Forretningsgrundlaget i Danish Agro omfatter en lang række ...

20 

Forretningsgrundlaget i Danish Agro omfatter en 

lang række produktområder, som i det følgende 

vil blive gennemgået med fokus på aktiviteterne 

i 2011 samt vores forventninger til 2012. 

Forretningsområder 

Kapitlet er struktureret i forhold til 

vores forretningsområder: 

• Planteavl 

• Afgrøder og råvarer 

• Foder og mineraler 

• Økologi 

• Energi 

• Farm Supply 

Herudover har vi valgt at beskrive årets udvikling 

inden for en række supportfunktioner: 

• Salgskanaler 

• Drift 

• Kvalitet 

• Marketing 

• HR 

• IT

Danish Agro-koncernens 

omsætning fordelt på forretningsområder 

i procent. 

Planteavl 

Afgrøder 

Råvarer 

Foder og mineraler 

Energi 

Farm Supply 

Danish Agro Shoppen 

30% 

8% 

3% 

11% 

18% 

29% 

hovedaktiviteter 

21 

En øget integration af aktiviteterne i DLA Group betyder, 

at Danish Agro er tæt på en række af supportselskaberne 

i gruppen, herunder DLA Agro, Scanola, Scanfedt, Nordic 

Seed, DLA Agro Energy, Vilomix, Vilofarm, Vilovet m.fl. 

I det daglige arbejde betyder det, at de indkøbsansvarlige 

i supportselskaberne har tæt kontakt til produktspecialisterne 

i Danish Agro omkring disponering, 

logistik m.v. 

På de kommende sider vil vi gennemgå hvert produktområde 

med fokus på, hvordan markedet specifikt 

har udviklet sig for Danish Agro, samt hvordan 

det generelt har udviklet sig i et nationalt og internationalt 

perspektiv, herunder hvilke trends vi imødeser.

Planteavl 

22 

hovedaktiviteter • årsrapport 2011 

Planteværn 

I 2011 opnåede Danish Agro sit hidtil største salg af 

planteværn og øgede således omsætningen med 7,3 % i 

forhold til 2010 og 106,3 % i forhold til 2009. Omsætningen 

af planteværnsmidler i Danish Agro i 2011 svarer til 

en markedsandel i Danmark på ca. 28 %. 

Den globale planteværnsomsætning er stadig stigende 

i niveauet cirka 2 % pr. år. Dette forventes ikke at ændre 

sig de kommende mange år. Stigningen skyldes primært, 

at man i Asien oplever en højere levestandard. 

Som følge heraf køber forbrugerne i Asien flere forædlede 

produkter såsom kød. Det bevirker, at der har 

været en ændret afgrødefordeling, som kræver mere 

planteværn. 

Gennem de senere år har vi fået flere leverandører, da 

patenter på en række produkter er udløbet. Dette har 

muliggjort en omfattende global produktion af generiske 

planteværnsmidler. Danish Agro har i vid udstrækning 

forhandlet disse produkter, hvilket har medført 

prisfald til gavn for dansk landbrug. Denne udvikling 

forventes ikke at forandre sig, da det er blevet væsentligt 

sværere for producenterne at få godkendt nye 

produkter, som både er mere effektive og har en bedre 

miljøprofil end de eksisterende. 

GreenLine-konceptet fortsat stor succes 

Igen i 2011 oplevede Danish Agro en stor succes med 

GreenLine-konceptet, som i alt sin enkelthed er Danmarks 

største bonusklub for indkøb af planteværn. 

Langt den største del af Danish Agros omsætning på 

planteværn blev således skabt i GreenLine-konceptet. 

Også i 2011 blev vores planteværnsklub GreenLine en stor 

succes, og mange kunder benyttede sig af muligheden for 

at få eksklusiv adgang til kampagnevarer, faglige input via 

mail og sms samt rådgivning med vores produktchefer. 

Der er mange fordele for vores kunder ved at være medlem 

af Indkøbsklubben. Indkøbsklubben er gratis og ud 

over eksklusiv adgang til kampagnevarer, faglige input 

om aktuelle emner via mail og sms, får medlemmerne 

god og gratis sparring med vores produktchefer. 

For Danish Agro har denne klub de fordele, at det sikrer 

os en hurtig, sikker og korrekt disponering af varer, en 

bedre lagerstyring og en større indkøbsvolumen, som i 

sidste ende kommer alle vores kunder til gode. Med den 

voksende succes over årene forventer vi en udvidelse af 

medlemstallet i 2012. 

Pesticidafgiften udsat til 2012 

Folketinget fik mod forventning ikke gennemført en 

omlægning af pesticidafgiften i 2011, men regeringen 

har annonceret, at det vil ske i 2012. Formålet er at ændre 

landbrugets forbrugsmønster, så de mest miljø- og sundhedsbelastende 

pesticider pålægges den højeste afgift, 

mens de mere skånsomme pesticider pålægges en relativt 

lavere afgift. 

Den totale omsætning af planteværnsmidler i Danmark 

forventes i 2012 at være lavere end i 2011. Dette skyldes 

primært et lavere areal af vinterhvede, vinterbyg og vinterraps. 

Vi budgetterer dog med en mindre omsætningsstigning 

i 2012, da det forventes, at der vil ske en vis hamstring 

af planteværn, fordi omlægningen af pesticidafgiften vil 

medføre en samlet højere afgift på planteværnsmidler. 

Billige priser igennem DLA samarbejdet 

Igennem indkøbssamarbejdet i DLA Agro sikres altid billige 

og konkurrencedygtige priser til gavn for dansk land-

ug. DLA Agro puljer indkøbet for hele Skandinavien og 

Baltikum og sikrer derved en stor indkøbsvolumen, som 

presser indkøbspriserne. Disse prisbesparelser kanaliseres 

direkte ud til vores kunder i form af lavere priser. 

Gødning 

Omsætningen af gødning målt i ton har i kalenderåret 

2011 udvist en stor stigning i Danish Agro. Dette er for 

en del begrundet i fusionerne med Nordjysk Andel og 

Aller Mølle. 

Generelt set var omsætningen målt i 

værdi i Danmark 15 % højere i 2011 end 

i 2010. Dette skyldtes højere priser 

på gødning. I første halvdel af 2011 

var prisudviklingen for NPK- og 

N-gødning forholdsvis flad, men i 

forbindelse med opstarten på det 

nye gødningsår – 2. halvdel af 2011 

– havde producenterne held til at 

tvinge særdeles store prisstigninger 

igennem. Dette blev særligt udtalt i 

4. kvartal 2011. Der er i januar 2012 ingen 

tendens til, at dette billede vil ændre sig i 1. og 

2. kvartal af 2012. 

Det danske gødningsforbrug i gødningsåret 2010/11 

steg med cirka 3 % i forhold til 2009/10. Forbruget af 

kvælstof forventes opgjort til ca. 197.000 ton N mod 

ca. 190.000 året før. Det skyldes primært den positive 

kvælstofprognose for foråret 2011. Forbruget af P og 

K har været kraftigt faldende de senere år. Dette fald 

forventes at være stoppet i 2010/11. Mængdemæssigt 

udgjorde NPK-gødning i 2010/11 ca. 30 % mod ca. 50 % 

for fem år siden. 

Det internationale gødningsmarked 

2010/11 har igen stået i konsolideringens tegn på det 

internationale gødningsmarked. De to største kaliproducenter 

i Rusland er fusioneret, og i Polen er der sket 

en betydelig konsolidering, idet fem gødningsproducenter 

er blevet til to via fusioner og overtagelser. 

Fosforproducenterne konsoliderer sig ligeledes 

i større enheder, og fosfor med et lavt cadmiumindhold 

er ved at blive en mangelvare 

på verdensmarkedet. Disse tiltag 

vil medføre, at gødningsmarkedet 

i fremtiden vil blive præget at få 

meget store producenter – og man 

kan frygte, at tiden med de lave 

gødningspriser er en saga blot. 

Indkøbsvolumen vigtig 

Med baggrund i ovennævnte er det 

for Danish Agro stadig vigtigt at udvikle 

og udvide vores indkøbsvolumen gennem 

DLA Groups gødningsaktiviteter. Således dækker DLA 

Groups indkøb af gødning ud over Danmark også 

Norge, Sverige, Finland og de baltiske lande. 

Lavere forbrug af gødning i 2011/12 

Forventningerne til gødningsforbruget i Danmark i 

2011/12 er negativt sammenlignet med 2010/11. Dette 

skyldes primært aftalen om Grøn Vækst samt et 

væsentligt lavere areal med vintersæd. Det forventes, 


23

24 

at forbruget i 2011/12 vil blive reduceret til 175.000 ton 

N mod 197.000 t N i 2010/11 – en reduktion i kvælstofforbruget 

på ca. 12 %. Desuden forventes det, at den 

generelt dårlige økonomiske situation i landbruget vil 

medføre yderligere reduktion i forbruget af NPK, der vil 

blive erstattet af en stigning i forbruget af N- og NSgødning. 

For gødningsåret 2011/12 forventer Danish Agro en stigende 

omsætning målt på værdi. Dette skyldes primært 

stigende gødningspriser. 

Flydende DanGødning 

Danish Agros salg af flydende DanGødning fortsatte 

også i 2011 den positive udvikling fra de to foregående 

år. Således andrager den flydende gødning en stadig 

stigende del af Danish Agro totale gødningsomsætning. 

Der er en stadig stigende interesse fra dansk landbrug 

for at anvende flydende gødning i stort set alle afgrøder. 

Prisudvikling for gødning – juni 2008 – januar 2012 

1.200 

DAP 

MOP 

Ammonia 

UREA 

Derfor øgede Danish Agro i 2011 sin udlejning af tankkapacitet 

til kunder, som ønskede at anvende flydende 

gødning. Det forventes, at den positive udvikling på 

flydende gødning vil fortsætte i 2012. 

Såsæd 

Danish Agro har i løbet af 2011 for alvor markeret sig på 

såsædsmarkedet i både ind- og udland. Således er den 

samlede mængde produceret såsæd på Danish Agros 

anlæg forøget med 23 % i forhold til 2010 og knap 200 

% i forhold til 2009. Den forøgede mængde såsæd i 2011 

skyldtes primært fusionen med Nordjysk Andel. Ud af 

Danish Agros samlede salg af såsæd, udgør detailsalget 

60 %, og 40 % sælges således i dag på engrosmarkedet i 

ind- og udland. 

Vi har i Danish Agro haft stor fokus på netop at forbedre 

produktionen af såsæd. Dette gælder både produktiviteten 

såvel som kvaliteten. Danish Agro har tre 

såsædsfabrikker fordelt med to i Jylland i hhv. Sjølund 

og i Skovby samt en fabrik i Dalmose på Sjælland. Alle 

tre anlæg er netop blevet opgraderet for fremover at 

være gearet til de udfordringer og krav, som landbruget 

stiller. 


1.000 

800 

600 

400 

200 

0 

jun 2008 

jan 2009 

okt 2009 

jul 2010 mar 2011 

jan 2012 

I sommeren 2011 installerede vi en ny sædekornsrenser 

i Sjølund. Det er pt. verdens største renser med en 

kapacitet på helt op til 50 ton såsæd i timen. Derudover 

blev der også rejst to nye lagerhaller, så vi kan håndtere 

den øgede mængde færdigvarer hurtigt og effektivt. På 

sædekornsanlægget i Skovby er den ene renser skiftet 

ud, således at de to produktionslinjer nu har en samlet 

kapacitet på 40-45 ton såsæd i timen. 

Nordic Seed arrangerede en sælgerdag for sælgerne i DLA 

medlemsvirksomhederne i Dyngby (Pajbjerg) i sommeren 

2011. Vinterbygsorterne havde et vanskeligt forår og på 

billedet diskuteres overvintring og gødningsstrategi.

Certificeringen er en garanti for 

ensartethed, sortsrenhed samt 

korrekt bejdsning, som forebygger 

udsædsbårne svampesygdomme. 

Ud over at opfylde industriens 

krav, er certificeringen 

også en vigtig faktor for landbruget, 

da det har særdeles stor 

betydning for værdisætningen af 

kornet ved salg. 

Sædekornsanlægget i Dalmose fik i sommeren 2011 

installeret et nyt bejdseanlæg, som sikrer en høj produktivitet 

samtidig med, at Danish Agros høje standarder 

for sædekorn bibeholdes. Alle disse tiltag betød, at 

Danish Agro var godt gearet til efterårssæsonen, som 

endnu en gang skulle vise sig at give udfordringer ud 

over det sædvanlige. 

Nordic Seed A/S 

Vores datterselskab, forædlingsvirksomheden Nordic 

Seed, får derfor stadig større betydning for Danish Agro 

og for dansk landbrug. Herigennem har vi store muligheder 

for at forædle nye interessante danske sorter, 

som er afpasset det danske klima og med specifikke 

egenskaber. 

25 

Den ekstremt våde høst voldte store problemer for 

avlerne af fremavlskorn. Alle led i processerne krævede 

øget opmærksomhed. Dette gjaldt såvel høst og tørring, 

som transport, indtag, rensning, bejdsning og opsækning. 

Takket være gode sortsvalg, dygtige fremavlere 

og gode produktionsfolk lykkedes det at komme 

flot igennem sæsonen. Af det samlede antal 

producerede partier i efteråret var der 

således kun 2 %, som blev kasseret pga. 

spireevner under normen. Ingen af 

de kasserede sorter havde oprindelse 

fra Danish Agro. 

Certificeret såsæd 

For at dansk landbrug kan holde sin 

status som producent af korn-råvarer 

af høj kvalitet til ind- og udlandsmarkederne, 

vil der fremover blive sat yderligere 

krav til kvaliteterne. Det afgørende parameter 

for malt- og mølleindustrien er ensartede, sortsrene 

varer af høj kvalitet, som er fri for svampesporer. Her 

spiller certificeret såsæd en vigtig rolle. 

Igennem Nordic Seed har vi også adgang til en lang 

række nye spændende sorter fra andre steder i verden 

gennem forædlingssamarbejde og netværk. Samarbejdet 

har bevirket, at forædlingen og landbruget er 

kommet tættere på hinanden til gavn for alle parter 

– forædlingsleddet får en masse nyttig input til 

ønskede egenskaber og kvaliteter, og landbruget 

får sorter, som til stadighed lever 

op til de ønskede krav til kvaliteter og 

dyrkningsegenskaber. 

Nordic Seed er i dag en veletableret 

forædlingsvirksomhed med store 

forædlingscentre i Holeby på Lolland 

og i Dyngby i Østjylland. 

hovedaktiviteter • årsrapport 2011

Afgrøder og råvarer 

Generelt i 2011 

Finanskrise – likviditetskrise – gældskrise. Disse ord har 

stået øverst på dagsordenen på de finansielle markeder, 

især i 2. halvår 2011. Den finansielle krise i USA og især i 

Europa har haft stor indflydelse på markedsudviklingen 

for korn og de råvarer, som benyttes til foder. Sidst på 

sommeren var frygt for recession med mindre købekraft 

og deraf følgende lavere forbrug med til at sænke priserne 

på stort set alle afgrøder og foderråvarer. I denne 

periode blev blandt andet schweizerfranc og guld 

betragtet som de mest sikre investeringer med stigende 

priser til følge. 

Matif møllehvede – årlig high/low 

EUR 

265 

230 

195 

160 

125 

90 

2001 2002 2003 2004 2005 2006 

2007 

2008 

2009 

2010 

2011 

26 


Den seneste opgørelse fra USDA – det amerikanske 

landbrugsministerium – peger dog ikke på, at kurven 

for det globalt stigende forbrug af kornafgrøder og olieholdige 

frø er ved at knække. For kornafgrøder vurderes, 

at det globale forbrug stiger med ca. 62,0 mio. ton i forhold 

til året før, hvilket svarer til godt 2,7 %. Vi har over 

de senere år haft en gennemsnitlig stigning i forbruget 

på ca. 2 % pr. år. For olieholdige frø forventes, at forbruget 

stiger med 13,9 mio. ton svarende til en stigning på 

3,7 % i forhold til året før. 

Samlet set har der i 2011 været mange og meget forskelligartede 

udfordringer inden for afsætning af afgrøder 

og indkøb af korn og råvarer til anvendelse i foder. Som 

i 2010 oplevede vi året igennem meget volatile priser 

samt flere perioder af varierende varighed, hvor nogle 

fysiske markeder gik helt i stå. Under de til tider svære 

markedsforhold har vi arbejdet med en konsekvent 

styring af og holdning til risiko. I 2012 vil vi fortsætte 

arbejdet med at forbedre og udvikle styringsværktøjer 

for risiko. 

Korn 

Efter endnu en kold vinter med meget sne fulgte et 

solrigt og varmt forår, som var forholdsvist tørt, indtil 

der i maj faldt pæne mængder nedbør. Høsten tegnede 

lovende, især for vårafgrøderne. 

Index 2011 

Høsten i Danmark 

Høsten af kornafgrøder i Danmark blev på 8,8 mio. 

ton. Det er på niveau med høsten i 2010, der blev på 8,7 

mio. ton. Arealet med vinterhvede var en smule mindre 

end i 2010, men på niveau med arealet i 2009, hvor 

vi i Danmark høstede godt 10 mio. ton kornafgrøder. 

Arealet med vårbyg er opgjort til 472.000 ha, hvilket er 

det største areal siden 2008. Udbytterne i vinterhveden 

skuffede. Det gennemsnitlige udbytte er opgjort til 6,57 

ton pr. ha. Det er en smule lavere end sidste år, men 

markant under gennemsnittet for de foregående 5 år 

på 7,26 ton pr. ha, og rekordudbyttet på 8,09 ton pr. ha 

i høsten 2008. Til gengæld leverede vårbyg et særdeles 

flot gennemsnitsudbytte på 5,6 ton pr. ha. Det er det 

højeste i mange år og markant over gennemsnittet for 

de foregående fem høstår på 4,91 ton pr. ha. 

2011 blev en høst, 

som vil blive husket 

i mange år! 

En meget langstrakt høstperiode og en til sidst meget 

våd og besværlig høst gjorde høsten 2011 enorm vanskelig 

at få i hus samt meget udfordrende at håndtere. 

Produktion af korn i Danmark 

130 

Sojaskrå Hvede Raps 

Guld 

CHF 

Mio. ton 

Vinterhvede 

Vårbyg 

Andet korn 

120 

10 

110 

8 

100 

6 

90 

4 

80 

2 

70 

0 

jan 

feb 

mar 

apr 

maj 

jun 

jul 

aug 

sep 

okt 

nov 

dec 

2001 

2002 

2003 

2004 

2005 

2006 

2007 

2008 

2009 

2010 

2011

Der var store forskelle i tidspunkter for og mængde af 

nedbør inden for selv meget små geografiske områder. 

Det gav anledning til store kvalitetsmæssige forskelle. 

Afgrødeafregningen 

Afgrødeafregningen blev i 2011 marginalt mindre end 

i 2010. Dog var afregningsraten i 2. halvdel af 2011 på 

niveau med 2010. Der blev således afregnet mindre 

mængder i især første halvdel af 2011. Dette skyldes primært 

den noget mindre høst i 2010 som nævnt ovenfor. 

Prisniveauet i 2011 var højt på stort set alle afgrøder. Det 

var især 1. halvdel af 2011, som var præget af meget høje 

priser, som hen imod høsten faldt lidt i niveau. Dog ikke 

mere end at 2. halvdel af 2011 stadig var præget af pæne 

afregningspriser set i forhold til, hvad landbruget tidligere 

har måttet afregne deres afgrøder til. 

Udenlandsk interesse for dansk maltbyg 

Frankrig, Storbritannien og Danmark er traditionelt de 

lande i Europa, der leverer de største eksportoverskud 

af maltbyg. Der er derfor stor interesse fra malterier 

og bryggerier for at følge den danske høst af maltbyg. 

Danish Agro var igen i 2011 vært for en gruppe personer 

fra forskellige internationale malterier og bryggerier, 

som kom til Danmark midt i høsten for at samle deres 

egne indtryk. Gruppen besøgte denne gang kun Sjælland 

og Falster. I løbet af to regnfulde dage så de lagre 

med tidligt høstet pæn byg, marker hvor det stadig så 

lovende ud, samt uhøstede marker hvor der stod vand, 

og hvor det så nærmest håbløst ud. 

Maltbygsorten PROPINO er blevet 

rigtig godt modtaget hos den 

europæiske malteri- og bryggeriindustri. 

PROPINO bliver Danish Agros 

største maltbygsort i 2012! 

Høsten i udlandet 

I flere af landene omkring os var der ligeledes meget 

vanskelige vilkår for høsten. Ligesom i Danmark drillede 

vedvarende nedbør i Sverige og specielt i den nordlige 

del af Tyskland. På trods af de svære betingelser i flere 

af landene i EU-27 blev den samlede høst af hvede, byg 

og majs i 2011 på knapt 247 mio. ton. Det er ca. 12 mio. 

ton mere end høsten i 2010 og 2 mio. ton mindre end 

høsten 2009. Der blev høstet gode udbytter af hvede 

og især af majs. Efter den meget lille høst i Ukraine, 

Rusland og Kasakhstan i 2010, høstede disse lande rigtig 

godt i 2011. Med udsigt til den gode høst tilbød Rusland 

igen mængder til eksport, og efter en del rygter og 

usikkerhed ophævede Ukraine deres eksportforbud, og 

dermed oplevede EU-landene igen skarp konkurrence 

på eksportmarkederne. 

Arealforventninger til høst 2012 

Den meget våde sensommer og start på efteråret 

gjorde tilsåningen med vinterafgrøder meget vanskelig 

i Danmark, og der er en markant nedgang i arealet tilsået 

med vinterafgrøder. 


27 

Danish Agro havde besøg af en række internationale malterier 

og bryggerier i august, som kom til Danmark for at få 

indtryk af den danske høst af maltbyg. 

Sommer 2011 – den næstvådeste siden 1874! 

Med en gennemsnitlig nedbør i Danmark på 321 mm blev 

sommeren 2011 – og dermed høstperioden – den næstvådeste, 

siden de registrerede nedbørsmålinger startede i 1874. 

Den vådeste sommer havde vi i 1980 registreret med 323 

mm, altså 2 mm mere end sommeren 2011.

I EU er arealet med hvede og majs stort set uændret i 

forhold til sidste år, hvorimod arealet med byg forventes 

at stige med ca. 370.000 ha., heraf over 100.000 hektar 

i Danmark 

Raps 

Det meget våde høstvejr særligt i det nordlige Europa 

og Skandinavien gav store udfordringer i høsten 2011. 

Efterfølgende blev tilsåningen af vinterraps voldsomt 

påvirket særligt i Danmark og det nordlige Tyskland 

med et markant mindre tilsået areal. 

Trods meget store udsving har priserne på rapsfrø ligget 

på meget høje niveauer året igennem, og prisen på 

Matif børsen på de mest handlede terminer har konstant 

ligget over 400 EUR året igennem – en historisk 

set meget god pris for rapsfrø. Dette skyldes primært en 

relativt dårlig høst i EU med et udbytte på godt 19 mio. 

ton rapsfrø mod over 20,5 mio. ton i høsten 2010. 

Oliemøllen Scanola i Aarhus, som er 

Danish Agros datterselskab, oparbejder 

rapsfrø til vegetabilsk olie og rapskager 

i en høj, ensartet kvalitet. Hovedparten 

af rapsolien sælges som neutraliseret 

rapsolie, der anvendes til produktion af 

biodiesel. Den resterende del sælges på 

det europæiske marked som rå rapsolie. 

Rapskagerne bruges i foderblandinger til 

kvæg og svin. 

I 2011 omsatte Scanola A/S for 769 mio. kr. 

mod ca. 696 mio. kr. i 2010. Den høje omsætning 

skyldes primært de meget høje priser 

på rapsolie og rapsprotein i hele 2011. 

28 


Kvaliteten af frøene har med regionale afvigelser været 

god, og andelen af spirede frø var langt lavere end i 

høsten 2010 til trods for det våde høstvejr. 

Forventningerne til høsten 2012 er meget blandede. I 

Danmark forventes de dårlige tilplantningsforhold at 

medføre et dansk vinterrapsareal på under 100.000 

ha, ligesom der også forventes en arealreduktion i det 

nordlige Tyskland. Dette blev dog modsvaret af ideelle 

betingelser for tilsåningen i såvel Frankrig, Polen og 

Storbritannien, og totalt set forventes det samlede 

rapsareal i Europa at blive på cirka samme størrelse 

som høsten 2011. De meget kolde temperaturer i Øst- og 

Centraleuropa giver anledning til spekulationer om 

udvintring. Der er derfor stor usikkerhed om størrelsen 

på den europæiske høst af rapsfrø i 2012. 

Rapsolie 

Priserne på rapsolie har været meget høje i 2011. Efterspørgslen 

efter olie særligt til biodiesel har imidlertid 

ikke været påvirket i negativ retning. Dette skyldes særligt 

de meget høje energipriser, vi har set i 2011. Krise, 

uro i mange olieproducerende lande med Libyen i spidsen 

samt den forværrede politiske situation i forholdet 

mellem Iran og Vesten var alle medvirkende faktorer 

Scanola A/S i Aarhus

CBOT sojaskrå – årlig high/low 

Udvikling i produktion og forbrug af ethanol i EU 

USD 

Produktion 

Forbrug 

400 

12 

340 

9 

280 

220 

6 

160 

3 

100 

0 

2001 

2002 

2003 

2004 

2005 

2006 

2007 

2008 

2009 

2010 

2011 

2005 

2006 

2007 

2008 

Mio m 3 2011 2012 2013 2014 2015 

2009 

2010 

til at fastholde høje energipriser. Efterspørgslen efter 

biobrændstoffer var derfor også stærk i 2011. På vores 

oliemølle, Scanola A/S i Aarhus, blev et nyt tankanlæg 

færdiggjort i 2011. Fabrikken råder nu over olielagre på 

12.000 ton, hvilket muliggør en optimeret produktionsplanlægning 

og giver bedre muligheder og større fleksibilitet 

i afskibningerne af rapsolie. 

Rapsprotein 

Efterspørgslen på rapsprotein har været god i hele 2011. 

Med de høje oliepriser har særligt rapskager været 

en populær vare på grund af det høje fedtindhold i 

kagerne i forhold til rapsskrå. Udbuddet af rapskager 

har været noget varierende året igennem, fordi de oliemøller, 

der producerer rapskager, har haft meget svære 

økonomiske forhold. 

Råvarer 

Forsyningen af råvarer til foder foretager Danish Agro 

via DLA Agro sammen med de øvrige selskaber i DLA 

På Danish Agros oliemølle, 

Scanola A/S, blev et nyt 

tankanlæg færdiggjort i 2011. 

Fabrikkeren råder nu over 

olielagre på 12.000 ton. 

Group. DLA Group forsynes med foderråvarer fra stort 

set hele verden. Nøgleord som forsyningssikkerhed og 

kvalitet er kendetegnende for den daglige fokus, når det 

drejer sig om råvarer til foder. Oversøiske varer importeres 

primært via dybvandshavnene i Aarhus og Fredericia. 

Råvarer med oprindelse fra det europæiske kontinent 

tilføres med mindre skibe, der losses i en række 

mindre havne i Danmark og det øvrige Skandinavien. 

2011 viste os kun alt for tydeligt, at markedet er alt 

andet end faldet til ro. Således var året særdeles volatilt. 

De finansielle op- og nedture – nok mest det sidste – 

har i den grad påvirket råvaremarkedet. Der var store 

udsving på futures-markedet samtidig med store 

udsving i valutakurserne. Der var her tale om store 

udsving på meget kort tid – nogle dage – time for time! 

Det gjorde det meget udfordrende, og alt andet end let 

at agere på råvaremarkedet. 


29

30 


Den globale produktion af 

energi på basis af afgrøder og 

vegetabilske olier er fortsat stigende. 

Biprodukter fra produktion af energi 

til anvendelse i foder bliver mere 

betydende. I EU-27 anvendes årligt 

ca. 10 mio. ton korn afgrøder til 

produktion af ethanol. 

Danish Agro øgede sin detailomsætning til landbruget 

på vegetabilske råvarer med over 48 % i 2011 i forhold til 

2010. 

Vegetabilske olier spiller en stadig stigende 

rolle ved energifremstilling. Biodiesel-produktionen 

i Europa – primært baseret 

på rapsolie og i USA på sojaolie – er 

stigende. Det påvirker selvfølgelig 

andre olietyper samt olieholdige frø 

i særdeleshed. Politik og subsidier er 

her ikke uvæsentligt. Vi mærker det 

tydeligt i markedet for biprodukterne 

som blandt andet rapsskrå, 

sojaskrå, solsikkeskrå. Efterspørgslen 

efter kornafgrøder og melasse til produktion 

af ethanol er ligeledes stigende. 

Dette påvirker selvsagt prissætningen på 

melasse, men betyder samtidig en øget mængde af 

bl.a. korndestillers, som udbydes i markedet. 

Vi har i øjeblikket en ganske komfortabel forsyningssituation 

af sojabønner på verdensplan. I USA blev 

høsten af sojabønner i efteråret 2011 på godt 83 mio. 

ton, hvilket var en markant nedgang i forhold til de to 

foregående år, hvor USA begge år høstede over 90 mio. 

ton. Nedgangen i høststørrelsen var en kombination 

af et mindre areal forårsaget af konkurrencen fra majs, 

samt et mindre gennemsnitligt udbytte end de to foregående 

år. 

Der var ved indgangen til høståret 2011/2012 en opbygning 

af overgangslageret på verdensplan på godt 9 mio. 

ton. 

Med en forventet produktion i 2012 i Argentina og Brasilien 

på tilsammen 120,0 mio. ton og et øget forbrug på 

godt 6 mio. ton vil det estimerede overgangslager fra 

høståret 2011/2012 falde til 60,0 mio. ton, hvilket 

er ca. 8,5 mio. ton lavere end året før. Afgørende 

bliver størrelsen af sojahøsten i 

Sydamerika, hvor tørre forhold i Argentina 

og den sydlige del af Brasilien og 

Paraguay præger vækstsæsonen, og 

vi må forvente en yderligere nedjustering 

af høsten. Verden er dog 

velforsynet med sojabønner på kort 

sigt. Men afhængig af størrelsen på 

yderligere nedjusteringer af høsten i 

Sydamerika stiger behovet for størrelsen 

på det areal, der skal tilsås med soja 

i USA her i foråret 2012, for at verden fortsat 

kan forblive velforsynet med sojabønner og dermed 

sojaskrå og sojaolie. 

Losning af sojaskib ved Danish Agros anlæg på 

Aarhus Havn.

Foder og mineraler 

Fodermarkedet generelt 

Med de to vellykkede fusioner med henholdsvis Nordjysk 

Andel og Aller Mølle i 2011 kom der yderligere tre 

foderfabrikker ind i Danish Agro-koncernen. Det gav 

mulighed for, at vi kunne effektivisere vores foderproduktion 

i endnu højere grad. 

I 2011 havde Danish Agro sin 

hidtil største foderproduktion 

på over 1 mio. ton. 

Danish Agro har i 2011 haft en stigning i fodersalget 

på over 4 % i forhold til året før. Det er er et resultat, vi 

er tilfredse med – ikke mindst set i lyset af at især de 

svære økonomiske vilkår for svineproducenterne betød 

et generelt faldende fodermarked. 

Foderfabrikken i Aller blev lukket i forbindelse med 

fusionen, og sidst på året blev fabrikkerne i Otterup og 

Dronninglund lagt i mølpose. 

Efter frasalget af fabrikkerne i Roust og Nordenskov, 

som var et krav fra Konkurrencerådet, besluttede vi at 

omdanne Janderup-fabrikken til en ren økologisk foderfabrik. 

Det betød, at vi på de tilbageblevne fabrikker fik 

en væsentlig større og mere effektiv produktion. 

Markedet for svinefoder 

Slagtesvinefoder 

Danish Agro har i en årrække arbejdet på at sænke proteinindholdet 

i vores slagtesvinefoder. I slutningen af 

Svinebestanden blev opgjort til 12,3 mio. 

pr. 1. januar 2012, hvilket er det samme som 

for et år siden. I 2011 var eksporten ca. 8,5 

mio. svin, og ca. 95 pct. var smågrise. 

Antallet af smågrise (fravænnede svin 

under 50 kg) er i 2011 steget med 2,5 pct. 

til 5.337.000, og antallet af slagtesvin (svin 

over 50 kg) er faldet 2 pct. til 3.299.000. 

(Kilde: Danmarks Statistik) 

2011 startede vi nye forsøg op i samarbejde med udenlandske 

samarbejdspartnere, der gik ud på at reducere 

proteinindholdet i slagtesvinefoderet yderligere. Det er 

vores vision, at indholdet skal reduceres i endnu højere 

grad, uden at det vil få indflydelse på produktionsresultaterne 

i stalden. Fordelen for landmændene er blandt 

andet, at de kan fastholde eller øge deres produktion 

inden for deres eksisterende miljøgodkendelse. 

I 2011 indgik Danish Agro desuden et samarbejde med 

Danish Crown om konceptet ”alt ind alt ud produktion”. 

Konceptet går ud på at forbedre svineproducenternes 

økonomiske resultat ved at følge en række anbefalinger. 

Det omfatter blandt andet at tømme og rengøre stalden 

efter hvert hold på ejendomsniveau, at følge op på 

sidste holds e-kontrol samt udvælge det foderkoncept, 

som sikrer svineproducenten gode produktionsresultater. 

Danish Crown og Danish Agro fokuserer på dækningsbidraget 

pr. gris. Målet er at øge svineproducentens 

indtjening med op til 40 kr. pr. slagtesvin. 

I Danish Agro har vi endvidere fokus på at reducere 

importen af sojaskrå. Der arbejdes derfor i øjeblikket 

med forsøg, hvor der anvendes et større indhold af 

dansk producerede rapskager fra vores Scanola-fabrik i 

Aarhus. De seneste forsøg viser, at raps er en god proteinkilde 

og velegnet i svinefoder. 

Smågrisefoder 

Vi arbejder løbende med at udvikle smågrisefoder af 

høj kvalitet og til konkurrencedygtige priser. Som nogle 

af de eneste på det danske marked optimerer Danish 

Agro på de første 11 aminosyrer. Det sikrer, at vi kan 


31

vækst, hvor den nærmeste konkurrent havde en daglig 

tilvækst på 170 gram og en foderudnyttelse på 1,45 kg 

foder pr. kg tilvækst. 

Sofoder 

Danish Agro har også videreudviklet sofoder med lavt 

protein. De seneste egne forsøg har vist, at vi kan nedsætte 

råproteinet med 10 gram pr. FEso, uden at det går 

ud over mælkeproduktionen til smågrisene. 

Effektiviteten i de danske sobesætninger er stigende, og 

i topbesætninger forventes der et godt stykke over 30 

grise pr. årsso, hvilket stiller store krav til både management 

i de enkelte besætninger samt kvaliteten og 

sammensætningen af foderet. 

32 


Fravænningsblandinger 2011 (før mellemvejning - 0-11 dage) 

Firma 

Daglig 

tilvækst (gr) 

Foderoptagelse 

FEsv 

Foderudnyttelse 

FEsv/kg 

tilvækst 

Kontrol 181 0,22 1,28 

Danish Agro 191 0,24 1,3 

Firma 1 170 0,23 1,45 

Firma 2 151 0,22 1,58 

Kilde: VSPs firmaafprøvning 2011. Se http://vsp.lf.dk – meddelelse 901. 

nedsætte råproteinindholdet i blandingerne uden at gå 

på kompromis med tilvæksten. Det lave proteinindhold 

sikrer landmanden sunde smågrise og dermed bedre 

trivsel og tilvækst i stalden uden unødig brug af medicin 

eller andet. 

I 2011 var fravænningsfoder fra Danish Agro igen med 

i VSP’s firmaafprøvning (Videncenter for Svineproduktion). 

Endnu en gang kom vores fravænningsfoder ud 

som nr. 1 (se tabel ovenfor). Daglig tilvækst var på 191 

gram, og foderudnyttelsen var 1,30 kg foder pr. kg til- 

1. januar var der 1.036.000 søer i den 

danske svinebestand (ikke korrigeret for 

sæsonudsving). Det er 2 pct. færre end på 

samme tidspunkt sidste år. 


Professionelle løsninger på alle mineraltyper 

til både svin og kvæg 

På mineralsiden er Danish Agro-koncernen stærk, og vi 

kan nu tilbyde professionelle løsninger på alle mineral- 

og tilsætningsstof-blandinger i samarbejde med 

Vilomix. 

Danish Agro har haft en positiv udvikling på mineralsalget. 

Vi har øget vores salg i 2011 med over 60 % i forhold 

til året før. En stigning svarende til en fremgang på 7.500 

ton. Det er et forretningsområde, der er i vækst i Danmark, 

og det vil Danish Agro fortsat have fokus på og 

udvikle i samarbejde med Vilomix i det kommende år. 

Markedet for kvæg- og kalvefoder 

Fodring af drøvtyggere og malkekøer i særdeleshed 

er en mere kompliceret opgave end fodring af enmavede 

dyr. Langt størstedelen af køernes foder består 

af grovfoder, som varierer en del fra bedrift til bedrift. 

Kendskab til grovfoderets næringsstofindhold er en 

forudsætning for at kunne lave en velfungerende 

afstemt foderplan. I 2011 har vi i samarbejde med Bllg 

Agroexpertus sat prøvetagning og analyser af grovfoder 

i system og har her opfyldt et behov, da der allerede er 

mange landmænd, der benytter sig af denne service. 

Årets grovfoderhøst er generelt af en bedre kvalitet end 

2010-høsten, mens udbytterne visse steder har skuffet. 

Der er selvfølgelig variationer både i udbytte og kvalitet, 

men i mange foderplaner vil grovfoderdelen kunne 

udgøre en større andel end sidste år. 

I lyset af de seneste fusioner har vi i 2011 arbejdet med 

at trække synergierne ud af de respektive selskabers 

erfaringer med foderrådgivning. I 2012 vil vi forsat have 

fokus på vores foderrådgivning, således at vi får forenet 

det bedste fra alle de samfusionerede selskaber til én 

fælles platform for foderrådgivning.

Rådgivning om foderplaner 

Kvæg – Foderplan 

1 

Besætningen 

2+3 

Foderet 

Den samlede kvægbestand 30. september 

2011 var på 1.637.000 stk., hvilket er 1 pct. 

færre end på samme tidspunkt året før. 

Den danske kvægbestand er meget stabil, 

hvilket hænger sammen med den nationale 

mælkekvote, der tildeles af EU. 


2011 har været præget af forskellige opgaver, der blandt 

andet har bestået i at introducere et fælles kvægfodersortiment 

i hele landet, så vi nu tilbyder et landsdækkende 

standardsortiment. Ud over standardsortimentet 

tilbyder vi på visse betingelser kundespecifikke løsninger. 

I 2012 vil vi fortsætte med at 

introducere flere unikke produkter til 

gavn for produktionen og sundheden i 

kvægbesætningerne. 

Året har budt på flere stigninger i mælkeprisen, så økonomien 

i kvægholdet er blevet forbedret. Det afholder 

selvfølgelig ikke mælkeproducenterne fra at optimere 

på deres indtjening. Foderområdet giver visse steder 

mulighed for at realisere besparelser, men det er også 

muligt at spare for meget på indsatsen af både energi, 

mineraler og andre næringsstoffer. Typisk straffer en 

sådan strategi sig ved at give flere sygdomstilfælde, 

dårligere reproduktion og større udskiftningsprocent 

Vurdering af besætningen 

Ud fra bl.a. nedenstående faktorer fastlægger vi krav til 

foderet: 

• Race (vægt) 

• Ydelse (den aktuelle ydelse samt fremtidigt mål for ydelsen) 

• Opstaldning 

• Fodringsprincip 

Beskrivelse af grovfoderdelen 

Herudfra beregner vi optagelsen af grovfoder: 

• Fylde 

• Tyggetid 

• Struktur 

• Øvrige næringsstof-analyser 

Tilpasning af kraftfoderdelen 

Dette gør vi ved at arbejde med bl.a. følgende næringsstoffer: 

• Protein (AAT, PBV) 

• Fedtsyrer 

• Cellevægge 

• Kulhydrater 

• Mineraler (makro, mikro) 

• Tilsætningsstoffer 

i besætningerne. Det er vores overbevisning, at højtydende 

besætninger skal have tilbudt de næringsstoffer, 

der er nødvendige for at sikre en stabil produktion. I 

Danish Agro har vi erfaringen til at vurdere hvilket indsatsniveau, 

der lønner sig i hver enkelt besætning. 

Kalvefoder af høj kvalitet 

På kalvefoderområdet er der sket en yderligere koncentration 

af producenter, idet en del kalveproducenter er 

i gang med at afvikle deres produktion. Produktionen 

overtages primært af store specialiserede producenter, 

der stiller store krav til kalvefoderets kvalitet. 


33

Markedet for fjerkræfoder 2011 

Danish Agro har haft et godt år med afsætning af 

fjerkræfoder i 2011. Den producerede tonnage viser en 

fremgang på 10 % i målt i forhold til 2010, og det er dermed 

den største tonnage, Danish Agro nogensinde har 

haft inden for fjerkræsegmentet. At fremgangen er sket 

i et fjerkræmarked, der generelt ikke har haft fremgang, 

gør det ikke mindre tilfredsstillende. 

I 2011 havde Danish Agro en 

fremgang på 10 % inden for 

fjerkræsegmentet. 

34 


Økonomien i slagtekalveproduktionen er forbedret i 

løbet af 2011. Det er en kombination af stigende afregningspriser 

for kød, faldende udgifter til foder og en forbedret 

foderudnyttelse. På trods af de faldende tilskud 

(handyrpræmier) fra EU er der optimistiske toner for 

fremtiden. 

Nøgleordet i kalvefoderblandingerne er kontinuitet 

forstået sådan, at blandingerne er ens sammensat over 

længere perioder. Vi er fuldt bevidst om, at en vellykket 

fodring af slagtekalve er en hårfin balance mellem de 

tre hovednæringsstoffer; stivelse, protein og fordøjelige 

cellevægge. I Danish Agros sortiment findes blandinger 

med et let differentieret indhold af disse tre næringsstoffer. 

Herved opnås muligheden for at vælge en kombination, 

der vil kunne fungere under de varierende 

forhold, der findes hos kalveproducenterne. 

Også på kalveområdet udnytter vi i høj grad de synergier, 

der ligger i koncernens selskaber til at udvikle nye 

produkter til kalve. Det kan være mælkeerstatninger, 

syrningsprodukter til brug af egen overskydende mælk, 

elektrolytter m.m. 

Vi har haft en mindre fremgang inden for produktion 

af hønsefoder, men især inden for produktgruppen 

kyllinge foder har der været positiv fremgang. Som man 

kan se nedenfor, udgør kyllingefoderet langt den største 

del af Danish Agros samlede fjerkræfoder tonnage. 

Fordeling af produktgrupper inden for fjerkræfoder 

Kyllingefoder 

Hønsefoder 

Økologisk foder 

And og kalkun 

17% 

22% 

7% 

54% 

Ved at samle indkøb og viden 

sikres, at hele Danish Agro-koncernen 

har adgang til de rigtige produkter 

til gavn for kalvene og kalveproducenterne.

Forbruget af fjerkrækød og æg 

i Danmark er stigende: 

Nordjysk Andel havde ikke fjerkræfoder, som en del af 

produktporteføljen, men i forbindelse med fusionen 

med Danish Agro blev det en del af produktsortimentet, 

som nu kunne tilbydes kunder i Nordjylland. 

Kg. pr. indbygger 

20 

15 

10 

Stk. 

200 

150 

100 

Vidensudveksling 

I årets løb har vi fået tilført ny viden til vores fjerkræfoder 

– overvejende fra input fra vores udenlandske 

leverandører og samhandelspartnere. Vi har i 2011 fået 

dette samarbejde sat i mere faste rammer, og det er en 

væsentlig del af vores fortsatte udvikling. 

5 

0 

1990 1996 2002 2008 

2010 

50 

0 

1990 1996 2002 2008 

2010 

Disse internationale kontakter var også medvirkende til, 

at 2011 blev året, hvor vi for første gang havde mulighed 

for at organisere en studietur for en gruppe kunder til 

Holland. 

Kilde: LF Erhversfjerkræsektionen og Danmarks Statistik 

Den øgede tonnage i kyllingesegmentet skyldes, at vi 

har fastholdt vores strategi om at producere foder i en 

stabil og ensartet, høj kvalitet. Effektiviteten har ligeledes 

slået rekord i 2011. Det var positivt, at vi i et af vores 

nyhedsbreve sidst på året for første gang kunne berette 

om en producent, der havde opnået en kyllingevægt 

på 2.714 g ved 38 dage blandt andet via fodring med 

Danish Agros foder. 

Den gode kvalitet sammenholdt med en øget aktivitet i 

det nordjyske i forbindelse med fusionen med Nordjysk 

Andel har gjort, at vi har oplevet forøget interesse og 

afsætning af vores foder i dette område. 

Arrangementet blev rigtig godt modtaget af deltagerne, 

som et lærerigt input til at se en anden tilgangsvinkel 

til fjerkræproduktionen. I takt med Danish Agros internationaliseringsproces, 

vil dette bestemt være en god 

fremtidig mulighed for fortsat at få tilført viden både 

for Danish Agro og for vores kunder. 

God forankring i dansk fjerkræproduktion 

Danish Agro-koncernen er via vores food-aktiviteter en 

stor spiller i den danske fjerkrækæde. Blandt andet via 

vores medejerskab af DanHatch. Danish Agro leverer 

foder til DanHatch’s rugeæghøner, som leverer de daggamle 

kyllinger til flere af Danish Agros foderkunder. 

Studietur til Holland 

Danish Agro arrangerede i juni 2011 en 

studietur til Holland for 10 danske slagtekyllingeproducenter. 

Programmet indeholdt 

blandt andet besøg hos en hollandsk 

foderstofvirksomhed, primær producenter, 

rugeægsproducenter og slagteri. Derudover 

blev der besøgt mere alternative 

produktioner som f.eks. slagtekyllingestald 

med udeareal og som på billedet 

en æglæggerstald med besøgsafsnit og 

direkte salg til forbrugere. 


35

Danish Agro-koncernens medejerskaber 

i både HEDEGAARD agro 

og HEDEGAARD foods gør, at vi som 

helhed er stærkt forankret i den 

samlede danske fjerkræproduktion. 

Den økonomiske situation for fjerkræsektoren 

Mens de generelle indtjeningsmuligheder har været 

fornuftige inden for slagtefjerkræsektoren, har økonomien 

i konsumægssektoren været mere under pres. 

36 


Omlægningen fra traditionelle bure til berigede bure er 

nu færdiggjort. Omlægningen har ikke været helt uden 

problemer. Der har været udfordringer med beskidte 

æg, og omlægningen har vist sig at have ført til en 

overproduktion i Europa med pres på priserne til følge. 

Det skyldes, at tempoet, hvori de nye berigede bure er 

blevet bygget, har været højere, end tempoet hvormed 

de gamle er blevet skrottet. 

Mens burægsproduktionen har været presset i 2011, 

har der været gode afsætningsmuligheder inden for 

økologiske æg. Her er der faktisk pt. basis for yderligere 

tilgang af producenter. 

Hvordan økonomien i konsumægsbranchen vil udvikle 

sig i 2012, vil i høj grad være påvirket af, hvordan overproduktionen 

bliver nedbragt og af prisrelationerne 

mellem foder og afregningspriser. 

Danish Agro-koncernen er via vores 

food-aktiviteter en stor spiller i den danske 

fjerkrækæde. Blandt andet via vores medejerskab 

af DanHatch. 

Danish Agro leverer foder til DanHatch’s 

rugeæghøner, som leverer de daggamle 

kyllinger til flere af Danish Agros foderkunder.

Økologi 

Økologi er stadig i en rivende udvikling, ikke mindst 

hjulpet godt på vej af politiske tiltag. Danish Agro 

ønsker at være en del af denne udvikling og ønsker tillige 

at være det økologiske landbrugs foretrukne samarbejdspartner. 

Markedet for økologisk såsæd 

I Danish Agro har vi en stor produktion af økologisk 

såsæd, som spænder vidt. Ud over de traditionelle kornarter, 

har vi også stor succes med fremavl af ærter og 

hestebønner – alternative afgrøder, som kan være med 

til at sikre de økologiske landmænd en bedre afregningspris. 

Markedet for økologisk foder 

Vi har mere end 15 års erfaring i at producere økologisk 

foder. Dette kommer os ofte til gode ved vurdering af 

råvarekvaliteter, vurdering af samhandelspartnere 

m.m. Vi forventer i løbet af foråret 2012 at kunne samle 

vores økologiske foderproduktion på ét anlæg – nemlig 

fabrikken i Janderup. Det vil blandt andet give en bedre 

udnyttelse af lagrene, så det bliver nemmere at gennemføre 

vores egenkontrol for indhold af uønskede 

stoffer som GMO og aflatoxin. 

Økologi er stadig i en 

rivende udvikling, ikke mindst 

hjulpet godt på vej af politiske 

tiltag. Danish Agro ønsker at 

være en del af denne udvikling og 

ønsker tillige at være det 

økologiske landbrugs foretrukne 

samarbejdspartner. 

2011 var præget af en vis usikkerhed om reglerne for 

økologisk foder. Oprindeligt var det meningen, at alt 

foder skulle være økologisk fra 1. januar 2012. Der er 

brugt en del energi på at beregne foderblandinger, der 

overholder dette krav. På grund af usikkerheden om 

forsyningen af proteinafgrøder med den rette aminosyresammensætning, 

blev der ultimo november givet 

dispensation til at fortsætte med maximum 5 % konventionelle 

råvarer til enmavede dyr. Det forventes, at 

der kommer en endelig afklaring i løbet af foråret 2012. 

Økologisk mælkeproduktion – supplering af de rigtige 

råvarer og kraftfoder 

Den økologiske mælkeproduktion ligger på et stabilt 

niveau, og der er god efterspørgsel efter produkterne. 

Der er en tydelig tendens til, at de økologiske mælkeproducenter 

arbejder på en meget høj grad af selvforsyning, 

så vores rolle er at supplere med de rigtige råvarer/kraftfoderblandinger, 

der optimerer produktionen. 

Økologisk ægproduktion – tilpassede fuldfoderblanding 

og tilskudsfoder 

Produktionen af økologiske æg er en betydelig del af 

den samlede ægproduktion og et område, hvor vi står 

meget stærkt. Der er god afsætning af de økologiske 

æg, og produktionen udvides flere steder. 

Vi tilbyder både fuldfoderblandinger og tilskudsfoder 

tilpasset hver enkelt producents forhold, så vi har igen 

oplevet et spændende år med udfordringer i at få produktionen 

af økologiske æg helt i top. 

Økologisk kødproduktion – større efterspørgsel 

Den økologiske produktion af kød – det være sig slagtekyllinger 

eller svin – har haft et godt år og har udvidet 

produktionen betydeligt. Vi har desuden taget markedsandele, 

så vores produktion af foder til disse dyregrupper 

har været stigende over året. En udvikling vi vil 

fastholde i 2012. 


37

Energi 

38 


Efter fusionen med Nordjysk Andel i 2011 blev Danish 

Agro ”landsdækkende” via otte salgsregioner. Vi har i 

2011 brugt tid og ressourcer på at koordinere landsdækkende 

kampagner inden for diesel, fyringsolie og smøreolie 

til fordel for den enkelte landmand. Disse tiltag er 

blevet godt modtaget i landbruget, hvilket blandt andet 

har udmøntet sig i et godt salg af smøreolie i hele landet 

i slutningen af 2011. 

For at videreudvikle og forny energiforretningen i 

Danish Agro er der i 2011 lavet en markedsandelsanalyse, 

som skal være med til at kortlægge landbrugsmarkedets 

potentiale inden for diesel- og fyringsolie. 

Vi kan konstatere, at fyringsoliemarkedet i Danmark 

er nedadgående – også inden for landbrugsmarkedet. 

Årsagen til dette er, at oliefyret løbende bliver udskiftet 

med alternative energiformer. 

Danish Agro øgede sin omsætning på agrodiesel og 

fyringsolie med 24 % i 2011 i forhold 2010. 

Markant kundetilgang på energiområdet også i 2011 

Flere og flere kunder har set fordelen i at købe diesel-, 

fyringsog smøreolie gennem Danish Agro, da det kommer 

på samme faktura som købet af grovvarer – det 

sparer tid og administration for den enkelte landmand. 

Det samme gør sig gældende ved bestillingen af træpiller, 

som ofte bestilles sammen med de gængse grovvareprodukter. 

Flere og flere kunder ser fordelen i at købe diesel-, fyringsog 

smøreolie samt træpiller sammen med deres grovvarer 

– det sparer tid og administration. 

Danish Agro har haft en tilfredsstillende salgsudvikling 

på træpillemarkedet. Det skyldes ikke mindst vores 

store produktion af sækkevarer på vores opsækningsterminaler 

i henholdsvis Kolding og Vrå. En stor del af 

vores træpiller i sække sælges gennem vores kæde af 

fritidsbutikker – Danish Agro Shoppen – som henvender 

sig til privatkunder m.fl samt via Shoppens netbutik – 

www.danishagroshoppen.dk – hvor kunderne selv via 

internettet kan gå ind og købe og betale for varerne, 

som efterfølgende bliver leveret direkte til døren. 

Fokusområdet i 2012 

Aktiviteterne inden for diesel-, fyringsog smøreolie 

samt træpiller vil fortsætte med fornyet kraft i 2012. 

Danish Agro besidder sammen med Statoil den nødvendige 

faglige og kommercielle rådgivning. 

Danish Agro bliver betragtet 

som en naturlig partner 

på energiområdet i landbruget. 

Vi vil fortsat fokusere på ”hel-kundesalg” i Danish 

Agro. Vi vil prioritere salget af energi til de kunder, som 

endnu ikke handler deres energiprodukter gennem os, 

men som indtil videre ”kun” handler de gængse grovvarer. 

Danish Agro vil fortsætte med at udbrede kendskabet 

til samarbejdet med Statoil på kontokort-delen. 

Vi tilbyder Statoil-kontokort til erhvervsdrivende på 

favorable vilkår. Kortet kan benyttes på alle Statoil stationerne 

i Danmark og i resten af Skandinavien.

Farm Supply 

I Danish Agro omfatter Farm Supply en række løsninger 

og produkter inden for blandt andet katalogvarer, fodertilskud, 

hygiejnemidler, veterinærmedicin, ensileringsmidler, 

plastfolie, strækfilm og bindegarn til landbruget. 

Produkterne har en central betydning i det moderne 

landbrug, og vores kunder benytter i stigende grad rammeaftaler 

til at sikre forsyningen. Danish Agro samler og 

koordinerer forsyningen af Farm Supply via datterselskaberne 

Vilofarm og Vilovet. Det betyder, at vores kunder 

tilbydes løsninger og koncepter, der skaber en naturlig 

sammenhæng og effektivitet i værdikæden. 

Fodertilskudsprodukter 

Hygiejnemidler 

Katalogvarer 

Farm Supply 

Ensileringsmidler 

Plastvarer 

Stor synergi via datterselskaber 

Danish Agros målrettede strategi om at skabe værdi via 

ejerskab af selskaber, der komplementerer vores produkter 

og ydelser, har særlig betydning inden for Farm 

Supply-området. Strategien bringer stor værdi til vores 

kunder inden for landbruget, fordi den giver Danish 

Agro muligheden for direkte og målrettet at optimere 

processerne inden for hele værdikæden, blandt andet 

omkring udviklingen af produkter, løsninger og logistik. 

Problemløsere 

Veterinærmedicin 

Bindegarn 

omkring indkøb, knowhow, webshop og logistikløsninger 

for denne produktgruppe i Vilofarm. 

Forretningskoncepterne inden for Farm Supply-området 

er udviklet og strømlinet til det danske marked. 

Men samtidig ser vi gode muligheder for eksport af 

koncepterne til andre lande i Europa. 

Det giver mulighed for at udnytte synergien mellem 

øvrige selskaber i DLA Group og derved fungere som et 

samlende og effektivt kraftcenter med salg og distribution 

i ind- og udland. 

39 

Løsninger og koncepter samlet i Vilofarm A/S 

Danish Agro har via datterselskabet Vilofarm opbygget 

stor erfaring og kompetence inden for gruppen af 

katalogvarer, fodertilskud, hygiejnemidler og problemløsere. 

Vi har valgt at koncentrere en række funktioner 

Vores omfattende program inden for rengøring, desinfektion 

og skadedyrsbekæmpelse har vi tilsvarende 

valgt at samle i Vilofarm under hygiejnekonceptet 

CleanLine. Herved opnår vi også synergi og effektivitet 

omkring distribution og markedsføring. 

Vores datterselskaber Vilofarm og Vilovet spiller en central 

rolle i forsyningen og rådgivningen omkring produkter 

inden for Farm Supply-området. Begge virksomheder har 

mange års ekspertise inden for rådgivning, salg og 

distribution. 


40 


Vi har også stor fokus på 

langsigtede og værdiskabende 

partnerskabsaftaler med vores 

vigtigste leverandører. Her er vores 

effektivitet og distributionskraft 

et stærkt kort til at skabe 

vækst og udvikling. 

FarmInTime-konceptet hitter i landbruget 

Antallet af FarmInTime-aftaler er vokset betydeligt i 

2011 – leveringskonceptet hitter, og mange landmænd 

oplever øgede besparelser i både tid og penge. Som 

landmand er det vigtigt, at varer som f.eks. sæbe, papirvarer, 

vitamintilskud og lysstofrør er på lager, når man 

står og skal bruge dem. Det er også vigtigt at kunne 

beregne og levere et troværdigt årsbudget for omkostningerne 

af disse forbrugsvarer. Samtidig er det en fordel 

for landmanden ikke at skulle have en stor kapital 

bundet i forbrugsvarerne. Det vil ofte være tilfældet, når 

varerne indkøbes enkeltvis, fordi man skal købe store 

mængder for at få varen til en lav pris. For Danish Agro 

og Vilofarm er det rationelt og omkostningsbesparende, 

når leveringen af forbrugsvarerne både kan planlægges 

og kombineres. 

FarmInTime-konceptet bygger på en rammeaftale om 

faste leveringer, ”just in time”, til konkurrencedygtige 

priser og med bonusordning. Inden leveringen kan 

FarmInTime 

Koncept: Landmanden laver en rammeaftale 

om faste leveringer af forbrugsvarer. 

Landmanden kan supplere eller reducere 

mængden af forbrugsvarer inden hver 

levering. 

kunden supplere eller reducere mængden og antallet 

af forbrugsvarer. Der er således ikke tale om en kontrakt 

med pligt til at aftage en fast mængde. 

For at kunne tilbyde de bedste FarmInTime-løsninger 

har Danish Agro udnævnt FarmInTime-specialister, der 

er tilknyttet vores salgsregioner. Specialisterne bliver 

løbende trænet i at rådgive kunderne om, hvilke produkter 

der skaber de bedste løsninger. 

CleanLine hygiejnekoncept – en naturlig del af 

FarmInTime 

Løsninger omkring rengøring, desinfektion og skadedyrsbekæmpelse 

har vi samlet i CleanLine hygiejnekonceptet. 

Specialister fra Danish Agro og Vilofarm sikrer 

løbende sortiments- og produktudvikling samt rådgivning 

og udarbejdelse af handlingsplaner, der er tilpasset 

forholdene i nutidens landbrugsbedrifter. 

Hygiejneprodukterne indgår i stigende omfang som en 

naturlig del af FarmInTime-konceptet. Det betyder, at 

vores kunder også her oplever ”en rød tråd” med samlet 

og effektiv logistik samt de bedste og mest økonomiske 

løsninger i bedriften. 

Vilovet veterinærmedicin 

Via Vilovet sælger vi veterinærmedicin til husdyrproducenterne. 

Vilovet fik Børsens Gazelle i 2011, hvorved 

vi oplever, at stadig flere landmænd vælger at indkøbe 

veterinærmedicin via Vilovet. Øget konkurrence på 

medicin har generelt betydet lavere priser. Der er på 

markedet opstået nye prismodeller, der har betydet et 

mere uigennemskueligt marked for landmanden. 

Fordele for landmanden: 

• Bedre likviditet 

• Altid max rabat 

• Altid det rigtige på lager til tiden 

• Effektiv mulighed for ændring i levering 

• Spar tid – mere fritid

Den korte distributionsvej fra Vilovet direkte til landmanden 

uden om apoteket betyder, at vi via Vilovet 

i dag kan tilbyde veterinærmedicin til særdeles konkurrencedygtige 

priser og med en gennemskuelig 

beregning og udbetaling af årsbonus. Samtidig er der 

i Vilovet et stærkt, kompetent og udbygget serviceapparat, 

der sikrer hurtig levering af alle type præparater. 

De leverede præparater er ”friske” og har passende tid 

til udløbsdato. 

Olieprisudvikling 2011 

Pr. tønde USD 

125 

100 

75 

50 

25 

2011 

2010 

2009 

Plastvarer og bindegarn 

Danish Agro fremstår via et koordineret samarbejde i 

DLA Group som en stærk og værdiskabende organisation 

inden for indkøb, salg og distribution af plastvarer 

og bindegarn på det europæiske grovvaremarked. Der 

er i dag etableret samarbejde i Danmark, Sverige, Norge, 

Baltikum, Finland, Island og Tyskland. Herved er der 

mulighed for på bedste måde at opnå stordriftsfordele 

og udnytte synergien både på tværs af selskaber og 

landegrænser. 

Danish Agro tilbyder dansk landbrug et bredt program 

af plastvarer og bindegarn af højeste kvalitet til konkurrencedygtige 

priser. Salget har sat ny omsætningsrekord 

i 2011. Således blev den samlede omsætning inden for 

dette forretningsområde tæt ved 100 mio. kr. i 2011. 

Danish Agro tilbyder blandt andet: 

• Afdækningsfolie til ensilering 

• Strækfilm til ensilering 

• Ensileringsmidler 

• Bindegarn 

• Rundballenet 

0 

jan 

feb 

mar 

apr 

maj 

jun 

Produktpriserne er i høj grad afhængig af olieprisen (se 

tabel). I 2011 oplevede vi generelt høje priser, der var stigende 

i 1. og 2. kvartal og svagt faldende i 3. og 4. kvartal. 

Billedet for 2012 viser igen stigende priser. Sikkerhed for 

forsyning og rettidig disponering har i dag langt større 

betydning end tidligere. Overgangsbeholdningerne er 

som udgangspunkt begrænsede fra råvareproducenter 

til færdigvareproducenter. Produktionen og tilførslen til 

markedet styres effektivt, blandt andet for at styre prisen 

og optimere indtjeningen. 

I Danish Agro forventes der i 2012 fortsat vækst inden 

for plast og bindegarn. Det koordinerede indkøb betyder, 

at vi står stærkt og er en særdeles interessant samarbejdspartner 

for alle producenter. 

jul 

aug 

sep 

okt 

nov 

dec 


41 

Danish Agro har et bredt sortiment af plastvarer og bindegarn 

af højeste kvalitet og til konkurrencedygtige priser.

Salgskanaler 

Med henblik på at sikre løbende effektivisering og 

tilpasning til markedet fokuserer vi på udviklingen af 

følgende salgskanaler: 

Kundeservice – “Landmandsservice” 

42 


• Opsøgende salgs- og produktkonsulenter 

• Ordremodtagende telefonsælgere – kundeservice 

• Webshop målrettet B2B (Kundeportalen) og B2C 

(Shoppens netbutik) 

• Shoppen-konceptet til landboere og fritidsfolket 

Salgs- og produktkonsulenter 

Salgs- og produktkonsulenterne genererer i dag hovedparten 

af salget i Danish Agro. Denne sælgergruppe vil 

også fremadrettet arbejde både fra kontoret og i marken 

og vil skabe salget til de professionelle landbrug for 

alle de ”tunge” produktområder som afgrøder, udsæd, 

gødning, planteværn, foder og råvarer. Salgs- og produktkonsulenterne 

har en specialiseret produktfaglig 

indsigt og en god markedsindsigt. 

For at bruge vores salgskræfter fornuftigt vil vi fremover 

også benytte phonersælgere. I dag gennemfører vi 

allerede phoner kampagnetiltag for udvalgte produkter, 

dels af salgs- og produktkonsulenterne og dels af 

det administrativt orienterede personale. Fremover 

vil vi udvikle denne salgsform i højere grad, da den er 

væsentlig mindre omkostningstung og samtidig frigør 

noget af salgs- og produktkonsulenternes tid. 

Landmandsservice er klar ved telefonerne: 

Mandag-torsdag kl. 7.30-16.00 

Fredag kl. 7.30-15.30. 

Vi opfordrer vores kunder til at bestille i 

rigtig god tid og helst oplyse mindst to 

mulige leveringsdage (hverdage). 

Kundeservice kan hjælpe med: 

• Bestilling af varer. 

• Oplysning om leveringsmuligheder. 

• Kornafhentning. 

• Vejledning i brug af kundeportalen. 

• Oplysning om medio og ultimo faktura. 

• Information vedrørende produkter og 

ydelser. 

• Diverse driftsopgaver i relation til håndtering 

af ordrer m.v. 

• Viderestilling til produktspecialister og 

den øvrige organisation. 

kundeservice 

Vores kundeservicecenter, som vi i Danish Agro kalder 

Landmandsservice, er samlet i Sjølund for hele landet. 

Vi forventer, at flere og flere kunder vil benytte Landmandsservice 

og kundeportalen (se beskrivelse herunder). 

Kunderne kan også bestille pr. mail eller via fax. 

Landmandsservice sætter en stor ære i at yde en god og 

professionel service. Det er vigtigt, at kunderne føler sig 

velkomne og betjent på den bedste måde, når de kontakter 

Landmandsservice. 

Kundeportalen – landmandens nye værktøj 

I starten af marts 2011 lancerede vi vores nye kundeportal 

med en ambition om at give vores kunder en bedre 

oplevelse med selvbetjening – døgnet rundt – herunder 

hente bilag, bestille varer, adgang til sortiment, 

produktblade og informationer om samhandel med 

Danish Agro. Kundeportalen binder hele Vilofarm-sortimentet 

sammen med udvalgte dele af Danish Agros 

varesortiment. Man kan blandt andet bestille kontraktvarer, 

afgrøder, planteværn og pakkevarer fra Vilofarm. 

Systemet sørger selv for at fordele logistikken af bestilte 

pakkevarer mellem Vilofarm og Danish Agro.

Når man som kunde bevæger sig rundt på kundeportalen, 

får man præsenteret sine kontaktpersoner hos 

Danish Agro, så man nemt kan komme i kontakt med 

dem. Samtidig har man mulighed for at opdatere sine 

egne staminformationer, hvilket mange benytter sig af. 

I det år kundeportalen har eksisteret, er den blevet 

godt modtaget og udbredt både blandt kunderne og i 

Danish Agro. Mængden af foder bestilt via kundeportalen 

er f.eks. øget fra 600 ton til 5.000 ton om ugen. 

Andelen af kunder, der benytter selvbetjening til at 

bestille er tredoblet. Godt 50 % af varebestillingerne på 

kundeportalen kommer uden for Danish Agros normale 

åbningstid. 

Omkring 30 % af Danish Agros kunder benytter regelmæssigt 

kundeportalen via landmand.dk eller danishagro.dk 

– et tal, der fortsætter med at stige. Kundeportalen 

er en gevinst for både kunder og Danish Agro, 

da den forenkler en del arbejdsgange betydeligt. 

Teknisk spiller kundeportalen sammen med de øvrige 

IT-systemer i Danish Agro – en integration, der er helt 

nødvendig og har kørt fuldstændigt gnidningsløst. 

Hos Danish Agro er kundeportalen forankret både i 

Landmandsservice og i salgsorganisationen, som også 

gennem fokus og løbende indsats har været med til at 

hjælpe kunderne i gang med det nye tilbud. Kunderne 

har været gode til at kvittere positivt med både ros og 

inputs til nye tiltag. Kundeportalen er blevet et værdifuldt 

værktøj for kunderne i samhandlen med Danish 

Agro. 

På kundeportalen kan kunderne: 

• Bestille foder, planteværn, pakkevarer, 

fodertilskud, hygiejnemidler, problemløsere 

og meget mere døgnet rundt. 

• Få overblik over køb: Ordrehistorik, købsog 

salgskontrakter, oplagte afgrødebeholdninger, 

gødningsoverblik, statistikker 

og fakturaer. 

• Fuld fleksibilitet ift. supplerende 

bemærkninger (leveringsdata, -adresse, 

silonummer m.v.). 

• Hente produktkort på kontraktblandinger. 

• Oprette flere brugere til din konto. 

• Få et stamdataoverblik samt mulighed 

for at redigere disse. 

• Integreret løsning på Landmand.dk 

– kræver kun ét login. 

Lancering af Landmands-App i 2012 

I 2012 vil vi fortsætte arbejdet med kundeportalen og 

øge udbuddet af muligheder samt øge brugen af den i 

det daglige arbejde. Herudover vil vi i foråret lancere en 

App til smartphones og tablets, som skal understøtte 

både kundeportalen og Danish Agro som foretrukken 

leverandør. 


43

Danish Agro Shoppen 

og drift af netbutikken. Netbutikken gik i luften i 2011 

og har fået et godt fundament. Netbutikken vil blive 

videreudviklet i 2012 og bliver dermed en endnu bedre 

mulighed for hobbyfolket og landboere over hele landet 

til at handle i Danish Agro Shoppen døgnet rundt via 

nettet og dankortet. 

Efter indkøringen af Nordjysk Andel og Aller Mølle indgår 

afdelingerne i Gistrup og Brørup naturligt som en 

del af Danish Agro Shoppen. Herved omfatter kæden i 

dag 15 fysiske butikker fordelt rundt om i landet. 

I de fysiske butikker er der blevet arbejdet intenst med 

at videreudvikle vareudvalget, ligesom der forøget markedsføring 

har øget kundestrømmen i butikkerne. 

44 


Danish Agro Shoppen og Shoppens netbutik 

2011 blev igen et fremgangsrigt år for Danish Agro 

Shoppen. På trods af den udeblevne vinter i årets sidste 

måneder med svigtende salg af ”vintervarer” til følge, 

nåede Shoppen alligevel et meget fint omsætningsresultat 

målt i forhold til 2010. 

I årets løb har der været fokus på udvikling af samarbejdet 

med Vilofarm for herigennem at optimere omkostningerne 

til lagerbinding, logistik, katalogudgivelser 

samt vores netbutik www.danishagroshoppen.dk, hvor 

Vilofarm står for en række funktioner omkring logistik 

Vi har stor succes med vores ”foderbonus”, som belønner 

loyale kunder, selvom der kun købes små mængder 

ad gangen. Indførelsen af foderbonus er blevet godt 

modtaget af vores kunder, ikke mindst af de mindre 

landbrug, som kan have stor gavn af ordningen. 

Vi vil fremadrettet arbejde for, at endnu flere ”landboere” 

vil benytte vores butikker, da en stærk butik i et 

lokalområde vil kunne bidrage økonomisk positivt til 

den samlede drift i Danish Agro. 

Danish Agro Shoppen vil i 2012 lægge endnu mere vægt 

på uddannelse af medarbejderne og derved øge det 

faglige niveau, således at Danish Agro Shoppen altid vil 

fremstå som det rigtige valg for forbrugeren, der ønsker 

vejledning. Derudover planlægger vi at øge antallet af 

butikker i 2012. 

www.danishagroshoppen.dk 

På www.danishagroshoppen.dk kan 

hobbyfolket og landboere over hele landet 

handle døgnet rundt. 

Netbutikken omfatter en stor del af det, 

der også er i de fysiske butikker, samt en 

lang række øvrige produkter til hobby- og 

fritidsfolket. 

Handler du i Danish Agro Shoppen, handler du det samme 

sted som den professionnelle landmand! 

Sortimentet dækker f.eks. træpiller, foder 

til blandt andet hunde, heste, høns og 

vildtfugle, gødning og arbejdstøj.

Drift 

Driftafdelingen i Danish Agro 

Vores fabriksstruktur gennemgik i 2011 en del omstruktureringer 

som følge af sammenlægningerne med 

Nordjysk Andel og Aller Mølle. Vi overtog tre foderfabrikker: 

En i Aller og to i Nordjylland. 

Danish Agro foder- og såsædsfabrikker 

I forbindelse med sammenlægningen med Nordjysk 

Andel skulle vi efter aftale med Konkurrencestyrelsen 

frasælge to foderfabrikker. 1. oktober 2011 frasolgte 

vi derfor vores to økologiske fabrikker i henholdsvis 

Roust og Nordenskov. I stedet samles vores økologiske 

foderproduktion på Janderup-fabrikken, som tidligere 

producerede smågrisefoder. Janderup-fabrikken er ved 

udgangen af året i gang med at blive bygget om, så den 

kan bliver fremtidens økocenter i Danish Agro og blive 

fremtidssikret til mange års produktion. 

Som følge af ændringerne i fabriksstrukturen, var det 

nødvendigt at foretage en større ombygning af Sjølundfabrikken, 

så den kan producere alt smågrisefoder 

med og uden medicin til hele Danmark samt sofoder 

med valset korn og cops. Her i starten af 2012 fremstår 

Sjølund-fabrikken som en ny og moderne fabrik. 

Da totalmarkedet for foder er faldende i Danmark, har 

vi valgt at lukke tre foderfabrikker. Fabrikken i Aller blev 

lukket i forbindelse med sammenlægningen af Aller og 

Danish Agro. Otterup-fabrikken blev lukket ved årsskiftet, 

og produktionen blev flyttet til Skamby-fabrikken. 

Ved årsskiftet er fabrikken i Dronninglund desuden sat 

på stand-by. Det er en god fabrik, men p.t. er der ikke 

behov for den. Produktionen fra Dronninglund er flyttet 

til fabrikkerne i Vrå og Galten. 

Foderfabrik 

Såsædfabrik 

Ved årsskiftet har vi i alt otte foderfabrikker: Fem i Jylland 

(heraf 1 økologisk), en på Fyn og to på Sjælland. En 

samlet produktionskapacitet på cirka 1,3 mio. ton. 

Sædekornsproduktion 

2011 blev året, hvor der blev sat fokus på vores sædekornsanlæg. 

I Sjølund blev der bygget til med to nye 

lagerhaller på i alt 2.800 m 2 til færdigvarer, og uden- 


45 

Danish Agros fabriksstruktur gennemgik en del omstruktureringer 

i 2011 som følge af sammenlægningerne med 

Nordjysk Andel og Aller Mølle samt et faldende totalmarked 

for foder. Billedet viser produktionsstyringen på fabrikken 

i Galten.

Danish Agros afdelingsnet 

Friskvareterminal 

Der er i 2011 blevet bygget et nyt planteværnslager i 

Galten, så vi kan samle alt planteværn for hele DLA 

Group i Galten. Derudover er vi i gang med at bygge en 

friskvarehal mere, så vi kan samle flere varer i Galten. 

Det drejer sig om opbevaring af for eksempel plastik, 

majsfrø, markfrø, raps-udsæd, brændsel og mineraler. 

Vores lagerareal bliver udvidet med yderligere cirka 

3.000 m 2 under tag. I alt andrager vores friskvareterminal 

nu 15.000 m 2 under tag. Planlægningsafdelingen 

og lagerpersonalet sørger for, at varerne leveres ud til 

kunderne til den aftalte tid. 

46 


Hovedkontor 

Afdeling 

Sæsonafdeling 

Fritidsbutik 

Markedscenter 

omsarealerne blev asfalteret, så der også her kan opbevares 

færdigvarer, samtidig med at det giver plads til at 

læsse bilerne. 

Renseren blev udskiftet til en af verdens største med et 

soldareal på 60 m 2 . En forøgelse på 25 % af kapaciteten. 

Den bestående renser blev flyttet til Skovby, så her blev 

kapaciteten også forøget med 25 %. Produktionen i 

Dalmose bliver hævet i 2012, så den samlede kapacitet i 

Danish Agro kommer op på ca. 100.000 ton. 

Transport 

I juli 2011 trådte der nye regler i kraft om drivakseltryk 

og vægte for lastvogne, som betød, at vi nu må køre 

med 7 aksler og en vægtforøgelse på 6 ton, dvs. en 

totalvægt på et træk på 54 ton. Vi har indkøbt de første 

træk. Der vil løbende ske udskiftninger af vognparken til 

7-akslede biler. Med 125 rullende enheder er det dog ikke 

noget, der sker fra den ene dag til den anden. I stedet vil 

bilerne blive udskiftet løbende i forbindelse med køb af 

nyt materiel. Det betyder på længere sigt, at bilparken 

bliver reduceret. 

Afdelingsnettet 

Afdelingsnettet er igen i 2011 blevet udvidet, så vi ved 

udgangen af 2011 havde 64 afdelinger i Danmark fordelt 

med 35 i Jylland, 11 på Fyn/Langeland og 18 på Sjælland og 

Lolland/Falster. Heraf er der 14 afdelinger, som kun bruges 

til modtagelse af afgrøder i høsten og 6 afdelinger og 

havneanlæg, der kun bruges af driftsorganisationen.

Høsten 2011 

Høsten i 2011 var en høst med store kvalitetsforskelle 

især lokalt men også på landsplan. Det betød store 

udfordringer logistikmæssigt. 

Rapshøsten blev i lighed med sidste års høst våd og kom 

forholdsmæssigt sent i hus. 

Maltbyggen på Fyn, Sjælland og Lolland/Falster blev 

en meget blandet fornøjelse, hvor høsten blev delt i tre 

perioder. Den første periode indeholdt pæn maltbyg, så 

kom regnen, som vi aldrig troede holdt op igen. 

Efter regnen kom anden periode – med spirede kerner, 

bugsprængte kerner, afskallede kerner og ikke mindst 

fusarium. Så regnede det igen og herefter kom tredie 

periode, hvor varen blev høstet på nærmest ufremkommelige 

marker og med meget høje vandprocenter. 

Varerne var på kanten af gode sunde varer. 

Havneanlæg 

Aarhus og Fredericia får hver måned anløb af sojaskrå 

fra Sydamerika. Lasterne varierer fra 20.000-55.000 

ton. I efteråret 2011 satte vi rekord på Aarhus Havn, da vi 

på én dag lossede mere end 13.000 ton sojaskrå. Dette 

kræver en god planlægning og et godt samarbejde med 

transportafdelingen, havnen og vores lokale samarbejdspartnere 

og ikke mindst vores medarbejdere. 

Vi håndterer årligt 2,5 mio. ton 

korn, gødning og råvarer. 

Det svarer til, at vi dagligt har 

tre skibe, og at der dagligt ekspederes 

ca. 10.000 ton varer via kaj. 

Rug- og hvedehøsten kom i hus samtidig med maltbyggen, 

men der blev dog høstet hvede og rug af god 

kvalitet, som blandt andet kan afsættes til de danske 

møller. Også her kom varen i hus med høje vandprocenter 

– tørrerierne kørte i døgndrift fra august til langt 

ind i oktober. Vores medarbejdere knoklede i kamp med 

tiden for at få reddet afgrøderne, inden de ville gå til, 

idet afgrøderne kom ind med vandprocenter på over 

20 %. Takket være Danish Agros store lager- og håndteringskapacitet 

til tørring, rensning og lagring lykkedes 

det at redde værdierne. 

Danish Agros soja- og gødningsterminal på Aarhus havn. 

Havneanlæg 

Vores havneanlæg består med udgangen 

af 2011 af følgende anlæg: 

• Nakskov 

• Bandholm 

• Nykøbing F. 

• Køge 

• Kalundborg 

• Rudkøbing 

• Kolding 

• Fredericia 

• Aarhus 


47

Kvalitet 

Fabrikker 

Danish Agros kvalitetsstyringssystem blev i 2011 udvidet 

med to fabrikker i forbindelse med fusionen med 

Nordjysk Andel, og flere korntunge afdelinger kom til. 

Alle var GMP+B2-certificerede. Det blev en spændende 

udvidelse med fabrikken i Vrå, der har to linier – en til 

kvæg og en til svin. 

Høst 2011 var som året før 

en meget udfordrende høst. 

Kornet blev høstet fra slut juli 

til midt oktober – den længste høst 

som laboranterne kan huske. 

48 


Som en konsekvens af fusionen med Nordjysk Andel 

skulle Danish Agro afstå fabrikkerne i Nordenskov og 

Roust. Det betød, at der skulle findes en anden fabrik til 

at overtage produktionen af økologisk foder. Valget faldt 

på fabrikken i Janderup, der har gode lagerfaciliteter 

til at kunne håndtere de mange partier af råvarer, der 

skal ligge i karantæne inden anvendelse, og som kunne 

omdannes til at have to linier; en til fjerkræ og svin og 

en anden til kvægfoder. 

Laboratorierne 

Vores laboratorier blev styrket med et laboratorium i 

Vrå og to nye kollegaer. Laboratoriet har udstyr til både 

kemiske analyser og kornanalyser. Laboratoriet blev 

omstruktureret til at være et centralt laboratorium for 

salgsregion Nordjylland og analyserer alle kornindgange 

for dette område. 

Høsten 2011 var som året før en meget udfordrende 

høst. Kornet var både spiret, vådt og beskidt. Så 

”hurtig”-analyserne var ikke så hurtige, som de plejede. 

Totalt er der i 2011 analyseret 63.075 enkelt partier korn, 

og totalt er der udført 75.261 analyser fordelt på nit/ 

rens, faldtal, meldrøjer og rent frø. 

Inden høsten sluttede, startede prøveudtagningen til 

toksinscreeningen af årets høst. Lagre, hvor kornet var 

gjort lagerfast, fik udtaget prøver til kontrol af zeralenon, 

vomitoksin, T2, Ht2 toksiner. 

Først midt i november blev prøveudtagningen afsluttet, 

og toksinanalyserne blev afsluttet mellem jul og nytår. 

Straks i starten af januar 2012 påbegyndte prøvetagningen 

af kornlagerne til lagertoksinet ohratoksin, som 

oftest først viser sig tre måneder efter høst. 

Spirehvilen – Dormancy – blev forlænget to gange: Først 

fra 15. november til 15.december og igen til 15. januar. 

Det gav udfordringer i forhold til kontrol af oplagt og 

indlagret maltbyg, da analysetiden bliver forlænget, når 

spirehvilen skal ophæves kunstigt. 

Råvarer 

På råvaresiden har vi fokus på kvalitet og sikring af, at 

der ikke er uønskede stoffer i de indkøbte varer. Desuden 

er der stor fokus på analyseplaner. Fund af farlige 

salmonellatyper i sojaskrå fra Sydamerika har givet 

store udfordringer, da det ikke kan udleveres direkte til 

landbrug uden varmebehandling. Dette har medført 

ændringer i analyseplanen for at forsøge at hindre at 

Danish Agro har seks laboratorier fordelt i Danmark. 

Danish Agro har kemisk laboratorium i Skamby.

en hel skibslast ”falder” på salmonella. Samtidigt har 

vi indgået øget dialog med leverandørerne for at sætte 

fokus på problemet. 

Scanfedt er igen startet op for fuld styrke i Aarhus med 

egen import af palmeolie direkte fra østen. Derudover 

er der også påbegyndt salg af lecitin fra tankanlægget i 

Aarhus. Dette har medført besøg hos lecitinleverandører 

i Europa for at sikre, at de har passende kvalitetsstyringssystemer. 

Dioxin-skandalen i Tyskland satte igen 

fokus på kvalitetsstyring og dermed 

risikoanalyser og analyseplaner. 

Scanfedt havde ikke handlet med 

nogle af de berørte parter. 

Det giver naturligvis store udfordringer i forhold til at 

udvælge de dygtige leverandører og til at udføre en 

målrettet kontrol af råvarer ved modtagelse på fabrikken, 

så Vilomix til fulde kan opfylde kravene til fødevaresikkerhed. 

Leverandørernes kvalitetsstyring og produktionsproces 

vurderes omhyggeligt, før en vare godkendes. I 2011 

har DLA Group styrket indsatsen i forhold til at 

vurdere leverandørerne ved at etablere en 

kinesisk organisation i Shanghai. Det 

har betydet, at vi på denne måde har 

væsentlig bedre mulighed for at 

besøge virksomhederne og diskutere 

detaljer i risikostyring hos de 

enkelte leverandører. 

Bæredygtig raps er ikke blevet mindre 

aktuel. Derfor er der på Scanola indført 

et system, som skal sikre, at rapsfrø til 

Scanola fra danske leverandører for størstedelens 

vedkomne er bæredygtige. Scanola 

forventer at blive ISCC certificeret i 1. kvartal 2012. 

Mineraler og vitaminer 

Leveringen af mineraler og vitaminer til foderproduktion 

og til landbruget varetages af Vilomix. De vigtigste 

råvarer er mineraler, vitaminer, aminosyrer og enzymer. 

Råvarerne indkøbes fra det meste af verden, og der er 

mange forskellige typer. Nogle af råvarerne produceres i 

højteknologiske procesanlæg, mens andre produceres 

ud fra minedrift, biprodukter eller affaldsprodukter fra 

andre industrier. 

Scanolas og Scanfedts laboratorium benyttes til analyse af 

olie og fedtstoffer. Her kan blandt andet analyseres for vand, 

fosfor, og som billedet viser, frie fedtsyrer (FFA). 

Kontrol af råvarer 

Kontrollen af råvarerne er defineret 

i en analyseplan. Råvarerne vurderes 

ud fra en risikovurdering på både leverandøren, 

produktionsprocessen og på de 

meldinger om uønskede stoffer, som udsendes af 

EU’s Rapid Alert System. De prøver, som skal udtages til 

analyse, styres af et EDB- system. Det sikrer, at den planlagte 

analyseplan også føres ud i virkeligheden. 

I nogle situationer findes der højest overraskende fund 

af uønskede stoffer i råvarer. Vilomix blev i begyndelsen 

af året involveret i en af disse sager. Der blev fundet 

Chloramphenicol i nogle vitaminer. Det blev hurtigt 

fastlagt, hvilke varer og kunder der var berørt, og der 

blev fastlagt et handlingsforløb efter retningslinjer fra 


49

myndighederne. Den store opgave var at finde årsagen 

til forureningen af vitaminet. Det viste sig at stamme 

fra returemballage til en af råvarerne, som blev brugt i 

produktionen af vitaminet. Årsagen blev kendt, og problemet 

løst. Det viser, hvor vigtigt det er at have et godt 

kendskab til og god dialog med sine leverandører. 

Danish Agro, DLA Agro og Vilomix har 

til sammen følgende certificeringer: 

GTP-certificering: Good Trading Practice. 

Risikoen for uønskede stoffer 

kan have store konsekvenser. Heldigvis 

oplever vi meget sjældent, at der er 

problemer med indholdet af de aktive 

stoffer i vores råvarer. 

Med andre ord er der det E-vitamin i varen, der skal 

være. Det betyder, at budgettet til kontrol af uønskede 

stoffer stiger i større takt end budgettet til kontrol af de 

aktive stoffer. Det afspejler den stadigt større fokus, der 

er på uønskede stoffer og fødevaresikkerhed. 

GMP+B2-certificering: Good Manufacturing/Management 

Practice – Quality control 

of feed material. 

ISO 9001: Quality management system. 

FAMI-QS: Feed Additives and Premixtures 

Quality System. 

KAT-certificering: Et tysk kvalitetsmærke 

for æg. Certificeringen vedrører vores levering 

af økologisk foder til æglæggere, hvor 

æggene skal eksporteres til Tyskland. 

50 


Blandingerne skal opfylde kundens krav 

Foderblandinger og mineralblandingerne produceres 

i moderne og avancerede produktionsanlæg, hvor alle 

vægte styres elektronisk. Nogle af de små komponenter 

tilsættes med under 50 gram pr. ton. Det svarer til en 

lille kop vitaminer i en bigbag. 

Fejl i blandeprocessen overvåges elektronisk. Det giver 

en meget høj grad af sikkerhed for, at foderblandinger 

og mineralblandingen produceres i overensstemmelse 

med specifikationerne. Men vi vil gerne være bedre. Derfor 

forbedres produktionsanlæggene løbende som for 

eksempel styring og overvågning af blandeprocessen. 

Der udtages mange prøver for at kontrollere indholdet i en 

blanding. Men det er faktisk problematisk at tage en prøve 

fra et charge og genfinde den mængde D3-vitamin eller 

selen, som man forventer. En batchlog og en korrekt udtaget 

prøve er stærke kort til at validere indholdet i varen. 

I DLA Group har vi et tæt samarbejde inden for kvalitetsområdet. 

På billedet ses bagerst: Egon Kvist, kvalitetschef Vilomix, 

Jacob Kronborg Nielsen, kvalitetschef DLA Agro og 

Henrik Steen, IT- og kvalitetsansvarlig Vestjyllands Andel. 

Forrest: Charlotte Frandsen, kvalitetschef Danish Agro og 

Erik Dam, chefkonsulent HEDEGAAARD agro.

Marketing 

Ny DLA Group hjemmesideplatform 

I 2011 etablerede DLA Group en ny, fælles hjemmesideplatform, 

hvor blandt andet DLA Agro, DLA Group, Nordic 

Seed, Vilomix, Vestjyllands Andel, HEDEGAARD agro 

og Danish Agro i løbet af efteråret 2011 lancerede nye 

individuelle hjemmesider med fælles ”look and feel”, 

som viser familieskabet i gruppen. Hjemmesiderne blev 

godt modtaget af både medarbejdere og kunder. 

Flere kommunikationskanaler 

I 2011 så vores kundeportal dagens lys, hvor kunderne 

kan bestille varer, se bilag og meget mere. Den giver 

derudover mulighed for målrettet kommunikation 

til kunderne om aktuelle emner i samspil med vores 

øvrige markedsføring. 

Som en del af vores nye hjemmesideplatform og nye 

CRM-system vil vi i 2012 kunne sende målrettede, 

elektroniske nyhedsbreve ud til vores kunder pr. email. 

Det gør det muligt at målrette vores budskaber meget 

præcist. Landmændenes øgede brug af smartphones og 

tablets betyder desuden, at vi i 2012 også vil tage disse 

kommunikationskanaler i brug. 

Ny kommunikationsstrategi 

Danish Agro har i en årrække haft fokus på at fusionere 

og ad denne vej styrke virksomheden for at kunne stå 

stærkt i den nationale og globale konkurrence. Nu er 

tiden kommet til at fokusere på at skabe et tydeligere 

billede af Danish Agro som virksomhed. Derfor påbegyndte 

vi i slutningen af 2011 arbejdet med en ny kommunikationsstrategi 

for Danish Agro. Strategien skal 

blandt andet være med til at definere vores corporate 

brand, og beskrive hvordan vi kan skabe sammenhæng 

mellem Danish Agros image, vision og kultur med 

udgangspunkt i Danish Agros identitet. Dette arbejde 

er en proces og vil løbende være et fokuspunkt. 

Som en del af vores 

k ommunikationsstrategi arbejder vi 

i skrivende stund på at lancere et 

kundemagasin i slutningen af 

maj 2012. Magasinet bliver henvendt 

til den professionelle landmand 

og vil være præget af høj faglighed 

og høj visuel kvalitet. 

I 2012 ønsker Danish Agro desuden at være mere proaktive 

i medierne. Danish Agro er efterhånden blevet et 

vidtforgrenet og international koncern, som hele tiden 

udvikler nye produkter og tiltag over for kunderne, 

indgår nye samarbejder, skaber synergi på tværs af 

organisationer og landegrænser. Dette arbejde ønsker 

vi at formidle endnu stærkere i 2012, så det synliggøres, 

hvilke fordele der er forbundet med at handle med 

Danish Agro. 


51 

I 2011 lancerede en række selskaber i DLA Group, herunder 

Danish Agro, nye hjemmesider. Hjemmesiderne bygger på 

samme CMS-platform. For at vise den fælles gruppeidentitet 

har hjemmesiderne en række fælles grafiske elementer.

HR 

52 


Danish Agro-koncernen har igen i år taget store ryk 

inden for HR og kompetenceudvikling. Organisationen 

bliver stadig bredere, og flere kompetencer styrkes 

eller opbygges. I Danish Agro bakker vi fuldt og helt op 

omkring DLA Academy og bidrager aktivt til at udvikle 

en række kursustilbud, som matcher den udvikling, som 

vi har behov for. 

Sygefravær 

For at holde fokus på sygefravær afholder vi sygefraværssamtaler 

med personer, som inden for de seneste tre 

måneder har haft mere end to sygefraværsperioder. Dvs. 

eks. 3 x 1 dag udløser en samtale med nærmeste leder. 

Det samlede sygefravær i Danish Agro er på et tilfredsstillende 

lavt niveau. Funktionærer har i gennemsnit 

en sygefraværsprocent på 1,8 %, mens de timelønnede 

medarbejdere ligger på 2,8 %. Forklaringen skal formentlig 

findes i et hårdere fysisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøorganisationen 

arbejder løbende på at forbedre 

det fysiske arbejdsmiljø, så hårde belastninger undgås 

mest muligt. 

Fællestillidsvalgt 

I 2011 har Danish Agros medarbejdere valgt en fællestillidsrepræsentant. 

Det er fællestillidsrepræsentantens 

pligt såvel over for sin organisation som over for virksomheden 

at gøre sit bedste for at fremme og vedligeholde 

rolige og gode arbejdsforhold. Fællestillidsrepræsentantens 

opgaver er at varetage og forhandle spørgsmål 

fælles for de medarbejdere, som den pågældende 

repræsenterer. Fællestillidsrepræsentanten kan fungere 

som koordinerende faktor over for både sit bagland og 

over for virksomhedens ledelse. 

Danish Agro har grundstenene til at skabe branchens 

bedste arbejdsplads. 

Deltagere på DLA Academy 

Mellemleder-kursus “Spillende træner”: 

”Kurset var meget relevant og gav mig et 

godt billede af, at der er andre end mig 

med lignende ledelsesmæssige udfordringer. 

Jeg fik gode redskaber til at løse opgaverne, 

og det opfølgende forløb forpligtede 

mig til at foretage forandringer i min egen 

andedam.” 

Salgskursus “Erfarne sælgere”: 

”Det er ikke nemt at lære en gammel travhest 

nye tricks, og det tror jeg heller ikke 

lykkedes på dette kursus, men jeg fik da 

vækket nogle af de numre til live, som jeg 

tidligere har kunnet. Derudover fik vi også 

billede af, hvor vores område bevæger sig 

hen. God underviser, som kunne relatere 

til vores virkelighed.” 

Harmonisering 

Oven på alle de fusioner Danish Agro har været igennem 

i de seneste år, har det i 2011 været en stor opgave 

at få lokalaftaler fra de indfusionerede og tilkøbte virksomheder 

harmoniseret, således at der i dag reelt kun 

er ét sæt regler ud over overenskomsten, som der skal 

leves op til. 

Gennemsnitsalderen for en Danish Agro 

medarbejder er på 46,8 år med en gennemsnitsanciennitet 

på 10,8 år. Gennemsnitsancienniteten 

afspejler således en 

erfaren medarbejderstab.

Samarbejdsudvalg 

2012 er udpeget til samarbejdsudvalgets år i Danish 

Agro – vi ønsker at højne niveauet for det arbejde, der 

udføres i dette regi. Dette gøres blandt andet ved at 

sikre en god opbakning til SU i hele organisationen. 

SU skal konstant arbejde på at sikre et godt 

samarbejde i virksomheden. De skal være 

med til at skabe et miljø, hvor konkurrenceevne 

og arbejdstilfredshed kan 

gå hånd i hånd, hvor potentialet på 

alle områder bliver udviklet på en 

konstruktiv måde, og hvor målet 

er at øge værdien af samarbejdet i 

virksomheden til gavn for alle. 

Danish Agros samarbejdsudvalg er 

repræsenteret af henholdsvis fem medarbejderrepræsentanter 

og fem ledelsesrepræsentanter. 

HR Kommunikationsstrategi 

Internt 

I 2012 kommer vi til at arbejde med et koncernprojekt, 

der indbefatter Infoboards, som er decentralt placerede 

skærme med centralt styret indhold. På skærmene vil 

relevant information om vedkommende emner 

blive distribueret til koncernen. 

I 2012 går vi målrettet efter at automatisere 

en række processer og 

udnytte teknologien til at bringe 

medarbejderne tættere på virksomheden. 

Dette skal blandt andet ske 

via et større tablet-projekt, som har 

til formål at bringe virksomhedens 

informationskanaler helt ud til vores 

lastbilchauffører samt gøre relevante 

realtidsinformationer tilgængelige for 

både kørselsplanlæggere, chauffører og kunder. 

Danish Agros personalepolitikker skal være med til at 

afspejle de værdier og den kultur, Danish Agro som virksomhed 

ønsker at være kendetegnet ved. I 2012 kommer 

vi til at arbejde tættere sammen med organisationen 

omkring udviklingen af et fælles værdisæt. 

Eksternt 

Vi ønsker at optimere kontakten/netværket til relevante 

uddannelsesinstitutioner med henblik på at skabe den 

nødvendige interesse og opmærksomhed for vores virksomhed. 

53 

Vi ønsker at forankre Danish Agros kultur og værdier 

helt ned hos den enkelte medarbejder. Dette gør vi 

bedst ved at tage os tid til at kommunikere med medarbejderne 

og samtidig orientere dem, så de kan identificere 

sig med vores fælles virksomhed. 

Ved at blive mere synlige over for uddannelsesinstitutionerne 

øger vi rekrutteringsgrundlaget og optimerer 

vores muligheder for at komme i dialog med de rigtige 

kandidater. 

Godt grundlag til at blive en af branchens bedste 

arbejdspladser 

I Danish Agro både køber og udvikler vi de nødvendige 

værktøjer til vores medarbejdere. Vi investerer 

mange penge i udvikling af vores medarbejdere. Vi har 

en stærk personaleforening, som gør et godt stykke 

arbejde. Vi har nogle super gode faciliteter til vores 

medarbejdere. Vi har en erfaren, forandringsvillig og 

motiveret medarbejderstab, som har deltaget i mange 

fusioner. 


I 2012 har Danish Agro særlig fokus på intern kommunikation. 

Det betyder blandt andet, at der bliver opsat Infoboards 

i de afdelinger, hvor der færdes flest medarbejdere. På skærmene 

vil vi kunne formidle centralt styret information. 

Det betyder, at der er en kæmpe bruttomasse af god 

virksomhedskultur at tage fra, når vi skal opdyrke den 

bedste. Disse forhold er samlet set dem, vi skal bygge på 

i arbejdet på at skabe en af branchens bedste arbejdspladser.

IT 

IT er et vigtigt omdrejningspunkt i koncernen 

Igennem året har Danish Agro investeret mange penge 

i IT-løsninger. Investeringerne foretages kun, såfremt 

det kan være med til enten at optimere processer eller 

bibringe effektiviseringer. Fremadrettet vil vi fortsat 

investere mange penge i IT. I 2012 færdiggør vi implementeringen 

af et ambitiøst CRM-projekt, som har til 

formål at øge kendskabet til vores kunder, således at vi 

kan medvirke til gode løsninger for dem. Dette gør vi 

bedst, hvis kendskabet til kunderne er i top. 

For at give projektet rodfæste 

har vi navngivet den fælles 

målsætning Group IT 

54 

Mobile enheder 

Smartphones og tablets bliver et stadig mere og mere 

centralt værktøj i landmandens værktøjskasse. Derfor 

skal vi også kunne tilbyde ham optimale vilkår i samarbejdet 

med Danish Agro fra disse enheder. 

I skrivende stund er Danish Agros bud på en fornuftigt 

dækkende landmandsløsning ved at blive færdiggjort. 

Vi håber, at der tages godt imod løsningen, og at den 

bliver et godt redskab til gavn for vores kunder. 

Implementering af Group 

IT-strategi 2012 

For at trække flest mulige synergier ud til gavn for vores 

samlede gruppe har vi etableret en IT-strategi. Den 

har til formål at bane vejen for den rejse, som Danish 

Agro-koncernens selskaber skal ud på for at udnytte de 

IT-relaterede synergier, som den nye koncernstruktur 

åbner op for både nationalt og internationalt. 

Etablering af nyt datacenter i Galten 

Som beskrevet under årets begivenheder flyttede 

Danish Agro i efteråret datacenter fra Karise til Galten. 

Galten vil fremover rumme datacentret for hele koncernen. 

Flytningen blev succesfuldt udført henover en 

weekend. 

Kun infrastruktur – ikke forretningssystemer! 

Group IT-projektet vil i første omgang omhandle ITinfrastruktur 

– altså motorvejen og maskinrummet. De 

respektive forretningssystemer i virksomhederne er ikke 

en del af dette projekt. 

IT kan være med til at gøre afstanden mellem virksomhederne 

kortere. Det er et redskab til at forkorte og forbedre 

kommunikationsvejene, og ved at have en fælles 

IT-platform på udvalgte strategiske områder åbnes der 

samtidig op for fælles udviklingsaktiviteter, som vi ellers 

hver især skulle forestå. 


Igennem vores Group IT-strategi vil vi etablere en fælles 

IT-platform på udvalgte strategiske områder i koncernen. 

Det giver os mulighed for at gennemføre fælles udviklingsaktiviteter, 

som hvert selskab i koncernen ellers hver især 

skulle forestå.

Ny organisation 

Vi har i forbindelse med etableringen besluttet at samle 

de respektive IT- medarbejdere fra DLA, Vilomix og 

Danish Agro omkring en fælles IT- organisation. Dette er 

allerede sket i 2011. 

Group IT skal løfte IT-niveauet i koncernen til højeste 

standard og være en teknologisk forsvarlig løsning, der 

generelt set skal inspirere de øvrige selskaber til at være 

en del af miljøet, fordi det bibringer dem en række IT 

relaterede fordele, som de måske ikke har i dag. 

En analyse baseret på input fra de øvrige selskaber viser, 

at der på en række udvalgte områder, såsom licenser, 

telefoni, WAN-forbindelser og hardware er store fordele, 

også økonomiske fordele, ved at lave et fælles IT-miljø. 

Fordelene ved Group IT 

Vi vil med projektet opleve besparelser i form af bedre 

aftaler og lavere ressourceforbrug hos tilknyttede konsulenter. 

Hvis vi tager det lange lys på, vil dette også 

være døren til at kunne realisere en række yderligere 

synergier i form af eksempelvis implementering af shared 

servicefunktioner ud over IT. 

• Fælles IT styrker sammenhængskraften og koncernoplevelsen 

• Fantastisk mulighed for realisering af synergier 

• Optimal udnyttelse af IT-organisationen 

• IT-supportere, der kender organisationen, og egenhændigt 

kan foretage den nødvendige og korrekte 

prioritering af opgavernes vigtighed 

• Allerede udviklede systemer kan udnyttes i et bredere 

perspektiv 

• Realisere væsentlige effektiviseringer og besparelser 

Vi ser frem til at implementere den 

nye Group IT-platform og ser samtidig 

frem til at levere en god service til 

koncernens brugere fremadrettet. 

55

Forretningsgrundlaget i Danish Agro omfatter en lang række ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?