Døde skibe ved Thy og Vester Han herred… - Thisted Museum

More documents

Recommendations

Info

trælast samt proviant, inventar og klædningsstykker, der bortsolgtes på auktion. Sidst i juli måned 1881 fandt nogle Agger fiskere en bark drivende forladt af mandskab. Skibet var fuld af vand og flød på lasten, der bestod af fyrrestaver. Skibet blev sat på land ved Tolbøl strand, og det viste sig at være barken ”Venus” hjemmehørende i Jönstorp på Kullen, drægtig 245,31 tons. Barken, hvis fører hed N. A. Nielsson, havde indtaget sin ladning i Gävle. Søen slog imidlertid skibet i stykker, men vragstumper og ladning bjergedes og bortsolgtes ligeledes ved en auktion. Den 11. december 1880 drev to skibe uden mandskab ind ved Vangså. Det ene var barken ”Weser” af København, ført af kaptajn Jansen og på rejse fra England til København med kul. Det andet skib, barken ”Julie Heyn” af Stettin, var lastet med egebjælker. Begge skibene blev slået i stykker af søen, og vragdele fra de to skibe drev i land blandet mellem hverandre og solgtes ved en auktion den 1. februar 1881 sammen med den bjergede del af lasten fra ”Julie Heyn”. Det er tidligere nævnt, at der omkring 3. december 1867 fandt mange strandinger sted, og at der her på kysten forekom 3 ”døde” skibe. Den 4. december 1867 indbragte nogle fiskere således en engelsk bark uden besætning til Vangså. Skibet, hvis navn var ”James Scott”, var lastet med havre. I dette tilfælde fik man imidlertid vished om besætningens skæbne, idet skibets fører, John Reimer, sammen med otte mand dagen efter kom i land i en båd ved Febbersted, hvor kaptajnen oplyste, at skibet havde været undervejs fra Kronstadt til London. Samme dag, som ”James Scott” blev bjerget - den 4. december 1867 - kom en anden skibsbesætning (ni mand) i land ved Vigsø. Kaptajnen, der hed Martens, fortalte, at han var fører af briggen ”Syrene”, hjemmehørende i Memel, på rejse fra Grangemouth til Memel med en ladning kul. Besætningen havde forladt skibet til ankers i synkefærdig stand ca. 2 mil fra land. En del af skibets inventar blev imidlertid bjerget, hvorefter skibet forsvandt. Kaptajnen hævdede, at det var sunket, medens andre var af den formening, at det var drevet bort under stormen. Det tredie skib blev ligeledes den 4. december 1867 indbragt til Klitmøller af fiskere. Det var en brig, der var lastet med trælast, og skibets navn var ”Fleetly” af Blyth. Anden påskedag 1874 omkring middagstid observeredes fra Klitmøller et skib, der drev omtrent 3 mil fra land uden rigning. Tre større fiskerbåde stak til søs, og da man nåede ud til skibet, viste det sig at drive med bunden i vejret, men det var umuligt for fiskerne at få fastgjort en trosse på skibet. Trods en kraftig nordgående strøm avancerede skibet ikke ret meget, hvorfor man formodede, at en kæde eller en anden tung genstand, f.eks. et anker slæbte på bunden. Den 7. april 1874 var skibet nået ud for Hansted i omtrent en mils afstand fra kysten, og den 17. april strandede det ved Hansted ca. 60 favne fra land, og det viste sig at være lastet med træ. Skibet, der var bygget af fyr og sortmalet, var gammelt, og der fandtes ikke på skroget noget navn eller andet, der kunne tjene til identifikation. Ladningen bestod af tynde spirer, mindre bjælker samt planker mærkede ”L. W.”. Der blev iværksat en bjergning af dets last, og den 16. maj 1874 afholdtes på Hansted nordre strand en strandingsauktion, på hvilken der solgtes: 806 stk. fyrretræ fra 6 til 40 fod lange, 6 til 6½ tommer, 1216 stk. rundtømmer (spir) fra 5 til 31 fod lange, 4½ til 10 tommer i diameter samt 219 stk. fyrre - og granplanker fra 5½ til 23 fod lange, 7 til 8 tommer bredde, 2½ til 3 tommer tykke. Endvidere solgtes vraget af skibet beliggende ca. 60 favne fra havstokken samt diverse vragstykker, jern m.m. Den 8. oktober 1867 havde strandkontrollør C. L. Bolvig, Klitmøller, og toldassistent H. A. Skak, Hansted, fra Vigsø iagttaget et skib, der drev langs kysten tilsyneladende uden mandskab. Redningsvæsenet var blevet alarmeret, men det opklaredes kort efter, at en skibsbåd med fem mand om middagen var set ud for Febbersted. Båden kæntrede imidlertid på revlen, og de ombordværende druknede på nær en mand, der havde klamret sig til båden og således kom i land, men døde straks efter. Det fremgik af en journal, der fandtes i båden, at den stammede fra det ved Vigsø observerede skib, der imidlertid var indstrandet på Madsbøl vestre strand. Skibet var en kuf, der hed ”Blondine”, hjemmehørende i Oldenburg og ført af kaptajn E. S. Ennen, og på rejse fra Narva (Estland) til London med en ladning træ. Skibet blev efter strandingen slået i stykker af søen, men en del af ladningen og inventaret blev bjerget. Det var nu ikke altid skibe med trælast. Den 13. december 1880 drev således et skib lastet med hummere ind ved Hansted forladt af mandskabet. Det var hummerkutteren ”Ondine” af Ostende, drg. 83 tons. Skibet, der var bygget af jern, havde den 9. december 1880 forladt Kristiansand bestemt for Ostende med 4.000 stk. levende hummere. Af ladningen blev bjerget 3.572 stk. hummere i levende tilstand. Skibet blev senere udsat fra stranden, men da det under arbejdet hermed blev pålands storm, måtte man efterlade en del af skibets inventar på stranden. Disse genstande blev derefter indladet i jagten ”Anna Marie” af Thisted, skipper C. A. Drasbek, der sejlede ladningen til Frederikshavn. Den 13. november 1872 var en sort dag for skibsfarten omkring Danmarks kyster. Under stormfloden denne dag strandede i alt 172 skibe 6 ), og et spor af et skibsforlis afsløredes på stranden ved Lild, idet der på Lild østre strand drev en stor skibspram i land med alle åretoldene på plads, hvorfor man antog, at der var sket et skibsforlis i nærheden. Sidst i december måned 1867 gik nogle fiskere fra Febbersted og Vigsø til havs for at bjerge et skib uden master, som man havde bemærket fra land. Da man kom ombord, fandtes det forladt af mandskabet, og det blev slæbt mod land og forankret 300 favne fra kysten. Forankringen kunne dog ikke holde, og det drev mod land og strandede ved Vigsø. Skibet var ballastet og ribbet for alt inventar etc., men i lastrummet fandt man en regning over proviant, hvorefter formodedes, at skibet hed ”Friedchen” og var hjemmehørende i Stralsund. 6 W. Falbe-Hansen og dr. Will. Scharling: ”Danmarks Statistik, bind 1, side 310-319”.
I november måned 1874 havde man fra Lildstrand flere gange set et skib, der drev rundt uden master. Den 19. november gik fem fiskere til havs for at søge efter skibet, som man fandt ca. 3 mil nord til vest af Bulbjerg, hvor det lå kæntret med kølen i vejret. Det var et ældre skib på ca. 30 læster (ca. 60 register tons), og da det flød meget let på vandet, antog man, at det var lastet med træ. Fiskerne fik en trosse fastgjort til skibets forstævn, men det var dem ugørligt at få drejet skibet, som man ønskede. Til sidst sprang linen, og besætningerne i de fire både besluttede sig til at opgive bjergningsforsøget. Folkene i den 5. båd, var imidlertid mere stædige og fortsatte alene. En line blev fastgjort i skibets agterstavn og nu lykkedes det at få skibet drejet og bugseringen mod land begyndte. Det var imidlertid begrænset, hvor meget en enkelt båd kunne trække, selvom man både anvendte årer og sejl, så det gik kun langsomt. I seks timer stred man for at få skibet til land, men man nåede kun halvvejen, og da mørket faldt på, og havet begyndte at blive uroligt, måtte man slippe ”fangsten” 1½ mil nord til vest af Bulbjerg, og alt tyder på, at skibet er identisk med det, der den 22. november 1874 uden levende folks medfølge inddrev på Febbersted strand, hvor det blev sønderslået og ladningen spredt på Vigsø og Madsbøl strande. Også en franskmand mødte sin skæbne på vor kyst. Den 3. marts 1869 indbragte nogle fiskere fra Lildstrand et ”dødt” skib til Klim strand. På skibet var der en knækket mast med en stump sejl. Dette skib var på agterspejlet forsynet med navn og hjemsted: ”Marie -Jeanne” - Paimpol. Skibet var ballastet, og en del af inventaret og provianten blev bjerget. Nogle fiskere fra Thorupstrand så søndag den 29. marts 1874 om aftenen et skib, der drev med kølen i vejret. Man gik i bådene og kom ud til skibet og fik fastgjort trosser på dette og begyndte at bugsere det mod land. Uheldet var imidlertid ude, idet trosserne sprang, da man var nået ca. 400 favne fra land. Mørket var begyndt at falde på, og da vinden samtidig begyndte at friske op, måtte også disse fiskere - omend nødigt - standse bjergningen og lade skibet drive videre østpå. Natten mellem den 29. og 30. marts drev det derefter ind på Hjortdal strand, hvor det stod på anden revle ca. 200 favne fra land. På grund af den vedvarende storm var det ikke muligt straks at komme ud til skibet, men underretningen om skibets navn og hjemsted fik man gennem et navnebræt påmalet ”HLYN” Drammen, der drev i land. Det viste sig ganske rigtig at være den norske brig ”HLYN” af Drammen, drg. 110 læster (ca. 220 register tons), bygget i året 1870 i Drammen. Det var således et næsten nyt skib, der var bygget af fyr og eg. Skibet var vrag og blev sammen med den bjergede del af ladningen efter anmodning fra strandingskommissionær E. A. Bendixsen, Thisted, solgt ved en offentlig auktion, der afholdtes i Slettestrand den 21. maj 1874. Endnu en nordmand endte sine dage på Hjortdal strand. Den 19. juni 1898 var det en stiv kuling fra vest nordvest med høj sø. Klokken 8 om aftenen drev et skib uden rigning og forladt af mandskabet ind her. Straks efter strandingen splintredes skibet og drev ind på kysten i større og mindre vragstykker. Mellem disse fandtes et navnebræt, hvorefter man antog, at skibet var ”Westphalia”, hjemmehørende i Frederiksstad i Norge. Til slut skal nævnes, at der den 21. oktober 1895 drev et kæntret skib uden besætning ind ved Slettestrand. På grund af vejret fik man ikke kontakt med skibet, der natten til den 24. oktober igen drev til havs, men senere strandede på Tranum strand, men det var på den anden side af skellet - i Aalborg tolddistrikt. Thisted i august 1966. ROBERT SVALGAARD ------------------ Fortegnelse over de i Thisted tolddistrikt i årene 1863 til 1913 indstrandede eller indbjergede ”døde” skibe: THYBORØN: 5/12 1874 Briggen ”Niord” af Grimstad på rejse fra Luleå til Antwerpen med trælast. Skibet sønderslået. Lasten drev ind gennem Thyborøn kanal og bjergedes bl.a. ved Randrup, Kobberø og Helligsø strande. 20/11 1888 Barkskib (ukendt navn og nationalitet) strandet på grundene ca. 600 favne uden for kanalen. Straks sønderslået. AGGER: 6/12 1863 Briggen ”Ernestine” af Stettin. Nord for indløbet til Agger kanal. 7/4 1868 Norsk brig med bunden i vejret. Tæt nord for Agger kanal. Lastet med træ. 9/4 1872 Skonnert ”Gerhard” af Papenburg på rejse fra Newcastle til Riga. Øster Agger strand. Ituslået og vragstumperne spredt langs stranden. 20/9 1873 Hollandsk skonnertgaliot ”Geertruida”, kaptajn F. G. Post, på rejse fra Norge til Holland med trælast. Mandskabet antages at være druknet under forsøg på at redde sig i skibets båd. 31/3 1874 ”Dødt” skib lastet med træ. Sydsiden af Agger kanal. Skibet lå med bunden i vejret ca. 400 alen fra land. 24/10 1874 Indbragt til Agger af en fiskerbåd: svensk skonnert ”Ellen” af Helsingborg. Dækslast af træ. Skibet fuld af vand og flød på lasten. Skibet havde ligget og drevet i søen. 11 Agger-fiskere, der var gået ombord, reddet af redningsbåden fra stationen i Vester Agger på grund af stormvejr. AALUM: 20/11 188 Briggen ”Tangen” af Frederiksværn lastet med træ. Straks sønderslået. ROTBØL/TOLBØL STRAND: 3/3 1869 Skib lastet med træ. Tolbøl strand. Ingen oplysninger om navn og hjemsted. 31/7 1881 Barkskibet ”Venus” hjemmehørende i Jönstorp på Kullen, drg. 245 31/100 tons med en ladning fyrrestaver indladet i Gävle. Indbragt til Tolbøl strand af fiskere fra Agger. Skibet sønderslået. ØRUM STRAND:
Page 1: ”Døde” skibe ved Thy og Vester
Page 5 and 6: af kystbeboere, der havde fundet sk

Døde skibe ved Thy og Vester Han herred… - Thisted Museum

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?