Nyhedsbrev - fyensstift.dk

K u r s u s k a l e n d e r
S Æ T A L L E R E -
D E K R Y D S N U
I D I N K A L D E N -
D E R :
T o r s . d . 2 9 . 8
k l . 1 0 . 3 0 - 1 5 :
K l a s s e l e d e l s e
o g k o n f i r m a n -
d e r .
S t e d : S k t . J ø r -
g e n s s o g n e -
g å r d , B r yd e -
g å r d s v e j 1 5
T i r s . d . 2 2 . 1 0
k l . 1 0 - 1 7 : S p i -
r i t u a l i t e t o g
å n d e l i g d a n -
n e l s e . T P C
S t i f t s k u r s u s .
S t e d : S k t .
K n u d s s a l e n ,
D o m k i r k e n
Nyhedsbrev
Å r g a n g 3 , N u m m e r 2
KURSER I DIT
STIFT
J u n i 2 0 1 3
O n s . d . 3 0 . 1 0
k l . 1 0 . 3 0 - 1 5 :
K r i s t e n d o m
f o r v o k s n e :
L i v t a g
S t e d : S t i f t e t ,
K l i n g e n b e r g 2
T i l m e l d i n g :
f s j @ k m . d k
H u s k : K o n f .
t r æ f . d . 2 9 . 1 o g
d . 3 0 . 1 k l . 1 7
e l l e r k l . 1 9 . 3 0
b e g g e d a g e
T i l m e l d i n g :
f s j @ k m . d k
I n d h o l d
K u r s e r s 1 - 2
K o n f . l e k t i o n e r :
D e 9 l æ s . s . 3
D e t o n d e s . 4 -
1 3
T P C s t i f t s d a g
s . 1 4
Klasseledelse og konfirmandforberedelse
Tid og sted: Torsdag d.
29.8 kl. 10.30-15 i Skt.
Jørgens sognegård, Brydegårdsvej
15, Svendborg
Jimmy Harder, lektor på
Det Samfundsfaglige og
Pædagogiske Fakultet,
vil denne dag fortælle
om målsætning og
strukturering af undervisning.
Skal målsætningen tage
udgangspunkt i ”stoffet”
eller i konfirmanden?
Hvordan kan mål, indhold
og metode formuleres
som adskilt og alligevel
en enhed?
Hvordan tydeliggøre
målsætningen for sig
selv og for konfirmanderne
så det får liv i undervisningen?
Dannelse som begreb er
principielt åbent, hvordan
kan der alligevel
arbejdes med et dannelsessigte
så det giver mening
i præstens forberedelse
og i praksis?
Stilladsering, som metafor
og praktisk handleværktøj
til variation og
til at møde konfirmandernes
forskellighed.
Hvad er stilladsering
som pædagogisk metafor?
– noget om det psykologiske
afsæt.
Introduktion til og brug
af stilladseringens
grundformer til støtte
for konfirmandens fokus
og læring.
Hvad kan differentieres
når præsten underviser?
Mål, indhold, forventninger,
støtte m.m.
– om konfirmandens
møde med præstens forventninger.
Medbring gerne et eksempel
på en undervisningsgang,
eller temaforløb,
som du er ved at
forberede. Helst et ufærdigt.
Undervisningen vil
veksle mellem oplæg,

S i d e 2
Udvalgsmedlemmer:
Fritze Steiner-Johnsen,
Svendborg provsti
E-mail: fsj@km.dk
Tlf.: 40 20 68 86
Ulrik A. Revsbech,
Bogense provsti , E-mail:
uar@km.dk Tlf.: 64891036
Dorte Wittrup Winther,
Midtfyn provsti , E-mail:
dww@km.dk Tlf: 62271115
Niels B. Overgaard
Kerteminde provsti E-mail:
nbo@km.dk Tlf.: 65981047
Mette Dolberg, Svendborg
provsti E-mail: do@km.dk
Tlf.: 86 27 84 18
1. Retorik/homiletik:
Mette Gabelgaard,
Fritze Steiner-Johnsen
2. Cooperative Learning:
Esbern Skovgaard,
Fritze Steiner-
Johnsen, Mette Dolberg:
Der arrangeres
årligt inspirationsmøde
for præsterne
3. Minikonfirmander:
Niels
Det religionspædagogiske Udvalg
B. Overgaard
4. Voksenundervisning
med henblik på
kristen praksis og
Luther året 2017:
Anne Reiter, Mette
Gabelgaard, Dorte
Terp Dahl. Agnes
Haugaard
5. Konfirmandevent
for Stiftet 2014: Marie
Krejberg, Ulrik
Andersen Revsbech,
Susanne Holst, Fritze
Steiner-Johnsen
6. Spagetti gudstjenester:
Pernille Steensgaard,
Niels Overgaard
7. Bogudvalg: Fritze
Steiner-Johnsen, Pernille
Steensgaard, Niels
Overgaard: Udgivelse
af materiale.
Marie Krejberg, Middelfart
provsti E-mail: mk@km.dk
Tlf.: 64 41 03 41
Pernille B. Stengaard, Faaborg
provsti. E-mail:
pebs@km.dk Tlf: 62691074
Anne Birgitte Reiter,
Skt. Knuds provsti
Email: abre@km.dk
Tlf.: 86 34 25 57
Ida Korreborg, Nyborg
provsti E-mail: idko@km.dk
Tlf: 29130276
Susanne Holst, Hjallese
provsti , E-mail: hho@km.dk
Tlf.: 40 75 19 79
Esbern Skovgaard, Kirke-/
skolesamarbejde E-
mail: kontakt@skole-kirkeodense.dk
Dorthe Terp Dahl, Assens
provsti , E-mail: dtd@km.dk
Tlf.: 64 75 13 17
Mette Gabelgaard, voksenpædagogisk
konsulent, E-
mail: mga@km.dk
Agnes Haugaard, Ærø-
Langeland provsti. E-mail:
ahau@km.dk
Sognemedhjælpere:
Anne Gerd Bonde, E-mail:
agbonde@nalnet
Helle Erland Nissen, E-mail:
smh@fredens-kirke.dk
diskussion og praktiske
øvelser med målsætning
og udformning af egne
forløb.
TPC Stiftskursus: Spiritualitet
og åndelig
dannelse
Tid og sted: Tirsdag d.
22.10 kl. 10-17 i Skt.
Knuds salen ved Domkirken
Præst og retræteleder
Peter Ruge vil give et
indblik i nye fromhedsformer
i en luthersk folkekirke.
Han vil bl.a
tale om gudstjenesten
som rum for åndelig
dannelse. Kursus program
sendes ud til præsterne.
Program s. 14
Livtag; kristendom for
voksne
Tid og sted: Onsdag d.
30.10 kl. 10.30-15 i
Stiftet, Klingenberg 2
Lektor Leise Christensen,
redaktør Charlotte
Ekstrand, samt teolog
Peter Nejsum vil introducere
deres voksenundervisningsmateriale
i
kristendom. Der vil være
mulighed for deltagerne
selv at afprøve
materialet og arbejde
med det.
Undervisningsmaterialets
fire temaer glæde,
krise, det onde og hengivelse
sættes ind i forskellige
læringsformer,
så både deltagere og
underviser aktiveres på
flere niveauer - i dialog,
aktiv brainstorm,
arbejde i mindre grupper,
fællesplenum, fællesandagter
og individuelle
andagter (i hjemmet).
I anmeldelsen fra
Fyens Stifts hjemmeside
skriver sognepræst
Agnes Haugaard, medlem
af det religionspædagogiske
udvalg:”Her
har vi et rigtig godt bud på et
gennemført teologisk og reflekteret
materiale til undervisning
over fem gange. Materialet
sigter både mod den
døbte, der aldrig har haft
med kirke og kristendom at
gøre siden dåben, og mod
den udøbte søgende voksne;
det modne menneske, der
aldrig har haft kirke og kristendom
inde på livet.”
N y h e d s b r e v

Å r g a n g 3 , N u m m e r 2
Konfirmandlektioner; De 9 læs. og det onde
S i d e 3
Undervisningsforslag for
konfirmander
1. De ni læsninger med
konfirmanderne.
V. Sognepræst Mette Dolberg.
Med Nyhedsbrevet er sendt
power point med billeder,
som kan benyttes i forbindelse
med undervisningen.
En mulighed for at arbejde
med frelseshistorien og lave
gudstjeneste sammen.
Billederne blev vist frem v.
gudstjenesten til at illustrere
læsningerne. Jeg havde
allieret mig med en billedkunstner,
min mand, Jari
Dolberg, som lavede forarbejdet
til billederne og var
til stede i timerne for at
hjælpe konfirmanderne.
Tekster/temaer:
Skabelsen. 1. Mos. 1,1-
8; 1. Mos. 1,26-28;
1. Mos. 1,31-2,4.
Syndefaldet. 1. Mos.
3,1-7+14-19
Bøn om frelse. Psalme
88, 2-8
Folket, der vandrer i
mørke. Es. 9,1-6
Der skyder en kvist. Es.
11, 1-10
Bebudelsen. Luk. 1,26-
38
Juleevangeliet. Luk. 2,1
-7
Hyrderne på marken.
Luk. 2,8-14
Lyset kommer til verden.
Joh. 1,1-14
Konfirmanderne brugte 2
dobbelt timer på arbejdet
med at fremstille billederne.
Men så var meget arbejde
også allerede gjort
for dem: Jari havde ”tegnet
for” på nogle af plancherne.
Andre brugte overhead
projector for at overføre
motivet.
Jeg havde lavet grupperne
på forhånd.
--
Materialer: 9 kraftige
karton plancher, str. ca.
som store karton ark.
Akrylfarver og pensler,
grydesvampe, engangstallerkner
som paletter,
gamle ugeblade/
reklamer/aviser, lim,
glimmer, guldpapir. Afdækning
til borde, forklæder.
--

2. Lektioner om det onde
V. Fritze Steiner-Johnsen
s.4
Gud er ikke en menneskeskabt størrelse og
derfor er der et utal af sider, vi aldrig når ind
til og lærer at kende. Det er både skræmmende
og pragtfuldt, at Gud er så meget ”mere
end”, vi mennesker kan forestille os. Derimod
kender vi til den åbenbarede Gud (den
røde tråd, der er styrken i alt det, vi ellers ikke
kan få til at hænge sammen). Konfirmanderne
skal desuden have indblik i, at det onde
er et livsvilkår, at menneskets skæbne ikke
på forhånd er bestemt, at mennesket har mulighed
for at gøre godt og ondt.
Tekster:
Syndefaldet (1. mosebog 3,1-22), Kain og
Abel (1 mosebog 4,1-15), Jobs bog, fristelsen
i ørkenen (Mat. 4, 1-11).
Formål: Disse lektioner skal give konfirmanderne
mulighed for at arbejde med det
ondes problem ud fra egne erfaringer, de bibelske
kernetekster, litteratur og film. I forbindelse
med arbejdet med disse tekster dukker
begrebet ”den røde tråd” op, som det bærende
der giver håb og gør, at vi mennesker
på trods af meget ondt i verden for det meste
kan leve et meningsfuldt og godt liv.
Det er formålet med disse undervisningslektioner
at perspektivere begrebet ”det onde”,
således at konfirmanderne får øjnene op for
det komplekse omkring Gud og det onde; det
onde er tilstede i verden, hvorfor gør Gud ikke
noget (det ”nemme” svar: enten kan Gud
ikke gøre noget og så er han ikke almægtig
eller Gud vil ikke gøre noget, så er han ondskabsfuld.).
H.C Andersen: De to baronesser. 1848. ”Den
røde tråd” (den åbenbarede Gud, Jesus, kærligheden)
Satans Bibel
Malthe Bruuns kærlighedsbreve (den åbenbarede
Gud, Jesus, kærligheden: udholder
alt, den røde tråd)
Syndefaldet: I 1. Mosebog kap.3 fortælles
det, at Adam og Eva trodser Guds bud og
spiser af træet til kundskab om godt og ondt.
Denne ulydighed får den konsekvens, at
menneskets liv nu begrænses af døden og lidelsen
bliver ét af menneskenes livsvilkår.
Den gammel testamentlige myte er en grundfortælling
om synden som et menneskes
grundvilkår. Når mennesket ønsker at være
Gud, ophører det med at være menneske. Når
mennesket ikke kender sin begrænsning går
det galt; eks. kundskab kan bruges godt og

ondt… atomkraft var ment godt, uden begrænsning
blev det til farligt affald, bomber.
Doping var ment som vækstmedicin til syge.
Uden begrænsning blev det brugt til at komme
ud over kroppens fysiske formåen. Mennesket
er skabt i frihed til at gøre godt eller
ondt.
Kain og Abel:
Kain og Abel, storebror og lillebror; den
mindste charmerende, alt lykkes, den ældste
mindre heldig. Kains misundelse vokser. Ikke
mindst da Gud tager imod Abels offer,
men ikke mod Kains. Jalousi og misundelse
vokser i Kain og til slut dræber han sin lillebror.
Gud dømmer Kain fredløs og sender
ham væk, ud i livets randområder. Men Kain
fortvivler og råber mod Gud. Gud hører ham
og sætter sit mærke på ham.
Kains mærke: Gud sætter sit beskyttelsesmærke
på Kain på trods af det, Kain har
gjort. Kain er altså stadig under Guds kærlige
omsorg på trods af sin store synd. Sådan
kommer vi også under Guds omsorg, når vi
bliver mærket med Guds tegn, korstegnet, i
dåben (den røde tråd).
Mennesket kan slå ihjel på mange måder;
mobning, vende ryggen til, undlade at handle,
ord, der sårer, dømme andre ude. På trods
af at Gud ved, mennesket er sådan, sætter
han stadig sit mærke på os; dåben, korsets
tegn. Gud fletter sin røde tråd ind i tilværelsens
mange brogede og skrøbelige tråde.
Jobs bog:
Hvorfor er der ondskab i verden? Er ulykke
Guds straf? Hvorfor lader Gud mennesker
lide?
Jobs venner mener, at lidelse er straf for
synd, Job bør ydmyge sig og indrømme sine
fejl. Job fastholder stædigt sin uskyld og an
klager Gud for uretfærdig behandling. Er
s.5
Jobs anklage hovmod, eller kan mennesket få
ret over for Gud?
Den afholdte og succesfulde Job, mister alt i
forbindelse med et væddemål indgået mellem
Gud og Satan. Job sidder til sidst på møddingen
og skraber sine sår, mens han anklager
Gud og kræver svar fra Gud; hvorfor gør du
dette imod mig? Job synes, han altid har været
en god mand, der har levet efter Guds
bud. Det er netop i splittelsen mellem et tillidsfuldt
fader-søn-forhold og forholdet mellem
den vilkårligt og tilfældige afstraffende,
at Job oplever sine største lidelser. I en blanding
af desperation og erkendelse fastholder
han sit eget gudsbegreb, ifølge hvilket Gud
ikke er retfærdig og sygdom ikke er udtryk
for skyld, og erkender hurtigt, at vennerne
ikke står på hans side, ja heller ikke på Guds.
Gud svarer Job ved at fortælle alle de fantastiske
ting, Gud har gjort og som kun Gud
kan gøre. Menneskets forståelse af magt, af
retfærdighed og uretfærdighed kan ikke bruges
i forbindelse med Gud. Der er sider, vi
mennesker ikke kender til hos Gud, sider
som gør, at vi umuligt kan erkende ham som
udelukkende god. Men dialogen mellem Gud
og Job skal give mennesket til alle tider mod
til at henvende sig til Gud, til at bede og klage,
til at forlig sig også med de svære sider af
livet.
Fristelsen i ørkenen:
Efter sin dåb drives Jesus af Guds ånd ud i
ørkenen, det gudløse sted. Her faster Jesus i
40 dage, hans krop og sjæl lider og er skrøbelig.
Og dér, hvor han er mest svag, møder
djævelen ham.
Ordet djævel kommer af det græske
”Diabolos” og det betyder ”den, der bagtaler
og kaster hulter til bulter”. Satan er et hebra-

isk ord, som betyder ”den, der skaber splittelse
og modstand”.
Brød og tjenende engle: Jesus fristes til at leve
et liv uden begrænsning. Han fristes til ikke
at leve fuldt ud som menneske. Men Jesus
levede på menneskets betingelser. Og mennesket
bliver ofte fristet til at gøre ting, som
det egentlig ikke har lyst til; det forbudte og
det, der gør skade. Jesus må som sand Gud
og sand menneske tage denne del af menneskets
historie på sig. I dialogen med djævlen
vinder Jesus. I dåben væves denne sejr (og
den ultimative sejr over djævlen ved opstandelsen)ind
i et menneskets liv som en bærende
rød tråd.
H.C Andersen: De to baronesser. 1848
Begrebet ”den røde tråd” stammer fra denne
roman. H.C. Andersen har lånt begrebet fra
Goethes „Die Wahlverwandtschaften
(1809)“. H.C Andersens roman er et udtryk
for hans forståelse af menneskelivet; ethvert
menneskeliv rummer en komposition med en
begyndelse og en slutning. Forløbet
afhænger af, hvorvidt den enkelte selv komponerer
sit liv eller lader sig komponere. For
langt de flestes vedkommende er der selvfølgelig
tale om en vekselvirkning. H.C.
Andersens romantrilogi handler dybest set
om dette forhold.
I eventyret fortæller han om, hvordan der i
den engelske marine er flettet en rød tråd
gennem alle skibenes tovværk. I alt lige fra
de mindste reb til det enorme tovværk, der
holdt skibet ved kajen, er der indflettet en rød
tråd som tegn på at tovværket tilhører den
engelske krone. Og det siges, at uden denne
røde tråd vil rebet falde fra hinanden og miste
sin styrke. Herfra skulle udtrykket om
den røde tråd altså stamme. Men H.C Andersen
går et skridt videre for i romanen ”
De to baronesser” kæder han essensen i
eventyret om den røde tråd sammen med
s.6
Gud og skriver: ”I menneskers liv og levned
går også en tråd, en usynlig tråd, der viser at
vi tilhører Gud.”. Og det er lige præcis i dåben
at Gud bliver flettet ind som en bærende
og stærk tråd i vores liv… præcis som den
røde tråd i de engelske skibes tovværk.
Satans Bibel:
”Velsignet er de stærke, for de skal besidde
jorden. Forbandet er de svage, for de skal blive
udslettet. Velsignet er de sejrrige, for sejren
er grundlaget for ret. Forbandet er de fattige
i ånden, for dem skal der spyttes på. Tre
gange forbandet er de svage, hvis usikkerhed
gør dem usle, for de skal tjene og lide. Had
dine fjender helhjertet, og hvis nogen slår dig
på den ene kind, så slå ham. Ram ham skånselsløst,
for selvopholdelse er den højeste
lov. Den, som vender den anden kind til, er
en fej hund. Giv ham slag for slag, hån for
hån og fordømmelse for fordømmelse- med
renters rente. Øje for øje, tand for tand, firfoldigt,
ja, hundredfoldigt” (Anton La
Vey,1969. Han grundlagde church of Satan i
1966. Church of Satan har på verdensplan
ikke flere end 2000 medlemmer, og i Dan-

mark skønnes medlemstallet at være højst
100, skriver den danske religionsforsker Mikkel
Pade i »Nye religiøse bevægelser i Danmark«.
Satanisme skal forstås som en livsfilosofi
mere end en egentlig religion med et
ondt væsen.)
Church of Satans stifter, Anton La Vey, har
formuleret ni leveregler:
1. Satan repræsenterer nydelse, ikke afholdenhed.
2. Satan repræsenterer vital eksistens, ikke
åndelige tåge-drømme.
3. Satan repræsenterer ubesmittet visdom,
ikke hyklerisk selvbedrag.
s.7
9. Satan har været kirkens bedste ven nogensinde,
fordi han har holdt den travlt beskæftiget
i alle disse år.
Kilde: Satans Bibel af Anton La Vey
4. Satan repræsenterer mildhed over for dem,
der fortjener det, ikke kærlighed spildt på
uværdige
5. Satan repræsenterer hævn, ikke at vende
den anden kind til
Malthe Bruuns kærlighedsbreve. Kim.
Kim Malthe-Bruuns dagbog og breve,
1941-1945. Kristelig Dagblads Forlag.
Citat fra artikel i Kristelig Dagblad om Kim:
6. Satan repræsenterer ansvarlighed over for
de ansvarlige, ikke omsorg for psykiske vampyrer.
7. Satan repræsenterer mennesket som blot et
andet dyr, undertiden bedre, men oftere værre
end dem, der går på alle fire, et dyr som på
grund af sin »guddommelige åndelige og intellektuelle
udvikling« er blevet det ondeste
af alle dyr.
8. Satan repræsenterer alle de såkaldte synder,
eftersom de alle fører til fysisk, mental
eller følelsesmæssig tilfredsstillelse.
86-årige Ruth Berner, der er kammerherreinde
og tidligere slotsfrue på Clausholm Slot ved Randers,
er søster til Kim Malthe-Bruun. Hun har
skrevet forord til en genudgivelse af den kendte
frihedskæmpers breve og dagbogsnotater.
”Han var så sød og elskelig.”
Sød og elskelig er de to ord, Ruth Berner flere gange
gentager, når hun skal beskrive, hvordan Kim Malthe-Bruun
var. For hele Danmark blev han et ikon og
et af de navne, flest vil huske i forbindelse med den
danske modstandskamp under besættelsen. For Ruth
Berner var han en bror, en sød og elskelig bror, der
døde, bare 21 år gammel. ”Jeg var dengang 19 år og
havde fået logi på en fynsk herregård, fordi det var
for farligt for mig at være i København. Den 6. april
ringer min mor og beder om, at vi mødes på Hotel
Astoria i København. Da jeg ankom, var der allerede

en del mennesker, blandt andre min morfar, min tante
Nitte og Kims forlovede, Hanne. Mor fortæller os
så, at Kim er blevet dømt til døden ved den tyske
krigsret i Danmark. Vi bliver selvfølgelig chokerede
og ulykkelige, men min morfar tager straks af sted til
tyskernes hovedkvarter, Dagmarhus, for at forsøge at
få Kim benådet. Han taler her med den tyske Gestapo-leder,
Günther Pancke, der lover ham, at der ikke
vil ske noget med hans barnebarn. Men da min morfar
kommer tilbage, er vi alle i dyb sorg, for da har
vi fået at vide, at Kim var blevet skudt klokken fem
om morgenen samme dag.” Kim Malthe-Bruun
skrev lange breve hjem til sin mor og søster, til sin
tante Nitte og ikke mindst til sin elskede Hanne. Det
begyndte i 1941, da han som 17-årig stod til søs og
blandt andet i flere måneder var frosset inde i Finland.
Senere skrev han fra Vestre Fængsel, hvor han
sad efter at være blevet taget af tyskerne for illegale
aktiviteter. Mest af alt fylder dog brevene til Hanne,
som Kim forelskede sig i ved et skolebal i foråret
1941, og som han troligt skrev til helt frem til den 4.
april 1945. Det sidste brev blev et afskedsbrev, skrevet
to dage før han blev henrettet af tyskerne. I det
står der blandt andet: ”Du føler en skæren i sindet,
det er sorgen, siger man, men Hanne, se længere,
vi skal dø, og om jeg sover hen lidt før eller senere,
det kan hverken du eller jeg sige, om det er
godt eller ondt.”
s.8
videre, for I ved, at jeg er forude og ikke, som du
måske først vil mene, bagude. Du ved, hvad der altid
har været min kæreste lyst, og hvad jeg troede, jeg
skulle blive. Følg mig, du kære moder, på min vej,
og stands ikke ved det sidste, men ved nogle af de
sidste leverum, jeg har haft, og I vil finde noget, som
måske vil være værdifuldt for hende, der er min unge,
og for hende, der er min moder.
Jeg har vandret ad en vej, som jeg ikke har fortrudt,
jeg har aldrig svigtet, hvad der i mit hjerte stod, og
jeg synes nu, at jeg kan se en sammenhæng. Jeg er
ikke gammel, jeg brude ikke dø, og dog synes det
mig så naturligt, så ligetil. Det er kun den bratte måde,
der afskrækker os i første nu.
Jeg ser, hvad vej det går i vort land, og jeg ved, at
morfar vil få ret, men husk—og det skal I alle huske–
at drømmen ikke må være at nå tilbage til den tid
inden krigen, men at drømmen for jer alle, unge og
gamle, skal være at skabe et ikke ensidigt, men rent
menneskeligt ideal, som enhver skal se og føle er et
ideal for os alle. Det er en stor gave, vort land tørster
efter, noget hver lille bondesøn kan se hen til og
med glæde føle, at han har del i og arbejder og
kæmper for.
Forslag til uddrag fra Kim Malthe-Bruuns dagbog
og breve:
Fra Kims afskedsbrev til sin mor:
Kære mor.
Jeg er sammen med Jørgen, Niels og Ludvig i dag
blevet stillet for en krigsret. Vi blev dømt til døden.
Jeg ved, at du er en stærk kvinde, og at du vil tage
dette, men hører du, det er ikke nok, at du tager det,
du skal også forstå det. Jeg er kun en lille ting, og
min person vil meget snart være glemt, men den idé,
det liv, den inspiration, som fyldte mig, vil leve videre.
Du vil træffe den overalt—i træerne om foråret, i
mennesker, du møder på din vej, i et kærligt lille
smil, du vil møde det, der måske havde værdi hos
mig, du vil elske det, og du vil ikke glemme mig. Jeg
vil få lov til at vokse mig stor og moden, jeg vil leve
hos jer, hvis hjerter jeg engang fyldte, og I vil leve
Forslag til undervisning:
1.Præstens egen anekdote om
konsekvens af valg. Syndefaldet.CL
”hjørner”: er det godt
eller skidt at Gud ikke griber
ind, når vi er ved at træffe et
forkert valg; hvorfor? Film
(YouTube): The Spin
2.Satans Bibel. Malthe Bruuns
breve. CL: sorteringsspil,
gudstjeneste med kreative indslag.
3.Rollespil: Konfirmanderne deles
ind i roller som to familier,
to paneler (det ene panel argu-

menterer for Guds indgriben i
familiernes skæbne, det andet
panel for menneskets frihed til
at vælge mellem godt og
ondt). Kain og Abel. Fristelsen
i ørkenen.
Der er ikke lavet undervisningsforslag til Jobs bog.
1.Syndefaldet, frihed, styring. You-
Tube: The Spin
http://www.youtube.com/watch?
v=oP59tQf_njc
Syndefaldet 1. Mosebog kap.3 , hjørner,
Film: The Spin, mødet på midten.
Præsten begynder lektionen med at genfortælle
en anekdote, hvor hun som barn stod
over for at skulle træffe et valg. Hvis hun
valgte på én måde, ville hun stige i kammeraternes
agtelse, men såre en klassekammerat.
Hvis hun valgte på en anden måde, ville hun
falde i kammeraternes agtelse og blive kaldt
kujon, men fastholde godt venskab til en
kammerat. Anekdoten skal munde ud i, at det
kunne nu være rart med en fast køreplan over
sit liv eller kunne det?
Man taler lidt med konfirmanderne om dette,
hvorefter syndefaldet genfortælles. Præsten
genfortæller ud fra Adam eller Evas synsvinkel,
så det bliver muligt at medinddrage
Adam og Evas tanker og spørgsmål; hvorfor
må vi ikke vide ligeså meget som Gud, hvad
er slangen egentlig ude på, har den en bagtanke
CL– strukturen ”Hjørner”. De fire hjørner i
lokalet repræsenterer hver sit svar. Præsten
giver konfirmanderne en seddel, hvorpå svarene
står og når præsten har stillet sit spørgs
s.9
mål, sætter konfirmanderne kryds på deres
seddel ud fra deres valg af svar. Herefter går
de til det hjørner der netop repræsenterer deres
svar.
Præsten stiller følgende spørgsmål: ”Hvilken
bagtanke tror du slangen havde med at lokke
Adam og Eva til at trodse Gud og tage en bid
af æblet? ”(præsten har lavet en seddel til
hver konfirmand og de skal sætte kryds ud
for deres svar og herefter gå til det hjørne,
der repræsenterer deres svar.)
1.hjørne: den ville have mennesket ud af
Paradiset, ud i det virkelige liv, hvor
den, altså Satan, kunne komme til at
friste mennesket hele tiden.
2.hjørne: den, altså Satan, ville have, at
mennesket kunne få så megen viden
og fornuft, at det ville holde op med at
tro på Gud
3.hjørne: den, altså Satan, ville prøve at
gøre Gud så vred, at han ville lade være
med at blande sig i Adam og Evas
liv, i alle menneskers liv.
4.hjørne: den, Satan, ville give mennesket
frihed til at vælge og handle godt eller
ondt i den virkelige verden, langt væk
fra Paradiset.
Spørgsmål til diskussion i hjørnerne
(konfirmanderne vælger en samtale partner
og præsten siger, at én fra hvert hjørne vil
blive udpeget til at genfortælle sin partners
svar): Forestil jer at slangen, Satan, ikke havde
lokket Adam og Eva til at tage et bid af
æblet: hvordan tror I menneskets liv havde
været i dag? Eller: hvad er det onde i dag?
Eller: Kan vi planlægge os ud af det onde?
Eller….

Svarene diskuteres.
Herefter vises filmen The Spin.
http://www.youtube.com/watch?
v=oP59tQf_njc
Følgende spørgsmål diskuteres i grupper;
Hvem er DJ et billede på?
Beskriv hvordan han styrer tiden
Hvilke problemer opstår, når DJ forsøger at
styre handlingernes forløb?
s.10
kortene efter et kategoriseringssystem, de
selv opfinder (”spørgsmål”, tegninger af
det onde, tegninger af det gode, kærlighed,
ondskab, etc.). På et a-4 papir skriver
de med store bogstaver navn på kategorien
og lægger kortene i bunke ovenpå.
I plenum: Hver gruppe præsenterer deres
kategorier og kommer med eks. fra hver
kategori. Samtale, dialog med præst.
Hvordan slutter YouTube klippet?
Satans bibel, Malthe Bruuns breve
Præsten medbringer pap, aviser, lim, etc.
så hver gruppe kan lave noget kreativt
til netop den kategori, de vil fortælle
om til gudstjenesten, som lektionen
slutter af med.
CL; sorteringsspil:
Konfirmanderne får uddelt små kort til at
skrive på. På disse kort må de skrive ord,
spørgsmål, korte sætninger eller små tegninger,
som de kommer på, mens de hører
præstens oplæsning. Præsten introducerer
Satans Bibel samt Malthe Bruun ( at finde
modet midt i ondskaben, at tro på at kærlighed
er størst, at den tror alt, håber alt,
udholder alt). Herefter oplæsning i uddrag
fra både Satans Bibel og Malthe Bruuns
breve. Præsten holde små pauser i tekstlæsningen,
så konfirmanderne kan nå at
skrive og tegne på kortene.
Herefter sætter konfirmanderne sig i grupper
af 4. De blander alle deres kort og de
læses op. Konfirmanderne skal sortere
Forbered gudstjeneste:
Grupperne forbliver samlet og de udvælger
én kategori, som de vil sige noget om
i kirken. De skal også lave en kreativ ting,
som svarer til kategorien (ondskab: noget
der er ødelagt, et trækors, man kan hænge
sine spørgsmål på, et stort udklippet hjerte
med ord i, figurer i voks, rap de siger i
kirken, papirklip, installation: stol, bog,
blomst… sat sammen der viser noget om
egoisme, vold, kærtegn… alt efter, hvilken
kategori, der er tale om)
Forslag til salmer: 634 (Du ved det nok,

mit hjerte), 637 (Du, som mætted), 658
(Når jeg er træt og trist), 46 (Sorrig og
glæde)
Salme til bøn: 636
Rollespil: Præsten deler sedler ud til
konfirmanderne, når de kommer (er
livet blot en tilfældighed, er det bestemt,
at vi får den skæbne vi får,
hvad er det onde i netop disse cases?)
Sedlerne er i farver og der er
navn på. Grøn er familien Hansen.
Rød er familien Pedersen. Blå er
panelet, der skal argumentere for
Guds indgriben. Pink er panelet,
der skal argumentere for det gode i,
at mennesket har frihed til at vælge.
Mens de to familier forbereder to små
stykker samler præsten de to paneler
og fortæller dem deres opgave. Præsten
udfordrer konfirmanderne til at
svare omkring de to positioner (Guds
indgriben/menneskets frihed… måske
griber Gud ind på en anden måde, end
vi lige vil have. Mennesket udvikler
sig gennem valg o.s.v)
Grøn: Familien Hansen: Mor, John (mors
ven), Pia (15 år, datter), ”Pjok” (lillebror 6
år), skolekammerater (antal kommer an på
konf. holdets størrelse)
I skal spille et kort drama, hvor man først
møder mor, John, Pia og Pjok om morgenen.
Pjok er sulten hele tiden og der er ingen, der
gider følge ham i skole. Mor og John skændes
om, hvordan de skal få penge til dagens
fix, mens Pia prøver at finde noget morgenmad,
rydde op og få tingene til at køre. Hun
prøver at få mor og John til at holde op med
s.11
at skændes. Moren roder i Pias skoletaske
efter nogle penge og finder i stedet to mobiler,
som Pia har stjålet. Stort skænderi! Pjok
går selv ud af døren uden nogen ser det. Han
går ud på en vej og køres over…
Rød: Familien Pedersen. Mor, far, Nanna
(14), Rene (15). Skolekammerater.
I skal spille et kort drama, hvor man først
møder mor, far, Nanna (den stille type), Rene
om morgenen. Mor sidder og skændes med
far ved morgenbordet, mens han ikke lytter
men blot læser sin avis. Skænderiet går ud
på, at han hele tiden er væk på forretningsrejse.
Faren meddeler, at han forresten heller
ikke har tid til at tage med til USA på sommerferien
med familien pga. forretningsrejse.
Moren skælder Nanna ud for ikke at spise sin
mad og aldrig spise sin aftensmad op. Men
Nanna nægter (hun har begyndende anoreksi).
Moren spørger til en matematikprøve.
Nanna fik 12. Hun over roses af moren. René
er irriteret over, at Nanna altid får opmærksomhed;
hvorfor spørger forældrene aldrig til
ham. Næste scene: Nanna og René i skolen.
Rene ser Nanna smider sin mad i skraldespanden;
vennerne spørger om Rene ikke synes,
Nanna er blevet lidt for tynd. Rene er
ligeglad. I stedet mobber René Nanna foran
alle vennerne. Ødelægger hendes Ipad.
To dommerpaneler:
Gruppe: Hvori består det onde i de to
familiers situationer? Hvad er årsagen
til det onde (fortid, jalousi, noget udefra
kommende?) Herefter argumenterer
gruppen for, at Gud burde gribe ind
og hvordan han burde gribe ind.
Gruppe: hvori består det onde i de to

familiers situation? Hvad er årsagen til
det onde (fortid, jalousi, noget udefra
kommende?) Herefter argumenterer
det andet panel for vigtigheden af, at
mennesket selv har sin frihed og må
stå til ansvar for sine valg.
Præsten hjælper begge grupper og er
mod/medspiller, når grupperne fremlægger
deres svar til de to familier.
Mens de to paneler arbejder, skal Pedersen
familien læse Kain og Abel og svare på
spørgsmål og familien Hansen skal læse om
den røde tråd og svare på spørgsmål.
Spørgsmål til Kain og Abel:
Hvorfor slår Kain Abel ihjel?
Sæt ord på nogle af de følelser, som kan få
det værste op i os (mobning, tyveri, sladder)
Gud sætter sit mærke på Kain. På trods af at
Kain har gjort noget helt forfærdeligt, vil
Gud stadig være med Kain i hans livs op og
nedture. Dåben er Guds mærke på os. Hvad
betyder det for dig, at Gud er med dig, både
når du dummer dig og gør andre ondt og når
du har gode dage?
Spørgsmål til fristelsen i ørkenen
Når du falder for fristelser, hvorfor gør du så
det?
Nævn nogle fristelser som du en gang imellem
falder for
Hvilke fristelser kunne familien Hansen ikke
lade være med at falde for?
s. 12
dåben blev vi en del af Jesus, som er stærkere
end det onde. Nævn nogle af de ord vi har
fra Jesus, som kunne være med til at bekæmpe
det onde.
Efter rollespillene og fremførelse af argumenter,
diskussioner flettes de to bibelske
tekster (Kain og Abel, fristelsen i ørkenen)
og svar til spørgsmål ind i den afrundende
samtale.
Præsten fortæller kort om den røde tråd i
den engelske marines tovværk (H.C Andersen
om den røde tråd).
Alle skal afslutningsvis flette et tov eller en
snor…. Mens præsten siger: Denne tråd er
dine gode dage, denne tråd er alt det, du fristes
til, denne tråd er alt det onde, vi ikke
rigtig kan få styr på….. og en kraftig rød
tråd: denne tråd er alt det, Gud står for.
Andre forslag til arbejdet med det onde
Cases fra forskellige mennesker, som har stået
overfor det onde, hvordan tackler man det,
er der en rød tråd, der kan holde sammen på
det hele:
Flemming Kofoed Svendsen som mistede
søn, svigerdatter og barnebarn under
Tsunamien.
Klip fra dokumentar i fjernsynet om offer der
møder sin gerningsmand ( en ung fyr, der
begår indbrud og truer sit offer)
Djævlen prøver at friste Jesus til at være et
overmenneske, der ikke behøver at sulte og
lide. Men Jesus vil ikke adlyde Djævlen.
Med sine ord vinder Jesus over Djævlen. I

fordrejer alt godt. s. 13
Klip fra manden der er født uden arme og
ben, men vælger at tage livet på sig
(http://www.youtube.com/watch?
v=rWlw0ymYl8A)
Esbjerg evangeliet. Uddrag af det store
maleri fra en skoleaula i Esbjerg. Her
er gode billeder på, hvad fristelse er i
dag. Disse kunne tages op til diskussion.
Sct, Jørgen og dragen. Kalkmaleri i Århus
Domkirke. Her ser man Sct. Jørgen dræbe
dragen, men i hjørnet er en ny lille drage i en
grotte. Vi skal tage kampen op mod ondskaben
vel vidende, at det er en kamp, som vil
fortsætte.
Filmen Adams æbler til diskussion om, hvad
ondskab er, Jesu bud om at vende den anden
kind til og hvordan vi lever med ondskaben –
her er præsten både et skræmmebillede på,
hvor grotesk troen kan blive, men også et billede
på troen og kærligheden, som sejrer til
sidst.
Fortællingen ”En moder” af H.C. Andersen,
som en forklaringsmodel på, hvordan forstår
vi døden og Guds almagt. Moderen vil have
sit barn tilbage og ser to skæbner uden at vide,
hvilken en af dem, som er hendes barns.
Måske var det bedst for barnet at blive taget
bort, måske var det Guds omsorg.
Uddrag af C.S. Lewis bog ”Fra helvedes
blækhus”, hvor djævle diskuterer med hinanden,
hvordan de bedst får ram på os mennesker
og leder os i fristelse. Fristelsen set fra
fristerens synsvinkel. Sjov og skræmmende.
H.C Andersen: Snedronningen. Djævlens
splintrede spejl stump i menneskets øje, der
Sangen ”Jeg elsker den brogede verden”
kunne også inddrages som et eksempel på en
digter, der har erfaret livet og ondskaben og
drømme, som bristede, men alligevel fastholder
glæden og på den måde overvinder nederlagene
og det onde.
Lidt kreativt
Kains mærke, hvordan så det ud? Dåben som mærke
er et usynligt mærke, men det stadfæster alligevel et
tilhørsforhold (mennesket og Gud imellem). En tatovering
er et synligt mærke, som i mange tilfælde bæres
pga. et tilhørsforhold – enten direkte gennem
navne eller gruppesymboler eller indirekte gennem
figurer og mønstre, som man synes er seje, smukke
eller på anden måde står for noget, som man gerne
vil være en del af. Opgave: lav dit eget, synlige
Kainsmærke! To varianter: 1. Det mærke som Gud
satte på Kains pande – hvordan så det ud?
(Overvejelser om hvad det ”helligende” ved det var,
som fik andre mennesker til at gå udenom Kain) 2.
Det usynlige tilhørsforholdsmærke, som du bærer på
panden, hvordan ser det ud? (Overvejelser om hvem
man er knyttet til, og hvilke værdier man lever efter).
Skab et udtryk for ondskab, som ser ud som noget
rigtig godt. Og skab et udtryk for godhed, som umiddelbart
opfattes som noget ondt. Med ”udtryk” menes
en tegning (forklarende skitse) eller en collage
af billeder klippet fra ugeblade, aviser, nettet osv.
(Overvejelser om intentioner bag det, som præsenteres.
Og om de gode intentioner er nok for, at det,
man gør, er godt? Om noget er ondt kun på baggrund
af onde intentioner? Osv.).

Spiritualitet og åndelig dannelse
s. 14
- nye fromhedsformer i en luthersk folkekirke
TPC Stiftskursus, 22.10 10-17, Sct. Knuds salen v.
Domkirken
”Dan vort hjerte og vort øre, at vi må i sjæl
og sinde lukke dig og himlen inde”
V. præst og retræteleder Peter Ruge
10-10.15: Velkomst og kaffe
10.15-11.00: Åndelig dannelse—tradition og nutidigt
vilkår.
11.15-12.15: Centrende bøn– introduktion
til indre praksis.
12.15-13.00: Frokost
13.00-14.30: Workshop. Med udgangspunkt
i teologiske tekster vil vi undersøge,
på hvilke vilkår en nutidig fromhedspraksis
lader sig integrere i en folkekirkelig
sammenhæng.
14.30-15.00: Centrende bøn. Introduktion
til indre praksis.
15.00-15.30: Kaffepause
15.30-16.30: Gudstjenesten som rum for åndelig
dannelse.
16.30-17.00: Samlet drøftelse