Nr. 53 december 2003 (PDF - 1121 KB) - Dansk Militærhistorisk ...

Dansk Militærhistorisk
Køretøjs-Forening
Nr. 53 – December/Januar - 2003/2004

Hørt på Bestyrelsesmødet: Det har lige været T(h)anksgiving, hvorfor fik vi ikke nogen .
Ja, det ville redaktøren da også gerne vide. Det pinte mig for
et par år siden at se alle de kampvogne som blev henrettet
med skærebrænder hos Orla i Bjerringbro. En del af dem var
driftsklare og i god stand. Et af vores medlemmer har endda
snart en passende transport til sådant et bæltekøretøj. Men alle
vores henvendelser har været forgæves.
Lidt ærgerligt, når vi hører om forholdene i Norge, hvor
HMK får forkøbsret til store puljer af køretøjer. Eller
Schweiz, hvor man for nogle år siden forærede de sidste Centurion-kampvogne
bort til forskellige samlere og museer.
Vi kan kun håbe på at vi efterhånden bliver så kendte og agtede
i de rette kredse at man begynder at tage os alvorligt.
Nyt fra bestyrelsen
Heldigvis er der i 2003 dukket mange spændende ting op og et
par langvarige restaureringsprojekter er færdige. Men det er
udelukkende i kraft af private initiativer. I Frankrig arrangerer
man hvert år veterankøretøjstræf med støtte fra Kulturministeriet,
men herhjemme finder vores kulturminister ikke at
køretøjerne har nogen som helst kulturhistorisk værdi. Motorhistorisk
Samråd bad ikke engang om penge, blot en anerkendelse
af vores rullende selvfinansierede museum.
DMKF er en upolitisk forening, men jeg vil alligevel foreslå at
læseren husker dette næste gang der er valg. Spørgsmålet er så,
om det hjælper så meget at stemme anderledes . . .
Så hvis jeg skal ønske mig noget denne jul, skal det være at det
trænger ind i hovedet på politikere, ministre og embedsmænd
at det ikke koster dem noget særligt at give os nogle fordele,
som afspejler det antal kilometer vi kører og de andre forhold,
som knytter sig til vores hobby.
God jul og de bedste ønsker for et grønt 2004 ..
Ole Willumsen
Der blev afholdt bestyrelsesmøde den 30. november. Her bringer vi et sammendrag af en del af punkterne:
Lokaler
Der arbejdes stadig med at få nogle lokaler til klubben. Vi har
besluttet os for at kontakte Forsvarets Bygningstjeneste og
høre om de skulle have nogle overskydende kvadratmeter et
eller andet sted.
Generalforsamlingen i 2004
Da Græsted Veterantræf ligger sidste weekend i maj 2004,
finder vi det passende at afholde årets generalforsamling om
lørdagen før træffet. Mere info og indkaldelse i begyndelsen af
april.
Klubbutikken
Vi er ved at løbe tør for de mest almindelige størrelser t-shirts.
Når der genbestilles, satser vi på at få nogle varer der bedre
holder til vask sol, sved og solcreme (!) Vi er også ved at undersøge
hvordan vi kan udvide sortimentet med f.eks. vimpler
til køretøjerne, sweatshirts og strikhuer (det er jo koldt om
ørerne i åbne biler).
Synliggørelse – Intern og ekstern.
Der er nogle som har beklaget sig over mangelen på køretøjsrelateret
stof i de sidste numre af bladet. Nu er det jo således
at det er foreningens medlemmer, der helst skal levere størstedelen
af stoffet til bladet. Vi vil derfor opfordre til at skrive
artikler til bladet, indsende billeder o.s.v. – Det behøver ikke
at være de store litterære udgydelser, men en beskrivelse og
nogle billeder af en igangværende restaurering eller et netop
færdiggjort køretøj, er f.eks. lige hvad vi gerne vil se. Vi ved at
der flere spændende projekter i gang, men det er ikke meget vi
hører om dem.
Vi har besluttet at udarbejde en farvebrochure der fortæller
om DMKF, til fremlæggelse på diverse museer m.v. Det er
ikke en hvervebrochure, men en præsentation af foreningen
og hvad vi står for. Den kan naturligvis også anvendes i forbindelse
med henvendelser til myndighederne, presse os.v.
Ligeledes vil vi forsøge at få Forsvaret og forskellige museer til
at linke til vores hjemmeside, lige så vel som vi vil linke til
dem.
Foreningens websider vil i løbet af juleferien blive fuldstændigt
renoverede og udvidede.
Negativt image – uretmæssig brug af uniform:
Der er indløbet kommentarer om nogle medlemmers uretmæssige
og ukorrekte anvendelse af gældende danske uniformsdele.
Bestyrelsen indskærper derfor at i DMKF-sammenhæng må aktuelle
danske uniformsdele kun anvendes som beskrevet i Forsvarets
regler – hvilket også afgrænser brugen til de medlemmer der faktisk
har ret til at bære uniformen.
Nordisk Samarbejde.
Vi har fået en henvendelse fra de norske og svenske klubber,
som gerne vil have et samarbejde. Det vil i første omgang
betyde en løbende udveksling af træfkalender, men senere
også egentlige fælles træf og andre aktiviteter. Vi kan i hvert
fald hjælpe dem med vores gode kontakter til færgebilletter
m.m.
10-års jubilæum.
I 2005 fylder DMKF 10 år. Det skal naturligvis fejres. Vi satser
på et stort træf og redaktørens mål hedder mindst 100
køretøjer fra Danmark, Norge Sverige, England og Tyskland.
Stedet er endnu ikke besluttet, men vi har vældigt godt kig på
noget på Fyn.
Målet er indtil videre at vi senest et år før afholdelsen har tingene
så meget på plads at vi har et sted, et tidspunkt og forhåbentlig
også enkelte sponsorer. - Så vi med sikkerhed kan udsende
en invitation i meget god tid.
Arrangementskomité.
Det har ikke har været muligt at finde mere end et medlem
der har vist interesse for at danne en arrangementskomité.
Bestyrelsen blev i 2002 pålagt at danne en sådan, men hvis
ikke nogen vil, bliver det unægtelig lidt svært.
Materielgruppen
- arbejder med at registrere foreningens ejendom. Vi har fået
en mængde genstande i løbet af 2003, som skal placeres på
forsvarlig vis.
De holder ligeledes øje med hvordan det går med udlånte
genstande og i dette nummer kan man læse lidt om hvordan
det går med vores ”Mosegris” (Chevrolet C15TA). Der er
udarbejdet nye retningslinier for det udlånte materiel, så vi er
sikret løbende information om projekterne.
2

Et intermezzo i Artilleriet
af major Uffe Smistrup
Honest John-raketterne var et intermezzo i Artilleriet, der
varede omkring 15 år, og vi er mange, der har gjort tjeneste
ved dette våben. Bagefter kan man nok synes, at det
var et underligt intermezzo - men egentlig ganske spændende
at have deltaget i.
En dag for nogle år siden havde jeg et ærinde på Tøjhusmuseet,
hvor jeg ville se på en medaljesamling. Jeg gik ind i Museet,
sagde pænt goddag til kustoderne - der næsten alle sammen
er gamle soldater - og fortsatte ind i skytshallen, som er
det første man kommer til på dette udmærkede museum.
Så fik jeg et chok, som næsten tog åndedrættet fra mig. Lige
inden for døren - lige foran mig - lå en Honest John Raket!!!
Jeg har gennem en årrække gjort tjeneste ved raketbatterier, og
havde helt glemt, at de nu var væk fra Artilleriet. Men, at det
var så længe siden, at de var på museum, det havde jeg ikke
tænkt på.
Det første tegn på, at man bliver gammel er, når oberstløjtnanter
og oberster begynder at se meget unge ud, og så er det
altså også et tegn, når de våben, man er uddannet på og har
arbejdet med, kommer på museum.
Hvordan begyndte det egentlig
I slutningen af 1950'erne blev nogle befalingsmænd og andre
uddannet til at arbejde med Honest John-raketterne. Det skete
i hovedsagen hos de amerikanske styrker i Tyskland.
Der blev etableret 2 raketbatterier ved Sjællandske Artilleriregiment,
som benyttede 4. Artilleriafdeling i denne forbindelse.
Man beholdt raketterne i næsten 15 år, og i hele denne periode
var det 1. og 2. Batteri ved 4. Artilleriafdeling, der uddannede
på og var i Dækningsstyrken med dette våben. På et noget
senere tidspunkt fik man også disse raketter ved Nørrejyske
Artilleriregiment.
I den første tid ved SAR havde man ikke alt det materiel, der
skulle anvendes, og man klarede sig så godt man nu kunne.
Man havde naturligvis raketstyrene, som var store lastbiler
med en lang rampe påbygget. Det var lidt af en kunst at køre
rundt med dette overdimensionerede køretøj, og især når der
skulle drejes om hjørner, skulle motorvognsføreren (MVF)
passe godt på, hvor rampespidsen nu blev af, for den ragede
flere meter frem foran køretøjet. At møde andre køretøjer på
smalle veje, var også en spændende oplevelse, især om natten.
Hovedregelen var, at raketstyret holdt stille, og så måtte det
andet køretøj se at klare sig. Vi skulle i hvert fald ikke have
raketstyrene ned i grøften.
Når raketstyret skulle lades, skete det med en kranvogn - med
hydraulisk kran - da denne operation skulle være ret præcis.
Det er muligt at arbejde med millimeters nøjagtighed med en
hydraulisk kran. Ved den første skydning havde man endnu
ikke fået kranvogne, så man lånte en kran hos Sjællandske
Ingeniørregiment, men den var ikke hydraulisk, så det med
præcisionen var et problem. Under ladningen var der flere
gange nogle, som blev helt hvide i ansigtet, når raketten pludselig
faldt 1 meter, fordi kranføreren ikke havde helt styr på
situationen.
Det første skud
Den første skydning blev gennemført på Stold, som er et lille
skydeterræn på en halvø ved Havnsø på Vestjælland. Artilleriet
havde i mange år gennemført prøveskydninger ud over
Sejerøbugten herfra. Der var ikke andet end vand at skyde på,
men når nogle kikkerter var grundstillede og rettede mod det
samme punkt fra forskellige punkter på land, vidste man alli-

gevel noget om, hvordan man ramte i forhold til et beregnet
målpunkt.
Alt gik som det skulle, indtil der blev trykket på knappen, og
alle havde ventet, at nu skete der noget drabeligt. Man havde
jo hørt om, at der kom et enormt bulder, når raketten brændte
af.
- men raketten blev uanfægtet liggende.
Nu kunne raketmandskabet imidlertid gå til raketstyret igen,
da det var ufarligt, og sagen blev bragt i orden. Raketten kom
af sted og alle sagde "Næh" eller noget tilsvarende åndfuldt, da
de var kommet sig over chokket fra affyringen. Raketten lavede
ganske rigtigt et enormt bulder og en meget lang stikflamme
bagud, før den "rejste" af sted.
Alle så nervøst på hinanden, og Afdelingschefen - oberstløjtnant
(senere oberst) Enevoldsen - gik straks hen til Batterichefen
- kaptajn (senere oberstløjtnant) Hemmert Lund - for at
høre, hvad han mente om sagen. Der var jo bestemte sikkerhedsregler,
som skulle følges i et sådant tilfælde, og de indebar
bl.a. en lang ventetid for at finde frem til, om det var en "efterbrænder"
- altså en raket, der var antændt, men som ikke
rigtig havde bestemt sig til at flyve af sted endnu.
Nu var Hemmert Lund en meget dygtig og begavet officer og
tekniker, som ikke var bange for sit eget skind, så det var ikke
hans stil at vente længere end nødvendigt. Da der var gået så
lang tid, som han nu syntes var nødvendigt, kiggede han sig
lidt omkring - der var jo mange højtstående personer til stede
fra såvel den danske som den amerikanske hær - og så gik han
alene - i sine sædvanlige grønne gummistøvler - ud til raketstyret
- med alles øjne nervøst rettet mod sig - for hvad nu hvis
....
Han steg op på raketstyrets side og kiggede sig omkring, så
rakte han op efter noget, og de som havde kikkerter kunne se,
at han stod med en løs ledning i hånden. Han lod den falde og
begav sig tilbage til affyringspladsen.
I forbindelse med klargøringen skulle der trækkes en ledning,
som skulle ud gennem en sprække i en luge. Den var ved en
fejltagelse blevet klippet over, da lugen blev lukket, så der
havde aldrig været elektrisk forbindelse til raketmotoren!!!!
Jeg har senere talt med den soldat, som lavede arbejdet med
ledningen, og han er helt klar over, at det kun var på grund af
de mange gæster, at han slap for en ikke ubetydelig "skideballe"
eller det, som er værre.
4
Ny skydestandplads
En raket af den type, der blev affyret som øvelse, havde kun
en rigtig raketmotor og en meget lille sprængladning til markering
i rakethovedet, så røret med raketmotoren blev ikke
sprængt, men faldt ned i havet. Det var der en smart præst et
sted i Odsherred, som tænkte lidt nærmere over, og rygtet vil
vide, at han rådede nogle fiskere til at lade deres trawlergarn -
mon det hedder sådan - glide hen over disse udbrændte raketmotorer,
og derefter rejse erstatningssag mod Forsvaret.
Det er og var kun rygter, men man sagde også, at han rådede
fiskerne til at tage til Esbjerg og købe gamle net, hvis de ikke
selv havde nogle, der trængte til udskiftning.
Uanset om det er rigtigt eller forkert, så varede det kun kort,
før man fandt et andet sted at skyde, og det blev ret dyrt for
SAR, for man måtte tage til Jylland i flere dage for at skyde.
I januar 1961 blev der første gang skudt med raketter fra et
område syd for Århus - og det var i bidende kulde. Det første
batteri, som gennemførte skydninger, var 1 BT/4 AA, som
skød i området lige uden for byen Hov. Der blev skudt ud
mod Svanegrunden, som ligger nord for Samsø. Det er et
område, som er tørt ved lavvande, og med ganske lidt vand
ved højvande. Der kommer absolut ingen fiskere med trawlergarn.
Ved denne lejlighed var batteriet indkvarteret i kantonnement,
hvilket vil sige i private hjem i og omkring Hov og
Odder.
Stedet var imidlertid ikke særlig godt, så man fandt ret hurtigt
et bedre sted på Gylling Næs lige ved Norsminde. Den første
skydeperiode ved Hov blev i øvrigt også en dyr affære for
SAR, idet man uden at vide det, var kørt gennem en mark
med noget dyrt frøgræs. Der var blevet nogle fæle hjulspor,
fordi det var blevet tøvejr netop den dag, der skulle skydes.
Havde frosten holdt en dag længere var der formentlig intet
sket.
Fra stillingen ved Norsminde blev der skudt adskillige raketter
mod Svanegrunden i de kommende år. Når der var skydninger,
lå batteriet i bivuak i skoven ved Moesgård, og en enkelt
gang i Moesgårds staldbygninger - det var før man gik i gang
med at indrette museum på stedet. Det var ikke så dårligt at
ligge i bivuak, når blot vejret artede sig, og det gjorde det som
regel. Man så oven i købet fjernsyn ude i skoven. Der skulle
være fodboldlandskamp, så vi skillingede sammen til at leje et
fjernsyn, og ved radiomekanikerens og motormekanikerens
hjælp fik vi rigget det til, så alle kunne komme til at se fodbold.
Efter at have skudt her nogle år fandt man et andet sted til
skydninger. Årsagen til dette kender jeg ikke, men det var ved
at være sådan, at man blot kunne sige: "Samme side- og højde-

stilling som sidste år - fyr!!", og det var jo ikke så smart i længden
- der var jo ikke meget at lave for målere og beregnere,
når skydestandpladsen var indmålt de første 30 gange. Vi der
var med i Århus, havde dog mange dejlige minder fra skydeperioderne.
Ikke mindst fra Maritza og fra de andre forlystelsespaladser
i byen.
Træfsikkerheden
Ved disse skarpskydninger fik vi os nogle overraskelser til at
begynde med. Vi ramte slet ikke det punkt, vi sigtede på. Som
artillerister var vi jo vante til at ramme meget tæt på det, vi
sigtede på, og i hvert fald med lagskydning at beskadige det.
Når vi skød med raketter, skulle vi være glade, hvis vi ramte så
tæt på som 200 meter fra det punkt, vi sigtede på.
Det kræver vist en nærmere forklaring.
Der er sikkert mange, som kan huske atommarcherne fra
Holbæk til København i begyndelsen af 60'erne. De havde
faktisk noget med raketternes træfsikkerhed at gøre.
Honest John systemet var slet ikke beregnet til almindelige
raketter. Det var beregnet til atom-raketter, hvor det ikke
gjorde noget om man ramte 200 - 300 meter fra det beregnede
mål.
Det var den gang kendt af de folk, som var imod atomvåben,
og det var årsagen til, at atommarcherne udgik fra Holbæk -
for det var jo i Holbæk, Honest John Raketterne var garnisoneret
til at begynde med.
Beredskabet i raketbatterier
Under uddannelsen blev der hele tiden ført nøje kontrol med
raketbatterierne. Til at begynde med kom der amerikanske
kontrollanter på pludselige inspektioner, og så skulle tingene
fungere.
Enhederne i Dækningsstyrken var i det hele taget den gang i et
ret højt beredskab, som nok vil undre soldater af i dag. Faktisk
skulle 50% af et batteri kunne møde inden for 3 timer efter, at
batteriet var blevet alarmeret. Og det gjaldt alle tidspunkter på
døgnet og på ugen. I løbet af en lørdag/søndag blev der holdt
flere optællinger, hvor batteriernes mandskab skulle stille til
navneopråb. De soldater, der var i dette beredskab måtte ikke
forlade Holbæk by.
Der kunne gives orlov til 50% af mandskabet, og 10% var
beredskabsvagt, og skulle være på kasernen hele tiden. Den
resterende del kunne ikke få orlov, men kun nattegn lørdag og
søndag aften. Det var faktisk et ret kraftigt beredskab, som
blev vedligeholdt til langt op i 1970'erne. Det der kan undre i
dag er, at der faktisk ikke var nogen, der gjorde vrøvl over
beredskabet - man affandt sig med, at når man var soldat, så
skulle man også være til rådighed i påkommende tilfælde. Og
så var de oven i købet indkaldt i 16 måneder på det tidspunkt.
Faktisk blev beredskabet betydeligt øget i 1968 - i forbindelse
med russernes invasion i Tjekkoslovakiet - hvor der i meget
lang tid var 1 times beredskab for det meste af den danske
hær. Det var der heller ingen, der gjorde vrøvl over. Egentlig
imponerende.
Kontrol af beredskabet og batteriernes kunnen blev senere
overladt til danske kontrollanter, hvor Generalinspektøren for
Artilleriet havde folk til at kontrollere, at raketbatterierne hele
tiden kunne opfylde nogle ganske bestemte mål. Der var ikke
kun kontrol ved en enkelt Generalinspektion - der var kontrol
mindst en gang om måneden, og det kunne være på de mest
ubelejlige tidspunkter.
En gang deltog jeg i en pludselig inspektion, som blev iværksat
på et tidspunkt, hvor mange befalingsmænd var på ferie. Begge
halvbatterier skulle kontrolleres, og der var ingen Raketkommandør
i mit halvbatteri. Samtidig med Generalinspektørens
folk var der mødt en premierløjtnant af reserven, som
skulle aftjene 3 ugers rådighedstjeneste. Han havde tidligere
været Halvbatterifører, så han fik hurtigt en feltuniform på, og
5
så blev han igen Halvbatterifører. Senere i livet blev han i
øvrigt adm. direktør for DSB. Jobbet som Raketkommandør
tog jeg mig af iført en kedeldragt, så man ikke kunne se, at jeg
også var premierløjtnant. Det var nemlig normalt en oversergent,
der var Raketkommandør, men det var jo ligegyldigt,
syntes vi, blot arbejdet blev udført.
Vi var dog ikke helt sikre på, om kontrollanterne også syntes
sådan, så hellere forsøge at skjule sagen, og det gjorde vi så.
Der var en major, som kendte mig, men han sagde blot pænt
Goddag, og lod i øvrigt som ingen ting. Pæn mand.
Øvelserne med raketbatterierne
Den gang i 60'erne havde vi stadig så mange penge til rådighed,
at det var muligt at afholde nogle ordentlige øvelser.
Størrelsesordenen af midler var, at der var ca. 100 km pr. køretøj
pr. måned til batteriøvelser. Der var også et antal kilometer
til afdelingsøvelser, der dog var noget mindre. Når der
laves en ordentlig planlægning i batterierne kan der faktisk
laves nogle ret gode og tilstrækkeligt lange øvelser for disse
midler.
Det var så muligt at vælge mellem mange korte øvelser eller
færre lidt længere øvelser. De fleste batterichefer valgte en
blanding, da det var den almindelige erfaring, at det gav den
bedste uddannelse.
Det var under denne uddannelse, vi blev klare over, at det
ikke var raketter med brisant sprængstof, vi skulle affyre. Der
blev altid øvet affyring af atomraketter. At vi ikke vidste meget
om klargøring af sådan nogle, betød ikke noget. Der kunne
ikke være megen forskel. Vi tænkte egentlig ikke nærmere over
det på det tidspunkt, men senere har vi jo nok alle gjort os
vore tanker. Vi vidste så lidt om disse ting - langt mindre end
ungdommen i dag.
Til at begynde med var affyringsøvelserne en meget omstændelig
og langsommelig affære, hvor vi stod ude i åbent terræn
uden sløring - over bændlet, som det hed - i 45 minutter. Det

talte vi meget om, og arbejdede meget med. Den tid måtte
uden diskussion nedbringes, da det var alt for farligt. Vi kunne
for let blive set af et tilfældigt forbipasserende, fjendtligt luftfartøj,
og så ville vi ikke få fred ret længe.
Vi fik så udviklet et system, så vi kunne lade og klargøre raketten
i et beskyttet Ladepunkt og i en beskyttet Lurestilling nær
ved selve Skytsstillingen. På den måde fik vi nedbragt tiden i
åbent terræn til 10 minutter. De fredsmæssige Ladepunkter og
Lurestillinger var ikke altid helt som de skulle være, men da
der er masser af store lader rundt om på landet, ville vi sagtens
kunne finde noget fornuftigt i påkommende tilfælde.
Også rekognosceringen og klargøringen af stillinger blev effektiviseret,
så det var Halvbatteriføreren og Måleofficeren,
der skiftevis fandt stillinger og klargjorde dem Det lignede
meget det, man gør i kanonbatterier i dag. Det skabte behov
for udvikling af et stykke papir, hvor man kunne meddele
oplysningerne om en stilling på skrift, da den rekognoscerende
officer kun sjældent var til stede, når stillingen skulle bruges.
Papiret, der blev udviklet omkring 1962 blev kaldt for REC-
CE-melding, og jeg har set, at denne melding stadig eksisterer
i kanonbatterierne som Skema ROMEO. Det er da dejligt, at
vi for 40 år siden udviklede noget, man stadig kan anvendes..
Køretøjerne som brugtes med Honest John våbensystemet
Af Jesper Vilhelmsen
Som supplement til en meget flot og omfattende artikel, kan det da lige nævnes, at Honest John våbensystemet – som navnet ganske
rigtigt indikerer - bestod af et antal køretøjer alle tilhørende den amerikanske 5 tons klasse:
For alle køretøjerne gjaldt følgende:
Type:....................................5-tons, 6 x 6 standard truck.
Fabríkat:..............................IH, Diamond T.
Motor: .................................Continental R6602. 6-cylinderet.
Effekt:..................................196 HK @ 2800 o/min.
Volumen: ............................9.866 ccm*.
Brændstof:..........................Benzin.
Transmission: ....................5F1R
Reduktionsgearkasse:......2-speed.
Bremser: ..............................Trykluft-hydrauliske.
Hjul/dæk:...........................11.00–20. (14.00-20.- for
rampernes vedkommende).
M289/386 - Selve rampen; - her en M386, fotograferet på Vester Allés kaserne i Aarhus, engang i tresserne. Danmark modtog to forskellige typer, af
disse imponerende affyringsramper, som bortset fra længden af rampen, og andre divergerende karakteristika vedrørende samme, ikke adskilte sig væsentligt
fra hinanden. Rampen kunne eleveres 0-60*, og kunne horisontal forskydes –15*/+15*. M289 som var den oprindelige version af rampen, vejede 21445
kg fuldt lastet, mens dens efterfølger M386 ”kun” vejede 15200 kg. For M289 vedkommende havde vognen en totallængde på 9.75 meter i transportstilling,
og for begge typers vedkommende, havde de et mekanisk 5 tons frontspil. Begge typer var ligeledes begge baseret på det samme forlængede M139C chassis, og
derfor også begge produceret af International Harvester.
6

M62- Medium-Wrecker, blev brugt til at genlade ”launcheren” - det hedder det altså på nudansk ! Den blev desuden brugt til andre mindre løfteopgaver
i forbindelse med opsætningen af systemet. Ud over, selvfølgelig, at være praktisk at have med sig ude i terrænet, skulle man komme til at sidde fast. Disse
kranvogne blev senere brugt til andre formål ved 2 og 3 echelon længe efter, at selve Honest John systemet var blevet udfaset. De sidste af disse køretøjer forsvandt
således først i slutningen af halvfemserne, og de blev samtidig også de sidste vogne fra Honest John systemet, som forsvandt fra Forsvaret. Køretøjet
havde en total længde på8.85 meter, ogvejede 15.000 kg. Vognen var udstyret med en Austin-Western teleskop kran, monteret på en 270* drejeskammel, og
havde desuden en elevationsevne på 45*. Selve kranen havde, selv om den ellers ser ud af mere, kun en løftekapacitet på 9 tons; - dette med en bomlængde på
5,0 meter. Desuden var køretøjet udstyret med et 10 tons frontspil, samt et 20 tons spil agter. Dertil kom et pænt udvalg af supplerende udrustning til henholdsvis
kranen, samt de to spil. Producent: International Harvester.
Heldigvis har vi i klubben et enkelt eksemplar af denne spændende vogn, og al held og lykke med den fortsatte restaurering sendes hermed til Martin Nielsen
i Skælskør (hvornår skal vi for øvrigt have den at se ).
M54 Cargo. Disse lastvogne blev brugt til at fragte Honest John-mandskabet. Bestående af en delingsfører, er motorfører, samt resten af raketbesætningen
på otte mand. M54 var bygget over M40C chassiet, i øvrigt det samme som M62éren var baseret på. M54 var den egentlige standard lastvogn i sin klasse, og
den type der blev bygget absolut flest af op gennem halvtredserne. Køretøjet havde en akselafstand på 4,55 meter, og havde en total længde på 7,20 meter, og
vejede 8730 kg. Producent(er) International Harvester samt Diamond T.
7

M55 - Cargo, svarede stort set til M54, bortset fra et længere chassis, samt lad. Blev brugt til at fragte raketten adskilt i kasser, samt transporterede et
115 Volt generatorsæt der bl.a. blev brugt til at forvarme raketten inden start, via et varmetæppe. Vognen benyttede det forlængede M63C chassis, hvilket
gav den en hjulafstand på 5.45 meter. Den havde desuden en lad længde på 6.35 meter, og en totallængde på 9.40 meter, hvilket alt i alt resulterede i en vægt
på 10.800 kg. Det var primært International Harvester der stod for produktionen af disse vogne.
Ud over de ovenfor nævnte, køretøjer i 5-tons klassen, kom så køretøjerne i ¼ tons klassen, den allestedsnærværende jeep.
Som Maj. Smistrup skriver, kom der først senere raketter til
Jylland (ja vi har jo altid været lidt bagefter herovre). Medio
februar 1962 anløb således et amerikansk transportskib i al
ubemærkethed Århus havn uden store demonstrationer til
følge. Om det så var fordelt så smart, at når nu Sjællænderne
havde M289érne, så tog jyderne sig af M386érne, eller herskede
der her i stedet totalt anarki Ja, det vides ikke, men det
kunne da være interessant at få belyst. Hvad angår køretøjerne
af 5-tons klassen, var der tale om en hel familie af køretøjer,
baseret på et fåtal af standardrammer. Den første generation
af disse køretøjer blev udrustet med den ikke helt lille Continental
R6606 benzinmotor, men allerede i slutningen af halvtredserne,
da afløseren for disse benzinslugere, skulle findes
stod det hurtigt klart, at man fremover kun ville bygge diesellastvogne
i denne vægtklasse. - At det så samtidig var tale om
en revolutionerende ændring af den amerikanske drivmiddels
politik er en helt anden historie. Danmark modtog ”kun” disse
benzinvogne, som derfor må anses som værende ”overskudskøretøjer”,
men vi gav jo heller ikke noget for dem. Om der så
oven i købet var tale om brugt materiel kan meget vel tænkes.
De danske raketter blev i begyndelsen af halvfjerdserne, i ganske
ubemærkethed, faset ud, men først så sent som d. 9 juli
1982 blev der fra amerikansk side, og derved også NATO,
udstedt en endelige ordre om, at Honest John programmet nu
var at betragte som værende endeligt afsluttet. Honest John
8
havde således holdt skansen for NATO i mere end 25 år og
modsat Danmark, overlevet i sit hjemland. Systemet var efter
1965 dog kun at finde ved den amerikanske nationalgarde, i
takt med, at det mere avancerede LANCE missilsystem efterhånden
overtog Honest Johns plads ved de regulære styrker,
men nu var det altså definitivt slut.
Hvor disse mobile ramper egentlig blev af, efter at være blevet
udfaset her i Danmark, kunne være interessant at vide. Jeg
bilder mig selv ind, at jeg i begyndelsen af firserne engang er
spænet forbi en af slagsen parkeret uden for en garage i Nymindegab
lejren. Desværre lagde den aktuelle situation på
daværende tidspunkt ikke op til et nærmere kik, så helt sikker
er jeg dog ikke. Så hvad skete der egentlig med dem Blev de
leveret tilbage til amerikanerne med tak for lån, eller simpelthen
skrottet lokalt. Hvis nogen ligger inde med viden om dette,
vil redaktionen meget gerne høre afslutningen, - hvor brutal
den end måtte være - på denne spændende historie.
Hvis man vil se, hvordan sådan en Honest John affyring gik
til, kan man kikke indenfor på følgende webside:
www.redstone.army.mil/history/systems/HONEST_JOHN.
html
Jesper Vilhelmsen
loggisdz@vip.cybercity.dk
Tak til Uffe Smistrup og Jesper Vilhelmsen for glimrende information om et ikke særligt kendt emne. Det illustrerer så glimrende
at vore hobby kan og bør handle om mere end blot køretøjerne.
Redaktøren
Motorhistorisk Samråd
Afskaffelse af vejbenyttelsesafgift for veteranlastvogne over 12 t.
Skatteministeren har i et brev af 17. juni 2003 til Militærhistorisk Køretøjsforening nu meddelt, at veteranlastbiler undtages for pligten
til at betale vejbenyttelsesafgift. Vejbenyttelsesafgiften udgør 8.000 kr. årligt, så der er herved tale om en væsentlig besparelse for ejerne
af de tunge veteranlastvogne.
Regelforenkling for motorcykler, krav om bremsepedalplacering i højre side ophæves

Det hidtidige krav i Detailforskrifter for Køretøjer pkt. 5.01.031(2) b) om, at bremsepedalen skal sidde på højre side af to-hjulet motorcykel
ophæves. Motorcykler kan herefter også efter de nationale danske regler godkendes med bremsepedal placeret i venstre side.
Regelforenklingen betyder en lempelse for klassiske engelske motorcykler, som videre- og nyproduceres på andre markeder, herunder
for eksempel Royal Enfield motorcykler produceret i Indien.
MhS' mål og indsatsområder
Svaret fra skatteministeren
Som nævnt i sidste nyhedsbrev har skatteministeren i sit brev til MhS svaret negativt på Samrådets henvendelse om blandt andet importlempelse
vedrørende veterankøretøjer og nedsættelse af aldersgrænsen fra en generel 35- års grænse til en generel 25- års grænse.
Samrådet har i en fornyet henvendelse af 25. juli 2003 til ministeriet argumenteret imod skatteministerens begrundelse for at afvise
ændringer i relation til de nugældende afgiftsregler. Samrådet har samtidig anmodet om et møde med ministeren til en nærmere drøftelse
og udveksling af synspunkter i sagen. Mens dette skrives er der imidlertid endnu ikke fremkommet nogen reaktion fra ministeren.
Svar til MhS fra Trafikministeriet
Trafikministeriet har i et brev af 18. juni 2003 til Motorhistorisk Samråd fremsendt et oplæg til nye regler for veterankøretøjer, som er
udarbejdet af Færdselsstyrelsen. Trafikministeriet har anmodet Færdselsstyrelsen om at arbejde videre med forslaget. Kort beskrevet
går oplægget ud på, at alle veterankøretøjer som drager fordel af reglerne om 1/4 vægtafgift og 8-årige synsintervaller som en betingelse
herfor skal registreres som veterankøretøjer med deraf følgende forpligtelse for ejerne til kun at benytte køretøjet til "lejlighedsvis
kørsel". Det nye i forslaget er således, at reglen foreslås at gælde for alle køretøjer over 35 år, ikke blot køretøjer produceret eller registreret
første gang før 1. januar 1960. Forslaget indebærer altså i realiteten en ophævelse af den fastlåste grænse 1. januar 1960.
Færdselsstyrelsens forslag har været drøftet i Samrådets bestyrelse, hvor der var enighed om, at man kunne tilslutte sig forslaget med
enkelte bemærkninger, som vil fremgå af det brev, der i den anledning vil blive sendt til Trafikministeriet.
Grænsen for anvendelsen af kørelys i dagtimerne (1. januar 1951) er fastholdt i Færdselsstyrelsens forslag, men Samrådet har i brevet
til Trafikministeriet argumenteret for, at grænsen flyttes til 1. januar 1966 af tekniske årsager.
Røde bagblink som anvendes på amerikanske biler til langt op i 1970`erne har hidtil kun kunnet godkendes ved individuel dispensation,
men Samrådet har anmodet om, at der tages initiativ til en generel dispensation af den omtalte type afviserblinklys.
Nye Love
Krav om brug af havariblink på motorvej fra 1. september 2003:
I Færdselsstyrelsens nye bekendtgørelse fremgår det af § 3, at "Føreren af et motordrevet køretøj, der er forsynet med havariblink,
skal i forbindelse med uventet kødannelse eller anden umiddelbar fare på motorveje og kan på veje uden for tættere bebygget område
benytte havariblink for at henlede bagvedkørende trafikanters opmærksomhed på faren".
Der er kun tale om obligatorisk anvendelse af havariblinket, hvis et sådant allerede er installeret på køretøjet. Veterankøretøjer kan
således fortsat færdes frit på motorveje uden at få installeret havariblink.
Efter en ændring i færdselsloven er det fra den 1. september 2003 blevet obligatorisk at give tegn ved vognbaneskift på motorvej. Lovens
§ 32, stk. 2 er nu affattet således:
"Kørende skal give tegn før igangsætning fra kanten af vejen og før vending og svingning. Kørende skal endvidere give tegn før
vognbaneskift eller anden ikke ubetydelig ændring af køretøjets placering til siden på motorvej. Ved vognbaneskift eller anden ikke
ubetydelig ændring af køretøjets placering til siden på anden vej end motorvej skal kørende give tegn, når det er påkrævet for den øvrige
færdsel. Tegnet skal gives ved hjælp af blinklys, hvor anbringelse heraf på køretøjet er påbudt eller tilladt, og i øvrigt ved, at en
arm rækkes vandret ud til siden".
Den nye regel om obligatorisk tegngivning ved vognbaneskift på motorvej, skulle generelt ikke give anledning til problemer for veteranejere
ved kørsel på motorvej. Med hensyn til veteranbiler med indbygget blink i afviservingerne, kunne der eventuelt være problem,
hvis afviservingerne ikke kan tåle vindpresset i forbindelse med aktivering ved de højere motorvejshastigheder. Hvis der er problemer
i den forbindelse vil Motorhistorisk Samråd gerne høre om disse.
FIVA
Motorhistorisk Samråds repræsentant i FIVA, Svend Aage Tholstrup har som repræsentant for FIVA deltaget i et tankevækkende
møde om intelligente vejsikkerhedssystemer. Endnu er dette kun fremtid, men spørgsmålet er, hvorledes og ikke mindst hvornår der
kan tænkes at blive indført regler i den forbindelse, som formentlig uundgåeligt også får betydning veteranmotorkøretøjer.
Svend Aage Tholstrups beretning om mødet kan læses på samrådets hjemmeside – www.motorhistorisk.dk
Sten-Erik Brand
På www.motorhistorisk.dk finder du også en masse anden nyttig information
som lovgivning, andre klubber, miljø,museer og meget meget mere !
9

Projekt Mosegris (Chevrolet C15TA)
En af de ting, bestyre1sen er a11ermest spændt på, er måske, hvordan det går med den jyske mosegris.
Erik Højrup og undertegnede gjorde for ca. luge siden en tur ud i området, fordi vi syntes "det er a1tså 1ænge siden".
Fra tid1igere te1efonsamta1er var vi k1ar over, at
1. De unge mennesker er unge mennesker; - piger, sammenf1ytning osv.
2. Det b1iver p1udse1ig sjovere at bygge hus.
3. Mosegrisen er a1tså et STORT projekt, den sku11e adski11es i atomer,
ALT ska1 arbejdes op fra bunden, en del skal nydannes.
En positiv ting er, at køretøjet står godt, dvs. under tag. Chassis, karosse og aksler er sandblæste og grundede. Motor og gearkasser er
renoverede. Elinstallationer venter på indbygning. Byggesætsfasen er så småt ved at indfinde sig.
Hele sommeren ventede vi på indbydelse til weekends, hvor vi rigtig kunne nikke den en skalle, men det b1ev ikke til noget p.gr.af
punkterne 1 + 2. Men vi vil altså se resultater nu, det er både Eriks og min mening om det.
Til belysning af situationen medsendes nogle fotos, som Søren tog den dag, der blev grundet.
Jeg håber herigennem at have givet bestyre1sen 1idt orientering om projektet, og at vi ikke sover helt.
Leif Gr. Thomsen
Selv om det er koldt, kan man godt være sammen i DMKF . .
I slutningen af oktober var vi til Våben og Samler Messe i Herlev-Hallerne. Det var en lang, men spændende dag, hvor vi talte med
rigtigt mange mennesker. For redaktørens vedkommende endte dagen med nogle nummerplader fra UNPROFOR og en hel kasse
med nogle spændende dokumenter vedrørende rekvirering af civile køretøjer (de bliver sikkert til en artikel i dette blad på et senere.tidspunkt).
Nogle felttelefoner røg den anden vej over disken, så dagen kostede ikke noget. Anders Henriksen fra Forlaget Devantier
donerede et eksemplar af Ole Drostrups hæfte ”Historien om en Carrier” til foreningens bibliotek, - tak for det !
Den 7. december var nogle få af os hos Allan Michael Pedersen i Fladholte ved Sorø. Dels for at få foreningens Bedford under tag
igen, men også for at køre en tur på marken med de mange mennesker der kom for at købe juletræer og andet hos Allan. Til gengæld
fik vi en glimrende frokost og et juletræ hver. En rigtigt hyggelig dag, selv om det var hundekoldt.
10

Arrangementer:
Stumpemarked ved City 2 i Taastrup
Dato: 25. april
Tid: 9-14
Ingen tilmelding, men ring til Ole Willumsen 38 87 96 65 eller
Christian Flamand 20 63 91 91,
hvis du kommer til kaffe og morgenmad på vores stand -
klokken 8.00
4. maj-parade
Den traditionelle parade i København fra Lufthavnsgrillen til
Langelinie
Tilmelding: Christian Flamand - 20 63 91 91
Generalforsamling
Dato: 29. maj
Sted: Græsted - (Græsted Veterantræf)
Græsted Veterantræf
Dato: 30. & 31. maj Som sædvanlig er der lagt op til et større
træf, så sæt kryds i kalenderen, - også om lørdagen, den 29. !
Tilmelding: Ole Willlumsen - 38 87 96 65
6. juni - D-dag
Normandiet, Frankrig
Der har tidligere været udsendt tilmeldingsblanket for denne
tur og i skrivende stund vides det ikke om den bliver til noget,
men den norske klub har nævnt at de er interesserede i at lave
et fælles arrangement.
Ring evt. til Jesper Vilhelmsen - 86 51 02 68, hvis du ønsker
en opdatering.
War & Peace Show
Beltring, England
Dato: 21. til 25. juli
Også i 2004 bliver der en tur til Beltring
Turen kommer givetvis til at vare fra den 18. eller 19. til den
27. eller 28. juli
Kontaktperson: Ole Willumsen - 38 87 96 65.
Køb & Salg
Købes:
Etterlysning
Frontvindusramme til lukket Dodge w300m Powerwagon
Radijohytte/ kontor onskes kjøpt
ole-a-h@frisurf.no
Til Willys CJ2a købes:
Ruderamme med inderramme
Lukkebeslag/holder til hjelm og ruderamme. Bagsæde, Rat
Bjarne Madsen, Aalborg
Mail: bma@aua.auc.dk
Tlf: 26805632
Sælges:
Dodge M 37 ca 1952, 24 volt, med frontspil,
holder syn til januar 2010, Har kørt på Værløse flyveplads
Pris 38.000
Leif Lægaard. Tlf 21788736
GMC CCKW 352 lastbil
Åbent førerhus, med canvas, god stand, stemplet som 353 -
altså en meget tidlig 352'er.
Jens - Tlf: 40 893681
Volvo Viking 1964 - 4x4
Nyt lad og presenning, komplet og køreklar.
Servo, spil, trykluftmekaniske bremser, høj-lav-spær.
50.000km, fra det svenske militær, flot. Ekstra dele medf. Står
i Århus.
Kr. 36.000.
Jakob 22808482/86989442. jakobmartini@webbyen.dk
GAZ-66, årgang 1973
Jeg får ikke tid til at rejse i eller skrue på min GAZ-66 foreløbigt,
så hermed en billig mulighed for nogen til at stifte bekendstab
med russisk kram: GAZ-66, årgang 1973, 4.2 L benzin
V8 (dodge kopi), vejer 5 ton, har gl. radio kasse som nu er
ombygget til basal camper/skurvogn (cut-out's til nuværende
vinduer haves til brug for evt. tilbageføring). Godt batteri.
Ekstra fabriksny gearkasse, 4 ubrugte originale 12-18 terrændæk,
ekstra køleradiator, komplet sæt nye bremsebakker plus
tysk og russisk rep-manual og diverse andre dele medfølger.
Den er uindregistreret i DK. Den starter, styrer og bremser
fint, men skal helst have skiftet bag-støddæmpere og bag-dæk.
Pris: 10.000 kr, rabat ved en hurtig handel el. til DMKFmedlemmer...
Flere billeder skulle snart dukke op på www.milweb.net og
home.no/migreg/ men ellers kan jeg maile dem til SERIØST
interesserede.
mvh ivermunk@hotmail.com
GMC.bagaksler split komplet
sælges kun samlet, 2500 dkr.
Jens M. Dietz tlf.98170857/40556880
Rusisk jeep UAZ 469 b fra 1972
nysynet og afgift betalt
4wd 7 personers med ny kaleche
mekanisk 100 % ok har kørt 2800 km
trænger evt. til maling pris 26000 kr
Lars Johansen larspia@image.dk
57890008 - 40517033
Jeg har en masse Dodge-reservedele som jeg gerne vil af
med.
Det stammer fra et tidligere autoriseret Dodge værksted. Derfor
snakker vi et komplet lager til Dodge.
Mange, - 1000vis af dele
Jens Andersen, Ringe
Tlf. 62 62 34 05 / Gartnerg@post9.tele.dk
Træffes bedst efter 16.00
Dodge Power Wagon 1958
åben med spil - perfekt stand
Synet 20/09/02, indreg. på gule plader, 26.000 kr.
Poul Jensen- 55 81 29 15
11

Bestyrelsen i Dansk Militærhistorisk Køretøjs-Forening:
Christian Flamand (formand)
Rahbeks Allé 36
1801 Frederiksberg C.
20 63 91 91
chf@amfor.dk
Arne Jørgensen (Næstformand)
Ørslev Stationsvej 66
4100 Ringsted
56 38 17 66 / 40 79 17 66
arne4wd@mail.dk
John Kristiansen (Klubsalg)
Teisensvej 6 B, 2.tv.
9400 Nørresundby
98 19 12 57
jok@mail1.stofanet.dk
Svend Erik Willendrup (Kasserer - medlemsregister)
Slotsallé 8 B
6440 Augustenborg
74 47 25 55
connisvend@post.tele.dk
Dansk Militærhistorisk Køretøjs-Forenings blad
- redigeres og produceres af:
Ole Willumsen
Bentzonsvej 4, 3.th.
2000 Frederiksberg,
38 87 96 65
owi@teliamail.dk
- og
Jesper Vilhelmsen
loggisdz@vip.cybercity.dk
Redaktionen modtager MEGET gerne indlæg til bladet.
Enten læseligt på papir eller på diskette / via e-mail i
MS-Word eller Word-Perfect - format.
Evt. vedlagte fotos returneres naturligvis.
Næste nummer udkommer i februar 2003
– deadline: 25. januar 2003.
Fotos i dette nummer:
Uffe Smistrup, Mosegris-gruppen, Ole Willumsen.
” – Guud, flæskestegen !”
Glædelig jul og godt nytår fra bestyrelsen !
og fra Leif Gr. Thomsen, som har tegnet.
12