artikel-om-langsomhedens-pædagogik
artikel-om-langsomhedens-pædagogik
artikel-om-langsomhedens-pædagogik
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
LANGSOMHEDENS PÆDAGOGIK KRÆVER ET NYT MIND-SET OG EN NY OPTIK.<br />
I det moderne højhastighedssamfund raser vi alle med svimlende fart og med så høj en<br />
puls og temposkift, at ingen tidligere generationer har oplevet noget lignende. I<br />
hverdagen er alle udsat for et pres uden sidestykke. B<strong>om</strong>bardementet af indtryk har nået<br />
et niveau uden fortilfælde i verdenshistorien. Stress, ADHD, livsstilssygd<strong>om</strong>me og mangel<br />
på tid, nærvær og fordybelse er daglig kost.<br />
Industrisamfundets bærende fortælling er effektivitets-myten. Men den er i det lange løb<br />
ikke bæredygtig og bærer ikke længere. Når<br />
stadig mere aldrig er nok, er det skruen uden ende. Vores livsstil bider sig selv i halen. Vi<br />
sidder på ryggen af vækstens tiger, og er bange for at falde af, for så bliver vi ædt eller<br />
overhalet af de andre.<br />
Opgøret med indgroede vaner og traditionstænkning er nok den største udfordring for<br />
udvikling af fremtidens velfærdssamfund. Det er langt de fleste klar over. Netop derfor er<br />
nogle af tidens mest populære ord, kreativitet, innovation og bæredygtighed. Et af de<br />
mest citerede ord i øjeblikket stammer fra Albert Einstein: ”Vi løser ikke vore problemer ved<br />
at bruge de tænkemåder, der skabte dem”. Et andet sted sir han med henblik på<br />
at<strong>om</strong>b<strong>om</strong>ben: ”Vi har ændret alt – undtagen vores måde at tænke på”.<br />
Hvis selve tænkemåden skal ændres, hvad er så løsningen At tænke i k<strong>om</strong>pleksitet, eller<br />
k<strong>om</strong>plementaritet, s<strong>om</strong> Niels Bohr Bohr kaldte det. D.v.s. modsætninger s<strong>om</strong><br />
forudsætninger. Dermed er vi fremme ved denne <strong>artikel</strong>s kerne, nemlig langs<strong>om</strong>hedens<br />
<strong>pædagogik</strong>. Vi har brug for et nyt mind-set og en ny optik. Vi må til at tage andre briller<br />
på for at ændre synsmåde. Løsningen er et paradigmeskift. Inspiration til dette findes i<br />
flow-, og kreativitets-modeller, mindfullness, teori-U, lykke-filosofi, positiv og intuitiv<br />
tænkning Det er kvaliteten i vor opmærks<strong>om</strong>hed, der bestemmer graden af livskvalitet. En<br />
ny fordybelses- og opmærks<strong>om</strong>heds-kultur er nødvendig.<br />
BØRN HAR EN OMVENDT BEVIDSTHED AF DE VOKSNE.<br />
Hos børn går tiden ikke, den k<strong>om</strong>mer. Derfor gælder det <strong>om</strong> at ”forhale” tiden, strække<br />
den ud og trække tiden i langdrag, så tiden går i stå og børn får mulighed for at fortabe<br />
sig i øjeblikket. Vi lever i den mellemrumsforskrækkede tid, hvor pauserne er sandhedens<br />
øjeblikke. Det gælder <strong>om</strong> at skaffe børnene mellemrum, pauser, åndehuller og oaser, hvor<br />
ydre distraktorer eller forstyrrende ting holdes ude. Hvorfor hopper børn Paradis Fordi de<br />
selv lige er k<strong>om</strong>met derfra. Ja, s<strong>om</strong> i fortællingen <strong>om</strong> alle de voksne, der stod ved den<br />
nyfødte pige og priste det nye vidunder i høje toner, hvortil den 4- årige storesøster sagde:<br />
”Jamen I må tænke på, at det er jo også kun 4 dage siden, at hun var oppe hos Vor<br />
Herre!”<br />
Exupery siger: ”Jeg k<strong>om</strong>mer fra min barnd<strong>om</strong> s<strong>om</strong> fra et andet fædreland”. Alle børn er<br />
kongebørn, prinser og prinsesser, k<strong>om</strong>mende dronninger og konger af de tusinde<br />
muligheder. Ethvert barn er et univers i sig selv, et sjæleligt landskab s<strong>om</strong> tager form af<br />
den genfortryllelse af verden, s<strong>om</strong> finder sted, når barnets dybeste forundringsevne<br />
aktiveres. Hvis børn konstant bliver afbrudt af de voksnes hurtigere tempo, så mister børn<br />
evnen til fordybelse og leg. Dvs. det går ud over børns evne til at være børn, hvis vi presser<br />
voksenverdenen ned over børn.<br />
Så får vi en alt for hurtig voksenisering og intellektualisering med det til følge, at det<br />
kreativitetspotentiale, der skulle udvikles i barnd<strong>om</strong>men kvæles i fødslen. På længere sigt<br />
gennem ungd<strong>om</strong> og voksenverden risikerer det at gå i stå i sin<br />
personlighedsudvikling og blive et sjæleligt firkantet og konformt menneske, s<strong>om</strong> forråder<br />
sin egen originalitet og kreativitet ved at søge tilfredsstillelse i det middelmådige. Et<br />
menneske kan aldrig blive lykkeligt uden at være kreativt og uden at vide, at det gode,<br />
skønne, sande og ophøjede findes, at billeder, tegn og mønstre er strøet ud over jorden
s<strong>om</strong> hemmelig skrift. De k<strong>om</strong>mer kun til syne ved berøring og når vi røres af dem. Dvs. når<br />
vi går på opdagelse i tilværelsen. Livet selv er det største af alle eventyr.<br />
Et barn skal være grebet for at kunne begribe.<br />
Lige et par ord <strong>om</strong> forskellen på børns og voksnes bevidsthed (s<strong>om</strong> fagligt hedder primærog<br />
sekundær-proces- tænkning). Når voksne hører et eller andet. Så er det første man<br />
gør, at man tænker over det, dernæst hvad føler man og dernæst hvad gør man. Vi<br />
tænker, føler og handler. Hos børn er det <strong>om</strong>vendt, og jo yngre børn er, desto mere udtalt<br />
er det. Et barn er et helt åbent og føls<strong>om</strong>t sanseorgan, s<strong>om</strong> tingene går lige ind i. Det har<br />
ikke intellektet s<strong>om</strong> filter og skjold. Se blot den lille baby, når den ammer hos moderen,<br />
hvordan det går helt ned i storetåen, s<strong>om</strong> bevæger sig af fryd.<br />
Hvis vi sir til et lille barn: ”Pas på! Der står en trold derhenne!”, så handler barnet først. Det<br />
skynder sig væk eller gemmer sig. Det handler s<strong>om</strong> det første. Dernæst føler det, at det<br />
blev forskrækket. Og s<strong>om</strong> det sidste går barnet op i hovedet og gennemskuer den<br />
voksnes drilleleg og siger:” Nej, du har narret mig”! Hvis vi glemmer, at børn har en<br />
<strong>om</strong>vendt bevidsthed af voksne, så stjæler vi barnd<strong>om</strong>men fra dem. Vi kan give børnene<br />
barnd<strong>om</strong>men tilbage ved selv at skynde os langs<strong>om</strong>t. Fordi langs<strong>om</strong> tid er forundrings-tid.<br />
Langs<strong>om</strong> tid gir nærvær og dybde.<br />
QUICK, SLOW,FLOW.<br />
Den måde, s<strong>om</strong> vi bruger tiden på, siger meget <strong>om</strong>, hvilket menneske vi er. Den<br />
amerikanske hjertelæge Meier Friedman har igennem 40 år studeret A-og B-mennesker.<br />
Igennem mange årtier har man herhjemme talt meget <strong>om</strong> A- og B mennesker, hvor B-<br />
mennesker lever mere i det tidløse s<strong>om</strong> børn, k<strong>om</strong>mer for sent med den bedste<br />
samvittighed i verden, og aldrig er til at få til at gå i seng. De siger: ”Hvad nytter det at stå<br />
tidligere op, når det er morgensøvnen, man har brug for”. B-mennesker lever mere i det<br />
emotionelt vegetative og er en slags drømmende manana-mennesker, lidt liges<strong>om</strong> folk i<br />
den tredje verden, s<strong>om</strong> bliver kaldt ”smilets folk i smilets lande”, fordi de smiler uden<br />
egentlig grund, simpelthen fordi de er mere glade. ”Keep smiling, dont worry, be happy!”<br />
Børn er B-mennesker og B-mennesker er livsnydere. Og man skal nyde, før man skal yde og<br />
før man skal fryde med frugten af sin livserfaring. Børn skal have lov til at være. Unge skal<br />
have lov til at lære. Voksne skal hjemmet bære. Og de gamle skal man ære.<br />
A-mennesker slår vækkeuret fra, før det ringer, rejser sig op med ret ryg, og 100 %<br />
sanseperception og starter dagen op for fuld skrue s<strong>om</strong> en slags egotornado midt i et<br />
moderne turbo-helvede, strømlinjeformet, hightjekket og målrettet. De er kontrolstyrede,<br />
kognitivt, voluntaristiske og hader spildtid, hader køer i supermarkeder og på motorveje,<br />
og prøver altid at finde genveje og korteste vej til målet, for tid er penge. A-mennesker<br />
rummer en tilbagetrængt, men kontrolleret form for aggression. Hvis nogen dytter i en<br />
bilkø, så er det A-mennesket.<br />
Mange A-mennesker er rastløse i fritiden, og taler tit forjaget, hvor de ”spytter” det første<br />
ord ud, for derefter at tale højt og forceret. De afbryder, er dårlige til at lytte, er<br />
monologisk og ikke dialogisk indstillet. Energien er rettet mod materialistiske præstationer,<br />
og A-mennesker har s<strong>om</strong> regel uklare højere livsmål. A-mennesker kan, hvis det bliver for<br />
ekstremt, ende med at få stress og blive et selvforskyldt hastværksoffer, der ender med at<br />
øve psykisk vold imod sig selv, ifølge svenske Ove Wikstrøm. Altså arbejdsnark<strong>om</strong>an og<br />
flidsneuroptiker. Vor tids normalitet vil vi engang se tilbage på s<strong>om</strong> tidens mest udbredte<br />
form for galskab.<br />
Vi er alle A-og B-mennesker, men er faktisk også på vej til at blive C-mennesker, hvis vi<br />
bliver gode til at gøre tiden fri, og finde et tredje spirituelt metafysisk overdrive, hvor de<br />
mange tider smelter sammen hos det polykrone eller tidsfrie menneske. Dvs. hos<br />
mennesker der mestrer at være legende og nysgerrigt undersøgende, samtidigt med at<br />
de er koncentreret og disciplineret, og s<strong>om</strong> er kvikke og naive på samme tid. I stedet for<br />
at tid og tidløshed er hinandens fjender, kan de række hinanden hånden og gensidigt
skabe tiden <strong>om</strong> til en højere oplevelsesform. Det hedder quick, slow flow. Hvis vi bliver<br />
gode til at drømme, dovne og dase, men bruger det bevidst s<strong>om</strong> en trænet form for<br />
innovation, vil vi opdage, hvad forudsætningen er for at skabe nye ideer og blive åndeligt<br />
gravide. Vi skal til at skrive nye rollehefter til os selv og alle jordens børn og unge. Vi skal<br />
alle til at øve os i at blive millionærer på fri tid.<br />
Liges<strong>om</strong> det i musikken er kontrapunktikken, altså modsætningernes samspil der i<br />
fællesskab skaber en symfoni, således er det også, når man leger dybt alvorligt, for så<br />
smelter arbejde og leg sammen. Mange af disse sammenhænge har fået betegnelser<br />
s<strong>om</strong> en reflekterende praktiker, en velordnet anarkist, en alvorlig humorist, en s<strong>om</strong> både er<br />
skarp og dyb, med fantasi og jordnær realisme, en der drømmer, men med vågne<br />
øjne. Albert Einstein siger her<strong>om</strong>: ”Bliv ikke gamle, uanset hvor længe, I lever. Hold aldrig<br />
op med at stå s<strong>om</strong> nysgerrige børn foran det store mysterium, s<strong>om</strong> livet udgør”.<br />
Barnd<strong>om</strong>men er aldrig helt forsvundet, men lever videre i os. Samtlige livsaldre lever i<br />
mennesket. Det gælder <strong>om</strong> at holde sit indre legebarn levende hele livet igennem.<br />
Når vi fordyber os, så åbner der sig en helt anden horisont. Her bor det undrende,<br />
tøvende, spørgende. Jo mere forundrings- eller forbavselsesk<strong>om</strong>petence vi har, jo mere<br />
differentierer virkeligheden sig i mangfoldige betydningsmønstre eller fraktaler. Vi oplever,<br />
at når tiden bliver kreativ, så kan den skabe sit eget rum, skaberrum, tidsrum, frihedsrum.<br />
Når tiden transformeres kreativt, opstår der flow, hvor uendelige k<strong>om</strong>binationsmuligheder<br />
fylder horisonten, og man er s<strong>om</strong> opslugt, fortryllet, henført, ja, der er liges<strong>om</strong> noget<br />
beåndet, ophøjet, over det hele. Det er, s<strong>om</strong> <strong>om</strong> øjeblikkets engel havde strejfet os med<br />
sin vinge, og for en stund ladet os skue ind i tilværelsens underfulde natur, og ladet os<br />
forstå, at alting i naturen er opbygget efter tanker og visd<strong>om</strong>. Gennem fordybelse kan<br />
børn få en veludviklet evne til oplevelse af sammenhæng, og gradvis skabe nye<br />
mestringsmuligheder, s<strong>om</strong> gør at de træner sig i at reagere fleksibelt overfor forskellige<br />
udfordringer. Det bedste råd, når du dig keder: Brug nysgerrighed s<strong>om</strong> drivfjeder!<br />
LANGSOMHED SOM RESSOURCE.<br />
Hvordan får børn mere indre ro Det gør de ved at bygge huler. Den første leg i verden<br />
hedder: ”Borte!Borte! - Tit!Tit!” Dansk tidskontrol blev indført i 1965, hvor<br />
rationaliseringseksperter skulle sætte produktionen op ved at gøre tingene mere effektivt<br />
og hurtigere. I dag er vi alle underlagt informationssamfundets tidskontrol og barnet er<br />
den sidste slave, s<strong>om</strong> den finske hjerneforsker Matti Bergstrøm skriver. Den unæns<strong>om</strong>me<br />
måde hvorpå barnet rives for tidligt ud af søvnens favn er måske skadelig, og når barnet<br />
gør tingene for langs<strong>om</strong>t og vi siger ”skynd dig”, og barnet siger, ”nej, jeg vil ikke”, så er<br />
det fordi barnet ikke vil ud af ”Paradis”. Hver morgen sker ”syndefaldet”, fordi vi skal<br />
tilpasse os tiden.<br />
Hvem har kontrol over sin egen tid Måske har vi alle individuelle tidsrytmer, s<strong>om</strong> vi burde<br />
tilgodese. Burde alle børnefamilier have økon<strong>om</strong>isk k<strong>om</strong>pensation for at blive hjemme<br />
hver dag til klokken 10 Har vi brug for en ny tidspolitik for familien Danmark Et hjem er jo<br />
et sted, hvor der er nogen hjemme.<br />
Den hurtige tid i informationssamfundet er både en velsignelse og en forbandelse. For<br />
hvem vinder, når hurtig og langs<strong>om</strong> tid mødes Historien har vist, at det hurtige altid vinder<br />
over det langs<strong>om</strong>me. Hvis noget kan gøres hurtigere, vil det blive gjort. Men hvem<br />
beskytter barnets tid Hvem beskytter den langs<strong>om</strong>me tid De mange afbrydelser virker<br />
distraherende på opmærks<strong>om</strong>heden og forstyrrer vores evne til nærvær. Der er et massivt<br />
fravær af nærvær på grund af vor tids moderne sygd<strong>om</strong> kaldet ”masseindtryksødelæggelsen”.<br />
Vi kunne også se det mere positivt og kalde det en rigd<strong>om</strong> af mangfoldige muligheder,<br />
når vi ser på børns medieforbrug(DVD,TV, video, Gameboy, pc, spil på Iphone eller Ipad).<br />
Vi voksne har et intellektuelt filter, s<strong>om</strong> gør, at vi kan fravælge at fokusere på det, vi ikke<br />
ønsker, men det kan børn ikke helt så nemt. Derfor ser vi så mange
opmærks<strong>om</strong>hedsforstyrrelser hos børn og unge, s<strong>om</strong> ikke kan koncentrere sig ret længe. Er<br />
der forstyrrelsesfri-zoner i børnehaven, mobiltelefonfrie <strong>om</strong>råder. Hvordan kan vi forhindre<br />
de mange afbrydelser, der bortleder opmærks<strong>om</strong>heden Det kan vi kun ved at rette<br />
opmærks<strong>om</strong>heden mod det. Derfor er langs<strong>om</strong>hed ved at blive en global trend. Kun i<br />
langs<strong>om</strong>heden er fordybelsen mulig. Flere og flere spørger sig selv: Hvornår holder vi op<br />
med at skamride det effektive på bekostning af det reflektive Hvordan kan vi nå mere<br />
ved at lave mindre Hvordan kan kreativ langs<strong>om</strong>hed bekæmpe stress med <strong>om</strong>tanke,<br />
livsglæde og humor<br />
Hvorfor vokser langs<strong>om</strong>hedens visd<strong>om</strong> s<strong>om</strong> en global modkultur til hurtighedens dæmoni<br />
Fordi tiden er en god tjener, men en dårlig herre.<br />
Et godt ord kan minde os <strong>om</strong> det væsentlige:<br />
”Lad tidens flod flyde langs<strong>om</strong>t, så dets frugtbare ler får tid at aflejre sig. Lad mit liv blive<br />
begivenhedsløst, så jeg får tid til at leve”.<br />
”Frygt ikke langs<strong>om</strong>heden. Frygt kun stilstanden. Kun den, der ikke bevæger sig, mærker<br />
ikke sine lænker”.<br />
”Tiden er forunderlig barmhjertig. Den skænker os tilbage alt det vi har tabt og mistet<br />
gennem minder og visd<strong>om</strong>, sange og fortællinger”.<br />
KUNSTEN AT SKYNDE SIG LANGSOMT.<br />
Accelerationen i højhastighedssamfundet skyldes en eksponentiel vækst i<br />
forandringsprocesser og antallet af forandringer. Der bliver stadig mere og mere af alting.<br />
Vi lider ikke af influenza, men ”affluenza”, s<strong>om</strong> en amerikansk bog hed. ”Affluenza”<br />
betyder ”overflødighedssyge” (affluent=overflødig). Der er mere og mere af det, vi har<br />
mindre og mindre brug for, sås<strong>om</strong> valgmuligheder, viden, information, nyheder.<br />
Udfordringen er ikke at skaffe sig mest mulig information, men at have gode mentale filtre i<br />
form af en sund og veludviklet dømmekraft, s<strong>om</strong> kan frasortere det uvæsentlige og få fat i<br />
det væsentlige. For at tiden kan blive din ven, må du give den noget af dig selv. Når tiden<br />
bliver din ven, er du aldrig ens<strong>om</strong>.<br />
Langs<strong>om</strong>heden gør fordybelsen mulig. Evnen til at reflektere bygger på evnen til at danne<br />
billeder eller symbolisere. Der vil i fremtiden gå et skel mellem signal – og symbolmennesker,<br />
mellem dem, der kun har refleks og dem, der har refleksion. Hvad der<br />
grundlægges i barnd<strong>om</strong>men, får et varigt værd. Det, s<strong>om</strong> forsømt her bliver: til børn det<br />
svir!<br />
Hvad ønsker børn og unge mest af de voksne Tid! Tid og pædagogisk kvalitet hænger<br />
sammen. Hvordan får vi skabt tid til nærvær, tid til fordybelse, ro, rytme og harmoni<br />
Måske skulle man i daginstitutioner have en quick, slow, flow - skrank , hvor forældre<br />
indvilliger i at gå ned i <strong>om</strong>drejninger, når børn afleveres, f.eks. sige at vi bruger mindst 10<br />
minutter på at aflevere og hente.<br />
Er det muligt og hvad vil det gavne Jeg tror, at det vil give barnet mere indre ro, og de<br />
mange skift i dagen blive lettere. Alle skift og overgange er også følelsesmæssige skift.<br />
Derfor tag hånd <strong>om</strong> dem på en god måde. Forældre kan tilbydes en lounge i<br />
børnehaven med kaffe og te ved aflevering eller slappe af i en hængekøje.<br />
Telefoner, mails, kollega-samtaler i tide og utide bør begrænses mest muligt, liges<strong>om</strong><br />
ineffektive møder bør afløses af bedre møder. Tiden er knap og dyrebar. Er der for meget<br />
spildtid, hvor tiden bare skal slås ihjel Eller er der for meget stress, fordi jeg lige skal nå en<br />
hel masse ”lige <strong>om</strong> lidt” Stress opstår, når vi får alt for mange indtryk på for kort tid. Så<br />
stresses hjernen og koger over, og vi blokerer og får stresssympt<strong>om</strong>er.<br />
Vi forsker mest i stress-sympt<strong>om</strong>erne og alt for lidt i, hvordan vi får mere indre ro eller ”stilletid”<br />
ind i børn og unge. Den svenske fysikprofessor Bodil Jönsson kalder stille-tid for den tid,<br />
det tager at indstille sig på eftertænks<strong>om</strong>heden. I dag mindskes eftertænks<strong>om</strong>hedens<br />
zoner. Rastløsheden k<strong>om</strong>mer indefra, fordi livets inderside ikke dyrkes. S<strong>om</strong> Owe Wikstrøm<br />
siger: ”Den, der jages af sig selv, mister evnen til at nyde”. Den frie og nydelsesfyldte tid er
den tid, hvor man selv bestemmer på egne betingelser. Hvor man spankulerer og<br />
spekulerer.<br />
Eller s<strong>om</strong> Michael Ende sir i bogen ”M<strong>om</strong>o”: ”Man har kalendere og ure for at kunne måle<br />
tiden, men det sir ikke én ret meget, for enhver ved, at en enkelt time kan forek<strong>om</strong>me èn<br />
at være en evighed, mens den andre gange kan flyve af sted, s<strong>om</strong> <strong>om</strong> den kun var et<br />
øjeblik – det afhænger udelukkende af, hvad man oplever i løbet af denne time. For tid<br />
er liv. Og livet bor i hjertet”.<br />
FLOW ER DEN FRIE TID.<br />
Flowforskningen fortæller <strong>om</strong> evnen til at sætte tiden i står, når vi bliver opslugt og fortryllet<br />
af noget. Her oplever vi et nærvær og fordybelse ledsaget af en følelse af fuld og optimal<br />
tilstedeværelse. Der k<strong>om</strong>mer en følelse af lethed, en oplevelse af ubesværethed og<br />
elegance , hvor hverdagslivets tidsskema fortoner sig. Ja man glemmer at spise, og man<br />
er nærmest s<strong>om</strong> i en tilstand af forelskelse. Gyldne øjeblikke fødes, når tid og evighed<br />
mødes. Flowtilstande opstår også i legen. Når man er helt fortabt i legen, og har glemt alt<br />
andet <strong>om</strong>kring sig, så opleves livet eventyrligt. Nogle af os husker, at vi glemte tiden så<br />
meget, når vi legede, at vore forældre spurgte os: ”Hvor har du været” Og vi svarede:<br />
”Ingen steder”. - ”Hvad har du lavet” - ”Ingenting”. Men vi havde været tæt på livets<br />
skabende kildevæld. Vi havde været i Arkadien og Langtbortistan, Østen for sol og vesten<br />
for måne, i landet, hvor solen aldrig går ned og tiden ikke har tand. Disse flowoplevelser er<br />
øjeblikke af kreativitet og er den drivende kraft i alle kreative menneskers virke. Derfor er<br />
leg ikke bare pjat. Psykologen C.G. Jung nævner et sted: ”Den gæld vi står i til fantasiens<br />
leg er uberegnelig”.<br />
Kreativitet, fantasi og innovation er nu vort vigtigste konkurrenceparameter, og det vi skal<br />
leve af i fremtiden. Man skal lege før man skal lære, og man kan kun senere lære i samme<br />
grad, s<strong>om</strong> har leget i forhold til. Derfor er legen af central betydning for læringen. Man<br />
skal være grebet for at kunne begribe. De mest kreative lysende genier har formået at<br />
muliggøre menneskets innovative og optimale kreativitetspotentiale.<br />
Einstein blev i gymnasiet kaldt en doven rad, fordi han var langs<strong>om</strong>. Hvad man ikke var<br />
klar over, det var, at langs<strong>om</strong>heden muliggjorde hans evne til fordybelse. Einstein kaldte<br />
også beskedent sig selv for en langs<strong>om</strong> tænker. På samme måde med Niels Bohr, hvis<br />
evner til at falde i staver var legendarisk. Da Einstein og Bohr mødtes i København tog de<br />
en sporvogn, men glemte at stå af, fordi de var så fordybet i samtale, og de nåede<br />
endestationen 3 gange! Mon ikke at de hurtige i skolen fortsat prioriteres mere end de<br />
langs<strong>om</strong>me Nu skal man jo heller ikke være for langs<strong>om</strong>. Man skal ikke kede sig mere,<br />
end man kan gabe over!<br />
BYG EN NY LANGSOMHEDSKULTUR OP.<br />
Hvordan kan vi sikre mere flow og mindre stress Ved at lave en ”osteklokke-kultur” eller en<br />
moderne mental klostermur, hvor man beskytter børn mod at blive ”overloaded”. En<br />
<strong>pædagogik</strong>, s<strong>om</strong> bygger på, at vi laver pauser, der er pauser, hvor vi bruger den lydløse<br />
telefon, hvor vi filtrerer informationer, s<strong>om</strong> ellers bare flyder ind, hvor vi sørger for god<br />
forældreopbakning og begynder at bygge en ny langs<strong>om</strong>heds- <strong>pædagogik</strong> op ved at<br />
hente inspiration i bøger <strong>om</strong> langs<strong>om</strong>hed eller hente foredragsholdere ind her<strong>om</strong>.<br />
En institution, der er færdig, er færdig. Derfor skal der være foranderlige legepladser, hvor<br />
man kan grave huller i jorden, sand, vand, jord og mudder. Sjældne fine sten og klipper,<br />
bl<strong>om</strong>ster og træer, svævebaner til at bringe sindene i svæv. Legepladsen s<strong>om</strong> et<br />
mangfoldigt landskab med uendelig variation i belægninger, bløde bakker, vandrender,<br />
små vandhuller, gynger, øde skov, vindharper, måske drypstenshuler og ædelstensgrotter.<br />
Byg et langs<strong>om</strong>hedsbibliotek op og hent billeder og sentenser frem <strong>om</strong> langs<strong>om</strong>hed,<br />
afhold møder her<strong>om</strong>, og stil det spørgsmål: Hvad er det vigtigste, vi kan gøre for at bane<br />
vej for langs<strong>om</strong>hedens <strong>pædagogik</strong> Hvordan sikrer vi mere flow og langs<strong>om</strong> tid Det er<br />
vigtigt, at man ikke bliver for frelst med langs<strong>om</strong>heds<strong>pædagogik</strong>. Det hurtige og det<br />
langs<strong>om</strong>me skal spille sammen på en frugtbar måde. Det er godt med fest og farver og
Tivoli, liges<strong>om</strong> det er godt med langs<strong>om</strong>hed og fordybelse. Enhver ting forstås i kraft af sin<br />
modsætning. Hver medarbejder medbringer en gang <strong>om</strong> måneden et forundrings-ord<br />
eller billede eller sang eller en malet sten s<strong>om</strong> bidrager til at sprede liv, lys og glæde. Det<br />
kunne være godt at samle på langs<strong>om</strong>heds-ord i en fortravlet tid.<br />
Det minder os <strong>om</strong>, hvilken vej, der er god at gå. Og husk, at retningen altid er vigtigere<br />
end hastigheden. For ellers ender det s<strong>om</strong> tegneserie-figuren Jern-Henrik, der siger: ”Vi<br />
skyder en vældig god fart, men vi ved ikke, hvor vi er på vej hen!” Og hvis man ikke ved,<br />
hvor man er på vej hen, så aner man ikke, hvor man havner. Hvis du ikke har et mål, kan<br />
du aldrig finde din vej. Uden mål – ingen mening. Sådan siger vi voksne.<br />
Men børn har ikke altid et direkte mål. De elsker det formålsløse, s<strong>om</strong> legen, der har sin<br />
værdi i sig selv. Børn drives af nysgerrighed, undren og fantasi. De drømmer og leger<br />
drømmen ud. Deres verden er en mulighedsverden. Og næsten alt er muligt at lege, hvis<br />
man kan forestille sig det. Mangel på fantasi giver manglende muligheder.<br />
STORE TANKER I SMÅ HOVEDER ELLER SMÅ TANKER I STORE HOVEDER<br />
Børns forundringsk<strong>om</strong>petence er i nær slægt med den filosofiske undren. I mange år var<br />
jeg dybt optaget af hele den strømning, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong> frem under betegnelsen filosofi for børn<br />
og senere filosofisk praksis og filosofiske samtaler. Mit arbejde med undervisning for<br />
pædagoger og dagplejere, skolefolk og fritidshjem, samt hele det specialpædagogiske<br />
<strong>om</strong>råde med problembørn gjorde det mere og mere klart for mig, at<br />
samfundsudviklingen på mange måder udgjorde en alvorlig trussel for børns optimale<br />
opvækstbetingelser.<br />
Den mest afgørende trussel er først og fremmest manglen på ro, rytme og langs<strong>om</strong>hed.<br />
Når barnet vedvarende påføres et for hurtigt og hektisk tempo, så vinder det overfladiske<br />
over det indholdsmæssige, det ydre over det indre og støj over evnen til at lytte, hvilket<br />
igen går ud over barnets identitetsdannelse, selverkendelse, evne til socialitet og evne til<br />
at knytte mere livgivende og dybe relationer – ikke kun til andre – men også til sig selv.<br />
Barnet bliver skadet i sin evne til at være.<br />
I stedet vil det hele tiden have noget, bliver en plageånd og belastende for sine<br />
<strong>om</strong>givelser, fordi det har mistet evnen til blot at være og nyde livet. Hvis forældrene så<br />
forsøger at købe børnene ved at forkæle dem materielt, så bliver det hele blot endnu<br />
værre. Børn fødes med store tanker i små hoveder og ender måske med små tanker i store<br />
hoveder.<br />
Mange voksne har gjort børnene til familiens centrale midtpunkt, s<strong>om</strong> hele familiens liv og<br />
forældrenes ægteskab handler <strong>om</strong>. Tidligere var forældrene sol og måne på himlen,<br />
mens børnene var planeter, der cirklede <strong>om</strong>kring dem. I dag er børnene sol og måne,<br />
mens forældrene er blevet til planeter der cirkler <strong>om</strong>kring dem. Vi er gået fra kernefamilie<br />
til stjernefamilie! Den stigende voksenisering af børn og unge og infantilisering af de<br />
voksne fører til et stadigt mere barnliggjort samfund. De pædagogiske problemer og<br />
krisen i børn og unges opvækstvilkår er dog kun et særligt aspekt af den dybtgående<br />
kulturelle krise, vi befinder os i. Opdragelsens kunst, opdragelsens endeligt – eller endelig<br />
opdragelse De nye børn og forældre befinder sig mellem modernitetens malstrøm og<br />
mulighedsverden.<br />
Her har pædagogen en særlig opgave ud fra sin empati at være sensitiv over for det<br />
tidspunkt, hvor langs<strong>om</strong>heden kan føre til en ny indsigt i verden. Langs<strong>om</strong>hedens<br />
<strong>pædagogik</strong> afhænger her af pædagogens evne til at gribe ind s<strong>om</strong> en katalysator eller<br />
helt at lade være, lade barnet selv være opslugt, eller støtte barnet ud fra sin faglige<br />
indsigt. Der er mange forskellige muligheder for at gå ind og gøre en positiv forskel. Børn<br />
byder tit ind med meget, men af og til er det også vigtigt, at pædagogen tager<br />
lederskab, og tør skubbe børnene ud i nye uvante oplevelser og lade dem vandre ad nye<br />
ubetrådte stier, så de udfordres til at udforske deres <strong>om</strong>verden og gøre nye erfaringer,<br />
hvilket igen sætter noget i gang inde i hovedet på dem. Store tanker må få gode vilkår.
LANGSOMHED SOM GLOBAL TREND.<br />
Jeg har selv en livslang interesse i langs<strong>om</strong>hedsfilosofi. Skrev <strong>om</strong> det i 4-bindsværket fra<br />
1984 ”Den intuitive tanke”, senere en <strong>artikel</strong> ”Tidens største røver er tiden” i det<br />
pædagogiske tidsskrift 0-14 (nr, 1-1999), samt bogen fra 2009 ”Livsmod og langs<strong>om</strong>hed”.<br />
Senest en <strong>artikel</strong> ”Tidens største mangelvare er tid” i tidsskriftet KVAN nr. 88, november<br />
2010. Jeg har talt meget <strong>om</strong> mere langs<strong>om</strong> tid i dagpleje, børnehaver, fritidshjem, skoler,<br />
uddannelsessteder og arbejdspladser. Er blevet interviewet flere gange her<strong>om</strong>, og har<br />
været med til at arrangere en langs<strong>om</strong>hedskonference (hvor bl.a. Bodil Jönsson var med).<br />
For 7 år siden begyndte jeg at samle drivtømmer, og male langs<strong>om</strong>heds- og forundringsord<br />
på dem. Mit s<strong>om</strong>merhus i Kandestederne syd for Skagen blev til ”Langs<strong>om</strong>hedens<br />
Oase”, liges<strong>om</strong> jeg fik drivtømmerværksted i Vejle og på Christianshavn, hvor jeg købte<br />
det gamle træskib ”Nordstjernen” fra 1872. Samarbejdet med min kone Pia bevirkede, at<br />
vi fik lavet drivtømmerudstillinger på skibet ”Nordstjernen”, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong> til Middelfart, hvor det<br />
nu er restaureret og hjemhørende s<strong>om</strong> et kulturbærende fortælleskib, der sejler med<br />
”tankegods”.<br />
Langs<strong>om</strong>hed er blevet en global trend mod den moderne flimmer-bevidsthed med<br />
reklamernes konstante afbrydelser, s<strong>om</strong> stjæler, invaderer og bortleder vor<br />
opmærks<strong>om</strong>hed. Evnen til livsnydelse og fordybelse er alvorlig truet. Begge bygger på<br />
evnen til at distancere sig fra det kendte. Her kan langs<strong>om</strong>heden s<strong>om</strong> en del af en<br />
moderne fordybelseskultur være med til at udvikle gode filtre, der virker s<strong>om</strong> indbyggede<br />
værdier og forbilleder med en social og kulturel udviklet dømmekraft, s<strong>om</strong> sætter<br />
mennesket i stand til at sortere i informationsmængden og skille skidt fra kanel.<br />
Det er pædagogernes opgave at beskytte den langs<strong>om</strong>me tid og fokusere på, hvordan<br />
tid og pædagogisk kvalitet hænger sammen. En langs<strong>om</strong>hedens <strong>pædagogik</strong> må se det<br />
s<strong>om</strong> sin fornemste opgave at lade børnene selv eje tiden, så tiden og langs<strong>om</strong>heden<br />
bliver tilgodeset på børnenes præmisser. Vi må give barnd<strong>om</strong>men og den langs<strong>om</strong>me tid<br />
tilbage til børnene. Det vil k<strong>om</strong>me tifoldigt tilbage til samfundet s<strong>om</strong> en ny<br />
opmærks<strong>om</strong>hedskultur, s<strong>om</strong> netop er det, vi selv og verden mest af alt har brug for. Tiden<br />
er din engel. Tiden er din skæbne. Carpe diem!<br />
John Engelbrecht