Skal – skal ikke? - DynamicPaper

Man kan godt forstå at Fie er
glad for Plet. Han er skøn.
dag for Plet, lige som hendes far hedder.
Arthurs nye familie synes at han ligner en
Rufus, så det hedder han nu. Fordi vores
og Fie´s oplevelse af at have hvalpe i huset
var så gennemført positiv, har vi mod
til endnu en omgang hvalpe, men er dog
enige om, at der skal gå et par år imellem.
Fie skal jo også have ro til bare at være vores
kæledægge, og et af vores store ønsker
er også at få løbetid og parring til at lykkes,
så hvalpene kommer til verden i forsommeren,
fortæller Lena.
Ny omgang
I starten af 2011 falder talen igen på at tiden
måske er inde til et nyt kuld, men Fie kommer
ikke i løbetid så tidligt som forventet,
så planen må udskydes lidt. Der indkaldes
til familieråd, og svaret er et enstemmigt: Ja,
til hvalpe hjemme, i stedet for sommerferie
i udlandet. Selv pigerne, som elsker ferieture,
har ikke glemt hyggen ved hvalpe i
huset. De er klar til at give en hånd med,
når de små skal nusses og passes.
Plets familie er heldigvis glade for at blive
kontaktet, og gensynsglæden er stor, da
Plet og Fie mødes igen. Hundene tilbringer
et par hyggelige dage sammen, og så er Fie
klar til at blive parret - og endnu engang er
Plet den stolte vordende fader.
Resultatet af Plets indsats. En meget gravid Fie slapper af
og lader op til fødslen
Så er det tid
Treogtres dage efter parringen er Fie klar
til at føde sine hvalpe. Selvom det er anden
gang, er familien Lykke Hansen spændte på
forløbet, for Fie er alles øjesten, og det skal
helst ikke belaste hende mere end højst
nødvendigt.
Fødekassen, som blev brugt sidste gang,
er fundet frem i god tid og er igen hyggeligt
indrettet med puder, tæpper og Fie´s lammeskind,
så hun kan ”flytte ind” i den i ro
og mag.
Om morgenen den. 14. juli begynder Fie
at gispe, og viser klare tegn på, at fødslen er
ved at komme i gang. Hun falder lidt til ro
igen, men Lena og Finn er helt klar over, at
det er oppe over, for på trods af at himlen
åbner sig i et skybrud, vil den lille hund
ud, og Fie bruger lang tid på at få besørget,
så hun kan være klar til at føde sine
hvalpe. Fie er ellers ikke særlig glad for at
bevæge sig ud i regnen, så det viser med
al tydelighed, at noget er i gang. Finn er
meget solidarisk, og holder selvfølgelig Fie
med selskab i regnen. Da de endelig kommer
ind igen, er de begge gennemblødte
helt ind til skindet.
Ikke meget søvn
Den 14. om aftenen gisper Fie uafbrudt og
Magasinet HUND & HUND c aUgUst 2011 65
Så er det tid til at føde.
er til tider noget rastløs. Hun er ikke helt
sikker på, om hun ville føde i kassen, eller
på det ægte tæppe - man har vel smag. Hun
bliver dog venligt - men bestemt - gelejdet
tilbage i fødekassen, når hun går for meget i
knæ andre steder i stuen eller entreen.
Sidst på aftenen kan man se, hvordan
hun spænder i bagkroppen for hver ve, som
nu kommer med under et minuts mellemrum.
Lena og Finn har endnu en gang sat
sig grundigt ind i hvordan de bedst støtter
Fie og er klar over, at det kan tage op til 6
timer, inden fødslen reelt vil gå i gang, så
kl. 0.00 går Finn i seng med mobilen ved
hånden. Allerede kl. 1 er der vækning fra
fødestuen, som melder, at fostervandet er
gået. Fie gisper fortsat, men med tanke på,
hvordan hun kan skrige, blot man kommer
til at træde tæt ved hendes poter, så er
det forbavsende, så stille hun er. Hun piver
kun, når Finn eller Lena forlader fødekassen
for at hente håndklæder eller andet til
brug for fødslen.
Endelig
Kl. 1.05 kommer den første hvalp så, en
pænt stor han med sort/hvide tegninger. Fie
klarer det glimrende og slikker hvalpen ren
og æder moderkagen. Der går en halv times
tid, og kl. 1.40 kommer næste hvalp –