Miiller, og at hendes far var oberst. Som saadan deltok han i krigen 

1848—1850 tillikemed sine to sonner, der var loitnanter. Av dem 

faldt den ene i en forpostfegtning utenfor Fredericia i juni 1849, 

nogen dage for det store slag, hvori vor landsmand general Olaf Rye


faldt. Det gode indbyrdes forhold i familien kommer overalt frem, 

og det er vemodig at læse om hendes dype sorg over den tapte bror. 

Den danske dames begeistring over den norske naturs skjonhet, 

specielt omkring Jonnevald, ved foten av det hoie Skrehelle, fylder 

alle hendes breve; men endnu mer gjor glæden over hendes hygge 

lige hjem og hendes huslige lykke det. Likesaa tiltalende er de tro 

hjertige vidnesbyrd, hun avlægger i dem om sin moderglæde, da 

den tid var kommen. Hun musicerer og maler og læser tysk og 

fransk; men sit hus forsommer hun ikke. Hun er god mot de gamle 

og fattige, hun er glad i alt det, hun har, i sine kjor, i sine lam, i 

sine griser og fornemmelig i «Borken». Hun er hver dag en stund 

i fjoset, fordi der er saa fornøielig og saa sundt! Om vinteren stab 

ber hun ute i store støvler, om sommeren streifer hun helt op under 

Skrehelle og er ikke synderlig ræd hverken ulv eller bjorn, skjont 

der dengang var nok av dem. 

Den 3je november 1847 skriver hun om sit hjem paa Jønnevald: 

«Her er saa hyggeligt og lunt altid, og jeg bliver pleiet og passet 

i de største og i de mindste ting av ham (d. e. av «Emil») med saa 

stor en omhed og kjærlighed, og han maner mig til forsigtighed, 

naar han maa reise fra mig, og naar jeg takker ham, fordi han er 

saa god, svarer han: hvem kunde lade være at være god mod dig? 

— Tror I saa ikke, vi har det godt sammen?» 

Om sit forste barn, en liten pike, skriver hun blandt andet: «Jeg 

kan ikke se mig mæt paa mit lille barn. Jeg ser paa det, til jeg maa 

lukke oinene av træthed, og naar de saa have hvilet et øieblik, maa 

jeg se igjen. For mine oine er det det vidunderligste, det yndigste, 

de nogensinde have hvilet paa. Og de smaa silkekinder, hvilende 

ved brystet, — den følelse — aah moder!» 

Meningen med denne min omtale av fru Bodenhoff er den at 

anføre nogle utdrag av hendes breve, hvori hun omtaler Gjerpens 

forhold av mere almen interesse. Paa Fossum bodde og styrte den 

gang statholderens næstældste søn hofmarschal Adam Løvenskiold. 

Saavel av ham, som særlig av «marschalinden» gir brevene meget til 

talende billeder. Adam Lovenskiold, der senere blev minister i Haag, 

var født 1804 og døde 1886 i Sem. Han blev i 1837 gift med Katha 

rina Wedel Jarlsberg, født 1815, død i Kristiania 1894. Begges kister 

er indsatte i det Løvenskioldske likkapel. Deres to døtre, Sofie og 

Eugenie, omtales likeledes ofte i brevene.

110 


Jønnevald, 2den oktober 1847. 

I skoven viste Emil mig nogle forladte jerngruber, meget dybe 

og med vand i bunden; saa dybe var de, at det vårede en hel lang 

tid, førend man horte, at den sten, man havde kastet derned, naaede 

bunden. Jeg maatte ikke gaa helt hen til kanten for at kigge ned, 

skjønt jeg holdt mig ved et træ med den ene haand og ved Emil 

med den anden. 

Vi gik en dag i mørkningen i fabrikbygningerne paa værket og 

saa det smeltede jern strømme ud av ovnen og flyde som glødende 

lava dels i render henad jorden, dels ned i forme, hvor det styrkner. 

De sorte mennesker dernede, som kun belystes paa den ene side 

med et rødligt skjær fra den sterke ild (der var saa varmt, at jeg 

ikke kunde holde ud at staa i doren), gik omkring og rodede med 

lange stænger i det brændende, rødglødende jern, som lignede fly 

dende guld; man horte ikke et ord eller en lyd — de var som trolde 

i et eventyr. 

25de oktober 1847. 

Jeg har glemt at fortælle om de morsomme norske bønderkarle, 

fire stykker, som var her og hjalp med indflytningen. De have spidse 

huer —luer siger de her — og havde saadanne pibende stemmer. En 

av dem — Aslak Sveri (d. e. Sverige, ovenfor Mo) er et slags natur 

ligt geni, som bliver brugt ved bygning av broer, opsætning av ma 

skiner og alt, hvad der av arbeide kræver særligt omlob i hovedet, — 

et prægtigt, klogt ansigt. Det er komiske mennesker, og naar de gaa r 

sige de: «Farvel og lak og ære for idag.» 

3die november 1847. 

Saa poetisk en plet som Jønnevald findes der vist neppe paa 

hele jorden, en saadan avveksling, en saadan rigdom paa skjonhed. 

Forleden gik vi saadan en smuk tur sammen, lige hen under Skre 

helle. Vi gik opad stier gjennem) krat og enebær, mellem losrevne 

klippestykker og stødte paa det ene vilde og romantiske vue (d. e. 

udsigt) efter det andet. Toppen av Skrehelle var indhyllet av skyer 1. 

Vi have i denne uge seet flere brudetog — «brudefærd» kalde de 

det her — passere forbi Jønnevald. Et saadant bondebrudefærd ser 

1 Et billede av Skrehelle, set fra Mo, findes i Gjerpen I, s.


morsomt ud. Først aabnes toget av en pyntet gut, som paa en pyntet 

hest rider loran, saa kommer en kærre med brudgom og brud!! saa 

atter nogle ridende gutter og jenter, og sluttelig en suite (et følge) 

av kærrer. Alle deltagerne i deres brogede, maleriske nationaldragter. 

En jente red igaar paa en hest, som stodte saa sterkt, at hun for 

hvert sæt for i veiret. Det saa morsomt ud; men jeg tænker, hun 

har været for stiv og træt til at danse om natten. 

Nylig var her en gammel bonde, Ole Høgli. Han lignede Thor 

valdsen, men saa meget ældre ud og tillige meget svagere ud. Man 

skulde ikke tro, at den olding endnu ifjor skjød en bjørn. Han har 

skudt -- jeg husker ikke rigtig -- otte og tyve eller seks og tyve 

bjørne. Om foraaret lægger han et aadsel ud, og saa 

taalmodig paa lur, nat efter nat. 

sidder han 

Loitnant Hals (forvalteren ved Fossum verk — oftere nævnt 

foran) er en overmaade net mand, dannet, beskeden og meget tjenst 

agtig. Han er stor og tyk. Han er av de mennesker, som ikke drik 

ker en skaal, uden virkelig at føle et inderligt og godt onske for den, 

med hvem han drikker. 

Forstmester Lovenskiold kalde vi for «fruens mand». Han skal 

være klog, endog til malice (ondskap); det sidste har jeg dog ikke 

bemerket. Han er derimod gyselig høflig, siger til alting: «Jeg beder 

om forladelse», bærer rod paryk og skal være saa bange for sin 

broder statholderen, at han næslen ikke vover at sætte sig ved siden 

av ham, naar han er her. Ham (d. e. statholderen) er de alle bange 

for. Men forstjunkerens kone, den søde tante Anne, hører til dem, 

som lidt efter lidt do ud, og der fodes desværre ikke flere av den 

slags, saa ganske aparte, gammeldags i klæder og gammeldags i lader, 

venlig, klog, lidt følsom (d. e. sentimental) gaar hun rundt og pusler. 

Hun er ikke bange for nogen eller noget, men økonomisk i en grad, 

koger the paa kakelovnen, laaser og lukker for pigerne, endog det 

allerutænkeligste, lader gulvtæppetoi ligge paa loftet i mange aar, 

«fordi det er synd at gaa derpaa; thi det er ganske nyt» 1. 

1 Jeg kan som en drøm erindre forstjunker Løvenskiold og hans snurrige 

frue fra mine skolegutdage paa Lagmandsgaarden, hvor de kom ihlandt. Nogen 

av os titulerte ham i hans nærværelse «postjunkeren»; ti det ord kunde man 

forståa; men hvad var «forst»? Forstjunker Løvenskiold bodde da nede i Skien. 

Han het Nils Aall Løvenskiold, var født i 1789, men døde først i 1883, 94 aar 

gammel. Hans frue Anne Zacharine Paus, var nogle aar ældre end han; hun 

var født 1786 og døde 1866, 80 aar gammel.


Januar 1848. 

Saa endte da denne glade jul meget, meget sørgelig. Den endte 

med Sophie Løvenskiolds død. At Sophie ikke havde mange aar at 

skulle leve i, synes jeg længe at have kunnet se; men at døden 

skulde komme saa snart og saa hurtigt, var der ingen, der havde 

ventet. 

Siden hun ifjor somjmer var syg i Christiania, har hendes natur 

(sic) været ganske i uorden. Ved maaltiderne nød hun næsten intet, 

men levede saa at sige kun av slikkerier, kager, konfect og saft. 

Hun var meget uforsigtig i alle henseender, og da det blev paalagt 

hende av lægen at avholde sig fra sin passion for søde sager, stjal 

hun sig til at nyde dem i smug. Den megen dans har ganske sikkert 

fremskyndet døden. «Jeg er ganske rask, naar jeg blot morer mig,» 

sagde hun; «det er kun adspredelse, jeg mangler.» 

Jeg ser hende endnu danse frem i en francaise — hendes hoie, 

elegante figur, smukke, gracieuse bevægelser, milde, straalende an 

sigt, hilsende mig med et lykkeligt nik, som om hun vilde sige: «Her 

paa et bal er jeg hjemme og føler jeg mig glad ved at leve.» Det var i 

den samme sal, hvor hun nu et par dage senere staar lig. 

Om juledansen paa Fossum denne gang, som blev saa skjæbne 

svanger, skriver fru Bodenhoff: Klaveret blev flyttet ind i spisestuen, 

hvor vi skiftedes til at spille og danse, Sophie allerivrigst. Wedel 1 

lavede punsch, herrerne (væsentlig unge søofficerer) blev meget lystige, 

og dansen noget vild. Det var nu tre aftener en suite (i træk), der var 

bleven danset og danset længe, som de ogsaa bruger her i Norge. 

Næste morgen skulde de fremmede herrer reise kl. 11. Sophie følte 

sig uvel, men stod dog op, pyntede sig med en ganske ny kjole — 

for første og sidste gang —, saa sød og nydelig ud, men fuldstændig 

ætherisk, skjænkede the for os alle og gik derefter straks igjen til 

sengs. 

Jeg var med frøken Linaae 2 nede hos hende, spøgte over hendes 

letsindighed, som nu førte straffen med sig, holdt hende en prædiken, 

hvorav hun — maaske for sidste gang — 10. Hun klagede ikke; men 

paa hendes ansigts udtryk saa man, at hun led meget, dog troede 

alle, at det ikke havde noget paa sig. Hendes forlovede Herman^ 

var med grund lidt vred, fordi hun havde danset saa meget, skjønt 

1 Finn Wedel Jarlsberg, den kjendte sjøofficer, vel en nær slegtning av 

Sofie L. 

2 Vistnok selskapsdame paa Fossum, en slegtning av fru P. A. Munch. 

3 Sofies onkel, statholderens yngste søn.

han bad hende om ikke at gjore det. Doktoren, som blev tilkaldt 

sagde, at det var «aldeles ingen ting». Klokken elleve om aftenen' 

kjørte vi hjem (Bodenhoff og frue) fra Fossum til Jonnevald. Nu 

idag klokken var ni, og vi var just ved at klæde os paa, kom der 

brev fra hofmarschallen, at da vi forlod dem, havde ogsaa glæden 

lorladt dem; thi samme morgen klokken halv syv var Sophie dod 

Det var just Hermans fødselsdag, paa hvilken hun er dod 

Har jeg nogensinde beskrevet ham? Han er 

men noget bitter. Han pleier at sige, at «man 

mork og bleg klo- 

skal gaa paa jorden, om den saa er gloende». 

Igaar laa han med hovedet ned i sin sopha, 

bundfortvilet, og vilde ikke tale med nogen 

somhelst. Han er, som regel eller lidt ofte, 

menneskesky. Jeg tror, at hun holdt ikke' 

saa meget av ham, som han holdt av hende. 

Hun var dog altid elskværdig mod ham 

som mod 

hjerte. 

alle og havde et sjældent godt 

Da doktoren kom, havde Sophie hort, 

at han sagde til frøken Linaae: «Det er 

Herman Løvenskiold 

snart forbi.» «Saa bed for mig, kjære, kjære fra senere aar. 

moder,» sagde hun, «og hils min lille Eugenie» 

(den nogle aar yngre, endnu ikke voksne soster). Hun havde en 

meget haard dødskamp. Doktoren havde hele tiden maattet holde 

hende. De blev alle siddende hos hende, længe efterat hun var dod 

Herman vilde slet ikke bort derfra. Forst da dagskjæret brod ind 

og viste, at hele hendes ansigt var fortrukket av smerte, var han 

styrtet ud av værelset. 

Bde januar 1848. 

Stakkels Herman er saa grænseløs fortvilet og übehersket i sin 

sorg. Da vi om aftenen sade ved theen, kom fru Cappelen fra Holden 

og hendes datter, Sophies veninde. Dem onskede Herman selv at se; 

men da det kom til stykket, kunde han ikke taale det, men besvi 

mede og blev baaret ind paa sit værelse. Han kom dog snart til 

sig selv, men viste sig ikke mere. 

1 14de januar 1848. 

Der var en mængde fremmede herrer kommet reisende til be 

gravelsen. Jeg talte med vor provst Rothe (d. e. Rode), en meget net 

og meget klog mand. Imellem Fossum og kirken var bygget flere 

8 — Gjerpen.

114 


store æreporte, og paa kirkegaarden, paa veien ind til kirken, var 

der bygget en hel løvsal eller buegang, bag hvilken sørgemusiken 

spillede. Kirken var helt betrukket med sort, hvilket Skiens borgere 

havde foranstaltet. 

28de januar 1848. 

Stoddere, tiggere, zigeunere -- «fanter» kakles de av almuen - 

er her miange av. Saa komme de om aftenen og bede om logi. Alle 

have raadet os til ikke at tåge nogen übekjendt i huset om natten. 

Saaledes kom forleden en kone ind med et barn paa ryggen og et 

i sit forklæde og et tredje -- eller saa godt som et tredje -- under 

forklædet. Hun bad om logi for sig og for de to og trekvart børn 

og for hendes mand med tre andre børn, som stode ude i gaarden. 

Grethe (tjenestepiken) gav dem melk, brød og fire skilling norsk, 

men sagde, at logi kunde det ikke nytte, de bade om; thi 

det var engang for alle bestemt, at hun ingen turde indlade om 

natten. Da hun fortalte mig det, syntes jeg dog, det var lor übarm 

hjertig, da det var sent og over tolv graders kulde; men nu var de 

allerede forsvundne i mørket, og vi vidste ikke i hvilken retning. En 

fattig kone paa Kaste (litt længer opover) var barmhjertigere end vi 

og tog imod dem. Om natten kom det tredje eller retteVe det sjette 

barn frem, det, konen havde under forklædet. Næste morgen drog 

fantefamilien videre til Slemdal, og konen havde sagt, at saaledes 

var alle hendes born fødte. 

Jeg besøgte Anne Kaste, som gav dem tag over hovedet, og hun 

fortalte, at fantekvinden var over halvtredsindstyve aar — altsaa 

bliver det vel det sidste barn —, og at manden var noget over tyve 1. 

Endvidere at kvinden med det nyfødte barn — som endnu ikke var 

vasket — paa skjødet havde kræfter nok til at tåge et stykke brænde 

og kaste efter mandens hoved, fordi han sagde, at barnet var kom 

met altfor tidligt. Da Anne Kaste derefter kogte havregrød og gav 

til konen, tog manden den fra hende og spiste den selv. 

Av bønder fra Slemdal, som senere have mødt familien oppe i 

fieldene, have vi hørt, at det lille barn var død. 

I disse dage har en bonde skudt en «gaube», hvilket er det samme 

som los, og Aslak Hoppestad har skudt en bjørn. En ulv er skudt 

her i nærheden, og en anden har forleden dag spadseret nede ved 

verket og været efter en hund ved hoilys dag udenfor lieutenant 

1 Hun kunde vel altsaa ikke hat alle seks med ham.


Hals's bolig. Her er nok ualmindelig mange iaar; men vi have ogsaa 

faaet en ualmindelig stræng kulde. 

Imorges kom Helge Foss ind og spurgte tjenstligst, om nogen 

onskede at se en «ligfærd», og pegede ud ad vinduet. Nedenfor dette 

kjorte en «spidsslæde», en enspænder kane. En mand sad inde i den., 

to andre stod bagpaa, og foran i slæden stod en ligkiste opreist, som 

om den dode stod paa benene. «Det er Thorgrim Dalis kone oppe i 

Fjeldet,» begyndte Helge, og saa komi en lang historie, som jeg 

desværre ikke kan gjengive paa norsk og heller ikke med Helges vidt 

løftighed og liv; men den er saa sørgelig og rørende, synes jeg. Konen 

var fra Thelemarken, men gift oppe i Dali, hvor hun havde levet 

i mange aar med sin Thorgrim, der er en gammel mand nu. Hun 

var selv over tredsindstyve aar og havde tidligere været meget øvet 

paa ski og gjort valfarter om vinteren til sit gamle hjem tre mile 

derfra; men tre norske mile i det vilde fjeld skal være besværligere 

end tolv paa en dansk landevei. Nu havde hun i mange aar ikke 

været paa en saadan reise; mien da nu ovenikjøbet hendes datter var 

gift i Thelemarken, fik hun forleden en brændende lyst til at be 

nytte den sterke frost og det gode skiføre til at reise op og se til 

datteren. Gamle Thorgrim syntes nok, det var lidt galt; men «kjær 

ringen», som Helge udtrykte sig, spændte skierne paa og sagde farvel. 

Nogle dage senere talte Thorgrim med en anden bonde, som. kom fra 

Thelemarken, og som havde seet hans datter, men konen var der 

ikke. Saa gik de ud og ledte i sneen vidt omkring; men da det 

havde sneet sterkt siden hendes bortgang, var det vanskeligt at følge 

sporet. Imidlertid saa de, at hun var gaaet en halv mil over en 

sø, som heder Hartevandet (Hørte); men der stansede pludselig spo 

ret, saa de antoge, hun havde mlerket, hun var faret vild, og saa 

var gaaet samme spor tilbage. Over en jordvold med grøft foran, og 

det hele dækket med hoi sne, var hun faldet. Der fandt de hende, 

næsten skjult av sneen, og gamle Thorgrim maatte med de andre 

bære konen hjem; thi der hvor hun havde færdedes, kan ingen hest 

og slæde komme frem i. 

August 1848 

Av fantefølger er her mange, disse Norges «evige jøder», der 

flakke om i skovene med børn paa ryggen og andre i laser (filler) 

baade for og bag. De er en stor plage, især for fattige og over 

troiske, som det üblu rak (uforskammede pak) søger at udsuge til 

1 Brevet kan ikke være sluttet før ute i februar, da efter kirkeboken Anne 

Dale først omkom den 3dje februar og begravedes den 13de, 59*/2 aar gl. 

»


det yderste. Her forbi Jønnevald komme flere gange om ugen 

saadanne. Forleden passerede et følge av ni voksne. Det var 

Meldals-følget, og den bekjendte hex, den gamle Soffia, gik foran, 

høi, gravitetisk, med korslagte arme og lange skridt, øine som kul, 

stridt, graat håar og en bitte pibe i munden. Saa fulgte de andre 

otte i gaasegang efter hinanden. En mængde dagdrivere faa smag 

for dette omflakkende liv, og derfor tåge de bestandig til 1. 

September 1848. 

Statholderen skal kunne være mindre elskværdig, ja endog kunne 

være grov. Paa Fossum have de alle en frygtelig respekt for ham. 

Ikke at tale om, at han av alle andre end de allernærmeste bliver 

behandlet med en komisk ydmyghed som en vicekonge over Norge. 

Damperne reise sig op, saasnart han ikke sidder o. s. v. Men meget 

vittig, morsom og galant skal han kunne være, naar han har lyst 

'dertil. Dog trække de alle veiret lettere, naar han er reist fra 

Fossum. 

November 1848 

Jeg ængster mig aldrig for mig selv, naar jeg er alene, og det 

er jeg jo meget; thi folk her er slet ikke slemme eller «kultiverede» 

i det onde, og man horer aldrig om et tyveri, end mindre om andre 

forbrydeiser. Aldrig hører man to mænd skjændes; altid er de rolige 

og fredelige 2; men klynke det gjor de iaar; thi det er ikke mere, end 

at de fleste bonder akkurat kunne opholde livet, saa fattige er de. 

Men det maa for en del være deres egen skyld; thi de arbeide ikke 

nær saa meget, som de kunde. 

November 1848. 

Der slagtes nu 11 køer og 200 faar paa Fossum foruden grise (! !). 

Der er et grueligt slagteri i Norge, med pølsegilder i denne tid alle 

vegne, saa børn og voxne spise sig syge. Da her nu tillige pas 

serer saa lidt, dreier konversationen sig saa meget om husholdning, 

og det skulde slet ikke undre mig saa meget, om jeg saa norske 

damer, istedenfor andet haandarbeide, medtage til aftenselskaberne 

i Skien en lille tine og et lille bræt og en lille kniv og et Udet stykke 

kjød at skrabe (! gav damerne i Gjerpen dem det følgeværdige eks 

empel i denne materialistiske retning?) 

1 Er der ikke litt fantasi i denne skidring, specielt av * Soffia»? 

2 Sml. fremstillingen av sædelighetsforholdene i Gjerpen I, s. 129 flg.


117 

Nytaarsaften 1848. 

Herman (Løvenskiold) har noget mere «borgerligt» i sin hele 

optræden, i sit væsen og i sin maade at tænke paa end de andre 

Løvenskiolder; men det kommer vistnok av, at han er født, efterat 

adelen blev avskaffet i Norge (?). Herman har megen forstand, 

dannelse «læsning» og udmerkede, men strænge principer (deri laa 

det vel heller). Istedenfor, som familien ønsker det, at gaa ind i et 

udenrigsk departement, staar han i begreb med at forpagte en lille 

gaard, Foss, hvis jorder støde op til Jønnevalds jord mod syd Den 

ligger yndigt, og han bliver derved vor nærmeste nabo. De gode 

norske kalde ham indolent, fordi han ikke vil benytte sin juridiske 

examen; men han er dels lidt menneskesky - han tror heller ikke 

godt om menneskene i almindelighed -, dels har han en passion 

lor naturen og for livet paa landet. 

September 1849. 

Statholderen er overmaade høflig, næsten overdreven; men der 

er noget, som lader en ane, at han indvendig er grænselos herskesyg. 

November 1849. 

Det er vist, at naar man ser nøiere, hvorledes den norske bonde 

(d. e. vel specielt Gjerpensbonden) lever, saa er det omtrent - nei ikke 

engang - som hunden i Danmark. Men for det meste er det deres 

egen skyld; thi de er ikke flittige, men ligge helst og strække sig 

Mere end fem arbeidsdage om ngen paatage de sig sjældent, og naar 

en bonde skal arbeide i skoven langt borte, kan han heller ikke bære 

mere irted sig end til fem dage, hvorav man ser, hvilken mængde 

de fylde i sig; men det er ikke nærende mad; thi den bestaar mest 

av kold havregrød og varm kaffe uden sukker og fløde. Bygbrød med 

en blanding av surmelk og vand er en luxus for mange. Jeg læste 

et langt brev, som nogle udvandrere fra Jønnevald havde skrevet 

hjem fra Amerika. De var ikke saa overordentlig tilfredse, men vilde 

dog aldrig mere hjem til Norge. «Her er ingen tvang, og du vil 

ftnde dig langt lykkeligere her end ved at arbeide hjemme i stathol 

derens skove» 1. 

1 Den hele skildring gjælder da vel mesl de mange leilændinger og andre 

arbexdere i statholderens tjeneste, som vel fru Bodenhoff ogsaa hadde mest kjend-

118 


Mai 1850. 

Statholderen har været her en tid. Igaar reiste han hjem, og 

hele Fossum drager et dybt suk; men om det er av lutter sorg? En 

merkelig kraftig gammel herre, baade aandelig og legemlig, og med 

en jernvilje. 

Julen 1852. 

Vi var en mængde mennesker paa Fossum første juledag. Tredje 

juledag var det atter en mængde mennesker, flest fra Skien. Jeg 

havde provst Rothe tilbords. Han er efter min mening mere interes 

sant, naar han ikke staar paa prædikestolen, og kan være endogsaa 

bidende morsom, saa jeg lo meget av nogle av hans historier. Han 

var tidligere prest oppe blandt de norske finner og kjendte saa godt 

saa vel de av dem, som var blevne myrdede, som den stakkels prest, 

der indgiver disse hedninger saadan kristendom. Ja, presten ham 

mers i Skien faar vel snart lignende indflydelse. Halvdelen av Skiens 

beboere er rent gale (!) og foragte alle andre, som ikke dele deres 

anskuelser. Lammers tror at kunne læse paa folks ansigter, om de 

er rettroende eller ei, og er rasende (!), fordi han ikke maa vise dem 

bort efter behag; men saa tordner han til gjengjæld løs for dem 

og trøster dem med løfter om det hedeste helvede o. s. v. Enhver, 

som danser eller spiller whist, er rent fortabt, prædiker han, og den 

overbevisning deler nu halve Skien i. 

1 Den «ode fru Bodenhoff hadde et bedre førstehaands kjendskap til fanteføleerne 

end* til den religiøse bevægelse i Skien. Se om Rode, Gjerpen I, s. 88 flg., 

og om Lammers en skildring av Lammersbevægelsen i min bok .Fra mine unge 

aar» s 142 fl Der sigtes ellers til de vilde religiøse utskeielser blandt finnerne 

(lapperne) i Kautokeino, der den Bde november 1851 endte med at de dnepte 

ensmanden Bucht og handelsmanden Ruth samt mishandlet den kun nogle 

maaneder før ankomne sogneprest Hvoslef, senere biskop i Bergen. Bevegelsen, 

men ikke dens utskeielser, stod i forbindelse med den nidkjære prest Læstadms s 

virksomhet i det tilstøtende svenske nabosogn Karasuando.

KONG OSKAR DEN FØRSTES BESØK PAA 

FOSSUM I 1849 

11815 sekstenaarige hadde kronprins arveprinsKarl Oskar, Johan besøkt og Fossum. hans son, den dengang 

I de forste dage av august 1833 kom Oskar igjen til Fossum, 

denne gang som kronprins. Han kom med dampskibet «Prins Carl» 

til Porsgrund og eskortertes derfra gjennem Gjerpen av lensmanden 

sammen med en hel flok bonder til hest. Toget gik nedenom Skien, 

hvor frokost indtoges hos «herbergerer» Blom i det senere «Hoiers 

hotel». Derfra gik det videre op til Fossum, hvor «Hs. Excellence 

statsminister Lovenskiold havde arrangeret alt paa det festligste for 

den høie gjest». 

I september 1849 kom Oskar tredje gang til Fossum og da som 

konge, ledsaget av dronning Josefine og av deres born prins Gustav 

og prinsesse Eugenie. Av dette besok har forannævnte fru Lovise 

Bodenhoff paa Jonnevald, somi gjest paa Fossum under festligheterne, 

git en livlig skildring i et brev til sin far i Danmark. Hun skriver 

blandt andet i sit brev, der er skrevet med flere dages mellemrum: 

«Det er nu bestemt, at de svenske Miajestæter komme til Fossum 

paa lordag imellem klokken fem og otte. Arrangementet er superbe, 

men en stor uleilighed og bekostning for de to dages glæde. Maje 

stæterne komme ad søveien fra Christiania og skulle hentes i Skien 

i fjorten lukkede vogne, ledsagede av en æreseskorte av bønder til 

hest med begfakler. Jeg vilde ønske, at den stads og fest var vel over 

staaet. Det samme ønskede den gamle slatholder, som jeg saa og 

talte med for første gang igaaraftes paa Fossum. Han er ikke rigtig 

fornøiet med det hele, de andre derimod er i den syvende himmcJ. 

Statholderen og jeg blev meget gode venner. Om han egentlig er 

behagelig, ved jeg ikke, men overmaade høflig er han. Han fulgte


helt ud i entreen, da vi toge hjem, og blev ved at konversere os, 

medens vi iførte os reisetøiet. 

Marschalinden (fru Løvenskiold) førte mig ved haanden gjen 

nem den lange sal til en dame, som stod og talte med Emil (Boden 

hoff). Det var dronning Josefine. Hun var saa venlig strax og sagde, 

at hun kjendte godt min fader (oberst Muller), fortalte om reisen 

o. s. v. og præsenterede mig for kong Oskar, der ogsaa talte saa ven 

lig med mig, ogsaa først om fader. 

Saa bragte Skiens borgere et fakkeltog, og sangforeningen sang 

en sang, der var digtet i dagens anledning, og som en deputation 

samtidig kom op og overrakte kongen. Et musikkorps spillede av 

vexlende med at sangforeningen sang. Majestæterne og alle andre 

gik ud paa balkonen, og kongen takkede, medens folkets jubel gav 

sig udtryk i stedsevarende hurraraab. Faklerne, som var placerede i 

en halvkreds foran balkonen, tog sig smukt ud, ligeledes de mange 

blus og baal rundt om paa fjeldene —. 

Mandag formiddag kjørte de alle her forbi paa touren til Mo 

fossen i. Vi havde alle været oppe fra klokken fem og pyntet huset 

med guirlander, flag og blomster. I den første vogn sad kongen, 

statholderen og et par kavallerer. Den kjørte lige hen foran den 

aabnede dør. Alle nabolagets beboere stode paa den anden side av 

plainen som tilskuere. «Herskabet er ikke hjemme,» skyndte Grethe 

(Bodenhoffs pike) sig at sige, ganske angst. Emil var taget op til 

Mofossen for at passe hele arrangementet, og jeg stod 

bag Danebroge, som skjulte vinduet. 

og kiggede 

«Ja, ja,» sagde den gamle Excellence «men blomsterne er da 

hjemme.» «Hils herskabet!» raabte den venlige kong Oskar, og saa 

kjørte den vogn. 

I den anden vogn sad dronningen og marschalinden: De holdt 

ogsaa stille og saa først paa huset (siden tok de op til sig Boden 

hoffs lille datter). I den tredje vogn sad prinsesse Eugenie med hof 

mesterinde frøken Anker og Eugenie Løvenskiold (hofmarschallens 

halvvoksne datter), Dg som kusk fungerede prins Gustav (ogsaa prin 

sessen hadde den lille pike til sig). lalt otte vogne. 

Tafelet var kl. 5. Det var ganske kongeligt. Fjorten (!) retter 

mad og mange vine. Fjorten tjenere, dels excellensens, dels fra Fos 

sum, vartede op. Kongens kok i forening med statholderens, havde 

lavet maden; men jeg synes egentlig ikke, den var bedre end ved 

almindelige middage paa Fossum. 

1 Billede av Mo og Moelven, Gjerpen I, s. 7. Fossen er like nedenfor.


Efter taflet gik dronningen og prinsesse Eugenie lidt bort for at 

hvile sig i dronningens dagligstue. Damerne bad mig spille lidi 

for dem imedens, og det gjorde jeg; men saa kom dronningen tilbage 

og saa spillede jeg atter for hende, lige indtil der indefra den store 

sal lod orkestermusik, som spillede op med en polonaise. Det var en 

overraskelse for alle, og alle blev efterhaand mere og mere muntre. 

Dronningen dansede endog med hofmarschallen engang rundt, — de 

sagde, at i elleve aar havde hun ikke danset. Da hun slåp hofmar 

schallen, tog hun statholderen og dansede med ham ud av saleh. Hun 

var meget munter og gracieuse -- det klædte hende saa nydelig. I 

prinsessen er der ikke saa meget liv, men i prins Gustav desto mere. 

Morgenen efter den virkelig smukke fest reiste alle de Kongeliee 

tilbage til Stockholm.» 

f

UTDRAG AV GJERPENS KIRKEBØKER I 

HUNDREDE AAR: 1815-1914, 

VEDKOMMENDE FØDTE, GIFTE OG DØDE AV MERE 

ALMINDELIG INTERESSE 

I 

Fødte. 

1815. 

Hanna Fredrikke Blom, født 6/8 1815, datter av skibskaptein An 

dreas Blom og Kristiane f. Blom!. Falkum. 

Fredrik Vilhelm Finn Wedel Jarlsberg, født 13/6 1815, son av 

amtmand baron Wedel Jarlsberg og Ingeborg Haffner. Mæla. Fad 

dere: Statsraadinde Løvenskiold, statsraadinde Aall, Didrik Cap 

pelen, senior, og baron Wedel Jarlsberg, junior i. 

Alison Eckstorm, født 20/ 5 1815, datter av skibskaptein Kristian 

Eckstorm og Alison Kristine Lieung, Grini. 

Kristine Matilde Munch, født Wn 1815, datter av sogneprest Ed 

vard Munch og Johanne Sofie Hofgaard. Gjerpen. 

1816. 

Jonas Fredrik Barth, født 24/3 1816, søn av kaptein v. Barth og 

Maren Katrine Barnholt. Bapæl? Blandt fadderne overkrigskommis 

sær de Kløcker. 

1817. 

Elisabet Katrine Blom, født 10/ g 1817, datter av skibskaptein An 

dreas Blom. Falkum (se under 1815). 

Kristian Munch, født 16/9 1817, søn av sogneprest Munch (se 1815). 

1 Hildur W. J., født 23/4 1814, hjemmedaaben stadfæstet '21h 1815. ældre 

søsler.


Faddere: Statsraadinde Lovenskiold, forstjunker Nils Løvenskiold, 

statsraad Nils Aall, grosserer Didrik Cappelen. (Av de fineste!) 

1818. 

Johan Jørgen Lange Schaanning, født 18/s 1818, son av forvalter 

ved Fossum Peder Schaanning og Anne Katarina Folkman. 

Benedikte Marie Severine Cappelen, født 3/n 1818, datter av kjøb 

mand Didrik Cappelen og Edel Margrete Henriette Løvenskiold. 

Nordre Mæla. Faddere: Statsraad Severin Løvenskiold og grosserer 

Jakob Aall. Borgestad. 

Johanne Mariane Barth, født 17/i2 1818, datter av kaptein Barth 

(se 1816). 

1819. 

Herman Lovenskiold, født 6/t 1819, søn av statsraad Severin 

Lovenskiold og Sofie Hedevig Knuth (moren døde for stadfæstel 

sen av hjemmedaaben 22/3 1819). 

Severin Munch, født 14/9 1819, søn av sogneprest Edvard Munch 

(se 1815, 1817). Blandt fadderne mdm. Cappelen og Didrik Cappelen. 

1821. 

Johanne Sofie Munch, født 4/8 1821, datter av sogneprest Munch 

(se 1815, 1817, 1819). Blandt fadderne statsraad Løvenskiold. 

Karen Simonine Lund, fodt 12/12 1821, datter av klokker Kristen 

Lund og Severine Vilhelmine Sofie Hammer. Aarhus. 

1822. 

Kristiane Andrea Blom, født 18/1 1822, datter av skibskaptein 

Blom (se 1815, 1817). 

Severin Didrik Cappelen, født 27/5 1822, søn av kjøbmand Didrik 

Cappelen (se 1818). Nordre Mjæla. Faddere: Majorinde Rehbinder, 

løitnant Frits Løvenskiold fra Ravnes og Hans Cappelen. Mæla. 

1823. 

Benedikte Henriette Munch, født 18/1 1823, datter av sogneprest 

Munch (se 1815, 1817, 1819, 1821). Faddere: Mdm. Henriette Cappelen, 

grosserer Hans Møller, kjøbmand Christopher H. Blom, proprietær 

Kristian Paus, Kjølnes. 

Fredrik Blom, født 25/8 1823, søn av skibskaptein Blom. Lagmandsgaarden 

(se 1815, 1817, 1822).


1824. 

Severin Johan Jakob Paus, fodt 7/i 1824, søn av proprietær Kri 

stian Paus og Elene Marie Bjerck. Kjolnes. 

Anne Sofie Kløcker, født 9/5 1824, datter av proprietær Abraham 

Kløcker og Mette Marie Olsen, Haugen. 

Sofie Hedevig Cappelen, fodt 20/12 1824, datter av kjobmand Di 

drik Cappelen (se 1818, 1822). 

1826. 

Kristiane Elisabet Cappelen, født 18/i 1826, datter av proprietær 

Realf Cappelen og Sofie Steenbuch. Borgestad. Faddere: Mdm. Aall, 

Borgestad, fru Maren Løvenskiold, Ravnes, jomfru Grete Steenbuch 

og pastor Steenbuch fra Eidanger. 

1827. 

Sofie Magdalene Karoline Fanny Løvenskiold, født io/n 1827, 

datter av loitnant Henrik Ernst Severin Løvenskiold og Franciska 

Veronika Johanne baronesse Seckendorf. Foss. 

Aksel Munch, født l3/9 1827, søn av sogneprest Munch (se 1823 

o. s. v.). 

1828. 

Peder Kristian Lund Pedersen, født 28/j 1828, søn av lensmand 

Peder Pedersen og Anne Dortea Lund. Limi. 

Hans Holst Klocker, født 4/2 1828, søn av proprietær Abraham 

Kløcker, Haugen (se 1824). 

Erik Johan Cappelen, fodt l3/2 1828, søn av proprietær Realf 

Cappelen, Borgestad (se 1826). 

Mæla. 

Blandt fadderne Marie sal. Cappelen, 

Jonas Wessel Blom, født 23/7 1828, søn av advokat Søren Martinius 

Blom og Gjertrud Kristiane Wessel. Falkum. 

Hans Karl Immanuel Dahl, født 7/5 1828, søn av advokat Kristen 

Dahl og Ellen Pladt. Haven. 

Karl August Heinrich Albert Stadelmann, født 20/j 1828, uegte 

søn av overretsadvokat Karl Stadelmann og jomfru Fredrikke Vil 

helmine Ludovika Regjna Stadelmann. Begge fra Bayern, moren 

«konditionerende» paa Fossum. Var forældrene nær beslegtede og var 

for nært slegtskap en hindring for deres egteskap? Barnet blev 

først døpt 18/9 s. a. Fadderne var alle fra Fossum: selve statsmini-


steren samt loitnant Ernst og student Otto Løvenskiold foruten forvalteren 

paa Fossum, Schaanning, dertil de kvindelige. En skandale! 

1829. 

Karoline Matilde Pedersen, født 81/7 1829, datter av lensmand 

Pedersen (se 1828). 

Anna Severine Blom, født tf/ig 1829, datter av Søren Blom, Falkum 

(se 1828). 

Petronelle Elisabet Katrine Munch, født u/io 1829, datter av 

provst Munch (se 1821 o. s. v.). 

1830. 

Leonard Kristian Bernhoff, født 9/4 1830, son av translatør Olaus 

Kristen Bernhoff og Johanne Katarine Hagerup. Fine faddere: Kam 

merherre Løvenskiold, oberst Stabell, foged Paludan, postmester 

Bentzen, løitnant Crøger, fru Hagerup fra Hedemarken o. s. v. Hvad 

der endnu maatte mangle i kvaliteten, utfyldtes av kvantiteten hos 

fadderne. 

Hans Møller, fodt W/4 1830, son av kjobmand Hans Eleonardus 

Møller og Laura Aall. Aakre. 

Hanna Petra Marie Colbjørnsen, fodt 9/8 1830, datter av kaptein 

Arne Colbjørnsen og Anna Simonine Flood. Venstøp. 

Krisliane Elisabet Cappelen, født 3/18 1830, datter av proprietær 

Realf Cappelen, Borgestad (se 1826, 1828). , 

Inger Dortea Pedersen, født 2T/18 lB3o,datter av lensmand Peder 

sen, Limi (se 1828, 1829). 

1832. 

Fredrik Kristian Plum, født 20/6 1832, son av adjunkt Fredrik 

Plum og Dortea Nikoline Raben. Brække. Blandt fadderne rektor 

Ørn, doktor Munk, postmester Bentzen og løitnant Crøger. 

Jakob Møller, fodt 27/7 1832, son av kjøbmand H. E. Møller, 

Aakre (se 1830). 

Eggert Kristian Bagger, født 2/5 1832, son av forh. adjunkt, nu 

proprietær Herman Bagger og Marte Elise Winther, Follaug. 

Eugenie Josefine Løvenskiold, fodt 1/7 1832, datter av kammerherre 

og ordinansofficer Ernst Severin Løvenskiold (se 1827). Jonnevald. 

Kongen og dronningen anmeldte som faddere. Blandt de tilstedeværende 

var foged Paludan. 

Eveline Katinka Schultz, født 29/3 

1832, datter av kjobmand Ole

126 


Colbjørnsen Schultz og Anne Elisabet Borch. Falkum. Faddere: 

Mdme.Blom paa Lagmandsgaarden og foged Paludan i. 

Marie Kristine Pedersen, født 25/ 9 1832, datter av lensmand Pe 

dersen, Limi (se 1830 o. s. v.). 

1833. 

Anne Hermine Cappelen, født Vi 1833, datter av proprietær Realf 

Cappelen, Borgestad (se 1831 o. s. v.). 

1834. 

Jakob Aall Møller, født 80/ 12 1834, søn av kjøbmand Hans E. Møller, 

Aakre (se 1832; den der nævnte Møller er maaske død ganske ung). 

Blandt fadderne var Jakob Aall fra Nes verk. 

Olava Magdalene Rode, født 6/7 1834, datter av sogneprest Fre 

drik Rode og Anne Lucie Holter. Blandt fadderne var baron Hoff 

Rosenkrone fra Bergen (?) og student Kaspar Holter (den senere 

sogneprest i Gjerpen). 

1835. 

Ole Paus Ibsen, født w/12 1835, søn av kjøbmand Knud Ibsen og 

Manken Kornelia Altenburg, Venstøp. Blandt fadderne proprietær 

Herman Bagger paa Follaug. 

Severine Alette Blom, født 4/u 1835, datter av prokurator Soren 

Blom, Falkum (se 1828, 1829). Blandt fadderne var sorenskriver 

Wessel. 

1836. 

Marie Katarine Hals, født 9/3 1836, datter av løitnant Hans An 

dreas Hals og Nikoline Katrine Scheitlie. Fossum. Blandt fadderne 

kammerherre Løvenskiold og frue, foged Paludan, korpslæge Faye, 

apoteker Miilertz og fl. 

Karette Vilhelmine Dortea Kode, født V\2 1836, datter av provst 

Rode (se 1834). Blandt fadderne kammerherreinde Fanny Loven 

skiold og korpslæge Faye. 

1837. 

Nikoline Dortea Pedersen, født 16/2 1837, datter av lensmand 

Pedersen, Limi (se 1830, 1y832ly832 o. s. v.). 

1 Katinka Schultz blev først husbestyrerinde for og senere gift med sogneprest 

Kristofer Heiberg i Laardal.


Hanne Eline Blom, født 9/3 1837, datter av prokurator Blom, Falkum 

(se 1835 o. s. v.). 

Konstance Elisabet Heiberg, fodt 10/3 1837, datter av sorenskriver 

Edvard Ghristie Heiberg og Engel Arentz Scheel. Blandt fadderne 

sorenskriver K. C. Krogh. 

Inger Møller, fodt 23/ 10 1837, datter av kjobmand H. E. Møller, 

Aakre (se 1834 o. s. v.). Blandt fadderne Jakob Aall fra Nes verk 

og auditør J. C. Aall fra Bergen (den senere amtmand i Bratsberg, 

den første svigerfar, den anden svoger til H. E. Møller). 

1838. 

Peter Nikolai Scheitlie Hals, fodt 5/n 1838, son av loitnant Hals 

(se 1836). Blandt fadderne sorenskriver Heiberg. 

Nikolai Bagger, fodt -^lio 1838, son av proprietær Herman Bagger. 

Blandt fadderne adjunkt Miilertz (den senere sogneprest til Eid 

anger) (se 1832). 

Fredrik Rode, fodt 24/n 1838, son av provst Rode (se 1834). Blandt 

fadderne baron Finn Wedel Jarlsberg og fru sogneprest Lammers 

fra Bamble. 

1839 

Antonette Augusta Amalie Blom, født 3i/ 10 1839, datter av skibs 

kaptein Kristian Blom og Dortea Kristine Bentzen, Falkum. 

1840. 

Hans Winther Bagger, født 27/ 10 1840, son av proprietær Her 

man Bagger, Follaug (se 1832, 1838). 

Fredrikke Pauline Augusta Rode, fodt 27/2 1840, datter av 

provst Rode. Blandt fadderne byfoged Cappelen og prokurator Søren 

Blom (se 1834, 1838). 

Matilde Møller, født 28/9 1840, datter av Hans E. Moller, Aakre 

(se 1832, 1834). 

1841. 

Hans Andreas Blom, født Ji/2 1841, søn av skibskaptein Kristian 

Blom, Falkum (se 1839). 

Ludvig William Rode, født Mi 1841, son av provst Rode. Blandt 

fadderne hofmarschal Lovenskiold, bergmester Strøm og amtmand - 

inde Falsen (se 1834, 1836, 1838, 1840). 

Karl August Nærum, fodt 15/9 1841, søn av farver Isak Hansen


Nærum og Berta Eriksdatter. Nordre Brækkej ordet. (Den senere 

sorenskriver). 

Severin Karl August Løvenskiold, son av hofraarschal Ernst 

Severin Løvenskiold (se 1827, 1832). Blandt fadderne statholder 

Løvenskiold, kammerherre Adam Lovenskiold, Leopold Løvenskiold, 

byfoged Cappelen m. fl. 

1842. 

Anna Nikoline Munk, født 9/9 1842, datter av skibskaptein Søren 

Munk og M^irie Pauline Plesner, Follestad. 

Otto Fredrik Valdemar Rode, født is/12 1842, son av provst Rode 

(se 1841 o. s. v.). 

1843. 

Gutorm Petersen, født 2/3 1843, søn av prokurator Georg Petersen 

og Thora Resch, Bratsberg. Blandt fadderne løitnant Kristian Lerche 

Dietrichson (den senere krigskommissær?) og jomfru Elisabet Rye. 

1844. 

Ferdinand Kristofer Rode, fodt 13/4 1844, søn av provst Rode (se 

1842 o. s. v.). 

Sara Charlotte Dahl, født 27/1 1844, datter av prokurator Jorgen 

Adolf Dahl og Sara Marine Brangstrup, Haven (se 1828). 

Julie Rebekka Bruiin, født 24/3 1844, datter av personelkapellan 

Kristian Konstantius Henrik Bruun og Kristiane Plesner, Petersborg. 

Blandt fadderne kjøbmand Johan Kristian Bruun fra Larvik og cand. 

med. Johan Schaanning fra Porsgrund (gift med Betzy Bruun). 

1845. 

Anna Helene Blom, fodt 12 /9 1845, datter av skibskaptein Kristian 

Blom, Falkum (se 1841 o. s. v.). 

1846. 

Ingvard Petersen, født 10/10 1846, søn av prokurator Petersen, 

Bratsberg (se 1843). 

Ole Torvald Lie, født 23/n 1846, son av banksekretær Ole Lie 

og Thora Bøttger, Petersborg. 

Benedikte Margrete Bomhoff, fodt 3i/3 1846, datter av skibskap 

tein Andreas Watner Bomhoff og Dortea Sofie Bomhoff, Grini. 

Karen Munk, født 23/5 1846, datter av konsul Søren Munch, Folle 

stad (se 1842). Blandt fadderne dr. med. Munk og adjunkt Plum.


1847. 

Mikael Kristofer Grøndahl, født 27/7 1847, søn av proprietær Just 

Wright Grøndahl og Nikoline Marie Grendal, Mén. Blandt fadderne 

prokurator Thorbjørnsen og cand. med. Schaanning. 

1848. 

Jonas Wessel Borchsenius, født 7/8 1848, søn av foged Fredrik 

Gharlo Sofus Borchsenius og Anne Margrete Wessel, Mæla. Blandt 

fadderne sorenskriver Wessel og sogneprest Nielsen fra Eidanger. 

Klara Elise Bomhoff, født 23/2 1848, datter av skibskaptein Bom 

hoff, Grini (se 1846). 

1849. 

Olaus Krognæs Grøndahl, født l9/2 1849, søn av proprietær Just 

W. Grøndahl, Mén (se 1847). 

Marie Elise Vilhelmine Bodenhoff, født «/2 1849, datter av jagt 

junker Emil Ernst (?) Bodenhoff og (Elise) Louise Dortea Muller. 

Jonnevald. Fadderne hofmarskalk Løvenskiold og frue, frøken Eu 

genie Løvenskiold, løitnant Hals. 

1850. 

Marie Elise Grøndahl, født 3/10 1850, datter av proprietær Grøndahl, 

Mén (se 1847 og 1849). Blandt fadderne boktrykker Chr. Grøndahl 

fra Kristiania. 

Fredrik Ferdinand Valdemar Otar Bjørn Bodenhoff, født 8/10 

1850, søn av jagtjunker Frants Emil Bodenhoff, Jonnevald (se 1849). 

Fru Louise har nu villet være rigtig norsk! Blandt fadderne løitnant 

Schultz fra Hollen; ellers de samme som i 1849. 

1851. 

Birgitte Kristofa Dahl, født 28/u 1851, datter av prokurator Dahl, 

Haven (se 1844). Blandt fadderne prokurator Bollmann. 

1852. 

Gothold Ernst Emil Bodenhoff, født 16/S 1852, søn av jagtjunker 

Bodenhoff, Jonnevald (se 1849, 1850). Blandt fadderne morens for 

ældre oberst Muller og frue fra Danmark, jomfru Katrine Hals. 

Bendix Bomhoff, født 15/i0 1852, søn av skibsfører Andreas Bom 

hoff, Grini (se 1846, 1848). 

Birger Grøndahl, født 8/7 1852, søn av proprietær Grøndahl (se 

1849, 1850). 

9 — Gjerpen.

130 


1854. 

Kristofer Grøndahl, født 4/io 1854, søn av proprietær Grøndahl 

(se 1852 o. s. v.). 

1855. 

Herman Hoell, født 17/g 1855, søn av kjøbmand Hans Egede Hoell 

og Sofie Henriette Paus. Søndre Brække. Blandt fadderne byfoged 

C. G. Paus og kjøbmand Christopher Paus samt Georg Hoell. 

1856. 

Ulrik Fredrik Cudrio, født 13/i01856, søn av gaardbruker Georg 

Jessen Coudrio og Berte Marie Evensdatter. Venstøp. 

August Bernhard Stribolt, født Wio 1856, søn av skibskaptein 

Ernst Vilhelm Stribolt og Karen Marie Auestad, Ødegaarden. 

1857 

Klaus Ludvig Andreas Grøndahl, født 14/4 1857, søn av proprietær 

Grøndahl, Mén (se 1854 o. s. v.). Blandt fadderne jomfru Hilda 

Grimelund (sogneprest G.s datter) og pastor Wefring (hendes for 

lovede) samt cand. jur. Erik Cappelen, Borgestad. 

Hans Grimelund, født 18/s 1857, søn av sogneprest Andreas 

Grimelund og Julie Augusta Kjelsen. Faddere mdm. Nikoline Grøn 

dahl paa Mén, pastor Wefring og læge Johan Schaanning, begge fra 

Skien. 

Ludvig Amindor (!?) Stribolt, født Hlt2 1857, søn av skibskaptein 

Stribolt, østre Borge (Ødegaarden, se 1856). 

1858. 

Morten Paulsen, født 22/3 1858, søn av prokurator Halvor Paulsen 

og Sofie Amalie Blom, Falkum. 

Joakim Borse Nielsen, født 8/4 1858, søn av skibskaptein Laurits 

Windfeldt Nielsen og Dortea Augusta Hansine Kløcker, Ballestad. 

Adam Severin Løvenskiold, født 24/7 1858, søn av kammerherre 

Herman Løvenskiold og Hedevig Løvenskiold, Fossum. 

1859. 

Christopher Blom Hofgaard, født 5/ 10 1859, søn av proprietær 

Gerhard Didrik Hofgaard og Didrikke Blom, Bratsberg. 

Fredrik Berg Rasmussen, født u/12 1859, søn av kontorist Hans 

Rasmussen og Amborgline Jensdatter, Fossum. 

Herman Leopold Løvenskiold, født 29/ 12 1859, søn av kammer-


131 

We Herman Løvenskiald, Fossum (se 1858). Faddere: Baronesse 

«^FannyUvens^ kammerherre Hans Aall,~ 

0^Tassessor otto Løvenskiold og p- 

1860. 

Marie Martine Ording, født io/B 1860, datter, av skibsforer Hans 

August Ording og Talie Katrine Cudrio, Falkum 

Gjertrud Kristiane Paulsen, født 7/7 1860, datter av prokurator 

Halvor Paulsen, Falkum (se 1858). 

Stnbofttild! F?drikl? StriboU' fOdt 29/l° 186°' datter av ski^ferer 

Stnbolt, østre Borge (se 1856 o. s. v.). 

1861. 

(se f859). J°kOb HOf9aard' f°dt 15/6 1861 ' SØn aV Pr°Pfietær Hofgaaid 

Kristiane Smith, født 26/7 1861, datter av skibsreder Jorgen Smith 

og Anne Katrine Paus, Haugen. 

1862. 

P f0 B1 P(mlse »> fød* 26/n 1862, son av prokurator Halvor 

Paulsen Falkum (se 1858, 1860 - - nu sorenskriver i Vestfjeldene, 

øvre Telemarken). 

August Severin Eggers, født 30/12 1862> Søn av amtsfuldmægtig 

cand. jur. August Ditlev Eggers og Katrine Antonette v. Kervel 

Borgestad. 

Anne Marie Skoglund, født 4/9 1862, datter av landbruksskole 

bestyrer Johan Skoglund og Andrea Ingebretsen, Mæla. 

1863. 

Ludvig Arctander. født 8/, 1863, søn av adjunkt August Hiero 

nymus Arctander og Karoline Rosamunda Andriette Ahlsell, Falkum 

Sigfnd Løvenskiold, født 4/8 1863, son av kammerherre Herman 

Løvenskiold, Fossum (se 1858, 1859). Faddere fru Elenora Løven 

skiold, frøken Konstance Hammer, grosserer Thorvald Meyer 

Elen Ulrikke Hofgaard, født 8/j 1863, datter av proprietær Hof 

gaard, Løberg (se 1859, 1861). 

1864. 

Gustav Cathrinius Hofgaard, født 2/ 10 1864, søn av proprietær 

Hofgaard, Løberg (se 1851, 1861, 1863).

132 


1865. 

Hans Thomas Laurits Houen, født 16/S 1865, søn av proprietær 

Nils Laurits Houen og Marine Kristine Eberhardt, Foss. 

Rikard Jens Kristian Schrøder Blichfeldt, født 2S/ 8 1865, søn av 

kaptein Kristian Emil Blichfeldt og Johanne Petronelle Bull, Borge. 

Marie Louise Blom, født 10/5 1865, datter av proprietær Didrik 

Cappelen Blom og Anne Helene Blom, Bratsberg. 

Sofie Hedevig Katrine Løvenskiold, fodt 4/6 1865, datter av kam 

merherre Herman Løvenskiold (se 1858, 1859). Blandt fadderne mi 

nister Adam Løvenskiold og frøken Kaspara Torstensen. 

1866. 

Lars Larsen, født 27/ 6 1866, søn av kontorist Hans Larsen og Inge 

borg Laurine Ustemd, Haven. 

1867. 

Christopher Hansen Blom, født w/e 1867, søn av proprietær Didrik 

Blom, Bratsberg (se 1865). 

Mads Henrik Smith, født 18/7 1867, søn av skibsreder Jørgen 

Smith, Hougen (se 1861). 

Hedevig Marie Georgine Holter, fodt 12/5 1867, datter av sogne 

prest Kaspar Georg Holter og Magdalene Sofie Dorotea Rasch. Blandt 

fadderne provst Andreas Hauge fra Skien. 

1868. 

Jens Ludvig Stub, født 8/9 1868, søn av proprietær Anton Martin 

Decimus Stub og Karoline Petrine Ludvigsen, Venstøp. Blandt fad 

derne frøken Konstance Hammer. 

1869. 

1 Kristofer Eberhardt Houen, født 6/u 1869, søn av proprietær Nils 

Laurits Houen, Foss (se 1865). 

Anne Margrete Elise Myhre, født 16/2 1869, datter av cand. theol 

Edvard Munch Myhre og Anna Helene Fredrikke Borchsenius, Fal 

kum. 

1870. 

Kristian Stub Munch Myhre, født ao/ 12 1870, søn av seminarlærer 

Edvard Munch Myhre (se 1869), Falkum. 

Talie og Annine Jacobsen, født l/s 1870, døtre av statsagronom 

Jens Jacobsen og Inger Johanne Hansen, Mæla.


1871 

Severin Vilhelm Løvenskiold, født 20/7 

Løvenskiold (se 1858, 1859, 1863, 1865). 

1871, son av kammerherre 

1872. 

Dortea Kristine Blom, født n/i 1872, datter av proprietær Blom, 

Bratsberg (se 1865, 1867). 

Berte Marie Eberhardt, født 11/9 1872, datter av kjøbmand Otto 

Immanuel Eberhardt og Laura Johanne Irgens, Venstøp. 

1873. 

Herman Løvenskiold, født "/s 1873, søn av kammerherre Løven 

skiold (se 1858 o. s. v. 1871). 

1874 

Johanne Augusta Blom, født 24/4 1874, datter av proprietær Blom, 

Bratsberg (se 1872). 

1879 

Otto Immanuel Eberhardt, født 5/8 1879, son av kjøbmand Eberhardt, 

Venstøp (se 1872). 

1881. 

Maren Aars, født 25/5 1881, datter av amtsfuldmægtig Jens Karl 

Gabriel Aars og Cecilie Petrine Gløersen, Mæla. Blandt fadderne 

amtmand Arneberg. 

Anna Helene Blom, fodt 30/8 1881, datter av proprietær Blom, 

Bratsberg (se 1865, 1872, 1874). 

1882. 

Erik Cappelen Knudsen, født lis 1882, søn av ingeniør Gunnar 

Knudsen og Anna Sofie Cappelen, Borgestad. 

1884. 

Christen Knudsen, født 1/2 1884, søn av skibsreder Gunnar Knud 

sen, Borgestad (se 1882). 

Aslaug Taraldsen, født 22/n 1884, datter av lærer Bjørn Taraldsen 

og Lovise Jørgine Erichsen, Venstøp. 

1885. 

Fredrikke Hedevig Sinding Paulsen, født 24/7 1885, datter av 

proprietær Morten Paulsen og Johanne Augusta Larsen, Falkum.


1886. 

Bernhard Kullerud, født 13/4 1886, son av stiftskapellan Gustav 

Ludvig Kullerud og Anna Ragnhilde Elisabet Siqveland. 

Arne Skaar, født 10/12 1886, søn av cand. jur. Kristian Fredrik 

Skaar og Gjertrud Kristiane Paulsen, Falkum. 

Gudrun Knudsen, født 9/i 1886, datter av skibsreder Gunnar 

Knudsen, Borgestad (se 1882, 1884). 

1887. 

Sofie Amalie Blom Paulsen, født 21/3 1887, datter av proprietær 

Morten Paulsen, Falkum (se 1885). 

Vilhelm Andreas Falch Grøner, født 28/4 1887, søn av kjobmand 

Jørgen Vilhelm Grøner og Marie Erikke Schade Erlandsen, Mæla. 

Katarina Hanna Hedevig Løvenskiold, fodt 1/12 1887, datter av 

kammerherre Leopold Lovenskiold og Hannah Parr, Fossum. 

1889. 

Margit Knudsen, født 2/5 1889, datter av skibsreder Gunnar 

Knudsen, Borgestad (se 1882, 1884). 

Einer Skaar, fodt 24/6 1889, søn av edsvoren fuldmægtig Kristian 

Fredrik Skaar, Falkum (se 1886). 

Gudbrand Hartman Paulsen, fodt 9/9 1889, son av sakfører Søren 

Blom Paulsen og Henrikka Anker Hartman, Falkum. 

1890. 

Nilnni Breien, født 31/8 1890, datter av toldkasserer Reinholt 

Gran Breien og Rebekka Dortea Koien, Haven. 

Herman Leopoldus Lovenskiold, født 22/12 1890, son av kammer 

herre Leopold Lovenskiold, Fossum (se 1887). 

1891. 

Valborg Erichsen, født 4/g 1891, datter av sogneprest Johan Willoch 

Erichsen og Helga Marie Margrete Boeck. 

Benedikte Henriette Schibbye, født 6/u 1891, datter av fabrikbestyrer 

dr. Gustav Adolf Leonhard Schibbye og Anna Ulrikke Krohn, 

Vadrette. 

Engel Coil, født 28/n 1891, datter av adjunkt Aksel Coil og Marta 

Marie Regine Beylegaard, Petersborg.


1892. 

Lilly Edit Eckersberg Torstensen, født 2/4 1892, datter av cand. 

jur. Bernt Kristian Sverdrup Torstensen og Laura Matilde Eckers 

berg, Haven. 

Bertea Nikoline Elianor Charlotte Kittilsen, fodt 30/12 1892, datter 

av proprietær Hans Karl Kittilsen og Karen Andrea Krogh, Foss. 

Rolf Skaar, født 6/10 1892, søn av overretssakfører Kristian Fre 

drik Skaar (se 1886, 1889). 

1893. 

Nils Beylegaard Coil, født 9/5 1893, son av adjunkt Aksel Lud 

vigsen Coil, Petersborg (se 1891). 

Gudolf Blakstad, fodt 19/5 1893, son av ingeniør Vilhelm Blak 

stacl og Gunvor Kjos, Lagmandsgaarden. 

Hans Holm Ording, fodt 30/7 1893, søn av gartner Hans August 

Ording og Elida Gustava Holm, Falkum. 

Rolf Knudsen, født 24/8 1893, søn av ingeniør Gunnar Knudsen 

Borgestad (se 1889). 

1894. 

Sofie Eugenie Løvenskiold, født 28/6 1894, datter av kammerherre 

Løvenskiold, Fossum (se 1887, 1890). 

Solveig Kittilsen, født 21/12 1894, datter av proprietær H. K. Kit 

tilsen, Foss (se 1892). 

1895 

Sigrid Skaar, fodt 9/i 1895, datter av overretssakfører K. Fr. 

Skaar, Falkum (se 1886, 1889). 

Helge Blakstad, født 9/4 1895, søn av ingeniør Blakstad, Lag 

mandsgaarden (se 1893). 

Helga Sem, født 22/10 1895, datter av gaardbruker Gunnar Sem 

og Marie Øvrum, Rising. 

1896. 

Hjørdis Nielsen, født 29/6 1896, datter av reserveløitnant Finn 

Harald Nielsen og Klara Elisabet Caspersen, Mæla. 

Gudrun Kirstine Aasland, født 3l/12 1896, datter av bankkasserer 

Jakob Aasland og Gunda Moe, Fagertun. 

1897. 

Reinhardt Falkenberg Rasmussen, født 19/5 1897, søn av bankdirektør 

Julius Reinhardt Rasmussen og Dortea Lunøe, Mæla. 

Ellen Marie Kopstad, født 13/ n 1897, datter av amtsfuldmægtig 

Ole Kopstad og Lovise Bye, Mæla.


1898. 

Hedevig Hanna Franciska Løvenskiold, født 19/7 1898, datter av 

kammerherre Leopold Løvenskiold, Fossum (se 1887, 1890, 1894). 

Lilla Engelhart, født 1898, datter av amtmand Tomas v. 

Westen Engelhart og Matea Sofie Elisabet Nielsen, Mæla. 

1900. 

Magne Mortensson, født 26/g 1900, søn av bergmester Per Mortens 

son og Oline Sandsmark, Breidablik. 

Olav Crone Aamot, født 28/9 1900, søn av amtsgartner Mikael 

Aamot og Herdis Eline Heramb Bøyesen, Fagertun. 

Svein Ustemd, født 22/9 1900, søn av bruksfuldmægtg Anders 

Usterud og Ingeborg Trønnes, Borg. 

Borghild Aarvold, født 30/5 1900, datter av lærer Andreas Aarvold 

og Ingeborg Kristine Ihme, Mo. 

Ingeborg Buer, født 23/g 1900, datter av trælasthandler Matias 

Buer og Sofie Michelsen, Ekeli. 

Agnes Elisabet Schibbye, født 1/12 1900, datter av direktør Schibbye, 

Myren (se 1891). 

1901. 

Thomas Frank Offenberg, født 7/4 1901, son av grosserer Henrik 

Offenberg og Elise Frank, Fagertun. 

Andrea Gundersen, født 1/4 1901, datter av advokat Lars Gunnerius 

Gundersen og Milda Johanne Johannessen, Venstøp. 

Rut Berg, født 21/1 1901, datter av kjøbmand Jakob Berg og Olga 

Josefine Olsen, Mjæla (Granly). 

Aagot Holte, født 4/5 1901, datter av ingeniør Stian Holte og Guri 

Hestnes. Norgaards Mæla. 

1902. 

Arne Graasvold, født 5/^ 1902, søn av lærer Hans Martin Hal 

vorsen Graasvold og Andrea Fjaagesund, Aas. 

Einar Rinde, født 19/5 1902, son av postekspeditør Eilert Rinde 

og Johanne Dippner, Norgaards Mæla. 

Herman Dølen, født ?/io 1902, søn av statskonsulent Stener Tor 

sen Dølen og Anna Beate Olsen, Ekeli. 

Elisabet Hoell, født 20/t 1902, datter av hovedbokholder ved Nor 

ges bank Edvard Breda Hoell og Anna Elisabet Wellerop, Mæla. 

Aage Kristian Christiansen, født 4/ 12 1902, søn av kasserer paa 

Fossum Johannes Christiansen og Ida Margrete Aarhus, Aarhus.


Ester Kristine Middelton Ferslew, født 14/n 1902, datter av over 

retssakforer Christopher Olivius Ferslew og Elfrida Hammer, Mæla 

(Fredbo). 

Finn Kaare Meisen, fodt 14/n 1902, son av major Nielsen, Mæla 

gaten (se 1896). 

Else Ragnhild Hoel, født 16/12 1902, datter av adjunkt Karl Olav 

Hoel og Anna Jakobine Sanne, Mæla. 

1903. 

Herman Ragnvald Knudsen, fodt 5/2 1903, son av kaptein Gustav 

Fredrik Knudsen og Doris Julie Helga Blumer, Haugen. 

Sigurd Johan Eek, fodt 3/ 10 1903, son av kjobmand Georg Ingvald 

Eek og Alma Mathilde Elvine Stokke. Norgaards Mæla. 

Rut Aasland, født 3l/12 1903, datter av bankkasserer Aasland, 

Fagertun (se 1896). 

1905. 

Peter Karl William Blichfeldt, født 7/12 1905, søn av overrets 

sakfører Peder Fredrik Blichfeldt og Laura Augusta Søeberg, Falkum. 

1906. 

Harald Jakob Eek, født 24/j 1906, son av kjøbmand Georg Eek. 

Norgaards løkke (se 1903). 

Ernst Hedevin Andreas Jacobsen, født 8/3 1906, søn av lensmand 

Hedevin Andreas Jacobsen og Elise Gurine Hansen, Lagmands 

gaarden. 

Hans Heinrich Karsten, født H/n 1906, søn av arkitekt Heinrich 

Joakim Sebastian Karsten og Kity Gjersøe. 

1907. 

Andreas Theodor Hoell, født 7/4 1907, søn av hovedbokholder paa 

Union Edvard Hoell (se 1902). 

Anton Magnus Søeberg Blichfeldt, født 17/n 1907, søn av over 

retssakforer Blichfeldt, Falkum (se 1905). 

Birgitte Kristiane Krog, født 2/ia 1907, datter av ingeniør Mentz 

Paasche Krog og Laura Bøyson, Vadrette. 

1908. 

Eva Rafn Heuch, født 23/5 1908, datter av hjælpeprest Laurits 

Thrap Heuch og Ingerid Rafn, Borge. 

Gunn Kolle, født 22/8 1908, datter av ingeniør Hans Abraham 

Kolle og Marte Pauline Holm, Haugen.


Torveig Bergh, født 24/8 1908, datter av redaktionssekretær Oskar 

Bergh og Marie Hobæk, Bratsberg. 

1909. 

Ingeborg Krog, født 26/i0 1909, datter av ingeniør Krog, Vadrette 

(se 1907). 

1910. 

Johan Kristian Rafn Heuch, fodt *li 1910, son av hjælpeprest 

Heuch, Borge (se 1908). 

Georg Alfred Eek, født 12/3 1910, son av kjøbmand Eek, Nor 

gaards løkke (se 1903, 1906). 

Gudrun Knudsen, født i5/i2 1910, datter av ingeniør Erik Cap 

pelen Knudsen og Anne Margrete Prytz, Ekeli. 

1911. 

Nils Rolf Bergh, fodt 12/2 1911, son av redaktionssekrelær Bergh 

(se 1908). 

1912. 

Ragnvald Jørgen Daniel Jacobsen, født i7/ 8 1912, son av kjøb 

mand Malchin Jacobsen og Ingeborg Marie Christophersen, Norgaards 

løkke. 

1913. 

Jens Kingo Follevaag, født 20/i 1913, son av bokholder Jakob 

Johan Follevaag og Asta Thorsen, Mæla. 

Kitty Stub Thorsen, født 29/! 1913, datter av bankchef Kristen 

Thorsen og Kitty Stub, Breidablik. 

1914. 

Aage Rolf Grabowski Szazinski, fodt 23/ x 1914, son av fotograf 

Stanislaus Grabowski Szazinski og Wally Johansen, Norgaards løkke. 

Eva Ingeborg Zernin, født 6/4 1914, datter av overlærer Walther 

Rikard Zernin og Sara Ingeborg Lund, Mæla. 

11. 

Gifte. 

19/4 1815. Søloitnant Fredrik Mikael Frants Vilhelm Løvenskiold 

paa Ravnes og jomfru Maren Franciska Paus paa Borgestad, han 25, 

hun 21 aar gammel.


9/12 1815. Koffardikaptein Nils Jørgen Hirschholm fra Skien og 

jomfru Kirstine Jynge paa Venstøp, han 33, hun 25 aar. 

26/i2 1817. Byskriver Gerhard Hofgaard fra Kristiania og jomfru 

Inger Jørgihe Cappelen paå Mæla, 32 — 18. 

25/6 1819. Sogneprest til Sande enkemand Realf Ottesen og jomfru 

Edel Margrete Aall paa Borgestad, 41 — 22. 

8/io 1819. Kaptein Arne Colbjørnsen og Anne Simonine Flood 

paa søndre Brække, 28 — 23. Forlovere statsraad Nils Aall og skibs 

kaptein Peder Flood. 

24/3 1821. Translatør Hans Lassenius Bernhoff og frøken Her 

mine Bentzen paa Falkum, 29 — 21. Forlovere statsraad Løvenskiold 

og postmester Bentzen. 

25/9 1822. Sogneprest til Fett Otto Kristian Ottesen og jomfru 

Diderikke Aall paa Borgestad, 34 — 23. 

22/12 1833. Kjøbmand Kristian Myhre fra Skien og Kristine Ma 

tilde Munch paa Gjerpen, 33 — 18. 

12/2 1834. Skibskaptein enkemand Kristian Vilhelm Monrad fra 

Skien i og jomfru Anne Marie Benedikte Wright fra Osebakken, 48 

— 35. 

16/8 1834. Kontorbetjent Ole Lie fra Skien og jomfru Tora Kri 

stine Tomine Bøttger2 fra Mæla, 21 — 21. 

17/7 1838. Brigadeauditør Hans Jørgen Kristian Aall fra Bergen 3 

og jomfru Mariane Møller paa Ekeli, 32 — 26. 

Samme dag kjøbmand Nils Egidius Gasmann fra Kristiania (før 

paa Osebakken) og Simonine Møller paa Ekeli (Marianes søster) 

28 — 28. 

25/9 1838. Skibsfører Kristian Blom paa Falkum og jomfru Dortea 

Kristine Bentzen paa Brække, 37 — 22. 

19/9 1839. Ex. juris sorenskriverfuldmægtig Malte Didrik Ton 

ning, paa Haven, og jomfru Karoline Kristiane Krogh 4, paa Haven, 

26 — 34. 

5/5 1841. Bureauchef Nils Kaspar Christensen (født i Drammen) 

og frøken Henriette Margrete Falsen paa søndre Brækkes, 29 — 25. 

1 Søn av klokker Gjert Monrad. 

2 Datter av organist Johan Bøttger. 

3 Søn av Jakob Aall paa Nes, senere amtmand i Bratsberg; Mariane Møller, 

datter av grosserer Hans Møller. 

4 Datter av sorenskriver Krogh og født i Ullensaker. Krogh var da avgaat 

og Tonning konstitueret. 

5 Datter av amtmand Falsen.


8/s 1841. Kjøbmand Ludvig Ludvigsen fra Skien og Annette 

Severine Krogh (søster av Karoline Krogh). 

* (?) 1845. Premierløitnant Adam Renlz Steen Holter fra Tøns 

berg og jomfru Marie Kristine Eckstorm paa Grini, 31 — 33. 

B/l 1853. Cand. med. Vilhelm Tandberg fra Larvik og jomfru 

Lovise Møller paa Aakre i, 33 — 24. 

25/9 1855. Cand. med. Ole Bentzen fra Skien og Marie Karoline 

Kristiane Mayson, Lagmandsgaarden 2, 30 — 19. 

23/6 1858. Residerende kapellan i Skien Mads Iver Wefring og 

jomfru Hilda Karoline Teodora Grimelund paa Gjerpen 3. 

6/9 1859. Forpagter av Aagaard ved Slagelse Hans Pedersen 

Borchsenius og frøken Severine Alette Hvitfeldt Borchsenius paa 

Mæla, 23 — 23. 

22/12 1863. Cand. theol. Edvard Munch Myhre fra Skien og Anna 

Helene Fredrikke Borchsenius paa Mæla, 26 — 24. 

22/n 1868. Konsul enkemand Hans Møller paa Aakre og frøken 

Karoline Kaspara Holter paa Gjerpen, 38 — 25. 

14/12 1871. Overretssakfører Gustav Marius Larsen fra Skien og 

frøken Kaspara Elisabet Katrine Torstensen, 27 — 28. 

1/7 1880. Ingeniør Aanund Gunnar Knudsen fra østre Moland 

og frøken Anna Sofie Cappelen paa Borgestad, 32 — 26. 

27/12 1884. Enkemand doktor Andreas Katharinus Backer fra 

Skien (født i Larvik) og frøken Mariane Elisabet Blom paa Frog 

ner, 58 — 40. 

25/i 1893. Forstkandidat Harald Løvenskiold paa Vækkerø og 

frøken Dortea Kristine Blom paa Bratsberg, 25 -- 21. 

4/12 1895 kjøbmand i Skien Karl Malterud (fra vestre Toten) og 

Elisabet Rasmussen, Mæla, 24 — 27. 

6/5 1896. Kontorchef Fredrik Karl Hansen, Skien, og frøken Kri 

stiane Boeck Erichsen paa Gjerpen, 25 — 23. 

1/7 1896. Assistent ved universitetsbiblioteket i Kjøbenhavn Aage 

Friis og frøken Benedikte Blichfeldt, Falkum4, 26 — 23. 

7/7 1897. Bankkasserer Bøye Elias Bøysen paa Rising og lærerinde 

i Skien Berta Hansen (født i Dybvaag), 52 — 42. 

1 Hun datter av H. E. Møller, han søn av sogneprest Johan Tandberg. 

2 Marie May son var født i Kjøbenhavn og datter av en skuespiller, adopteret 

hos Blom paa Lagmandsgaarden. Dr. Bent/en var søn av prokurator 

Kristen Bentzen fra Bergen (?). 

3 Intet videre er indført i kirkeboken av sogneprest Grimelund, hverken 

forlovere eller andet! 

4 Datter av foged P. K. V. Blichfeldt.


2/io 1897. Premierløitnant Heyn van Kervel Kierulf (født i Lar 

vik) og Johanne Augusta Blom paa Bratsberg, 30 — 23. 

Wi 1905. Bankassistent Karl Ludvig Caspersen (fra Risør) og 

Aslaug Berg (født i Nordfjordeid), 20 — 23. 

25/8 1905. Hjælpeprest i Solum Peder Martinius Dalene og Karen 

Andrea Hustvedt paa Gulset, 33 — 33. 

iB/ii 1905 Gaardbruker Erik Olsen Ballestad og Aagot Klocker, 

35 — 25. 

4/5 1906. Agronom Isak Hoiset paa Petersborg og Dortea Petro 

nelle Cudrio, paa Venstøp, 22 — 22. 

11/6 1908. Kirkesanger Lars Bjaadal fra Fyresdal og Tone Tvei 

ten sammestedsfra, 33 — 21. 

i7/io 1908. 

28 — 25. 

Trælastagent Harald Haraldsen og Aslaug Sem, Rising, 

15/7 1909. Lærer ved Elverum lærerskole Halvor Bergye og Asta 

Marie Løvestad fra Drøbak, 29 — 23. 

19/11 1910. Dyrlæge Sven Birger Svensen fra Sandefjord og Inge 

bjørg Sem, Rising, 26 — 25. 

4/2 1911. Lærer Johan Aas Guneng og lærerinde Sigrid Bergve. 

Ballestad, 29 — 40. 

15/5 1911. Fabrikeier Bror Johan Murman, Malmø, og Katarina 

Hanna Hedevig Lovenskiold, Fossum, 34 — 24. 

3/8 1911. Lærer Olav Folkestad, Skien, og Olga Larsen, Borge 

stad, 29 — 25. 

14/ii 1911. Toldassistent cand. jur. Kristofer Andreas Rostad, 

Kristiania, og Sofie Amalie Blom Paulsen, Falkum, 30 — 24. 

2/il 1912. Overretssakfører Peder Nærum, Skien, og lærerinde 

Sofie Meen, 30 — 27. 

19/4 1913. Pianist Fritjof Backer Grøndahl, Kristiania, og Sofie 

Eugenie Løvenskiold, 28 — 19. 

26/4 1914. Lærer Aslak Berdal fra Vinje og Endrea Marie Stange 

bye fra Bristol, 28 — 28. 

111. 

Døde. 

23/io 1816. Klokker Gjert Monrad, Bratsbergkleven, 81 aar gl. 

25/n 1818. Kammerherre Severin Løvenskiold, Fossum, 76 aar. 

17/i 1819. Fru kammerherreinde Sofie Hedevig Løvenskiold, født 

grevinde Knuth, Fossum, 34 aar, død paa barselseng.


30/i 1819. Sorenskriver justisraad Hans Holst de Kløcker, Mén, 

65 aar, døde efter overanstrengelse i snestorm. 

I 1820 var av 121 døde 41 under 8 aar. I 1821 av 119 døde 45 

under 8 aar. 

17/2 1821. Severin Munch, Gjerpen, 12 aar, død av meslinger. 

27/i 1822. Nils Bonsak Hybert, Fossum, 71 aar. 

30/g 1825. Gaardsfoged paa Fossum Fredrik Kristofer Storm, 

74 aar. 

ii/it 1828. Kristine Sofie Førre, født Monrad, Bratsbergkleven, 

45 aar. 

3/n 1829. Konsul Mikael Cappelen, søndre Mæla, 42 aar. 

7/2 1830. Inger Jynge, enke efter forvalter Gjert Jynge, Eiiands 

Venstøp. 

14/8 1830. Marie Hischholm, født Jynge, enke efter skipper Jynge, 

Erlands Venstøp. 

9/i2 1832. Forvalter Peder Schaanning, Fossum, 63 aar. 

10/2 1835. Karen Limi, 79 aar. 

27/7 1836. Anne Margrete Bomhoff, født Heide, Falkum, 92 aar. 

29/i 1838. Severine Vilhelmine Sofie Lund, født Hammer, klok 

ker Lunds hustru, 381/2 aar. 

14/1 1840. Toldinspektør Jens Hansen Blom, bosat i Stavanger, 

død paa Falkum, 52 aar. 

7/2 1840. Bendix Kristofer Bomhoff, Gulset, 64 aar 

26/3 1841. Maren Hirschholm, født Norberg, Nordre Brække, 

951/2 aar. 

4/n 1841. Cand. jur. Hans Selmer Steenstrup, død paa Falkum, 

251/2 aar. 

25/3 1844. Danebrogsmand Nils Hansen Finholt, nordre Brække, 

«døde pludselig om natten», alder ikke anført. 

3/i 1844. Anne Katrine Scheitlie, enke efter kornmagasinforvalter 

Scheitlie i Drammen, dod paa Fossum hos svigersønnen løitnant 

Hals, 70 aar. 

4/i 1844. Antonette Augusta Amalie Smith Barnholt, født Hirschholm 

paa nordre Brække, enke efter Markus Barnholt, 78 aar. 

1/11 1845. Skibskaptein Kristian Severin Balle Eckstorm, Grini, 

721/2 aar. 

26/12 1846. Elen Margrete Blom, Falkum, 861/2 aar. 

13/2 1847. Anna Severine Blom, Falkum, 171/2 aar. 

15/4 1847. Konsul kjøbmand Søren Munk, Follestad, 49 aar. 

* 1847. Johanne Katrine Paus, Rising, 78 aar.


24/4 1848. Jæger Alexander Hans Peder Jørgensen, Fossum, 29 

aar, født i Assens paa Fyen, «skjød sig selv i tungsind». 

-t/2 1848. Fru Sara Marine Dahl, Haven, 361/2 aar, prokurator 

Dahls hustru, død paa barselseng; hendes barn Sara Marine Adolfine 

døde 18/5, 4 maaneder gammelt. 

18/12 1849. Jomfru Magdalene Kristine Bomhoff, Grini, 361/2 aar. 

15/2 1850. Dortea Kristine Blom, Falkum, 33 aar. 

io/i 1851. Kjøbmand Ulrik Fredrik Cudrio, Venstøp, 56 aar. 

*s/8 1851. 

den, 64 aar. 

Skibskaptein Andreas Rougtvedt Blom, Lagmandsgaar 

28/6 1854. Jomfru Nelle Katrine Paus, Kjølnes, 72 aar. 

6/2 1856. Enkefru Mette Marie Kløcker, Haugen, 65 aar. 

is/g 1856. Statholder Severin Løvenskiold, Fossum, 791/2 aar. 

14/7 1857. 

Borge, 77 aar. 

Generalinde Fredrikke Elisabet Motzfeldt, død paa 

4 19 1859. Pens. bureauchef Nils Sofus Munk, Lagmandsgaarden, 

blind, død av slag, 55 aar. 

8/4 1860. Hans Eleonardus Møller, Ekeli, 80 aar gammel. 

13/2 1861. 

561/2 aar. 

Fru Marte Cudrio, Falkum, enke efter kjøbmand Cudrio, 

7/4 1863. Enkemadm. Susanne Hals, født Blom, Falkum, 74 aar. 

7/7 1867. Skibsfører Ulrik Fredrik Sommer Baar, Haven, 65 aar. 

12/9 1867, grosserer Hans Eleonardus Møller, Aakre, 621/2 aar, død 

av slag. 

2/io 1869. Proprietær Kristian Paus, Kjølnes, 841/2 aar. 

21/12 1869. Prokurator Halvor Paulsen, Falkum, 55 aar, «døde av 

et underlivstilfælde». 

4/6 1873. Kammerherre Herman Lovenskiold, Fossum, 54 

clod av caries vertebralis dorsi. 

aar, 

17/ii 1873. Enkefru Marie Munk, født Plesner, Follestad, 61 aar. 

1/2 1875. Jonas Wessel Borchsenius, Mæla, 27 aar, gigtfeber. 

7/é 1877. Enkefru Krstiane Blom, Lagmandsgaarden, 91 aar. 

8/4 1879. Byfoged Kristian Kornelius Paus, Rising, 79 aar. 

10/4 1879. Konsul Christofer Hansen Blom, Frogner, 79 aar. 

20/5 1879. Augusta Marie Blom, Falkum, 39 aar. 

10/5 1880. Fru Lovise Karoline Blom, fodt Lund, Frogner, 66 aar, 

enke efter konsul Chr. H. Blom, dod 10/4 1879. 

16/11 1880. Fru Kristiane Hansen, født Scharffenberg, Gjerpen, 

79 aar, enke efter løitnant T. Hansen 1. 

1 Sogneprest Skaars svigermor. 

\

144 


7/2 1881. Forh. rektor Hans Blom, Mæla, 62 aar. 

10/9 1881. Proprietær cand. jur. Erik Johan Cappelen, Borgestad, 

53 aar. 

15/9 1881. Maler Jakob Kragenes, død i Mimehen, 20 aar. Begravet 

i Gjerpen 1. 

30/9 1881. Skibskaptein Kristian Blom, Falkuin, 80 aar 

18/2 1883. Forh. provst og sogneprest til Solum Bernt Wettergreen, 

Borge, 79 aar. 

22/4 1884. Fru Anne Katrine Smith, født Paus, Haugen, 67 aar. 

28/4 1884. Else Marie Smith, 27 aar (Jørgen Smiths hustru og dat 

ter, døde av difteri). 

27/4 1885. Kapteinløitnant Johan Hiibner Holst Kløcker, Borge, 

58 aar. 

15/6 1885. Haakon Lund, Mæla, 21 aar, søn av sorenskriver Lund. 

10/4 1886. Forh. minister Adam Kristofer Løvenskiold, hitfort fra 

Sem, 82 aar. 

9/5 1886. Frøken Marta Blom, Falkum, 84 aar. 

25/11 1886. Forh. sorenskriver Bernt Kristian Sverdrup Torstensen, 

Haven, 78 aar, født i Skjeberg. 

6/12 1886. Jomfru Magdalene Nysom, Borge, 83 aar, født i Botne. 

5/7 1888. Sorenskriverfuldmægtig Einar Lund, Mæla, 28 aar, født 

i Sarpsborg. (Broren Haakon Lund døde 15/6 1885, 21 aar.) 

26/2 1880. Provstinde Dortea Wettergreen, Borge, 84 aar, født i 

Botne. 

28/5 1889. Student Andreas Isaksen Tufte, Tufte, 28 aar. 

7/6 1889. Stud. polyt. Mads Henrik Smith, Haugen, 22 aar. (Søster 

og moder døde i 1884.) 

3/10 1889. Fru Amborg Laura Møller, født Aall, Aakre, 86 aar, 

apoplexi, født paa Nes verk i Holt. 

17/12 1891. Skibsreder Jørgen Smith, Haugen, 70 aar, — født i 

Tvedestrand (hustru, datter, søn gaat bort kort tid forut!). 

27/2 

Fett. 

1892. Foged Peter Karl William Blichfeldt, 75 aar, født i 

19/7 1892. Skibsreder Kristen Krogh Fløreness, Breidablik, 83 aar, 

født i vestre Moland. 

4/i 1893. Frøken Sofie Amalie Wessel Borchsenius, 53 aar, født 

paa Klyve i Solum, død i Kristiania, begravet i Gjerpen. 

27/5 1893. Foged Kristian August Barth, Mæla, 73 aar, født i 

Hjelmeland. 

1 Hans efterlatte tegninger opbevares paa Brække museum.


18/8 1893. Jomfru Hanna Blom, død i Skien, født paa Falkum, før 

bosat paa Lagmandsgaarden, begravet i Gjerpen, 78 aar. 

13/4 1894. Godseier Didrik Cappelen Blom, Bratsberg, 60 aar. 

4/9 1894. Dispacheur Nikolai Møller, 54 aar. 

9/n 1894. Fru Katarina Løvenskiold, født Wedel Jarlsberg, født 

i Borre, død i Kristiania, enke efter minister Adam Løvenskiold, 

79 aar. 

12/3 1895. Frøken Hedevig Sofie Katarina Løvenskiold, født paa 

Fossum, død i Kjøbenhavn, hitført, 30 aar. 

20/ii 1896. Proprietær Otto Immanuel Eberhardt, Foss, 64 aar. 

24/i2 1896. Bispinde Katinka VilWelmine Pauline Skaar, født 

Hansen, født paa Moss, død i Trondhjem, 67 aar, begravet i Gjerpen. 

!4/io 1897. Ingeniør Aksel Boeck, født paa Kongsberg, bosat i 

Spanien, død under et besøk paa Gjerpen prestegaard, 58 aar. 

23/i 1898. Amtmand Otto Benjamin Andreas Aubert, Mæla, født i 

Bergen, begravet i Gamle Aker, død ved et ulykkestilfælde i Skien. 

!8/6 1899. Lensmand Peder Kristian Lund Pedersen, Limi, 71 aar. 

16/6 1899. Lærerinde ved Tufte skole Signe Bakka, 31 aar, født i 

Fyresdal, funden død i sengen av lungeblødning, antagelig dod dagen 

forut (i5/6). 

8/s 1900. Kand. philos. Sigfrid Løvenskiold, død i Hurum, født 

paa Fossum, 37 aar, ført til Gjerpen. 

29/i2 1900. Gaardbruker Hans Holst Kløcker, Bøle, 73 aar. 

31/3 1901. Kjel Engelhart, Mæla, 12 aar, født paa Vinger, søn av 

amtmand Engelhart. 

18/5 1901. Frøken Matilde Møller, Borge, født paa Aakre, 61 aar, 

begravet i Porsgrund. 

10/7 1901. Gaardbrukerenke Anne Marie Kløcker, Bøle, 74 aar. 

20/5 1902. Stud. theol. Jens Høiset, Petersborg, død paa Trygstad 

tæringssanatorium, 21 aar. 

24/5 1902. Frøken Anna Backer, Frogner, født i Trysil, 38 aar. 

24/5 1903. Gaardbruker Isak Andersen Tufte, 76 aar. 

i4/io 1903. Fru Anna Sofie Hedevig Lovenskiold, Fossum, født og 

død i Kjøbenhavn, 64 aar, kammerherre Herman L.s enke, ført til 

Gjerpen. 

8/3 1904. Oskar Kløcker Frøstttip, Mæla, 9 aar, søn av byfoged 

Frøstrup, født i Arendal. 

13/12 1904. Biskop Johannes Nilsen Skaar, død i Trondhjem, født 

i Vikør, 76 aar, begravet i Gjerpen. 

6/i 1904. Lærerinde Jørga Sofie Høgli, 29 aar, død av tæring. 

10 — Gjerpen.

146 


21/10 1904. Fru Benedikte Cappelen, født Wessel, Løberg, født paa 

Klyve, 67 aar, begravet i Solum. 

19/8 1905. Fru Karen Katrine Elisabet Folkmann, født Grøn, født 

paa Kongsberg, 65 aar. 

24/ 2 1906. Gaardbruker Gunnar Sem, Rising, 49 aar. 

6/c 1906. Forh. lærer Ole Jørgensen Hobæk, 80 aar. 

3/7 1907. Statsadvokat Klemens Stang, Mæla, 44 aar, mavekræft, 

født paa Kongsvinger. 

28/u 1907. Fru Amalie Vilhelmine Blom, født Ebeltoft, født paa 

Tromsø, død i Kristiania, 83 aar, rektor Bloms enke, begravet i 

Gjerpen. 

7/8 1908. Emissær Jon Berg, bosat paa Findal i Solum, 66 aar, 

mavekræft, født og begravet i Gjerpen. 

24/n 1908. Gaardbruker Anders Hustvedt, Gulset, 70 aar. 

11/12 1908. Gaardbruker Jon Bøhle, Bøle, 70 aar. 

7/5 1908. Fru Gjertrud Kristiane Blom, født Wessel, født paa Fal 

kum, død i Kristiania, 80 aar, enke efter byfoged Blom, begravet i 

Gjerpen. 

22/5 1908. Frøken Alfhild Sem, Rising, 19 aar, lungetæring. 

22/3 1910. Eva Rafn Heuch, Borge, 2 aar, datter av pastor Heuch. 

7/i 1911. Faktor Jens Aarhus, Mæla, 40 aar. 

30/i 1911. Lærer Ole Johan Nærum, 63 aar. 

28/ 6 1911. Bankdirektør Ole Kristian Høiset, Petersborg, 72 aar. 

12/12 1911. Forh. lærer Bjørn Taraldsen, Venstøp, 79 aar. 

10/3 1913. Amtslæge Andreas Catharinus Backer, Frogner, fodt i 

Larvik, 83 aar, begravet i Skien. 

13/5 1913. Lærer Johannes Gjervig, Kjær, født i Askevold, 54 aar. 

22/9 1913. Gaardbruker Kristian Jansen Mustvet, 63 aar. 

i5/ii 1913. Ingeborg Jørgine Bøhle, Jon Bøhles enke, 70 aar. 

25/i 1914. Emissær Karl Fredrik Friberg, Borge, 62 aar. 

i7/ 7 1914. Forh. godseier paa Gimsø Didrik Cappelen, Loberg, 

78 aar, begravet i Solum. 

12/io 1914. Cand. philos, med lærereksamen Ester Qvisling, Gjerpen 

prestegaard, 21 aar, født i Drammen.

INDHOLD AV FØRSTE BIND 

A. AV FØRSTE DEL 

. „ . . Side 

Indledning 

Gjerpen kirke 

Luksefjeld kapel 32 

Borgestad kapel 

Prester i Gjerpen 

Under katolicismen ,„ 

Efter reformationen 

ro 

Degne og klokkere , Oft 

«--»-&"«- w & J"

148 


11. Fra tiden eft e r 1814. side 

Gjerpen i 1814 

' 

Admiral Jens Schou Fabricius 

Utdrag av provst Munchs optegnelser fra Gjerpen i aarene 1814—1833 79 

Litt om Osebakkens indvaanere i den sidste tid før fraskillelsen fra Gjerpen 84 

Selskabet for Gjerpen sogns vel 

Gjerpen sogn og omegns maadeholdsforening 

Av fru Louise Bodenhoffs breve fra Gjerpen 1847—1853 

103 

iu» 

Kona Oskar den førstes besøk paa Fossum i 1849 119 

Utdrag av Gjerpens kirkebøker i hundrede aar, 1815—1914 122 

122 

Fødte 

lH 

Gifte 138 

_ 

Døde 

, 141 

/ 

\

7 

historiske Av J. L. skrifter Qvisling : er tidligere u 

QepotbibHoteket i 

Fyresdals prestegjelds og pre !|| |[| I | 

1890. 422 sider. IQ A HA 071 

Sogneprest Daniel Thrap i «Kirkel /OSU 14 \j I I 

bygdebeskrivelser har i denne be 

det er os helt glædelig at notere. 

Fyresdals historie, anden omarbeidede utgave, 

1912-1913. 400 sider. 

Forfatteren Erik Lie i «Norske Intelligenssedler» : Et særdeles 

fortjenstfuldt samlerverk. Som skriftet nu foreligger, er det 

næsten som et helt nyt verk. 

Prester i Øvre Telemarken fra de ældste tider til 

omkring 1600. 1902. 101 sider. 

Sogneprest O. Olafsen i «Dagsposten» : 

arbeide er meget fortjenstfuldt. 

Dette provst Qvislings 

Gjerpens prestegjelds og presters historie, 1904— 

1905. 363 sider. 

Arkivar Finne Grønn i «Morgenbladet» : 

Det bidrag, som 

provst Qvisling har givet, vil modtages med tak og haab, 

at han ikke hermed vil lade sin pen hvile. 

Øvre Telemarkens historie i det 17de aarh. 1906. 

296 sider. 

Professor Halvdan Koht i «Varden»: Det som Qvisling gjev 

innafor den raama han sjølv har sett seg, det er so rikt og 

gildt og forvitnelegt, so me maa berre vera inderleg takk 

same for værke hans. 

Bidrag til Øvre Telemarkens historie fra det 18de 

og 19de aarh. 1908. 189 sider. 

Konservator Rikard Berge i «17de Mai»: Han er ein, som 

arbeider, og ein, som arbeider godt. Han hev framifraa 

evne til at skipa godt det, han hev samla. 

Fra mine unge aar. 1912. 162 sider. 

Overlærer J. A. Schneider i «Varden» : Rigtig festlig fortalt. 

Gjerpen. Den historiske del I. 1917. 209 sider. 

Knut Mollestad i «Fremskridt» : Disse bygdebøker er av 

største værd i fædrelandskjærlighetens tjeneste. 

DET MALLINGSKE BOC7TRYKKERI

GJERPEN - NorwayAncestry.com

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?