Pipeurten nr 56 - 2012

Pipeurten 

Nr. 56, Juli 2012 

Bri – Tolkienselskabet i København 

Angmar, Malmö Tolkiensällskap

Pipeurten – Medlemsblad for Bri og Angmar 

Leder: 

Så er det tid til endnu et nummer af Pipeurten. Det 

er nummer 56 og det andet nummer Bri deler med 

Angmar. 

Der er desværre ikke nogen artikler fra Angmar i 

endnu, men det skal nok komme (altså når man ser 

bort fra de artikler jeg har skrevet). Skriv friskt om 

aktiviteter i Angmar eller andre ting som vi glade 

angmaritter har på hjertet. 

Pippin 

Nr. 56 af Pipeurten, udgivet af Bri – Tolkienselskabet i København 

og Angmar, Malmö Tolkiensällskap. 

Alle indlæg repræsenterer bidragsyderens personlige holdninger, 

men ikke nødvendigvis de udgivende selskabers.. 

Redaktør: Kim Pierri, Roskildevænget 60, st. tv., 4000 Roskilde. 

E-post: pipeurten(at)bri.dk. 

Send venligst indlæggene med E-post eller på et læsbart 

elektronisk medie. Deadline for nr. 57 er den 1. september. 

Kopiering til privat brug er tilladt med tydelig kildehenvisning. 

2


The Marvelleous land of Snergs 

Af Pippin 

Da jeg for nyligt begyndte at genlæse “The Annotated Hobbit”, læste 

jeg et sted at Tolkien var blevet inspireret af denne børnebog, da han 

skrev Hobbitten. Da fik jeg lyst til at læse den for at finde ud af hvor 

meget Tolkien egentligt havde lånt fra bogen. Så jeg bestilte den fra 

England. På forsiden står der for øvrigt følgende citat: ”I should like 

to record my own love and my children’s love of E. A. Wyke-Smith’s 

Marvellous land of Snergs”. 

Bogen er fra 1928 og blev skrevet af forfatteren Edward Augustine 

Wyke-Smith (1871–1935). Han var en englænder der kom noget 

rundt i verden. Efter sin soldatertid tog han ud og sejle, hvorefter han 

arbejdede som cowboy i USA. Da han kom tilbage til England, 

uddannede han sig til mineingeniør. Han arbejde med miner i 

Mexico, på Sinai halvøen, Sydamerika, Spanien, Portogal og Norge. 

Han udgav i alt 8 bøger, hvoraf nogle var 

børnebøger, mens andre var 

voksenbøger. Den sidste bog han udgav, 

var Snergs-bogen. 

Bogen handler om to børn, Joe og 

Sylvia, der sammen med Snergen Gorbo 

tager på et eventyr. Bogen foregår i 

England i den tid forfatteren skrev den i. 

Bogens præmis er at der i Syd-vest 

England ligger et land der er meget 

svært at komme til, hvis man f.eks. 

prøver at sejle dertil, så vil vinden altid 

skubbe ens sejlbåd væk. Det er dog lykkedes en lille gruppe af 

godgørende damer (dem der i Danmark blev kaldt Hattedamer), at 

3


komme til landet. Desuden er der en besætning på et hollandsk skib, 

der er i 1700-tallet sejlede igennem forhindringen (det er for øvrigt 

dem der bliver kaldt ”Den flyvende hollænder”). I landet er der en 

stor og svær passabel flod. På den ene side af floden bor snergerne 

og på den anden side ligger der et ”middelalderland” med riddere, 

hekse, ogrer og drager. De to sider af floden har ikke kontakt med 

hinanden og på begge sider af floden forlyder der rygter om hvor 

onde og barbariske dem der bor på den anden side af floden er. En af 

pointerne i bogen er at man ikke altid skal tro på rygterne om 

fremmede folkefærd. 

Hattedamerne har grundlagt en koloni ved stranden, hvor de 

opfostre børn de har ”kidnappet” i det normale England. De finder 

forældre der omsorgssvigter deres børn og så tager de dem med til 

deres strandkoloni, hvor børnene kan vokse op og få en bedre 

barndom. Denne del kunne godt virke som om den er inspireret af 

Peter Pan, hvor ”drengene” jo er omsorgsvigtede børn, der kommer 

til Ønskeøen for at leve et mere frit liv. Om børnene i Snergbogen 

heller aldrig bliver voksne står der ikke noget om. Hollænderne som 

kom til landet i 1700-tallet er endnu ikke blevet gamle, så det 

antydes at landet har en effekt der forsinker ældning. Joe og Sylvia er 

to af disse børn. 

Selve handlingen i bogen starter med at børnene Joe og Sylvia en dag 

laver ballade i hollændernes lejr. Derefter bliver Joe straffet og det 

får børnene til at stikke af. De vil ud på eventyr og beslutter at 

besøge snergerne. På vejen møder de snergen Gorbo som hjælper 

dem med at finde byen. 

4


Snergere er små væsner der elsker selskab, bor i 3-4 etagers høje 

huse som de selv bygger. Husene er lidt skæve og der er sat bjælker 

på tværs af vejene for at sive dem af. Disse bjælker bliver til en slags 

overdækkede broer, så de kan besøge hinanden uden at skulle gå op 

og ned af trapper. Snergerne er en smule højere end et almindeligt 

bord, men bredskuldret. De er efterkommere af pixier der forsvandt 

under Henrik den 8. Snergerne bliver meget gamle. De ældste 

nulevende snergere kan husker Wilhelm Erobrerens invasion af 

England i 1066. Baby-snergerne er dem der er født efter slaget ved 

Trafalgar (1805). Snergerne er meget selskabelige. Kongen holder 

mange store fester og alle skal deltage. Der bliver nogen gange sendt 

invitationer til ikke at deltage ud, hvis der af en eller anden grund er 

en snerg, som ikke er velkommen til en fest. Det er kongens 

hovmester job at finde en grund til at holde festerne, det kunne f.eks. 

være en snergs fødselsdag. Der har endda en holdt en fest fordi der 

ikke var nogen der havde holdt fødselsdag den dag. Festerne er store 

sammenskudsgilder, hvor der sættes 

borde op langs hele hovedgaden i 

snergenrnes by. 

medbringer selv mad, Stort set fest hver 

dag. 

Det er blevet foreslået at snergerne er 

inspirationskilden til hobbitter og det er 

også ganske sandsynligt. De er jo små 

væsner der elsker fester og 

selskabelighed. Der er nu nok forskelle 

til at man kan betegne hobbitter og 

snerger som forskellige væsner, bl.a. det 

at de er meget stærke og at de bor i høje huse, hvor hobbitterne jo 

bor i huller i jorden. Man kan også mene at hobbit og snerg navne 

5


minder om hinanden. Den mest optrædende snerg i bogen hedder 

Gorbo, det kunne jo godt minde om navnet Bilbo. 

Nå, men nu tilbage til bogens handling. Joe, Sylvia og Gorbo kommer 

til en af de store fester i snergbyen og snergernes konge Merse II 

sender bud til hattedamerne om at børnene er kommet sikkert frem, 

men før de kan nå at hente dem lykkedes det børnene og Gorbo at 

blive fanget i en underjordisk gang som fører dem over til den anden 

side af floden. Her møder de forskellige personer og oplever et 

eventyr. Jeg syntes ikke det er nødvendigt at gengive hele historien 

her. 

Hobbitten udkom næsten 10 år efter ”The Marvellous Land of 

Snergs”. Tolkien har selv sagt at bogen var ”An unconscious sourcebook! 

for the Hobbits..”. Selve historien i bogen minder meget lidt 

om den der udspiller sig i Hobbitten, men det er som jeg tidligere 

skrev ret sandsynligt at snergerne er en inspirationskilde til 

hobbitterne, selvom der også er væsentlige forskelle. Det der efter 

min mening er den største lighedspunkt er den måde bogen er 

skrevet på. Det er et let eventyr, med en fortæller der bryder ud af 

historien og fortæller læseren ting som ikke er en del af verdenen, 

som f.eks. når han siger at bogens morale kommer senere. Det 

samme gør Tolkien i Hobbitten, når han f.eks. siger at læseren let kan 

gætte Gollums gåder. Det er efter min mening det der er mest ens i 

de to bøger. 

6


7


Af Ethuil 

Sindarin lektion 3a 

Da lektion 3 er ret lang er den blevet delt op i to dele, så at dem 

der læser ikke begynder at vande høns…! Vi skal i denne 

omgang gennemgå de undtagelser der er fra hvordan man 

danner flertal på sindarin, og det er en ret lang liste. 

Disse ord er undtagelser fordi de en gang har set anderledes 

ud, og de er også delt op ifølge hvordan de en gang så ud – 

men da de første versioner ikke bruges mere, er der ingen 

grund til at bruge sin energi på at huske dem. Hvis der er nogen 

der gerne vil vide, må I endelig spørge! 

Undtagelser til reglerne om flertal 

fair (dødelig mand) 

fîr 

cair (skib) 

cîr 

gwain (ny) 

gwîn 

lhain (smal, tynd, knap) 

lhîn 

mail (sød) 

mîl 

paich (juice, saft) 

pich 

sain (ny) sîn 1 

fair (højre; højre hånd) 

fýr 

rain (dyresti) 

rýn 

tellain (fodsåle) 

tellyn 

1 Dog ændrede Tolkien dette ord til ”gwain” – jeg udgår fra, at begge 

kan bruges 

8


badhor (dommer) 

beidhor 

bragol (pludselig, voldsom) 

breigol 

dagol (strid, slag) 

deigor 

glamor (ekko) 

gleimor 

hador (en, der kaster) 

heidor 

hathol (økse) 

heithol 

idhor (betænksomhed) 

idhor 

ivor (krystal?) 

ivor 

lagor (hurtig) 

leigor 

maethor (kriger) 

maethor 

magol (sværd) 

meigol 

magor (sværdmand) 

meigor 

nagol (tand) 

neigol 

Naugol (dværg) 

Noegol 

tadol (dobbel) 

teidol 

tathor (piletræ) 

teithor 

tavor (en, der banker; spettefugl) teivor 

tegol (pen) 

tigol 

gollor (magiker) gyllor (?) 

ungol (edderkop) yngol (?) 

anu (én af hankøn) 

celu (kilde) 

coru (snu, beregnende) 

curu (dygtighed, snuhed) 

galu (held, lykke) 

gwanu (døden, at dø) 

haru (sår, som i skade) 

hethu (vag, obskur, uklar) 

hithu (tåge) 

inu (en af hunkøn) 

malu (bleg) 

9 

einu 

cilu 

cyru 

cyru 

geilu 

gweinu 

heiru 

hithu 

hithu 

inu 

meilu


naru (rød) 

nedhu (pude, bolster) 

pathu (jævn overflade) 

talu (flad) 

tinu (lille gnist) 

fela (grotte, hule) 

thela (spydspids) 

thala (håndfast, stærk) 

tara (hård, stiv) 

neiru 

nidhu 

peithu 

teilu 

tinu 

fili 

thili 

theili 

teiri 

ael (pyt, lille sø) 

aelin 

âr (konge) erain 2 

êl (stjerne) 

elin 

fêr (birketræ) ferin 3 

nêl (tand) 

nelig 

ôr(orod (bjerg) 

eryd, eller ered hvis 

uregelmæssigt. 

tôr/muindor 

teryn 

thôr/thoron (ørn) 

theryn 

pêl (fold, mark med hegn) 

peli 

ôl (drøm) 

ely/elu 

thêl/muinthel 

theli 

Drû (vildmand) 

caun (prins) 

Drúin 

conin 

filigod (lille fugl) 

lhewig (ét øre) 

gwanunig (tvilling) 

fileg 

lhaw (et par ører) 

gwanûn (et tvillingpar) 

2 dog bruger man aran mest 

3 dog bruges Brethil nu 

10


orodben (bjergbestiger) 

rochben (rytter) 

adanadar (mans-fader) 

orodbin 

rochbin 

adanedair/edenadair 

Og dermed var der ikke flere undtagelser! Så er der kun øvelser 

og svar tilbage. Farad 

vaer 

11


Øvelser til sindarin lektion 3 

Lav følgende om til flertal: 

1. talagan 

(harpespiller) 

2. heledir (isfugl) 

3. naw (én idé) 

4. aear (én sø) 

5. mellon (én ven) 

6. lû (én tid) 

7. roch (én hest) 

8. beriannen 

(beskyttet) 

9. cordorf (ét æble) 

Lav følgende om til 

gruppeflertal: 

11. Onod (én Ente) 

12. Rochir (hesteherre) 

13. gaur (én varulv) 

14. pent (ét eventyr) 

15. lanc (én hals) 

16. mellon (én ven) 

17. maeth (én strid) 

18. mist (én fejl) 

19. Hadhod (én dværg) 

20. ram (én væg) 

10. guldur (trolddom) 

12


13


Bri Drikkelaug på ølfestival 2012 

Af Pippin 

Det er nu 12. år Ølentusiasterne holder ølfestival og det er 12. 

gang Bri Drikkelaug deltager i festivallen som gæster. I år var 

det Tom Bombadil, Diamant og Pippin der deltog. 

Vi var derude den 12. maj fra 12-omkring 15.30. Derefter gik vi 

på en restauration i nærheden for at 

side og slappe lidt af. Ølfestivallen 

var som sædvanligt en hyggelig 

begivenhed, men vi syntes der var 

for mange deltagere om lørdagen. 

Derfor overvejer vi at tage derud 

torsdag aften til næste år. Vi drikker 

alligevel ikke så meget at vi ikke 

kan tage på arbejde dagen efter. 

14


Drikkelaugets subjektive vurdering af de øl vi smagte 

Øl Type Alkohol Karakter 

Grauballe Sort sol Øko-porter 5,6% 2 

Grauballe mørk Scottish ale 5,6% 3 

mosebryg 

Isle of Fionia Rom 3 

Munkebro Mikrobryg Strong scotch 9,4% 5 

Alstærk 

ale 

Fur Schwarzbier Schwarzbier 5% 3 

Brooklyn Black Imperial Stout 8,25% 5 

Chokolate stout 

Svaneke Red Hot Chili Krydret ale 5% 2 

Ale 

Hornbeer Skibsøl Skibsøl 6% 5 

Hornbeer Elses stout 11% 5 

Hornbeer Blueberry Frugtøl 6% 4 

Beer 

Hornbeer Dryhop Humlet lager 5% 2 

Eskild historisk øl Schwartzbeer 5,6% 5 

Pride of Nekron Imperial Stout 10,5% 3 

Amager The sinner Fadlagret 6,5% 3 

series wrath 

Saison 

Amager Hr. Frederiksen Imperial Stout 10,5% 2 

Nørrebro: Tørvetriller Røgøl 6% 1 

Skt. Bendts Porter Porter 5,9% 2 

Ølklubben Sirius 

Supernova 

Refsvinsinge Cat Porter 

Pilsner 4,6% 1 

Overgæret 7,2% 3 

porter 

Resvindinge Skibsøl Hvidtøl 2,4% 3 

Refsvindinge Fy og Bi Humlet ale 5,7% 3 

Hånbryg: Sort Slyngel Imperial Stout 5 

Hånbryg: Shaft Stout Stout 5 

15


16


Ældre Racers Mithlond Middag 

Denne gang var det havnemesteren i Gråhavn der indbød til middag, 

med alt hvad Gråhavn kunne præsterer af specialiteter fra hav og 

haver. 

Madlauget var sat stævne i Harders Tap, 

hvor den er? Ja, hvis man fra havnen 

benytter den før tilgængelige stentrappe 

på venstre hånd, befinde man sig 

pludselig i et hyggeligt brolagt område 

med kroer og butikker af en hver art. Ret 

hurtigt får man øje på et stort skilt, der 

viser mod Hesteløse Stræde, hvor man 

efter få minutters gang finder det fine 

udskænkningssted Harders Tap. 

Navnet referer til en tid før Gråhavn, hvor 

sørøvere fra Harder, under en storm søgte nødhavn i bugten, hvor 

Gråhavn ligger i dag og da de nu var her, kunne de lige så godt 

plyndre den lille landsby som lå i bunden af bugten. 

De hærgende og plyndrende sørøvere kom også til kroen, på det 

tidspunkt havde de op arbejdet en sund og naturlig tørst (det er 

hårdt arbejde at plyndre), så de startede her med at slukke deres 

tørst. Kroens øl må virkelig være faldt i deres smag, for de skånede 

kroværten og hans familie, mod at han bryggede øl til dem, således 

opstod Harders bryggeri som i adskillige hundrede år har været 

dominerende her i Gråhavn. 

Det første ned skrevne er fra 1187 da Marmadoc den Myndige købte 

kroen og bryggeriet. I dag er kroen, et af de bedste spisesteder i 

Gråhavn, med en stor krostue med rigelig kaminild til at varme 

17


fødderne, hvis det er på en kold aften, man har valgt at tage en 

afstikker til dette område. Er det en sommeraften, kan man til 

gengæld vælge gårdhaven. 

Det er en grå forårsdag så vi indtager vores pladser i et smukt 

udstyret lokale på første sal, og nu til det vi er kommet for, maden, 

traditionen tro var der mad fra alle 3 verdenshjørner. 

Laugesmesteren starter med, at kontrollerer, at ingen hobbitter har 

sneget sig ind. 

Laugets formål er: At spise god mad i fred og ro, uden at skulle 

slås med hobbitter om maden 

Herefter udbringes Tolkiens skål og så går det løs!! 

Første verdenshjørne 

1. Fisk fra Smaugs Hule 

Røget peber makrel med fløde stuvede spinat og hvide 

asparges 

2. Skjolddyr fra Helkaraxe 

Kammuslinger i hvidvin og hvidløg 

3. Gollums livret 

Laksesouffle med hollandaise og grønne asparges 

Det blev en fin start, Saurons Mund klagede som sædvanlig over at 

portionerne var for små, så både han og Finrod fik mere. Jeg er 

overbevist om at de ikke har læst menukortet grundigt, på dette 

tidspunkt blev der skålet livligt fra alle verdenshjørne. 

Andet verdenshjørne 

1. Skældyr, smådyr og Feline-husdyr fra Mithlond 

Havkat med tiger rejer pælemusling med reje sauce og ris 

18


2. Havdrage i egen sauce 

Hval tilberedt som peberbøf med råstegtekartofler 

3. Hund Tilberedt som Varg 

Sæl i hvidvin, krydret med nelliker, hvidløg, kanel og appelsin 

Serveret med en pure af rodfrugter og en selleri appelsin 

salat 

Tempoet er sat med, alle er ved at være mætte, selv Saurons mund 

har efter tre portioner hund måtte indrømme, at nu, var der en 

smule mæthed at føle. 

Udgårds Tom og jeg måtte konstaterer at vi igen havde disponeret 

for lidt vin, men det havde vi jo prøvet før, så jeg måtte en tur i 

”vinkælderen”. De forskellige skål bliver til stadighed udbragt, men 

tempoet er helt klat sat ned. 

Der bliver forslået en kort pause, vi havde nu siddet ved boet i tre 

time, Oldermanden kaste sig i en dyb lænestol, jeg som troede at hun 

forslog det, for at komme op stå og stække benene. 

Laugsmesteren har kaldt til orden og alle er tilbage ved bordet og klar 

til tredje verdenshjørne. 

Tredje verdenshjørne 

1. Frugt fra Lothlorien i elverkongens vin m. tilbehør 

Pære kogt i rødvin med krydderier serveret med gedeost 

2. Mousse fra Belfalas 

Chokolademousse 

Vi er nu i det verdenshjørne hvor man ikke længere spiser for sult, 

men af lyst, det kræver noget ekstra af kokken, pære og ost, ok men 

den hjemmelavet chokolademoussen det var virkelig en prægtig 

afslutning på en spændende og særpræget menu. 

19


Indhold 

Leder: .................................................................................................... 2 

The Marvelleous land of Snergs ........................................................... 3 

Sindarin lektion 3a ................................................................................ 8 

Bri Drikkelaug på ølfestival 2012 ........................................................ 14 

Ældre Racers Mithlond Middag .......................................................... 17 

Udgivende selskaber 

Bri – Tolkienselskabet i København 

v/ Kim H. Pierri, Roskildevænget 60, st. tv., 4000 

Roskilde 

Tlf.: 28 34 68 82, E-post: pippin(at)bri.dk, www.bri.dk 

Angmar, Malmö Tolkiensällskap 

kontakta Hanna Svensk genom att göra något av 

följande: 

Ring: 040-30 16 44, Maila: 

curatrix(at)angmar.nu, www.angmar.nu 

20

Pipeurten nr 56 - 2012

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?