Projektbeskrivelse og delprojekter - Krimi Forskning
Projektbeskrivelse og delprojekter - Krimi Forskning
Projektbeskrivelse og delprojekter - Krimi Forskning
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Projektbeskrivelse</strong> <strong>og</strong> <strong>delprojekter</strong><br />
Fakta, fiktion <strong>og</strong> formål<br />
Den skandinaviske krimi er blevet en suc ces, hjem me<br />
som internationalt. For skel lige krimi gen rer ud fol der<br />
sig i b<strong>og</strong>en, fil men, fjernsynet <strong>og</strong> computeren. Men<br />
kri minalitet er <strong>og</strong>så om drej ningspunkt for et betydningsfuldt<br />
journa listisk om råde. Hvordan forholder<br />
fiktionen sig til de journalistiske genrer Hvad bevirker<br />
me dia li se ringen Hvad betyder krimiens steder<br />
Hvordan indgår krimien i medie kulturen Projek<br />
tet fokuserer på sådanne spørgs mål.<br />
<strong>Krimi</strong> <strong>og</strong><br />
kriminaljournalistik<br />
i Skandinavien<br />
www.krimiforsk.aau.dk<br />
Arbejdspapir nr. 1<br />
© Projektet<br />
Aalborg 2008<br />
ISBN:<br />
978-87-91695-10-0<br />
Design <strong>og</strong> layout<br />
Kirsten Bach Larsen<br />
30 % af den danske befolkning fulgte med i episode 14 af Rejse<br />
holdet, sendt på DR 1 d. 8.4.2001. Optakten lød: ”Da n<strong>og</strong>le loka<br />
le betjente er ude på en rutineopgave, i et område med man ge<br />
ind vandrer fa mi lier, bliver de opsøgt af en skræk slagen ung<br />
pige. I pigens lejlig hed venter en tragedie, <strong>og</strong> en rystende tilståelse.<br />
Det ligner et opgør i forbindelse med et tvangs æg te skab<br />
- men er det hele sandheden” Ekstra Bladet bragte fra ef ter året<br />
2000 en række reportager om vir ke ligheden bag Rejseholdets fiktioner.<br />
Episode 14 var ikke enestå ende i sin rea litets afhæn gighed,<br />
hverken i vir keligheden eller i repor tage gen ren, som det<br />
fremgår af følgende: ”Æresdrab. En tid lig morgen lister en kvinde<br />
ned ad en tyst villa vej et sted på Amager. På flugt fra sin<br />
fa milie, sin baggrund <strong>og</strong> et krav om, at hun skal opgive den,<br />
hun elsker. Tre uger efter ud ånder hun på Banegårdspladsen i<br />
Sla gelse. Skudt af sin bror.” (Politiken d. 14.5.2006).<br />
Tv-dramaer tager udgangspunkt i faktiske forbrydelser. Fakta<br />
om kriminalitet serveres med fiktionens virkemidler i avisre<br />
por tagen, tv-magasinet, reality-pr<strong>og</strong>rammerne <strong>og</strong> filmdokumentaren.<br />
Tv-serier <strong>og</strong> magasinpr<strong>og</strong>rammer følges op af b<strong>og</strong>udgivelser<br />
som Niels Brinch <strong>og</strong> Jes Dorph-Petersens Opklaret<br />
2000 <strong>og</strong> Eigil V. Knudsens bøger om Rejseholdet 2001-02. På<br />
internettet sker en fortløbende for midling <strong>og</strong> bearbejdning, <strong>og</strong><br />
den interaktive krimi udvikles i computerspil.<br />
Formålet med projektet er at kortlægge <strong>og</strong> analysere krimien<br />
<strong>og</strong> kri mi naljournalistikkens nye former for interaktion i skandinavisk<br />
sam menhæng <strong>og</strong> at vurdere deres betydning for oplevelsesøko<br />
no mien på det globale marked. Det er vores anta g<br />
else, at begre berne om trans gression <strong>og</strong> kulturelt med bor gerskab<br />
kan bidrage til at be lyse den særlige rolle, media li seringen<br />
spiller. Trods stof fets po pularitet <strong>og</strong> påfaldende eks pansion er<br />
det ikke før under søgt i et samlet, større projekt.<br />
<strong>Krimi</strong>nalitetens medialisering<br />
<strong>Krimi</strong>nalitet er et sammenfattende begreb for begåede, straf be <br />
lagte handlinger. Defineret som uønsket trans gres sion af mo ral<br />
<strong>Projektbeskrivelse</strong> • Introduktion<br />
1
ske normer har kriminalitet altid været om gærdet af sam fun dets opmærksom hed <strong>og</strong><br />
sank tioner. Men forståelsen af begrebet har al drig været entydig. <strong>Krimi</strong>na li tets hi storien<br />
<strong>og</strong> retssociol<strong>og</strong>ien viser, at opfattelsen af forbrydelser er afhængig af sociale,<br />
kul tu relle <strong>og</strong> men tale sammenhænge. Fra antikken over oplysningstiden til i dag har<br />
for holdet mellem samfund, forbrydelse <strong>og</strong> straf været gen stand for problematisering<br />
<strong>og</strong> dis kussion (fx Seneca i det 1. årh., Beccaria 1764 <strong>og</strong> Christie 2003).<br />
Siden det moderne, urbane gennembrud har medialisering været en afgørende offentlighed<br />
omkring forbrydelser, <strong>og</strong> dermed for en ud bredelse af diskussionen fra<br />
de få oplyste til de mange med borg ere. <strong>Krimi</strong>nalitet er omdrejningspunkt for en omfattende<br />
b<strong>og</strong>-, film-, tv-serie- <strong>og</strong> spilproduktion. Denne udvikling, der afsatte be grebet<br />
om ’krimi’ <strong>og</strong> kriminaljournalistik, accellererede i det 20 århundrede. Ved ’krimi’<br />
forstår vi fiktion i b<strong>og</strong>form, som film eller tv-drama, hvori forbrydelse <strong>og</strong> opklaring<br />
er styrende for karakterernes hand linger <strong>og</strong> plottet. Ved ’kriminaljournalistik’ forstår<br />
vi jour nalistisk formid ling af stof om kriminalitet i aviser <strong>og</strong> elektroniske medier<br />
i for skel lige genrer.<br />
Alle de internationalt kendte former for krimi <strong>og</strong> kriminal journa listik blev fra<br />
mid ten af det 19. årh. udbredte i Norden gennem oversættelser, omdannelser <strong>og</strong> efter<br />
hånden originale bidrag, der har med virket til at gøre den tidligere peri feri til et<br />
vigtigt pro duk tions cen ter. Især fiktion indgår med vægt i oplevelses øko nomien på<br />
inter na tio nalt plan, jf. de svenske sværvægtere Henning Man kell <strong>og</strong> Liza Mark lund.<br />
En lang række andre krimi forfattere, kvindelige som mand lige, har udvidet begrebet<br />
om krimiens typol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> funk tion - i Sve rige fx Arne Dahl, Håkan Nesser, Jan<br />
Guillou, Inger Frimansson, Karin Alvtegen, Åsa Nilsson; i Norge Gunnar Staalesen,<br />
Jo Nesbø, Karin Fossum, Kim Smaage <strong>og</strong> Anne Holt; <strong>og</strong> i Danmark Susanne Staun,<br />
Gretelise Holm, Elsebeth Egholm, Sara Blædel. Svensk film- <strong>og</strong> tv-drama har været<br />
stærkt til at følge op. I Danmark har tv-krimi-serien i international sammenhæng<br />
stå et stærkest.<br />
Transgression <strong>og</strong> kulturelt medborgerskab<br />
Transgression i medieformidlet kriminalitet rejser <strong>og</strong> disku terer en række spørgs mål:<br />
1 den etiske normoverskridelse (dilemmaet mellem en uaccep tabel grad af individuel<br />
frigørelse <strong>og</strong> en ligeledes uacceptabel grad af kollektiv undertrykkelse, spørgsmålet<br />
om det ondes eksistens <strong>og</strong> status),<br />
2 den sociale binding <strong>og</strong> overskridelse (dominerende i ame ri kansk retssociol<strong>og</strong>i siden<br />
1920erne),<br />
3 den psykol<strong>og</strong>iske dimension (der implicerer fortolknings model ler af forholdet mellem<br />
individet <strong>og</strong> kollektivet, spejlings funk tion for iagttageren),<br />
4 den juridiske ramme (spillet mellem det tilladte <strong>og</strong> det for budte, retsbevidstheden,<br />
selve kriminalitetsdiskursen, jf. Agger 2005),<br />
5 den æstetiske dimension (transgression i genre, stil, skjult kamera, den litterære<br />
krimi etc.).<br />
Medieformidlet kriminalitet handler <strong>og</strong>så om kulturelt med bor ger skab. Popu lærkul<br />
turen tilbyder os et udvalg af fore stillede fælles skaber (Anderson 1996) <strong>og</strong> især af<br />
fælles fanta sireservoirer (Elsaesser 2000). Når vi bruger medierne som læsere, seere<br />
eller spillere melder vi os ind i publikums fæl les skaber, der rækker ud over det nationale<br />
(ex. femikrimien), men som samtidig produ cerer lokale enklaver i det na tionale<br />
– som fx fan- eller see r grup per (Hermes 2005). Popu lær kulturen produce rer<br />
så ledes et kulturelt medborger skab som ikke kan reduceres til subkultur eller til en<br />
mod kultur, men som væver sig ind i <strong>og</strong> ud af de eksisterende globale, nationale <strong>og</strong><br />
lokale kulturer.<br />
<strong>Projektbeskrivelse</strong> • Introduktion<br />
2
I mediernes kriminalstof debatteres hvilke former for orden, for bry delse <strong>og</strong> straf,<br />
der er ønskværdige i et samfund – <strong>og</strong> der med hvilke samfund, der er ønskværdige.<br />
Det enkelte subjekt får mu lighed for at gennemspille attråværdige kom petencer <strong>og</strong><br />
psyko l<strong>og</strong>iske mekanismer <strong>og</strong> ’arbejde’ med dem som en god medborger. Populærkul<br />
turens konsekvenser for borgernes selvdannelse kan formuleres i bil le det af en<br />
do-it-yourself-borger (Hartley 1999). I forhold til krimien gæl der det de ordens- <strong>og</strong><br />
passionsstrategier, som seere <strong>og</strong> læsere kan forhandle i forhold til deres egne liv. Den<br />
kulturelle med borger er således et til stadighed selvreflek terende menneske.<br />
Kulturelt medborgerskab er en proces af ’bonding’ <strong>og</strong> reflek sion over samme ’bonding’.<br />
Den ligger implicit i mediernes tilbud til læsere <strong>og</strong> seere <strong>og</strong> tilbyder <strong>og</strong>så muligheden<br />
for som publikum at træde på ironisk distance – uden at dette unddrager sig<br />
mulig heden for at del tage i mediernes kultu relle forbruger-’demokrati’.<br />
Disse antagelser vil ud fra forskellige synsvinkler <strong>og</strong> metoder blive undersøgt i<br />
pro jektet.<br />
Metoder<br />
• Registrering af materiale: krimityper <strong>og</strong> dokumentarer.<br />
• Kildestudier i periodens kriminaljournalistik.<br />
• En medie- <strong>og</strong> genrehistorisk orienteret tilgang.<br />
• En komparativ tilgang - på flere planer. Vi vil gennemføre sam menlignende undersøgelser<br />
mellem fakta <strong>og</strong> fiktion, for skellige me dier (b<strong>og</strong>, film, tv, internet, pc) <strong>og</strong><br />
mellem natio nale <strong>og</strong> internationale/transnationale versioner (primært under inddragelse<br />
af materiale fra Skandinavien).<br />
• Materialeselektion omkring udvalgte cases.<br />
• Tekstanalyse ud fra genrebaserede <strong>og</strong> æstetiske kategorier.<br />
• Produktionsanalyse.<br />
• Receptionsanalyse.<br />
<strong>Projektbeskrivelse</strong> • Introduktion<br />
3
Gunhild Agger<br />
Erindring, identitet <strong>og</strong> fortid<br />
Det er delprojektets formål at udvikle en typol<strong>og</strong>i til regi stre ring af den historiske<br />
krimi <strong>og</strong> krimidokumentar i Danmark gennem peri o den 1985-2006 <strong>og</strong> at levere en<br />
fremstilling af disse genrers ud vik ling i perioden. På baggrund af teorier om erindring,<br />
glemsel, nostal gi <strong>og</strong> historie (bl.a. Boym 2001, Johannisson 2001, Riceour 1983-85,<br />
Todorov 2000) vil jeg fore tage en komparativ, intermedial analyse af ud valg te romaner,<br />
tv-dramaer, film <strong>og</strong> dokumentarer for at kva li fi cere antagel serne om, hvordan<br />
de historiske dimensioner funge rer i hhv. fiktion <strong>og</strong> fakta.<br />
Det er min antagelse, at fortiden, som den repræsenteres i den historiske krimi <strong>og</strong><br />
krimidokumentar, har tre afgørende funk tioner. Den er 1) spejl <strong>og</strong> moralsk målestok<br />
for samtiden <strong>og</strong> dens trans gres sionsbegreb; 2) forum for, hvordan national selvforståelse<br />
i samtiden finder et populært udtryk, der kan medvirke til kulturelt med borger<br />
skab; 3) katalysator for den tidsbevidst hed, der er afgørende i både spændingsgenrer<br />
<strong>og</strong> den historiske doku mentars pendlen mellem glemsel, erin dring <strong>og</strong> appel<br />
til nutiden.<br />
1 Trods genrestudiernes opblomstring gennem de senere år har de former for historisk<br />
krimi, der har udviklet sig i perioden, været oversete, ligesom den historiske<br />
krimi dokumentar. Men netop dis se genrer udstiller de ændrin ger, der konstant<br />
foregår med trans gressionsbegrebet, fiktions- <strong>og</strong> faktakon trak terne.<br />
2 Besættelsestiden er en populær referenceramme i både fik tions- <strong>og</strong> dokumentarkontekst,<br />
fx i Stellan Olssons Jane Horney (1985), Anders Bodelsen/Palle Kjærulff-<br />
Schmidts Mørklægning (1992) Ole Christian Madsens krimi-pastiche Edderkoppen<br />
(2000), Søren Fau lis Min morfars morder (2004), Gretelise Holms Under fuld be dø vel se<br />
(2005). Synsvinklen kan være distanceret eller nær. I alle tilfælde spidsformu lerer<br />
besættelsestiden begrebet om national identitet ved at rejse de ultimative spørgs mål<br />
om tilhørsforhold, offer vil lighed <strong>og</strong> selvforståelse – der <strong>og</strong>så omfatter samtiden.<br />
3 I krimien <strong>og</strong> krimidokumentaren gemmer fortiden ofte glemte el ler fortrængte<br />
mo menter, der viser sig at blive afgørende. Ikke kun distribuering af viden, men<br />
<strong>og</strong>så hukommelse, glemsel <strong>og</strong> gradvis erindring spiller en stor rolle.<br />
<strong>Projektbeskrivelse</strong> • Delprojekter<br />
4
Karen Klitgaard Povlsen<br />
<strong>Krimi</strong> <strong>og</strong> køn - kulturel terapi<br />
Umberto Eco skrev i efterskriftet til Rosens navn: ”Jeg tror ikke folk kan lide krimi nalromaner,<br />
fordi der er mord i dem, eller for di de ud trykker den endelige (…) ordens<br />
triumf over kaos. Men fordi krimi nal romanen i sin reneste form er en historie om en<br />
formod ning.” (1982). Dette delprojekt har som fokus at under søge, om så danne formod<br />
ninger kan ve ri fi ce res i en receptions analyse af krimi på tv – fik tion <strong>og</strong> faktion<br />
– in casu TV2s krimi aften med fik tionsserien Anna Pihl efter fulgt af faktionsse rien<br />
Station 2.<br />
Hypotesen er, at det mere er forhandlinger end formod ninger, der driver publikums<br />
seer- eller læsebegær. Samt at disse forhandlinger i høj grad tager sit udgangs punkt<br />
i de køn, der er på spil på tv <strong>og</strong> in volverer seerens subjektive køn. Det teoretiske omdrejningspunkt<br />
er, at kønnet er centralt i popu lære medier, fordi kønnet står til forhand<br />
ling i en senmoderne kul tur, hvor mange subjekter forholder sig re flekteret til<br />
hvilken køns position, de indtager (påtager sig), hvilken kønsposition, de ønsker at<br />
ind tage (at ’gøre’) <strong>og</strong> hvilke køns po si tioner, der er kulturelt at trå værdige (Søndergaard<br />
1996, Butler 1990, 1997).<br />
Denne hypotese er udviklet i forhold til en mangeårig beskæf tigelse med kønsteori<br />
<strong>og</strong> i forhold til teorier om kulturelt <strong>og</strong> æste tisk med borgerskab, som de er formuleret<br />
hos bl.a. Hermes (2005) <strong>og</strong> van Zoonen (2005). Netop i transgres sionen af det kulturelt<br />
acceptable (forbrydelse) åbnes for en forhand ling, der kan be kræfte eller ud fordre<br />
subjektets kønnethed <strong>og</strong> dets kulturelle valorisering. Kan vi tale om en form for<br />
kulturel terapi i disse forhandlinger<br />
Et nybrud sker i 1970erne med den angloamerikanske femi kri mi. Det har sat sit præg<br />
på både politi- <strong>og</strong> detektivserier, <strong>og</strong> på fakta seriens kønspræsentationer, der nok er<br />
mands dominerede, men sjæl dent ureflekteret. Hvordan dette præg ser ud i Danmark<br />
(<strong>og</strong> Skan dinavien) skal være receptions analysens kontekst.<br />
<strong>Projektbeskrivelse</strong> • Delprojekter<br />
5
Ulrik Lehrmann<br />
Brutalitetens sanselighed –<br />
kriminal journalistik som oplevelsesjournalistik<br />
Projektet sigter mod at kortlægge karakteren af <strong>og</strong> udvik lingen in den for kriminaljournalistikkens<br />
tekstlige fremstil lingsformer, med fokus på Ekstra Bladets kriminaljourna<br />
listik fra midten af 1960’erne <strong>og</strong> frem til i dag. Formålet hermed er at afdække<br />
det kri mina li tets univers, avisen formidler, samt de journalistiske former, hvori dette<br />
finder sted, for ad den vej at belyse konstruk tionen af den journalis tiske fortælling i<br />
den trykte presse om kriminalitet <strong>og</strong> dens rolle i mediebilledet.<br />
Ekstra Bladet er valgt som primært undersøgelsesobjekt, fordi denne avis på afgørende<br />
vis fra midten af 60’erne markerer et radikalt ny brud inden for dansk presse<br />
<strong>og</strong> med sin jour nalistik, der er meget lidt undersøgt, bliver normdannende for en pågå<br />
ende, kritisk <strong>og</strong> op søgende journalistik – <strong>og</strong>så inden for kriminal stoffet. Senest har<br />
Ekstra Bladet markeret sig ved et selvstændigt ugentligt kriminal tillæg. På et overordnet<br />
plan kan man se Ekstra Bladets kriminal jour nali stik som et væsentligt bidrag<br />
til en løbende mediefortælling om krimi na li tet, hvor der på tværs af de enkelte sager<br />
skabes et seriepræget flow <strong>og</strong> dermed en offentligt formidlet horisont mht. kriminalitet,<br />
hvori publikum oplevelses- <strong>og</strong> værdi mæssigt kan orientere sig.<br />
Projektets tese er, at kriminaljournalistikken mht. såvel be skri vel ses tæthed som brug<br />
af fotos i stadig stigende grad bliver konkret san se appellerende, <strong>og</strong> at journalistikken<br />
heri forholder sig aktivt til fik tionens beskrivelses- <strong>og</strong> fortælle former. I dette grænse<br />
land mel lem dokumentation <strong>og</strong> fiktion pågår samtidig en stadig radi ka lise ret over <br />
skridelse af tabui serede sider af læsernes op level ses- <strong>og</strong> erfarings verden. Gennem en<br />
sådan forståelse af kriminal journali stikken kan projektet dial<strong>og</strong>isere med projektets<br />
øvrige <strong>delprojekter</strong> om krimi fik tion <strong>og</strong> faktaformidling af kriminalitet (det kriminalistiske<br />
felts forhold til ‘reality’-æstetik).<br />
Undersøgelsen organiseres konkret som en blanding af kvan tita tiv <strong>og</strong> kvalitativ<br />
tekst analyse. I den kvantitative under søgelse afdækkes det kriminelle stofs omfang<br />
<strong>og</strong> forholdet mellem spek takulær kri minalitet (drab, vold, voldtægt) <strong>og</strong> rutinepræget<br />
po litistof inden for tre afgrænsede tidsrum (november 1966, 1986, 2006). I den kva lita<br />
tive undersøgelse analyseres de journalistiske fremstillings former <strong>og</strong> forholdet<br />
mel lem faktaformidling <strong>og</strong> op levelsesværdi i udvalgte ca ses fra de undersøgte år.<br />
<strong>Projektbeskrivelse</strong> • Delprojekter<br />
6
Peter Kirkegaard<br />
<strong>Krimi</strong>plot <strong>og</strong> æstetisk transgression<br />
Narratol<strong>og</strong>ien har længe fremholdt krimien som pædag<strong>og</strong>isk møn stergyldig hvad<br />
angår plot, det elementære spil mellem fabula <strong>og</strong> suyzet, men samtidig <strong>og</strong>så sat gen ren<br />
i parentes som ensporet <strong>og</strong> der med i sidste ende uinteressant i æstetisk hen se ende.<br />
Den moderne kriminalroman, ikke mindst den skandinaviske, har i de seneste år<br />
anfægtet denne rangordning. Arne Dahl (alias Jan Arnald) er et illustrativt eksempel<br />
herpå. Dahl blander ube sværet en durkdreven plotting, der omhyggeligt tilgodeser<br />
læse rens for vent ninger til orden i opklaringens dialektik, med aktuel politisk kritik<br />
<strong>og</strong> satire <strong>og</strong> med boren i historiske smertepunkter <strong>og</strong> mytiske møn stre, <strong>og</strong> gør det i et<br />
rigt varieret spr<strong>og</strong>, som i sin intertekstuelle <strong>og</strong> metapoe tiske legelyst udfordrer læsebegærets<br />
selvrefleksion.<br />
Projektet er dobbelt fokuseret. <strong>Krimi</strong>-narratol<strong>og</strong>iens klas si kere, Tzve tan Todorov,<br />
Dennis Porter bl.a., har længe trængt til opda te ring. En præcisering af Peter Brooks’<br />
suggestive, men indtil videre ikke vi dere analytisk operationaliserede begreb om ”plotting”<br />
er projek tets første fokus. Plotting be toner læsningens temporalitet, dens utålsom<br />
me villen målet, men <strong>og</strong>så dens ’andet’, lysten ved udsættelsens re flek sive tø ven<br />
– n<strong>og</strong>et Dahls raffinerede spr<strong>og</strong>spil tydeligt stræber mod. Hans fjerde roman i politiserien,<br />
Europa Blues (2001) er projek tets analytiske hovedeksempel.<br />
Dahls raffinerede plotting overskrider produktivt de fik se re(n)de græn ser mellem<br />
krimitraditionens mainstream <strong>og</strong> avantgarden gen nem hybridisering af låste katego<br />
rier. En æstetisk trans gres sion, der sætter spørgsmålstegn ved gæng se grænser <strong>og</strong><br />
adskilte rum. Ana lysen af Europa Blues vil foku sere på den moderne krimis litteraritet,<br />
dens stilistiske svar på genrens faste klicheer.<br />
Et analytisk sideblik til Jo Nesbøs norske krimier, som <strong>og</strong>så ofte re flekterer både<br />
det globale <strong>og</strong> det historisk betændte, vil kunne præ cisere den nordiske krimitraditions<br />
særegen hed midt i globa lise ringens hom<strong>og</strong>eniseringer.<br />
<strong>Projektbeskrivelse</strong> • Delprojekter<br />
7
Anne Marit Waade<br />
Ystad som åsted <strong>og</strong> destination<br />
Produktionsanalyse af Wallander-krimi serier <strong>og</strong> brugen af location<br />
<strong>Krimi</strong>serien indeholder i sin dominerende form en særlig rea lisme kontrakt: krimiens<br />
fiktion er knyttet til faktiske (å)steder, <strong>og</strong> de tv-visuelle fremstillinger baseres på konkrete<br />
locations. I den skandi na viske krimi-tradition knyttes brutale massemord, inces<br />
tuelle hand linger <strong>og</strong> voldeligt fremmed had til lokalsamfund <strong>og</strong> småbyer <strong>og</strong> reflekterer<br />
dermed spændin gen mellem lokal tradition <strong>og</strong> global mo der nitet, mellem<br />
det gode <strong>og</strong> det onde i menneske naturen, <strong>og</strong> mellem opløsning <strong>og</strong> opretholdelse af<br />
moral <strong>og</strong> sam fundsorden. Henning Mankell udtrykker selv denne modsætning som<br />
”Den sven ske uro” i indledningen til Indan frosten. <strong>Krimi</strong>seriens realis me fordobling af<br />
steder/åsteder åbner op for flere betydnings spil: seerens gen ken delse <strong>og</strong> erin dring,<br />
krimi brugt som ind spil i sam fundsdebat, samt krimiserie brugt i for bindelse med<br />
markedsføring af turistdesti na tion (en ”DaVinci-effekt”, bl.a. i form af film- <strong>og</strong> fodsporsturisme).<br />
Det svenske filmselskab Yellow Bird (med Henning Mankell selv i ledelsen) har i<br />
samarbejde med skandinaviske tv-sel skaber samt det lokale turisterhverv lanceret en<br />
ny serie om Kurt Wallander baseret på Mankells krimihelt (2004-06, se www.ystad.se,<br />
”Holly stad”). Se rien er produceret med hen blik på både bi<strong>og</strong>raf <strong>og</strong> tv. Yellow Bird<br />
forhandler nu med bl.a. BBC om at producere en ny serie for et inter nationalt marked,<br />
stadigvæk med Ystad som location (http://www.yellowbird.se).<br />
Studiet omfatter en produktionsanalyse af den svenske kri mi serie samt den projek<br />
te rede engelske serie, <strong>og</strong> har til formål at under søge: værdier, overvejelser <strong>og</strong> fremstilling<br />
af Ystad som location samt pege på økonomiske <strong>og</strong> æstetiske perspek tiver ved<br />
valg af location. Metoden for studiets empiriske del omfatter interviews med producen<br />
ter, observation af kommende produktion samt ana lyse af krimi se riens sted specifikke<br />
æstetik i hhv. den svenske <strong>og</strong> den engelske serie. Min tese er, at krimiseriens<br />
brug af location hvi ler på en tve tydig hed: på den ene siden familiarisering <strong>og</strong> genkendelig<br />
realisme, på den anden side en eksotisering (post kort æstetik) <strong>og</strong> dæmo nise<br />
ring. Åstederne forvandles paradoksalt til salg bare destinationer. Stu di et indeholder<br />
nye perspektiver inden for skandinavisk medie- <strong>og</strong> tu rismeforskning.<br />
<strong>Projektbeskrivelse</strong> • Delprojekter<br />
8
Kjetil Sandvik<br />
At være Ingrid Dahl<br />
Interaktive krimier med recipienten i rollen som efter forsker<br />
Dette delprojekt undersøger hvordan krimien som genre re me die res i computerspil<br />
ved at gøre de væsentligste karak teristika – afdæk ning af et hændelsesforløb (forbrydel<br />
sen), udforskning af et konkret sted (gerningsstedet) <strong>og</strong> møder med <strong>og</strong> under søgelse<br />
af forskellige karakter (vidner, mis tænkte) – interaktive.<br />
Et af krimiens særkender er at opklaringen af forbrydelsen er mere væsentlig end<br />
forbrydelsen i sig selv. Vi engageres som læsere/seere i det opklaringsarbejde som<br />
foretages af kriminal betjente fra drabs afdelingen, rejseholdet, den rets medicinske afdeling,<br />
<strong>og</strong> krimiens spænding er uløseligt for bundet med hvor ledes dette arbejde ud <br />
føres, hvilke udfor dringer <strong>og</strong> forhin dringer der opstår, hvilket tids pres opkla ringen<br />
er under etc. Dette inde bærer undersøgelse af ger nings steder, afhøring af vidner <strong>og</strong><br />
mis tænkte som medvirker til at der skabes indsigt selve forbry del sen <strong>og</strong> hvem der<br />
po tentielt har be gået denne.<br />
Denne plotstruktur, der har undersøgelsens <strong>og</strong> gådeløs nin gens ka rak ter, kender vi<br />
fra computerspillet <strong>og</strong> især fra action-adven ture gen ren. Så når computerspil reme die<br />
rer krimien er der her tale om et medie som allerede har n<strong>og</strong>le klare gen re ligheder<br />
med kriminal romanen, -filmen <strong>og</strong> -serien, blot med den væsentlige forskel at vi her<br />
ikke længere er læsere eller seere, men aktive medspillere i selve op klaringsarbejdet<br />
som ledere af eller deltagere i et efterforsk nings hold.<br />
Delprojektet fokuserer på disse ligheder såvel som markante for skel le mellem inter<br />
aktive <strong>og</strong> ’traditionelle’ krimier <strong>og</strong> ser nær mere på den form for synergi <strong>og</strong> konvergens<br />
som finder sted såvel som på den væsentlige oplevelsesøkonomiske pointe<br />
der ligger i at vi med den interaktive krimi får mulig hed for at spille med (som tilfældet<br />
er med den interaktive del af krimiserien C.S.I.) <strong>og</strong> for at opleve plot <strong>og</strong> set <br />
ting ’inde fra’. Dette sker gennem tre konkrete cases, hvor der foku se res på 1) remediering<br />
af det konkrete opkla ringsarbejde enten som underholdning eller i et pædago<br />
gisk per spektiv i Mis tænk (Dead line Games 2000) <strong>og</strong> Drabsag/Melved (Lear ning Lab<br />
Denmark 2004), 2) im mer sion i forbrydelsens <strong>og</strong> for bry derens psykol<strong>og</strong>i i Blackout<br />
(Dead line Games 1997) <strong>og</strong> Bagsæde strisser (Danmarks Radio 2002) <strong>og</strong> 3) sam spil mel lem<br />
eksisterende krimier <strong>og</strong> deres digitale inter aktive re medi e ringer i Lisa Marklunds<br />
Dollar – the Game (PAN Vision Studio 2006).<br />
<strong>Projektbeskrivelse</strong> • Delprojekter<br />
9
Litteraturliste<br />
Agger, Gunhild: "Crime and Gender in the Provinces", in Gunhild Agger & Jens F.<br />
Jensen (eds.): The Aesthetics of Television. Aalborg: Aalborg University Press,<br />
2001.<br />
Agger, Gunhild: Dansk tv-drama. Arvesølv <strong>og</strong> underholdning. Frederiksberg: Samfundslitteratur,<br />
2005.<br />
Agger, Gunhild: “Format Trade and TV Drama – Friends for Life Danish TV-Drama<br />
in a Global Context”, in Northern Lights, Copenhagen: Museum Tusculanum<br />
Press, 2006.<br />
Agger, Gunhild: “Found in Translation: Domestic-Universal Strategy in Adapting<br />
Karen Blixen “, in Christensen, Jørgen Riber & Kyle, Nicholas (eds.): Open<br />
Windows: Remediation Strategies in Global Film Adaptation. Aalborg: Aalborg<br />
University Press, 2005.<br />
Agger, Gunhild: “Dansk, fransk <strong>og</strong> engelsk - strategier for en national filmkultur”,<br />
in Rossel, Sven Hakon & Langheiter-Tutschek, Matthias & Reidinger, R<strong>og</strong>er<br />
(red.): Der Norden im Ausland – das Ausland im Norden.Wien, 2006.<br />
Allon, Fiona: “Nostalgia unbound: illegibility and the synthetic excess of place”,<br />
in: Continuum: Journal of Media & Cultural Studies, 14 (3), 2000.<br />
Anderson, Benedict: Imagined Communities. London: Verso, 1996.<br />
Balvig, Flemming: Opslag om kriminalitet i Den Store Danske Encyklopædi 1997.<br />
Balvig, Flemming & Kyvsgaard, Britta: Danskernes udsathed for kriminalitet 1985 til<br />
2005. Københavns Universitet, Justitsministeriet, Rigspolitichefen & Det kriminalpræventive<br />
Råd, 2006.<br />
Barash, Jeffrey: ”The Sources of Memory”. In Journal of the History of Ideas, 58.4,<br />
1997 pp. 707-717.<br />
Beccaria, Cesare: Om forbrydelse <strong>og</strong> straf. Kbh.: Museum Tusculanum, 1998.<br />
Bennich-Björkmann, Bo: <strong>Forskning</strong>en om detektivromanen 1907-1977. En kritisk granskning<br />
av viktigare insatser i England, USA, Frankrike och Tyskland. Bromma, 1979.<br />
Bertens <strong>og</strong> D’haen: Crime Files, New York: Palgrave, 2001.<br />
Billing, Jacob: Mænd i mørket. Kbh.: Tiderne skifter 2003.<br />
Bjerre Jepsen, Nanna: “Kort <strong>og</strong> kortlægninger”, in Kulturo, Tidsskrift for Moderne<br />
Kultur, no. 19/2004, Københavns Universitet.<br />
Bondebjerg, Ib: ”Med politiet i ’virkeligheden’: Reality-tv <strong>og</strong> kriminalitet”, in Medie<br />
Kultur 34. Århus: SMID, 2002.<br />
Bolter, David & Grusin, Richard: Remediation. Understanding New Media. Cam bridge,<br />
Mass.: The MIT Press.<br />
Boym, Svetlana: The Future of Nostalgia. New York: Basic Books, 2001.<br />
Brinch Niels <strong>og</strong> Dorph-Petersen, Jes: Opklaret - 8 danske kriminalsager. Kbh.:<br />
Forum, 2000.<br />
Brooks, Peter: Reading for the Plot. Oxford: Clarendon Press, 1984.<br />
<strong>Projektbeskrivelse</strong> • Litteratur<br />
10
Brown, Sheila: Crime and Law in Media Culture. London: McGraw, Open University<br />
Press, 2004.<br />
Brunsdon, Charlotte: “The Structure of Anxiety: Recent British Television Crime<br />
Fiction”, in Edward Buscombe (ed.): British Television. Oxford: Oxford University<br />
Press, 2000.<br />
Butler, Judith: Gender trouble. London: Routledge, 1990.<br />
Butler: Exitable Speech. New York: Routledge, 1997.<br />
Bærenholdt, J. O., Haldrup, M., Larsen, J. & Urry, J: Performing Tourist Places.<br />
Aldershot: Ashgate, 2004.<br />
Carroll, Noël and Choi, Jinhee (eds.): The Philosophy of Film and Motion Pictures.<br />
Oxford: Blackwell, 2006.<br />
Cartmell & Whelehan: Adaptations, London: Routledge, 1999.<br />
Christia, Niels: En passende mængde kriminalitet. Kbh.: Reitzel, 2004.<br />
Clarens, Carlos: Crime Movies. New York: Dacapo press, 1997.<br />
Chris Rojek & John Urry (eds.): Touring Cultures – transformations of travel and theory.<br />
London: Routledge, 1997.<br />
Couldry, Nick & McCarthy, Anna: Mediaspace – Place, Scale and Culture in a Media<br />
Age, Routledge 2004.<br />
Crouch, David & Lübbren, Nina (eds.): Visual Culture and Tourism, Berg, N.Y. 2003.<br />
Crouch, David, Jackson, Rhona & Thompsoon, Felix: The Media & The Tourist Imagination,<br />
Routledge, 2005.<br />
Dahl, Willy: Dødens fortellere. Bergen: Eides Forlag, 1992.<br />
Depken, Friedrich: ”Sherlock Holmes, Raffles ind ihre Vorbilder. Ein Beitrag zur<br />
Entwicklungsgeschichte und Tecknik der <strong>Krimi</strong>nalerzählung”. In Änglische<br />
Forschungen 41. Heidelberg, 1914.<br />
Elgström, Jörgen <strong>og</strong> Åke Runnquist: Svensk mordbok. Stockholm, 1957.<br />
Elgurén & Engelstad (red.): Under lupen. Oslo: Cappelen, 1995.<br />
Engberg, Jens: “Forbrydelse til tiden”. Rapport fra NSFKs 42. forskerseminar.<br />
Bergen, 2000.<br />
Ermert, Karl <strong>og</strong> Wolfgang Gast: Der neue deutsche <strong>Krimi</strong>nalroman. Beiträge zur Darstellung,<br />
Interpretation und Kritik eines populären Genres. Rehburg-Loccum, 1991.<br />
Elsaesser, Thomas: Weimar Cinema and After. London: Routledge, 2000.<br />
Fishman, Mark & Grey, Cavendar (eds.): Entertaining Crime: Television Reality<br />
Pr<strong>og</strong>rammes. New York: Aldine de Gruyter, 1998.<br />
Goldbæk, Henning: Grænsens filosofi. Rationalitet <strong>og</strong> utopi hos Edgar Allan Poe. Kbh.:<br />
Akademisk Forlag, 1991.<br />
Hartley, John: Uses of Television. London: Routledge, 1999.<br />
Hausken, Liv: ”<strong>Krimi</strong>nalseriens gåte: Krim- <strong>og</strong> politiserier”, in Norsk medietidsskrift<br />
nr. 1, 1996.<br />
Hedman, Dag (red.): Brott, kärlek, äventyr. Texter om populärlitteratur. Lund, 1995.<br />
Hermes, Joke: Re-reading Popular Culture. Malden: Blackwell, 2005.<br />
Holmgaard, Jørgen & Michaelis, Bo Tao: Lystmord. Holte: Medusa, 1984.<br />
Holquist, Michael:”Whodunit and Other Questions”, in New Literary History 3, 1971.<br />
Johannisson, Karin: Nostalgia. En Känslas Historia. Stockholm: Bonnier Essä, 2001<br />
<strong>Projektbeskrivelse</strong> • Litteratur<br />
11
Jansson, André: “Spatial Phantasmagoria – The Mediatization of Tourism Experience”,<br />
in European Journal of Communication, Vol. 17, Sage, 2002, pp. 429-443.<br />
Jansson, André: Globalisering – kommunikation och modernitet. Lund: Studentlitteratur,<br />
2004.<br />
Jensen, Klaus Bruhn (red.): Dansk mediehistorie 1-3, København: Samleren, 1996-97.<br />
Jensen, Klaus Bruhn (red.): Dansk mediehistorie 4, Frederiksberg: Samfundslitteratur,<br />
2003.<br />
Jermyn, Deborah: Crime Watching: Investigating Real Crime TV. London: IB Tauris,<br />
2006.<br />
Jewkes, Yvonne: Media & Crime. London: Sage, 2004.<br />
Kerte, Jens: Forbryderjagt. Kbh.: Aschehoug, 2001.<br />
Kidd-Hewitt, David & Osborne, Richard (eds.): Crime and the Media. London &<br />
East Haven: Pluto Press, 1995.<br />
Kim, Hyounggon & Richardson, Sarah L.: “Motion Picture Impacts on Destination<br />
Images”, in: Annals of Tourism Research, Vol. 30, No. 1, Elsevier Ltd. 2003.<br />
Knudsen, Eigil V.: Rejseholdet Kbh.: Gyldendal, 2001.<br />
Knudsen, Eigil V.: Rejseholdet rykker ud. Kbh.: Lademann, 2002.<br />
Larsen, Jonas: “Tourism Mobilities and The travel Glance: Experiences of being on<br />
the Move”, in Scandinavian Journal of Hospitality and Tourism, Vol. 1, No. 2.<br />
Taylor and Francis, 2001.<br />
Lehrmann, Ulrik: ”Skandaleblade, skillingsaviser <strong>og</strong> smudspresse ca. 1850-1910”,<br />
in Ib Poulsen <strong>og</strong> Henrik Søndergaard (red.): Medie-billeder. Kbh., 1998.<br />
Lehrmann, Ulrik: “Avisanalysens status”, in MedieKultur 28, Århus: SMID, 1998.<br />
Lehrmann, Ulrik: “Om feuilleton- <strong>og</strong> reportagejournalistik”, 2000, tilgængelig på<br />
www.cfje.dk.<br />
Lundin, Bo: Århundradets svenska deckare. Bromma,1993.<br />
Malmgren, Carl D.: Anatomy of Murder. Mystery, Detective and Crime Fiction. Popular<br />
Press, 2001.<br />
Manovich, Lev: The Language of the New Media. Cambridge, Mass.: The MIT Press,<br />
2001.<br />
Markusen, Bjarne: “Ret <strong>og</strong> litteratur”. In Edda 3, 2005.<br />
Michaelis, Bo Tao: ”Den nordiske krimi - mere bekymret end underholdende”, in<br />
Nordisk litteratur, 2001.<br />
Munt, Sally R.: Murder by the Book Feminism and the Crime Novel. London, New<br />
York, 1994.<br />
Nielsen, Carsten Tage: ”Historie <strong>og</strong> levende billeder – et anvendelsesperspektiv”.<br />
In Mads Mordhorst & Carsten Tage Nielsen: Fortidens øjne, nutidens spor.<br />
Roskilde: Roskilde Universitetsforlag, 2001.<br />
O’Dell, Tom & Belling, Peter: Experiencescapes – Tourism, Culture and Economy,<br />
Copenhagen Business School, København, 2005.<br />
Osborne, Peter D.: Travelling light: phot<strong>og</strong>raphy, travel and visual culture, 2000.<br />
Pedersen, Kurt: Assistencemelding til Rejseholdet. Kbh.: Borgen, 2002.<br />
Porter, Dennis: The Pursuit of Crime. New Haven: Yale University Press, 1981.<br />
<strong>Projektbeskrivelse</strong> • Litteratur<br />
12
Povlsen, Karen: “Dødskys. Kvindelige detektiver hos Marcia Muller <strong>og</strong> Sara<br />
Paretsky”, in Rasmussen, Réné & Lykke, Anders: Den sidste gode genre. <strong>Krimi</strong>ens<br />
aktualitet. Århus: Klim, 1995.<br />
Povlsen, Karen: ”<strong>Krimi</strong> på tværs”, in Sørensen <strong>og</strong> Zerlang (red.): Kulturens steder,<br />
Århus: Klim, 2006.<br />
Priestman, Martin, ed.: The Cambridge Companion to Crime Fiction. Cambridge:<br />
Cam bridge University Press, 2003.<br />
Rasmussen, Réné & Lykke, Anders: Den sidste gode genre. <strong>Krimi</strong>ens aktualitet. Århus:<br />
Klim,1995.<br />
Reddy, Maureen T.: Sisters in Crime. Feminism and the Crime Novel. New York 1988.<br />
Ricoeur, Paul: Temps et Récit I-III. Paris: Éditions du Seuil, 1983-85.<br />
Riley, R<strong>og</strong>er: “Movie Induced Tourism”, in: Annals of Tourism Research, Vol. 25, No.<br />
4, Elsevier Ltd, 1998.<br />
Ruggiero, Vincenzo: Crime in Litterature. London:Verso, 2003.<br />
Sandvik, Kjetil <strong>og</strong> Waade, Anne Marit (red.): Rollespil - i æstetisk, pædag<strong>og</strong>isk <strong>og</strong><br />
kulturel sammenhæng. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2006.<br />
Scaggs, John: Crime Fiction. London: Routledge, 2005.<br />
Schierbeck, Ole: Danske mordgåder. Kbh.: Sesam, 1997.<br />
Schlesinger, Philip & Tumber, H.: Reporting Crime. The Media Politics of Criminal<br />
Justice. Oxford: Clarendon Press, 1994.<br />
Sheller, Mimi & Urry, John (eds): Tourism Mobilities, Routledge 2004.<br />
Simonsen, Karen Margrethe et al: Lov <strong>og</strong> Litteratur. Århus: Århus Universitetsforlag,<br />
2007<br />
Skovmark, Henrik & Christensen, Dennis: “Danmark rundt – the American way”,<br />
in MedieKultur nr. 35. Århus: SMID, 2003.<br />
Symons, Julian: Bloody Murder. London: Faber and Faber, 1972.<br />
Stam, Robert: Literature Through Film. Oxford: Blackwell, 2005.<br />
Steemers, Jeanette: Selling Television. London: BFI, 2004.<br />
Stevenson, Nick: Cultural Citizenship: Cosmopolitan Questions. Maidenhead:<br />
McGraw-Hill, 2003.<br />
Søndergaard, Dorte Marie: Tegnet på Kroppen. København: Museum Tusculanum,<br />
1996<br />
Todorov, Tzvetan: “Typol<strong>og</strong>ie du roman policier”. In Poétique de la prose. Paris:<br />
Éditions du Seuil, 1971.<br />
Todorov, Tzvetan: Mémoire du mal, tentation du bien: Enquête sue le siècle. Ed. Robert<br />
Laffont, 2000.<br />
Urrichio, William: „Displacing Culture: transnational culture, regional elites, and<br />
the challenge to national cinema”. In A. van Hemel et al (eds.): Trading Culture.<br />
Amsterdam: Boekmansiching, 1996.<br />
Urrichio, William: „Cultural Citizenship in the Age of P2P Networks“. In Ib<br />
Bondebjerg & Peter Golding (eds.): European Culture and the Media. Bristol:<br />
Intellect, 2004.<br />
Urry, John: Consuming places. London: Routledge, 1995.<br />
Urry, John: The Tourist Gaze – Leisure and travel in Contemporary Societies. London:<br />
Routledge, 1990.<br />
<strong>Projektbeskrivelse</strong> • Litteratur<br />
13
Waade, Anne Marit: ”Rejseholdets Danmarksbilleder”, in: Visuel kultur: histori<strong>og</strong>rafi,<br />
praksis, positioner, in Passepartout 24, Institut for Æstetiske Fag/Afd. for Kunsthistorie,<br />
Aarhus Universitet, 2004.<br />
Waade, Anne Marit & Jensen, Jakob Linaa: Rejsefællesskaber på nettet; virtuelle<br />
rejsefællesskaber som socialt fænomen, medieret turisme <strong>og</strong> markeds kommuni ka tion,<br />
arbejdspapir CfK, Aarhus Universitet, 2005.<br />
Waade, Anne Marit: ”Pilot Gudies as fantastic traveling”, in A. Jansson & J. Falkheimer<br />
(eds): Ge<strong>og</strong>raphies of Communication – The spatial Turn in Media Studies.<br />
Nordicom, 2006.<br />
Zoonen, Liesbet van: Entertaining the Citizen. Oxford, N.Y.: Rowman & Littlefield,<br />
2005.<br />
<strong>Projektbeskrivelse</strong> • Litteratur<br />
14