Hele publikationen - Danmarks Statistik

More documents

Recommendations

Info

24 Vægtgrundlag telefonsamtaler kan variere efter tidspunktet på døgnet og efter, om der er tale om hverdage eller fx søndage. Der anvendes kun prisvægte hvor der foreligger sikre oplysninger herom og hvor det skønnes, at et vejet gennemsnit giver et bedre resultat end et uvejet gennemsnit. I praksis er der ofte tale om estimater baseret på forskellige kilder, fx erhvervsstatistik eller markedsundersøgelser mv. Basisindekset for vand beregnes fx på grundlag af priser fra vandværker over hele landet, hvor befolkningstallet for de kommuner, hvor værkerne er placeret, anvendes som vægte. 4.4 Opdatering af vægtgrundlaget Vægtgrundlaget for forbrugerprisindekset opdateres med 3-5 års mellemrum, hvor de senest tilgængelige oplysninger fra nationalregnskabet og forbrugsundersøgelsen tages i anvendelse. I forbindelse med opdatering af vægtgrundlaget kædes de aggregerede indeks til en sammenhængende serie. Beregningen af kædede indeks er beskrevet nærmere i kapitel 6. Forretnings- og produktvægte opdateres løbende, uafhængigt af opdatering af basisindeksvægtene. Anvendelse af forretnings- og produktvægte giver således mulighed for at udnytte løbende information om omsætningen for bestemte forretninger eller produkter, når den bliver tilgængelig. 4.4.1 EU-forordning om vægte Kommissionens forordning (EF) nr. 2454/97 af 10. december 1997 fastlægger minimumskrav til de vægte der anvendes til opgørelse af HICP. Da forbrugerprisindekset og HICP opgøres i samme beregningssystem følges disse regler også for forbrugerprisindekset. Ifølge forordningen gælder følgende regler: • Vægtene må ikke være mere end 7 år gamle. • Medlemslandene skal hvert år gennemgå vægtene for at sikre deres pålidelighed og repræsentativitet. • Hvis ændringer i en vægt giver anledning til ændringer på mere end 0,1 procentpoint i stigningen fra et års gennemsnit til næste års gennemsnit, skal medlemslandene justere vægten. Reglerne gælder for vægtene for delindeksene i HICP og deres hovedkomponenter, hvilket i praksis vil sige for vægtene for basisaggregater.
25 5. Basisindeks Forbrugerprisindekset opgøres i to trin. I første trin beregnes basisindeks for de detaljerede grupper af varer og tjenester, som tilsammen udgør husholdningernes forbrug. Basisindeksene opgøres på grundlag af de indsamlede priser fra stikprøven af varer og tjenester. I andet trin beregnes de aggregerede prisindeks ved at sammenveje basisindeksene med deres respektive andele af de samlede udgifter til forbrug. Basisindeksene er således de grundlæggende byggesten i forbrugerprisindekset. 5.1 Basisaggregater Som udgangspunkt for beregningen af forbrugerprisindekset opdeles husholdningernes samlede forbrug i basisaggregater. Basisaggregater er grupper af relativt homogene varer eller tjenester, som tilsammen udgør det samlede forbrug. Der indgår ca. 450 basisaggregater i forbrugerprisindekset. Basisaggregaterne dannes som hovedregel ved at samle de meget detaljerede forbrugsposter fra forbrugsundersøgelsen i grupper af varer og tjenester. For en række varer og tjenester suppleres med oplysninger om forbrugets sammensætning fra andre kilder. Varer og tjenester grupperes i basisaggregater ud fra følgende hensyn: • Basisaggregatet skal have en væsentlig økonomisk betydning eller være af særlig interesse. Herved forstås en forbrugsandel på 1/1000 eller derover. • De skal have et klart og meningsfuldt indhold. Det sikres ved at samle varer eller tjenester, der er så homogene som muligt. • Varer eller tjenester, der samles i et basisaggregat bør have en parallel prisudvikling, således at den forventede spredning i prisudviklingen mindskes. Basisindeks Basisindeks uden vægte Basisindeks med vægte For hvert basisaggregat beregnes et prisindeks, basisindekset. Basisindeks er de mest detaljerede prisindeks, der opgøres. For hvert basisindeks udvælges så vidt muligt et tilstrækkeligt antal varer eller tjenester i forhold til at sikre den statistiske sikkerhed. For mange basisindeks vil den statistiske usikkerhed dog være betydelig og basisindeksene er ikke nødvendigvis tilstrækkelig sikre til at blive offentliggjort. De fleste basisindeks beregnes alene på grundlag af de indsamlede priser, det vil sige uden anvendelse af vægte. Der anvendes uvejede gennemsnit da der på det meget detaljerede niveau i de fleste tilfælde ikke foreligger oplysninger om omsætningen af de varer eller tjenester, der indsamles priser på. Såfremt stikprøven er repræsentativ, vil et uvejet gennemsnit imidlertid også være et godt estimat for den gennemsnitlige prisudvikling. For visse basisindeks anvendes dog vægte for de forretninger, hvorfra der indsamles priser, eller for de varer eller tjenester, der indgår i basisindekset. Der anvendes vægte hvor det skønnes at fordelingen på produkter eller forretninger er afgørende og der foreligger pålidelig og anvendelig information, fx fra markedsundersøgelser eller anden statistik. 5.2 Valg af formel til beregning af basisindeks Basisindeksene i det danske forbrugerprisindeks beregnes fra januar 2000 og frem på grundlag af geometriske gennemsnitspriser, såkaldte Jevons indeks. Jevons indeks vurderes generelt at give et bedre mål for prisudviklingen end prisindeks baseret på aritmetiske gennemsnit. I de seneste år er stadig flere lande således gået over til at anvende Jevons indeks, som også anbefales internationalt. 1 1 Fx i ILO (2004).
Page 1 and 2: Forbruger- og nettoprisindekset Dok
Page 3 and 4: Forord Denne publikation dokumenter
Page 5: 7.6 Sammenhængen mellem netto- og
Page 8 and 9: 8 Oversigt Beregning af aggregerede
Page 10 and 11: 10 Oversigt Det samlede nettoprisin
Page 12 and 13: 12 Oversigt 4. Angiv fra hvilken pe
Page 14 and 15: 14 Prisindeksets opbygning 2.2 Aggr
Page 17 and 18: Stikprøven 17 3. Stikprøven Forbr
Page 19 and 20: Stikprøven 19 Tabel 1 Kommuner med
Page 21 and 22: 21 4. Vægtgrundlag Vægtgrundlaget
Page 23: Vægtgrundlag 23 3. For hver hovedg
Page 27 and 28: Basisindeks 27 omkostningsindeks vi
Page 29 and 30: Basisindeks 29 Tabel 1. Beregning a
Page 31 and 32: Basisindeks 31 5.3 Kædet basisinde
Page 33 and 34: Basisindeks 33 ligger forretningsv
Page 35: Basisindeks 35 5.5 Eksempel på ber
Page 38 and 39: 38 Aggregerede prisindeks Tabel 1 v
Page 40 and 41: 40 Aggregerede prisindeks Antag at
Page 42 and 43: 42 Aggregerede prisindeks et nyt ag
Page 44 and 45: 44 Aggregerede prisindeks Fastkurvs
Page 46 and 47: 46 Aggregerede prisindeks Fisher, T
Page 48 and 49: 48 Aggregerede prisindeks Hvorvidt
Page 50 and 51: 50 Aggregerede prisindeks Omregning
Page 52 and 53: 52 Nettoprisindekset Figur 1 Prisbe
Page 54 and 55: 54 Nettoprisindekset Faste afgifter
Page 56 and 57: 56 Nettoprisindekset Venstre side e
Page 58 and 59: 58 Nettoprisindekset energiforbrug,
Page 60 and 61: 60 EU-harmoniseret forbrugerprisind
Page 62 and 63: 62 EU-harmoniseret forbrugerprisind
Page 64 and 65: 64 Særlige problemer 9.2 Kvalitets
Page 66 and 67: 66 Særlige problemer Eksempel 2 Pr
Page 68 and 69: 68 Særlige problemer Ekspertvurder
Page 70 and 71: 70 Særlige problemer Figur 2 Vinte
Page 72 and 73: 72 Særlige problemer bilkøb, som
Page 74 and 75:
74 Usikkerhed og fejlsøgning vidt
Page 76 and 77:
76 Usikkerhed og fejlsøgning Obser
Page 79 and 80:
Historik 79 11. Historik 11.1 Detai
Page 81 and 82:
Historik 81 politikken skulle lægg
Page 83 and 84:
83 BILAG 2. Faktor til kvalitetskor
Page 88:
88 Oversigt over anvendte indeksfor
show all

Hele publikationen - Danmarks Statistik

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?