BTN´s SOMMERTOGT 2008 - Campisternes Rejseportal

BTN´s SOMMERTOGT 2008
Det er første gang, at BTN har udskrevet en egentlig fællestur, som blev forberedt
af medlem Addy og Gert Romme og annonceret på BTN´s hjemmeside
i december 2007. Turen var overtegnet på ganske få timer, måske fordi
målet var de mindre kendte Balkanlande, Bosnien og Herzegovina (BiH),
Montenegro og Kroatien. Seks måneders ventetid blev udfyldt med månedlige
nyhedsbreve fra Gert.
Alting har en ende – også Den Lille Balkan
Tur 2008…
Alting har en ende, hvilket og gælder sommeren,
der desværre har set sin bedste tid, ligesom Den
Lille Balkan Tur 2008 nu også er overstået. Og selv
om alt ser lidt anderledes ud, når man får det på
afstand, kan man nok konkludere ud fra de nærmest
begejstrede tilbagemeldinger, at turen har været en
rigtig solid succes, som Back To Nature godt kan
være stolt af.
Derfor er naturligt, at dette Info også bliver det sidste.
Og selv om det kke er muligt at komme omkring
hele turen, er det indlysende, at det må blive en lidt
ufuldstændig konklusion, hvor hovedvægten lægges
på, hvad vi kan lære af denne tur.
Det var et yderst forskelligt hold…
Det kan dog indledningsvis konstateres, at det mildt sagt var et meget
forskelligt hold, der mødtes på den noget triste motorvejsrasteplads i Nordtyskland,
den kedelige lørdag formiddag, d. 5. juli, hvor turen startede. Man siger, at jo ældre
mennesker bliver, jo mere forskellige bliver de, og her var aldersgruppen nok det eneste,
vi havde til fælles.
Derfor var det nok med nogen nysgerrighed, vi startede turen, for hvordan ville denne
heterogene gruppe, kunne blive til et hold. Men det kunne den, for fælles oplevelser og
barske strabadser fik banket os sammen til et virkelig godt, stærkt og loyalt team, som
det var en hel fornøjelse at rejse sammen med.
Den kulturelle bekymring…
Og så er det jo det andet – det med den kulturelle forståelse og alle de forbandede
Vandfaldet i Jajce
fodformede fordomme. Og da der fremkom et par spørgsmål lige før afgang, som vi ikke
havde ventet, var det nok vores eneste egentlige bekymring. For på denne tur lagde
vi ”familie” til, og som alle har set, her de en lidt anderledes kulturel baggrund end den
normale danske enhedsnorm. Og samtidig er det nogle rigtig søde mennesker, som vi
sætter meget højt, og som vi slet ikke vil undvære. Hvordan ville holdet takle det, og
hvordan ville ”familien” opfatte det Men også her fejede I alle bekymringer af
banen, og klarede det på en fantastisk flot måde. I har været et rigtigt
godt team, og det skal I have mange tak for.
Den statistiske risiko for uheld…
Det er indlysende, at jo flere deltagere vi er af sted,
jo større er den statistiske risiko for uheld. Og holdet
slap da heller ikke helt for materielle skader, men
heldigvis kan alle hjem uden hverken fysisk eller
psykisk personskade, - og det er det vigtigste. Ellers
var de mere
menneskelige problemer mest betinget af, at de
fleste af os er kommet i reparationsalderen, og det
klarede Anne Marie fremragende på sin stilfærdige
men meget professionelle og kompetente måde, og
det skal hun have mange tak for.
Nogle var dog desværre hårdere ramt end andre,
således var Eva, Carl-Erik og misserne både ramt
af materielle skader samt et indbrud i forbindelse
med tyveri. Og under disse omstændigheder er den nemme løsning jo blot at tage
den direkte vej hjemad, men ved at fortsætte turen trodsede de begivenhederne på en
meget flot måde, der skabte respekt. I øvrigt har politiet i Zadar ry for at være meget
effektive, og efter kun 3 dage viste tyven sig at være en person fra en af de nærmeste
udlejningscontainere på campingpladsen. Nationaliteten måtte ikke oplyses, blot dette
at hvis man gætter på Tyskland, er man tættere på, end hvis man gætter på Frankrig.
Og de stjålne effekter blev fundet helt intakte, og skulle nu være på vej hjem til rette ejer,
men er desværre endnu ikke modtaget. Så måske er politiet i Zadar bedre til at opklare
end til at sende.
Eventyrets tid er endnu ikke forbi…
På denne tur har vi selv konstateret, at et sted ude under fjerne horisonters varmeflimmer,

hvor myter, håb, længsler og tusind års historie flyder sammen til en ny kulturel betinget
virkelighed, lever eventyret fortsat, og venter kun på at fortælle sin sælsomme historie. Og
kommer vi uden fordomme og med et åbent sind, vil vi blive beriget med disse historier.
Men vi har også selv konstateret, at porten til det fremmedartede, mystiske og dragende
Balkan står helt åben for os. Samt at det er smukke, grønne og orientalske Bosna I
Hercegovina, der er selve porten til disse utrolige oplevelser. Men vi har selvfølgelig
også lagt mærke til, at motorvejen der fører lige fra hjemmet Danmark til Balkan er ret
god lige som vejende på Balkan, og at Balkan ikke er længere end f.eks. Paris: Og vi har
set, at vejene på Balkan faktisk er både smukke og meget forskellige.
De store oplevelser startede i Jajce…
Den lange række af store spændende oplevelser startede i Jajce, den gamle kongeby
ved det smukke vandfald. Vi mødte desværre ikke Lea alias Lejla Kapetanovic, den
danske pige med baggrund i Jajce, som jeg har talt meget om, men vi mødte Benjamin
og svenske Linda, som Lejla havde skaffet os, og det var ikke dårligt, og for nogle var
det en ekstra oplevelse i sig selv.
For det første var de rigtig gode guider, hvor Banjamin på en meget personlig måde
viste os sin by. Og selv om gruppen hurtigt blev spredt, var Linda overalt og hele tiden
klar til at svare på spørgsmål. Men overraskelsen kom, da Benjamin oplyste, at han var
troende muslim, - det var der nogen, der ikke havde forventet af en pæn og vidende ung
mand. Og overraskelsen blev større, da Linda oplyste, at hun var fra et ortodokst hjem,
for som nogle sagde, hvad gør hun så her. Men det var en god måde at anskueliggøre,
at på Balkan skal man ikke tage noget for givet, og de danske fordomme passer absolut
bedst hjemme i Danmark.
Og de fortsatte i Sarajevo…
De store oplevelser forsatte i Sarajevo. Som kontrast til de primitive bønder, vi så langs
landevejene, der passede 1 eller 2 får, mødte vi her et ungt par – softwareingeniør
og turistøkonom, der for blot 1½ år siden startede en virksomhed med at udvikle og
sælge software i eget hjem – i øvrigt på et yderst usikkert økonomisk grundlag, og nu
beskæftiger 15 højt uddannede udviklere i køkken, soveværelser og stue, men sigter på
50 medarbejdere inden for de næste 1½ år. Videre havde vi en tillempet bosnisk grillfest
sammen med vores gode venner Vera og Mirsad – henholdsvis ikke praktiserende
ortodoks og muslim.
Og så var der selvfølgelig dejlige orientalske Sarajevo med det store marked, de mere
end 100 moskeer foruden alle kirkerne, og Princip-broen hvor 1. verdenskrig blev skudt i
gang. Sammen med Svaneparken ved Bosna-flodens kilder og alle de andre ting gjorde
det så stort indtryk, at man nærmest blev psykisk træt, og måtte have solide pauser.
Men ”svigerinde” Vedlana var nok den helt store oplevelse. Dels fik hun med kort varsel
skaffet os ind i det nye Bosnisk kulturcenter til en meget interessant guidet rundvisning
om de seneste 500-600 års kulturhistorie og osmansk påvirkning. Og dels serverede
hun, et fremragende, let og lækkert bosnisk måltid med en række specialiteter i sin
have, hvor vi på ægte Balkan-maner sad på tæpper og spiser.
Ruth, Anker, Addy og Gert til
bosnisk middag i Sarajevo.
På tur i hestevogn ved pyramiderne
Solpyramiden under udgravning (se toppen)

Og ”svigerinde” Vedlana, der faktisk er en flot kvinde med et meget smukt hår, viste os
også, at i en muslimsk verden kan en charmerende og vidende verdensmand sagtens
være en kvinde. Og den veluddannede kvinde (mosvarende til cand. negot. i tyrkisk,
tysk og russisk) kan sagtens bære muslimsk hovedbeklædning uden at være tvunget til
det af sin far, sin mand eller sin storebror, - hun har ingen mere. Til orientering for holdet
blev hun, med vanlig sans for planlægning, troende muslim præcis d. 1. januar 2006.
Men ”svigerinde” Valdina er også et eksempel på, at selv om man er i en vanskelig
økonomisk situation, der er kronisk, og ikke ved hvor de næste penge skal komme fra,
kan man godt tage en gammel senil og ukendt kone til sig, for at pleje hende i hendes
sidste tid. De manglede da bare, for hvem skulle ellers gøre det, når hun ingen familie
har.
Og hos Valdina lærte vi også, at ud over gæsten medbringer en symbolsk gave til
Rita, Kurt, Ruth og Hans´campingvogne under tusind år gamle oliventræer i
Buljarice (Petrovac) i Montenegro.
værtinden, kan værtinden også give gæsten en symbolsk afskedsgave, hvis hun har
været tilfreds med sine gæst, og det var hun tydeligvis. I øvrigt havde mange af os en
rigtig god og personlig snak med ”svigerinden”, og vi vil godt opfordre alle til at kigge ind
i det lille rækkehus i Illidza, næste gang vejen falder forbi.
Budva og de andre store oplevelser…
Også Mostar med guide var en stor oplevelse, og det
samme kan siges om Dubrovnik, Split, Zadar og de andre
dejlige steder. Herunder også Budva i Crna Gora, der
for nogen måske var en oplevelse, de helst havde været
foruden, medens den for andre blev den en oplevelse af de
helt store.
Vi er stødt på myten et par gange, og for dem der i øvrigt
mener, at Addy og jeg skulle kende nogen i Budva, som vi
fik til at vise os vej til den lille campingplads inde i byens
centrum, kan vi godt røbe, at i Crna Gora (Montenegro) har
vi slet ingen ”familie”, – kun nogle der bor andre steder, er
fra Crna Gora.
Valdina under grilllfesten
i Sarajevo.
Men det er korrekt, at vi mødte en venlig mand (serber), som havde tid og lyst til at køre
med os hen til pladsen, og uden hans hjælp havde vi ikke fundet den.
Campingpladsen, der i øvrigt var presset sammen af etageejendomme på alle sider,
viste sig at være for serbere, eller mere præcist for folk fra byen Novisad i den autonome
republik, Vojvodina tæt på Ungarn, og den var absolut ikke til campingvogne. Her var
det umuligt at undgå nærkontakt med andre, og vi fik da også tætte relationer til et ungt
par, der planlagde deres bryllup.
Vi har set en vidunderlig region, med masser af muligheder…
På denne tur har vi set, at Balkan er en vidunderlig region, der er så forskellig, at man
nok aldrig bliver helt færdig med den. Faktisk har vi kun set det midterste af Bosnien
og Hercegovina, der virkelig er meget forskelligartet, og de andre områder er lige så
forskellige. Derfor kan vi kun opfordre til, at man laver sin egen tur, hvor man kan tage et
begrænset område ud til nærmere efterforskning, og ikke har så mange rejsedage, som
vi har haft på denne tur. Derfor kan man sagtens inddrage Sarajevo og ”svigerinden” på
turen. Og er man til store flotte men øde beliggende ortodokse klostre, findes de i ret stort
antal syd-øst for Bosnien i De sorte bjerges land og ned langs Albaniens nordlige side

til Ohrid-søen, der er Europas dybeste, reneste og smukkeste sø, og danner grænse til
Albanien.
Bosnien i Eva´s smukke fortolkning:
Dine bjerge knejser mod himlen op
så fjerne, frodige og grønne.
Et folk så stolt i kamp og strid,
for livet og ej for lejet,
et folk så trofast mod land, trods åg.
I kamp med hjerte, sind og krop
medens roserne blomstrer på kinder.
Fra kilder strømmer livets vand
og kilden i en varm og gæstfri slægt,
jeg mærker dybt hjertets varme.
Den 12.07.2008 - Eva Y. Denning
Tak Eva, for de smukke ord, som jeg har tilladelse mig at bringe her. De rammer præcis
igennem det, vi også føler. Det var meget flot.
Vi lærte også, at de smukkeste minder er det mest flygtige, man
har…
Overalt på Balkan er der smukke strækninger, - somme tider kører man helt nede langs
en smuk og brusende flod, til andre tider højt oppe over bjergkammen med en utrolig
flot udsigt, eller man kører langs det smukke azurblå Adria, og kan nyde udsigten til
de mange store og små øer. – Nogle af dem er så små, at der blot er blevet plads til
den uundgåelige lille hvide kirke med det røde tegltag, der står som et sømærke for
skibsfarten.
Det var på denne måde vi lærte, at selv om vores hjerne(r) kan håndtere millioner af
stimuli på brøkdele af sekunder, formår den ikke at håndtere de smukkeste minder, som
der var så mange af. For efterhånden som turen skred frem, og vi oplevede mere og
mere, flød de første minder helt tilbage i hukommelsen, og til sidst følte vi, det var noget,
vi måske havde oplevet i en fjern fortid.
Smukke minder er ikke altid er det mest flygtige, man har, kan man lære af en kvindelig
dalmatinsk-Italiensk digter, der på sin personlige måde har beskrevet en hændelse
i 2002, der kostede 26 personer livet på en noget anden måde. Hun skrev, at den
kvindelige buschauffør blev så betaget af skønheden, at hun glemte at styre bussen, og
med al denne skønhed brændt ind på nethinden, bragte hun dette smukke syn helt ind
i evigheden, så alle kan have glæde af det i al fremtid.
Uforglemmelig
skønhed
ved
Plitvice
søerne
Vi lærte også, at den uformelle organisation altid fungerer...
Økonomer er praktiske folk, der siger, at historie kun har værdi til at uddrage lære af. Og
midt i al det positive, er der også en lille begivenhed, som vi bliver nødt til at lære af. Vi
blev vant til, at til trods for reservationer stod nogle af campingpladerne ikke ligefrem, og
ventede på os, – og andre anså os ikke som en gruppe, når vi ikke ankom samlet. Og
visse steder var der da også nogle af os, af forskellige årsager, der først ankom dagen
efter der var reserveret til.
Men egentlig begyndte det nok allerede i Crna Gora (Montenegro), hvor campingpladsen
ikke var tilfredsstillende, og nogle derfor tog sagen i egen hånd. Og dette med at prøve

grænser af blev gradvis forstærket efterhånden som turen skred frem, og til sidst følte
man, at alt bare var helt frit. Begrebet er velkendt i organisationsteorien, hvor det
kaldes uformel organisation, og dækker over, at hvis der ikke er en synlig leder, søger
medarbejderne at afhjælpe situationen ved at tage egne individuelle initiativer. Og selv
om det ikke altid er lige hensigtsmæssige beslutninger, er det dog et sundhedstegn.
Hvad vi også har lært på turen…
Deltagerne på denne tur har gjort det rigtigt godt. Vi tænker, handler og reagerer
selvfølgelig ikke ens, men turen har vist, at når I står i strabadser til halsen, så reagerer
I på en sund måde. Og efter dette, kan I simpelt hen klare jer overalt på egen hånd, så
hvorfor blive i det kendte, når man kan opleve meget mere i det lidt mere ukendte
Samtidig viser det, at det fortsat kan lade sig gøre at skabe fælles rejse til spændende
steder med store, fælles oplevelser. Og hermed skal vi opfordre foreningens bestyrelse
til at overveje, om ikke den form for rejser skal være en del af foreningens koncept, på
lige fod med naturnære campingpladser.
I så fald vil det være et koncept, som foreningen står alene med, og vi tror, at det kan
gøre foreningen langt mere interessant, og dermed bidrage til øget medlemstilgang.
Vi håber, at omtalen for Den Lille Balkan Tur
kan ligge på hjemmesiden sammen med andre
ture, så alle med lyst kan trække dem hjem og
skabe en spændende tur. Vi ved, at mange har
gode idéer til spændende ture, og vi ved også,
at de nødvendige forudsætninger for at skabe
research og struktureret planlægning er til
stede. Derfor håber vi på, at der over vinteren
bliver skabt en række ture, der kan udbydes,
så vi alle har noget at vælge imellem.
Nogle af de ture, vi kunne tænke os at deltage
i, kunne være Serbien, Crna
Gora (Montenegro) og Bosna - måske Bulgarien
og Albanien, Rumænien og Sortehavet,
Ukraine, Hviderusland til Sortehavet, Det
bagerste Baltikum, Schlesien, Slovakiet, Ungarn og lidt af Rumænien og så videre…
Og med dette ønsker Addy og jeg at takke alle deltagere for jeres måde at
være på, som har medvirket til en rigtig god tur med gode og solide fælles
oplevelser, som vi virkelig har nydt meget. Samtidig ønsker vi også at takke
bestyrelsen for Back To Nature, der har gjort dette muligt. Personligt er vi ikke
kommet på danske campingpladser siden 1991, men måske ses vi et eller
andet sted derude, hvor eventyret stadig lever. - Vi skal nok være der, for vi har
mange planer endnu…
Med venlig hilsen,
Addy og Gert Romme, medlem nr. 1044.
Smukke
solnedgange i
Dubrovnik og
Zadar.
Vi “købte” det
meste af damperen....BTN
går om bord til
Kornati-øerne,
saltvandssø og
klippekyster ved
åbent hav - en
ubeskrivelig
smuk oplevelse.
Fra sejlturen (heldagstur) til Kornatiøernes
nationalpark i Adriaterhavet.

Solnedgang på en anden måde (Zadar).
I Krka Nationalpark.
Saltvandssøen, Kornati.
Smukke røde tage mange steder, her i
Sibenik
Fra det daglige infomøde - her efter uvejr
med temperatur på kun 16 gr.C. - den
gennemsnitlige dagstemperatur var 33 gr.
- nattemperatur 24 gr.
Både varmere og koldere grader kunne
forekomme. Højest var det i Mostar med
42 gr., dog kun i nogle få timer.
Tekst: Gert Romme - Fotos: Hans Duggen

Eksempel på vognskilt, som alle deltagerne
kørte med bag på camping hhv. autocamper.
SOMMERTOGT 2008
Den lille Balkantur
Ruten går med følgende stops:
Birgitte og Bent Madsen
Hjørring
Danmark
1. Lichtenberg Camping ved Hof, Oberbayern.
2. Leibnitz, Camping Sulmen, Østrig.
3. Jajce, BiH.
4. Sarajevo, BiH.
5. Mostar, BiH. Camping Wimbledon, i
ooBlagaj.
6. Dubrovnik, Kroatien. Solitudo Camping.
7. Budva, Montenegro. Camping Jaz.
8. Petrovac, Montenegro (kun 2 hold),
ooAutokamp Maslina, Buljarice.
9. Mlini, Kroatien, Porto Camping.
10. Omis, Kroatien. Autocamp Galeb.
11. Krka Natiionalpark, Krka Camping.
12. Zadar, Kroatien, Camping Borik.
13. Plivice søerne, Kroatien,
Borje Camping.
På hjemvejen anvendtes campingpladser
efter eget valg. Foretrukne af de fleste var
Nordsam Camping (samarbejdsplads) i
Salzburg.
Derudover anvendtes Villach, Lichtenberg
(igen!), Dresden o.a.
Fotos: Halvøen Pag, Dubrovnik, Petrovac, Split og Mostar.

Sarajevo