Biologi A, stx, den 20. maj 2008 (pdf) - Undervisningsministeriet

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008
BIOLOGI
A-NIVEAU
Tirsdag den 20. maj 2008
NY
ORDNING
Kl. 09.00 – 14.00
Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre
og kun tre af opgaverne besvares
STX081-BIA
Undervisningsministeriet

Side 1 af 9 sider
Opgave 1. Fotosyntese
I et eksperiment blev fotosyntesens intensitet målt hos vandpest (Elodea
canadensis). Eksperimentet blev udført med og uden kunstigt lys en vinterdag i et
klasselokale. Opstillingen er vist i figur 1. Mængden af produceret O 2
blev aflæst
hvert 5. minut. Resultaterne er vist i figur 2.
Figur 1.
Eksperiment til måling af fotosyntesens intensitet.
Figur 2.
O 2
-produktionen fra vandpest i eksperimentet udført med og uden
kunstig belysning i et lokale en vinterdag.
1. Angiv to abiotiske faktorer, som bør holdes konstante under eksperimentet.
Begrund dit svar.
2. Afbild resultaterne grafisk med O 2
-produktionen som funktion af tiden.
Anvend regneark eller millimeterpapir.
3. Forklar dine grafer.

Side 2 af 9 sider
I planter findes forskellige pigmenter, der opfanger lys i forbindelse med fotosyntesen.
I et andet eksperiment blev pigmenterne i græs ekstraheret. Derefter
blev pigmenternes absorption af lys målt. Resultaterne er vist i figur 3.
Figur 3.
Absorption af lys ved forskellig bølgelængde i ekstrakt fra græs.
4. Forklar resultaterne vist i figur3.
I moderne drivhusgartnerier anvender man vækstlys, som supplement til dagslyset,
for at optimere produktionen. Vækstlys er lamper, der sender lys ud med
bestemte bølgelængder, samtidig med at varmeafgivelsen er minimeret.
5. Giv forslag til et kontrolleret eksperiment, hvor effekten af vækstlys på
planteproduktionen testes på salat, dyrket i potter.

Side 3 af 9 sider
Opgave 2. X-kromosominaktivering
På X-kromosomet findes et gen, der koder for enzymet glukose-6-fosfatdehydrogenase
(G6PD). G6PD har betydning for, at de røde blodlegemer fungerer normalt.
Enzymets funktion er vist i figur 1.
Figur 1.
Enzymet G6PD’s funktion.
1. Beskriv reaktionen i figur 1, og forklar co-enzymets funktion.
Sammensætningen af kønskromosomer hos kvinder er XX. Tidligt i fostertilstanden
sker der en inaktivering af det ene af de to X-kromosomer. Det er helt tilfældigt
hvilket af X-kromosomerne, der bliver inaktiveret. Når den enkelte celle
deler sig videre, fastholdes inaktiveringen af det pågældende X-kromosom.
Forekomsten af varianter i G6PD-enzymet hos en kvinde er blevet undersøgt.
Fremgangsmåden fremgår af figur 2.
Figur 2.
Undersøgelse af G6PD-varianter.
2. Giv en mulig forklaring på resultatet vist i figur 2.

Side 4 af 9 sider
I en familie har man kortlagt nedarvningen af en variant af G6PD-genet, der
forårsager alvorlig blodmangel hos homozygote, se figur 3. Kvinder, der er heterozygote,
kan udvise varierende grad af symptomer på blodmangel.
Figur 3.
Stamtavle over nedarvningen af en G6PD-variant, der forårsager alvorlig blodmangel.
3. Angiv genotyperne for samtlige personer i 2. generation i figur 3.
4. Forklar, hvorfor kvinder, der er heterozygote for denne variant, kan udvise
symptomer på blodmangel i varierende grad.
Kvinden III-1 i figur 3 vil gerne have et barn og har derfor søgt genetisk
rådgivning.
5. Skriv en kort genetisk rådgivning til kvinden.

Side 5 af 9 sider
Opgave 3. Hjælme
Planten hjælme (Ammophila arenaria) vokser på sandede kystnære klitter, se
figur 1. Hjælme har en underjordisk, krybende og stærkt forgrenet rodstængel,
hvorfra der udgår forgrenede rødder, se figur 2. Både rodstængler og rødder kan
blive 4-6 meter lange. Hjælme formerer sig primært ved, at der dannes nye skud
fra rodstænglerne. Bladene er læderagtige, stive og kan modstå både kulde og
tørke. Bladene er sammenrullede i tørre omgivelser, se figur 3. Planten visner
ikke om vinteren. Ved tildækning med sand vokser hjælme voldsomt og sætter
nye blade.
Figur 1.
Klit med hjælmebevoksning.
Figur 2.
Hjælme med rodstængel og skud.

Side 6 af 9 sider
Figur 3.
Kunstigt farvet tværsnit af sammenrullet blad fra hjælme.
1. Giv to eksempler på abiotiske faktorer, der gør det vanskeligt for planter at
etablere sig i en klit. Begrund dit svar.
2. Gør rede for, hvordan hjælme er tilpasset til at vokse i sandede kystnære
klitter. Inddrag figur 2 og figur 3.
Hjælme plantes i nogle klitområder for at forhindre sandet i at blæse væk. Denne
beplantning medfører blandt andet en langsom ophobning af organisk stof i
klitterne, hvilket resulterer i en gradvis ændring af økosystemet, se figur 4.
Figur 4.
Indhold af organisk stof i en klit set i forhold til klittens alder.
3. Hvordan kan man måle mængden af organisk stof i en klit?
4. Hvorfor sker der med tiden en ophobning af organisk stof i klitten?
5. Hvad kan ophobning af organisk stof betyde for successionen i klitten?
Inddrag både planter, dyr og mikroorganismer i dine overvejelser.

Side 7 af 9 sider
Opgave 4. Permethrin-resistens hos hovedlus
I Danmark anvendes insekticidet permethrin til bekæmpelse af hovedlus (Pediculus
capitis). Permethrin udøver sin giftvirkning ved at binde sig til Na + -kanalproteiner
i nervesystemets synapser, se figur 1. Der er fundet stammer af hovedlus,
der er resistente overfor permethrin. Man har undersøgt basesekvensen i et udsnit
af genet for Na + -kanalproteinet. Det undersøgte udsnit består af 561 basepar.
Basesekvenser fra allelerne for Na + -kanalproteinet hos en resistent og en ikkeresistent
hovedlus er vist i figur 2.
Figur 1.
Permethrins virkning i en synapse.
Figur 2.
Basesekvenser i genet for Na + -kanalproteinet. De viste basesekvenser er skabelon for transkriptionen.

Side 8 af 9 sider
1. Forklar, hvorfor permethrin er giftigt for hovedlus. Inddrag figur 1.
2. Angiv ud fra figur 2, hvilke aminosyrer de viste basesekvenser fra nummer 58
til 75 koder for.
3. Forklar, hvordan mutationer i genet for Na + -kanalproteinet kan resultere i
permethrin-resistens hos hovedlus.
Ved hjælp af restriktionsanalyse kan det afgøres, om hovedlus er resistente
overfor permethrin. Man kan anvende et restriktionsenzym, der genkender
sekvensen TTATAA. Der er ikke andre områder i genet for Na + -kanalproteinet,
der genkendes af restriktionsenzymet, end de der er vist i figur 2.
4. Tegn resultatet af en restriktionsanalyse foretaget på hovedlus, der
a. ikke har udviklet permethrin-resistens,
b. er heterozygote for permethrin-resistens og
c. er homozygote for permethrin-resistens.
Brug vedlagte bilag.
Figur 3.
Gel til restrikstionsanalyse med indtegnet markør.
Opgaven fortsættes

Side 9 af 9 sider
Livscyklus hos hovedlus fremgår af figur 4. Ved brug af shampoo, der indeholder
permethrin, anbefales det, at behandling gentages efter 8 dage.
Hår med æg
Æg
7 dage
Voksen
3 uger
Nymfe
7 dage
2 mm
Figur 4.
Livscyklus hos hovedlus. Nymfen skifter hud tre gange.
5. Giv en biologisk begrundelse for, at behandlingen med permethrin skal
gentages efter 8 dage. Inddrag figur 4.

Kilder:
Opgave 3: Figur 1 og 4: foto Lisbet Marcussen
Figur 3: http://www.cambridge-hitachi.com/products/secondary/bioscope/downloads/botanical/
ammophila.pdf

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008
BILAG
STX081-BIA
Ark af i alt ark
Navn:
Skole / kursus:
Klasse:
Løsark
Anvendes ved besvarelse af opgave 4 og afleveres sammen med besvarelsen.