3726 TYRSTING HERRED bortset fra strækningen nærmest koret, hvor muren, der udgjorde udbygningens østside, ser ud til at være blevet sammenbygget med korsarmspolygonens nærmeste, udvendige støttepille. Et yderligere indicium for udbygningens eksistens udgør en spinkel mur i korets side, hvormed man efter korsarmens tilføjelse har lukket den brede åbning, der havde sat tilbygningen i forbindelse med kirkens indre. I denne lukkemur har man rimeligvis anbragt en dør for at kunne udnytte det lille, trekantede rum til forefaldende formål (jfr. s. 3771, note 64). Allerede Uldall bemærker, at der nok har eksisteret en nordre †udbygning, og det samme antages af C. M. Smidt, der nord for den nuværende kirkes østligste fag bl.a. udgravede partier af en stenbro. Tillige iagttager man i samme fags nordmur en (tilmuret) døråbning, der på facaden tegner sig med et spidsbuet halvstensstik (fig. 11, jfr. s. 3730). Over dette dørsted spænder et spidsbuet stik ud over hele fagets bredde og vidner antagelig om †hvælvet i en tilbygning, Fig. 8. Udsnit af Resens prospekt af Rye, kirken set fra vest omkring 1665. - View of Rye with the church seen from the west, c. 1665. Drawn after the demolition of the transept (1638-39), and after the spire of the tower was destroyed by fire (1660). Cf. fig.3. der stod her, før skibet fik sin nuværende form, men blev sløjfet ved korsarmens opførelse. Når nordre korsarms vestmur synes at stå lidt skævt på kirkens hovedakse, skyldes det måske en (delvis) genanvendelse af udbygningens østmur. De to †tilbygninger synes således at være blevet revet ned i forbindelse med tværskibets opførelse, og det bliver da en nærliggende formodning, at ønsket om at regulere og monumentalisere en given tilstand har været en medvirkende drivkraft bag kirkens 4. byggefase. Den ene af udbygningerne, måske den søndre, kan tænkes at være identisk med den s. 3718 nævnte Laxmandske stiftelse fra 1440. Det er ovenfor formodet, at opførelsen af korsarmene var årsag til, at skibets fornyelse blev bragt til en midlertidig standsning. Der foreligger dog ikke konkret belæg for en sådan antagelse, kun står det fast, at (det stadig eksisterende) skibs to vestre fag, der vel er rejst omkring år 1500, udgør en selvstændig 5. byggefase i kirkens bygningshistorie. Ved en række enkeltheder adskiller skibets to afsnit sig fra hinanden, hvilket fremgår af beskrivelsen nedenfor. Den sidste og yngste komponent i kirkens omfattende udbygning før reformationen, 6. byggefase, har været tilføjelse af det siden nedrevne †tårn, der stod ved korets østgavl. Tårnet blev ikke placeret ved bygningens vestre ende, som reglen ellers er. Årsagen til den usædvanlige disposition skal givetvis søges i den omstændighed, at skibets udbygning allerede var fuldført, og vest for dets vestgavl falder terrænet meget brat og udelukker enhver tanke om byggeri (jfr. ovenfor s. 3720). Imidlertid har det svære tårn og dets blyhængte »øverste del«, i samspil med de to korsarmspolygoner, givet kirkens østafsnit en usædvanlig, arkitektonisk accent (jfr. fig. 9, 4). Vort kendskab til det forsvundne tårn hviler på tre kilder: Resens tegning (fig. 8), beskrivelse af tilstanden efter branden 1660 (s. 3719) samt de fundamentsrester, der fremkom ved udgravningerne forud for opførelsen af det nuværende tårn på det gamles plads (s. 3720 og 3731, fig. 7, H). Alligevel er det kun muligt at redegøre for udformningens hovedtræk.
<strong>RYE</strong> <strong>KIRKE</strong> 3727 Fig. 9. Stadier i kirkens bygningshistorie. Skråprojektioner 1:600 (s. 3722-28). For de ældre fasers vedkommende skal forslagene tages med al muligt forbehold. KdeFL 1991. 1. Oprindelige bygning. 2. Kirken efter ombygning til langhus og tilføjelse af to tilbygninger. 3. Tilstand i den senmiddelalderlige ombygning: Første etape af skibets fornyelse er færdig, og tværskibet er fuldført. 4. Kirkens udseende umiddelbart før reformationen. 5. Kirken i vore dage. - Phases of the construction of the church. The drawings of the medieval stages (1-4) are based on highly uncertain remains (cf. fig. 7).