et hundelIv højt Mod noRd Mørket er så småt ved at lukke sig om Arktis, men det får <strong>ikke</strong> livet til at gå i stå. På Svalbard 80 grader nord begynder sæsonen først for alvor for slædehundene i slutningen af august, for som temperaturen falder og nordlyset begynder at danse på den evige nattehimmel, kan de virkelig komme til at bruge deres kræfter. Af Anna Klitgaard – skriver fra Svalbard Den barske natur begynder lige udenfor Longyearbyens bygrænse. Her starter isørkenen og isbjørnenes verden. Nogle andre hunde fra hundegården er ved at blive gjort klar til at skulle på tur.
Lutte er en rigtig kælepot og kommer hen lige så snart man sætter sig ned i hundegården. Den er syv år gammel og er en af seks hunde, som Karoline Bælum fra Danmark i flere år har haft på Svalbard højt mod nord. Seks hunde springer logrende rundt om benene på Karoline Bælum. Den 31-årige danske forsker er netop kommet ud til hundegården lidt uden for Longyearbyen for at give dem lidt motion og mad, og det er tydeligt, at de har ventet hendes besøg. 80 grader nord Lutte, Silver, Qimmiq, Talik, Nuna og Zorro er alle slædehunde på Svalbard. Beliggende 80 grader nord langt inde i Arktis er her mørkt i fire måneder om året og lyst lige så længe. Mørketiden er dog langt fra en kedelig tid for hundene eller Karoline, for på denne tid, hvor alle andre pakker sig ind, tager de ofte på tur ud i det vidtstrakte landskab, og hundene får brugt alle deres kræfter. Så sent som i weekenden blev det til en dagstur, men også overnatninger midt om vinteren er mulige. Så camperer hun med sin kæreste, Rico, på sneørkenens sletter, binder hundene rundt om teltet og spænder isbjørne-alarmen i en cirkel udenom. Konstant på vagt Heroppe er det nemlig kun muligt at bevæge sig rundt på øerne, når man er på vagt. Så sent som i foråret blev en slædehund spist af en isbjørn ved Hornsund, men også mennesker er omkommet. Jagtgeværet er derfor fast inventar på slæden, når den sætter ud fra Longyearbyen, men med i op- Karoline Bælum er ved at afslutte en ph.d. i geologi ved universitet i Longyearbyen på Svalbard. Hun har boet på øerne i 10 år og har næsten lige så længe haft slædehunde. pakningen er også respekten for naturen. Igennem de sidste ti år har Karoline opholdt sig mange timer og dage i sneørkenen, for som ph.d. studerende i geologi er det blevet til mange felt- og hundeslædeture. Det startede med en Labrador Egentlig startede glæden ved hundene blot med en Labrador hjemme i Hobro i Danmark. Men efter ankomsten til Svalbard fik Karoline og en veninde pludselig overdraget et hundespand af en jæger på øen, og selv om det kun skulle være for en tid, så blev glæden ved at køre lydløst og roligt over isen til en livsstil. I dag har hun og kæresten derfor de seks hunde i alderen tre til 10 år, og det har givet mange gode oplevelser, siger hun. ”I roligt tempo kører man 20 km i timen, men det kan gå hurtigere. Det er <strong>ikke</strong> som med scooter, der larmer, men man oplever naturen fuldstændigt fra slæden. I dag er de en del af vores liv her, og man kan se, at hundene nyder det, når de ved, at de <strong>skal</strong> ud på tur.” Aftensmad i hundegården Rundt om i hundegården springer de da også rundt for at få brændt noget energi af. Lige nu har de den for sig selv, men fra de omkring 20 andre bure rundt om følger en masse andre vågent med i slagets gang. Et sted kommer en ejer ind med aftensmaden. Magasinet HUND & HUND c aUgUst 2011 75 Der bliver fulgt med fra burene, når der er fodringstid i hundegården. Her er Karoline Bælum ved at fylde skålene op med tørfoder og vand. Så tit som det kan lade sig gøre får hundene dog frossent sælkød, da det er bedre for deres tænder og maver. Sælerne skyder Karoline selv. Det er frosset sælkød, som han fordeler mellem hundene, og de kaster sig grådigt over det. ”Sælkød er noget af det bedste for dem. I frossen tilstand <strong>skal</strong> de virkelig arbejde for føden, men det holder deres maver og tænder i gang og er noget af det bedste for dem. Men det har været svært at skyde sæler på det sidste, så vores får tørfoder lige nu”, siger Karoline, inden hun begynder at opdele foderet i madskålene. Kælepotter med tyk pels Mens hun sidder, kommer Lutte hele tiden hen. Han er syv år og en rigtig kælepot. Hver gang hun eller veninden Kirsten Kähler sætter sig på hug, er han der, og med hele sin vægt sikrer han, at han får noget opmærksomhed. Hundene er en blanding af Husky og grønlandske slædehunde, og selv om de nogle gange har ry for at kunne være bidske, så er ingen af Karolines det. En masse motion og streng disciplin har gennem flere år sat dem på plads, og derfor har hun også nemt ved at styre dem, selv om de er energibundter. ”Hundene er vant til mennesker, for selv om de bor herude, så <strong>skal</strong> de naturligvis kunne begå sig blandt andre og inde i byen.” Godt med sne Om vinteren hænder det nemlig, at hun tager dem med hjem fra hundegården
Change language