RYE KIRKE - Nationalmuseet

More documents

Recommendations

Info

3726 TYRSTING HERRED bortset fra strækningen nærmest koret, hvor muren, der udgjorde udbygningens østside, ser ud til at være blevet sammenbygget med korsarmspolygonens nærmeste, udvendige støttepille. Et yderligere indicium for udbygningens eksistens udgør en spinkel mur i korets side, hvormed man efter korsarmens tilføjelse har lukket den brede åbning, der havde sat tilbygningen i forbindelse med kirkens indre. I denne lukkemur har man rimeligvis anbragt en dør for at kunne udnytte det lille, trekantede rum til forefaldende formål (jfr. s. 3771, note 64). Allerede Uldall bemærker, at der nok har eksisteret en nordre †udbygning, og det samme antages af C. M. Smidt, der nord for den nuværende kirkes østligste fag bl.a. udgravede partier af en stenbro. Tillige iagttager man i samme fags nordmur en (tilmuret) døråbning, der på facaden tegner sig med et spidsbuet halvstensstik (fig. 11, jfr. s. 3730). Over dette dørsted spænder et spidsbuet stik ud over hele fagets bredde og vidner antagelig om †hvælvet i en tilbygning, Fig. 8. Udsnit af Resens prospekt af Rye, kirken set fra vest omkring 1665. - View of Rye with the church seen from the west, c. 1665. Drawn after the demolition of the transept (1638-39), and after the spire of the tower was destroyed by fire (1660). Cf. fig.3. der stod her, før skibet fik sin nuværende form, men blev sløjfet ved korsarmens opførelse. Når nordre korsarms vestmur synes at stå lidt skævt på kirkens hovedakse, skyldes det måske en (delvis) genanvendelse af udbygningens østmur. De to †tilbygninger synes således at være blevet revet ned i forbindelse med tværskibets opførelse, og det bliver da en nærliggende formodning, at ønsket om at regulere og monumentalisere en given tilstand har været en medvirkende drivkraft bag kirkens 4. byggefase. Den ene af udbygningerne, måske den søndre, kan tænkes at være identisk med den s. 3718 nævnte Laxmandske stiftelse fra 1440. Det er ovenfor formodet, at opførelsen af korsarmene var årsag til, at skibets fornyelse blev bragt til en midlertidig standsning. Der foreligger dog ikke konkret belæg for en sådan antagelse, kun står det fast, at (det stadig eksisterende) skibs to vestre fag, der vel er rejst omkring år 1500, udgør en selvstændig 5. byggefase i kirkens bygningshistorie. Ved en række enkeltheder adskiller skibets to afsnit sig fra hinanden, hvilket fremgår af beskrivelsen nedenfor. Den sidste og yngste komponent i kirkens omfattende udbygning før reformationen, 6. byggefase, har været tilføjelse af det siden nedrevne †tårn, der stod ved korets østgavl. Tårnet blev ikke placeret ved bygningens vestre ende, som reglen ellers er. Årsagen til den usædvanlige disposition skal givetvis søges i den omstændighed, at skibets udbygning allerede var fuldført, og vest for dets vestgavl falder terrænet meget brat og udelukker enhver tanke om byggeri (jfr. ovenfor s. 3720). Imidlertid har det svære tårn og dets blyhængte »øverste del«, i samspil med de to korsarmspolygoner, givet kirkens østafsnit en usædvanlig, arkitektonisk accent (jfr. fig. 9, 4). Vort kendskab til det forsvundne tårn hviler på tre kilder: Resens tegning (fig. 8), beskrivelse af tilstanden efter branden 1660 (s. 3719) samt de fundamentsrester, der fremkom ved udgravningerne forud for opførelsen af det nuværende tårn på det gamles plads (s. 3720 og 3731, fig. 7, H). Alligevel er det kun muligt at redegøre for udformningens hovedtræk.
<strong>RYE</strong> <strong>KIRKE</strong> 3727 Fig. 9. Stadier i kirkens bygningshistorie. Skråprojektioner 1:600 (s. 3722-28). For de ældre fasers vedkommende skal forslagene tages med al muligt forbehold. KdeFL 1991. 1. Oprindelige bygning. 2. Kirken efter ombygning til langhus og tilføjelse af to tilbygninger. 3. Tilstand i den senmiddelalderlige ombygning: Første etape af skibets fornyelse er færdig, og tværskibet er fuldført. 4. Kirkens udseende umiddelbart før reformationen. 5. Kirken i vore dage. - Phases of the construction of the church. The drawings of the medieval stages (1-4) are based on highly uncertain remains (cf. fig. 7).
Page 1 and 2: Fig. 1. Kirken og kirkegården set
Page 3 and 4: RYE KIRKE 3719 Fig. 3. Rye by set f
Page 5 and 6: RYE KIRKE 3721 Fig. 4. Rester af s
Page 7: RYE KIRKE 3723 Fig. 5. Kirken set f
Page 12 and 13: 3728 TYRSTING HERRED Det senmiddela
Page 14 and 15: 3730 TYRSTING HERRED have været fo
Page 16 and 17: 3732 TYRSTING HERRED Fig. 12. Forms
Page 18 and 19: 3734 TYRSTING HERRED Fig. 16. Udsni
Page 20 and 21: 3736 TYRSTING HERRED Fig. 18. Indre
Page 22 and 23: 3738 TYRSTING HERRED Fig. 20. Vindf
Page 24 and 25: 3740 TYRSTING HERRED Fig. 24. Alter
Page 26 and 27: 3742 TYRSTING HERRED Fig. 26. Maler
Page 28 and 29: 3744 TYRSTING HERRED Fig. 28. Sygek
Page 30 and 31: 3746 TYRSTING HERRED mesterstempel,
Page 32 and 33: 3748 TYRSTING HERRED Fig. 34. Dåbs
Page 34 and 35: 3750 TYRSTING HERRED Fig. 38. Korbu
Page 36 and 37: 3752 TYRSTING HERRED Fig. 41. Præd
Page 38 and 39: 3754 TYRSTING HERRED Fig. 43. Kirke
Page 40 and 41: 3756 TYRSTING HERRED Fig. 47. Epita
Page 42 and 43: 3758 TYRSTING HERRED en staffering
Page 44 and 45: 3760 TYRSTING HERRED Fig. 50. Gravs
Page 46 and 47: 3762 TYRSTING HERRED Fig. 52. Fragm
Page 48 and 49: 3764 TYRSTING HERRED 1920 er et tyk
Page 50 and 51: 3766 TYRSTING HERRED Fig. 60. †Gr
Page 52 and 53: 3768 TYRSTING HERRED Fig. 64. Smede
Page 54 and 55: 3770 TYRSTING HERRED 23 KancBrevb.
Page 56 and 57: 3772 TYRSTING HERRED 90 Note 41. -
Page 58 and 59: 3774 TYRSTING HERRED 146 Ifølge ki
Page 60:
3776 TYRSTING HERRED nastery buildi
show all

RYE KIRKE - Nationalmuseet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?