Asbjørn Høgholm - this is the default web page for this server.

More documents

Recommendations

Info

Andagt v/ Brian Christensen - Skabt i Guds billede Hvordan er mennesket blevet til Mens forskere forsøger at nå frem til sandheden om universets tilblivelse og regner sig tilbage til de første sekunder efter det såkaldte ”Big Bang”, så forsøger vi som mennesker at få mening i vores almindelige hverdag. De fleste bekymrer sig ikke så meget om, hvordan det gik til, da verden blev til, og de første mennesker begyndte at leve her på jorden – man har som regel nok at bekymre sig om i livet her og nu. Vi ved, at alting har en årsag. Når der findes noget, så er det til, fordi noget/nogen er årsag til det. Når jeg ser mig selv ind i spejlet, så er der to muligheder. Enten er den person, der kigger tilbage på mig, et resultat af en lang række tilfældigheder, eller også findes der én i universet, der har designet mig. Hvis man vælger ANDAGT / SPØRGEHJØRNET at tro på den første mulighed, så kan det godt give en oplevelse af frihed. Man er bare til, og de mennesker, som man møder, findes bare tilfældigvis, og så gælder det om at få mest muligt ud af livet, mens vi er her på jorden. Men det kan også betyde en mangel på mening. For hvad er meningen med livet, hvis jeg bare er til for en tid, og så forsvinder jeg igen og bliver glemt Man kan have svært ved at se en mening med at arbejde, elske og i det hele taget være til. Friheden kan blive til rastløshed og angst. Vælger man at tro på den anden mulighed, at der findes en designer, altså én som har skabt menneskene, så følger der flere spørgsmål med. Hvad er det for et væsen, der har villet, at jeg skulle leve, og hvad vil dette magtfulde væsen med os Troen på Gud sætter menneskelivet ind i en relation, som gør os ansvarlige og giver tryghed og mening med livet. Vi ved ikke, hvordan mennesket er blevet til. Hvilke af de to muligheder der er sande. Men når jeg ser mig selv i spejlet, så takker jeg for, at Gud har skabt mig, og det giver min hverdag en hel fundamental mening. Jeg ser det som stor og værdifuld gave, at jeg for 44 år siden blev båret til dåben i en kirke, som blev bygget til ære for den Gud, som har givet mig livet. For når vi begynder livet og hver dag med at takke Gud for dét, som han har givet, så giver det frihed til at nyde og bruge det liv, som vi har fået. Ethvert menneske er skabt i Guds billede, som det blev skrevet for ca. 3000 år siden: ”Du flettede mig sammen i min mors liv” og ”Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje” (Salme 139 vers 13 & 16). Den tanke former vores syn på andre mennesker og hvordan vi behandler dem. Og den styrker troen på sin egen værdi som menneske. Spørgehjørnet v/ Kirsten Hansen Spørgsmål: Må man være fadder, hvis man ikke er medlem af folkekirken Svar: Det korte svar er: ”Ja, hvis man er døbt i den kristne tro”. Kravet for at være fadder er, at man er døbt i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Det vil sige alle kristne, uanset hvilken kristen kirke de tilhører, kan stå som fadder. Folk, der er udmeldte af folkekirken eller folk, som er konverteret til en anden tro indenfor kristendommen, kan også stå som fadder, såfremt de er døbte. Årsagen er, at dåben er et sakramente, det vil sige helligt og indstiftet af Gud. Man kan derfor aldrig tage sin dåb tilbage og blive udøbt. Engang døbt, altid døbt. En muslim eller en, der tilhører en anden religion udenfor kristendommen kan dog ikke stå som fadder. Det gir heller ikke mening, at en ateist, som bevidst tager afstand fra den kristne tro, kan stå som fadder. Men hvad er en fadder i grunden En fadder er en person, som ved dåben forpligter sig til at opdrage dåbsbarnet i den kristne tro, hvis det ulykkelige skulle ske, at forældrene dør, inden barnet blir voksent. Side 2
SPØRGEHJØRNET / ARTIKEL FRA SOGNET En fadder er også en person, der efter aftale med forældrene kan støtte forældrene i deres oplæring af barnet i den kristne tro, f.eks. ved at læse/ fortælle bibelhistorie og ved at bede for eller med barnet . En god fadder er også en, der husker barnets dåbsdag. En fadder er til stede ved dåben og fungerer derfor også som dåbsvidne. Hvis det skulle forekomme, at en fadder ikke kan møde frem til dåben, skal det noteres at vedkommende er fadder in absentia ( i fravær).Der skal være 3-5 faddere tilstede ved dåben. Der er ikke nogen juridisk –økonomisk forpligtigelse i at være fadder (dvs., intet krav om adoption, hvis forældrene dør). Udelukkende en religiøs forpligtigelse. Hvad er en gudmor eller en gudfar Det er den, der bærer barnet til dåben og på barnets vegne svarer ja til dåben og det kristne liv, der følger i kølvandet på dåben. En af forældrene eller en af fadderne kan være gudmor /gudfar. For at være fadder skal man have passeret konfirmationsalderen. 7 tip til at være en god fadder: 1. Læs og fortæl bibelhistorie, f.eks. fra en børnebibel 2. Syng salmer for og med barnet, evt. tage med til babysalmesang 3. Gå til børnegudstjeneste / spaghettigudstjeneste med barnet 4. Besøg kirkerummet og tal om, hvad I kan se 5. Send en dåbshilsen på dåbsdagen, så barnet kan huske dagen / eller tænd et stearinlys for barnet 6. Giv gaver, der har rod i kristendommen, f.eks. Noahs ark byggeklodser, børnesalmebog eller bøger/ film med bibelsk-kristent indhold 7. Tal med barnet om de store spørgsmål i livet, om liv og død og alt det der er ind i mellem. Interview af Mogens Borup af Birgitta Fiedler Jeg startede på Jerup Skole i august 1971 som ung, nyuddannet lærer. I mit bevis for lærereksamen stod der på sidste side: Kan forestå kirkesang Ja. Kan forestå orgelspil Nej. Det gav mig dog ikke anledning til nærmere overvejelser om at blive kirkesanger. Der var vist heller ingen stilling ledige. I Jerup Kirke var det den tidligere Førstelærer Marius Bondesen, der var kirkesanger, og han var jo frisk nok til at blive ved en del år endnu, selv om han allerede da var fyldt 70. Jeg var nu heller ikke ukendt med, at det ofte var lærere, der var kirkesangere. I april 1954 startede jeg i 1. klasse på Ajstrup Skole, en 4 klasset skole, hvor vi gik to år hos Frk. Nielsen, og derefter kom vi ind til Lærer Madsen. Men sangtimerne havde vi allerede haft hos Lærer Madsen. Han spillede nemlig violin, - og så var han kirkesanger i Ajstrup Kirke. Han må have gjort det godt, for vi – især drengene - sang salmerne og sangene, især ”Jeg bærer med smil min byrde”….så det gjaldede ”over mosser og kjar.” Men det gjorde indtryk på mig allerede som 5-6 årig, når Lærer Madsen gik op og ned ad kirkegulvet, mens han sang. De første salmer og Fadervor lærte min mor mig, allerede inden jeg startede i skolen. Hun var rigtig god til at synge og havde lært at spille både orgel(harmonium) og klaver. Derfor begyndte min 2 år ældre søster og jeg at lære at spille klaver i 1955, da jeg var otte år gammel. Vores storebror spillede trompet i Sulsted-Tylstrup Spejderorkester. I 1957 flyttede vi til Viborg, vi foretrak at gå i kirke i Domkirken, og her blev jeg også konfirmeret. Jeg fortsatte med at spille klaver, til jeg skulle i gymnasiet, men fik så igen klaverundervisning i de tre år Side 3
Page 1: KIRKE BLADET FOR ELLING, STRANDBY &
Page 5 and 6: BILLEDER FRA SOGNET / OPSLAGSTAVLEN
Page 7 and 8: OPSLAGSTAVLEN Kirkecenter Strandby
Page 9 and 10: OPSLAGSTAVLEN Giv det største - ti
Page 11 and 12: ! BØRNESIDEN Mens vi venter på so
Page 13 and 14: HVAD SKER DER I SOGNET Juni Arrang
Page 15 and 16: KIRKELIG VEJVISER Elling • Kirkev

Asbjørn Høgholm - this is the default web page for this server.

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?