Den dynamiske jord

More documents

Recommendations

Info

GPS - Globale Positionerings System Det globale positionerings system (GPS) består af mere end 24 satellitter i konstant kredsløb om jorden og bruges til præcis positionsbestemmelse. GPS satellitterne kredser rundt om jorden i ca. 20.000 kilometers afstand hvor jordobservationssatelliter svæver i 700 km’s højde. Ved at måle afstanden mellem en GPS modtager på jorden og minimum 4 GPS satellitter i rummet kan man bestemme positionen af GPS modtageren på jordoverfladen. Systemet fungerer ved hjælp af radiosignaler og ultra-præcise ure, der måler den tid det tager radiosignalet at nå fra satellitten og ned til modtageren på jorden. Da modtageren ved præcist hvor alle GPS-satellitterne befinder sig kan den derved beregne sin egen position. GPS bruges i dag til et væld af forskellige formål, og GPS finder i disse år vej til biler, både, fly, mobiltelefoner og computere. Her er brugeren typisk tilfreds med at kende positionen med ca. 1 meters nøjagtighed. Til bestemmelse af pladebevægelser er det nødvendigt at kende positionen med få millimeters nøjagtighed. Det stiller helt andre krav - dels til GPS udstyret og dels til den måde hvorpå GPS udstyret sættes fast til undergrunden. Hvis udstyret bevæger sig pga. fx stormvejr eller byggeaktiviteter, vil bevægelserne fejlagtigt kunne tolkes som pladetektoniske bevægelser. Derfor bygger man oftest monumenter kaldet permanente GPS stationer, som forankres meget dybt i undergrunden eller på fast klippe, så de kan bruges til at fastlægge pladebevægelserne. året mod nordøst ind mod den Eurasiske plade. I Danmark og Grønland foregår driften af de permanente GPS stationer i et samarbejde mellem Kort- og Matrikelstyrelsen og den geodætiske afdeling på Danmarks Rumcenter. Der findes for tiden tre GPS-stationer i Danmark og tre i Grønland der indgår i det globale samarbejde. Disse bruges blandt andet til at bestemme pladetektoniske bevægelser. Satellitkameraer I løbet af de seneste 15 år er der blevet opsendt en række satellitter udstyret med avancerede kameraer. Der findes to hovedgrupper af satellitkameraer: Optiske kameraer Der findes et stort antal satelliter der er udstyret Et satellitbillede af den olympiske by og det olympiske stadion in Athen brugt til OL i 2004. Billedet er taget fra Ikonos satellitten. Kilde: CRISP, National University of Singapore IKONOS image © CRISP 2004) 14
NALL THU3 HOFN MASP KIRU ONSA NRIL KSTU IRKT BJFS TIXI YAKT TSKB MAGO YSSK BILI PETP FAIR KELY YELL CHUR FLIN SCH2 DUBO STJO BRMU MIA3 IISC GUAM KWJ1 HILO BARB KOUR Kilde: JPL.NASA.gov. Heflin et al., 2004.2 ASC1 GOUG VESL RBAY SIMO KERG DAV1 CAS1 HOB2 MAC1 AUCK CHAT PAMA MCM4 Det internationale netværk af GPS-stationer og deres registrering af pladebevægelserne. EISL 5 cm/år PARC OHIG BRAZ UNSA LPGS med optiske kameraer. De to mest nøjagtige hedder Ikonos og Quickbird. Fra mere end 700 km's højde tager de fantastiske billeder af jorden med en nøjagtighed på 1 meter eller bedre. Desværre kan man ikke altid få satellitbilleder med kort varsel. Satellitterne kredser i fastlagte baner om jorden og kan kun tage et billede af et vilkårligt sted på jorden én gang indenfor en 14 dages periode. Herudover skal man også være heldig at området er skyfrit den dag hvor satellitten passerer. Desuden vil visse lande på jorden ikke fotograferes fra rummet. Radarkameraer Mange nyere satellitter er udstyret med radarkameraer. Radarkameraer er helt forskellige fra optiske kameraer og giver helt andre oplysninger om jorden. Med radarkameraer kan man observere små forskydninger af jordens overflade, hvis man tager billeder af jorden på forskellige tidspunkter og ser på forskellen mellem dem. Radarbillederne er langt mere komplicerede at se på i forhold til normale billeder, men radarkameraer er uhyre vigtige i forbindelse med jordskælv, da de kan afsløre hvordan jordoverfladen deformeres. 15
Page 1 and 2: Den dynamiske jord Sumatrajordskæl
Page 3 and 4: Jordskælv forårsager mange ødel
Page 5 and 6: Højdemåling fra satellít - tyngd
Page 7 and 8: Jordskælvszoner Langs jordens plad
Page 9 and 10: dybt nede fra jordens kappe. En hot
Page 11 and 12: Kilde: GEUS gennem jorden med ca. 6
Page 13: Det globale internationale netværk
Page 17 and 18: Jordskælvet der flyttede videnskab
Page 19 and 20: året. Ved Sumatra-jordskælvet reg
Page 21 and 22: 10,6 km Kilde: S. Steensgaard og O.
Page 23 and 24: Kilde: CRISP, National University o
Page 25 and 26: jordskælv. Stillehavet overvåges
Page 27 and 28: Den danske indsats Vi har i dette h
Page 29 and 30: Registrerede jordskælv i og omkrin
Page 31 and 32: BØGER Jordskælv, Palle Vibe, Gyld

Den dynamiske jord

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?