24 Vi byder gamle og nye kunder velkommen ENGDRAGET 13 6091 BJERT Telefon 7557 2548 Mobil: 2011 8197 og 2427 2420 Alt i autoreparation Syn Aircondition Dæk (også opbevaring) Lav timepris PL. Auto & Teknik Thorsvej 1 6091 Bjert Tel.: 61862440 20 års erfaring - din tryghed
25 En korthåret historie Frisørernes brancheorganisation er meget utilfreds med Ligestillingsnævnets afgørelse om, at kønnet alene ikke må bestemme prisen på en klipning. Sagen har været vendt og drejet i alle medier, og sågar nået udenlandske aviser også. Hele sagen er startet af 25- årige jurastuderende Marie Hove, som bor i København, men er født og opvokset i <strong>Sdr</strong>. Bjert. Avisen har haft Marie Hove i røret, for at få uddybet hendes holdninger: Hvad er det, du har gang i ”Jeg har klaget til Ligebehandlingsnævnet, fordi jeg blev diskrimineret ved en frisør, der havde højere priser for klipning af kvinder end for mænd. Hvordan startede det Det startede egentlig, fordi jeg klippede mig korthåret og pludselig begyndte at gå meget oftere til frisør. Da jeg havde langt hår gik jeg til frisøren et par gange om året, men nu skal jeg gerne klippes cirka en gang i må<strong>ned</strong>en. Med al den tid hos frisøren havde jeg tid til at studere priserne, og de mange mænd, der kom ind og fik klippet stort set den samme frisure som mig, men betalte mindre for det. Det begyndte at irritere mig mere og mere, at jeg – blot på grund at mit køn – skulle betale mere end mændene. Det har sådan set ikke noget at gøre med, at jeg er korthåret – det var bare det, der fik mig til at tænke over det – men det her gælder for alle kvinder, og måske om muligt endnu mere de langhårede kvinder, da det er min opfattelse, at det tager kortere tid at klippe langhårede personer end korthåret. Det her har ikke noget at gøre med, at jeg er sur og bitter og bare gerne vil have min klipning billigere. Jeg har bestemt ikke noget i mod at betale mere for min klipning, hvis det er fordi, de rent faktisk tager længere tid og er mere besværlig – hvilket den nok gør og er – men jeg har noget imod at betale mere for min klipning på grund af en stereotyp opfattelse af, at min klipning tager længere tid, blot fordi jeg er kvinde. Min pointe er, at priserne skal sættes ud fra saglige grunde såsom tiden, det tager at blive klippet, hvor besværlig klipningen er, hvor mange produkter man vil have i osv. - ikke på grund af ens køn. Hvad skete der med din sag Sagen er blevet behandlet i Ligebehandlingsnævnet, der er et administrativt nævn. Det foregik sådan, at jeg indsendte en klage, som den indklagede svarede på. Derefter svarede jeg på deres bemærkninger, Marie Hove - korthåret for øjeblikket. og de svarede så på mine yderligere bemærkninger, og så sluttede det med, at jeg fik en afsluttende bemærkning. Derefter traf nævnet en afgørelse, som gav mig medhold i min klage, altså fastslog, at det var diskriminerende, at have forskellige priser for mænd og kvinder. Fordi det er et administrativt nævn, kan sagens herefter indbringes for domstolene. Da frisøren ikke vil acceptere afgørelsen og ikke har efterlevet den, har jeg bedt Ligebehandlingsnævnet om at føre min sag for mig ved domstolene. Det gør de gennem Kammeradvokaten. Frisøren har så tilmed begæret den ført for Landsretten som første instans, i stedet for det normale, som er byretten, fordi de mener, den er principiel. Hvilke medier har du efterhånden optrådt i Afgørelsen er offentlig tilgængelig på Ligebehandlingsnævnets hjemmeside, men både frisøren og jeg er anonyme i afgørelsen. Så der har faktisk ikke været nogle, der har vidst, hvem jeg var. Men – for at svare på spørgsmålet – har jeg selv fortalt åbent om sagen, og derfor var der en fra TV2 Nyhederne, der fandt frem til mig gennem flere led, så jeg har været i Nyhederne. Jeg er også blevet interviewet til Universitetsavisen på Københavns Universitet. Og nu, som prikken over i’et, blev det Bjert-<strong>Stenderup</strong> Avis. Jeg står også gerne til rådighed, hvis flere er interesserede i at høre om sagen. Derudover har der uden min medvirken været skrevet om det i stort set alle aviser. Den frisure du har lige nu, tager den ikke længere tid at klippe end en almindelig mandefrisure Jeg har kort hår. Lige nu har jeg det tilbagestrøget, men jeg har også haft ”side cut”, ”gryde-frisure” og meget andet, og så har jeg som sagt også engang haft langt hår. Selvfølgelig er der nogle frisurer, der tager længere tid at klippe end andre. Min nuværende frisure tager for eksampel længere tid at klippe end min frisure, dengang jeg havde langt hår. Men – uden at jeg er frisør-ekspert - jeg har svært ved at forestille mig, at en mand med præcis samme frisure som mig tager kortere tid at klippe, blot fordi han er en mand. Hvordan skal man afgøre, hvornår en kvindes frisure er kort nok til at få det til den mandlige pris Jeg synes sådan set slet ikke, at det er sådan, vi skal fastsætte priserne på klipning. Min pointe er netop, at vi skal væk fra dame- og herreklipspriser og i stedet vurdere prisen ud fra saglige kriterier såsom tiden, det tager at blive klippet, hvor besværlig klipningen er, hvor mange produkter man vil have i osv. Mænd og kvinder skal således betalte det samme for den samme ydelse. At jeg er korthåret var blot det, der gjorde, at jeg fik øjnene op for problematikken, fordi der pludselig blev så tydeligt for mig, at mænd med præcis samme frisure som mig, som sad i frisørstolen lige så lang tid som mig, betalte mindre end mig for den præcis samme ydelse. Hvad siger du til, hvis det ender med at mænd bare kommer til at betale mere for en klipning For mig at se er der to pris-løsninger på dette her. Enten kan man sætte én fast pris for en klipning uanset køn, eller også kan priserne differentieres ud fra saglige kriterier såsom tiden, det tager at blive klippet, hvor besværlig klipningen er, hvor mange produkter man vil have i osv. Det synes jeg, den enkelte frisør må selv om. Det vigtigste er, at frisørerne får de penge, de skal have, og at ingen bliver diskrimineret. ” Avisen har talt med nogle lokale frisører, som ikke ønsker at gå ind i den konkrete sag, men henviser til brancheorganisationen, som kører sagen. Her er man ikke enige med Marie Hove, da de mener, en dameklipning tager længere tid end en herreklipning – der er flere inddelinger og klipninger i forskellige vinkler. En herreklipning koster i <strong>Sdr</strong>. Bjert ca. 250-270 kroner og en dameklipning ca. 350 kr. Ifølge Marie Hove, så er priserne næsten det dobbelte i hovedstaden. Det bliver spændende for alle med hår at se, hvad udfaldet af sagen bliver. -pb