artikel-om-langsomhedens-pædagogik

Recommendations

Info

som hemmelig skrift. De kommer kun til syne ved berøring og når vi røres af dem. Dvs. når vi går på opdagelse i tilværelsen. Livet selv er det største af alle eventyr. Et barn skal være grebet for at kunne begribe. Lige et par ord om forskellen på børns og voksnes bevidsthed (som fagligt hedder primærog sekundær-proces- tænkning). Når voksne hører et eller andet. Så er det første man gør, at man tænker over det, dernæst hvad føler man og dernæst hvad gør man. Vi tænker, føler og handler. Hos børn er det omvendt, og jo yngre børn er, desto mere udtalt er det. Et barn er et helt åbent og følsomt sanseorgan, som tingene går lige ind i. Det har ikke intellektet som filter og skjold. Se blot den lille baby, når den ammer hos moderen, hvordan det går helt ned i storetåen, som bevæger sig af fryd. Hvis vi sir til et lille barn: ”Pas på! Der står en trold derhenne!”, så handler barnet først. Det skynder sig væk eller gemmer sig. Det handler som det første. Dernæst føler det, at det blev forskrækket. Og som det sidste går barnet op i hovedet og gennemskuer den voksnes drilleleg og siger:” Nej, du har narret mig”! Hvis vi glemmer, at børn har en omvendt bevidsthed af voksne, så stjæler vi barndommen fra dem. Vi kan give børnene barndommen tilbage ved selv at skynde os langsomt. Fordi langsom tid er forundrings-tid. Langsom tid gir nærvær og dybde. QUICK, SLOW,FLOW. Den måde, som vi bruger tiden på, siger meget om, hvilket menneske vi er. Den amerikanske hjertelæge Meier Friedman har igennem 40 år studeret A-og B-mennesker. Igennem mange årtier har man herhjemme talt meget om A- og B mennesker, hvor B- mennesker lever mere i det tidløse som børn, kommer for sent med den bedste samvittighed i verden, og aldrig er til at få til at gå i seng. De siger: ”Hvad nytter det at stå tidligere op, når det er morgensøvnen, man har brug for”. B-mennesker lever mere i det emotionelt vegetative og er en slags drømmende manana-mennesker, lidt ligesom folk i den tredje verden, som bliver kaldt ”smilets folk i smilets lande”, fordi de smiler uden egentlig grund, simpelthen fordi de er mere glade. ”Keep smiling, dont worry, be happy!” Børn er B-mennesker og B-mennesker er livsnydere. Og man skal nyde, før man skal yde og før man skal fryde med frugten af sin livserfaring. Børn skal have lov til at være. Unge skal have lov til at lære. Voksne skal hjemmet bære. Og de gamle skal man ære. A-mennesker slår vækkeuret fra, før det ringer, rejser sig op med ret ryg, og 100 % sanseperception og starter dagen op for fuld skrue som en slags egotornado midt i et moderne turbo-helvede, strømlinjeformet, hightjekket og målrettet. De er kontrolstyrede, kognitivt, voluntaristiske og hader spildtid, hader køer i supermarkeder og på motorveje, og prøver altid at finde genveje og korteste vej til målet, for tid er penge. A-mennesker rummer en tilbagetrængt, men kontrolleret form for aggression. Hvis nogen dytter i en bilkø, så er det A-mennesket. Mange A-mennesker er rastløse i fritiden, og taler tit forjaget, hvor de ”spytter” det første ord ud, for derefter at tale højt og forceret. De afbryder, er dårlige til at lytte, er monologisk og ikke dialogisk indstillet. Energien er rettet mod materialistiske præstationer, og A-mennesker har som regel uklare højere livsmål. A-mennesker kan, hvis det bliver for ekstremt, ende med at få stress og blive et selvforskyldt hastværksoffer, der ender med at øve psykisk vold imod sig selv, ifølge svenske Ove Wikstrøm. Altså arbejdsnarkoman og flidsneuroptiker. Vor tids normalitet vil vi engang se tilbage på som tidens mest udbredte form for galskab. Vi er alle A-og B-mennesker, men er faktisk også på vej til at blive C-mennesker, hvis vi bliver gode til at gøre tiden fri, og finde et tredje spirituelt metafysisk overdrive, hvor de mange tider smelter sammen hos det polykrone eller tidsfrie menneske. Dvs. hos mennesker der mestrer at være legende og nysgerrigt undersøgende, samtidigt med at de er koncentreret og disciplineret, og som er kvikke og naive på samme tid. I stedet for at tid og tidløshed er hinandens fjender, kan de række hinanden hånden og gensidigt
skabe tiden om til en højere oplevelsesform. Det hedder quick, slow flow. Hvis vi bliver gode til at drømme, dovne og dase, men bruger det bevidst som en trænet form for innovation, vil vi opdage, hvad forudsætningen er for at skabe nye ideer og blive åndeligt gravide. Vi skal til at skrive nye rollehefter til os selv og alle jordens børn og unge. Vi skal alle til at øve os i at blive millionærer på fri tid. Ligesom det i musikken er kontrapunktikken, altså modsætningernes samspil der i fællesskab skaber en symfoni, således er det også, når man leger dybt alvorligt, for så smelter arbejde og leg sammen. Mange af disse sammenhænge har fået betegnelser som en reflekterende praktiker, en velordnet anarkist, en alvorlig humorist, en som både er skarp og dyb, med fantasi og jordnær realisme, en der drømmer, men med vågne øjne. Albert Einstein siger herom: ”Bliv ikke gamle, uanset hvor længe, I lever. Hold aldrig op med at stå som nysgerrige børn foran det store mysterium, som livet udgør”. Barndommen er aldrig helt forsvundet, men lever videre i os. Samtlige livsaldre lever i mennesket. Det gælder om at holde sit indre legebarn levende hele livet igennem. Når vi fordyber os, så åbner der sig en helt anden horisont. Her bor det undrende, tøvende, spørgende. Jo mere forundrings- eller forbavselseskompetence vi har, jo mere differentierer virkeligheden sig i mangfoldige betydningsmønstre eller fraktaler. Vi oplever, at når tiden bliver kreativ, så kan den skabe sit eget rum, skaberrum, tidsrum, frihedsrum. Når tiden transformeres kreativt, opstår der flow, hvor uendelige kombinationsmuligheder fylder horisonten, og man er som opslugt, fortryllet, henført, ja, der er ligesom noget beåndet, ophøjet, over det hele. Det er, som om øjeblikkets engel havde strejfet os med sin vinge, og for en stund ladet os skue ind i tilværelsens underfulde natur, og ladet os forstå, at alting i naturen er opbygget efter tanker og visdom. Gennem fordybelse kan børn få en veludviklet evne til oplevelse af sammenhæng, og gradvis skabe nye mestringsmuligheder, som gør at de træner sig i at reagere fleksibelt overfor forskellige udfordringer. Det bedste råd, når du dig keder: Brug nysgerrighed som drivfjeder! LANGSOMHED SOM RESSOURCE. Hvordan får børn mere indre ro Det gør de ved at bygge huler. Den første leg i verden hedder: ”Borte!Borte! - Tit!Tit!” Dansk tidskontrol blev indført i 1965, hvor rationaliseringseksperter skulle sætte produktionen op ved at gøre tingene mere effektivt og hurtigere. I dag er vi alle underlagt informationssamfundets tidskontrol og barnet er den sidste slave, som den finske hjerneforsker Matti Bergstrøm skriver. Den unænsomme måde hvorpå barnet rives for tidligt ud af søvnens favn er måske skadelig, og når barnet gør tingene for langsomt og vi siger ”skynd dig”, og barnet siger, ”nej, jeg vil ikke”, så er det fordi barnet ikke vil ud af ”Paradis”. Hver morgen sker ”syndefaldet”, fordi vi skal tilpasse os tiden. Hvem har kontrol over sin egen tid Måske har vi alle individuelle tidsrytmer, som vi burde tilgodese. Burde alle børnefamilier have økonomisk kompensation for at blive hjemme hver dag til klokken 10 Har vi brug for en ny tidspolitik for familien Danmark Et hjem er jo et sted, hvor der er nogen hjemme. Den hurtige tid i informationssamfundet er både en velsignelse og en forbandelse. For hvem vinder, når hurtig og langsom tid mødes Historien har vist, at det hurtige altid vinder over det langsomme. Hvis noget kan gøres hurtigere, vil det blive gjort. Men hvem beskytter barnets tid Hvem beskytter den langsomme tid De mange afbrydelser virker distraherende på opmærksomheden og forstyrrer vores evne til nærvær. Der er et massivt fravær af nærvær på grund af vor tids moderne sygdom kaldet ”masseindtryksødelæggelsen”. Vi kunne også se det mere positivt og kalde det en rigdom af mangfoldige muligheder, når vi ser på børns medieforbrug(DVD,TV, video, Gameboy, pc, spil på Iphone eller Ipad). Vi voksne har et intellektuelt filter, som gør, at vi kan fravælge at fokusere på det, vi ikke ønsker, men det kan børn ikke helt så nemt. Derfor ser vi så mange
Page 1: LANGSOMHEDENS PÆDAGOGIK KRÆVER ET
Page 5 and 6: den tid, hvor man selv bestemmer p
Page 7: LANGSOMHED SOM GLOBAL TREND. Jeg ha

artikel-om-langsomhedens-pædagogik

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?