NYLARS KIRKE - Nationalmuseet

NYLARS KIRKE 259
Kai Uldall 1932
Fig. 10. Nylars kirke. Den vestligste del af vægtergangen i øverste etage, set mod nord. Forneden til
venstre ses indløbsåbningen til et spygat.
fuldkommen massiv, hvilket rimer meget slet med en fra flere sider fremsat
teori om, at rundpillen oprindelig har været mange gange højere og udformet
som et centraltårn, som hævede sig over kegletaget, og hvorfra der kunne holdes
udkig 6 . Det forekommer mærkeligt, at et sådant tårns nederste parti ikke
skulle have været hult, med en fornuftigt anbragt indgang direkte fra forsvarsstokværket,
og i Østerlars (s.d.), hvor der kan have været et centraltårn,
er midtstøtten hul (og tilgængelig) i alle tre etager.
Rummets vægge står blanke, med velbevaret fugning, og har sikkert deres
fulde oprindelige højde. Rundmurens overrand er ganske plan, med tynde
flækker indmuret i øverste skiftes stødfuger, og udlignet med kalkstensflækker,
hvor en af skiftets sten er for lav. Det samme gælder midtpillen; der ses intet,
som kunne antyde, at denne før har været højere.
Rundskibets tagværk er gammelt, af eg, ved første øjekast en vildsom skov
af tømmer, men i virkeligheden en meget simpel konstruktion, hvis princip
er så gammeldags, at det let kunne accepteres som romansk. Tagværkets reelle
alder er dog næppe så høj; selv om noget af dets tømmer kan være middelalderligt,
stammer den langt overvejende del utvivlsomt fra langt senere tid,
mest vel fra 16. og 17. århundrede.
Ældst er en meget frønnet, svær egetræs fodrem, som ligger udvendig over
skyttegangens indermur, trukket et par tommer tilbage for dens façade (sml.
skitsen fig. 11). Remmen, hvis tværsnit er vinkelformet, består af ni eller ti
17 *